Dato for udgivelse
26 Jan 2012 11:33
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
24 Jan 2012 09:35
SKM-nummer
SKM2012.48.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
11-178161
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
Skattepligt, udbytte, likvidation
Resumé

Skatterådet kunne bekræfte, at likvidationsprovenu udloddet i forbindelse med likvidationen af selskabet A A/S ikke er skattepligtigt til Danmark

Hjemmel

Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c.

Reference(r)

Lovbekendtgørelse nr. 1376 af 7. december 2010 om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. som ændret ved lov nr. 254 af 30. marts 2011,
Lov nr. 624 af 14. juni 2011 og
Lov nr. 1381 af 28. december 2011

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2012-1, afsnit C.D.1.2.3.5


Spørgsmål:

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at likvidationsprovenu udloddet i forbindelse med likvidationen af selskabet A A/S ikke er skattepligtigt til Danmark, jf. selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c?
  2. Såfremt Skatterådet besvarer spørgsmål 1 benægtende, skal vi bede Skatterådet bekræfte, at likvidationsprovenu udloddet i forbindelse med likvidationen af selskabet A A/S skal behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne, jf. ligningsloven § 16A, stk. 3, nr. 1?    
  3. Såfremt Skatterådet besvarer spørgsmål 1 og 2 benægtende, skal vi bede Skatterådet bekræfte, at aktierne i det ungarske selskab B har en værdi svarende til kr. 0?

Svar:

Ad spm. 1: Ja
Ad spm. 2: Bortfalder
Ad spm. 3: Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Selskabet A A/S stiftedes pr. 1. juli 2008 som et skuffeselskab af advokatfirmaet C. Selskabet er et dansk registreret aktieselskab.

Selskabet blev erhvervet af det amerikanske børsnoterede selskab D, i slutningen af 2008, og i forbindelse med omstruktureringer gennemført i februar 2009 overtog selskabet A A/S alle aktiver og passiver fra moderselskabet, der samtidig blev likvideret. Selskabet A A/S indtrådte også i D's børsnotering på New York Stock Exchange.

D's og - efter ovennævnte omstrukturering - selskabet A A/S' væsentligste aktiver bestod i ejerskabet af selskabet B (Ungarn) som via ungarske datterselskaber driver virksomhed i Ungarn.

Selskabet A A/S er som ovenfor nævnt et dansk registreret aktieselskab, og er derfor som udgangspunkt omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og således undergivet fuld skattepligt til Danmark. Ledelsen i A A/S har dog siden omstruktureringerne i februar 2009 haft sit sæde i Ungarn, og selskabet er således skattemæssigt hjemmehørende i Ungarn, jf. den dansk-ungarske dobbeltbeskatningsoverenskomst Artikel 4, stk. 3. Dette er bekræftet af såvel de danske og ungarske skattemyndigheder, jf. bilag 1 og 2.

Aktionærkreds i D og A A/S

E A/S ejede på tidspunktet for ovennævnte omstrukturering ca. 64,6 % af D/selskabet A A/S. Ved aktiehandler af den 2. november 2009 og den 23. november 2009 solgte E A/S alle sine aktier i selskabet A A/S til det hollandske selskab, F U.A., der ultimativt er ejet af G Partners.

I  perioden efter aktieoverdragelsen fra E A/S erhvervede F U.A. først 9,9 % af aktierne i selskabet A A/S fra minoritetsaktionærer i selskabet og senere, i februar 2010,  opkøbte F U.A. yderligere 17,4 % af aktierne.

F U.A. ejede efter aktiehandlen i februar 2010 91,8 % af den samlede aktiebeholdning, og selskabets aktionærer besluttede herefter at afregistrere selskabet på New York Stock Exchange. Samtidig indledtes en tvangsindløsning af den resterende del af aktierne, 8,2%, hvilket blev afsluttet den 3. april 2010. F U.A. har derfor siden 3. april 2010 ejet 100 % af aktierne i selskabet A A/S.

Det kan lægges til grund, at F U.A. er etableret som en selskabstype, som er omfattet af bilaget til moder-datterselskabsdirektivet (90/435/EØF) som ændret ved direktiv nr. 2003/123/EU af 22. december 2003, og at selskabet er undergivet selskabsbeskatning i Holland.

Koncernstrukturen kan derfor illustreres således (uddrag):

Selskabet A A/S

Selskabet A A/Svar fra stiftelsen i 2008 og indtil omstruktureringen i 2009 et hvilende holdingselskab. Efter omstruktureringen i 2009 har selskabets eneste formål været at eje aktier i det ungarske selskab B, og drive virksomhed i Ungarn via datterdatterselskaber. Der har på intet tidspunkt været driftsaktivitet i selskabet, ligesom der ikke er eller har været medarbejdere ansat i selskabet. Selskabets egen aktivitet repræsenterer således ingen værdi.

Aktiviteten i de ungarske datterdatterselskaber har i de seneste to år givet massive underskud på grund af den finansielle krise, som har påvirket Ungarn i særlig grad. Den finansielle krises negative indvirkninger på selskabets drift er forklaret i selskabets årsrapport for 2010. I 2009 realiseredes et negativt resultat på ca. EUR 90 millioner, og i 2010 realiseredes et negativt resultat på ca. EUR 116 millioner på konsolideret basis. Pr. 31. december 2010 har A-koncernen således realiseret et tab på i alt EUR 405 millioner svarende til ca. kr. 3,1 milliarder.

Datterselskabsaktiviteterne har medført, at koncernens egenkapital er gået fra at være positiv med EUR 39 millioner (ca. kr. 0,3 milliarder) på tidspunktet for omstruktureringen i 2009 til at være negativ med ca. EUR 249 millioner (ca. kr. 1,9 milliarder) pr. 31. december 2010.

I forbindelse med udarbejdelsen af regnskabet for 2010 for selskabet A A/S har der været foretaget en værdiansættelse af aktierne i det ungarske selskab B i form af en impairment test. Værdiansættelsen at aktierne udviser en negativ værdi på EUR 206 millioner pr. 31. december 2010. Af denne grund er værdien af aktierne i datterselskabet sat til 0 kr. i selskabets regnskab. Værdiansættelsen er opdateret i forbindelse med halvårsregnskabet for 2011, hvor værdien af aktierne i datterselskabet er opgjort til et negativt beløb på EUR 234 millioner.

Likvidation af selskabet A A/S

Som et led i en større omstrukturering i A-koncernen påtænkes det nu at gennemføre likvidation af selskabet A A/S i 2011, hvorved selskabet ophører med at eksistere og aktiver og passiver, der er til stede efter likvidationen vil blive overført til aktionæren, F U.A.

Det påtænkes at gennemføre likvidation af A A/S i indkomståret 2011, og likvidationen forventes gennemført efter reglen i selskabslovens § 217. Det kan lægges til grund, at udlodning af likvidationsprovenu vil blive foretaget i samme kalenderår, hvor selskabet A A/S endeligt opløses.

Repræsentanten har i mails af 24. oktober og 2. november 2011 oplyst følgende:

I har bedt om nærmere oplysninger vedrørende dokumentation for skattepligt til Ungarn samt vedrørende ophørsbeskatning i 2009.

Dokumentation for skattepligt til Ungarn
Vi har vedlagt kopi af erklæring fra de ungarske myndigheder om, at selskabet har været skattemæssigt hjemmehørende i Ungarn i perioden 2009-2011.

Skattepligten til Ungarn er opstået pr. 24. februar 2009, jf. vedhæftede blanket 09T201.

Ophørsbeskatning i 2009
I henhold til selskabsskatteloven § 5, stk. 5, fortsætter skattepligten indtil tidspunktet, hvor den danske skattepligt ophører, og at der udløses beskatning af de aktiver, som er i behold på dette tidspunkt.

Selskabet A A/S blev som nævnt i vor anmodning om bindende svar stiftet den 1. juli 2008 og indgik i sambeskatning med H ApS fra stiftelsen til ophøret af den danske beskatning den 24. februar 2009 (indkomståret 2009).

Selskabet A A/S ejede på tidspunktet for ophøret af den danske skattepligt ingen aktiver udover en likvid beholdning. Ophøret af den danske skattepligt udløser derfor ikke særlig exitbeskatning, jf. selskabsskatteloven § 5, stk. 5.

Det kan oplyses, at selskabet A A/S' erhvervelse af ungarske datterselskaber fandt sted efter ophøret af den danske skattepligt.

Selskabet A A/S har haft et nulresultat eller skattemæssigt underskud opgjort efter ungarske regler i 2009 og 2010. Selskabet A A/S har derfor ikke haft en betalbar skat i Ungarn. Selskabet er et rent holdingselskab, som normalt alene vil have skattefrie udbytteindtægter.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad spørgsmål 1: Kan Skatterådet bekræfte, at likvidationsprovenu udloddet i forbindelse med likvidationen af selskabet A A/S ikke er skattepligtigt til Danmark, jf. selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c?

Udenlandske selskaber er som udgangspunkt begrænset skattepligtige til Danmark af udbytter omfattet af ligningsloven § 16A, stk. 1 og 2, jf. selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c. Det følger af sammenhængen mellem selskabsskatteloven og ligningsloven, at de pågældende udbytter, der undergives beskatning i Danmark, nødvendigvis må være udloddet fra et dansk selskab, jf. nærmere nedenfor.

Udlodninger i forbindelse med en likvidation, herunder udlodning i forbindelse med opløsning ved betalingserklæring, er omfattet af ligningsloven § 16A, stk. 1.

Det bemærkes, at udenlandske selskaber, der ejer datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningsloven § 4A, i danske selskaber ikke er begrænset skattepligtige til Danmark, såfremt udbyttet skal frafaldes eller nedsættes efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller moder-datterselskabsdirektivet (direktiv 90/435/EØF). Skattepligten omfatter desuden ikke udbytte vedrørende koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningsloven § 4B, der ikke er datterselskabsaktier, når det modtagende selskab er hjemmehørende i en stat der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skal frafaldes eller nedsættes efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller moderdatterselskabsdirektivet (direktiv 90/435/EØF) hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.

En grundlæggende forudsætning for begrænset skattepligt til Danmark er som nævnt ovenfor, at udbyttet er udloddet fra et dansk selskab, og at det danske selskab er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.

Det sidste krav om skattemæssigt hjemmehørende i Danmark følger forudsætningsvist af selskabsskatteloven, som selvsagt alene regulerer beskatningen af betalinger med tilknytning til Danmark, dvs. hvor et i Danmark skattemæssigt hjemmehørende selskab er betaler af udbyttet.

I juridisk vejledning afsnit C.D.1.2.3.5 fremgår i overensstemmelse hermed, at det udbytteudloddende selskab skal være hjemmehørende i Danmark, jf. følgende uddrag (vores understregning):

"Udenlandske selskaber og foreninger mv., som har udbytteindtægter fra selskaber, der er hjemmehørende her i landet, er skattepligtige i Danmark."

Med "hjemmehørende her i landet" menes i overensstemmelse med den anvendte terminologi i selskabsskatteloven "skattemæssigt hjemmehørende her i landet".

I det nu ophævede afsnit S.A.2.6 i Ligningsvejledningen anføres tilsvarende (vores understregning):

"Udenlandske selskaber og foreninger m.v., som oppebærer udbytteindtægter m.v. fra her i landet hjemmehørende selskaber, er omfattet af skattepligten her i landet, jf. SEL § 2, stk. 1, litra c."

Afsnittet i Ligningsvejledningen er ophævet i forbindelse med, at beskrivelsen af reglerne om begrænset skattepligt er overflyttet til Juridisk vejledning i forbindelse med udgivelsen af Ligningsvejledningen for 2011 og Juridisk vejledning for 2011. Ligningsvejledningens beskrivelse af kravene til kvalifikationen af det udloddende selskab må dog fortsat anses for relevante bl.a. henset til, at der ikke er sket ændringer i lovgivningen.

I enkelte fortolkningsbidrag fremhæves det specifikt, at det danske udbytteudloddende danske selskab skal være skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, fx i det nu ophævede cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 om selskabsskatteloven, hvor det i pkt. 17 om begrænset skattepligt af udbytteindtægter anføres, at et udenlandsk selskab er begrænset skattepligtigt af udbytter modtaget fra et dansk holdingselskab, idet at det dog er en forudsætning, at holdingselskabet var skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.

Punkt 17 i cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 har følgende ordlyd (uddrag, vores understregning):

"17.

...

I ligningslovens § 16 B, stk. 2 og 3, findes hovedreglen om den såkaldte holdingstiftelse. Afståelsessummer omfattet af reglerne om holdingstiftelse medfører begrænset skattepligt. Det forudsættes dog, at holdingselskabet er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, dvs. at "kilden" for det beløb, som beskattes, er i Danmark.

Ligningslovens § 16 B, stk. 5, 1. pkt., vedrører selskabers skattepligt i forbindelse med afståelse af aktier til et holdingselskab. Det er en betingelse for skattepligten, at en person eller dennes ægtefælle ved afståelsen havde en væsentlig indflydelse i det selskab, der afstår aktierne, og på samme tidspunkt havde en væsentlig indflydelse i holdingselskabet. Der er også begrænset skattepligt i denne situation, hvis holdingselskabet er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark."

Lovteksten vedrørende de i cirkulæret beskrevne regler om begrænset skattepligt af udbytteudlodninger indeholdt ikke særlige krav om, at det udbytteudloddende selskab skulle være skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i den i cirkulæret specifikt beskrevne situation. Det i cirkulæret beskrevne gengiver således alene de generelle krav til det udbytteudloddende danske selskab, nemlig at det skal være skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, hvilket i øvrigt er i overensstemmelse med det ovenfor anførte i Juridisk vejledning (2011) og ligningsvejledningen (2010).

Som tidligere beskrevet er selskabet A A/S ikke fuldt skattepligtigt til Danmark, jf. selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1. I relation til begrænset skattepligtigt af den pågældende udbytteudlodning må det derfor konkluderes, at der ikke skal indeholdes dansk kildeskat, jf. selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c. For at bruge samme formulering som i cirkulære nr. 136 af 7. november 1988, så er "kilden" for det beløb som skal beskattes, således ikke i Danmark. "Kilden" for beløbet er i stedet i Ungarn.

Spørgsmålet om, hvorvidt kildeskat skal indeholdes på udlodning af likvidationsprovenu fra selskabet A A/S kan derfor heller ikke besvares efter den mellem Danmark og Holland vedtagne dobbeltbeskatningsoverenskomst, idet denne, på baggrund af at selskabet A A/S ikke er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, ikke finder anvendelse i nærværende tilfælde.

På baggrund af, at selskabet A A/S er skattemæssigt hjemmehørende i Ungarn, må vurderingen af, hvorvidt kildeskat skal indeholdes i nærværende tilfælde skulle foretages ud fra dobbeltbeskatningsoverenskomsten indgået mellem Ungarn og Holland, idet det udloddende selskab er skattemæssigt hjemmehørende i Ungarn og det modtagende selskab er registreret i Holland.

Det modtagende selskab er følgelig ikke begrænset skattepligtig til Danmark af det modtagne udbytte, jf. selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c, og der skal således ikke indeholdes dansk kildeskat i forbindelse med udlodning af likvidationsprovenu fra selskabet A A/S til F U.A.

På baggrund af ovenstående er det vores opfattelse, at spørgsmål 1 kan besvares med ja.

Ad spørgsmål 2: Såfremt Skatterådet besvarer spørgsmål 1 benægtende, skal vi bede Skatterådet bekræfte, at likvidationsprovenu udloddet i forbindelse med likvidationen af selskabet A A/S skal behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne, jf. ligningsloven § 16A, stk. 3, nr. 1?    

Såfremt Skatterådet mod forventning måtte antage, at F U.A. er begrænset skattepligtigt til Danmark af den modtagne udbytteudlodning og at dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Holland finder anvendelse, vil udlodningen skulle kvalificeres efter reglerne i Ligningslovens § 16 A.

Som tidligere beskrevet kan det lægges til grund, at likvidationsprovenu vil blive udbetalt til F U.A. i samme kalenderår, som A A/S endeligt opløses, og udlodningen skal derfor som hovedregel behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier, jf. ligningsloven § 16 A, stk. 3, nr. 1.

Udlodning af likvidationsprovenu i samme kalenderår som selskabet endeligt opløses skal dog behandles efter reglerne om beskatning ved udlodning af udbytter, såfremt:

  1. Det modtagende selskab ejer mindst 10 % af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og
  2. udlodningen er omfattet af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, efter hvilken selskaber, der oppebærer udbytte fra et dansk aktieselskab er skattepligtige til Danmark, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, a. 

F U.A. ejer 100 % af aktierne i selskabet A A/S, og opfylder således det første krav om minimum 10 % ejerskab.

Hvorvidt F U.A. er skattepligtig til Danmark af udbytter fra selskabet A A/S er reguleret i dobbeltbeskatningsoverenskomsten vedtaget mellem Danmark og Holland. Ifølge denne kan kildelandet ikke påligne skat på udbytter betalt af det i kildelandet hjemmehørende selskab, såfremt det i modtagerlandet hjemmehørende selskab direkte ejer mere end 10 % af aktiekapitalen i det udloddende selskab, jf. Art. 10 (3) i dobbeltbeskatningsoverenskomsten vedtaget mellem Danmark og Holland. På tilsvarende vis skal udbyttebeskatningen frafaldes efter moder-datterselskabsdirektivet (direktiv 90/435/EØF), da F U.A. ejer 100% af aktiekapitalen i selskabet A A/S.

På baggrund heraf er F U.A. ikke omfattet af reglen om begrænset skattepligt på udbytter i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og den anden kumulative betingelse i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, a), er således ikke opfyldt. Undtagelsen, hvorefter udlodning af likvidationsprovenu skal behandles som udlodning af udbytter, vil derfor ikke finde anvendelse ved udlodning af likvidationsprovenu fra selskabet A A/S.

Såfremt Skatterådet finder, at F U.A. er begrænset skattepligtig til Danmark, og at dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Holland finder anvendelse, vil udlodning af likvidationsprovenu fra A A/S således skulle behandles efter reglerne om gevinst og tab ved afståelse af aktier, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1.

Da F U.A. ikke har et fast driftssted i Danmark, vil der efter reglerne om gevinst og tab ved afståelse af aktier ikke skulle indeholdes kildeskat på udlodning af likvidationsprovenu fra A A/S til F U.A.

På baggrund af ovenstående er det vores opfattelse, at spørgsmål 2 kan besvares med ja.

Ad spørgsmål 3: Såfremt Skatterådet besvarer spørgsmål 1 og 2 benægtende, skal vi bede Skatterådet bekræfte, at aktierne i det ungarske selskab B har en værdi svarende til kr. 0?

Som det fremgår af ovenstående beskrivelse er der pr. 31. december 2010 foretaget en værdiansættelse af aktierne i selskabet B i Ungarn til brug for 2010 regnskabet (impairment test). Værdiansættelsen viser, at aktierne i datterselskabet har en negativ værdi på EUR 206 millioner svarende til en negativ værdi på kr. 1,6 milliarder. Den negative værdi af aktierne afspejler de massive underskud, som er realiseret i koncernen i de seneste to år på samlet kr. 3,2 milliarder, og som har medført, at egenkapitalen i koncernregnskabet pr. 31. december 2010 er negativ med kr. 1,9 milliarder.

Som nævnt er værdiansættelsen opdateret i forbindelse med halvårsregnskabet for 2011. Værdiansættelsen viser en negativ værdi på EUR 234 millioner svarende til en negativ værdi på kr. 1,8 milliarder.

Aktierne i selskabet B repræsenterer således ikke en reel værdi, og bør efter vores opfattelse værdiansættes til kr. 0.

På baggrund af ovenstående er det vores opfattelse, at spørgsmål 3 ligeledes kan besvares med ja.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at likvidationsprovenu udloddet i forbindelse med likvidationen af selskabet A A/S ikke er skattepligtigt til Danmark, jf. selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c.

Lovgrundlag

SEL § 2, stk. 1 (uddrag): "Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

....

c) oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, bortset fra udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsforeningens administration, og afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom, eller oppebærer afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1.

...

Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende."

BKI nr. 131 af 12/11/1979 - Bekendtgørelse af overenskomst af 24. oktober 1978 med Ungarn til undgåelse af dobbeltbeskatning, Artikel 4 (3):

"I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stk. 1 anses for at være hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal den anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde."

Begrundelse

Selskabet A A/S er et dansk aktieselskab, der er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Skatteministeriet bemærker, at hvis et dansk indregistreret selskab efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst skal anses for hjemmehørende i den anden stat som følge af flytningen af ledelsens sæde, er det en forudsætning, at selskabet også anses for hjemmehørende i den anden stat, dvs. dobbeltdomicileret, og at selskabet efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten anses for hjemmehørende i den anden stat som følge af placeringen af ledelsens sæde dér.

Af den dansk-ungarske dobbeltbeskatningsoverenskomst, Artikel 4, stk. 3, fremgår, at i tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stk. 1 anses for hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal den anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde.

Rådgiver har oplyst, at ledelsen i selskabet A A/S siden 24. februar 2009 har haft sit sæde i Ungarn, og at selskabet således er skattemæssigt hjemmehørende i Ungarn, jf. den dansk-ungarske dobbeltbeskatningsoverenskomst, Artikel 4, stk. 3, og at dette er bekræftet af såvel de danske og ungarske skattemyndigheder.

I henhold til selskabsskatteloven § 5, stk. 5, fortsætter skattepligten indtil tidspunktet, hvor den danske skattepligt ophører, og der udløses beskatning af de aktiver, som er i behold på dette tidspunkt.

Rådgiver har oplyst, at selskabet A A/S på tidspunktet for ophøret af den danske skattepligt ingen aktiver ejede udover en likvid beholdning, da erhvervelsen af de ungarske datterselskaber først fandt sted efter ophøret af den danske skattepligt. Ophøret af den danske skattepligt udløste derfor ikke særlig exitbeskatning, jf. selskabsskatteloven § 5, stk. 5.

Skatteministeriet har ved sin vurdering af sagen lagt rådgivers faktiske oplysninger til grund.

Skatteministeriet har lagt vægt på, at rådgiver har oplyst, at selskabet ikke har noget fast driftssted i Danmark, idet der er tale om et rent holdingselskab, som normalt alene vil have skattefrie udbytteindtægter.

Skatteministeriet finder, at det kun kan anerkendes, at skattepligten til Danmark er ophørt og overgået til Ungarn, såfremt Ungarn dels anerkender at have beskatningsretten og dels faktisk udøver denne.

Der er fremlagt dokumentation for, at der er indgivet ungarske skatteansættelser. Spørger har oplyst, at selskabet A A/S har haft et nulresultat eller skattemæssigt underskud opgjort efter ungarske regler i 2009 og 2010, og at selskabet derfor ikke haft en betalbar skat i Ungarn.

Skatteministeriet forudsætter, at selskabet A A/S vil skulle betale skat i Ungarn, hvis selskabet oppebærer en skattepligtig indkomst.

På denne baggrund kan Skatteministeriet anerkende, at selskabet A A/S fra den 24. februar 2009 ikke længere har været skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, men i Ungarn.

Selskaber som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, er begrænset skattepligtige til Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, hvis de oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2.

Ligningsloven § 16A, stk. 1, omfatter udlodninger i forbindelse med en likvidation.

Skatteministeriet finder, at begrænset skattepligt til Danmark forudsætter, at udlodningen kommer fra et dansk selskab, der også er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.

Da selskabet A A/S som ovenfor anført ikke er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, men i Ungarn, er den pågældende udlodning (likvidationsprovenu) til det hollandske moderselskab ikke begrænset skattepligtig til Danmark.

Skatteministeriet kan derfor bekræfte, at likvidationsprovenu udloddet i forbindelse med likvidationen af selskabet A A/S ikke er skattepligtigt til Danmark, jf. selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c, og der skal således ikke indeholdes dansk kildeskat i forbindelse med udlodningen.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet - såfremt Skatterådet besvarer spørgsmål 1 benægtende - at likvidationsprovenu udloddet i forbindelse med likvidationen af selskabet A A/S skal behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne, jf. ligningsloven (LL) § 16A, stk. 3, nr. 1.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 bortfalder, da spørgsmål 1 indstilles besvaret med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet - såfremt Skatterådet besvarer spørgsmål 1 og 2 benægtende - at aktierne i det ungarske selskab B har en værdi svarende til kr. 0?

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 3 bortfalder, da spørgsmål 1 indstilles besvaret med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder indstilling og begrundelse fra Skatteministeriet.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter