Dato for udgivelse
23 Mar 2012 12:58
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
20 Mar 2012 11:11
SKM-nummer
SKM2012.201.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
12-008616
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Skat, skattefri, sundhedsordning, forsikring, statsskattelovens praksis
Resumé

Skatterådet bekræfter, at medarbejdere omfattet af HK Landsoverenskomsten ansat hos virksomheden A, ikke skal beskattes af arbejdsgiverbetalt præmie vedrørende en sundhedsordning / sundhedsforsikring hos B. Skatterådet finder således, at der er årsagssammenhæng mellem de arbejdsskader, som ordningens sundhedsydelser skal forebygge eller helbrede og det arbejde, som A's kontor- og lagermedarbejdere udfører. Vurdering af om forebyggelse / behandling vedrører arbejdsrelaterede forhold foretages på behandlingsstedet. Ordningen er således omfattet af statsskattelovens praksis for sundhedsydelser, der medvirker til at forebygge eller behandle arbejdsbetingede skader.

Hjemmel

Lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28/10 2011 (ligningsloven)

Reference(r)

Statsskatteloven § 4
Ligningsloven § 16.

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2012-1, afsnit. C.A.5.15.2


Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at spørgers medarbejdere omfattet af HK Landsoverenskomsten, ikke skal beskattes af arbejdsgiverbetalt præmie vedrørende den omhandlede sundhedsordning hos B?
  2. Hvis spørgsmål 1 besvares med et "nej", skal spørger da indberette præmien vedrørende sundhedsordningen hos B som A-indkomst?

Svar

  1. Ja.
  2. Bortfalder.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrund

Spørger er virksomheden A (spørger). Spørger har som arbejdsgiver tiltrådt Landsoverenskomsten for kontor og handel. Det bindende svar omfatter således kun de af spørgers medarbejdere, der er omfattet af denne overenskomst, dvs. kontor- og lagermedarbejdere.

Af Landsoverenskomstens fremgår bl.a. følgende:

"Sundhedsordning

a)      Med virkning fra d. [dato] omfattes medarbejdere, som gennemsnitligt beskæftiges mere end 8 timer ugentligt, af en forebyggende sundhedsordning. [...]

b)      Ordningen skal som minimum omfatte tværfaglig behandling hos kiropraktor, fysioterapeut, zoneterapeut og massør af arbejdsrelaterede skader.

c)Virksomheden betaler et bidrag på op til [kr.]  pr. år pr. medarbejder, der er indtrådt i ordningen."

Sundhedsordningen er udmøntet gennem aftale med B. Af faktaark fra B's sundhedsordning fremgår bl.a. følgende:

"[...] Hvad kan du bruge sundhedsordningen til?  Sundhedsordningen giver dig adgang til tværfaglig behandling hos kiropraktor, fysioterapeut, zoneterapeut eller massør, hvis du har gener i bevægeapparatet, der er opstået i forbindelse med dit arbejde. Du kan altså ikke blive behandlet, hvis du er kommet til skade i fritiden - fx i forbindelse med sport.

Du har sundhedsordningen i B gennem din arbejdsgiver som en del af din overenskomst. [...].

Det er [sundhedscenter], der står for behandlingerne. [...]

Behandlingstilbud: Du kan få behandling via sundhedsordningen, hvis du har smerter eller problemer i bevægeapparatet. dvs. i ryg, skuldre, nakke, iskias, knæ, albuer, håndled, arme og ben. Når du bestiller behandling, kan du vælge mellem fire forskellige behandlingsformer: Fysioterapi [...]. Zoneterapi [...]. Massage [...]. Kiropraktik [...]."

Vurderingen af, om behandlingen har relation til arbejdet foretages enten af rådgivere ved det pågældende sundhedscenter eller af de enkelte behandlere.

Ud over ovennævnte sundhedsordning, som spørger er pålagt via HK Landsoverenskomsten, tilbyder spørger sine medarbejdere at deltage i en skattepligtig sundhedsordning. Det er denne ordning, som spørgers medarbejdere primært anvender. Der har kun været få tilfælde, hvor den omhandlede sundhedsordning hos B har været anvendt. Et af disse tilfælde var en medarbejder med et hold i nakken.

Dispositionen

I forbindelse med ændringen af beskatning af arbejdsgiverbetalte sundhedsordninger ønsker spørger svar på, om præmien på den sundhedsordning / forsikring hos B, som spørgers kontor- og lagermedarbejdere er omfattet af i kraft af Landsoverenskomsten for kontor og lager mellem HK og Dansk Erhverv, vil blive beskattet. I forhold til lovændringen er spørger i tvivl, da den omhandlede sundhedsordning hos B kun omfatter arbejdsrelaterede skader.

Spørger har oplyst, at behandlingerne har til formål at forebygge eller behandle arbejdsskader, der har relation til stillesiddende arbejde ved PC mv., i form af muse- og nakkeskader, og for så vidt angår lagermedarbejderne, arbejdsskader i form af f.eks. løfteskader.

Af administrative årsager ønsker spørger ligeledes at få en afklaring af, om der er indberetningspligt vedrørende ordningen og i givet fald, hvad der præcist skal indberettes.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er spørgers opfattelse, at spørgsmål 1 bør besvares med et nej til beskatning af præmien, fordi forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede skader og sygdomme fortsat er skattefrit. I tilfælde, hvor en medarbejder bruger den overenskomstbestemte sundhedsordning, vil der alene være tale om en arbejdsrelateret skade. Spørger henviser til den vejledning SKAT har udarbejdet i forbindelse med Finansloven 2012. Spørger har forsøgt at finde lovgrundlaget for svaret vedrørende skattefritagelse af forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede skader

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Spørger ønsker bekræftet, at spørgers medarbejdere omfattet af HK Landsoverenskomsten, ikke skal beskattes af arbejdsgiverbetalt præmie vedrørende den omhandlede sundhedsordning hos B.

Lovgrundlag

Statsskatteloven lov nr. 149 af 10/4 1922

Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c, er formuleret således (uddrag):

"Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f.eks.

c. af et embede eller en bestilling såsom fast lønning, sportler, embedsbolig, naturalydelser, [...]"

Ligningslovens (lbkg. nr. 1017 af 28/10 2011) § 16, stk. 1 og 3

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår personalegoder. Bestemmelsens stk. 1 og stk. 3 har følgende ordlyd (uddrag):

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes [...] vederlag i form af [...] sparet privatforbrug [...] når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. [...]

Stk.3. Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-16, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel. [...]. [...]. [...]. Værdien af arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. og den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger m.v., beskattes uden hensyn til grundbeløbet i 3. pkt., og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbet er overskredet. [...]"

Lovforarbejder

Lov nr. 1382 af 28/12 2011 (L31 2011-12) § 1 nr. 10 og nr. 20

Ligningslovens § 16, stk. 3, 5. pkt. blev indsat og § 30 blev ændret i denne ændringslov. Formålet hermed var at afskaffe skattefritagelsen for arbejdsgiver-betalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger mv., jf. ligningslovens § 30 og samtidigt at fastslå, at præmier til forsikringer, der dækker de omhandlede sundhedsbehandlinger, ikke kan omfattes af bagatelgrænsen for mindre personalegoder på 1.000 kr.

Af lovforslagets almindelige bemærkninger jf. pkt. "3.3.2 Forslagets indhold" fremgår bl.a. følgende:

"[...] Der vil forsat være skattefrihed for arbejdsgiverens betaling for behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader og sygdomme, da hjemmelen følger af statsskattelovens mangeårige praksis [...]"

§ 20 spørgsmål S 1626 (FT 2011-12)

Skatteministeren har d. 25. januar 2012 svaret på et spørgsmål om beskatning af arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. Spørgsmål og svar har følgende ordlyd:

Spørgsmål:Kan ministeren forklare, hvorfor arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer ikke fritages for skat, i det omfang forsikringen kun dækker arbejdsrelaterede lidelser?

Svar:Arbejdsgiverbetalt forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader eller sygdomme er ikke skattepligtig indkomst for en medarbejder efter statsskattelovens praksis. Hvorledes arbejdsgiveren afholder udgiften til denne forebyggelse eller behandling har ikke betydning for skattepligten. Hvis arbejdsgiveren afholder udgiften i form af en sundheds-forsikring, og den udelukkende dækker forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader eller sygdomme, er den ikke skattepligtig indkomst for en medarbejder.

Spørgsmål 24 (L31 2011-12):

Under udvalgsbehandlingen af L 31 svarede Skatteministeren følgende (uddrag) på spørgsmål 24:

Spørgsmål: Ministeren skriver i sit svar til Danske Akupunktører at: "Massageordninger og lign. på arbejdspladsen vil derfor fortsat være skattefrie, (..)". Ministeren bedes levere en udtømmende liste over disse ordninger/tilbud.

Svar: Som det også fremgår af det citerede høringssvar til Danske Akupunktører, vil der fortsat være skattefrihed for forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede skader og sygdomme, da denne skattefrihed stammer fra statsskattelovens mangeårige praksis. Citatet fra spørgsmålet lyder som følger, når slutningen af sætningen medtages: " Massageordninger og lign. på arbejdspladsen vil derfor fortsat være skattefrie, når der er tale om forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader eller sygdomme." Både fysiske og psykiske arbejdsskader kan være omfattet af skattefriheden efter statsskatteloven. Det kan f.eks. være behandling af en rygskade, som en medarbejder har pådraget sig ved et tungt løft på arbejdet eller udgifter til en ergoterapeuts instruktion af medarbejderne i korrekt arbejdsstilling. Hvis en medarbejder har fået psykiske problemer på grund af f.eks. røveri på arbejdspladsen, vil psykologbehandling heraf heller ikke være skattepligtig for medarbejderen. Arbejdsgiverbetalt massage og akupunktur er også eksempler på behandlinger, der vil være skattefrie for medarbejderen, når de gives til forebyggelse eller behandling af arbejdsskader. Der skal være en årsagssammenhæng mellem arbejdets udførelse og den skade eller sygdom, som medarbejderen får forebyggelse eller behandling for. [Skatteministeriets fremhævning]. Det betyder, at arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser, der forbedrer medarbejderens almene helbredstilstand men ikke har en konkret sammenhæng med medarbejderens arbejde, bliver skattepligtige for medarbejderen. Der kan derfor ikke gives en udtømmende liste over sundhedsydelser, der vil være omfattet af denne skattefritagelse. Det afgørende for skattefriheden er, hvorvidt der er tale om forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader eller sygdomme.

Praksis

SKM2001.253.LR og SKM2001.252.LR

Ved disse bindende forhåndsbeskeder fandt Ligningsrådet, at arbejdsgiverbetalt zoneterapi og akupunktur anset for skattefri for de ansatte under forudsætning af, at der er tale om forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader.

SKM2009.518.SR

Skatterådet bekræftede, at X Kommune kunne tilbyde deres ansatte fodterapi og fodplejebehandling i forbindelse med arbejdsrelaterede lidelser /skader uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderne. Det fremgik bl.a. af sagen, at X Kommune havde opstartet et koncept, hvor medarbejderne bl.a. kunne deltage i forskellige sundhedsordninger, der pt. omfattede massage, zoneterapi, fysioterapi og kiropraktik. Nu ønskede kommunen også at tilbyde medarbejderne arbejdsgiverbetalt fodterapi og fodpleje.

Af SKATs begrundelse, der blev tiltrådt af Skatterådet, fremgik det bl.a., at der skal være tale om en konkret arbejdsmæssig begrundelse for arbejdsgiverens afholdelse af medarbejderens sundhedsudgifter, jf. Ligningsvejledning 2009-2, afsnit A.B.1.9.24. Det er således ikke muligt for nogen af de behandlingers vedkommende, der er skattefrie efter Statsskattelovens praksis, at lave en generel ordning for alle, da der altid skal laves en individuel og konkret vurdering af medarbejderens situation.

Begrundelse

Ved lov nr. 1382, 2011 blev skattefriheden for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger og præmier til sundhedsforsikringer efter dagældende ligningslovs § 30 afskaffet. Herefter skal disse arbejdsgiverbetalte ydelser beskattes efter statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16, stk. 1, jf. stk. 3.

Lovændringen har imidlertid ikke nogen indflydelse på den mangeårige praksis, hvorefter arbejdsgiver skattefrit kan afholde sundhedsudgifter, der forebygger eller behandler arbejdsbetingede skader, hvilket bl.a. fremgår af ovennævnte lovforarbejder.

Ifølge praksis jf. ovenfor er behandlingsformerne zoneterapi, akupunktur, fodterapi samt massage forudsætningsvist anset som behandlingsformer, der kan behandle eller forebygge arbejdsrelaterede skader efter statsskattelovens praksis. Ligeledes følger det af lovforarbejder samt praksis, at der skal være årsagssammenhæng mellem arbejdets udførelse og den skade eller sygdom, som medarbejderen får forebyggelse eller behandling for.

Skatteministeren har jf. ovenfor svaret, at arbejdsgiverbetalt præmie på en sundhedsforsikring, der udelukkende dækker sundhedsydelser, der forebygger eller behandler arbejdsrelaterede skader eller sygdomme, ikke er skattepligtig for medarbejderen.

Efter det oplyste skal spørger som følge af HK Landsoverenskomsten stille den omhandlede B sundhedsordning / forsikring til rådighed for sine kontor- og lagermedarbejdere. Sundhedsydelserne indeholdt i B forsikringen omfatter tværfaglig behandling hos kiropraktor, fysioterapeut, zoneterapeut eller massør. Behandlingerne har til formål at forebygge eller behandle arbejdsskader, der har relation til stillesiddende arbejde ved PC mv., i form af muse- og nakkeskader, og for så vidt lagermedarbejderne, arbejdsskader i form af f.eks. løfteskader.

Når det af forsikringens produktblad fremgår, at forsikringen ikke dækker, hvis en medarbejder er kommet til skade i sin fritid, sker det ud fra en vurdering af, om behandlingen har relation til arbejdet, der foretages enten af rådgivere hos sundhedscentret eller af de enkelte behandlere.

Skatteministeriet finder, at der er årsagssammenhæng mellem de oplyste arbejdsskader, som de nævnte sundhedsydelser skal forebygge eller helbrede og det arbejde, som spørgers kontor- og lagermedarbejdere udfører.

Efter disse omstændigheder er det Skatteministeriets opfattelse, at spørgers kontor- og lagermedarbejdere ikke skal beskattes af præmien på den omhandlede B sundhedsforsikring, da forsikringen udelukkende dækker arbejdsrelaterede skader.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med et "Ja".

Spørgsmål 2

Spørger ønsker oplyst om, der skal ske indberetning af præmien som A-indkomst, hvis spørgsmål 1 besvares med et "nej".

Begrundelse

Spørgsmålet bortfalder som følge af indstillingen til svar på spørgsmål 1.

I øvrigt bemærkes, at der ikke kan afgives bindende svar på spørgsmål om indberetningspligt, da et sådant spørgsmål ikke vedrører "den skattemæssige virkning for spørgeren eller andre", jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1 og 2.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Bortfalder"

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter