Dato for udgivelse
30 Jan 2012 11:55
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
16 Jan 2012 10:44
SKM-nummer
SKM2012.59.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
9. afdeling, B-734-11 og B-735-11
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Billedkunstner, forfatter, arbejdslegat
Resumé

  
A og B havde som henholdsvis billedkunstner og forfatter modtaget legater fra Statens Kunstfond og gjorde gældende, at de var omfattet af den lempelige beskatning i ligningslovens 7 O, stk. 1, litra 1.

De to retssager var i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1, henvist til behandling ved landsretten.

Da legaterne var ydet "til fortsat kunstnerisk arbejde", fandt landsretten, at de ikke opfyldte lovens betingelser om, at de "udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester".

Skatteministeriet blev derfor frifundet.
  

Reference(r)
Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c
Ligningsloven § 7 O, stk. 1, nr. 1
  
Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-1 C.A.6.3.3
Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-1 C.A.6.5.1

Parter

A
(advokat Gitte Skouby)

og

B
(advokat Gitte Skouby)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Anders Vangsø Mortensen).

Afsagt af landsdommerne

Anna Lindgren (kst.), Karen-Anke Tørring og Frosell.

Sagens baggrund og parternes påstande

Disse sager, der er anlagt ved byretten, er ved kendelse af 4. marts 2011 henvist til behandling ved Østre Landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1.

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at et legat på 80.000 kr., som hun i indkomståret 2006 har modtaget fra Statens Kunstfond skal beskattes i henhold til ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 1.

Sagsøgeren, B, har nedlagt påstand om at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at tre legater, som han i årene 2005, 2006 og 2007 har modtaget fra Statens Kunstfond skal beskattes i henhold til ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 1.

Skatteministeriet har påstået frifindelse i begge sager.

Sagsfremstilling

A er billedkunstner og billedhugger og ansøgte ved brev af 30. januar 2006 Statens Kunstfond om støtte til hendes videre arbejde som billedkunstner. Ansøgningen var vedlagt CV samt billedmateriale. Ansøgningen resulterede i et arbejdslegat på 80.000 kr.

B er digter og ansøgte i årene 2005, 2006 og 2007 Statens Kunstfond om treårige arbejdslegater. I ansøgningerne beskrev B sit hidtidige arbejde og planlagte fremtidige arbejder. Ansøgningen i 2005 var vedlagt manuskriptet til nogle kapitler af et langdigt, og til ansøgningen i 2007 var vedlagt en værkliste. Ansøgningerne resulterede i tre arbejdslegater på hver 50.000 kr. Af tildelingsbrev af 13. maj 2005 fremgår blandt andet:

"...

Ansøgning om arbejdslegat

Litteraturudvalget har behandlet din ansøgning indsendt til forårsuddelingen 2005. Udvalget har besluttet at give dig et arbejdslegat på 50.000,00 kr. til fortsat kunstnerisk arbejde. ...

Arbejdslegatet er almindelig skattepligtig indkomst. Der er ikke trukket skat af det udbetalte beløb. Der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af legatet. Fonden er ved udbetalingsårets udgang forpligtet til at oplyse skattemyndighederne om udbetalingen. ...

..."

Tildelingsbrevene af henholdsvis 10. maj 2006 og 1. maj 2007 til B vedrørende arbejdslegaterne i 2006 og 2007 og tildelingsbrevet af 10. maj 2006 til As arbejdslegat svarer i indhold og opbygning til det ovenfor citerede brev.

SKAT fastslog ved afgørelser af henholdsvis 7. oktober 2009 for Bs vedkommende og af 4. juni 2010 for As vedkommende, at udbetalingerne fra Statens Kunstfond ikke kunne anses som omfattet af ligningslovens § 7 O.

På baggrund af formuleringen af tildelingsbrevene fra Statens Kunstfond anmodede A og B kunststyrelsen om en præcisering af baggrunden for tildelingen af Statens Kunstfonds legater. Kunststyrelsen besvarede anmodningen ved en udtalelse af 29. april 2010. Statens Kunstfonds sekretariat oplyste ved e-mail af samme dato, at udtalelsen var tiltrådt af Statens Kunstfonds bestyrelse. Af udtalelsen fra Kunststyrelsen fremgår blandt andet:

"...

På given foranledning skal Kunststyrelsen bekræfte, at Statens Kunstfond har til formål at virke til fremme af dansk skabende kunst gennem uddeling af legater og andre ydelser.

...

Fondens midler anvendes primært til ydelser til skabende kunstnere inden for de omfattede kunstarter, herunder arbejdslegater, treårige arbejdsstipendier, rejselegater og præmieringer.

Det afgørende kriterium for tildeling af ydelser til kunstnere er kvaliteten i den kunstnerske produktion og det kunstneriske talent.

...

Ved ansøgningsbehandlingen foretager udvalgene en kunstfaglig vurdering med henblik på sin fremadrettede støttetildeling - herunder med grundlag i kunstnerens dokumenterede hidtidige kunstneriske produktion og talent. Legattildeling fra Statens Kunstfond er således udtryk for en anerkendelse af støttemodtagerens kunstneriske produktion og talent.

...

Statens Kunstfonds arbejdslegater og treårige arbejdsstipendier tildeles specifikt til "fortsat kunstnerisk arbejde". Heri ligger, at disse ydelser ikke tildeles som støtte til udførelsen af et bestemt kunstnerisk værk eller et bestemt kunstnerisk projekt eller formål, og at der derfor i forbindelse med disse legattildelinger ikke stilles krav om en afsluttende aflevering eller anden dokumentation for et værks udførelse.

...

Statens Kunstfonds udvalg har desuden mulighed for at præmiere en skabende kunstners kunstneriske indsats, hvor det drejer sig om påskønnelse af et særligt værk, en særlig udstilling eller en særlig musikalsk eller scenekunstnerisk frembringelse.

..."

B indbragte SKATs afgørelse for Landsskatteretten, der den 1. juni 2010 afsagde følgende kendelse:

"...

Sagens oplysninger

Klageren er forfatter til flere digtsamlinger og essays. Han fik publiceret sine første digte i 1985. Om klagerens virke er det i øvrigt oplyst, at han siden 1995 har været ekstern lektor ved ...1 Universitet, og at han er formand for G1. Desuden har han gennem en periode arbejdet som litteraturanmelder og senere redaktør.

I hvert af årene 2005-2007 har klageren søgt og modtaget et arbejdslegat fra Statens Kunstfond. Arbejdslegaterne har for hvert af årene 2005-2007 andraget 50.000 kr. Af tildelingsbrevene for hvert af årene fremgår, arbejdslegatet er givet "til fortsat kunstnerisk arbejde". Endvidere fremgår, at arbejdslegatet er almindelig skattepligtig indkomst, og at der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag af legatet.

Klageren har ved selvangivelsen for indkomstårene 2005-2007 selvangivet legaterne som almindelig skattepligtig indkomst.

Det er oplyst, at klageren i samme periode fra Statens Kunstråd har modtaget projektstøtte, herunder støtte på 70.000 kr. til færdiggørelse af digtsamlingen "xx-digte". Denne støtte har klageren ved selvangivelsen medtaget som almindelig skattepligtig indkomst. Støtten er givet til et specifikt værk og af udbetalingsskemaet fremgår, at klageren skal aflægge regnskab for bevillingens anvendelse.

Klagerens repræsentant har ved brev af 22. april 2009 anmodet om genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2005-2007 under henvisning til, at legaterne skal beskattes i henhold til ligningslovens § 7 O og dermed undergives en lempeligere beskatning.

SKAT har ved afgørelse af 7. oktober 2009 nægtet at imødekomme anmodningen. SKAT's afgørelse er ved nærværende påklaget til Landsskatteretten.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt, at arbejdslegater beskattes efter ligningslovens § 7 O. Legaterne er anset for skattepligtig indkomst omfattet af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Udbetalinger fra Statens Kunstfond kan ikke medregnes til ligningslovens § 7 O, hvad enten der er tale om almindelige 3-årige stipendier eller engangsbeløb, der er ydet som støtte til forfattere eller kunstnere som anerkendelse for værker, hvor det økonomiske udbytte ikke står i rimeligt forhold til den kunstneriske indsats. SKAT har til støtte herfor henvist til Landsskatterettens kendelser offentliggjort i lsr.1970.114, lsr.1975.21 samt ligningsvejledningen afsnit A.B.7.4.2.

SKAT har desuden bemærket, at den omstændighed, at skatteankenævnet i en konkret sag har indrømmet fradrag efter ligningslovens § 7 O, ikke kan tillægges virkning for afgørelsen i nærværende sag. Afgørelsen er konkret og i øvrigt ikke i overensstemmelse med praksis.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har nedlagt påstand om, at de modtagne legater er omfattet af ligningslovens § 7 O.

Et legat beskattes efter ligningslovens § 7 O, hvis det efter ansøgning er ydet som et engangsbeløb af offentlige midler, legater, kulturelle fonde og lignende her i landet eller i udlandet. Det er desuden en betingelse, at legatet udelukkende har karakter af at være tildelt som en anerkendelse af modtagerens fortjenester.

Den praksis, som er udtrykt i ligningsvejledningens afsnit A.B.7.4.2. er ikke overensstemmende med ordlyden af ligningslovens § 7 O. Bestemmelsen må sammenholdes med de kriterier, der finder anvendelse ved tildeling af arbejdslegater i henhold til lov om Statens Kunstfond. Den nuværende lov om Statens Kunstfond er indført i 1978 og indebar væsentlige ændringer i reglerne om kunststøtte. Afgørelsen offentliggjort i lsr.1967.108 er af denne grund ikke relevant. I øvrigt blev den støtte, som blev givet i den pågældende afgørelse, netop tildelt med henvisning til manglende indtægter på grund af svigtende salg. De to øvrige afgørelser, som er opregnet i ligningsvejledningen, vedrører ligeledes den tidligere kunststøttelov, ligesom der i disse sager er lagt vægt på kriterier, som ikke er afgørende efter den nuværende kunstlov. Der foreligger ikke senere offentliggjorte afgørelser, hvor et legat er tildelt efter de ændrede kriterier for kunststøtte, jf. lov om Statens Kunstfond fra 1978.

Lov om Statens Kunstfond, bekg. nr. 1002 af 29. november 2003, har til formål at virke til fremme af dansk skabende kunst. Formålet er at opretholde og fremme skabende kunstneres kunstneriske arbejde og produktion. Ved tildeling af arbejdslegater fra Statens Kunstfond er det en forudsætning, at modtageren tidligere er blevet udgivet, ligesom der ved tildelingen lægges afgørende vægt på kvaliteten af den kunstneriske produktion og det kunstneriske talent. Skønlitterære forfattere har således kun mulighed for at kvalificere sig til et legat fra Statens Kunstfond, hvis man har udgivet mindst et værk. Litteraturudvalget forholder sig til hele den kunstneriske produktion ved vurderingen af, om en kunstner skal modtage et legat. Der ydes ikke specifik støtte til udarbejdelse af et konkret værk. Dette fremgår ligeledes af tildelingsbrevet og udbetalingsskemaet.

Legaterne fra Statens Kunstfond gives således som anerkendelse af modtagerens fortjenester. Det er uden betydning for tildelingen af legatet, hvis et værk, som der eventuelt henvises til i ansøgningen, aldrig bliver fuldført, eller hvis klageren udskyder projektet eller påbegynder et andet. De legater klageren har modtaget fra Statens Kunstfond er således givet uden betingelser og alene som støtte til fortsat kunstnerisk virke. Legaterne har karakter af en ensidig ydelse fra Statens Kunstfond, og de er givet som engangsbeløb efter ansøgning. Betingelserne for beskatning i henhold til ligningslovens § 7 O er derfor efter repræsentantens opfattelse opfyldte.

Repræsentanten har i et supplerende indlæg til Landsskatteretten endvidere anført, at det ifølge forarbejderne til lov om særlig indkomstskat var forholdsvist almindeligt, at legater og gaver kunne beskattes lempeligt efter den dagældende bestemmelse, som i dag er videreført i ligningslovens § 7 O. Der var ved overførslen til ligningslovens § 7 O ifølge lovbemærkningerne ikke tilsigtet nogen ændring af bestemmelsens anvendelsesområde.

Endvidere har repræsentanten anført, at det forhold, at der ved tildeling af legaterne er henvist til, at beløbet er til fortsat kunstnerisk virke, alene er en tilkendegivelse af, at der ikke er opstillet betingelser for modtagelse af legatet. Når tildelingen sker til fortsat kunstnerisk virke er det en tilkendegivelse af, at modtageren allerede har præsteret en vis produktion, som kan danne grundlag for vurderingen af, hvorvidt den pågældende kunstner kan komme i betragtning ved tildeling af legatmidler. Tildelingen sker ud fra en kunstnerisk kvalitativ vurdering foretaget af sagkyndige fagfæller. Hermed sikres, at der kun tildeles legater til støtteværdige forfattertalenter m.v. På den anden side skal den sagkyndige sammensætning sikre, at forfattere m.v., der har det ønskværdige talent, og dermed har gjort sig fortjent til et legat, også får mulighed for at få tildelt legater fra Statens Kunstfond. Der vil derfor efter repræsentantens opfattelse være tale om en bagudrettet vurdering af de arbejder, den pågældende legatmodtager har præsenteret til offentliggørelse, og det er på basis heraf, at modtageren får tildelt legatet.

Repræsentanten har endvidere henvist til en række afgørelser, herunder SKM2007.792.SKAT, LSRM1981,166, LSRM1982,63, LSRM1956, 88 og LSRM1965,103. Repræsentanten har bl.a. anført, at de nævnte afgørelser viser, at det forhold, at der ved tildelingen af legatbeløbet er foretaget en vurdering af modtagerens hidtidige præstationer, er tilstrækkeligt til at henføre det modtagne beløb til den lempeligere beskatning efter ligningslovens § 7 O, og hvis det er uansøgt ligningslovens § 7, nr. 19.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Som skattepligtig indkomst medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Legater og hæderspriser er derfor som udgangspunkt almindelig skattepligtig indkomst, medmindre andet er hjemlet i en særskilt lovbestemmelse.

Af ligningslovens § 7 O fremgår, at gave- og legatbeløb, der overstiger et grundbeløb på 13.000 kr. (2005-niveau) inden for et indkomstår, medregnes til den personlige indkomst med 85 % af den del af værdien, der overstiger 13.000 kr. (2005-niveau). Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

Det er en betingelse for at gave eller legatbeløb er omfattet af den lempelige beskatning i ligningslovens § 7 O, stk. 2, at der er tale om et engangsbeløb, som er ydet af offentlige midler, legater, kulturelle fonds og lignende her i landet eller i udlandet. Desuden er det en betingelse, at gaven eller legatet udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjeneste, jf. ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 1.

Landsskatteretten finder, at de af klageren modtagne legater, ikke kan anses for omfattet af ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 1. Der er herved lagt vægt på, at legatbeløbene efter det oplyste ikke udelukkende har haft karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjeneste, men primært er et arbejdslegat tildelt for at gøre klageren i stand til at fortsætte sit kunstneriske virke. At der ved tildelingen foretages en vurdering af klagerens kunstneriske talent og produktion, ligesom det er en betingelse, at ansøgeren som minimum har fået udgivet et værk, er ikke tilstrækkelig til at anse legatet for omfattet af ligningslovens § 7 O.

Landsskatteretten er således enig med SKAT i, at legatbeløbene er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Den påklagede ansættelse stadfæstes derfor.

..."

A indbragte ligeledes den af SKAT over for hende trufne afgørelse for Landsskatteretten. Den 1. oktober 2010 afsagde Landsskatteretten kendelse, der med samme begrundelse som i Bs afgørelse, stadfæstede SKATs afgørelse. Af kendelsen fremgår blandt andet følgende:

"...

SKATs afgørelse

SKAT har anført, at legatet på 80.000 kr. fra Statens Kunstfond er udbetalt efter ansøgning, hvorfor det ikke anses for omfattet af ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 1.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har anført, at legatet fra Statens Kunstfond på 80.000 kr. skal beskattes i henhold til ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 1. Ved afgørelsen har SKAT nægtet at anerkende beskatning i henhold til ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 1, med en begrundelse om, at legatet er ydet efter ansøgning.

Klageren er billedkunstner og medlem af Billedkunstnernes Forbund. Hun er uddannet på G2 Kunstakademi under professor NJ og professor SM. Klageren har, som det fremgår af hendes CV, gennem de sidste 20 år deltaget i en lang række udstillinger både her i landet og i udlandet. Hendes værker er omtalt i en lang række kunsthistoriske værker, således som det også fremgår af CV'et. Klageren har udover at deltage i de nævnte mange udstillinger haft en række udsmykningsopgaver i boligkvarterer og deltaget i en række projekter. Klageren har gennem årene modtaget en række legater fra private og offentlige fonde, herunder legater fra Statens Kunstfond.

Klageren har søgt Statens Kunstfond om et legat og har modtaget et arbejdslegat i 2006, jf. skrivelse af 10. maj 2006 fra Statens Kunstfond med meddelelse om, at hun har modtaget et arbejdslegat på 80.000 kr.

SKAT har ved sin afgørelse fastholdt, at beløbet skal beskattes som almindelig skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Repræsentanten har gjort gældende, at det tildelte arbejdslegat skal beskattes i henhold til reglerne i ligningslovens § 7 O og dermed undergives en lempeligere beskatning end beskatning i henhold til statsskattelovens § 4.

Et legat beskattes i henhold til ligningslovens § 7 O, hvis det efter ansøgning er ydet som et engangsbeløb af offentlige midler, legater, kulturelle fonde og lignende her i landet eller i udlandet. Det er desuden en betingelse, at legatet udelukkende har karakter af at være tildelt som en anerkendelse af modtagerens fortjenester. I sidstnævnte betingelse ligger en forudsætning om, at legatet ikke må være et vederlag for et værk, men alene er tildelt som en økonomisk anerkendelse af modtagerens kunstneriske virke generelt.

Af Ligningsvejledningen fremgår af afsnit A.B.7.4.2, at

"...

udbetalinger fra Statens Kunstfond medregnes ligeledes ikke til Ligningslovens § 7 O, hvad enten der er tale om de almindelige 3-års stipendier eller om engangsbeløb, der er ydet som støtte til forfattere og kunstnere som anerkendelse for værker, hvor det økonomiske udbytte ikke står i rimeligt forhold til den kunstneriske indsats, jf. LSR 1967, 108, hvor et sådant beløb primært blev anset som en slags erstatning for manglende indtægter pga. svigtende salg. Se også LSR 1970, 114 og LSR 1975, 21.

..."

...

Til støtte for klagen er gjort gældende, at et arbejdslegat fra Statens Kunstfond er en anerkendelse af modtagerens fortjenester. Der er hverken tale om et beløb, der har karakter af vederlag for en modydelse, eller et beløb der har karakter af uddannelsesstøtte eller i øvrigt støtte givet på grund af sociale eller økonomiske forhold. Legatet gives udelukkende på grundlag af en vurdering af kunstnerens kvaliteter og kunstnerisk talent. Hermed har tildelingen karakter af at være en anerkendelse af modtagerens fortjenester. Landsskatteretten har i [kendelsen i Bs sag] lagt vægt på, at tildeling af legatet ifølge tildelingsbrevet sker til fortsat kunstnerisk arbejde. Som det fremgår af en udtalelse indhentet fra Kunststyrelsen, tiltrådt af bestyrelsen i Statens Kunstfond, er denne formulering i tildelingsbrevet alene en tilkendegivelse af, at legatet ikke tildeles som støtte til et bestemt kunstnerisk værk eller projekt, dvs. det har ikke karakter af at være vederlag.

Endvidere vil det være i strid med retningslinjerne for tildeling af legater fra Statens Kunstfond, hvis legatet sker med henblik på en fortsat produktion, idet tildelingsudvalget alene kan foretage uddeling af legater efter en vurdering af det kunstneriske talent og kvaliteten af den hidtidige produktion.

Det fastholdes således, at tildelingen af legatet har karakter af at være anerkendelse af kunstneren, således at betingelsen for beskatning i henhold til Ligningslovens § 7 O er opfyldt.

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaringer af B, A, SN og SJ.

B har forklaret blandt andet, at han sendte forskelligt materiale med sine ansøgninger. I 2003 var det en lille smagsprøve på det langdigt, han var i gang med. I 2005 var han nået længere med langdigtet, og han medsendte da syv af elleve kapitler af digtet. I 2006 medsendte han hele digtet som en færdig bog, og i 2007 vedlagde han et uddrag af nogle digte med titlen xx-digte. Det var vigtigt at medsende forskelligt materiale for at vise, at der havde været en udvikling. Han har fået en bevilling fra Statens Kunstråd. Projektet er afsluttet, og Kunstrådet har fået en kopi af bogen.

A har forklaret blandt andet, at hun i 2006 fik to præmieringer for to udstillinger - en i ...2 og en på ...3. Et arbejdslegat søges på baggrund af hele det hidtidige kunstneriske virke, men aktuelle kunstneriske ideer kan også have betydning. Der vedlægges billedmateriale, men ansøgningen er ikke målrettet et enkelt værk. Det er et bredt udvalg af ens værker, man præsenterer, hvorimod en præmiering tager udgangspunkt i en konkret udstilling. Ansøgningerne er forskellige fra gang til gang, og det kan også være forskellige udvalg, der tager stilling til dem. Det er en stor anerkendelse at blive tildelt et arbejdslegat, og det er med til at "åbne døre".

SN har forklaret blandt andet, at hun er ansat i Statens Kunststyrelse med ansvar for sekretariatsbetjeningen af Statens Kunstfond og Statens Kunstråd på billedkunstområdet. Der er en samarbejdsaftale, for at Statens Kunstfonds og Statens Kunstråds støtte ikke skal overlappe. Fonden støtter kunstneren uafhængig af, om der er et projekt. Rådet kan kun støtte kunst, der møder et publikum. Til fondens arbejdslegater er der ikke krav om dokumentation for, hvad midlerne anvendes til. Kunstneren skal ikke dokumentere et økonomisk behov, og indimellem bliver også veletablerede kunstnere tildelt et arbejdslegat, hvis vedkommende f.eks. har brug for en periode med arbejdsro. Typisk tildeles arbejdslegaterne dog tidligt i en kunstners udvikling. De nærmere kriterier for tildeling fastsættes af de enkelte udvalg. Udvalget kan se arbejdslegatet som en hædersbevisning eller som et bidrag til en kunstner, der ikke har en kommerciel indtægt. Der er altid flere ansøgere, end der er penge til. Sekretariatet har altid vejledt om, at arbejdslegaterne er almindelig skattepligtig indkomst. Det er for at gøre opmærksom på, at sekretariatet indberetter legattildelingen til SKAT. Selve beskatningen må dog være en sag mellem kunstneren og SKAT.

SJ har forklaret blandt andet, at han er medlem af Statens Kunstfond. Arbejdslegater tildeles altid ud fra den kunstneriske kvalitet og tager udgangspunkt i det arbejde ansøgeren har udført. Der er derfor et krav om, at tidligere arbejde skal dokumenteres i en ansøgning. Et arbejdslegat er en anerkendelse af det kunstneriske talent. Der stilles ingen konkrete krav i forbindelse med tildelingen. Der er ingen krav til, hvad midlerne anvendes til, og heller ikke noget krav om efterfølgende dokumentation. Fremsendelsesbrevet er formuleret af sekretariatet. Der er blevet givet støtte til kunstnere, som lever godt af deres kunst. Eksempler på veletablerede kunstnere, der har modtaget arbejdslegater, er Per Arnoldi og Olafur Eliasson. Kunstnerne må gerne beskrive påtænkte arbejder, men det er ikke det, der er afgørende for tildeling af midler. Hvis kunstneren beskriver et meget konkret fremtidigt projekt, videresendes ansøgningen til Statens Kunstråd, der også tildeler midler efter den kunstneriske kvalitet. Der er tale om den samme form for anerkendelse, hvad enten der er tale om et legat eller en præmiering. Ansøgernes økonomi spørges der ikke til. Det kan ikke afvises, at der hos de enkelte medlemmer af udvalgene kan indgå overvejelser om ansøgernes økonomi. Veletablerede kunstnere modtager typisk de livslange ydelser, der tildeles af repræsentantskabet. Disse ydelser er indtægtsregulerede. Det er arbejdslegaterne ikke.

Procedure

A og B har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres fælles påstandsdokument, hvoraf blandt andet fremgår:

"...

Sagsøgerne gør gældende, at de i påstanden anførte legater, som efter ansøgning er modtaget fra Statens Kunstfond har karakter af udelukkende at være en anerkendelse af sagsøgernes kunstneriske virke samt at de er engangsydelser. Dermed opfylder de betingelserne for beskatning i henhold til Ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 1.

Udelukkende anerkendelse af fortjenester

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at bestemmelsen fortolkes bredt, således at betingelsen om, at et legat udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester i almindelighed anses for opfyldt, hvis legatet tildeles som en anerkendelse for modtagerens indsats eller virke i almindelighed eller på et specielt felt. Beløbet må blot ikke antage karakter af vederlag for en konkret præstation eller arbejdsindsats, fx vederlag for et værk eller en prisopgave.

De modtagne legater er hverken vederlag for en konkret præstation eller arbejdsindsats, men er ydet efter en vurdering af modtagers kunstneriske produktion, hvorfor de netop har karakterer af udelukkende at være en anerkendelse af modtagernes kunstneriske virke.

Endvidere har SKAT, jf. SKATs afgørelse af 4. juni 2010, truffet afgørelse om, at de to præmieringer, som A har modtaget i indkomståret 2006, er skattefri i henhold til Ligningslovens § 7, nr. 19. Hermed anerkender SKAT, at legater fra Statens Kunstfond udelukkende har karakter af anerkendelse af modtagers fortjenester, idet kriterierne for tildeling af arbejdslegater efter ansøgning er de samme som gælder for tildeling af de uansøgte præmieringer, jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelse om Statens Kunstfond (BKG nr. 119 af 16. februar 2009). SKATs afgørelse er i overensstemmelse med landsskatterettens kendelse SKM2007.292.LSR, hvor landsskatteretten fandt, at standardformuleringen i Statens Kunstfonds tildelingsbrev om en præmiering ikke skulle fortolkes således, at præmieringen var belønning for fortsat arbejde.

Det gøres gældende, at den af SKAT fast anlagte praksis, jf. forslag til afgørelsen i B sagen ... hviler på urigtige forudsætninger om kriterierne for tildeling af arbejdslegater. SKAT anfører med henvisning til Ligningsvejledningen 2011-1 A.B.7.4.2., at arbejdslegater er skattepligtig almindelig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4 litra c, fordi de er ydet som støtte til forfattere og kunstnere som anerkendelse for værker, hvor det økonomiske udbytte ikke står i rimeligt forhold til den kunstneriske indsats, jf. lsr. 1967.108.

Når landsskatteretten i sine kendelser som begrundelse for almindelig indkomstbeskatning anfører, at arbejdslegaterne primært er ydet for at gøre klageren i stand til at fortsætte sit kunstneriske virke, sker dette ligeledes ud fra urigtige forudsætninger om kriterierne for tildeling af arbejdslegater fra Statens Kunstfond. Det fremgår af reglerne herom, at der ikke kan stilles krav om et økonomisk behov for understøttelse hos modtager i forbindelse med tildeling af arbejdslegater.

Når sagsøgte gør gældende, at legatet som følge af tildelingsbrevets formulering er klausuleret til fortsat kunstnerisk arbejde, hviler dette ligeledes på en urigtig forudsætning om kriterierne for tildeling af arbejdslegater. Legaterne tildeles frit for betingelser om anvendelse og uden krav om nogen fremtidig arbejdsindsats eller produktion.

De fagkyndige udvalg under Statens Kunstfond kan kun tildele midler til skabende kunstnere fra puljen Arbejdslegater på grundlag af en vurdering af kvaliteten af kunstnerens hidtidige produktion og det bagvedliggende talent for denne produktion. Statens Kunstfond kan i henhold til lov om Statens Kunstfond § 1 ikke give klausulerede legater, idet tildeling af sådan projektorienteret støtte er henlagt til Statens Kunstråd.

Det må endvidere lægges til grund, at de kunstfaglige udvalg administrerer uddeling af legatmidler i overensstemmelse med lovgivningen herom, således at det alene er kvaliteten af den kunstneriske produktion og det bagvedliggende talent, der udløser tildeling af et arbejdslegat.

Tildelingsbrevets standardformulering om, at beløbet er til fortsat kunstnerisk arbejde, kan følgelig ikke udlægges som et krav om, at modtageren er forpligtet til at yde en fremtidig arbejdsindsats. Hvis Statens Kunstfond og de fagkyndige udvalg stillede et sådant krav, vil det stride mod de regler, der gælder for Statens Kunstfonds uddeling af legater, jf. bekendtgørelsen om Statens Kunstfond § 2 stk. 2. Tildelingsbrevets formulering må følgelig forstås i overensstemmelse med bestyrelsens udtalelse af 29. april 2010 ..., der anfører, at man hermed ønsker at tilkendegive, at legatet netop ikke tildeles til udførelse af et bestemt kunstnerisk værk eller et bestemt kunstneriske projekt eller formål.

Beløbet tildeles i overensstemmelse med de fastlagte tildelingskriterier uden klausuler for anvendelsen og uden krav til modtageren om en fremtidig arbejdsydelse eller færdiggørelse af et kunstværk. Tildelingen af arbejdslegaterne er hermed, som bestyrelsen ligeledes anfører i sin udtalelse, udtryk for en anerkendelse af modtagerens hidtidige kunstneriske produktion og af det hermed dokumenterede kunstneriske talent.

Sammenfattende gøres det gældende, at den skattemæssige vurdering af, om arbejdslegaterne udelukkende er ydet som en anerkendelse af modtagers fortjenester, skal foretages på grundlag af de til enhver tid gældende regler for tildeling af arbejdslegater fra Statens Kunstfond. Tildeling af midler sker alene på grundlag af en fagkyndig vurdering af modtagers kunstneriske produktion, således at arbejdslegaterne i overensstemmelse med bestyrelsens udtalelse udelukkende har karakter af anerkendelse af modtagers kunstneriske virke.

Engangsydelse

Det gøres gældende, at de i sagen omhandlede legater er engangsbeløb, idet udbetaling sker på grundlag af en konkret ansøgning og med et samlet beløb.

Begrebet engangsbeløb skal forstås i modsætning til en løbende ydelse, det vil sige en ydelse, der løber over en årrække, jf. her til pkt. 2.1.1. i cirkulære til Ligningsloven (CIRK 1996-04-17 nr. 72) Det anføres her, at hvis gavetilsagnet går ud på ydelse af en række løbende årlige understøttelser, er der ikke tale om engangsbeløb, jf. § 7, litra a. Betingelsen er uændret overført til § 7 O, således at samme praksis finder anvendelse, ... .

Begrebet løbende ydelse er endvidere defineret i Ligningsloven, der i § 12 B fastsætter, at løbende ydelser er ydelser, der løber mere end et indkomstår, samt at der skal være usikkerhed om ydelsens varighed eller ydelsens årlige størrelse.

Dette ses også at være SKATs hidtidige praksis, jf. beskrivelsen i Ligningsvejledningen 2011-1, A.B.7.4.3, der anfører, at Kunstfonden udbetaler bl.a. engangsydelser som arbejdslegat.

Tilsvarende udlægning af begrebet engangsbeløb fremgår af intern korrespondance mellem medarbejdere SKAT vedrørende Bs legater, jf. mailkorrespondance af 17. og 29. juli 2009 mellem SKATs medarbejdere, OI og OL.

Ligningslovens § 7 O fastsætter kun, at der skal foreligge et engangsbeløb, men udtaler intet om, at et arbejdslegat ikke må udbetales to gange til samme modtager, herunder eventuelt i samme indkomstår. Der henvises i denne forbindelse til, at SKAT i forbindelse med de 2 skattefri præmieringer, som A har modtaget i samme indkomstår, netop har anerkendt, at der er tale om to engangsbeløb, jf. Ligningsloven § 7, nr. 19. Præmieringerne er sket ved hver sit tildelingsbrev fra Statens Kunstfond, der således har afgivet to tilsagn om præmiering.

Statens Kunstfonds tildeling af det enkelte arbejdslegat er sket ved afgørelse truffet på grundlag af en konkret ansøgning. Den enkelte beslutning om tildeling af et legat er endvidere sket på grundlag af den dokumenterede produktion, der foreligger på ansøgningstidspunktet. En senere tildeling sker dermed på et andet grundlag end et tidligere tildelt arbejdslegat, jf. Bs ansøgninger i 2005-2007 og As ansøgning i 2006. Herved adskiller de i sagen omhandlede legater sig fra de ydelser, Vestre Landsret tog stilling til i UFR 1980.625V, således at dommens resultat ikke har relevans i den foreliggende sag.

Afslutningsvis gøres gældende, at bestemmelsen i Ligningslovens § 7 O netop omhandler legater, der udbetales af offentlige midler og kulturelle fonde. Det må følgelig antages at være i overensstemmelse med lovgivers ønske om at fremme kunst, at der sker en lempelig beskatning af disse legater, der udbetales fra Statens Kunstfond som engangsydelse og på basis af dokumenteret kunstnerisk produktion.

..."

Skatteministeriet har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvoraf blandt andet fremgår:

"...

Skatteministeriets anbringender

"Udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester"

Til støtte for frifindelsespåstanden gør Skatteministeriet gældende, at de omhandlede legater ikke er omfattet af ligningslovens § 7 O, stk. 1, 1), idet de ikke "udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester".

B og A har fået legaterne af Statens Kunstfond. Efter bekendtgørelsen om fonden, § 2, stk. 2, er det "kvaliteten af den kunstneriske produktion og det kunstneriske talent", der er afgørende for tildelingen. Legaterne har derfor karakter af en "anerkendelse af modtagerens fortjenester".

Efter lovens ordlyd er kravet imidlertid, at legatet "udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester". Bestemmelsen er bagudrettet, idet legatet "udelukkende" skal være en anerkendelse af modtagerens hidtidige fortjenester. Legatet skal med andre ord udelukkende have karakter af en præmiering for at være omfattet af ordlyden i ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 1.

Der foreligger ikke en praksis, der kan føre til en herfra udvidende fortolkning.

B og As legater er ikke udelukkende bagudrettede men (også) fremadrettede, idet de er ydet til "fortsat kunstnerisk arbejde".

På dette grundlag er Landsskatterettens resultat, hvorefter legaterne ikke er omfattet af ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 1, rigtigt.

I bemærkningerne til en lignende bestemmelse som ligningslovens § 7 O i ligningslovens § 7 V, jf. lov nr. 1101 af 29. december 1997, § 1, nr. 1 (Folketingstidende 1997/98, 2. samling, Tillæg A, side 1889-1890) hedder det bl.a., at skattefriheden ikke omfatter priser, "der har karakter af betaling for en konkret arbejdsydelse, som modtageren har præsteret, eller priser, der træder i stedet for et normalt arbejdsvederlag".

Tilsvarende fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til endnu en lignende bestemmelse i ligningslovens § 7 a), jf. lov nr. 135 af 20. marts 2002, § 1, i Folketingstidende 2001/02, 2. samling, Tillæg A, sp. 252 ff og til lovforslaget til ligningslovens § 7 v), jf. lov nr. 391 af 6. juni 2002, § 2, nr. 1 i Folketingstidende 2001/02, 2. samling, Tillæg A, side 5130, venstre spalte.

Når lovmotiverne til de lignende bestemmelser som ligningslovens § 7 O fremhæver, at legater, der har karakter af betaling for en konkret arbejdsydelse eller træder i stedet for et normalt arbejdsvederlag, er det alene eksempler på legater, der i hvert fald ikke opfylder betingelsen om, at have "karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester". Betingelsen i § 7 O er ikke opfyldt allerede fordi et legat ikke har karakter af et arbejdsvederlag. Det er stadig et krav, at legatet - i overensstemmelse med lovens ordlyd - "udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester". Den betingelse opfylder B og As legater som nævnt ikke.

"Engangsbeløb"

Til yderligere støtte for frifindelsespåstanden gør Skatteministeriet gældende, at de omhandlede legater ikke er ydet som "engangsbeløb".

B fik også et legat fra Statens Kunstfond i 2003, ligesom A modtog legater fra Statens Kunstfond både i 2003 og 2005.

Bs legater i 2005, 2006 og 2007 og As legat i 2006 er derfor ikke ydet som engangsbeløb.

Alle legaterne er ydet af Statens Kunstfond til 'fortsat kunstnerisk arbejde", dvs. som arbejdslegater i henhold til bekendtgørelsen om Statens Kunstfond.

Når legatmodtagere år efter år tildeles arbejdslegater, er de efter en naturlig sproglig forståelse ikke omfattet af "engangsbeløb". Det må være udelukket, at man år efter år på samme grundlag kan få legater fra samme fond henført til beskatning efter ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 1.

De to sagsøgere har anført, at de enkelte legater har forudsat en konkret ansøgning førend tildelingen, og at hvert af de tildelte legater er modtaget på basis af denne ansøgning. Med henvisning hertil gør de gældende, at der er tale om engangsbeløb.

Dette synspunkt blev også anført af skatteyderen i UfR 1980, side 625 V, uden at landsretten herved fandt, at det var et engangsbeløb. Resultatet må være det samme i nærværende sager.

..."

Landsrettens begrundelse og resultat

Af Kunststyrelsens tildelingsbreve til A og B fremgår, at arbejdslegaterne er tildelt "til fortsat kunstnerisk arbejde".

Dette er i overensstemmelse med Statens Kunstfonds praksis og er foreneligt med § 3, stk. 3, og § 5, stk. 2, i bekendtgørelse om Statens Kunstfond m.v. Formålet med denne støtte er at give kunstneren arbejdsro til kommende skabende arbejde, uden at der stilles krav om nogen bestemt produktion, jf. FT 2002-03, s. 2899, 1. spalte.

Det følger af ligningslovens § 7 O, stk. 1, jf. stk. 2, at legatbeløb, der "udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester", under nærmere betingelser gøres til genstand for en særligt lempelig beskatning.

Landsretten finder ikke, at et legat, der er ydet til fortsat kunstnerisk arbejde, kan siges udelukkende at have karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester.

Allerede derfor vil Skatteministeriet være at frifinde.

Under hensyn til sagernes omfang og udfald skal B og A hver betale 15.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet til dækning af udgift til advokatbistand.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger skal B og A hver især betale 15.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter