Dato for udgivelse
20 Feb 2012 08:42
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
25 Jan 2012 10:22
SKM-nummer
SKM2012.111.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 8A-53/2011
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Virksomheder
Emneord
Rotor, montør, rette, indkomstmodtager
Resumé

  
Sagsøgeren, som drev en montørvirksomhed, var for indkomståret 2005 blevet beskattet med yderligere kr. 550.000 for salg af skrot i forbindelse med nedtagningen af nogle maskiner hos tredjemand. Retten fandt det ikke fuldt tilstrækkeligt bevist, at det var sagsøgeren, der modtog og solgte det i sagen omhandlede skrot.
  

Reference(r)
Statsskatteloven § 4
  
Henvisning
Ligningsvejledningen 2012-1 E.B.1.4

Parter

A
(Advokat Pernille Bloch)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved adv.fm. Anders Sparholt Jørgensen)

Afsagt af byretsdommer

Jan Tino Knudsen

Parternes påstande

A har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at As indkomst for indkomståret 2005 nedsættes med 550.000 kr.

Skatteministeriet har principalt nedlagt påstand om frifindelse og subsidiært nedlagt påstand om hjemvisning.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Den 1. december 2010 har Landsskatteretten afsagt følgende kendelse:

"...

Sagen drejer sig om skønsmæssige yderligere indtægter ved salg af skrot, der har udgjort betaling for udført entreprisearbejde.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har ansat overskud ved handel med skrot til 755.745 kr.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til skønsmæssigt 550.000 kr.

Sagens oplysninger

Klageren er ejer af virksomheden H1. Der er tale om en smedevirksomhed med 22 ansatte. Virksomheden havde i 2005 en omsætning, vareforbrug og personaleudgifter på hhv. 11.795.613 kr., 1.496.593 kr. og 8.730.801 kr., heraf udgjorde lønninger 6.913.855 kr. Overskud før renteudgifter netto udgjorde 158.687 kr.

H1 har i ca. 16 år udført diverse arbejder for G1 i ...1. G1 havde i september 2004 brand i rotor nr. 7, som blev totalskadet. Skaden blev dækket af F1 Forsikring. F1 Forsikring har telefonisk til SKAT oplyst, at F1 Forsikring ved udmålingen af erstatningen vedrørende rotor nr. 7 tog hensyn til værdien af skrot. Nedtagningen og opskæringen af den ødelagte rotor nr. 7 blev foretaget i marts 2005. I august og december 2005 udskiftede G1 som led i en løbende vedligeholdelse rotor nr. 5, 6, 8 og 9. Arbejdet med nedtagningen og opskæringen af såvel den brandskadede rotor nr. 7 som de nedslidte rotorer blev udført af H1, der også stod for udskiftningen. H1 lejede i marts, august og december 2005 en gaffeltruck/kran til håndtering af skrottet.

Det er oplyst, at en rotor vejer ca. 40 - 44 tons, og at den består af ca. 60 pct. rustfrit stål og 40 pct. jern.

Sagens nærmere baggrund er, at SKAT i 2006/2007 iværksatte en kontrol af skrothandlere. SKATs undersøgelse af to slutaftagere af stålskrot, nemlig G2 A/S og G3 A/S, viste, at de 2 selskaber i perioden marts 2005 - december 2005 modtog 59.965 kilo stålskrot fra G4 v/JT og 74.510 kilo stålskrot fra G5 v/SK, i alt 134.475 kilo. Den samlede afregningspris udgjorde i alt 1.038.316 kr. ekskl. moms, svarende til en gennemsnitlig afregningspris ekskl. moms på 7,72 kr. pr. kilo. En nærmere undersøgelse af G5 viste, at G5 havde købt 46.930 kilo stålskrot fra G4 til en samlet værdi på i alt 358.620 kr. ekskl. moms. Den gennemsnitlige afregningspris pr. kilo udgjorde 7,63 kr. Samhandlen mellem G5 og G4 fandt sted i marts og maj 2005. Ved videresalget opnåede G5 en avance på ca. 1,00 kr. kilo.

SKAT undersøgte med bistand fra politiet efterfølgende, hos hvem hhv. G5 og G4 havde købt det stålskrot, som de 2 virksomheder i 2005 videresolgte til hhv. G2 A/S og G3 A/S. Kørselsbilag og afhøring af vognmænd viste, at der i perioden marts 2005 - december 2005 var afhentet i alt 109.650 kilo stålskrot hos G1.

Maskinmester PT i smedeafdelingen i G1 har til politiet oplyst, at det var H1, der bortskaffede skrottet. Samme forklaring er til politiet afgivet af 2 direktører (OM og OP) og en anden person (LU) i smedeafdelingen i G1. Følgende fremgår af politirapport af 11. maj 2007:

"...

Det har længe været G1's ønske at få lagt låg på sagen og interessen omkring fiskerivirksomheden i forhold til det skrot, der især i 2005 blev afhentet. OM indledte med at sige, at ingen i og på virksomheden havde fået økonomisk vinding i forbindelse med salget af skrot. De havde holdt mange møder derom. Dengang de 4 rotorer og en tørrer skulle bortskaffes, blev dette arbejde outsourced til H1 v/A. G1 ønskede ikke selv at stå for det. Dels havde man ikke mandskab dertil, og endelig skulle man ud at leje dyrt kranmateriel for at flytte de tunge maskindele. Det ville virksomheden endvidere få en stor udgift på. Det drejer sig om netop ikke at have udgifter for virksomheden i den anledning. Der er ikke udskrevet regninger fra H1 til G1 i forbindelse med opskæring af rotorer eller tørrer. Arbejdslønnen derved skulle dækkes via den pris, som H1 kunne opnå ved at sælge jernet til en skrothandler. G1 ønskede ikke at indgå i handel med jernskrot. Aftalen med H1 gik på, at G1 skulle have et "symbolsk" beløb pr. enhed, der blev fjernet. Det skulle bare fremgå således, at bestyrelse og aktionærer kunne se, at der var indgået et vist beløb for jernskrottet. Der blev ikke aftalt noget om kilopris. Der er intet skriftligt om aftalen, der blev indgået med smedeafdelingen. H1 kunne så i realiteten gøre med jernet, hvad de ønskede. Kontakten videre ud til skrothandlerne havde H1. Dette havde G1 overhovedet ikke blandet sig i.

..."

Klageren (nedenfor identisk med vidnet) har til politiet den 26. april 2007 bl.a. forklaret, at:

"...

Forinden arbejdet med nedtagning af tørrer og rotorer gik i gang havde de et møde, hvor de talte om tilrettelæggelse af arbejdet. Mødet var bl.a. sammen med PT og LU. Tørreren blev hejst ud med kranløft. Vidnet vidste ikke, hvem der havde fået afregning for den. Planen var herefter, at vidnets folk skulle opskære de 4 rotorer efter aftale med G1. Opskæringen var med i det tilbud, som vidnet havde givet G1. G1 ville ikke have en jernhandel ind på virksomheden. Det blev aftalt mellem vidnets mand SL, at skrottet skulle opsamles i containere, og han skulle kontakte SK - den lokale jernhandler. Han skulle opveje skrottet. Der var aftalt en pris mellem SL og SK på enten 2,50 kr. eller 3 kr. pr. kilo. Planen var derefter således, at afregningen skulle sendes til H1, som derefter skulle aflevere et tilsvarende beløb til G1. Direktøren eller økonomidirektøren fra G1 havde ikke været involveret i den plan. Det hele var aftalt mellem SL og smedeafdelingen.

..."

SK, som ejer G5, blev afhørt af politiet den 23. januar 2007.

Af afhøringsrapporten fremgår bl.a. følgende:

"...

Der blev i løbet af 2005 udskiftet en tørrer samt 4 rotorer, hvoraf det meste drejer sig om rustfrit stål. Vidnet oplyste, at han på et ikke nærmere angivet tidspunkt fik en henvendelse fra H1, der skulle afmontere de maskiner, der skulle udskiftes. Vidnet kunne ikke huske, hvem det var fra H1, der henvendte sig. Vidnet blev spurgt, om han ville købe noget af det metal, der blev afmonteret. Vidnet blev også spurgt, hvad han ville give for det. Vidnet oplyste, at normalen var, at han bød ca. 1 kr. under den pris, han selv kunne opnå for metallet. Vidnet blev ikke oplyst noget om, hvor mange tons jern, det drejede sig om. Vidnet blev forholdt, at han selv havde været ansat hos "G1". Hertil oplyste han, at han godt vidste, at en rotor vejede adskillige tons, men ikke den nøjagtige vægt .....(udeladt her)....Vidnet var godt klar over, at G4 også havde købt noget af H1 i december 2005. Vidnet ville gerne have haft det hele, men G4 kunne tilsyneladende betale bedre. Vidnet var ikke klar over, om G4 havde købt andre partier skrot af H1 tidligere på året 2005. Vidnet blev spurgt, om han kender indehaveren af H1 - A. Til det oplyste han, at det gjorde han ikke. Han skulle se ansigtet, før han kunne genkende den person, han havde truffet en aftale med.

..."

Det fremgår endvidere af omhandlede politirapport af 26. april 2007, at klageren bl.a. blev forholdt, at JT fra G4 har oplyst, at JT ved lejlighed havde udbetalt 180.000 kr. til 2 personer fra H1 i forbindelse med afsætning af et større parti stål fra G1.

Det er ubestridt, at 22.280 kilo stålskrot af de i alt 74.510 kilo, som G5 i 2005 solgte til hhv. G2 A/ S og G3 A/S, stammer fra de omhandlede 5 skrottede rotorer i G1. Der er fremlagt afregningsbilag, der viser, at H1 efterfølgende afregnede 22.280 kilo stålskrot overfor G1 til en samlet pris på 155.267 kr. ekskl. moms svarende til en gennemsnitlig pris pr. kilo på 6,96 kr. G5 opnåede ved videresalget en gennemsnitspris på 7,90 kr. pr. kilo.

Skatteankenævnets afgørelse

Klageren har ikke fremlagt tilbud afgivet til G1, der viser, at provenuet ved salg af skrot er tilgået G1. SKATs revision og politiets efterforskning har godtgjort, at de 134.575 kilo stålskrot, som hhv. G2 A/ S og G3 A/S afregnede overfor opkøberne G5 og G4 stammer fra G1. Politiets efterforskning viser tillige, at klagerens virksomhed i henhold til aftalen med G1 har erhvervet endelig ret til skrottet. Klageren skal derfor beskattes af en skønnet avance ved videresalget til de 2 mellemhandlere.

SKAT har ved udøvelsen af skønnet over videresalgsprisen anvendt en gennemsnitlig afregningspris på 6,73 kr. Der er taget udgangspunkt i, at afregningsprisen for 22.280 kilo udgjorde 6,96 kr. pr. kilo, og at kiloprisen ved videresalget udgjorde 7,90 kr. svarende til 176.049 kr.

Der er således beregnet en fortjeneste i mellemleddet på 0,94 kr. pr. kilo.

SKAT har opgjort værdien af den samlede mængde skrot til

1.038.316 kr.

Værdien af den officielle mængde skrot har SKAT opgjort til

  176.049 kr.

SKAT har opgjort den ikke officielle omsætning til

862.267 kr.

   

SKAT har opgjort de samlede mængder skrot til

134.575 kilo

De officielle mængder skrot udgør

  22.280 kilo

De ikke officielle mængder udgør

112.295 kilo

SKATs tal viser, at den gennemsnitlige afregningspris for 112.295 kilo var 7,67 kr. pr. kilo. Det er skønnet, at klagerens afregningspris pr. kilo var 0,94 kr. lavere. SKAT har derfor ansat en skønnet fortjeneste ved videresalg af 112.295 kilo til 755.745 kr.

Skatteankenævnet stadfæster SKATs skøn over den yderligere avance. Der er henset til, at SKAT har set bort fra, at klageren har rådet over mere end 112.295 kilo.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af indkomsten med 755.745 kr. nedsættes til 0 kr. Der er nedlagt en subsidiær påstand om, at forhøjelsen ansættes til et lavere beløb. Der er lagt et forkert faktum til grund. Enten tilhørte skrottet G1, eller det forsikringsselskab, som dækkede brandskaden. I alle andre tidligere lignende situationer har G1 selv stået for bortskaffelsen af skrottet, ligesom G1 har oppebåret indtægten herved. Klageren har ikke ved entrepriseaftalen med G1 opnået ejendomsretten til de skrottede rotorer. Klageren har heller ikke efterfølgende disponeret over skrottet ved salg. Der er ingen dokumentation for, at klageren som en del af vederlaget for sit arbejde modtog betaling i form af skrot. Der er tværtimod fremlagt en afregning til G1 for ganske vist en mindre del af skrottet. Det kan ikke komme klageren til skade, at G1 ikke ved indgåelsen af aftalen med klageren har haft fokus på skrottes afhændelsesværdi.

Det er ikke i forbindelse med afhøringerne kommet frem, at der ikke skulle skrives regninger i forbindelse med opskæringen af skrottet, idet arbejdslønnen skulle dækkes via den pris, som klageren kunne opnå ved videresalget. Der er ikke i nogen af de afhøringer, som politiet har foretaget, noget der beviser eller indikerer, at JT skulle have købt skrottet af klageren personligt, eller at klagerens skulle have givet instruktion til sine ansatte om at afhænde skrottet. JT, som siden 2003 har kørt rundt i lastbil og opkøbt skrot, har aldrig afleveret nogen form for regnskaber. Under en fornyet afhøring har JT oplyst, at han have købt et parti skrot hos G1 til en værdi på 229.337,50 kr. Han oplyste, at partiet var købt af 2 personer, som angiveligt var fra H1. Han betalte de 2 personer 180.000 kr. kontant. Der blev efterfølgende rejst tiltale mod JT, hvorimod politiet valgte ikke at rejse tiltale mod klageren. Klageren er derfor blevet frifundet.

Såfremt nogle af klagerens ansatte på eget initiativ skulle have solgt skrottet, medfører det ikke en hæftelse for klageren, ligesom han heller ikke kan beskattes af en skønnet gevinst ved afhændelsen.

Klageren har indgået en mundtlig aftale med G1, og det har G1 bekræftet. Der er givet tilbud på arbejdets udførelse, og der er faktureret i overensstemmelse hermed. I forbindelse med arbejdets udførelse har H1 haft en truck på arbejdspladsen til at udføre lastearbejdet i forbindelse med nedtagningen af materiellet. Det forhold, at denne truck har puttet skrottet i containerne, som var bestilt efter G1's anvisninger hos SK, beviser ikke, at H1 skulle have oppebåret betalingen for skrottet, da placeringen af skrottet i containerne var en del af den bestilte entreprise.

H1 kan alene bebrejdes for, at virksomheden ikke var opmærksom på, at skrottet kunne sælges, og at virksomheden ikke i højere grad varetog G1's interesser ved at sikre, at skrottet blev fjernet af en pålidelig skrotaftager med sikkerhed for, at pengene tilgik G1. Klageren var ikke bekendt med, hvilke mængder af skrot, der kom til veje i forbindelse med arbejdets udførelse, da han kun i et begrænset omfang var til stede på pladsen.

SKATs opgørelse over mængder og værdier bestrides. SKAT har lagt til grund, at der var tale om rent rustfrit skrot. Kun en mindre del af skrottet var rustfrit stål. Dette skrot var blandet i containerne med andet metalskrot, der havde en lavere afregningspris. Det er i øvrigt ikke dokumenteret, at alt det indleverede skrot stammer fra G1.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Alle indtægter er som udgangspunkt skattepligtige. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Der er ikke fremlagt skriftlige aftaler mellem G1 og klagerens virksomhed, der beskriver det arbejde, som H1 skulle udføre for G1, ligesom der ikke er fremlagt regninger for det udførte arbejde. På baggrund af sagens oplysninger lægges det til grund, at klagerens virksomhed i 2005 nedtog, opskar og bortskaffede 5 rotorer hos G1, der havde en samlet vægt på ikke under 200.000 tons, heraf udgjorde stålvægten ca. 120.000 tons. Der er bevismæssig usikkerhed om, hvem der modtog betaling for opskæringen og håndtering af bortskaffelsen i form af skrot.

Ifølge klagerens forklaringer til politiet var opskæringen, men ikke bortskaffelsen af metalskrottet indeholdt i det mundtlige tilbud, som han gav G1.

2 direktører og 2 ansatte i smedeafdelingen har imidlertid til politiet afgivet samstemmende forklaringer om, at H1 kunne disponere over skrottet, såfremt H1 ikke udskrev en regning for opskæringen, og forudsat G1 modtog et symbolsk beløb pr. enhed, der blev fjernet. Klageren har ikke godtgjort, at han har udskrevet regning på opskæringen og håndteringen af skrottet i containere. På grundlag af en helhedsvurdering af sagens oplysninger finder retten det godtgjort, at klageren modtog betaling for arbejdet med opskæringen og håndteringen af bortskaffelsen i form af minimum ca. 97.000 kilo stålskrot og 80.000 kilo jern. Værdien heraf må i mangel af afregningsbilag ansættes skønsmæssigt. Landsskatteretten er enig med SKAT i, at kiloprisen kan ansættes til markedsprisen i mellemhandlerleddet.

På grund af usikkerheden ved udøvelsen af skønnet nedsættes SKATs forhøjelse af indkomsten skønsmæssigt til 550.000 kr.

..."

I et tilbud af 30. oktober 2004 fra H1 til G1 ...1 er der med håndskrift blandt andet anført:

"...

Tørrer 6

Tilbud 90.000

A/C ... 1/8 -

45.000

   

A/C ... 25/4 -

45.000

   

Færdig

 

Tørrer 5

Tilbud 90.000

A/C ... 25/9 -

45.000

   

A/C ... 13/10 -

45.000

..."

F1 har en oversigt for budgetpriser for brandskadet tørrer 5 blandt andet anført:
3. Demontering og montering 90.000,00 kr. H1.

G5 ved SK har udarbejdet købsnotaer af 31. marts 2005 og 15. august 2005 og kreditnotaer af 14. december 2005 og 31. december 2005 vedrørende rustfrit stålskrot på henholdsvis 70.750 kr., 75.600 kr., - (-) 23.515,63 kr. og - (-) 24.218,75 kr., i alt 194.084,38 kr., til H1. Hvorfor der er udstedt kreditnotaer i stedet for købsnotaer er uvis. Beløbene er betalt til H1, der ved check af 12. juli 2005 på 70.750 kr., ved check af 26. oktober 2005 på 75.600 kr. og ved check af 6. marts 2006 på 47.734,38 kr. har betalt beløbene videre til G1.

Politiet har undersøgt forskellige forhold vedrørende skrottet, og de har i den forbindelse holdt møder og afhørt blandt andet PT, JT, SK, SL. Der henvises til rapporterne herfra.

Den 13. marts 2009 har politiet besluttet at opgive påtale overfor A for overtrædelse af skattelovgivningen begået i 2005 i forbindelse med manglende indeholdelse af A-skat for skrotning af rustfrie anlæg hos G1 i ...1.

A har haft udgifter til vidne- og kørselsgodtgørelse til JT, SK og PT på i alt 2.094,16 kr.

Forklaringer

A har forklaret, at han ejer H1, der er en virksomhed, der laver montagearbejder, ofte som underleverandør for andre. Han har været selvstændig i over 30 år. Mange opgaver består i, at hans folk er på en plads, hvor de for eksempel monterer en maskine eller andet for en leverandør. Disse opgaver er organiseret således, at han har en supervisor, der leder folkene på pladsen. Opgaverne udføres ofte efter regning. I disse tilfælde udarbejder hans folk ugesedler, som hvervgiveren attesterer. Hans folk er typisk kun hjemme på værkstedet en gang hver 14. dag. Hans ordretilgang sker efter mund til mund princippet, og han har en del kunder, som han har udført arbejde for i mange år. G1 har han således udført arbejde for i over 28 år. Han har næsten altid folk hos dem til at udfører vedligeholdelsesarbejder eller andet. Meget af dette arbejdet udføres efter regning. Timelønssatsen og andre vilkår aftales fra år til år. Alle hans kunder får arbejdet udført til disse takster. Hos G1 har han kun metalarbejdere. Han har også udført arbejder til fast pris for G1. Når han skal afgive et tilbud på fastpris taler han ofte med en supervisor herom, hvorefter de sammen finder en pris for det givne arbejde ud fra et skøn over timeforbruget. Han har givet G1 en fast pris på den brandskadede rotor. Denne rotor kunne ikke umiddelbart tages ud, hvorfor den måtte skæres op i stykker efterhånden, som den blev hevet ud. Han indgik aftalen herom med PT, og de skulle have 90.000 kr. herfor. Prisen var for at skære rotoren op og køre skrottet ud fra bygningen med en truck, som de havde på pladsen allerede. Det koster også omkring 90.000 kr., hvis men skal have trukket en rotor ud i et stykke. Det var ikke aftalt, at han skulle have skrottet til eje. De fik blot anvist en container, hvori de skulle smide skrottet. LU er deres normale kontaktperson hos G1. LU var dog ikke involveret i denne aftale. Da arbejdet blev udført havde han SL og II på pladsen allerede. De er begge supervisorer, og de styrede henholdsvis et arbejde med montage af et produkt fra G6 og vedligeholdelsesarbejder. Det var SL og II, der sammen kom til at stå for udførelsen af arbejdet med rotoren. Han kender ikke SK. Han ved dog, at han er jernhandler, og at han tidligere har været ansat hos G1. Han har først set ham efter, at sagen begyndte at rulle. Han har aldrig hørt om JT. Han er på pladsen hos G1 cirka 1 - 2 gange om måneden. Han ved ikke, hvad der er sket med skrottet fra rotorerne. II eller SL har efterfølgende nævnt, at SK skulle have skrottet. På et tidspunkt ringede SKs kontordame og bad om hans SE-nummer. Hun skulle bruge det til en betaling af skrot, der skulle gå over dem til G1. Han husker ikke hvorfor, og han spurgte ikke hertil. Han havde dog fået det at vide, før kontordamen ringede til ham. De modtog herefter pengene fra SK, som de sendte videre til G1. De har også udskiftet 4 andre rotorer. Disse er kommet hele ud af tunnelerne, bortset fra en. Han ved heller ikke, hvad der er sket med skrottet herfra. Han mener dog, at disse rotorer er kørt væk i hel tilstand. Han har ingen mening om, hvor meget stål eller jern, der var i en rotor. Skrottet blev lagt i containere. Han ved ikke, hvem der ejer disse, og de er ikke bestilt af SL eller II. Arbejdet med den anden rotor, der ikke kom hel ud af tunnelen, blev også udført til fast pris - 90.000 kr. Tilbuddet af 11. oktober 2004 vedrører ikke arbejdet med rotorerne. Tilbuddet af 30. oktober 2004 vedrører blandt andet arbejdet med den brændte rotor og den nedslidte rotor, der begge skulle skæres op, inden de kunne komme ud. Disse tilbud er påført med håndskrift. Han ved ikke, hvorfor noget er påført med håndskrift og andet ikke. Priserne er excl. moms, og de er som nævnt aftalt med PT. Han har aldrig haft noget med skrot at gøre. Det er væsentlig mere arbejdskrævende at skære en rotor i stykker end blot at tage den ud i et stykke. Alligevel tog han kun 90.000 kr. herfor - det samme som han ville forlange for et arbejde, hvor rotoren kan tages ud i et stykke. Det var for at pleje hans goodwill overfor G1. Arbejdet med de andre rotorer, der skulle hele ud, blev udført på timeløn efter ønske fra G1. Han tror, at de tre hele rotorer er kørt væk i hel tilstand. Han ved det dog ikke, men det er normalt, at det sker. Han har faktureret arbejderne med den brændte rotor og den nedslidte rotor henholdsvis den 1. august 2005 og den 25. september 2005.

SL har forklaret, at han har været ansat hos A siden 1998 bortset fra en kort periode i 2006. Han er montør og supervisor. Han har ofte udført arbejde hos G1. I 2005 lavede han et arbejde for G6 hos G1. På det tidspunkt var der også et vedligeholdelses sjak fra dem hos G1. Han husker ikke, hvem der var supervisor for dette sjak. De var omkring 5 - 7 mand i alt på det tidspunkt hos G1. Han ledede arbejdet med opskæringen af den brændte rotor. Hans folk skar rotoren op og kørte skrottet ud i mørkeblå container, der nok tilhørte G2 eller G3. Han har ikke bestilt containerne. Han har dog ringet til et telefonnummer, der stod på siden af en container, som G1 brugte til skrot. Han sagde blot, at der skulle fjernes skrot. Det skete herefter. Han husker ikke, om han har talt med en person, der hedder SK. Han så ikke containerne blive hentet. Navnet JT siger ham intet. Han ved ikke, hvor meget skrot der var, og han har ikke modtaget penge herfor. Han har heller ikke viden om, at andre skulle have modtaget penge herfor. Skrottet var blandet. De nedtog 2 eller 3 rotorer, som de skar op og kørte ud i stykker med en gaffeltruck. Han var ikke med til at afgive tilbud vedrørende arbejdet. Han ringede kun en gang til container leverandøren, og han har aldrig tidligere ringet hertil. De skulle blot køre skrottet ud i containerne. Han husker ikke, hvem der sagde dette. Skrotningen af en rotor tog et par dage for 4 - 5 mand.

II har forklaret, at han har været ansat hos A siden 1998. Han er smed og supervisor, og han har mange gange udført arbejder for G1. Han har været med til at trække en rotor ud og skære den op. Han har ikke kendskab til de økonomiske betingelser for arbejdet. Deres normale kontaktperson hos G1 var LU. Han har ikke haft kontakt med PT. Skrottet efter rotoren blev kørt ud i en container. Der var som regel opstillet 2 skrot containere. Han mener, at de fyldte 4 containere med skrot. Han ved ikke hvem, der bestilte containerne. Når en container var fuld, blev den skiftet. Han ved ikke, hvem der stod herfor. Det var en fra ...1, der hentede containerne. Han har hørt, at en person ved navn SK stod herfor. Han har ikke i øvrigt talt med nogen herom. Han kender ikke SK eller JT. De sorterede skrottet op i rustfri stål og sort jern. Han har ikke fået pengene for skrottet, og han er ikke bekendt, at andre har fået penge herfor. Han tror, at der var omkring 15 ton rustfri stål i alt. Han var med til at skære to rotorer op. Arbejdet med en rotor tog omkring en dag for 3 - 4 mænd.

JT har forklaret, at han er blevet straffet med fængsel i 1½ år blandt andet for forhold vedrørende det pågældende skrot. Han vil gerne fortælle herom. Han handler med skrot, og han købte det pågældende skrot af OJ, der nu er død. OJ ejede G7. Han købte nogle rustfri tallerkener af ham. Han ved ikke om de stammer fra G1. OJ drev forretning fra ...2. SKs virksomhed ligger lidt derfra. OJ havde købt skrottet af nogle personer fra ...3 eller ...4. G3 hentede skrottet hos OJ. Han husker ikke, hvad der blev betalt herfor. De har nok betalt 150.000 kr. herfor, og han tror, at han selv tjente 75.000 kr. Han har arbejdet sammen med SK flere gange, og der er kvitteringer herfor. Han kendte OJ meget godt. I 2006 blev han afhørt af politiet. Han husker ikke, hvad han har forklaret til dem, og han husker ikke, om han fik foreholdt regninger fra G2. Foreholdt dele af en afhøringsrapport af ham af 21. februar 2007 forklarede han, at han ikke har forklaret til politiet, at det drejede sig om skrot, som han havde købt af folkene eller de ansatte hos G1 samt H1. Han mener, at OJ sagde, at skrottet stammede fra G1, og han har nok også nævnt dette for politiet. Han købte cirka 100 ton skrot af OJ. Han husker ikke, om alt skrottet stammede fra G1. OJ kunne ikke selv sælge skrot, da han ikke var momsregistreret. Han har ikke betalt penge til H1, og han har heller ikke forklaret det til politiet. Foreholdt dele af samme afhøringsrapport forklarede han, at OJ havde fortalt, at han havde købt skrottet af en montør. Det kan godt være, at OJ har sagt, at skrottet stammer fra G1, og at det er købt af en montør. OJ har vel selv kørt skrottet hen til sin plads.

PT har forklaret, at han har været ansat hos G1 fra 1975 til 2007, hvor han gik på efterløn. Han var maskinmester og var ansvarlig for de tekniske installationer. De har samarbejdet med H1 ved A i rigtig mange år. I 2004/2005 havde de brandskader i 2 rotorer. H1 fik opgaven med at skære rotorerne op i stykker. Forsikringsselskabet ville gerne have rotorerne bortskaffet og sagen sluttet. Nogle af H1s folk spurgte, om de måtte få rotorerne mod at bortskaffe dem, hvilket de blev enige om. Han husker ikke, hvad folkene hedder. Folkene fra H1 skar herefter rotorerne op i deres fritid - nok fra fredag til søndag. A havde givet en fast pris på at skille tørrerne ad og montere nye tørrer. A gav ikke tilbud på opgaven med at skære rotorerne op. Han husker, at der mandagen efter stod 2 -3 containere fra G2 udenfor fyldt med skrot. Ingen fra G1 har fået penge for skrottet. Han har i hvert fald ikke fået penge. Han vurderer, at monteringen af en tørrer koster 125.000 - 150.000 kr., og at demonteringen måske kan udføres for 75.000 kr. Han er dog ikke helt sikker. En pris på 90.000 kr. siger ham ikke noget. Det ligger nok omkring der, som han har vurderet. A udførte normalt timelønsarbejde for dem. Opgaven med rotorerne var mere håndgribelig, hvorfor de bad om en fast pris herfor. A har også skiftet rotorer på timeløn. G1 fik på et tidspunkt en afregning for metal fra A. Afregningen kom pr. check, og han bar selv checken over til deres økonomidirektør, der bogførte den. Det var A, der afleverede checken, som havde en påtegning om, at den vedrørte tørrer nr. 5 og 6. Pengene vedrørte således tørrerne, og det var nok G1s andel. Da folkene fra H1 fik skrottet, sagde han til dem, at han skulle have dokumentation for, hvor skrottet var blevet af, så ingen bagefter kunne komme og rejse spørgsmål. Det var baggrunden for, at G1 fik pengene fra A. SK har været ansat hos G1 fra 1970 til omkring 1995, hvor han blev afskediget på grund af mangel på arbejde. SK har fået lov til at hente deres jernaffald. SK stiller en container vederlagsfrit til rådighed for dem mod, at han får skrottet kvit og frit. De er glade for at komme af med skrottet på den måde. Han ved ikke, om det var SK, der tog sig af at skaffe skrottet fra rotorerne bort. Han havde alene kontakt med smedene, der som nævnt i deres fritid skar rotorerne op. Han mener, at A er vidende om aftalen med smedene. Han ved ikke hvorfor han mener det. Måske har han fortalt det til A. Der er jo så meget snak på gulvet. Det er korrekt, at A kun kom omkring en gang om måneden hos dem. Ved nærmere eftertanke kan det godt være, at A ikke vidste noget om aftalen. Det var jo ikke noget, som han skulle være involveret i. Det var blot As folk, der i deres fritid skulle skære rotorerne op. G1 har også haft to andre tørrer, hvor rotorerne blev trukket ud og skåret i småstykker og transporteret ud. Forholdt afhøringsrapport af ham af 16. oktober 2006 side 2, afsnit 3 til 6, og afhøringsrapport af ham af 8. februar 2007 forklarede han, at han ikke vil bestride at have forklaret det oplæste til politiet. Det er dog ikke korrekt, at han har forklaret, at det var direktøren for H1 - MN - der bortskaffede skrottet. Det må stå for politimandens egen regning. Når han har fortalt, at det var H1, der stod for arbejdet, er det ikke korrekt, idet det som nævnt var folkene herfra, der stod for dette. Demontering og montering af en tørre koster omkring 200.000 kr. I papirerne fra F1 står der 90.000 kr., så det må være en god pris. Foreholdt rapporten af 11. maj 2007 forklarede ham, at det oplæste nok skal være blevet sagt på mødet. Det var dog ikke H1, der skulle skære rotorerne op. Han ved ikke, hvorfor han først forklarede, at A var vidende om ordningen med smedene. Han mener, at der var 2 - 3 afregninger som A kom med personligt. Han undrede sig ikke over, at det var A selv, der kom med checkene. I dag kan han godt undre sig. Han har ingen erindring om navnene på smedene. En ny rotor vejer omkring 40 ton. En brugt rotor vejer 30 - 40 % mindre, og det er det rustfrie stål, der bliver slidt af. Betalingen til dem var nok begrundet i, at han og andre fra G1 så kunne have deres ryg fri. De skulle have et alibi for, at der var afregnet, hvilket var begrundelsen for betalingen fra SK gennem H1 til dem. Om der i den sammenhæng kun blev afregnet 1 kr. var ligegyldigt. Han ved ikke, om A vidste besked herom, da hans smede udførte arbejdet. G1 handler altid med deres leverandører. Det kan godt passe, at han pressede A ned til prisen på 90.000 kr.

SK har forklaret, at han ejer G5, der driver produkthandel. Han bortskaffer skrot for G1. Han har nok hentet skrot fra rotorerne. Det er sket efter aftale med firmaet. Han tror, at det var en dame hos smedefirmaet, som de afregnede til. Det var alene skrot fra rotorer, som han afregnede for. Senere afregnede han køb af skrot. Han tror, at han indgik aftalen med H1. Han husker ikke, om det var en mand eller dame han talte med. Han husker ikke navnet. Han har også købt skrot af JT, men ikke skrot fra G1. Han har den aftale med G1, at han bortskaffer deres skrot mod at få skrottet. Han har også købt rotorer selv af G1. Han har afregnet dette salg til G1 direkte. Skrottet bliver vejet, inden man kører ud fra G1. Containerne tilhører nok G3 eller måske en anden. Det er hans egen container, der plejer at stå på pladsen. Hans telefonnummer har nok stået på containeren på et tidspunkt. Han har en kontordame ansat. Det skal nok passe, at hun har ringet til H1 og spurgt til deres SE-nummer. Han har set A før, men han husker ikke hvornår. I 2004/2005 havde han alene hørt om ham. Han har ingen erindring om, hvem der kontaktede ham. Det var en dame fra H1, der kontaktede ham. Han mener, at han afregnede med en bankoverførsel. Han købte ikke skrot fra G4. Forevist en regning af 23. februar 2005 fra G4 til K. D. Handel forklarede han, at han er ret sikker på, at han ikke har købt skrot fra G1 af G4. En brugt rotor vejer 15 - 20 ton. Halvdelen heraf er nok rustfrit stål.

Parternes synspunkter

A har i et påstandsdokument blandt andet anført:

"...

Anbringender:

Det gøres til støtte for påstanden gældende, at sagsøgeren ikke har solgt skrottet og ikke har haft indtægter ved salg heraf, hvorfor denne ej heller skal beskattes heraf, ligesom skattevæsenets opgørelse af skrottets værdi bestrides.

Det bestrides, at sagsøgeren har indgået aftale med G1 A/S om, at denne kunne beholde skrottet fra de nedtagne rotorer som led i betaling for arbejdets udførelse.

F1 der som brandforsikringsselskab havde udgiften ved at udbedre brandskaden skulle have modtaget værdien af skrottet til delvis dækning af udbedringsomkostningerne vedrørende den del der vedrørte brandskaden. Hvorfor dette ikke er sket, kan ikke komme sagsøgeren til skade i forhold til skattemyndighederne.

For så vidt angår den øvrige del af udskiftningen som har fundet sted som led i en almindelig vedligeholdelse af fabriksanlægget har G1 A/S som ejer af anlægget haft ejendomsretten til skrottet.

Det gøres gældende, at sagsøgerens ansatte har opskåret de pågældende rotorer efter anvisninger fra ansatte i G1 A/S og at skrottet er placeret som aftalt med opdragsgiveren i containere. Hvad der er efterfølgende er sket med skrottet, har sagsøgeren intet ansvar for og kan ej heller beskattes heraf.

Sagsøgeren ikke kan hæfte overfor SKAT for en eventuel retsstridig adfærd hos sagsøgerens egne ansatte eller de ansatte hos opdragsgiveren G1 A/S, såfremt disse har afhændet skrot uden at medtage indtægterne herved i deres egne indkomstopgørelser.

Det skal tillægges processuel skadevirkning at sagsøgte ikke har imødekommet sagsøgerens provokationer.

..."

Skatteministeriet har i et påstandsdokument blandt andet anført:

"...

Anbringender

Sagen vedrører beskatning af indtægt ved salg af skrot. Sagsøgeren nedtog i 2005 5 rotorer fra en fabrik ejet af G1, heraf var den ene beskadiget efter en brandskade. Hver af rotorerne vejede ca. 40-44 tons og bestod af 60 procent rustfrit stål og 40 procent jern.

SKAT gennemførte i 2006 og 2007 en kontrolaktion mod to slutaftagere af stålskrot. Det viste sig, at der af mellemhandlere (G4 v/JT og G5) var blevet leveret 109.650 kilo stålskrot fra G1 i perioden marts 2005 til december 2005 til en samlet afregnet værdi af kr. 1.038.316.

Det blev herefter undersøgt, hvem der havde solgt stålskrottet til mellemhandlerne. Det fremgår af forklaringerne fra ansatte hos G1 (bilag A, B, C og D) og mellemhandlerne (bilag E, F, G og H), at H1 havde solgt skrottet og alene afregnet kr. 176.049 med G1. H1 er ejet af sagsøgeren.

Der har således været en indtægt ved salget af det i sagen omhandlede skrot, og spørgsmålet i nærværende sag er i første række, om det er sagsøgeren, der har realiseret en indtægt ved salget.

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren er skattepligtig efter statsskattelovens § 4 af indtægterne ved salget af det i sagen omhandlede skrot.

Det fremgår af bilag A, at der ikke blev udskrevet regninger fra H1 til G1 i forbindelse med opskæring af rotorerne, idet H1s udgifter hertil skulle dækkes ved, at H1 skulle sælge skrottet. Det fremgår videre, at G1 skulle have "et symbolsk beløb" for skrottet. Det fremgår tilsvarende af bilag D, at G1 alene skulle have en "skilling" for skrottet.

Det fremgår endvidere af bilag B, at G1 ikke ønskede selv at skulle afsætte skrottet, og af bilag C, at det var direktøren for H1, der bortskaffede skrottet.

Det fremgår af bilag E, at den ene af mellemhandlerne, JT oplyste, at han købte skrottet af H1, og at han havde betalt kr. 180.000 kontant til 2 personer fra H1, dog uden at han fik en kvittering herpå. Det fremgår tilsvarende af bilag F, at JT oplyste, at han havde betalt et beløb på ca. kr. 175.000 kontant til 2 personer, som var i arbejdstøj, hvorpå H1s navn fremgik.

Desuden oplyste JT, at han havde købt et andet parti skrot og betalt omkring kr. 100.000 kontant til dem, der pillede skrottet ned, jf. bilag G. JT oplyste endvidere, at han ikke ville "stikke" nogen.

Det fremgår af bilag H, at den anden mellemhandler, SK, oplyste, at han på et tidspunkt fik en henvendelse fra H1, som ville afsætte skrottet fra G1. SK oplyste endvidere, at han med check havde betalt samlet ca. kr. 195.000 for 4 partier skrot, og at de nævnte checks var blevet sendt til H1.

Det fremgår således af de nævnte forklaringer, at G1 ikke modtog den fulde værdi af skrottet. Det fremgår endvidere, at begge mellemhandlere var af den opfattelse, at de handlede med H1. Det bemærkes i den forbindelse, at SK oplyste, at han havde sendt checks til H1, hvilket ikke kan anses for foreneligt med sagsøgerens forklaring om, at hans ansatte og ansatte hos G1 skulle have delt overskuddet mellem sig uden, at sagsøgeren vidste noget om det. Det bemærkes i den forbindelse, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at det skulle være ansatte hos sagsøgeren eller ansatte hos G1, som har oppebåret indtægten ved salget af det i sagen omhandlede skrot, idet sagsøgeren ikke har fremlagt nogen som helst dokumentation herfor.

Det gøres på den baggrund gældende, at sagsøgeren har "købt" skrottet billigt og solgt det videre med en betydelig avance, og at sagsøgeren skal beskattes af denne avance.

Det bemærkes, at sagsøgeren ikke har opfyldt sagsøgtes opfordring (1) til at fremlægge indgåede aftaler, fakturaer m.v. for arbejdet med nedtagelsen af de 5 rotorer, samt dokumentation for eventuelle faktiske betalinger.

Vedrørende opgørelsen af den leverede mængde skrot henvises til det af sagsøgeren fremlagte bilag 3, hvoraf det i den medfølgende sagsfremstilling, s. 3, fremgår, at der er sket en opgørelse af mængden af stålskrot på baggrund af køresedler m.v. Der er således ikke tvivl om, at der er blevet leveret denne mængde stålskrot fra G1.

Vedrørende den beløbsmæssige opgørelse gøres det gældende, at SKAT har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af sagsøgerens indtægt ved salget af det i sagen omhandlede skrot på baggrund af manglende dokumentation for indtægterne ved skrotsalget.

Sagsøgeren har bevisbyrden for, at SKATs skøn er åbenbart urimeligt eller hviler på et forkert grundlag, jf. SKM2009.37.HR og SKM2011.209.HR, og denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Vedrørende sagsøgerens betragtning om processuel skadevirkning i forhold til sagsøgerens opfordringer bemærkes:

1) Sagsøgerens første opfordring vedrørte fremlæggelse af politirapporterne, hvilket blev gjort ved svarskriftet.

2) Sagsøgerens anden opfordring vedrørte fremlæggelse af yderligere fakturaer, hvortil bemærkes, at sagsøgte ikke er i besiddelse af yderligere fakturaer, idet der bortset fra den lille del af skrottet, hvor der blev aftegnet over for G1 A/S, ikke foreligger nogen dokumentation udover de anførte køresedler, jf. bilag 3, s. 3.

3) Sagsøgerens tredje opfordring til at fremlægge en eventuel straffedom mod JT er ikke relevant for nærværende sag, som omhandler sagsøgerens skattepligt ved salg af skrot. Det bemærkes, at selv hvis sagsøgte var i besiddelse af en sådan dom, ville sagsøgte ikke kunne fremlægge denne, jf. skattekontrollovens § 17.

4) Vedrørende sagsøgerens fjerde opfordring om at fremlægge dokumentation for, at de pågældende containere var lejet af sagsøgeren bemærkes, at det fremgår af afhøringsrapport af 12. januar 2008 vedrørende SL (bilag J), at det var aftagerne af skrottet, der stillede containere til rådighed, hvorfor sagsøgerens opfordring vedrørende dokumentation for leje af containere heller ikke er relevant for sagen. Sagsøgte er i øvrigt ikke i besiddelse af dokumentation vedrørende leje af containere - en mulig forklaring herpå er, at sådan dokumentation ikke har eksisteret.

Generelt bemærkes, at det forhold, at politiet har opgivet påtale mod sagsøgeren, ikke har nogen betydning for den skattemæssige vurdering af forholdet, idet bevisreglerne ikke er de samme i en straffesag og en civil skattesag, jf. f.eks. SKM2007.96.HR og SKM2011.209.HR.

Den subsidiære påstand er nedlagt for det tilfælde, at retten skulle finde, at sagsøgeren har haft en indtægt ved salget af det i sagen omhandlede skrot, men at den skønnede værdi er åbenbart urimelig eller baseret på et forkert grundlag.

..."

Parterne har under proceduren gjort de citerede anbringender gældende.

Rettens begrundelse og afgørelse

PT har blandt andet forklaret, at nogle af H1s folk spurgte, om de måtte få rotorerne mod at bortskaffe dem, hvilket de blev enige om, at folkene fra H1 herefter skar rotorerne op i deres fritid, samt at han og andre fra G1 skulle have et alibi for, at der var afregnet, hvilket var begrundelsen for betalingen fra SK gennem H1 til dem.

SL og II har begge forklaret, at de ikke har modtaget penge for skrottet, og at de ikke har viden om, at andre skulle have modtaget penge herfor.

JTs forklaring findes ikke at understøtte, at det var H1 ved A, der modtog og solgte skrottet, og SKs forklaring findes at være usammenhængende og uklar. Det bemærkes herved, at det er uvis om det skrot, som SK omtaler, er det skrot, der blev afregnet gennem H1 ved A til G1, eller om der er tale om andet skrot.

Hertil kommer, at indsigelserne om, at H1 ved A har udført arbejder til en urealistisk lav pris på 90.000 kr. pr. rotor, ikke understøttes af syn og skøn, en sagkyndig erklæring eller lignende, og at politiet den 13. marts 2009 har besluttet at opgive påtale overfor A for overtrædelse af skattelovgivningen begået i 2005 i forbindelse med manglende indeholdelse af A-skat for skrotning af rustfrie anlæg hos G1 i ...1.

Selv om A har afgivet en noget svævende forklaring, navnlig vedrørende videreformidlingen af beløbene fra SK til G1, findes det på denne baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt ikke fuld tilstrækkeligt bevist, at det var H1 ved A, der modtog og solgte skrottet.

Det er derfor ikke bevist, at A har haft den hævdede indkomst på 550.000 kr. for indkomståret 2005, hvorfor As påstand tages til følge.

Efter de nedlagte påstande, sagens karakter og forløb og udfaldet af sagen skal Skatteministeriet betale 44.594,16 kr. i sagsomkostninger til A. Beløbet skal dække As udgift til retsafgift med 4.000 kr., udgift til advokat med 38.500 kr. excl. moms og udgifter til vidneførelse med 2.094,16 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at As indkomst for indkomståret 2005 nedsættes med 550.000 kr.

Skatteministeriet skal inden 14 dage til sagsøgeren, A, betale 44.594,16 kr. i sagsomkostninger.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter