Dato for udgivelse
02 May 2012 14:27
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
30 Apr 2012 11:36
SKM-nummer
SKM2012.249.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
1. afdeling, 304/2010
Dokument type
Dom
Emneord
Bank kursuscenter
Resumé


Bank kunne ikke afskrive på en bygning, der anvendes til intern kursusvirksomhed.

H1 A/S' kursusvirksomhed har en sådan naturlig og nødvendig tilknytning til de aktiviteter, der udføres i koncernen, at den må anses for en integreret del af virksomheden.
  

Reference(r)
Afskrivningsloven § 14, stk. 2
  
Henvisning
Ligningsvejledningen 2012-1 E.C.4.1.1

Parter

H1 A/S
(advokat Svend Erik Holm)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat H. C. Vinten)

Afsagt af højesteretsdommerne

Lene Pagter Kristensen, Poul Søgaard, Marianne Højgaard Pedersen, Henrik Waaben og Kurt Rasmussen

Sagens baggrund og parternes påstande

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 5. afdeling den 21. september 2010.

Appellanten, H1 A/S, har gentaget sin påstand.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Højesterets begrundelse og resultat

Af afskrivningslovens § 14, stk. 2, nr. 2, fremgår, at der ikke kan foretages afskrivning på bygninger, der anvendes til virksomhed som pengeinstitut, realkreditinstitut m.v.

Den del af bygningen, som H1 A/S ønsker at foretage afskrivning på, benyttes til kurser og efteruddannelse for H1-koncernens egne ansatte. Højesteret tiltræder, at denne aktivitet har en sådan naturlig og nødvendig tilknytning til de aktiviteter, der udføres i koncernen, at den må anses for en integreret del af virksomheden. Der kan derfor ikke foretages afskrivning, jf. afskrivningslovens § 14, stk. 2, nr. 2.

Højesteret stadfæster herefter dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal H1 A/S betale 40.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter