Dato for udgivelse
01 Feb 2012 12:33
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
11 Nov 2011 08:53
SKM-nummer
SKM2012.68.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
19. afdeling, B-3134-11
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift + Afgift
Overemner-emner
Når man vil klage + Virksomheder
Emneord
Vidne, afhøring, retssag, vidneførelse, embedsmænd
Resumé

Sagsbehandler hos SKAT kunne ikke mod Skatteministeriets protest føres som vidne, da forklaring måtte anses at være uden betydning for sagen.

Reference(r)

Retsplejeloven § 341

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-1 A.A.10.3.6


Parter

H1 v/A
(Selv)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Mette Sheraz Rovsing)

Afsagt af landsdommerne

Linde Jensen, Jon Fridrik Kjølbro og Lone Dahl Frandsen

----------

Byrettens kendelse af 13. september 2011, BS 41B-6853/2010

Retten tilkendegav, at den begærede vidneførsel efter det fremkomne må anses for at være uden betydning for sagen, hvorfor vidnet TT ikke mod sagsøgtes protest tillades ført.

----------

Østre Landsrets kendelse af 11. november 2011, 19. afdeling, B-3134-11

Påstande

Kærende har nedlagt påstand om, at en medarbejder fra Skat, TT, tillades ført som vidne, idet det er anført, at vidnets forklaring har betydning for sagen.

Indkærede har nedlagt påstand om stadfæstelse, idet det er anført, at der er tale om overflødig bevisførelse.

Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. De modtagne bilag var til stede.

Efter votering afsagdes sålydende kendelse

Af de grunde, der er anført af byretten, og idet det fremkomne for landsretten ikke kan føre til et andet resultat, stadfæstes afgørelsen.

T h i    b e s t e m m e s

Byrettens afgørelse stadfæstes.

Spørgsmålet om omkostninger i forbindelse med kæremålet afgøres af byretten i forbindelse med sagens afslutning.