Indhold

Dette afsnit handler om de tilfælde, hvor der er momsfritagelse ved indførsel af varer, fordi varerne er bestemt til et andet EU-land, se ML § 36, stk. 1, nr. 5, og de oplysningskrav, der skal opfyldes for at opnå fritagelsen.

Fritagelsen er også kendt som "fortoldning alene til fri omsætning" og som "toldprocedure 42".

Afsnittet indeholder:

  • Formål
  • Betingelser for momsfritagelsen, ML § 36, stk. 1, nr. 5, og stk. 5
  • Momsfritagelse efter ML § 34, stk. 1, nr. 1-4
  • Fortoldningsangivelsen
  • Særlige oplysningskrav
  • Trekantshandel
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Se også afsnit F.A.33.3 om sondringen mellem "fortoldning alene til fri omsætning" og "fortoldning til fri omsætning og frit forbrug".

Formål

Reglerne om momsfritagelse efter ML § 36, stk. 1, nr. 5, og stk. 5, gør det muligt for en importør at angive varer til fri omsætning ("fortolde varerne") i indførselsmedlemsstaten uden at betale importmoms. Importøren kan derved anvende reglerne om EU-handel med varer i forbindelse med leveringen til en kunde i et andet EU-land i stedet for at forsende varerne til det andet EU-land som tredjelandsvarer. Se evt. F.A.20 om EU-forsendelse.

Hvis importøren vælger at anvende fritagelsen/proceduren, skal importøren i stedet for de krav og betingelser, der gælder i forbindelse med EU-forsendelse, opfylde de almindelige krav for momsfritagelse i forbindelse med EU-handel, herunder kravet om listeindberetning. Derudover skal importøren opfylde særlige krav, som er fastsat for at imødegå svig. Se nedenfor.

Om listeindberetning, se afsnit A.B.4.2.2.1.

Betingelser for momsfritagelsen ML § 36, stk. 1, nr. 5, og stk. 5

Indførte varer, der af importøren leveres videre til et andet EU-land, er fritaget for moms som følge af selve indførslen, hvis følgende to betingelser begge er opfyldt:

  • Leverancen til det andet EU-land er fritaget for moms efter ML § 34, stk. 1, nr. 1-4, om levering eller overførsel af varer til andre EU-lande. Se ML § 36, stk. 1, nr. 5. Bestemmelsen gennemfører Momssystemdirektivets artikel 143, stk. 1, litra d) i dansk ret.
  • De særlige oplysningskrav i momsbekendtgørelsens § 99 skal være opfyldt. Oplysningskravene er fastsat med hjemmel i ML § 36, stk. 5, og gennemfører Momssystemdirektivets artikel 143, stk. 2, i dansk ret.

Momsfritagelse efter ML § 34, stk. 1, nr. 1-4

Det er som nævnt en betingelse for fritagelse for importmoms, at importøren leverer varen videre til et andet EU-land, og at denne levering er fritaget for salgsmoms efter ML § 34, stk. 1, nr. 1-4.

Fritagelserne

Der er fritagelse for salgsmoms efter ML § 34, stk. 1, nr. 1-4  i følgende situationer:

  • Levering af varer, der forsendes eller transporteres til et andet EU-land, er fritaget for moms, når erhververen er registreret for moms i et andet EU-land, og varerne ikke leveres efter reglerne i ML kapitel 17 (brugtmomsreglerne). Se ML § 34, stk. 1, nr. 1 og afsnit D.A.10.1.1.3. Kun leverancer bestemt til momsregistrerede personer i andre EU-lande vil således være fritaget for moms i forbindelse med selve indførslen.
  • Levering af nye transportmidler, der forsendes eller transporteres til et andet EU-land, er fritaget for moms. Se ML § 34, stk. 1, nr. 2 og afsnit D.A.10.1.1.4. Som følge af de særlige oplysningskrav, se nedenfor, er det alene indførsel af nye transportmidler bestemt til momsregistrerede personer i andre EU-lande, der vil være fritaget for moms i forbindelse med selve indførslen.
  • Levering af energiprodukter med undtagelse af gas fra et naturgassystem, alkohol og alkoholholdige drikkevarer og forarbejdet tobak, der forsendes eller transporteres til et andet EU-land efter reglerne for punktafgiftspligtige varer, når punktafgift skal betales i dette andet EU-land, og brugtmomsreglerne ikke anvendes. Se ML § 34, stk. 1, nr. 3 og afsnit D.A.10.1.1.5. Som følge af de særlige oplysningskrav, se nedenfor, er det alene indførsel af varer bestemt til momsregistrerede personer i andre EU-lande, der vil være fritaget for moms i forbindelse med selve indførslen.
  • Ved overførsel til et andet EU-land af varer til virksomhedens eget brug, og brugtmomsreglerne ikke anvendes. Se ML § 34, stk. 1, nr. 4 og afsnit D.A.10.1.1.6.

Om brugtmomsreglerne, se evt. afsnit D.A.18 Særlige bestemmelser for brugte varer, kunstgenstande, samleobjekter og antikviteter.

Leveringsbegrebet

Bemærk, at i ML § 34, stk. 1, nr. 1-4, er det momslovens almindelige leveringsbegreb, der anvendes.

Ved levering af en vare forstås i momsloven overdragelsen af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Se evt. afsnit D.A.4.1.4 Levering af varer. Dvs. at der med levering ikke forstås transport/forsendelse.

Dokumentationskrav

Da fritagelsen for importmoms er betinget af, at der er fritagelse for salgsmomsen, er det ikke kun de særlige dokumentationskrav, se nedenfor, der skal være opfyldt. De almindelige dokumentationskrav i forbindelse med fritagelse efter ML § 34, stk. 1, nr. 1-4, for levering eller overførsel af varer til andre EU-lande skal også være opfyldt. Se D.A.10.1.1.3, D.A.10.1.1.4, D.A.10.1.1.5 og D.A.10.1.1.6. Se særligt "Dokumentation for fysisk forsendelse eller transport" og "Verifikation af købers momsnummer, navn og adresse" i D.A.10.1.1.3 Levering af varer til momsregistrerede virksomheder ML § 34, stk. 1, nr. 1.

Efter EU-domstolens praksis, se D.A.10.1.1.3, er det en betingelsen i for fritagelse, at sælgeren kan godtgøre, at varen er blevet forsendt eller transporteret til et andet EU-land, og at varen - efter påbegyndelsen af forsendelsen eller transporten - fysisk har forladt det første EU-lands område. Efter Skattestyrelsens opfattelse betyder kravet om, at det skal godtgøres, at varen har forladt afgangslandet, at leverandøren på forlangende i forbindelse med en efterfølgende kontrol også skal kunne dokumentere, hvor forsendelsen eller transporten endte.

Fortoldningsangivelsen

Importøren tilkendegiver i praksis sit ønske om at anvende fritagelsesmuligheden over for Skatteforvaltningen ved at anvende procedurekode 42 ved udfyldelsen af toldangivelsen. Se F.A.34.2.1 Udfyldelse af de enkelte rubrikker i fortoldningsangivelsen. Fortoldningsangivelsen anvendes også i forbindelse med opfyldelsen af de særlige oplysningskrav.

Det betyder, at importøren skal være importørregistreret. Se F.A.33.2 Vareindførsel i erhvervsmæssigt øjemed.

Særlige oplysningskrav

For at imødegå svig er der med virkning fra 1. januar 2011 i momsbekendtgørelsens § 99 indført særlige oplysningskrav med hjemmel i ML § 36, stk. 5, der skal opfyldes, for at en importør kan få fritagelse for moms ved indførsel af varer bestemt til andre EU-lande.

Bestemmelsen gennemfører Momssystemdirektivets artikel 143, stk. 2, i dansk ret.

Importøren skal således senest på indførselstidspunktet oplyse Skatteforvaltningen om følgende:

  • Importørens eget registreringsnummer udstedt efter ML § 47, stk. 1 eller, hvis importøren ikke er etableret her i landet, registreringsnummeret for importørens herboende repræsentant, se afsnit D.A.14.1.5, og enten
  • Momsregistreringsnummeret, der er udstedt i et andet EU-land for virksomheden, der får leveret varer efter ML § 34, stk. 1, nr. 1-3, se ovenfor, eller
  • Momsregistreringsnummeret, der er udstedt i et andet EU-land for det faste forretningssted mv. i det andet EU-land, som virksomheden overfører varer til efter ML § 34, stk. 1, nr. 4, se ovenfor.

Oplysningerne angives i praksis i fortoldningsangivelsen i forbindelse med fortoldningen. Se F.A.34.2.1 Udfyldelse af de enkelte rubrikker i fortoldningsangivelsen.

Se C-108/17, Enteco Baltic, hvor det fremgår af besvarelse 1, at artikel 143, stk. 1, litra d), og artikel 143, stk. 2, litra b), i momssystemdirektivet, skal fortolkes således, at de er til hinder for, at de kompetente myndigheder i en medlemsstat nægter fritagelse for merværdiafgift ved indførsel alene med den begrundelse, at de omhandlede varer – som følge af en ændring i omstændighederne indtrådt efter indførslen – er blevet leveret til en anden afgiftspligtig person end den, hvis merværdiafgiftsregistreringsnummer var angivet i indførselsangivelsen, skønt importøren har afgivet alle oplysninger om den nye købers identitet til de kompetente myndigheder i indførselsmedlemsstaten, på betingelse af, at det er fastslået, at de materielle betingelser for fritagelsen for den efterfølgende levering inden for Fællesskabet faktisk er opfyldt.

Se C-108/17, Enteco Baltic, hvor det fremgår af besvarelse 4, at retten til momsfritagelse ved indførsel under visse betingelser ikke kan nægtes en importør i god tro. Det fremgår også, at den omstændighed, at importøren og køberen har kommunikeret via e-mails, ikke i sig selv giver mulighed for at antage, at importøren vidste eller burde have vidst, at han var involveret i svig.

Leveringsbegrebet

Bemærk, at i forbindelse med ML § 34, stk. 1, nr. 1-3, er det momslovens almindelige leveringsbegreb, der anvendes. Ved levering af en vare forstås i momsloven overdragelsen af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Se evt. afsnit D.A.4.1.4 Levering af varer. Dvs. at der med levering ikke forstås salg transport/forsendelse.

Se C-108/17, Enteco Baltic, hvor det fremgår af besvarelse 3, at det bemærkes, at begrebet ”levering af varer” som omhandlet i momssystemdirektivets artikel 14, stk. 1, skal fortolkes på samme måde som i forbindelse med artikel 167.

Dokumentation for hensigt om transport/forsendelse

Hvis Skatteforvaltningen ønsker det, kan Skatteforvaltningen kan bestemme, at importøren for at få momsfritagelse ved indførsel af varer bestemt til andre EU-lande senest på indførselstidspunktet skal dokumentere, at varerne er bestemt til at blive transporteret/forsendt til et andet EU-land. Se momsbekendtgørelsens § 99, stk. 2, og momssystemdirektivets artikel 143, stk. 2.

Bemærk, at bekendtgørelsens § 99, stk. 2, anvender udtrykket "er bestemt til at blive leveret i et andet EU-land". I denne forbindelse skal "leveret" undtagelsesvist forstås som "transporteret eller forsendt", idet direktivets artikel 143, stk. 2, anvender udtrykket "er bestemt til at blive transporteret eller forsendt fra indførselsmedlemsstaten til en anden medlemsstat".

Efter Skattestyrelsens opfattelse betyder kravet om, at importøren på forlangende skal dokumentere, at varerne er bestemt til at blive transporteret/forsendt til et andet EU-land, at importøren på forlangende skal dokumentere, hvor det planlagte bestemmelsessted for varen er i forbindelsen med forsendelsen/transporten. Hvis Skatteforvaltningen forlanger denne dokumentation, skal den foreligge senest på indførselstidspunktet.

Se C-108/17, Enteco Baltic, hvor det fremgår af besvarelse 2, at visse dokumenter kan betragtes som tilstrækkeligt bevis for forsendelse eller transport af varer til en anden medlemsstat.

Se C-108/17, Enteco Baltic, hvor det fremgår af besvarelse 5, at de kompetente nationale myndigheder ved vurderingen af overdragelse af retten til som ejer at råde over varerne ikke er forpligtede til at indsamle oplysninger, som alene de offentlige myndigheder har adgang til.

Trekantshandel

Hvis ellers betingelserne for at anvende begge ordninger er opfyldt, så er det muligt at kombinere fritagelsesordningen efter ML § 36, stk. 1, nr. 5, og trekantshandel.

Om trekantshandel, se:

  • Afsnit A.B.4.2.2.2 om angivelses- og oplysningskrav i forbindelse med leverancer af varer ved trekantshandel inden for EU.
  • Afsnit D.A.4.8.1 om erhvervelsesmoms af varer, herunder betingelser for, at danske mellemhandlere kan undlade at betale dansk erhvervelsesmoms i forbindelse med trekantshandel mellem to andre EU-lande.
  • Afsnit D.A.10.1.1.3 om levering af varer til momsregistrerede virksomheder i andre EU-lande.
  • Afsnit D.A.10.2 om fritagelse for erhvervelsesmoms, herunder betingelserne for, at udenlandske mellemhandlere kan undlade at betale dansk erhvervelsesmoms i forbindelse med trekantshandel mellem Danmark og et andet EU-land.

Bemærk, at det ikke er en betingelse for momsfritagelse efter ML § 34, stk. 1, nr. 1, at erhververens registreringsland er sammenfaldende med det andet EU-land, som varen transporteres eller forsendes til. Se D.A.10.1.1.3. Bemærk også, at det heller ikke efter de særlige oplysningskrav, se ovenfor, er et krav, at der er sammenfald mellem erhververens registreringsland, og det andet EU-land, som varen transporteres eller forsendes til.

Der er alene krav om sammenfald mellem registreringslandet, og det andet EU-land, som varen transporteres eller forsendes til, hvis importøren ikke sælger varen, men overfører varen til sig selv i et andet EU-land. Denne sidste situation er imidlertid ikke omfattet af reglerne om trekantshandel.

Listeindberetning

De særlige listeindberetningsregler for mellemhandlere, se evt. afsnit A.B.4.2.2.2, skal ses i sammenhæng med de almindelige listeindberetningsregler, se evt. afsnit A.B.4.2.2.1. Når fritagelsesordningen efter ML § 36, stk. 1, nr. 5, kombineres med trekantshandel, skal importøren derfor medtage salget til den udenlandske mellemhandler på normal vis i sin listeindberetning. Mellemhandleren skal medtage sit salg til sin kunde i den særlige mellemhandlerlisteindberetning. På den måde vil myndighederne i det EU-land, som varerne er blevet transporteret/forsendt til, modtage listeindberetning om de varer, som er indført i Danmark, leveret (solgt) til en mellemhandler i et andet EU-land og transporteret/forsendt fra Danmark til mellemhandlerens kunde i et tredje EU-land.

Importøren skal angive mellemhandlerens momsregistreringsnummer i fortoldningsangivelsen, se de særlige oplysningskrav omtalt ovenfor, sådan at Skatteforvaltningen kan sammenholde oplysningerne i importørens fortoldningsangivelser og listeindberetninger. Se de særlige oplysningskrav omtalt ovenfor.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

xC-528/17, Milan Božičevič Ježovnikx

xArtikel 143, stk. 1, litra d),i momssystemdirektivet, skal fortolkes således, at en afgiftspligtig importør og leverandør i en situation, hvor denne er blevet indrømmet fritagelse for merværdiafgift ved indførsel på grundlag af en tilladelse, som er blevet udstedt efter en forudgående kontrol af de kompetente toldmyndigheder, henset til de beviser, som denne afgiftspligtige person har fremlagt, ikke er forpligtet til at betale merværdiafgift efterfølgende, såfremt det ved en senere kontrol viser sig, at de materielle betingelser for fritagelsen ikke var opfyldt, medmindre det på grundlag af objektive forhold påvises, at den nævnte afgiftspligtige person vidste eller burde have vidst, at de leveringer, der fandt sted efter de omhandlede indførsler, var led i svig fra erhververens side, og at den afgiftspligtige person ikke har truffet enhver foranstaltning, som den pågældende med rimelighed var i stand til, for at undgå denne svig.x

Se også sag C-409/04, Teleos, omtalt i afsnit D.A.10.1.1.3

 

C-108/17, Enteco Baltic

1) Artikel 143, stk. 1, litra d), og artikel 143, stk. 2, litra b), i momssystemdirektivet skal fortolkes således, at de er til hinder for, at de kompetente myndigheder i en medlemsstat nægter fritagelse for moms ved indførsel alene med den begrundelse, at de omhandlede varer – som følge af en ændring i omstændighederne indtrådt efter indførslen – er blevet leveret til en anden afgiftspligtig person end den, hvis momsregistreringsnummer var angivet i indførselsangivelsen, skønt importøren har afgivet alle oplysninger om den nye købers identitet til de kompetente myndigheder i indførselsmedlemsstaten, på betingelse af, at det er fastslået, at de materielle betingelser for fritagelsen for den efterfølgende levering inden for Fællesskabet faktisk er opfyldt.

2) Artikel 143, stk. 1, litra d), i momssystemdirektivet sammenholdt med artikel 138 og artikel 143, stk. 2, litra c), skal fortolkes således, at:

– visse dokumenter, som bekræfter transporten af varerne fra et afgiftsoplag i indførselsmedlemsstaten ikke til køberen, men til et afgiftsoplag i en anden medlemsstat, kan betragtes som tilstrækkeligt bevis for forsendelse eller transport af disse varer til en anden medlemsstat

– dokumenter såsom ekspeditionsbreve, der er udfærdiget på grundlag af konventionen om fragtaftaler ved international godsbefordring ad landevej, undertegnet i Genève den 19. maj 1956, som ændret ved protokollen af 5. juli 1978 og elektroniske administrative dokumenter, der ledsager varebevægelserne under punktafgiftssuspension, kan tages i betragtning for at godtgøre, at på tidspunktet for indførslen til en medlemsstat var de omhandlede varer bestemt til at blive forsendt eller transporteret til en anden medlemsstat som omhandlet i artikel 143, stk. 2, litra c), forudsat at disse dokumenter fremlægges på dette tidspunkt og indeholder alle de nødvendige oplysninger. Disse dokumenter samt de elektroniske bekræftelser på leveringen af disse varer og modtagelsesrapporterne udstedt efter en varebevægelse under punktafgiftssuspension kan godtgøre, at de pågældende varer faktisk er forsendt eller transporteret til en anden medlemsstat i overensstemmelse med artikel 138, stk. 1, i momssystemdirektivet.

3) Artikel 143, stk. 1, litra d), i direktiv 2006/112, som ændret ved direktiv 2009/69, skal fortolkes således, at den er til hinder for, at myndighederne i en medlemsstat nægter at give en importør mulighed for at drage fordel af retten til fritagelse for merværdiafgift i henhold til denne bestemmelse, for indførsel af varer, som han har foretaget i denne medlemsstat, som er blevet efterfulgt af en levering inden for Fællesskabet, med den begrundelse, at disse varer ikke blev sendt direkte til køberen, men er blevet overdraget til transportvirksomheder og afgiftsoplag, som sidstnævnte har udpeget, når retten til som ejer at råde over de pågældende varer er blevet overdraget fra importøren til køberen. I denne forbindelse bemærkes, at begrebet »levering af varer« som omhandlet i artikel 14, stk. 1, i dette direktiv, som ændret, skal fortolkes på samme måde som i forbindelse med artikel 167 i nævnte direktiv, som ændret.

4) Artikel 143, stk. 1, litra d), i momssystemdirektivet skal fortolkes således, at den er til hinder for en administrativ praksis, hvorefter retten til fritagelse for moms ved indførsel under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende er nægtet en importør i god tro, når betingelserne for fritagelse for den efterfølgende levering inden for Fællesskabet ikke er opfyldt på grund af afgiftssvig begået af køberen, medmindre det er godtgjort, at importøren vidste eller burde have vidst, at transaktionen var involveret i svig begået af køberen, og importøren ikke har truffet enhver foranstaltning, som den pågældende med rimelighed var i stand til, for at undgå sin egen deltagelse i denne svig. Den omstændighed, at importøren og køberen har kommunikeret via e-mails, giver ikke i sig selv mulighed for at antage, at importøren vidste eller burde have vidst, at han var involveret i svig.

5) Artikel 143, stk. 1, litra d), i momssystemdirektivet skal fortolkes således, at de kompetente nationale myndigheder ved vurderingen af overdragelse af retten til som ejer at råde over varerne ikke er forpligtede til at indsamle oplysninger, som alene de offentlige myndigheder har adgang til.

Landsskatteretten

SKM2013.471.LSR

Et selskab blev anset for debitor for toldskyld efter EF-Toldkodeksens artikel 201, stk. 3, og som betalingspligtig for importmoms efter ML § 46, stk. 4, samt nægtet momsfradrag for importmomsen efter ML § 37, stk. 2, nr. 3, jf. § 37, stk. 1. Selskabet er ikke berettiget til at foretage fradrag for det skyldige momsbeløb, da der ikke er tale om indkøb m.v. af varer, der anvendes til brug for selskabets momspligtige leverancer.

Landsskatteretten fandt også, at selskabet ikke opfyldte betingelserne for momsfritagelse efter ML § 36, stk. 1, nr. 5, og det, der nu er momsbekendtgørelsens § 99 (tidligere bekendtgørelsens § 73 a).

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter