Dato for udgivelse
24 Apr 2012 10:11
Dato for afsagt dom/kendelse
24 Apr 2012 11:30
SKM-nummer
SKM2012.149.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
11-177704
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Succession, bortforpagtet landbrugsjord, dødsbo
Resumé

Skatterådet bekræfter, at spørger kan købe jordparcel på ca. 35 ha - som både før og efter overdragelsen er bortforpagtet til tredjemand - fra en landbrugsejendom tilhørende boet efter spørgers far med skattemæssig succession i ejendomsavancen og fortjenesten på betalingsrettighederne.

Skatterådet afviser at besvare spørgsmål vedrørende værdiansættelse af aktiver i boet efter spørgers far, idet beregning og opkrævning af boafgift foretages af skifteretten.

Hjemmel

Dødsboskatteloven § 36, stk. 1 og
Dødsboskatteloven § 84,
Skatteforvaltningsloven § 21, stk. 1 og
Boafgiftsloven § 12, stk. 1

Reference(r)

Dødsboskatteloven § 36, stk. 1 og
Dødsboskatteloven § 84,
Skatteforvaltningsloven § 21, stk. 1 og
Boafgiftsloven § 12, stk. 1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2012-1, afsnit C.E

Henvisning

Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.5.2.2.7

Henvisning
Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.6.7.2.

Spørgsmål

  1. Kan spørger købe jordparcellen på ca. 35 ha fra landbrugsejendommen beliggende X-vej, Y-by af boet efter spørgers far med skattemæssig succession i ejendomsavancen og fortjenesten på betalingsrettighederne?
  2. Kan købesummen på i alt 4.508.000 kr. for jordparcellen på ca. 35 ha inkl. betalingsrettigheder godkendes?
  3. Kan fordelingen af købesummen på de enkelte aktiver godkendes?

Svar

Ad 1.   Ja
Ad 2.   Spørgsmålet afvises, se indstilling og begrundelse
Ad. 3.  Spørgsmålet afvises, se indstilling og begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

Ejendommen beliggende X-vej, Y-by er vurderet som landbrugsejendom - kode 05. Arealet til ejendommen udgør i alt 36,9104 ha.

Bygningsparcellen er frasolgt ved underskrift af bindende aftale d. 30/7 2011 til tredjemand inkl. 1,5000 ha.

Den tilbageværende jordparcel består således af 35,4104 ha, hvoraf de 33,52 er dyrkbart landbrugsjord i omdrift.

Sælger: Boet efter spørgers far

Spørgers far var ejer af ejendommen X-vej, Y-by. Spørgers far afgik ved døden d. 16. juni 2011. Boet er d. 30. juni 2011 overtaget til privat skifte af arvingerne:

  • A (Spørger)
  • B
  • C

Boet ønsker at sælge jordparcellen til medarving A, som ønsker at succedere i sælgers ejendomsavance og fortjenesten på betalingsrettigheder.

Det kan forudsættes i svaret, at der er en positiv ejendomsavance ved salget af jordparcellen på 1.895.000 kr.

Spørgers far har gennem en årrække bortforpagtet jorden til to forskellige landmænd i nabolaget. Forpagterne er tredjemand og således ikke en af arvingerne. Virksomheden består derfor alene af bortforpagtning af landbrugsjord inkl. betalingsrettigheder. I 2010 udgjorde resultatet af virksomheden +169.060 kr. før renter.

Køber: Spørger

Spørger ønsker at købe virksomheden af boet. Virksomhedens eneste aktiver består af landbrugsjord og betalingsrettigheder. Disse landbrugsaktiver ønskes erhvervet med skattemæssig succession i ejendomsavancen og fortjenesten på betalingsrettigheder.

Jordparcellen er via boet fortsat udlejet til de samme forpagtere som Spørgers far bortforpagtede til.

Efter handlens gennemførelse fortsætter Spørger med bortforpagtning af landbrugsjorden inkl. betalingsrettigheder til de samme forpagtere. Det er således nøjagtigt den samme udlejningsvirksomhed, som efter overdragelsen videreføres af Spørger.

Virksomheden forventes i fremtiden at give et tilsvarende resultat før renter, som før. Niveauet for forpagtningsindtægten kan variere i fremtiden, men uanset dette, vil virksomheden til enhver tid give overskud før renter.

Købesummen og købesummens fordeling

Parterne planlægger at gennemføre handelen til følgende værdier:

Dyrkbar landbrugsjord

33,52 ha a 132.000 kr.

4.425.000 kr.

Veje, diger, skel, eng, mose m.v.

1,89 ha

71.000 kr.

Betalingsrettigheder

12.000 kr.

Købesum i alt

4.508.000 kr.

  1. Det dyrkbare areal:

Det dyrkbare areal på 33,52 ha består af 6 marker. Jorden er god landbrugsjord med bonitet JB 5-7. Idet der er gennemført meget få ejendomshandler i området på det seneste, er det svært at finde et "normalt" niveau for handelsprisen på landbrugsjord dags dato. Det må konstateres, at prisen på landbrugsjord er nedadgående og at det er meget svært at finde købere i markedet med både evne og vilje til at handle.

Ved fastsættelse af handelsværdien på det dyrkbare jord, er der henset til den forventede forrentningsværdi på lang sigt. Desuden er taget hensyn til markernes ukurans med mange kiler, vandhuller o.l.

  1. Betalingsrettigheder

Betalingsrettighederne er værdiansat til 350 kr. pr stk. Denne værdi er overens med værdiansættelsen af betalingsrettigheder i årsregnskaberne for landbrugsvirksomheder udarbejdet af landbrugsorganisationerne, hvor man indregner aktiverne til dagsværdi.

Man kan ikke søge om EU-tilskud uden at have et tilsvarende landbrugsareal. I 2005 fik alle landbrugere tildelt betalingsrettigheder på baggrund af landbrugsarealet i 2005. Idet der hvert år udgår store landbrugsarealer til industri, bymæssigbebyggelse, motorveje m.m., er der derfor et overskud af betalingsrettigheder. Landmænd med overskud af betalingsrettigheder kan jf. ovenstående ikke søge tilskud på disse og betalingsrettigheder bliver inddraget til den nationale reserve, såfremt der ikke er søgt tilskud på dem to år i træk. Disse forhold resulterer i meget lave handelspriser på betalingsrettigheder.

Der er tale om påtænkte dispositioner.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Ejendommen X-vej, Y-by bestod for sælger af en privat del og en erhvervsmæssig del. Den erhvervsmæssige del bestod af landbrugsjorden. Landbrugsjorden, med tilhørende betalingsrettigheder, udgjorde erhvervsvirksomheden. Spørger overtager netop de erhvervsmæssige aktiver og viderefører nøjagtigt den samme virksomhedstype med de samme virksomhedsaktiver. På det grundlag mener rådgiver, at Spørger har mulighed for at succedere i ejendomsavancen og fortjenesten på betalingsrettighederne.

Arvingerne har i forbindelse med planlægning af handlen i forening med deres rådgivere tilstræbt at finde en realistisk værdiansættelse, som udtrykker handelsværdien for de enkelte aktiver dags dato.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørger kan købe jordparcellen fra landbrugsejendommen af boet efter spørgers far med skattemæssig succession i ejendomsavancen og fortjenesten på betalingsrettighederne.

Lovgrundlag

Dødsboskattelovens § 96, stk. 1:

"Ved udlodning fra et bo forstås i denne lov alle afståelser fra et bo til arveladerens længstlevende ægtefælle, arvinger eller legatarer. Var afdøde gift ved dødsfaldet, forstås ved udlodning fra boet tillige afståelser fra afdødes længstlevende ægtefælle til andre arvinger eller legatarer i boperioden, jf. dog § 5, stk. 4, i det omfang de afståede aktiver hidrører fra den længstlevende ægtefælles andel af det hidtidige fælleseje eller skilsmissesæreje. § 4, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse."

Dødsboskattelovens § 36, stk. 1:

"Konstateres der ved udlodning af aktiver fra et bo, der ikke er fritaget for beskatning efter § 6, en gevinst, indtræder modtageren, såfremt denne er en fysisk person, i boets skattemæssige stilling (succederer), medmindre andet følger af §§ 37 og 38. Indtræden i boets skattemæssige stilling (succession) kan dog ikke ske i det omfang, gevinsten skal beskattes i boet efter § 28, stk. 3, eller § 29."

Dødsboskattelovens § 28, stk. 3:

"Uanset stk. 1 kan dødsboet vælge helt eller delvis at lade sig beskatte som ved salg, jf. § 27. Dette gælder tillige, i det omfang gevinst ved afståelse af aktiver, der tilhører en længstlevende ægtefælle, skal anses som boets indkomst, jf. § 4, stk. 2."

Dødsboskattelovens § 29, stk. 2:

"Gevinst ved udlodning af fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, jf. § 27, stk. 1, idet § 27, stk. 2, dog finder anvendelse. 1. pkt. finder ikke anvendelse, i det omfang ejendommen blev anvendt i afdødes eller en længstlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed. Hvis mere end halvdelen af ejendommen blev anvendt i afdødes eller en længstlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, finder 1. pkt. dog ikke anvendelse på nogen del af ejendomsavancen vedrørende den pågældende ejendom. Ved opgørelsen af den erhvervsmæssige andel lægges den ejendomsværdimæssige fordeling mellem erhverv og beboelse til grund. Udlejning af anden fast ejendom end fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 4 og 7, anses ikke i denne forbindelse for erhvervsvirksomhed."

Begrundelse

Det fremgår af dødsboskattelovens § 96, stk. 1, at alle afståelser fra boet til bl.a. arvinger er defineret som en udlodning, herunder også en arvings køb fra dødsboet. Det har betydning de steder i dødsboskatteloven, der omtaler f.eks. udlodning med succession og det også gælder dødsboets salg til arving.

Succession ved udlodning fra boet er hjemlet i dødsboskattelovens § 36, stk. 1. Heri er dog fastsat, at det ikke kan ske i det omfang, der skal ske beskatning i boet efter dødsboskattelovens § 28, stk. 3 (boet vælger beskatning selvom succession er mulig) eller § 29. I § 29, stk. 2 bestemmes hvilke ejendomme, der er tvungen beskatning for. Samtidig er det fastsat, hvilke ejendomme der ikke er omfattet af den tvungne beskatning.

På baggrund heraf er det skatteministeriets opfattelse, at spørger kan købe jordparcellen fra landbrugsejendommen af boet efter spørgers far med skattemæssig succession i ejendomsavancen og fortjenesten på betalingsrettighederne.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ja.

Spørgsmål 2 og 3

Det ønskes bekræftet, at købesummen på 4.508.000 kr. for jordparcellen inkl. betalingsrettigheder kan godkendes. Det ønskes endvidere bekræftet, at fordelingen af købesummen på de enkelte aktiver kan godkendes.

Lovgrundlag

Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1:

"Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage."

Dødsboskattelovens § 84:

"For værdiansættelser i dødsboer gælder boafgiftslovens § 12."

Boafgiftslovens § 12, stk. 1:

"Aktiver og passiver i dødsboer ansættes i boopgørelsen til deres handelsværdi på den i boopgørelsen fastsatte opgørelsesdag. Er et aktiv udloddet før opgørelsesdagen, og er der givet told- og skatteforvaltningen meddelelse herom i henhold til dødsboskattelovens § 5, stk. 2, ansættes aktivet dog til værdien på udlodningstidspunktet. I en anmeldelse efter § 10, stk. 3, 4 og 7, anføres værdierne på anmeldelsestidspunktet. I en anmeldelse efter § 10, stk. 6, jf. § 8, stk. 3, anføres værdierne på udbetalingstidspunktet. I en anmeldelse efter § 10, stk. 5, anføres værdierne på udbetalingstidspunktet. Ved opgørelsen af sidstnævnte værdi fratrækkes afgift efter pensionsbeskatningsloven, som skal betales af det udbetalte beløb. Ved opgørelse af en indkomstskattepligtig udenlandsk pensionsordning, som ikke er fritaget for boafgift, jf. § 3, stk. 1, litra b, fratrækkes 40 pct. af den samlede værdi på udbetalingstidspunktet. Ansættelsen er bindende for boet, arvingerne, legatarerne, den længstlevende ægtefælle, selskaberne og repræsentanterne for udenlandske forsikringsselskaber."

Praksis

SKM2009.534.LSR

Kompetencen til at afgøre spørgsmål om værdiansættelse og at udmelde sagkyndige vurderingsmænd til vurdering af et dødsbos aktiver ligger hos skifteretterne. Anmodning om bindende svar om værdiansættelse af ejendommen i et dødsbo blev derfor afvist.

Begrundelse

Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet.

I henhold til dødsboskatteloven gælder boafgiftsloven for værdiansættelser i dødsboer.

Da spørgsmål 2 og 3 vedrører værdiansættelsen af jordparcellen samt fordelingen af købesummen i forbindelse med overdragelse fra boet efter spørgers far til spørger, indstiller skatteministeriet, at spørgsmålene afvises, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1, modsætningsvis, idet beregning og opkrævning af boafgift foretages af skifteretten.

SKAT kan efterfølgende afprøve skifterettens skøn over aktivernes værdi.

Afvisningen af spørgsmålene kan af spørgeren indbringes for Landsskatteretten, jf. klagevejledningen.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 og 3 bevares med spørgsmålet afvises, se indstilling og begrundelse.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter