Dato for udgivelse
02 Feb 2012 08:20
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
22 Nov 2011 13:14
SKM-nummer
SKM2012.69.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
4. afdeling, S-0036-11
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Kildeskattesag, ansvarsgennembrud, lønbureau, 0-angivelser
Resumé

T var direktør i selskaberne H1 og H2 i 2007. Selskaberne startede i 2003. Der blev i perioden 1. februar 2007 til 30. juni 2007 indsendt 0-angivelser vedr. indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag desuagtet at der var indeholdt 574.812 kr.

T forklarede at selskaberne i begyndelsen havde deres bogholderi hos en revisor. Der blev senere ansat en bogholder, der dog sagde op ultimo 2006. Den nye bogholder opsagde sin stilling efter 1½ måned. Herefter var det en ansat, der blev sat til at ordne lønudbetalingerne, T var ikke involveret heri. Selskaberne var økonomisk nødlidende i den pågældende periode, idet der var en stor kunde, som ikke betalte sin regning.

Byretten fandt, at der var sket ukorrekte angivelser af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i en for virksomheden økonomisk trængt periode.

T kontrollerede ikke, om der blev foretaget en indberetning til SKAT og i givet fald om indberetningen var korrekt. T, der efter sin egen forklaring, ikke var bekendt med proceduren omkring indberetninger til SKAT, kontaktede heller ikke virksomhedens revisor med henblik på rådgivning herom eller eventuel varetagelse af opgaven, som revisoren tidligere havde udført. Det henstod uklart, om lønbureauet havde indberettet 0-angivelser pr. automatik, hvis der ikke blev indsendt en opgørelse fra virksomheden.

På denne baggrund fandt byretten, at T som direktør og reel indehaver af selskaberne havde handlet groft uagtsom. Det lange tidsforløb i sagen gav ikke grundlag for at nedsætte bøden, der blev fastsat takstmæssigt til 540.000 kr.

Landsretten stadfæstede byrettens dom.

Landsretten lagde vægt på, at der var tale om betragtelige udeholdte beløb i en periode, hvor selskaberne efter T's egen forklaring havde en anstrengt likviditet, og hvor T løbende fulgte med i kontobevægelser. Det havde således været nærliggende for T at konstatere, at der ikke blev trukket eller opkrævet beløb vedrørende A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag, selvom der blev udbetalt løn til de ansatte, og dette har skærpet T's anledning til at sikre, at der var afgivet indberetninger, og at disse var korrekte. Havde T foretaget sådanne undersøgelser, ville det uden videre kunne afklares, at der var afgivet forkerte oplysninger.

Reference(r)

Opkrævningsloven § 17, stk. 1, nr. 2, jf. § 2. stk. 1

Henvisning
 

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Michael Juul Eriksen)

Afsagt af landsdommerne

Lars E. Andersen, Lars Christensen og Mette Mortensen (kst.)

----------

Byrettens dom af 23. december 2010, SS 9-266/2010

Anklageskrift er modtaget den 29. januar 2010.

T er tiltalt for overtrædelse af

opkrævningslovens § 17, stk. 1, nr. 2, jf. § 2, stk. 1, subsidiært § 17, stk. 1, nr. 1, jf. § 2, stk. 1,

ved groft uagtsomt for perioden 1. februar 2007 til den 30, juni 2007 som direktør i selskaberne H1 ApS, og H2 ApS, at have været ansvarlig for

-   afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller fortielse at oplysninger til brug for angivelse eller indberetning til indkomstregistret af skatter eller afgifter mv. efter § 2, stk. 1,
eller
- overtrædelse af § 2, stk. 1,
idet han ikke sikrede sig, at der skete korrekt indberetning
- for H1 ApS af indeholdte A-skatter med 176.351 kr. og arbejdsmarkedsbidrag med 41.609 kr. for H2 ApS af indeholdte A-skatter med 277.330 kr. og arbejdsmarkedsbidrag med 79.522 kr.

hvorved det offentlige blev unddraget 453.681 kr. i A-skatter og 121.131 kr. i arbejdsmarkedsbidrag.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bødestraf på 540.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Tiltalte har ikke bestridt den beløbsmæssige opgørelse.

Sagens oplysninger

T har forklaret, at han var direktør i H1 ApS og H2 ApS i 2007. I starten havde selskaberne deres bogholderi hos en revisor. Efter de første 12 måneder blev der ansat en bogholder til at tage sig af bogholderiet. En af opgaverne var at sørge for indberetning af indeholdte A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag til SKAT.

I slutningen af 2006 opsagde bogholderen sin stilling. Den nye bogholder var kun ansat i ca. 1½ måned, inden den pågældende opsagde sin stilling. Det var et stort problem, da det var svært at finde en ny bogholder.

Han satte NM, der var ansat i administrationen i ...1, til at sørge for overførelse af løn til de ansatte, selv om NM ikke var uddannet hertil. Det foregik på den måde, at den daglige leder i produktionsenheden i ...2 lavede timesedler, som blev sendt til NM, der herefter sørgede for, at de ansatte fik deres løn. Han instruerede ikke NM i indberetning til SKAT i indeholdt A-skat m.m. Han blandede sig ikke i proceduren.

Det var i starten revisionsfirmaet, der fastlagde proceduren, som bogholderen senere videreførte. Han har ikke selv sat sig ind i, hvordan det foregik.

Han har ikke kendskab til, om der skulle være sket indberetning til SKAT af et lønbureau. Han mener ikke, at de entrerede med et lønbureau. Han gjorde ikke noget for at kontrollere, om der var sket en korrekt indberetning.

På spørgsmål fra forsvareren forklarede tiltalte, at virksomheden startede i 2003. Selskaberne var produktionsvirksomheder. Det ene selskab, H2 ApS, producerede træ og emballage. Det andet selskab, H1 ApS, producerede skallen til elementhuse. Produktionen fandt for begge selskabers vedkommende sted på samme adresse i ...2. Selskaberne delte medarbejdere. De startede med 16 medarbejdere. Ved ophøret var der 20 medarbejdere. De to selskaber var ejet af et holdingselskab, som han ejede.

VT var daglig leder og styrede alt i produktionen. Medarbejderne var timelønsansatte. VT havde kontakten til medarbejderne.

Da han overtog selskaberne, var virksomheden nødlidende. Der var ikke kunder nok. Han stod for salg og markedsføring. Han havde ikke noget med produktionsdelen at gøre.

En revisor blev hyret til at stå for den daglige bogføring, indberetninger og betaling af fakturaer. Indberetningen af indeholdt A-skat m.m. stod revisoren også for. Han var ikke involveret heri og er ikke selv bekendt med, hvordan denne indberetning sker.

Da virksomheden var spredt på flere adresser, valgte man at samle administration og bogføring i ...1. Produktionen forblev i ...2. På administrationskontoret i ...1 havde han sit skrivebord. Endvidere havde bogholderen MJ og logistikmanden NM sit kontor i afdelingen i ...1.

Fra 2004 lavede bogholderen MJ det arbejde, som revisoren tidligere havde gjort. Hvis hun havde spørgsmål, kontaktede hun revisoren for hjælp.

Han ved ikke, hvordan systemet fungerer, og kunne derfor ikke selv gå ind og kontrollere bogføringen. Det har han heller ikke haft anledning til at gøre, da det fungerede til punkt og prikke.

Produktionen gik godt, men i efteråret 2006 var der en stor kunde, som ikke betalte sin regning. Det drejede sig om ca. 2 mio. kr. med tillæg af renter. De huse, som kunden havde bestilt, var blevet leveret, men kunden betalte ikke. Det medførte et likviditetsmæssigt pres i virksomheden. De 2 mio. kr. udgjorde en stor del af virksomhedens samlede omsætning på 16 mio. kr.

Samtidig opsagde MJ sin stilling, da hun ønskede at vende tilbage til tøjbranchen. Det skete omkring jul 2006. MJ sagde op i god tid, så de havde mulighed for at finde en ny bogholder. Derefter blev en ny bogholder ansat, DJ. Hun valgte dog efter ca. 1½ måned at opsige sin stilling.

Han og NM var klar over, at det var vigtigt med en bogholder. De søgte derfor straks efter en ny bogholder, men det var svært, da der ingen ledige var. NM tog sig derfor af administrationen, selv om han aldrig har haft noget med bogholderiet at gøre. NM håndterede bl.a. opgaven med lønudbetaling. Det skete i samarbejde med banken. Han havde hørt, at der skete nogle fejl, ligesom lønnen nogle gange kom for sent, men det blev rettet og gav ikke de ansatte anledning til at opsige deres stilling.

På det tidspunkt stod virksomheden ringe, fordi de ikke fik penge fra kunden. Hans dagligdag bestod derfor i at forsøge at få igangsat et salg og få penge ind, samt stille leverandørerne tilfreds.

Han havde ingen ide om, hvorvidt der ikke skete indberetning til SKAT vedrørende moms, indeholdt A-skat m.m. Det var ikke noget, som han og NM talte om. Der var andre og mere presserende ting at tage sig af.

Virksomheden stoppede den 30. november, hvor selskabet blev erklæret konkurs efter anmodning fra SKAT. Hvis virksomheden havde fået indbetalt sit tilgodehavende fra kunden, ville virksomheden have kunnet fortsætte.

På et tidspunkt havde SKAT ringet og spurgt efter lønindberetningerne. NM havde oplyst, at lønsedlerne lå på adminstrationskontoret i ...1, hvor man kunne hente dem. SKAT kom herefter og tog kopier af lønsedlerne.

Han var ikke klar over, at der var et problem med indberetningsdelen. Det fandt han først ud af, da han fik at vide, at virksomheden skyldte SKAT penge.

Han havde brugt alt sin tid på at forsøge at redde virksomheden både af hensyn til ham selv og de ansatte. Han havde skudt alle sine penge i virksomheden.

Der har været fremlagt udskrifter fra SKAT vedrørende angivet A-skat og AM-bidrag for de to selskaber i perioden januar - juli 2007. Af udskrifterne fremgår, at der er sket en korrekt angivelse for januar måned 2007, og at der ukorrekt er indberettet 0-angivelser for februar til og med juni måned 2007. Det fremgår videre af registreringerne, at angivelserne efter kodesystemet med udelukkende 9-taller er modtaget fra et lønbureau.

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter de fremlagte oplysninger, der er registreret i SKAT's edb-system, må retten lægge til grund, at der fra et uidentificeret EDB/lønbureau er indberettet 0-angivelser vedrørende indeholdt A-skat og AM-bidrag for H1 ApS og H2 ApS for perioden 1. februar 2007 til den 30. juni 2007. Det må videre lægges til grund, at disse angivelser er ukorrekte. De ukorrekte angivelser har medført en unddragelse af A-skatter og AM-bidrag som beskrevet i anklageskriftet, der har givet den virksomhed, som selskaberne drev, en likviditetsforbedring på over ½ mio. kr. i en økonomisk trængt periode.

Det henstår uklart, om lønbureauet har indberettet 0-angivelser per automatik, hvis der ikke blev indsendt en opgørelse fra virksomheden.

Tiltalte har forklaret, at han bad en medarbejder om at sørge for, at der i den omhandlede periode blev lavet lønsedler og skete lønudbetalinger til virksomhedens ansatte. Tiltalte gav ikke den pågældende medarbejder instruks om, hvorledes dette skulle gøres, herunder om at sørge for at indberette indeholdte A-skatter og AM-bidrag fra lønnen til SKAT, selvom tiltalte var klar over, at medarbejderen ikke var uddannet til denne form for opgave.

Tiltalte kontrollerede ikke, om der blev foretaget en indberetning til SKAT og i givet fald om indberetningen var korrekt. Tiltalte, der efter sin forklaring ikke var bekendt med proceduren omkring indberetninger til SKAT, kontaktede heller ikke virksomhedens revisor med henblik på rådgivning herom eller eventuel varetagelse af opgaven, som revisoren tidligere havde udført.

På denne baggrund finder retten, at tiltalte som direktør og reel indehaver af selskaberne har handlet groft uagtsom ved at være ansvarlig for, at der blev afgivet urigtige oplysninger som beskrevet til SKAT.

Retten finder det derfor bevist, at tiltalte har gjort sig skyldig efter anklageskriftets principale påstand.

Den tid, der er forløbet siden forholdet ophørte, giver ikke retten grundlag for at fravige udgangspunktet, hvorefter der i sager som den foreliggende skal fastsættes en bøde svarende til det unddragne beløbs størrelse.

Straffen fastsættes derfor til en bøde på 540.000 kr., jf. opkrævningslovens § 17, stk. 1, nr. 2, jf. § 2, stk. 1.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

T skal betale en bøde på 540.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

-----------

Vestre Landsrets dom af 22. november 2011, 4. afdeling, S-0036-11

Byretten har den 23. december 2010 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 9-266/2010).

Påstande

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse, herunder således at forholdet henføres under opkrævningslovens § 17, stk. 1, nr. 1. jf. § 2, stk. 1.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen, således at "H2 ApS" ændres til "H2 A/S".

Supplerende oplysninger

I en e-mail af 9. juni 2010 til politiet har fuldmægtig NV, SKAT, besvaret følgende forespørgsel fra forsvareren:

"Forsvaret skal anmode om, at anklagemyndigheden foranlediger undersøgt, hvorvidt lønbureauet automatisk indberetter 0-angivelser, hvis der ikke indsendes opgørelser, eller det på andet vis kan fremgå hos skattemyndighederne, at der skulle være indsendt 0-angivelser, selv om ingen angivelse er indsendt."

I e-mailen af 9. juni 2010 er bl.a. anført følgende

"Jeg undersøgte på et vist tidspunkt om jeg kunne identificere hvilket lønbureau der var tale om. Det var ikke muligt ud fra registreringen 9999 9999.

...

Jeg var meget tidlig inde på om lønbureauet automatisk indberetter 0-angivelser hvis der ikke indsendes opgørelser. Jeg var også ved at undersøge det. Men jeg kunne ikke finde ud af hvilket lønbureau der var tale om (ikke talt med manden) eller se det på koderne. Ved forespørgsel - endnu engang - ligger der ingen lister fra 2007 som jeg umiddelbart kunne få en kopi af.

Der skulle efter sigende heller ikke ligge et aftalegrundlag på hver enkelt lønbureau ved SKAT. Det skulle fremgå af aftalegrundlaget mellem lønbureau og kontraktspart hvorvidt der er en politik om at indberette 0-angivelser i det omfang der ikke kom en indberetning ind.

Jeg har vedlagt 2 udtræk af SKATs systemer. Øverst til venstre under Annr fremgår 02313 eller 02115. Det betyder at der er sket indberetning af EDB leverandør (indberetning behandlet af CSC). Der er ingen oplysning om hvilket lønbureau. Vi har ingen underbilag.

Så svar på denne mail er

Jeg har ingen oplysninger som sætter mig i stand til at svare på Michael Juul Eriksens spørgsmål.

..."

Forklaringer

Tiltalte har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han er uddannet på handelsskole indenfor salg og marketing. I 2003 købte han en virksomhed fra et nødlidende selskab, der var ejet af nogle svenskere. Selskabet hed H2 A/S. Han stiftede et nyt aktieselskab med samme navn, og det nye selskab overtog aktiviteterne fra det nødlidende selskab, som blev afviklet. VT fulgte med, da han købte virksomheden. Tiltalte ville selv stå for salg og marketing. Der var ikke nogen egentlig administration i virksomheden, da han overtog den. Det kan passe, at der var 14 lønansatte i H2 A/S i første halvdel af 2007, men han husker det ikke præcist. Han stiftede senere H1 ApS, og det kan passe, at der var 3 lønansatte i første halvdel af 2007 i dette selskab. NM sad i administrationen, mens JJ og SL var ansatte tømrere i H1 ApS. I starten var det selskabernes revisor, der tog sig af bogholderiet, og herunder stod for lønindberetninger. MJ blev senere ansat som bogholder, da de etablerede administrationen i ...1. Herefter stod MJ for arbejdet med lønindberetninger m.v. Han kontrollerede ikke, om indberetningerne var i orden, men der var aldrig problemer vedrørende dette. Da MJ opsagde sin stilling, blev DJ ansat som bogholder, men hun opsagde sin stilling efter blot 11/2 måned. De søgte ihærdigt efter en ny bogholder. Hverken han eller NM havde de regnskabsmæssige forudsætninger for at stå for bogholderiet. Han husker ikke, hvorfor de ikke lod revisor stå for den daglige bogføring i den periode, hvor de var uden bogholder i virksomheden. Han regnede ikke med, at NM ville have problemer med at varetage lønudbetalinger m.v. i en periode. Han tænkte ikke over at sikre sig, at NM havde kendskab til indberetninger af A-skat m.v. Han var ikke klar over, at man kunne udbetale løn til de ansatte, uden der samtidig blev afregnet A-skat m.v. Han havde ikke selv forudsætningerne for at foretage lønudbetalinger m.v., og han havde heller ikke tid til det. Proceduren omkring løn havde hele tiden fungeret, mens de havde en bogholder ansat, og han tænkte ikke over, at der kunne opstå et problem, når NM skulle stå for det. Tiltalte kunne ikke selv kontrollere, at NM gjorde det korrekt, for tiltalte havde ikke selv forstand på det. Han fik ikke nogen "faresignaler" fra revisor eller andre, som kunne give ham anledning til at tro, at tingene ikke blev gjort korrekt.

Virksomheden var vist tilknyttet Dataløn, da først revisor og dernæst MJ stod for lønadministrationen. Efterfølgende købte virksomheden sit eget lønsystem, og han kan ikke forestille sig, at der efterfølgende har været en aftale med et lønbureau. Han har ikke set nogen regning fra et lønbureau, og han kan ikke forestille sig, at NM egenhændigt har kontaktet et lønbureau. NM tog sig primært af forskellige logistikopgaver i virksomheden, Tiltalte havde på daværende tidspunkt også ejerinteresser i andre selskaber, men det var kun H2 A/S og H1 ApS, der havde lønansatte på daværende tidspunkt. Han fulgte løbende med i saldo og bevægelser på selskabernes konti, fordi økonomien på dette tidspunkt var temmelig anstrengt i selskaberne. Han har set, at der har været posteringer vedrørende lønudbetalinger. Han har ikke hæftet sig ved, at der ikke var posteringer vedrørende A-skat m.v. Selskabernes likviditet var presset, men han mener, at der havde været likviditet til løbende at afregne de manglende A-skatter m.v.

Omkring efteråret 2006 blev selskabernes økonomi meget anstrengt, fordi et stort tilgodehavende på cirka 2 mio., kr. ikke blev betalt. Selskaberne blev erklæret konkurs i efteråret 2007 på begæring fra SKAT i anledning af, at SKAT havde konstateret, at der manglede afregning af A-skatter m.v.

Foreholdt sin forklaring under retsmøde den 24. september 2007 i Skifteretten, hvorunder tiltalte har forklaret: "Firmaet fik problemer, da bogholderen stoppede i december 2006, hvorefter revisor overtog bogholderiet. Samarbejdet med revisoren gik imidlertid i opløsning, og først i juni er antaget en ny revisor, som er ved at være ajour", har tiltalte forklaret, at han ikke husker den nærmere sammenhæng længere. Han husker dog, at de på et tidspunkt skiftede revisor fra R1 til et revisionsfirma i ..1. DJ stoppede som bogholder kort før jul 2006, og i januar 2007 lånte de en medarbejder fra R1 til at bistå med fakturering og bogføring m.v. Den pågældende medarbejder stod vist også for udbetaling og indberetning af lønninger i januar 2007. Dette samarbejde ophørte imidlertid på grund af uenighed om honoraret, og det førte til, at de skiftede revisor. Det er muligt, at de først fik ny revisor i juni 2007. Han kan ikke sige, hvem der har stået for bogholderiet fra februar til juni 2007, men det har nok været NM, der jo også stod for lønudbetalinger.

Det faldt ham aldrig ind, at der kunne være problemer i forhold til indberetning af A-skatter m.v. Han har på intet tidspunkt instrueret nogen i at give forkerte indberetninger, herunder nul-angivelser til SKAT.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det tiltrædes af de grunde, som byretten har anført, at det kan lægges til grund, at der for H2 A/S og H1 ApS månedligt er indberettet nul-angivelser vedrørende indeholdte A-skatter og AM-bidrag for den periode, der er anført i tiltalen, og at disse nul-angivelser er indberettet af et lønbureau, der ikke er identificeret.

Tiltalte har forklaret, at han ikke har haft kendskab til disse nul-angivelser, og at de ikke er foretaget på hans foranledning.

Landsretten finder, at det efter bevisførelsen må afvises, at lønbureauets indberetning af nul-angivelser er foretaget automatisk og uden forudgående aftale med selskaberne, herunder eventuelt i form af en generel aftale om, at lønbureauet skulle foretage nul-angivelser for de måneder, hvor der ikke fra selskaberne blev indberettet løn til lønbureauet.

Landsretten tiltræder herefter, at tiltalte som beskrevet af byretten har handlet groft uagtsomt ved at overlade procedurerne omkring lønudbetalinger til en medarbejder, der ikke havde kendskab til dette, uden at sikre sig fornøden instruktion af medarbejderen og uden at foretage nogen form for sikring af eller kontrol med, at der blev foretaget korrekte indberetninger til SKAT, og at det herunder kan tilregnes tiltalte som groft uagtsomt, at der blev afgivet urigtige oplysninger som beskrevet i den berigtigede tiltale.

Landsretten lægger i den forbindelse vægt på, at der er tale om betragtelige udeholdte beløb i en periode, hvor selskaberne efter tiltaltes egen forklaring havde en anstrengt likviditet, og hvor tiltalte løbende fulgte med i kontobevægelser. Det har således været nærliggende for tiltalte at konstatere, at der ikke blev trukket eller opkrævet beløb vedrørende A-skatter og AM-bidrag, selvom der blev udbetalt løn til de ansatte, og dette har skærpet tiltaltes anledning til at sikre, at der var afgivet indberetninger, og at disse var korrekte. Havde tiltalte foretaget sådanne undersøgelser, ville det uden videre kunne afklares, at der var afgivet forkerte oplysninger.

Bødestraffen og forvandlingsstraffen er passende fastsat. Det tiltrædes således, at den forløbne tid ikke giver grundlag for at reducere bøden.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter