Dato for udgivelse
14 Mar 2012 10:03
Dato for afsagt dom/kendelse
21 Feb 2012 12:46
SKM-nummer
SKM2012.166.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
5. afdeling, B-1151-11
Dokument type
Dom
Emneord
Konsulent, rådgiver, medhjælp, omkostninger
Resumé

Sagen vedrørte afgrænsningen af begrebet "honorar som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp" jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra f. Et dansk selskab havde i en periode på 9 måneder betalt et honorar på 900.000,- kr. til et selskab hjemmehørende i Hong Kong. Ejeren af Hong Kong-selskabet var samtidig delvis ejer af det danske selskab. Der var mellem selskaberne indgået en serviceaftale, der beskrev de ydelser, Hong Kong-selskabet skulle levere.

Landsretten fandt, at Hong Kong-selskabet efter karakteren af ydelserne sammenholdt med, at selskabet ikke havde selvstændig kompetence til at indgå aftaler på det danske selskabs vegne oppebar det modtagne honorar som "rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp" i den forstand, som dette må forstås efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra f. Landsretten fandt ikke holdepunkter for at foretage en indskrænkende fortolkning i den situation, hvor der faktisk er leveret en ydelse for det modtagne honorar. Hong Kong-selskabet var derfor begrænset skattepligtig af honoraret.

Landsretten fandt ikke, at Hong Kong-selskabet havde dokumenteret afholdelse af fradragsberettigede udgifter i forbindelse med erhvervelsen af honoraret. Landsretten lagde til grund, at selskabet havde andre forretningsmæssige aktiviteter i den pågældende periode, og at det ikke efter de fremlagte oplysninger var muligt at henføre nogen del af udgifterne til serviceaftalen.

Reference(r)

Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra f

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-1 C.D.1.2.3.8


Parter

H1 Company Ltd.
(advokat Martin Bekker Henrichsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Bodil Søes Petersen)

Afsagt af landsdommerne

Lone Kerrn-Jespersen, Henrik Garn og Tine Egelund Thomsen (kst.)

Denne sag, der er anlagt ved Byretten den 22. december 2009, er ved byrettens kendelse af 3. juni 2010 i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1, henvist til behandling ved Østre Landsret. Landsretten har på grund af en fejlekspedition i byretten først modtaget sagen den 7. april 2011.

Sagen angår, om H1 Company Ltd., der er hjemmehørende i Hongkong, er begrænset skattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra f, af honorarer på i alt 900.000 kr. for ydelser leveret i 2002 til virksomheden H2 Danmark A/S, der er hjemmehørende i Danmark.

Påstande

H1 Company har påstået Skatteministeriet dømt til at anerkende, principalt at H1 Company ikke er skattepligtig til Danmark i indkomståret 2002 af honorarer modtaget fra H2 Danmark, subsidiært at H1 Companys indkomst for indkomståret 2002 nedsættes med 900.000 kr., og mere subsidiært hjemvisning til ligningsmæssig behandling ved SKAT.

Skatteministeriet har påstået frifindelse, subsidiært hjemvisning til fornyet ansættelse af H1 Companys skattepligtige indkomst for indkomståret 2002.

Sagsfremstilling

Den 30. september 2009 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse vedrørende ansættelsen af H1 Companys skattepligtige indkomst for indkomståret 2002:

"...

Sagen drejer sig om, hvorvidt modtagne honorarer er skattepligtige til Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra f.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har ansat selskabets skattepligtige indkomst til 540.000 kr.

Selskabet har ikke selvangivet en indkomst.

Landsskatteretten forhøjer selskabets skattepligtige indkomst med 360.000 kr. til i alt 900.000 kr.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har drøftet sagen med Landsskatterettens sagsbehandler. Repræsentanten og BB har endvidere haft lejlighed til at fremlægge sagen for rettens medlemmer på et retsmøde.

Sagens oplysninger

Kapitalen i H1 Company Ltd. (selskabet) er 100% ejet af A, Selskabet er beliggende i Hong Kong.

A og dennes bror, BB, ejer endvidere kapitalen i selskabet H3 Invest ApS, hver med 50%.
H3 Invest ApS ejer 90% af kapitalen i H2 Danmark A/S (nu H1 Scandinavia A/S), hver med 45%. De resterende 10% ejes af tredjemand, G1 Holding ApS.

Ifølge H2 Danmark A/S' årsrapport for 2001/2002 (2. regnskabsår) udgør hovedaktiviteten import af handelsvarer i form af køkkenartikler og legetøj med tilhørende salg på hjemmemarkedet og med eksport til Skandinavien. Aktiviteten var i 2001 overtaget fra selskabet H2 Trading A/S, der var gået i betalingsstandsning. H2 Trading A/S var ejet af A og BB.

H2 Danmark A/S har regnskabsår fra 1. oktober til 30. september.

H2 Danmark A/S ejer 100% af kapitalen i H1 International Ltd., der er beliggende i Hong Kong. Aktiviteten i H1 International Ltd. blev pr. 31. marts 2002 solgt til selskabet.

Ved aftale dateret den 9. februar 2002 indgik selskabet en serviceaftale med H2 Danmark A/S, hvoraf bl.a. fremgår følgende:

"...

Serviceaftale mellem H2 Danmark A/S (...) og H1 Company Ltd. (...) i det følgende tilsammen Parterne og hver for sig Part, hvor H2 er en grossistvirksomhed med registreret forretningssted i Danmark, og som driver virksomhed primært i de nordiske lande: Danmark, Sverige, Island, Norge og Finland, (i det det følgende Territoriet), med salg af køkkenudstyr og andre husholdningsprodukter, varer til hus og have samt legetøjsprodukter,

hvor

H2 sælger varer indenfor de anførte områder både med opkøb fra producenter af varer dels på basis af egen udvikling dels på basis af producenternes udvikling og ved at være forhandler af andres produkter,

hvor

H1, der har registreret forretningssted i Hong Kong, er etableret med det formål at yde serviceydelser forbundet med at tilvejebringe egnede vareemner og assistere med køb, kontrol og forsendelse af varerne fra østen til europæiske samarbejdspartnere,

hvor

H1 ønsker at tilbyde sine serviceydelser til H2, og idet H2 ønsker at benytte sig af H1s serviceydelser,

har Parterne indgået følgende serviceaftale.

1.

Serviceydelserne

1 .1

De ydelser som H1 yder i henhold til nærværende kontrakt er

1.1.1 Identifikation af produkter herunder også dillevarer, som skønnes at være velegnet til afsætning i Territoriet baseret på den forventede efterspørgsel i markedet, varens pris og varens kvalitet, inden for H2' forretningsområde til opfyldelse af H2's behov i henhold til den af H2 løbende udarbejdet salgskalender, der omfattende projektet salg pr. kunde pr. hovedvareområde.

1.1.2

Assistance eller repræsentation af H2 ved forhandling med producenter om køb af varer (repræsentationen omfatter ikke fuldmagt til at afslutte en handel, før der foreligger endelig og skriftlig ordre fra H2).

1.1.3

Førelse af løbende kontrol med produktionen af ordrede varer til sikring af, at varer bliver produceret i overensstemmelse med en godkendt vareprøve eller skriftlig aftalt kvalitetsbeskrivelse.

1.1.4

Sikring af at alle certifikater, herunder analyser og test, som måtte være foreskrevet i Territoriet for import og/eller salg af varerne i Territoriet, foreligger, hvis H2 anmoder derom, forinden varerne afskibes fra producenten, for H2's regning.

1.1.5

Varetagelse af kvalitetskontrol og kvantitetskontrol forinden varerne afskibes fra producenten hvis H2 anmoder derom for H2's regning.

1.1.6

Sikring at varerne er behørigt emballeret.

1.1.7

Sikring at varerne afskibes rettidigt og i henhold til indgået købsaftale, herunder at der afgives behørig reklamation i tilfælde af overskridelse af evt. delterminer og slutterminer.

1.1.8

At fremkomme med ideforslag til og evt. skitseforslag til nye varer og emballage til nærmere udvikling.

1.1.9

Assistance med alle forhold i forhold til lokale myndigheder, forsikringsselskaber, speditører, befragtere, redere m.v.

1.2

Serviceydelserne ydes primært i Kina og øvrige Asien.

2

H1s juridiske stilling

2.1

H1 handler i enhver henseende i eget navn og for egen regning. H1 er en uafhængig virksomhed både i forhold til leverandører og kunder mv.

2.2

H1 skal effektivt virke for opfyldelsen af de i pkt. 1 anførte opgaver uden at være bemyndiget til at handle i H2's navn. H1 skal varetage og beskytte H2's interesser som en ansvarlig virksomhed og skal løbende holde H2 orienteret om sine aktiviteter og om markedssituationen.

2.3

...

3

H2's forpligtelser

3.1

H2 vil løbende holde H1 orienteret om, hvilke varer markedet i Territoriet forventes at efterspørge, herunder krav til prisniveau og kvalitet ...

4

Vederlag

4.1

For de serviceydelser, som H1 yder til H2, er H1 berettiget til et vederlag, der udgøres af et fast vederlag og et variabelt vederlag.

4.2

Det faste vederlag udgør kr. 60.000 pr. måned for januar til og med september og kr. 180.000 pr. måned for oktober til og med december og betales i danske kroner til en af H1 anvist konto. Beløbet betales hver den 1. i en måned for den da forudgående måned.

4.3

Med baggrund i H2's realiserede BD på partivarer excl. Videovarer, skal udbetales en årsbonus hvis følgende DB er nået:

 

H2 realiseret DB%

Årsbonus                       

 

40%-44,99%

  5%

 

45%-59,99%

10%

 

>60%

15%

 

Årsbonussen beregnes på H2's totale indkøb af partivarer excl. videovarer hos H1. ...

...

7.

Aftalens ikrafttrædelse, løbetid og opsigelse.

7.1

Nærværende aftale trådte i kraft med virkning fra den 1. januar 2002.

7.2

Aftalen løber i en periode på 12 måneder, hvorefter den automatisk fornys, såfremt den ikke er blevet opsagt af en af Parterne med 3 måneders varsel til en måneds udgang. Aftalen kan dog til enhver tid af hver Part opsiges med 6 måneders varsel.

7.3

...

7.5

Såfremt A ikke flytter til Hong Kong i forbindelse med nærværende aftales ikrafttrædelse eller senest 1. juni 2002 eller på ny fraflytter Hong Kong i aftalens løbetid, er H2 berettiget til med 30 dages varsel at hæve aftalen, medmindre H1 og A inden udløbet af de 30 dage på ny opfylder forpligtelsen om, at A er ansat i H1 og bosat i Hong Kong.

8.

...

..."

Aftalen er for selskabet underskrevet af A og for H2 Danmark A/S af KP, der sammen med NM udgør direktionen i H2 Danmark A/S.

A flyttede til Hong Kong pr. 30. september 2002.

H2 Danmark A/S har for perioden fra den 1. januar til 30. september 2002 betalt 900.000 kr. til selskabet. Endvidere er der ydet refusion for rejser med 89.953 kr.

Med virkning fra 1. oktober 2002 blev serviceaftalen ændret ved en "Corporation Agreement". Ifølge denne aftale er selskabet ansvarligt for "product development, design, and artwork for products, packings, sales material etc,", medens H2 Danmark A/S er ansvarlig for "contact to costumers, administrative tasks (accounting, deliveries in Scandinavia etc) and marketing campaigns". Det er aftalt, at forskellige udgifter deles lige mellem de to selskaber og at net profit deles med 40% til selskabet og 60% til H2 Danmark A/S. Aftalen, der er udateret, angiver at udløbe den 30. september 2003.

H2 Danmark A/S har indgået en enslydende kontrakt med H1 International Ltd.

Til belysning af hvilket arbejde, selskabet har udført for H2 Danmark A/S, har repræsentanten fremlagt følgende for Landsskatteretten:

-

En e-mail af 2. september 2002 fra TN, H2 Danmark A/S, til SJ (cc. KM, PK, A og DL), hvoraf fremgår "please take action so all fact are correct in both offersheet and cost cal. ..."

-

En e-mail af 2. september 2002 fra TN til SJ (cc. KM, PK, A og DL), hvoraf fremgår "please forward OS 2118 and OS 2117 to me urgently!!! ..."

-

En e-mail af 6. september 2002, hvori SJ bl.a. meddeler TN, at OS 2118 og OS 2117 er opdaterede.

-

En e-mail dateret 20. november 2002, hvori TN beder LN eller KM om at opdatere valutakursen for et cost cal. sheet.

-

Kopi af seks regneark, der oplyses at være "cost calculation sheets" udarbejdet af selskabet for H2 Danmark A/S. Produktbeskrivelserne er i vidt omfang anført på dansk, og i de øvrige tilfælde på engelsk. Det fremgår ikke hvem, der har udarbejdet regnearkene og endvidere ikke hvornår de er udarbejdet.

-

Fem "offer sheets" med billeder af bl.a. picnic tasker og skocreme, samt en meget kort beskrivelse af produktet. På alle arkene står "H2" skrevet øverst til venstre, og på to af arkene angives afsenderadressen endvidere at være H2 Danmark A/S' adresse. Det fremgår ikke hvem, der har lavet arkene, eller hvornår de er lavet.

-

En mail dateret 30. januar 2003 fra KP, hvori denne beskriver et trådløst termometer, han har købt i USA, og beder KP, LN og A om at finde producenten eller nogen, der laver et tilsvarende produkt.

Selskabet har endvidere samarbejdet med G2 ApS, der ligeledes ejes af H2 Danmark A/S og G1 Holding ApS.
Ifølge repræsentanten har selskabet selv fået produceret varer, som er afsat på det europæiske marked.

Selskabet har ikke indsendt dansk selvangivelse.

Selskabet har afvist at fremlægge regnskaber eller andet materiale vedrørende selskabet og dets aktiviteter.

SKAT har registreret selskabet som startet den 1. januar 2002 og med et regnskabsår, der følger kalenderåret.

BB har på retsmødet bl.a. forklaret, at han og hans bror, A, tidligere havde ejet H2 Trading A/S (det senere H1 Scandinavia A/S), der solgte boligartikler og dillevarer. Selskabet gik konkurs, men brødrene indgik en aftale med kurator og Danske Bank om køb af selskabets aktiver for 14 mio. kr. På grund af forskellige problemer stillede Danske Bank og kurator senere krav om, at BB og hans bror udtrådte af ledelsen. I stedet tiltrådte KP og NM. BB stiftede herefter et nyt selskab, og A tog til Hong Kong, hvor hans selskab, H1 Company Ltd., havde til opgave at finde produkter og leverandører, sørge for godkendelser, sikre kvaliteten af varer, sørge for afskibning osv. Dette var en stor opgave, og det viste sig hurtigt nødvendigt at ansætte flere personer. A har således kun udført en mindre del af arbejdet selv.

Både BB og A var bebyrdet med store kautioner fra tiden med H2 Trading A/S, som Danske Bank ikke ville frigive. Brødrene havde derfor en stor interesse i, at virksomheden fortsatte, da de ellers personligt ville gå konkurs. Uanset om man ser på de 60.000 kr., der fremgår af aftalen, eller på de 100.000, der blev betalt, er der i virkeligheden betalt en klar underpris for det arbejde, der blev udført i Hong Kong. Havde selskabet valgt en uafhængig agent skulle det mindst have betalt 10% i kommission, i stedet for de ca. 5%, der faktisk er betalt. Den fremlagte mailkorrespondance underbygger dette.

Landsskatteretten har ved en kendelse (journalnummer 07-00729) dateret samme dato som nærværende kendelse statueret, at det beløb, H1 Scandinavia A/S har betalt til selskabet, i alt 900.000 kr., skal anses for en fradragsberettiget driftsomkostning.

SKATs afgørelse

SKAT har ansat selskabets skattepligtige indkomst til (60.000 kr. x 9 mdr.) 540.000 kr., idet selskabet er skattepligtigt af modtagne honorarer efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra f.

De (40.000 kr. x 9 mdr.) 360.000 kr., der overstiger det aftalte honorar, anses for et tilskud fra H2 Danmark A/S til selskabet. Beløbet er ikke skattepligtigt til Danmark.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra f, 1. punktum, at et selskab er begrænset skattepligtigt af indkomst som rådgiver, konsulent, eller anden lignende medhjælp for en virksomhed her i landet, når betingelserne i de efterfølgende punkter om en persons kontrollerende indflydelse i selskaberne er til stede.

Selskabet er enigt i, at de formelle betingelser for begrænset skattepligt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra f, 2. og 3. punktum, er til stede. Tilbage står således at vurdere, om de omhandlede honorarer falder under begrebet "indkomst som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp".

Ud fra ordlyden af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra f, kan der ikke være tvivl om, at honorarerne er omfattet af den begrænsede skattepligt. I loven nævnes, at det udenlandske selskab, bliver beskattet af indkomst som "rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp". Der er således tale om en bred formulering, som dækker de opgaver, der er nævnt i samarbejdsaftalen. Bestemmelsen nævner ikke noget om, at det udenlandske selskab ikke må udøve anden aktivitet end assistancen til det danske selskab, ligesom der ikke nævnes noget om, at assistancen skal være udført af hovedaktionæren.

Hernæst er det undersøgt, om der i cirkulære og lovens forarbejder er holdepunkter for en indskrænkende fortolkning i forhold til lovens bogstav.

I cirkulære nr. 136 af 7. nov. 1988, punkt 20, fremgår, at formålet med reglen har været at forhindre, at en konsulent undgår dansk skattepligt ved at sælge sine tjenesteydelser gennem et udenlandsk selskab. Det nævnes også i cirkulæret, at Danmark som hovedregel kun vil have mulighed for begrænset skattepligt, hvis det kan statueres, at det udenlandske selskab har fast driftssted i Danmark. Dette skyldes, at de fleste dobbeltbeskatningsaftaler tillægger domicillandet beskatningsretten til indkomst ved frit erhverv, medmindre der er fast driftssted i Danmark.

I nærværende sag bliver denne begrænsning dog ikke aktuel, da Danmark ikke har nogen dobbeltbeskatningsaftale med Hong Kong. Derudover kan der argumenteres for, at selskabet faktisk har et fast driftssted i Danmark, idet selskabets hovedaktionær, A, fortsat boede i Danmark gennem størstedelen af 2002, og han - ud over hjemmet - i sagens natur har haft mulighed for at benytte H2 Danmark A/S' domicil.

Formålet med selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra f, var at stoppe skatteflugt, ved at danske selskaber tømmes for formue ved udbetaling af konsulenthonorarer, der uden lovbestemmelsen kunne overføres til udenlandske selskaber med lav eller ingen beskatning. Som formålet udtrykkes i forarbejderne og i cirkulæret tænkes på den situation, at konsulentydelserne er udført af en person, der har dominerende indflydelse i begge selskaber.

I den foreliggende sag fremgår det klart af aftalen mellem de to selskaber, at det er en betingelse, at A flytter til Hong Kong, jf. aftalens punkt 7.5. Det fremgår endvidere, at H2 Danmark A/S er berettiget til at hæve aftalen, hvis A ikke længere er ansat i selskabet, eller hvis han ikke bosætter sig i Hong Kong. Det må derfor lægges til grund, at arbejdet i det væsentlige skal udføres af A.

Samtidig fremgår, at As løn fra H2 Danmark A/S falder væsentligt i 2002 i forhold til 2001. Differencen udgør ca. 300.000 kr. for de 9 måneder, aftalen har været gældende i. Det fremgår, at lønnen er indtjent ved arbejde i udlandet.

Det fremhæves fra selskabets side, at A ikke har hævet løn i selskabet i 2002, hvorfor honoraret ikke kan være medgået til at dække As løn for arbejde i selskabet. Dette må imidlertid anses for underordnet. Det afgørende er, om A gennem selskabet har præsteret et arbejde, som H2 Danmark A/S har fundet grundlag for at honorere.

Selskabet har efterfølgende specificeret størrelsen af sine omkostninger for det pågældende år, men har fortsat valgt ikke at indsende regnskaber. De afgivne regnskabsoplysninger er således udokumenterede oplysninger, der ikke kan sammenholdes og vurderes med selskabets øvrige aktiviteter. For eksempel er der tidligere afleveret en samarbejdsaftale med G2 ApS. Det er således ubestridt, at selskabet i 2002 har drevet anden aktivitet end at yde service for H2 Danmark A/S. Der foreligger imidlertid ingen konkret viden om fordelingen af selskabets omkostninger på selskabets aktiviteter.

Da der ikke udover samarbejdsaftalen - hverken fra selskabets eller fra H2 Danmark A/S' side - er fremlagt materiale, der nærmere underbygger den forretningsmæssige begrundelse for honorarets størrelse, og det heller ikke er præciseret, hvilke af de nævnte arbejdsydelser, der måtte være præsteret af andre end A, er honoraret omfattet af skattepligten efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra f.

SKAT har gennemgået retspraksis uden at finde lignende afgørelser på selskaber. Derimod er fundet en afgørelse fra Højesteret vedrørende "pendanten" om begrænset skattepligt for personer i kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra i: TfS 1998.354. Afgørelsen støtter SKATs opfattelse af, at de konsulentydelser, der leveres, skal fortolkes bredt.

Klagerens påstand og argumenter

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra f, fremgår bl.a., at selskaber m.v. som nævnt i lovens § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, under visse betingelser er skattepligtige her til landet af indkomst, som er oppebåret som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at selskabets arbejde, således som det er beskrevet i aftalen af 9. februar 2002, omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra f, og at repræsentantens forklaringer og oplysninger om det udførte arbejde ikke tilsiger en anden vurdering.

Der er enighed om, at de i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra f, i øvrigt nævnte betingelser for, at der er skattepligt til Danmark af de i sagen omhandlede honorarer, er opfyldt.

Landsskatteretten har ved en kendelse dateret samme dato som nærværende kendelse ... statueret, at hele det honorar H1 Scandinavia A/S har betalt til selskabet, i alt 900.000 kr., skal anses for en fradragsberettiget driftsomkostning. I konsekvens af denne kendelse forhøjes selskabets skattepligtige indkomst med 360.000 kr. til 900.000 kr., da hele det modtagne beløb da omfattes af den begrænsede skattepligt til Danmark efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra f.

..."

Som nævnt traf Landsskatteretten ligeledes den 30. september 2009 afgørelse vedrørende ansættelsen af den skattepligtige indkomst for 2002 for H1 Scandinavia A/S (tidligere H2 Danmark). Af denne kendelse fremgår blandt andet:

"...

2002

SKAT har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 360.000 kr., idet beløbet anses for et ikke fradragsberettiget tilskud til H1 Company Ltd. Selskabet har anset beløbet for en fradragsberettiget driftsomkostning.

Landsskatteretten nedsætter selskabets skattepligtige indkomst med 360.000 kr.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan der foretages fradrag for driftsudgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Det er skatteyderen, der skal godtgøre, at en udgift omfattes af bestemmelsen.

På baggrund af de foreliggende oplysninger, herunder særligt BBs forklaringer på retsmødet, finder Landsskatteretten efter en konkret vurdering, at hele det beløb, selskabet har betalt til H1 Company Ltd., må anses for en fradragsberettiget driftsomkostning. Den påklagede afgørelse nedsættes derfor med det forhøjede beløb, 360.000 kr.

..."

Landsskatteretten gav således H1 Scandinavia A/S medhold i, at det samlede honorar på 900.000 kr., som H2 Danmark udbetalte til H1 Company i perioden 1. januar til 1. oktober 2002, måtte anses for en fradragsberettiget driftsomkostning i indkomståret 2002.

H1 Company har fremlagt et referat af et bestyrelsesmøde i H2 Danmark den 4. februar 2002. Af referatet fremgår blandt andet:

"...

Den 4. februar 2002 blev der afholdt bestyrelsesmøde i H2 Danmark A/S ... med deltagelse af
bestyrelsen:

LL, formand
SK , næstformand
VN
TS
samt adm. direktør KP, marketingschef A og salgs- og indkøbschef JN. Desuden deltog BB, G2, og selskabets revisor TP.

...

4. Budgettet for 2001/2002 udviser et beskedent overskud, men betegnes af ledelsen som realistisk/konservativt med mulighed for forbedringer. ... Vi er stadig løntunge, men med 16 ansatte tilbage er der reduceret 6-7 personer i den forgange periode. (A indgår ikke længere i H2 lønsum, men H2 betaler ydelser til H1 Company for ydelser såsom produktfremfinding til H2. Det beløb, som H2 betaler dækker ikke omkostningerne i H1 Company ud over de direkte ydelser som H2 får og ønsker)."

Den serviceaftale af 9. februar 2002, som H1 Company og H2 Danmark herefter indgik, er gengivet i Landsskatterettens kendelse af 30. september 2009 vedrørende H1 Company, jf. ovenfor.

H1 Company har under sagen oplyst, at serviceaftalen blev genforhandlet på et tidspunkt i 2002, og at honoraret i den forbindelse blev ændret til et fast honorar på 100.000 kr. pr. måned uden mulighed for bonus med tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2002. Aftalen om ændringen af honoraret blev ikke nedfældet skriftligt.

Som anført i Landsskatterettens kendelse blev serviceaftalen den 1, oktober 2002 afløst af en "Corporation Agreement".

Det fremgår af en opgørelse over H1 Companys omkostninger i perioden 1. januar til og med 30. september 2002, som H1 Company har udarbejdet, at selskabets samlede omkostninger i denne periode udgjorde 1.903.065,94 HKD. H1 Company har oplyst, at de underliggende bogføringsbilag til denne opgørelse er blevet destrueret.

Endvidere er det i en såkaldt Cost-plus udregning, som H1 Company har fremlagt, anført, at H1 Companys varekøb til H2 Danmark i perioden 1. januar til 30. september 2002 udgjorde 16.141.500 kr., svarende til 66 % af selskabets omkostningsdel. Der er ikke fremlagt underbilag til denne udregning. Endelig er det anført i et "Cost overview", som H1 Company har fremlagt, at selskabet havde forskellige omkostninger, herunder aflønning af medarbejdere, der pr. måned udgjorde et samlet beløb på 253.300 kr. Der er med håndskrift påført bilaget nogle procentangivelser ud for angivelsen af medarbejderne, PK, KM, A, SJ og PP. Det fremgår ikke af bilaget, hvilken periode det vedrører.

Herudover har H1 Company fremlagt uddrag af selskabets regnskaber for henholdsvis perioden 20. juni 2001 til og med 31. marts 2002 og perioden 1. april 2002 til og med 31. marts 2003. Af regnskabet for den førstnævnte periode fremgår, at omsætningen i selskabet udgjorde 2.937.381 HKD, hvoraf "Sales" udgjorde 2.648.480 HKD og "Commission" 288.901 HKD. Endvidere fremgår, at overskuddet før skat udgjorde 25.410 HKD. Af regnskabet for den sidstnævnte periode fremgår, at omsætningen i selskabet udgjorde 31.246.716 HKD, hvoraf "Sales" udgjorde 30.675.056 HKD og "Commission" 571.660 HKD. Endvidere fremgår, at overskuddet før skat udgjorde 884.199 HKD. I begge regnskaber er anført, at de er "For Management Purposes Only".

Forklaringer

Der er afgivet partsforklaring af A og vidneforklaring af KP, TP, BB samt TS.

A har forklaret blandt andet, at han stiftede H1 Company i 2001. I 2002 ejede han gennem H3 Invest ApS 45 % af aktierne i H2 Danmark. Der var i selskabet indsat en professionel bestyrelse, der sammen med direktionen traf alle beslutninger om selskabets forhold. Hans bror, BB, og han var ikke en del af ledelsen.

I 2002 var H2 Danmark i en vanskelig økonomisk situation. Selskabet havde således overtaget aktiviteterne i H2 Trading A/S i forbindelse med sidstnævntes konkurs og havde en gæld herfor til konkursboet. Denne gæld fremgår af H2 Danmarks årsrapport for 2001/2002 som gæld vedrørende køb af aktivitet. Han havde påtaget sig store kautioner for H2 Trading A/S og havde derfor tillige en stor personlig interesse i at holde kreditorerne i konkursboet tilfredse.

H2 Danmark stillede nogle hårde betingelser under forhandlingerne om serviceaftalen, og aftalen blev ikke økonomisk fordelagtig for H1 Company. Han var ikke tilfreds med resultatet af forhandlingerne, men han var i gang med at opbygge virksomheden og vidste, at han kunne levere nogle gode resultater, som kunne danne grundlag for et samarbejde fremadrettet. Han havde tidligere været marketingschef i H2 Danmark, så han vidste, hvad selskabet søgte.

H1 Company varetog alle de funktioner, som er beskrevet i serviceaftalen. H1 Company fandt produkter og leverandører til H2 Danmark, udarbejdede lønsomhedsrapporter, udarbejdede produktionsrapporter med produktinformation, billede og beskrivelse, sørgede for korrekt produktion og sikrede sig, at varerne var behørigt emballeret. Det var H2 Danmark, der betalte for tests af produkter samt kvalitets- og kvantitetskontrol. H1 Company forestod inspektionerne på de forskellige fabrikker.

H2 Trading A/S indgik serviceaftalen, fordi det havde stor betydning for selskabet i Hongkong at have en indkøbsfunktion, der kunne kommunikere på kinesisk og i det hele taget stå for alt det praktiske i Asien. Der var dermed tale om en lettelse af arbejdsbyrden for H2 Danmark, der i stedet kunne koncentrere sig om at sælge varerne.

Efter at serviceaftalen var trådt i kraft, udarbejdede han et "cost overview" for at vise, at det aftalte honorar ikke kunne dække H1 Companys omkostninger ved arbejdet for H2 Danmark. Da serviceaftalen blev indgået, var der således kun to ansatte i Hongkong, men han var hurtigt nødt til at ansætte flere, ligesom han selv måtte arbejde mere end påregnet. Han er sikker på, at det er daværende økonomichef i H2 Danmark, NM, der i hånden har skrevet på dette dokument, at 80-90 % af tidsforbruget i H1 Company almindeligvis kunne henføres til arbejdet for H2 Danmark. Serviceaftalen blev genforhandlet omkring midt i perioden. Han kan ikke huske i hvilken måned.

Det blev aftalt, at han skulle bosætte sig i Hongkong, fordi han derved kunne medvirke til at udfinde nye koncepter og sjove varer. Han havde også et godt kendskab til forholdene i Kina, Selv om han først flyttede til Hongkong i løbet af sommeren 2002, var det ikke på tale at hæve serviceaftalen. Han tilbragte i øvrigt det meste af tiden fra februar 2002 i Hongkong.

Han modtog ikke løn fra H2 Danmark, mens serviceaftalen var i kraft, ligesom han ikke forestod andet arbejde for dette selskab i den periode. Han modtog heller ikke løn fra H1 Company, da der ikke var økonomi hertil i selskabet.

Det er korrekt, at omkring 66 % af omkostningerne i H1 Company i 2002 kunne henføres til arbejdet for H2 Danmark. Foreholdt H1 Companys to regnskaber for henholdsvis perioden 20, juni 2001 til og med 31. marts 2002 og perioden 1. april 2002 til og med 31. marts 2003 mener han, at "Commission' er det honorar, som H1 Company modtog fra H2 Danmark. Han er i tvivl om, hvad "Sales" omfatter. Han kan ikke huske faktureringsmønsteret, herunder om H1 Company fakturerede H2 Danmark til kostpris. Han kan ligeledes ikke huske, hvad H1 Companys samarbejdsaftale med selskabet G2 gik ud på. Den "Corporation Agreement", der afløste serviceaftalen, blev indgået, fordi H1 Company ikke tjente penge på serviceaftalen.

KP har forklaret blandt andet, at han i 2002 var administrerende direktør i H2 Danmark, og sammen med bestyrelsesformand LL underskrev han serviceaftalen på dette selskabs vegne. Da han blev ansat i H2 Danmark i september 2001, var A marketingschef i selskabet.

I forbindelse med indgåelsen af serviceaftalen vurderede H2 Danmark, hvad H1 Companys arbejde ville være værd, og det dannede grundlag for honoraret. Han kan ikke huske, om H1 Company købte varer for H2 Danmark, men hvis det var tilfældet, opnåede H1 Company ikke en fortjeneste ved videresalget til H2 Danmark. Hvis H2 Danmark i stedet havde indgået en samarbejdsaftale med en lokal agent i Hongkong, ville agenten typisk have lagt sin avance oven i prisen på varen. På denne baggrund vurderede H2 Danmark, at det var økonomisk fordelagtigt at indgå serviceaftalen med H1 Company. Serviceaftalen var vigtig for H2 Danmark, fordi det var vanskeligt fra Danmark at styre hele processen fra at finde nye varer til indgåelsen af en ordre herom og endelig til produktion og afskibning heraf. H2 Danmark stillede krav om, at A skulle bo i Hongkong, fordi han er meget innovativ og dygtig til at finde nye produkter, og disse kompetencer kunne bedst udnyttes, hvis han boede i Hongkong.

Det arbejde, der er beskrevet i serviceaftalen, blev udført af H1 Company. Efter modtagelsen af en ordre fra en kunde stod H1 Company for hele opfølgningen i forhold til produktionen af varen, herunder sikring af korrekt emballering, korrekte stregkoder, aftalte farver, antal mv. Han var løbende i dialog med H1 Company og gav også input til H1 Company om nye produkter, når han eksempelvis så interessante produkter på messer rundt omkring i verden.

Han deltog i genforhandlingen af serviceaftalen, men han kan ikke huske, hvornår denne fandt sted, eller hvordan parterne nåede frem til det ændrede honorar. Han husker dog, at man på begge sider havde svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Han kan ikke huske, om A fik løn fra H2 Danmark i 2002, men han besøgte i hvert fald ikke kunder og lignende i dette år.

TP har forklaret blandt andet, at han var revisor for H2 Danmark i 2002 og deltog i alle bestyrelsesmøder.

Bestyrelsen i H2 Danmark var i 2002 en såkaldt "professionel bestyrelse", der havde klare holdninger til, hvordan selskabet skulle drives og udvikles. Bestyrelsen havde endvidere klare retningslinjer for, hvordan forholdet skulle være mellem H2 Danmark og de øvrige selskaber, som A og BB ejede.
Han kender serviceaftalen i hovedtræk. Serviceaftalen var fordelagtig for H2 Danmark, fordi selskabet sikrede sig en organisation i Hongkong, der kunne forestå processen med at finde nye produkter i Kina og overvåge produktionen heraf samt sørge for rettidig afskibning til Danmark. H1 Companys arbejde i Hongkong viste sig at være mere omfattende end forventet. Det var på denne baggrund, at serviceaftalens bestemmelse om honorar blev ændret. Han husker ikke, hvornår genforhandlingen fandt sted,

BB har forklaret blandt andet, at han er adm. direktør i H1 Scandinavia A/S. I 2002 ejede han gennem selskabet H3 Invest ApS 45 % af aktierne i H2 Danmark.

H2 Danmark var i en presset økonomisk situation i 2002, fordi selskabet havde påtaget sig en gældsbyrde ved købet af aktiviteterne i H2 Trading A/S. Der skulle derfor genereres et betydeligt cash flow hurtigt, således at man kunne påbegynde afviklingen af denne gæld. Baggrunden for indgåelsen af serviceaftalen var, at A havde en særlig ekspertise i at finde nye produkter, der ville være salgbare i Europa.

Han udarbejdede til brug for sagens behandling i Landsskatteretten på grundlag af bl.a. H1 Companys og H2 Danmarks regnskaber en Cost-plus udregning for perioden 1. januar til 1. oktober 2002. Han husker ikke længere, hvor samtlige de tal, der indgår i udregningen, stammer fra. Han mener, at man på baggrund af udregningen kan konkludere, at serviceaftalen var yderst økonomisk fordelagtig for H2 Danmark.

Selskabet G2 ApS udviklede produkter og designs i forbindelse hermed, og selskabet samarbejdede med H1 Company om lancering af produkter i Europa.

TS har forklaret blandt andet, at han var medlem af bestyrelsen i H2 Danmark i 2002.

Der var en meget stram økonomi i H2 Danmark i 2002. Det var bestyrelsen, der besluttede at indgå serviceaftalen med H1 Company. H2 Danmark foretog i forbindelse hermed reduktioner i sin medarbejderstab, da en række opgaver herefter blev udført af H1 Company i Hongkong. H2 Danmark fastsatte størrelsen af H1 Companys honorar i serviceaftalen, som fik tilbagevirkende kraft til årsskiftet 2001/2002, fordi man påbegyndte samarbejdet, inden aftalen var forhandlet på plads.

H1 Company udførte et stort arbejde med at finde de rigtige produkter og producenter til H2 Danmark og forestod derudover en række andre funktioner som beskrevet i serviceaftalen. Han tror ikke, at H2 Danmark havde kunnet finde andre, der kunne udføre dette arbejde lige så godt til samme pris. A havde stor viden om det danske marked og var meget dygtig til at finde nye produkter. Det var derfor vigtigt for H2 Danmark, at A boede i Hongkong.

Han husker ikke, hvornår genforhandlingen af serviceaftalen fandt sted, eller hvorfor man endte på et honorar på 100.000 kr.

Retsgrundlag

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra f, har følgende ordlyd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1376 af 7. december 2010 om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. med ændringer:

"Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger m.v. som nævnt § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

...

f)

oppebærer indkomst som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for en virksomhed her i landet. Det er dog en betingelse, at en person, der er eller har været skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, nr. 1, har direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i det udenlandske selskab eller den udenlandske forening mv. og har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed her i landet, der udreder vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses, når der er tale om et selskab mv., til, om personen ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses til, om den pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen eller har eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden. De for aktionærer gældende kriterier finder tilsvarende anvendelse,

..."

Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 309 af 25. maj 1987 om ændring af forskellige skattelove (Skattepligt).

Ved samme lov blev der indført en tilsvarende bestemmelse i kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra i, om visse vederlag, som en person, der har været skattepligtig efter lovens § 1, nr. 1, modtager fra en virksomhed her i landet som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for virksomheden.

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget hertil (lovforslag nr. L 207 fremsat den 18, februar 1987) fremgår blandt andet, jf. Folketingstidende 1986-87 (1. samling), Tillæg A, spalte 4397:

"...

1. Lovforslaget er et led i aftalen af 19. juni 1985 mellem regeringspartierne ..., Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre om en skattereform.

Ifølge denne aftale skal der gennemføres regler, der modvirker skatteflugt. Det skal ved disse regler tilstræbes, at indtægt, der optjenes her i landet, også beskattes her. ... De ændrede regler skal tillige begrænse mulighederne for at undgå beskatning gennem udnyttelse af forskelle i de enkelte landes skatteregler."

Af de specielle bemærkninger til lovens § 1, nr. 2 og 12 (om blandt andet kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra i) fremgår om gældende ret blandt andet, jf. Folketingstidende 1986-87 (1. samling), Tillæg A, spalte 4402-4403:

"...

1. De gældende regler om begrænset skattepligt af konsulenthonorarer m.v.

...

Det ses stadig oftere, at personer, der er fraflyttet Danmark, lader sig udbetale store beløb i såkaldte konsulenthonorarer fra deres herværende virksomhed. Tilsvarende udbetalinger kan også forekomme fra virksomhed, som er afstået i tilknytning til fraflytningen, og hvori personen havde en væsentlig indflydelse.

Der er tale om vederlag for arbejde, som personen på konsulentbasis skal udføre for virksomheden, og som skal udføres i personens domicil i udlandet. Da arbejdet ikke er udført i Danmark, foreligger der efter de gældende regler ikke begrænset skattepligt med hensyn til disse vederlag.

Udbetalingerne af konsulenthonoraret kan frembyde en nærliggende mulighed for at "tømme" en virksomhed, når konsulenten har eller har haft en væsentlig indflydelse på den virksomhed, der udbetaler honoraret."

Endelig fremgår det af de specielle bemærkninger til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra f), jf. Folketingstidende 1986-87 (1. samling), Tillæg A, spalte 4423-4424:

"...

Til nr. 4 (Konsulenthonorarer)

For at imødegå, at en konsulent, for at undgå skattepligt til Danmark, sælger sine tjenesteydelser gennem et udenlandsk selskab, foreslås det, at den begrænsede skattepligt for selskaber på visse betingelser udvides til at omfatte konsulenthonorarer.

...

Forslaget følger forslaget til ændring af kildeskatteloven, hvorefter konsulenthonorarer, der udbetales til en person, der har eller har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed, der udreder honoraret, gøres begrænset skattepligtig, når personen har været fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, nr. 1.

Efter forslaget til ændring af selskabsskatteloven er det en betingelse for, at det udenlandske selskab bliver begrænset skattepligtig af konsulenthonoraret, at personen tillige har direkte eller indirekte del af ledelse af kontrollen med eller kapitalen i det udenlandske selskab.

Endelig omfatter den foreslåede udvidelse også udenlandske selskaber m.v., hvor personen fortsat er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, nr. 1 ."

Procedure

H1 Company har til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at selskabet har forestået H2 Danmarks indkøbsfunktion i Hong Kong/Kina i henhold til den indgåede aftale med ændringer. Det bestrides derfor, at H1 Company har leveret ydelser til H2 Danmark som "rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp". Bevisbyrden for, at der måtte være leveret ydelser som "rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp", som hævdet af SKAT, påhviler Skatteministeriet.

Til støtte for, at H1 Company har leveret ydelser ved foreståelse af H2 Danmarks indkøbsfunktion i Hong Kong/Kina, henvises der til den detaljerede opregning af arbejdsopgaverne i aftalen, der har udgjort rammen for og afspejlet det udførte arbejde i 2002. Således har arbejdet bl.a. omfattet:

  • Identifikation af produkter efter H2 Danmark A/S' retningslinjer.
  • Forhandlinger med kinesiske producenter om indkøb af varer.
  • Løbende kontrol med vareproduktion hos kinesiske producenter.
  • Sikring af certificering afhængigt af modtagerland.
  • Kvalitetskontrol ved modtagelse af varer fra de kinesiske leverandører.
  • Emballering af varerne.
  • Sikring af rettidig afskibning.
  • Komme med idéer til nye varer.
  • Assistance i alle forhold i relation til lokale myndigheder i Hong Kong/Kina.

Begrebet "rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp" skal fortolkes indskrænkende i den situation, hvor der ydes en reel og indholdsmæssig serviceydelse af det udenlandske selskab, som selskabet ellers skulle have købt hos tredjemand, idet formålet med selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra f var at værne imod, at en hovedaktionær kunne tømme sin virksomhed efter fraflytningen til udlandet.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det, såfremt retten måtte finde, at H1 Company er begrænset skattepligtig af honorarbetalingerne for det udførte arbejde med indkøb mv., gældende, at H1 Company har ret til fradrag for de dermed forbundne omkostninger efter statsskattelovens § 6 a. Da disse omkostninger væsentligt overstiger det modtagne honorar, skal H1 Companys skattepligtige indkomst til Danmark i 2002 nedsættes til 0 kr. Som dokumentation for omkostningerne har H1 Company fremlagt kontospecifikationer, hvor de enkelte underposteringer fremgår. De underliggende bogføringsbilag til opgørelsen findes ikke længere, idet disse er destrueret i overensstemmelse med kravene til opbevaring af bogføringsbilag i skattelovgivningen i Hong Kong. Det bemærkes, at selskabet i overensstemmelse med de tilsvarende danske regler i mindstekravsbekendtgørelsen § 10 kunne have destrueret bogføringsbilagene efter 5 år. Det gøres derfor gældende, at det ikke - nu 9 år senere - skal komme H1 Company bevismæssigt til skade, at bilagene ikke længere findes, og at oplysningerne i kontospecifikationen derfor skal lægges til grund som dokumentation for de afholdte udgifter. Til støtte herfor henvises til almindelige civilprocessuelle bevisbyrdeprincipper, forvaltningsretlige grundprincipper og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention art. 6.

Til støtte for den mere subsidiære påstand gøres det gældende, at såfremt retten måtte finde, at H1 Company er begrænset skattepligtig af honorarbetalingerne for det udførte arbejde med indkøb mv., men ikke finder at kunne opgøre fradraget for de afholdte omkostninger, må sagen hjemvises til fornyet behandling ved SKAT med henblik på opgørelse af omkostningsbeløbet og dermed selskabets fradrag i den sammenhæng efter statsskattelovens § 6 a.

Skatteministeriet har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at den omhandlede indtægt skal bedømmes som vederlag for en ydelse af den i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra f, nævnte art (konsulentydelse), og at også de øvrige betingelser for begrænset skattepligt i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra f er opfyldt.

Det bemærkes i den forbindelse, at ejeren af H1 Company er A, som i det omhandlede indkomstår (2002) var henholdsvis havde været fuldt skattepligtig til Danmark i medfør af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og at han såvel før som efter ophøret af den fulde skattepligt til Danmark havde direkte eller indirekte del i ledelsen af og kontrollen med kapitalen i det selskab, der har udredt det omtvistede vederlag på i alt 900.000 kr.

Der er ikke grundlag for den indskrænkende fortolkning af konsulentkriteriet, som H1 Company gør gældende. Ifølge loven skal ydelsen, som vederlaget dækker, ligge inden for rammen af "indkomst som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for en virksomhed her i landet." Den ydelse, der er beskrevet i serviceaftalen, er netop af den karakter, som er omfattet af loven.

Det var en forudsætning for aftalen, at A var ansat i H1 Company, og H2 kunne endvidere hæve aftalen, hvis ikke A senest i juni 2002 bosatte sig i Hong Kong. Det må på den baggrund lægges til grund, at arbejdet i det væsentligste skulle udføres af A.

Allerede i SKATs afgørelse blev det fremhævet, at der ikke udover samarbejdsaftalen - hverken fra H1 Companys eller fra H2 Danmarks side - er fremlagt materiale, der nærmere underbygger den forretningsmæssige begrundelse for honorarets størrelse, og at det heller ikke er præciseret, hvilke af de nævnte arbejdsydelser der måtte være præsteret af andre end A. På trods heraf har H1 Company under såvel landsskatteretssagen som for Østre Landsret til belysning af det arbejde, der skulle være udført med baggrund i den omhandlede serviceaftale alene fremlagt de i landsskatterettens kendelse side 5-6 beskrevne e-mails samt kopi af seks regneark, der oplyses at være "cost calculation sheets" udarbejdet af selskabet for H2 Danmark A/S. Vedrørende disse regneark fremgår det - som anført i landsskatterettens kendelse - ikke, hvem der har udarbejdet dem, eller hvornår de er udarbejdet. For så vidt angår de fremlagte e-mails er alene de tre førstnævnte e-mails, dateret henholdsvis 2. og 6. september 2002, udvekslet i den periode, hvor serviceaftalen var gældende. Disse tre e-mails vedrører fremsendelse og opdatering af nogle "offersheets" henholdsvis en "cost calculation". Det bemærkes i den forbindelse, at dette arbejde ikke nødvendigvis er sket i henhold til serviceaftalen, at disse ganske få e-mails under alle omstændigheder ikke afkræfter, at arbejdet i henhold til serviceaftalen i det væsentligste skulle udføres af A, og at det er særdeles bemærkelsesværdigt, at selskabet ikke har været i stand til at fremlægge en i omfang og tidsmæssig udstrækning dækkende dokumentation for karakteren og udførelsen af de ydelser, der er leveret i henhold til serviceaftalen. Det er naturligvis i særlig grad bemærkelsesværdigt, at H1 Company har afvist at fremlægge regnskaber og andet materiale vedrørende selskabet og dets aktiviteter. Dette gælder såvel i relation til en belysning af selskabets aktiviteter i den omhandlede periode som i relation til H1 Companys anbringende om, at der har været udgifter forbundet med erhvervelsen af honoraret i henhold til serviceaftalen - endda udgifter, der oversteg honorarets størrelse. Dette bestrides som helt udokumenteret. Det gøres herved gældende, at der i mangel af dokumentation for udgifter afholdt i forbindelse med serviceaftalen ikke er grundlag for at nedsætte det skattepligtige beløb overhovedet.

Det er ubestridt, at selskabet i 2002 har haft andre aktiviteter end at yde service for H2 Danmark. Som allerede anført af SKAT i den påklagede afgørelse er de afgivne regnskabsoplysninger i mangel af bl.a. regnskaber udokumenterede oplysninger, der ikke kan sammenholdes med og vurderes i forhold til selskabets øvrige aktiviteter, og der foreligger ingen konkret viden om fordelingen af selskabets omkostninger på selskabets aktiviteter, jf. landsskatterettens kendelse. Dette har imidlertid ikke fået selskabet til under retssagen at fremlægge dokumentation herfor.

I relation til den fremlagte oversigt over omkostninger bemærkes, at det ikke af bilaget fremgår, hvilke omkostninger der kan henføres til arbejdet udført for H2 Danmark i henhold til serviceaftalen. Det fremgår ganske vist under kontoen for Exchange difference - Realized, at formålet ("purpose") i visse tilfælde har været "H2". Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at disse poster vedrører den omhandlede serviceaftale. Det bemærkes herved, at H1 Company i marts 2002 overtog aktiviteten i H1 International. Det bemærkes endvidere, at der er ydet refusion for rejser med 89.953 kr. Dette tyder ikke på, at der med serviceaftalen med H2 Danmark var forbundet udgifter, som det påhvilede H1 Company at afholde.

Endelig bestrides det, at det skulle være i strid med de civilretlige bevisbyrderegler, forvaltningsretlige grundprincipper eller EMRK artikel 6, hvis oversigten over omkostninger ikke kan lægges til grund i sagen. Dette gælder allerede fordi, SKAT traf afgørelse i sagen den 8. december 2006. På daværende tidspunkt var selskabet stadig forpligtet til at opbevare sine bogføringsbilag for indkomståret 2002, og det stod selskabet frit for at fremlægge dette materiale i forbindelse med SKATs behandling af sagen. Den omstændighed, at selskabet undlod dette og i mellemtiden har destrueret materialet, må selskabet selv bære risikoen for.

Hertil kommer, at selskabet naturligvis som altid bærer bevisbyrden for, at der skulle være afholdt fradragsberettigede udgifter i forbindelse med erhvervelsen af de omhandlede indtægter, og at selskabet har afvist at fremlægge sine regnskaber.

Landsrettens begrundelse og resultat

H1 Company, der er hjemmehørende i Hongkong, var i 2002 ejet af A. På dette tidspunkt ejede A gennem selskabet H3 Invest ApS tillige 45 % af aktierne i H2 Danmark, der er hjemmehørende i Danmark. Der er mellem parterne enighed om, at de formelle betingelser for, at H1 Company er begrænset skattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk., 1, litra f, dermed er til stede, jf. bestemmelsens 2. og 3. punktum.

Der er endvidere mellem parterne enighed om, at H1 Company leverede ydelser til H2 Danmark i perioden 1. januar til 1. oktober 2002 og modtog honorar herfor på i alt 900.000 kr. Karakteren af ydelserne er omtvistet.

Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at H1 Company leverede de ydelser til H2 Danmark, som er beskrevet i serviceaftalen. Efter karakteren af disse ydelser, sammenholdt med, at H1 Company ikke havde selvstændig kompetence til at indgå aftaler på H2 Danmarks vegne, finder landsretten, at H1 Company herved oppebar det modtagne honorar som "rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp" for H2 Danmark i den forstand, som dette må forstås efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra f.

Der er efter ordlyden af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra f, sammenholdt med forarbejderne hertil ikke holdepunkter for at foretage en indskrænkende fortolkning af begrebet "rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp" i den situation, hvor der rent faktisk er leveret en ydelse for det modtagne honorar.

Det tiltrædes derfor, at H1 Company er begrænset skattepligtig af honoraret på 900.000 kr. modtaget fra H2 Danmark i indkomståret 2002.

Det påhviler H1 Company at dokumentere, at der er afholdt fradragsberettigede udgifter for mindst 900.000 kr. i forbindelse med erhvervelsen af honoraret fra H2 Danmark, hvis selskabet skal have medhold i sin subsidiære påstand, eller for et mindre beløb, hvis selskabet skal have medhold i sin mere subsidiære påstand. Landsretten finder ikke, at H1 Company har dokumenteret, at dette er tilfældet. Efter oplysningerne i uddragene af regnskaberne for H1 Company må det lægges til grund, at selskabet havde andre betydelige forretningsmæssige aktiviteter i den pågældende periode end serviceaftalen, og det er ikke muligt på baggrund af de fremlagte oplysninger at henføre nogen del af udgifterne til serviceaftalen, ligesom det må lægges til grund, at ydelserne i henhold til serviceaftalen i det væsentligste skulle leveres af A, der varetog tilsvarende arbejdsopgaver i H2 Danmark forud herfor. Endelig findes H1 Company at måtte bære risikoen for, at selskabet destruerede sine bogføringsbilag for den pågældende periode på et tidspunkt, hvor tvisten om begrænset skattepligt i Danmark af det modtagne honorar var opstået.

På denne baggrund tager landsretten Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

H1 Company skal betale 35.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af ministeriets udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet er der henset til sagens værdi, forløb og udfald.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger skal H1 Company Ltd. inden 14 dage betale 35.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet kan hentes fra H1 Company Ltd.'s sikkerhedsstillelse for sagsomkostninger på i alt 40.000 kr., som beror i Byretten. De resterende 5.000 kr. kan herefter frigives til H1 Company Ltd.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.