Dato for udgivelse
31 Jan 2012 14:37
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
26 Jan 2012 09:49
SKM-nummer
SKM2012.67.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
11-097361
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Forskud, oplysningsskema, årsopgørelse, skattekort og regnskaber
Emneord
Skattepligt, indeholdelse, dobbeltbeskatning
Resumé

A A/S' filial med hjemsted i X-land anset for at have hjemting i Danmark.

En medarbejder hos filialen, uden fuld dansk skattepligt, vil blive anset for omfattet af dansk begrænset skattepligt af lønindkomst udbetalt af filialen i forbindelse med, at denne medarbejder deltager i møder, kurser samt udfører arbejde i Danmark for filialen.

Der blev spurgt, om Skatterådet kunne bekræfte, at, i forbindelse med beregning af dansk skat for medarbejdere med flere ophold i Danmark i løbet af indkomståret, anses medarbejderen for at være begrænset skattepligtig til Danmark i hele dette indkomstår. Se indstilling og begrundelse.

Filialen i X-land er forpligtet til at indeholde dansk skat af løn udbetalt til medarbejdere ansat hos og af filialen, og som udfører arbejde i X-land, men som har bevaret fuld dansk skattepligt under ansættelsen i X-land. Se dog indstilling og begrundelse.

Hjemmel

Kildeskatteloven § 2, stk. 8, nr. 2)

Reference(r)

Lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. december 2010 om kildeskatteloven som ændret ved lov nr. 1560 af 21. december 2010, lov nr. 1565 af 21. december 2010, lov nr. 221 af 21. marts 2011, lov nr. 254 af 30. marts 2011, lov nr. 572 af 7. juni 2011 og lov nr. 1382 af 28. december 2011

Henvisning

Ligningsvejledningen 2012-2, afsnit D.A.2.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-1, afsnit C.F.3.2.4

Henvisning

Indeholdelse af A-Skat og AM-bidrag 2012-1, afsnit C.1

Henvisning

Indeholdelse af A-Skat og AM-bidrag, 2012-1, afsnit C.2.


Spørgsmål:

  1. Vil selskabet A A/S' filial med hjemsted i X-land anses for at have hjemting i Danmark i relation til kildeskattelovens §§ 2, stk. 8, nr. 2 samt 44, litra b?
  2. Hvis spm.1 besvares bekræftende, kan Skatterådet så bekræfte, at en medarbejder hos filialen, uden fuld dansk skattepligt, ikke vil blive anset for omfattet af dansk begrænset skattepligt af lønindkomst udbetalt af filialen i forbindelse med, at denne medarbejder deltager i møder, kurser samt udfører arbejde i Danmark for filialen?
  3. Hvis spm.2 besvares benægtende, kan Skatterådet så bekræfte, at, i forbindelse med beregning af dansk skat for medarbejdere med flere ophold i Danmark i løbet af indkomståret, anses medarbejderen for at være begrænset skattepligtig til Danmark i hele dette indkomstår?
  4. Kan Skatterådet bekræfte, at filialen i X-land ikke er forpligtet til at indeholde dansk skat af løn udbetalt til medarbejdere ansat hos og af filialen, og som udfører arbejde i X-land, men som har bevaret fuld dansk skattepligt under ansættelsen i X-land?

Svar:

Ad spm. 1: Ja
Ad spm. 2: Nej
Ad spm. 3: Se indstilling og begrundelse
Ad spm. 4: Nej, se dog indstilling og begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

Selskabet A A/S har etableret en filial i X-land. Begrundelsen for etablering af en filial frem for et selvstændigt selskab i X-land skal findes i lokal lovgivning i X-land. I henhold til lokale regler i X-land kan et udenlandsk selskab ikke eje aktiemajoriteten i et selskab oprettet i X-land. Idet selskabet A A/S ønskede at bevare det fulde ejerskab og kontrol over aktiviteterne i X-land, blev den nuværende selskabskonstruktion med en filial i X-land etableret.

Filialen er registreret med selvstændigt registreringsnummer ved X-lands myndighed. Filialen anses for et selvstændigt skattesubjekt i X-land i henhold til selskabsskattelovgivningen i såvel Danmark som X-land. Resultatet vedrørende aktiviteter i X-land medtages således ikke i skatteopgørelsen for selskabet A A/S.

Filialen er etableret som en selvstændig organisation med egen selvstændig ledelse, der er ansvarlig for de økonomiske, administrative og driftsmæssige forhold på arbejdspladsen. Filialen drives fuldstændigt som var der tale om et selvstændigt selskab, idet filialstrukturen som nævnt alene er etableret grundet lokal lovgivning omkring ejerskab af selskaber. Filialen er etableret som et fast driftssted.

Der er ingen medarbejdere ansat ved det danske kontor for selskabet A A/S.

Alle ansættelser sker direkte mellem filialen og den enkelte medarbejder. Ledelsen i filialen har den fulde kompetence til at ansætte og afskedige de pågældende medarbejdere. Medarbejderne har deres faste arbejdssted i X-land, ligesom medarbejdernes arbejdsfunktioner udelukkende tjener til at løse filialens opgaver.

Selve ansættelsesforholdene mellem filialen og medarbejderne er tidsubegrænsede og sker alene i henhold til gældende lovgivning i X-land. Dansk funktionærlov eller andre danske ansættelsesvilkår finder ikke anvendelse på deres ansættelsesforhold. Ansættelsesvilkår følger alene af lokale X-land forhold, der blandt andet afviger fra danske ansættelsesforhold for så vidt angår lønniveau, arbejdstimer, ferie, godtgørelsesudbetaling efter endt ansættelse, syge- og barselsvilkår, hjemsendelsesfee, hvis medarbejderen er rekrutteret fra et andet land end X-land m.m.

Filialen er anført som arbejdsgiver i ansættelseskontrakterne, ligesom filialen har instruktions- og afskedigelsesbeføjelserne i forhold til den enkelte medarbejder.

Filialen forestår selv udbetalingen af løn direkte til de enkelte medarbejdere ansat hos filialen. Filialen fastlæggelser selv behovet for medarbejdere og deres kvalifikationer under hensyntagen til filialens konkrete behov.

Alle udgifter belaster filialen og er fratrukket ved indkomstopgørelsen for filialen. Filialen har i det hele en selvstændig drift, hvor lønudgifter og andre udgifter til medarbejderne afholdes som driftsudgifter ved filialen.

Filialen fungerer således i al væsentlighed både ledelsesmæssigt og økonomisk uafhængigt af selskabet A A/S.

Idet filialen forestår udbetalinger af løn til medarbejdere ansat i filialen, er det af betydning at få afklaret, om filialen har indeholdelses- samt indberetningspligt over for de danske skattemyndigheder i relation til lønudbetalinger foretaget i X-land.

Det er ligeledes vigtigt at få fastlagt, hvorvidt medarbejdere ansat i filialen, men som kommer til Danmark i forbindelse med varetagelse af deres arbejde for filialen, bliver begrænsede skattepligtige til Danmark af deres lønindkomst optjent under ophold i Danmark, jf. KSL § 2 stk. 1 nr. 1.

Det er således, både af hensyn til medarbejdernes pligt til at foretage korrekt selvangivelse i Danmark samt af hensyn til filialens eventuelle pligt til at indeholde danske skatter og foretage indberetning til SKAT, afgørende af få afklaret situationen.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Ad spørgsmål 1.

Medarbejdere, som ikke har bolig til rådighed i Danmark, er alene skattepligtige til Danmark af de indtægter, som er anført i KSL § 2. 

I henhold til KSL § 2, stk. 1, nr. 1 er personer, som modtager indkomst i forbindelse med personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet, omfattet af begrænset skattepligt. Dog fremgår det af KSL § 2, stk. 8, at såfremt udbetalingen bliver foretaget af en juridisk person, som ikke har hjemting i Danmark, vil indkomsten ikke være omfattet af KSL § 2, stk. 1 nr. 1.

Det er derfor afgørende at få fastlagt, hvorvidt filialen i X-land skal anses for at have hjemting i Danmark eller ej.

I den skatteretlige litteratur er det angivet, at det skatteretlige hjemting skal fastlægges i henhold til reglerne beskrevet i Retsplejelovens (RPL) § 238. Efter RPL § 238, stk. 1, anses aktieselskaber for at have hjemting i den retskreds, hvor hovedkontoret ligger. Det følger endvidere af RPL § 238, stk. 2, at sammenslutninger, der driver erhvervsvirksomhed udenfor hjemtinget, kan anses for at have hjemting det sted, hvor erhvervsvirksomheden udøves.

Udenlandske selskabers filialer i Danmark anses med henvisning til RPL § 238 for at have hjemting i Danmark, hvorfor arbejde udført for det udenlandske selskabs danske filial vil blive anset for omfattet af den begrænsede skattepligt, idet arbejdet er udført i Danmark og filialen har hjemting i Danmark. Dette må modsætningsvis betyde, at medarbejdere ansat ved et dansk selskabs udenlandske filial og som ikke er omfattet af fuld dansk skattepligt, ikke vil blive omfattet af begrænset dansk skattepligt i forbindelse med ophold i Danmark, idet der er tale om ansættelse hos en udenlandsk enhed med hjemting uden for Danmark.

Ad spørgsmål 2

I forbindelse med arbejde, møder eller kurser foretaget i Danmark af medarbejdere ansat ved filialen er det ligeledes vores opfattelse, at disse medarbejdere ikke vil blive omfattet af dansk begrænset skattepligt vedrørende lønindkomsten, idet arbejdet er udført for en arbejdsgiver uden hjemting i Danmark.

Det bemærkes desuden, at der blandt andet i afgørelsen SKM2006.547.HR lægges vægt på, hvilket selskab, der er den reelle arbejdsgiver i modsætning til, hvem der er den juridiske arbejdsgiver. I denne konkrete situation afgøres samtlige ledelsesmæssige, økonomiske og strukturelle beslutninger internt og selvstændigt hos filialen. Det eneste forhold filialen har til selskabet A A/S er, at de to enheder, som følge af dansk selskabsret, anses som én juridisk enhed under selskabet A A/S. Dette bør således efter vores vurdering af praksis bevirke, at selskabet A A/S ikke skal anses som værende "arbejdsgiver" for medarbejderne ansat hos filialen.

Ad spørgsmål 3

Såfremt Skatterådet kommer frem til, at medarbejderen med arbejdsrelaterede ophold i Danmark er omfattet af KSL § 2, stk. 1 nr. 1, er det vores vurdering, at såfremt der er medarbejdere, som flere gange årligt deltager i møder eller har andre arbejdsrelaterede ophold i Danmark, skal dennes begrænsede skattepligt anses for at have bestået hele det pågældende indkomstår, således at disse medarbejdere vil være berettiget til personfradrag i henhold til PSL § 10, stk. 5. Begrundelsen herfor er, at der er tale om et løbende og fast ansættelsesforhold i X-land, hvorigennem det er en del af de pågældende medarbejderes arbejde at deltage i møder i Danmark mv.

Ad spørgsmål 4

I henhold til KSL § 46, stk. 1 skal den, for hvis regning der udbetales A-indkomst, indeholde danske skatter. Det skal derfor fastlægges, om udbetaling af løn til medarbejdere ansat i filialen skal anses som A-indkomst. Hvis indkomsten skal anses som A-indkomst, vil filialen være forpligtet til at foretage indeholdelse af A-skat samt foretage indberetninger til SKAT vedrørende udbetaling af løn til medarbejdere med arbejdsrelaterede ophold i Danmark ansat ved filialen, jf. KSL § 46, stk. 1

I henhold til KSL § 43, stk. 1, skal enhver indkomst, som er optjent i forbindelse med et tjenesteforhold, anses for at være A-indkomst. Dog angiver KSL § 44, litra b, at udbetalinger, der er foretaget af enheder, som ikke har hjemting i Danmark, ikke kan anses som A-indkomst.

Dette betyder således i henhold til vores vurdering, at udbetaling af løn fra filialen ikke skal anses som A-indkomst, og dermed vil indkomsten ikke være omfattet af indberetningspligt for filialen til de danske myndigheder, idet filialen ikke kan anses for at have hjemting i Danmark, men derimod har hjemting i X-land. Idet indkomst udbetalt fra filialen til medarbejdere ansat ved filialen i henhold til vores vurdering ikke kan anses for at være A-indkomst, behøver filialen ikke en trækfritagelseserklæring fra SKAT for at undlade indeholdelse af A-skat for de medarbejdere, som fortsat er omfattet af fuld dansk skattepligt.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1

Spørger ønsker bekræftet, at selskabet A A/S' filial med hjemsted i X-land ikke anses for at have hjemting i Danmark i relation til kildeskattelovens §§ 2, stk. 8 nr. 2 samt 44, litra b.

Lovgrundlag

Kildeskattelovens § 2, stk. 8, nr. 2):

Stk. 8. En indkomst omfattes ikke af stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 9-29, når den udbetales af:

..

2) En fysisk eller juridisk person, der ikke har hjemting her i landet. Hvis den, for hvis regning udbetalingen foretages, ikke har hjemting her i landet, men udbetalingen foretages af en fysisk eller juridisk person, som er skattepligtig efter stk. 1, nr. 4, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, omfattes indkomsten dog af stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 10-29.

Kildeskattelovens § 44, litra b):

§ 44. En indkomst anses ikke for A-indkomst, når udbetalingen foretages af:

b) Personer, dødsboer, selskaber, foreninger, institutioner m.v., der ikke har hjemting her i landet, medmindre de er skattepligtige efter § 2, stk. 1, nr. 4, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, eller der er tale om skattepligtig indkomst fra pensionsordninger godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 15 C.

Retsplejelovens § 238:

Selskaber, foreninger, private institutioner og andre sammenslutninger, der kan optræde som part i retssager, har hjemting i den retskreds, hvor hovedkontoret ligger, eller, hvis et sådant ikke kan oplyses, i den retskreds, hvor et af bestyrelsens eller direktionens medlemmer har bopæl.

Stk. 2. Sager mod de i stk. 1 nævnte sammenslutninger, der driver erhvervsvirksomhed uden for hjemtinget, kan, når sagen vedrører virksomheden, anlægges ved retten på det sted, hvorfra virksomheden udøves.

Stk. 3. Sager, der vedrører sammenslutningen, og som rejses af sammenslutningen mod de enkelte medlemmer eller opstår imellem disse, kan anlægges ved sammenslutningens hjemting.

Stk. 4. Sager om erstatning mod stiftere, bestyrelsesmedlemmer og direktører i de i stk. 1 nævnte sammenslutninger kan anlægges ved sammenslutningens hjemting.

Retsplejelovens § 246, stk. 1:

Sager mod personer, selskaber, foreninger, private institutioner og andre sammenslutninger, der ikke har hjemting i Danmark, kan anlægges her i landet, for så vidt nogen ret efter bestemmelserne i §§ 237, 238, stk. 2, 241, 242, 243 og 245 kan anses som værneting i sagen. I sager om forbrugeraftaler kan forbrugeren anlægge sag mod de i 1. pkt. nævnte personer og sammenslutninger ved sit eget hjemting, såfremt fremsættelsen af særligt tilbud eller reklamering i Danmark er gået forud for aftalens indgåelse, og forbrugeren her i landet har foretaget de dispositioner, der er nødvendige til indgåelse af aftalen.

Begrundelse

Begrebet fast driftssted fortolkes som udgangspunkt i overensstemmelse med art. 5 i OECD's modeloverenskomst med tilhørende kommentarer.

I OECD's modeloverenskomst art. 5, stk. 2, fremgår, at et fast driftssted antages at foreligge, når virksomheden udøves gennem en filial.

Ved et fast driftssted forstås et fast forretningssted, hvorigennem et udenlandsk foretagende udøver dele af sin virksomhed. I begrebet "fast" ligger for det første, at udøvelsen af aktiviteterne igennem forretningsstedet skal have en vis varighed. For det andet skal der normalt være en bestemt fysisk lokalitet, typisk et kontor eller lignende, for at der kan blive tale om et fast forretningssted.

Skatteministeriet finder på baggrund af spørgers oplysninger om filialen i X-land, at filialen opfylder betingelserne for at udgøre et fast driftssted.

Et fast driftssted har kun en begrænset selvstændighed. Det faste driftssteds selvstændighed finder sin grænse ved, at der er tale om kun et og samme rets- og skattesubjekt. Et fast driftssted udgør således ikke noget selvstændigt rets- og skattesubjekt.

En filial og dets hovedselskab er således en og samme juridiske person. Alligevel opererer man med en fiktion om, at man i relation til indkomstopgørelsen skal anse det faste driftssted for at være et uafhængigt foretagende.

Det følger af selskabsskattelovens § 8, stk. 2, at til et selskabs skattepligtige indkomst medregnes ikke indtægter og udgifter, som vedrører et fast driftssted eller en fast ejendom beliggende i en fremmed stat, jf. dog § 31 A. Danske selskaber beskattes i medfør af stk. 2 ikke af indkomst fra et udenlandsk fast driftssted. Det er ikke blot indtægter, men også udgifter, kapitalgevinster og -tab fra udenlandske faste driftssteder, der holdes uden for opgørelsen af den skattepligtige indkomst til Danmark. Hvis Danmark i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden international aftale er tildelt beskatningsretten, gælder skattefriheden ikke. Skattefriheden gælder heller ikke tilfælde, hvor der er valgt international sambeskatning, jf. § 31 A, eller hvor der er tale om CFC-indkomst, jf. § 32.

Selskabet A A/S' filial i X-land er en del af den juridiske person A A/S. Filialen er ikke en selvstændig juridisk person, selv om filialens indtægter og udgifter ikke indgår i hovedselskabets indkomstopgørelse, jf. ovenfor.

De omhandlede lønninger udbetales af filialen, som er en del af den juridiske person A A/S. Da A A/S har hjemting her i landet, er der ikke tale om indkomster, som udbetales af en fysisk eller juridisk person, der ikke har hjemting her i landet, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 8, nr. 2).

Skatteministeriet kan således ikke bekræfte, at selskabet A A/S' filial i X-land ikke anses for at have hjemting i Danmark i relation til kildeskattelovens § 2, stk. 8 nr. 2.

Skatteministeriet kan heller ikke bekræfte, at selskabet A A/S' filial i X-land ikke anses for at have hjemting i Danmark i relation til kildeskattelovens § 44, litra b).

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Ad spørgsmål 2

Spørger ønsker bekræftet, hvis spm.1 besvares bekræftende, kan Skatterådet så bekræfte, at en medarbejder hos filialen, uden fuld dansk skattepligt, ikke vil blive anset for omfattet af dansk begrænset skattepligt af lønindkomst udbetalt af filialen i forbindelse med, at denne medarbejder deltager i møder, kurser samt udfører arbejde i Danmark for filialen?

Begrundelse

Uanset om den ansatte er fuldt skattepligtig, jf. KSL § 1, eller begrænset skattepligtig, jf. KSL § 2, stk. 1, nr. 1, til Danmark, vil lønudbetalingen være A-indkomst, jf. KSL § 43, stk. 1, og arbejdsgiveren skal indeholde A-skat, jf. KSL § 46. For så vidt angår den begrænset skattepligtige person skal vedkommende dog arbejde for en arbejdsgiver med hjemting eller fast driftssted her i landet, jf. KSL § 2, stk. 8.

Løn mv. til ansatte, der arbejder her i landet for udenlandske virksomheder, der hverken har hjemting eller fast driftssted her i landet, er som udgangspunkt ikke A-indkomst, jf. KSL § 44, litra b. Er lønmodtageren hjemmehørende i udlandet, vil han ikke kunne beskattes efter reglerne for begrænset skattepligt, jf. KSL § 2, stk. 1, nr. 1, sammenholdt med stk. 8.

Som anført under besvarelsen af spørgsmål 1 finder Skatteministeriet ikke, at KSL § 2, stk. 8, eller § 44, litra b), kan finde anvendelse i forbindelse med, at medarbejdere fra filialen i X-land, uden fuld dansk skattepligt, får udbetalt løn af filialen i forbindelse med udførelse af arbejde i Danmark. Deltagelse i møder må betragtes som en del af arbejdet. Spørger har oplyst, at deltagelse i kurser også betragtes som arbejde. Lønnen vil være begrænset skattepligtig til Danmark, jf. KSL § 2, stk. 1, nr. 1.

Spørger har henvist til dommen SKM2006.547.HR, hvor der blev lagt vægt på, hvilket af to separate selskaber, der var den reelle arbejdsgiver. Skatteministeriet finder ikke, at denne dom er sammenlignelig med nærværende situation, hvor der ikke er tale om to separate selskaber, men om et dansk selskab og dets filial, som er et og samme rets- og skattesubjekt.

Skatteministeriet kan således ikke bekræfte, at en medarbejder hos filialen, uden fuld dansk skattepligt, ikke vil blive anset for omfattet af dansk begrænset skattepligt af lønindkomst udbetalt af filialen i forbindelse med, at denne medarbejder deltager i møder, kurser samt udfører arbejde i Danmark for filialen.

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Ad spørgsmål 3

Hvis spm.2 besvares benægtende, kan Skatterådet så bekræfte, at, i forbindelse med beregning af dansk skat for medarbejdere med flere ophold i Danmark i løbet af indkomståret, anses medarbejderen for at være begrænset skattepligtig til Danmark i hele dette indkomstår?

Lovgrundlag

Personskattelovens § 10, stk. 5 (uddrag):

For personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, og hvis indkomstansættelse omfatter en periode på 1 år, nedsættes de beregnede skatter med skatteværdien af et personfradrag efter reglerne i stk. 1 og 2, hvis de skattepligtige indtægter er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 9-13, eller stk. 2, 1-3. pkt.

Begrundelse

Af Ligningsvejledningen, afsnit D.B.6.2, følger, at for personer, der er omfattet af begrænset skattepligt hele året efter KSL § 2, stk. 1, nr. 1, nedsættes de beregnede skatter med skatteværdien af et personfradrag efter PSL § 10, stk. 1-2, jf. stk. 5.

Personer, der er omfattet af begrænset skattepligt efter KSL § 2, stk. 1, nr. 1 i en periode, der er kortere end et år, kan vælge at få nedsat de beregnede skatter med skatteværdien af et personfradrag. Såfremt der vælges personfradrag, skal der ved skatteberegningen foretages en omregning af delårsindkomsten til den teoretiske helårsindkomst. Valget for et indkomstår skal træffes senest den 1. juli i året efter det pågældende indkomstår. Valget kan omgøres senest den 30. juni i det andet indkomstår efter indkomstårets udløb, jf. PSL § 10, stk. 6 og § 14, stk. 3.

Spørger har oplyst, at der er tale om medarbejdere, som flere gange årligt deltager i møder eller har andre arbejdsrelaterede ophold i Danmark.

Det beror på en konkret vurdering af den enkelte medarbejders arbejdsrelaterede ophold i løbet af året, om vedkommende kan anses for omfattet af begrænset skattepligt hele året.

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 3 besvares med "Se indstilling og begrundelse".

Ad spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at filialen i X-land ikke er forpligtet til at indeholde dansk skat af løn udbetalt til medarbejdere ansat hos og af filialen, og som udfører arbejde i X-land, men som har bevaret fuld dansk skattepligt under ansættelsen i X-land.

Lovgrundlag

Kildeskattelovens § 46, stk. 1:

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h), påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten.

Kildeskattelovens § 43, stk. 1:

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser.

Begrundelse

Det følger af KSL § 46, stk. 1, at den, for hvis regning der udbetales A-indkomst, skal indeholde danske skatter.

Det følger af KSL § 43, stk. 1, at enhver indkomst, som er optjent i forbindelse med et tjenesteforhold, anses for at være A-indkomst. Dog angiver KSL § 44, litra b, at udbetalinger, der er foretaget af enheder, som ikke har hjemting i Danmark, ikke kan anses som A-indkomst.

Som anført under spørgsmål 1 finder Skatteministeriet ikke, at lønudbetalingerne er omfattet af KSL § 44, litra b.

Så længe en fuldt skattepligtig lønmodtager, der har et juridisk ansættelsesforhold med en dansk arbejdsgiver, arbejder i udlandet for denne arbejdsgiver, skal der som udgangspunkt indeholdes A-skat. En konkret vurdering kan føre til fritagelse for indeholdelse af A-skat (trækfritagelse).

Når der ikke er nogen DBO, og lønmodtageren ikke opfylder kravene i LL § 33A, kan lønmodtageren få lempelse efter LL § 33 (skat betalt i udlandet af lønindkomsten, dog højst den danske skat af lønindkomst optjent i udlandet).

Hvis lønmodtageren opfylder kravene i LL § 33A (ophold i udlandet i mindst 6 måneder, max. 42 dage i Danmark, kun nødvendigt arbejde i Danmark), kan lønmodtageren få lempelse efter LL § 33A, stk. 1, for den danske skat af lønindkomsten optjent i udlandet.

Filialen i X-land er således som udgangspunkt forpligtet til at indeholde dansk skat af løn udbetalt til medarbejdere ansat hos og af filialen, og som udfører arbejde i X-land, men som har bevaret fuld dansk skattepligt under ansættelsen i X-land. Hvis den enkelte lønmodtager opfylder betingelserne herfor, er der mulighed for lempelse efter LL § 33A eller LL § 33. En konkret vurdering af den enkelte medarbejders situation kan føre til fritagelse for indeholdelse af A-skat (trækfritagelse). Den enkelte medarbejder skal ansøge SKAT om trækfritagelse. SKAT foretager en individuel konkret vurdering af ansøgningen. Skatteministeriet indstiller på denne baggrund, at spørgsmål 4 besvares med "Nej, se dog indstilling og begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder indstillinger og begrundelser fra Skatteministeriet.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter