Dato for udgivelse
21 Dec 2011 14:28
Dato for afsagt dom/kendelse
13 Dec 2011 13:22
SKM-nummer
SKM2011.858.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
11-138515
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Kommanditselskab, omkostninger, filmproduktion, støtte, tilbagebetaling, tilskud
Resumé

Skatterådet bekræfter, at produktionsomkostninger vedrørende filmproduktion skattemæssigt skal aktiveres på en særskilt konto for den enkelte film, indtil den er klar til premiere. Salgsindtægterne for filmen kan herefter modregnes i de aktiverede produktionsomkostninger.

Skatterådet bekræfter endvidere, at støtte fra Det Danske Filminstitut skattemæssigt betragtes som lån med betinget tilbagebetalingspligt.

Hjemmel

Statsskatteloven §§ 4-6,
Kursgevinstloven § 6

Reference(r)

Statsskatteloven §§ 4-6,
Kursgevinstloven § 6

Henvisning

Ligningsvejledningen 2011-2, afsnit E.B.2.6.2.1


Spørgsmål

  1. Opgøres kommanditselskabets skattepligtige indkomst (eller rettere den indkomst som er grundlaget for deltagernes skattepligtige indkomstopgørelser) som summen af årets indtægter ved salg af filmrettigheder m.v. med fradrag af årets afholdte omkostninger til filmproduktion?
  2. Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende, opgøres selskabets indkomst da som summen af årets indtægter ved salg af filmrettigheder m.v. og med fradrag af de samlede omkostninger til filmens produktion?
  3. Behandles støtte fra Det Danske Filminstitut som lån med betinget tilbagebetalingspligt (limited ressource), hvorefter en eventuel gældseftergivelse behandles efter reglerne i kursgevinstloven?
  4. Hvis støtten behandles som tilskud, er beskatningstidspunktet da tilsagnstidspunktet eller det tidspunkt, hvor betingelserne for ikke-tilbagebetaling er opfyldt?

Svar

Ad 1.   Nej
Ad 2.   Ja
Ad 3.   Ja
Ad 4.   Spørgsmålet bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Ved den nuværende finansiering af film er der typisk følgende interessenter ved filmproduktionen:

  • DR/TV2
  • DFI (Dansk Film Institut)
  • Producenten

Alle de ovennævnte investorer, som deltager i filmproduktionen, modtager en tilbagebetaling af deres investering efter reglerne fastsat af bestyrelsen for Det Danske Filminstitut, som har vedtaget vilkårene på baggrund af kulturministeriets bekendtgørelse nr. 401 af 27. maj 2004.

Vedrørende DFI finansiering af film, kræves en tilbagebetaling, som dog ophører 5 år efter verdenspremiere i.f.t. vilkårene for spillefilm pr. 1/10 2008.

Vedrørende DR/TV2 finansiering opdeles denne typisk i investering og visningskøb:

-          Investering:                 

Skal enten forrentes med op til 50 % eller forrentes pro rata i 5 år, hvorefter al tilbagebetaling ophører, uanset om DR/TV2 har fået tilbagebetalt og eventuelt forrentet deres investering.

-          Visningskøb:

DR/TV2 har rettigheder til visning af filmen over en 6-årig periode.

I forbindelse med finansiering af danske film, ønskes der etableret kommanditselskaber til finansiering af filmprojekter. Der vil blive etableret et komplementarselskab samt et kommanditselskab, hvor man vil søge efter private investorer.

Spørger påtænker at oprette et K/S, som skal producere og efterfølgende eje rettighederne til en film.

Det påtænkte K/S bliver således part over for såvel DR/TV2 og DFI.

Spørger stifter et datterselskab, som skal være komplementar, medens kommanditister søges blandt passive investorer. Komplementarselskabet bliver ikke ejer.

Den fysiske produktion foretages af Spørger som leverandør til det påtænkte K/S på markedsvilkår.

Omkostningerne ved at producere en film finansieres ved støtte fra det Danske Filminstitut (jf. spørgsmål 3), visningskøb fra DR eller TV2 samt investors egenkapital. Efterfølgende opnås der indtægter ved udleje af filmen til biografer m.v.

Ved visningskøb har DR/TV2 ret til visning af filmen i en kortere årrække.

Investorerne forventer, at indskyde 2,5 - 3,0 mio. kr. i et filmprojekt, som placeres i et særskilt K/S. Udover den/de private investorer vil DFI og DR/TV2 deltage i finansieringen som under de nuværende betingelser.

Konstruktionen vil blive følgende:

Visning af billede: film


Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Investoren vil hæfte på lige fod sammen med Spørger overfor DFI og DR/TV2 i forbindelse med deres finansiering. Vedrørende en eventuel visningsret i TV, vil denne del blive betragtet som værende indtægter som skal periodiseres over løbetiden for visningsretten.

K/S'et vil blive ejet med 100 % af Investor og Spørger. Spørger vil levere produktion mod betaling. Endvidere vil de overdrage rettigheden til filmen til K/S'et. K/S'et bliver producent af filmen, herunder kontraktpartner med DFI og DR/TV2.

Indtægter indtægtsføres, når der er erhvervet ret til dem. Ved leje foretages periodisering, således at alene årets leje indtægtsføres. Det er rådgivers vurdering, at hele beløbet for DR/TV2's visningskøb indtægtsføres straks, idet sælger ved tildeling af rettighederne har opfyldt sin forpligtigelse. På samme måde har Højesteret i dom af 8. december 2003, j.nr. 257/2001 bestemt, at køber havde straksfradrag, selv om rettighederne strakte sig over mere end 1 år.

Retserhvervelsessynspunktet fører tillige til, at der ikke skal ske aktivering af omkostninger (direkte henførbare eller indirekte henførbare) eller a conto fortjeneste før filmen er færdigproduceret.

Efter praksis er der fradrag for omkostninger, når de er afholdt, eller som det udtrykkes i statsskattelovens § 6 "er anvendt til..."

At en udgift er "anvendt" betyder, at der er opstået en retlig forpligtigelse til at udrede udgiften, hvad enten den på opgørelsestidspunktet er betalt, forfalden til betaling eller ej. Normalt antages det ikke, at man af udtrykket anvendt kan udlede et krav om, at udgiften skal have haft relation til den indkomsterhvervelse, som har fundet sted i samme år, hverken således, at udgiften har haft indkomstvirkning i det pågældende år, eller at midlerne til dækning af udgifterne skal hidrøre fra årets indkomster (se Ole Bjørn i "Festskrift til Aage Michelsen" side 171).

Spørgsmål 1 bør derfor efter rådgivers opfattelse besvares med et ja.

Hvis spørgsmål 1 besvares med nej, bør spørgsmål 2 efter rådgivers opfattelse besvares med et ja.

Ved denne opgørelsesmetode aktiveres alle produktionsomkostninger indtil filmen er færdigproduceret og har haft verdenspremiere.

Derefter udgiftsføres omkostningerne ved filmens produktion i princippet i takt med, at indtægter genereres, men i praksis straks, idet langt de største indtægter kommer første år.

Der findes ikke i skattelovgivningen nogen definition af gæld og indtægter, men indtægter er karakteriseret ved ikke at skulle tilbagebetales i modsætning til gæld.

Der er opstået gældstyper, hvor tilbagebetalingsforpligtelsen er begrænset mere eller mindre til resultatet af den investering, som gælden finansierer, "non - ressource" eller "limited - ressource" gæld.

I den kommenterede årsrapport defineres lån som (forpligtigelser): "Eksisterende pligter for virksomheden opstået som resultat af tidligere begivenheder, og hvis indfrielse forventes at medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele".

I samme værk defineres indtægter som: "Stigninger i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af tilgang eller værdistigning af aktiver eller fald i forpligtelser, som medfører stigninger i egenkapitalen. I indtægter indgår dog ikke indskud fra ejere".

Det er rådgivers bestemte opfattelse, at den støtte, DFI yder, må karakteriseres som lån. Der er tale om en eksisterende pligt (tilbagebetalingspligt), opstået som resultat af tidligere begivenheder (modtagelse af støtte), og hvis indfrielse forventes at medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele (hel eller delvis tilbagebetaling).

Rådgiver bemærker, at DR og TV2 ikke længere investerer i film. De foretager alene visningskøb.

Støtte ydet af DFI til film, som DR eller TV2 ikke investerer i, skal påbegyndes når minimumsgarantien og den private investering er tilbagebetalt og den private investering er forrentet med 50 %.

Idet der er tale om eventuel gældseftergivelse på lån, sker beskatning efter rådgivers opfattelse efter reglerne i kursgevinstloven. Er støtten fra DFI tilskud og ikke lån, skal der først ske beskatning på det tidspunkt, hvor det er muligt at opgøre, hvor stor del af støtten der ikke skal tilbagebetales. Det følger af, at indtægter beskattes når de er realiseret (retserhvervelsesprincippet).

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, hvorvidt spørgers skattepligtige indkomst kan opgøres som summen af årets indtægter ved salg af filmrettigheder m.v. med fradrag af årets afholdte omkostninger til filmproduktion.

Lovgrundlag

Statsskattelovens §§ 4-6

Praksis

SKM2006.253.LSR

Sagen angik beskatning af indtægter fra film produceret før 1998. Da alle produktionsomkostninger vedrørende filmene var fratrukket/udlignet i tidligere år, var der ikke grundlag for yderligere fradrag.

Begrundelse

Det er Skatteministeriets opfattelse, at spørgers skattepligtige indkomst ikke kan opgøres som summen af årets indtægter ved salg af filmrettigheder m.v. med fradrag af årets afholdte omkostninger til filmproduktion.

Skatteministeriet er af den opfattelse, at produktionsomkostninger vedrørende filmproduktion skattemæssigt skal aktiveres på en særskilt konto for den enkelte film, indtil filmen er klar til premiere. Salgsindtægterne for filmen kan herefter modregnes i de aktiverede produktionsomkostninger, indtil saldoen er 0 kr.

Herefter skal der ikke længere føres en særskilt konto for den enkelte film - og indtægter og udgifter vil herefter indgå i den normale omsætning.

Der henvises til ovennævnte afgørelse SKM2006.253.LSR. Der henvises endvidere til Ligningsvejledningen, Erhvervsdrivende 2011-2, E.B.2.6.2.1.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med nej.

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, hvorvidt spørgers skattepligtige indkomst kan opgøres som summen af årets indtægter ved salg af filmrettigheder m.v. og med fradrag af de samlede omkostninger til filmens produktion.

Rådgiver har uddybende anført, at der herved skal forstås, at alle produktionsomkostninger aktiveres indtil filmen er færdigproduceret og har haft verdenspremiere. Derefter udgiftsføres omkostningerne ved filmens produktion i princippet i takt med, at indtægter genereres, men i praksis straks, idet langt de største indtægter kommer første år.

Lovgrundlag

Statsskattelovens §§ 4-6

Begrundelse

Der henvises i det hele til besvarelsen af spørgsmål 1. Som anført her, er det Skatteministeriets opfattelse, at produktionsomkostninger vedrørende filmproduktion skattemæssigt skal aktiveres på en særskilt konto for den enkelte film, indtil filmen er klar til premiere. Salgsindtægterne for filmen kan herefter modregnes i de aktiverede produktionsomkostninger.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 bevares med ja, se indstilling og begrundelse.

Spørgsmål 3

Det ønskes besvaret, hvorvidt støtte fra Det Danske Filminstitut skattemæssigt betragtes som lån med betinget tilbagebetalingspligt (limited ressource), således at en eventuel gældseftergivelse behandles efter reglerne i kursgevinstloven.

Lovgrundlag

Statsskattelovens §§ 4-6

Kursgevinstlovens § 6

Praksis

TfS1987.152

Der redegøres for de skattemæssige konsekvenser af, at danske filmselskaber via Filminstituttet modtager støtte i form af lån, garanti for lån eller tilskud til produktion af film.

SKM2007.896.LSR

A Holding A/S erhvervede anparter i K/S H (kommanditselskab) og i I ApS (komplementarselskab). Kommanditselskabet, der var ejer af et skib, havde delvist finansieret købet af skibet ved låneoptagelse hos B, der tillige var sælger af skibet. B meddelte gældseftergivelse til A Holding A/S efter A Holding A/S' erhvervelse af kommanditanparterne. Da den af A Holding A/S overtagne gæld til B var ydet på non recourse-vilkår, hvorefter kommanditisterne ikke hæftede personligt for gældens betaling, fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at anse A Holding A/S for skattepligtig af gældseftergivelsen. Gældseftergivelsen medførte herefter ikke nogen kursgevinst i kursgevinstlovens forstand.

Begrundelse

Det er skatteministeriets opfattelse, at støtte fra Det Danske Filminstitut skattemæssigt betragtes som lån med betinget tilbagebetalingspligt. Der henvises til TfS1987.152, hvor der redegøres nærmere for støtteordningen efter filmloven:

"Ifølge filmloven yder Det danske Filminstitut lån, garanti for lån eller tilskud til produktion af danske film. Bevilges støtten i form af et lån, udgør støtten 70-80 pct. af de budgetterede produktionsudgifter. Lånet ydes rentefrit.

  Filmproducenten skal ifølge gældende praksis aktivere de produktionsudgifter, vedkommende afholder, indtil filmens færdiggørelsestidspunkt, d.v.s. indtil premieren. Først herefter kan producenten få fradrag for produktionsudgifterne i takt med de indkomne spilleindtægter.

  Filmens spilleindtægter anvendes først til tilbagebetaling af den indskudte privatkapital, der udgør 20-30 pct. med tillæg af 100 pct. til dækning af forrentning og risiko. Yderligere indtægter fordeles mellem producenten og Det danske Filminstitut som forholdet mellem privatkapital og produktionslån.

  Filmindtægterne kommer således først til beskatning, når disse overstiger den indskudte privatkapital. Såfremt filmen ikke indtjener tilstrækkeligt til, at der kan ske en tilbagebetaling af produktionslånet, henstår et restbeløb uindfriet. I tilfælde, hvor det forholdsvis hurtigt kan konstateres, at en film ikke vil indtjene tilstrækkeligt til at kunne dække privatkapitalen, kan det forventede tab af privatkapitalen ifølge praksis udgiftsføres i premiereåret. Herved vil produktionsudgifterne blive nedskrevet til et beløb svarende til de forventede fremtidige indtægter."

På baggrund af ovenstående samt det af rådgiver fremsendte bilagsmateriale er det skatteministeriets opfattelse, at støtte fra Det Danske Filminstitut til det påtænkte kommanditselskab ydes som lån med betinget tilbagebetalingspligt.

På baggrund af afgørelsen SKM2007.896.LSR er det endvidere skatteministeriets opfattelse, at en eventuel eftergivelse af gæld fra Det Danske Filminstitut over for det påtænkte kommanditselskab ikke medfører en kursgevinst i kursgevinstlovens forstand, idet kommanditisterne ikke efter den gældende støtteordning for film vil hæfte personligt for gælden over for Det Danske Filminstitut. Det forudsættes, at kommanditisterne har indbetalt hele indskuddet.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 3 besvares med ja, se indstilling og begrundelse.

Spørgsmål 4

Det ønskes besvaret, hvorvidt beskatningstidspunktet er tilsagnstidspunktet eller det tidspunkt, hvor betingelserne for ikke-tilbagebetaling er opfyldt, såfremt støtte fra Det Danske Filminstitut skattemæssigt betragtes som tilskud.

Lovgrundlag

Statsskattelovens §§ 4-6

Begrundelse

Det er skatteministeriets opfattelse, at støtte fra Det Danske Filminstitut ikke skattemæssigt betragtes som tilskud, men som lån med betinget tilbagebetalingspligt

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 4 bortfalder, idet støtten ikke skattemæssigt anses for tilskud.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter