Dato for udgivelse
15 May 2012 09:22
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
20 Jan 2012 17:04
SKM-nummer
SKM2012.288.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
11-02629
Dokument type
Kendelse
Emneord
Momstilsvar, investeringsfonde, venturefonde
Resumé

Et selskabs levering af forvaltningsydelse til kollektive investeringsinstitutter - venturefonde - som kollektivt investerer i aktier og anparter i selskabet med henblik på deltagelse i ledelsen og driften af disse, var momsfritaget, jf. momsloven § 13, stk. 1, nr. 11, litra a.

Reference(r)

Momsloven § 13, stk. 1, nr. 11, litra a og f

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-1, afsnit D.A.5.11.9.2


Klagen skyldes, at SKAT har afslået klagerens anmodning om genoptagelse af momstilsvaret, idet SKAT har fastholdt, at selskabets ikke yder momsfri forvaltning af investeringsforeninger, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Sagens oplysninger

G1 A/S (herefter selskabet) anmodede ved brev af 29. juli 2008 SKAT om genoptagelse af momstilsvaret for perioden fra den 1. april 2005 til den 30. juni 2008. Anmodningen skete med henvisning til Skatterådets bindende svar offentliggjort som SKM2008.353.SR, hvori rådet foretog en nærmere definition af, hvilke investeringsforeninger der er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f. Efter bestemmelsen er forvaltning af investeringsforeninger fritaget for moms.

Ved den påklagede afgørelse afslog SKAT at genoptage momstilsvaret. Samtidig blev sagen udvidet til at omfatte perioden til og med 31. december 2010.

Selskabet er moderselskab i gruppen X1, som blandt andet forvalter traditionelle investeringsforeninger og andre institutter for kollektive investeringer, herunder hedgeforeninger, venturefonde og institutionelle porteføljer (institutter).

De ydelser, som selskabet har leveret, og som er omhandlet af den forelagte sag, er eksemplificeret ved ydelser leveret til tre nærmere beskrevne kollektive investeringsinstitutter, som alle kan betegnes som venturefonde/-institutter.

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om ikke at genoptage selskabets momstilsvar for perioden fra den 1. april 2005 til den 31. december 2010.

Selskabet har ikke leveret ydelser til investeringsforeninger, hvorfor leverancerne ikke er omfattet af fritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f. Selskabet har derfor med rette opkrævet og betalt moms af ydelserne i den pågældende periode, jf. momslovens § 4, stk. 1. De selskaber mv., som er nævnt i pkt. 1-7 i Skatterådets bindende svar offentliggjort som SKM2008.353.SR, skal anses for investeringsforeninger og dermed for omfattet af fritagelsen.

Idet SKAT nærmere har redegjort for, at de omhandlede foreninger ikke er omfattet af pkt. 1-6 i Skatterådets bindende svar, er anført, at selskabernes produkter heller ikke er omfattet af pkt. 7, idet selskaberne nævnt under dette punkt skal stå i direkte konkurrence og være sammenlignelige med selskaber mv., som er nævnt i punkt 1-6, hvis de skal være omfattet af pkt. 7.

Selskaberne i sagen forekommer alle at være P/E-venture fonde, da deres aktiviteter består i at opkøbe andele i driftsselskaber, hvorefter man deltager i driften af selskaberne. Formålet hermed er at skabe vækst i selskaberne og gøre dem modne til børsnotering eller salg.

En sammenligning mellem selskaber omhandlet af sagen og traditionelle investeringsforeninger er ikke mulig, da de traditionelle investeringsforeninger ikke må øve indflydelse på de selskaber, de investerer i.

Alt andet lige må investor formodes at opsøge investeringer, som har den rette balance mellem risiko og det forventede afkast. Hvis denne balance findes, vil investor søge produktet med den rette risikoprofil. Risikoprofilen på ventureselskaber og de mere traditionelle investeringsforeninger er ikke den samme, da sidstnævnte beskæftiger sig med passiv pleje af en portefølje, medens førstnævnte foretager forædling af de underliggende driftsselskaber.

Hvis man blot ser et ventureselskab som et kollektivt ejerskab af aktier, er der en risiko for fordrejning af konkurrencen, da momsen vil forrykke instituttets forventede afkast i en negativ retning. Man kan imidlertid ikke beskrive en venture aktivitet på denne måde. En investor vil også beskæftige sig med den aktivitet, som instituttet rent faktisk driver, herunder om der er tale om en passiv porteføljeaktivitet eller forædling. Hertil skal lægges, at der udgives detaljerede prospekter, hvori strategien for det enkelte institut beskrives. Det må have formodningen for sig, at investor bruger disse prospekter til at træffe en beslutning om, hvorvidt denne ønsker eller ikke ønsker at deltage.

Henset til den højere risiko, som typisk er involveret i venture investeringer, må det også have formodningen for sig, at investor forholder sig til både den sektor, som ventureinstituttet ønsker at investere i, og til hvem der skal stå for rådgivningen. Investor formodes også at interessere sig for, hvilken rådgivning porteføljeselskaberne vil få og på hvilke betingelser, ligesom udpegning af porteføljeselskaberne har betydning.

EU-kommissionen arbejder i øjeblikket på en modernisering af fritagelserne for finansielle leverancer. Forslaget til ændring af reglerne finder ikke anvendelse i den forelagte sag, da der alene er tale om et forslag til ændring af direktivet. Eksempelvis bygger den foreslåede definition af begrebet "investmentfunds" på indførelsen af en helt ny artikel i direktivet. Hertil kommer, at medlemsstaterne ikke er enige om, hvordan reglerne skal forstås i dag eller skal se ud i fremtiden.

Styring af en portefølje på den ene side og ventureaktiviteter på den anden er ikke sammenlignelige, da den ene aktivitet er passiv i forhold til den daglige drift af de involverede selskaber, hvorimod venturefonde deltager aktivt.

Klagerens påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at der skal ske genoptagelse for perioden 1. april 2005 til 31. december 2010 og tilbagebetaling af 3.832.443 kr. i moms.

Selskabet har leveret administrations- og forvaltningsydelser til investeringsselskaber, der må anses for omfattet af begrebet "andre institutter for kollektiv investering i værdipapirer", jf. pkt. 7 i Skatterådets bindende svar offentliggjort i SKM2008.353.SR. Selskabet udøver dermed momsfritaget forvaltning af investeringsforeninger, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f.

Begrebet "investeringsforeninger" er ikke nærmere defineret i hverken momsloven eller momssystemdirektivet. Ifølge EU-domstolen er det derfor overladt til medlemsstaterne selv at definere, hvilke foreninger der på deres område omfattes af begrebet "investeringsforeninger", idet det dog er en betingelse, at medlemsstaterne ikke derved tilsidesætter bestemmelsens formål og princippet om afgiftsneutralitet.

Formålet med bestemmelsen blev første gang beskrevet af generaladvokaten i dennes forslag til afgørelse i Abbey National-sagen, C- 169/04, og er efterfølgende gentaget af EU-domstolen i Claverhouse, C-363/05. Formålet er i henhold hertil at hindre konkurrencefordrejninger mellem investeringsinstitutter, der administreres af tredjemand, og investeringsinstitutter, der er selvforvaltede, eller som EU-Domstolen formulerer det:

"at sikre, at momsordningen er skattemæssig neutral i forhold til valget mellem direkte investeringer og investeringer gennem investeringsinstitutter".

Beføjelsen til at definere, hvilke institutter for kollektiv investering der er omfattet af fritagelsen, indebærer således ikke, at medlemsstaterne frit kan udvælge og udelukke visse institutter, jf. Claverhouse, præmis 41, idet afgrænsningen skal ske under iagttagelse af neutralitetsprincippet.

Hvad angår neutralitetsprincippet fremhæver EU-Domstolen, at dette princip er til hinder for, at erhvervsdrivende, som udfører de samme transaktioner, behandles forskelligt i henseende til betaling af moms. Videre fremgår det, at det imidlertid ikke er nødvendigt, at der er tale om identiske transaktioner. Det er således efter dette princip tilstrækkeligt, at der er tale om sammenlignelige tjenesteydelser, som konkurrer indbyrdes med hinanden.

Vigtigt er i den sammenhæng, om der er tale om leverancer, som har samme formål, som kan erstatte hinanden, og som derfor er i indbyrdes konkurrence med hinanden. Generaladvokaten skriver herom i sagen C-363/05, at det i relation til neutralitetsprincippet ikke er relevant, om selve forvaltningsydelserne kan sammenlignes med hinanden. Det relevante er derimod, om de pågældende investeringsinstitutter konkurrerer med hinanden. Det er efter generaladvokaten tilfældet, hvis "kunderne kan sammenlignes med hinanden og konkurrerer med hinanden".

Skatterådet har på baggrund af dommen i C-363/05 udtalt, at investeringsforeninger i momsmæssig henseende ikke er begrænset til investeringsforeninger defineret i skattelovgivningen. Andre institutter for kollektiv investering kan også fritages, hvis de udbyder ydelser, der er sammenlignelige med og i konkurrence med de ydelser, som traditionelle investeringsforeninger udbyder med hensyn til risikospredning i forbindelse med investering i værdipapirer.

Det indebærer, at forvaltningen af et andet investeringsinstitut kan fritages, hvis der er tale om et institut for kollektiv investering i værdipapirer, og hvis instituttet udbyder investeringer i værdipapirer, som med hensyn til risikospredning er sammenlignelige med og i konkurrence med traditionelle investeringsforeninger.

Til støtte for selskabets påstand er yderligere blandt andet anført følgende:

"Sammenlignelighed med og i konkurrence med

Det afgørende er således ikke de respektive produkters særegne karakteristika, men om produkterne af kunderne anses som alternativer, dvs. hvis kunden ikke vælger investeringsprodukt A, kan kunden i stedet vælge investeringsprodukt B. Der skal således ikke kun ske en vurdering af selve de produkter, som henholdsvis et investeringsselskab og en traditionel investeringsforening udbyder, idet produkterne skal vurderes set ud fra en investors synsvinkel, hvor der skal tages hensyn til produkternes egenskaber, prisniveau og anvendelsesformål. Hvis kunden i realiteten kan vælge mellem at investere i investeringsprodukt A, som udbydes af et investeringsselskab, og at investere i investeringsprodukt B, som udbydes af en traditionel investeringsforening, er investeringsprodukt A og investeringsprodukt B substituerbare for kunden.

For så vidt angår produkternes egenskaber, prisniveau og anvendelsesformål kan følgende konstateres:

  • For begge produkters vedkommende er der tale om finansielle produkter, der har som egenskab at sprede investors risiko i forbindelse med investering i værdipapirer og at give investor et afkast af investeringen.
  • Der er i begge tilfælde tale om aktieinvesteringer.
  • Der kan for begge produkters vedkommende være tale om høj eller lav risiko i forbindelse med investeringen. Dette fremgår blandt andet af (...), hvor (...) ligger i samme risikoklasse som investeringsforeningerne Danmark, Asien og Europæiske aktier.
  • For begge produkters vedkommende er der tale om finansielle produkter, der har som anvendelsesformål at tilbyde en investor det bedst mulige afkast (efter omkostninger) og spredning af risikoen i forbindelse med investering i værdipapirer.
  • Begge produkter er karakteriseret ved, at forvaltningen af formue varetages af ekstern forvalter, der med sin forvaltningskompetence, erfaring og specialviden på området må antages at kunne gøre det langt bedre og billigere, end investor selv kunne have gjort.
  • Begge produkttyper er relevante for og rettes mod den kundegruppe, der primært er relevant i forhold til den omhandlede sag, nemlig de institutionelle investorer. For denne kunde- gruppe udgør begge de udbudte produkttyper alternativer til selv at foretage de pågældende investeringer. Afgørende for valget er investors samlede risikoprofil, kompetencer og forventet afkast efter omkostninger. Valg af selskabsform for investeringerne har primært betydning for, hvordan investeringsinstituttet/investorerne beskattes af afkastet, og hvordan investeringerne må gennemføres. Investeringsobjekterne i traditionelle investeringsforeninger og andre investeringsinstitutter er imidlertid de samme. Det er også muligt at investere i ventureselskaber gennem investeringsforeninger, jf. tidligere.

Der er således grundlæggende tale om substituerbare produkter, der set fra en investors synsvinkel kæmper om den samme formuekrone. Enten kan en investor vælge at investere i investeringsprodukt A, som udbydes af et investeringsselskab, alternativt kan investor vælge at investere i investeringsprodukt B, som udbydes af en traditionel investeringsforening, idet der er tale om investeringsprodukter, som fremstår som reelle alternativer for investor. For investor er der således ingen forskel på at investere i enten investeringsprodukt A eller investeringsprodukt B. Der er heller ikke for investor nogen forskel på at investere direkte i et ventureselskab eller indirekte gennem en investeringsforening, idet det underliggende investeringsprodukt er det samme. Udslagsgivende for valget mellem henholdsvis de udbudte produkttyper og direkte investeringer er alene investors samlede risikoprofil og ønsket om ekstern forvaltning af en del af formuen (afkastkrav efter omkostninger). En typisk investor vil sammensætte sin portefølje, så den omfatter både investeringsforeningsbeviser, direkte investeringer og investeringer i forskellige andre former for investeringsinstitutter, herunder ventureselskaber, fonde o.l. Dette kaldes i investeringsverdenen for "asset allocation".

I et eksempel med en pensionskasse, der køber beviser i et investeringsselskab, er der ikke nogen forskel på en investering i et investeringsselskab eller en investering i en traditionel investeringsforening set ud fra pensionskassens synsvinkel, idet følgende forhold gør sig gældende for begge investeringsmuligheder:

  • Pensionskassens formål med investeringen er at investere i forskellige aktietyper, at opnå det bedst mulige afkast samt at opnå en spredning af risikoen, som de ikke kan opnå ved direkte investeringer. Samtidig ønsker pensionskassen at tilkøbe sig ekstern forvaltningskompetence, idet forvalteren med sin erfaring og specialviden på området må antages at kunne gøre det langt bedre og billigere, end pensionskassen selv kunne have gjort.
  • Pensionskassen ønsker at opnå en indirekte investering, og ønsker derfor ikke at opnå en plads i bestyrelsen m.v., ligesom pensionskassen ikke ønsker at deltage på andre måder i driften af de porteføljeselskaber, som investeringsselskabet eller en traditionel investeringsforening har placeret investeringen i. Hvis den aktive indgriben i porteføljeselskaberne havde været formålet, ville pensionskassen have foretaget investeringen direkte i porteføljeselskabet uden indblanding af investeringsselskabet.
  • Pensionskassen ville ikke være interesseret i, om der var tale om et investeringsselskab eller en traditionel investeringsforening, men ville alene være interesseret i, hvilken investering der ville give det bedste afkast, og hvordan investeringen er beskyttet.
  • Den juridiske form af investeringsinstituttet har ikke nogen betydning for pensionskassens formål med investeringen, idet den juridiske form alene er betinget af tradition, skat, afgifter og regulative hensyn (f.eks. solvenskrav).

SKAT er da også enig i, at målet for en sådan pensionskasse ikke er at få en plads i bestyrelsen eller deltage i driften af porteføljeselskaberne. SKAT er også enig i, at pensionskassen i stedet køber et produkt, hvor andre forædler porteføljeselskaberne, dvs. helt på samme måde, som når pensionskassen ikke selv deltager i porteføljeselskaberne i de traditionelle investeringsforeninger, men i stedet køber et finansielt produkt, hvor andre varetager porteføljeplejen, jf. bilag A, sagsfremstillingens s. 23, 7. afsnit.

SKAT anerkender således, at i eksemplet med pensionskassen, der køber beviser i et investeringsselskab, er der ikke nogen forskel på en investering i et investeringsselskab eller en investering i en traditionel investeringsforening set ud fra pensionskassens synsvinkel. Dette skyldes, at pensionskassen ikke på nogen måde ønsker at gribe ind i driften eller plejen af porteføljeselskaberne - og i øvrigt kan pensionskassen heller ikke gribe aktivt ind pga. visse regulative restriktioner for pensionskassers udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed.

I øvrigt kan det bemærkes, at det set ud fra pensionskassens synsvinkel er uden nogen betydning, hvorvidt investeringsselskabet måtte deltage aktivt i driften af porteføljeselskaberne, eller hvorvidt en traditionel investeringsforening måtte deltage passivt i driften af porteføljeselskaberne. Pensionskassen ville alene være interesseret i afkastet fra porteføljeselskaberne - og ikke i driften eller plejen af porteføljeselskaberne.

Da der ikke kan anses at være nogen forskel mellem en investering i et investeringsselskab og en investering i en traditionel investeringsforening set ud fra en investors synsvinkel, er der tale om produkter, som for en investor er substituerbare. Produkterne, der udbydes af et investeringsselskab, må således anses for at være sammenlignelige med og dermed i konkurrence med de produkter, som udbydes af traditionelle investeringsforeninger.

Ud over, at investeringsselskabers produkter på baggrund af ovenstående må anses for at være sammenlignelige med og i konkurrence med traditionelle investeringsforeningers produkter, skal investeringsselskaber i realiteten anses for at være ejere af aktier på samme måde som traditionelle investeringsforeninger. Alle de typer af institutter, som gruppen X1 udbyder, og som investerer i aktier, må i relation til moms sidestilles med traditionelle investeringsforeninger, da det gennemgående fællestræk for alle institutterne er, at de tilbyder investorer indirekte ejerskab af aktier - og dermed risikospredning i forhold til direkte investering i de pågældende selskaber.

Det er således vores vurdering, at de af sagen omfattede investeringsselskaber er andre institutter for kollektiv investering i værdipapirer, som udbyder ydelser, som er sammenlignelige med og i konkurrence med de ydelser, som traditionelle investeringsforeninger udbyder med hensyn til risikospredning i forbindelse med investering i værdipapirer, jf. Skatterådets vejledende udtalelse i SKM2008.353.SR, pkt. 7.

Selskabets levering af administrations- og forvaltningsydelser er således omfattet af momsfritagelsesbestemmelsen, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f.

Selskabet er herefter berettiget til tilbagebetaling af den moms, som selskabet fejlagtigt har afregnet i forbindelse med administration af investeringsselskaberne.

Afgiftsneutralitet

Til yderligere støtte for selskabets påstand har vi følgende yderligere bemærkninger:

Selskabets levering af administrations- og forvaltningsydelser til investeringsselskaberne er den samme, som de forvaltningsydelser, selskabet leverer til andre investeringsforeninger, venturefonde, hedgeforeninger eller større private og institutionelle investorer. Der laves således både løbende performance- og risikorapportering, årsrapporter og selvangivelsesinput i alle de nævnte konstellationer. Gruppen X1 laver også tredjepartsadministration for både traditionelle investeringsforeninger (f.eks. for G2) og venture/private equity fonde (G3 og G4), fordi det giver stordrift på de allerede eksisterende administrative aktiviteter.

Da de ydelser, der leveres henholdsvis til investeringsselskaberne og andre investeringsforeninger, venturefonde, hedgeforeninger eller større private og institutionelle investorer er identiske, bør ydelserne af denne grund behandles ens.

Dette fremgår da også af præmis 46 i sag C-363/05, JP Morgan Fleming Ciaverhouse Investment Trust:

"46 Hvad for det andet angår princippet om afgiftsneutralitet i det fælles momssystem, skal det bemærkes, at delle princip er til hinder for, at erhvervsdrivende, som udfører de samme transaktioner, behandles forskelligt i henseende til betaling af moms. Ifølge princippet er det imidlertid ikke nødvendigt, at der er tale om identiske transaktioner. Det fremgår nemlig af fast retspraksis, at princippet er til hinder for, at sammenlignelige tjenesteydelser, som konkurrerer indbyrdes, behandles forskelligt med hensyn til momsen."

Det er således vores opfattelse, at selskabets levering af administrations- og forvaltningsydelser momsmæssigt skal behandles ens, uanset om ydelserne leveres til et investeringsselskab eller en traditionel investeringsforening, idet der er tale om sammenlignelige ydelser, som konkurrerer indbyrdes.

Selskabet er herefter berettiget til tilbagebetaling af den moms, som selskabet fejlagtigt har afregnet i forbindelse med administration af investeringsselskaberne."

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f, at forvaltning af investeringsforeninger er fritaget for moms som en finansiel aktivitet.

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, gennemfører en bestemmelse, der nu findes i momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g, hvorefter medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

"forvaltning af investeringsforeninger, således som disse er fastsat af medlemsstaterne."

Skatterådet har i et bindende svar offentliggjort som SKM2008.353.SR udtalt følgende:

"Skatterådet finder, at udtrykket investeringsforeninger i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f) - under hensyn til det råderum for udøvelsen af medlemsstaternes skøn, som EF-domstolen har tilkendegivet i sag C-363/05 - kan anses for at omfatte:

1. Investeringsforeninger og andre institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) omfattet af UCITS-direktivet.2. Kontoførende investeringsforeninger, jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, uanset om foreningerne er omfattet af UCITS-direktivet.3. Udloddende investeringsforeninger omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 1, uanset om de er omfattet af UCITS-direktivet.4. Investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, jf. stk. 3 og 4, uanset om de er omfattet af UCITS-direktivet.5. Certifikatudstedende akkumulerende investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5a, uanset om de er omfattet af UCITS-direktivet.6. ITC'r, jf. EF-domstolens dom i sag C-363/05, Claverhouse, uanset om de er omfattet af nr. 2-5.7. Andre institutter for kollektiv investering i værdipapirer, som efter en konkret vurdering kan anses for at udbyde ydelser, som er sammenlignelige med og i konkurrence med de ydelser, som investeringsforeninger omfattet af nr. 1-6 udbyder til medlemmer, aktionærer m.fl. med hensyn til risikospredning i forbindelse med investering i værdipapirer."

Landsskatteretten lægger til grund, at SKAT ved sin afgørelse har genoptaget selskabets momstilsvar for perioden fra 1. april 2005 til 31. december 2010 i henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, men har truffet afgørelse om ikke at ændre selskabets momstilsvar.

Det fremgår, at selskabet leverer forvaltningsydelser til kollektive investeringsinstitutter, som samlet kan betegnes som venturefonde, hvis aktiviteter består i at investere i aktier og anparter i selskaber med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse. Formålet med købene er at skabe vækst i selskaberne og gøre dem modne til enten børsnotering eller salg.

Som det fremgår af Skatterådets bindende svar offentliggjort som SKM2008.353.SR, hvori Skatterådet henviser til EU-domstolens afgørelse i sagen Claverhouse, C-363/05, anses andre kollektive investeringsinstitutter end egentlige investeringsforeninger for omfattet af begrebet "investeringsforeninger" i den forstand, hvori begrebet er anvendt i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f. Forudsætningen herfor er, at disse institutter efter en konkret vurdering kan anses for at udbyde ydelser, som er sammenlignelige med og i konkurrence med de i det bindende svar i øvrigt nævnte investeringsforeninger. Det fremgår af det bindende svar, at sammenligningen med og vurderingen af konkurrencemomentet i forhold til egentlige investeringsforeninger skal foretages i relation til "risikospredning i forbindelse med investering i værdipapirer".

Selv om de omhandlede venturefonde beskæftiger sig med opkøb og deltagelse i driften af de opkøbte selskaber, lægges det til grund som ubestridt, at fondene udgør kollektive investeringsinstitutter. Landsskatteretten finder herefter, at de omhandlede venturefonde er sammenlignelige med og i konkurrence med egentlige investeringsforeninger med hensyn til risikospredning i forbindelse med værdipapirer. Selskabets levering af forvaltningsydelser til venturefondene er dermed omfattet af fritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a, jf. pkt. 7 i Skatterådets bindende svar offentliggjort som SKM2008.353.SR.

Dermed ændres SKATs afgørelse, hvilket Skatteministeriet ikke har udtalt sig imod.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter