Indhold

Afsnittet handler om de særlige regler for fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Almenvelgørende eller almennyttige formål
  • Videre kreds
  • Økonomisk trang
  • Fremherskende opfattelse
  • Fonde omfattet af LL § 7, nr. 22
  • Uddelinger med hjemmel i vedtægterne
  • Uddelinger til udenlandske organisationer
  • Konkret vurdering
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Fonde mv. og foreninger, herunder arbejdsmarkedssammenslutninger, kan fradrage uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Se FBL § 4, stk. 1 og FBL § 9, stk. 1. Prioriteringsreglen i FBL § 6 har betydning for størrelsen af fradraget. Se afsnit C.D.9.9.4 om prioriteringsreglen.

Fradrag finder sted i den indkomst, der er opgjort efter FBL §§ 3 og 8, dvs. efter bundfradrag, fradrag for driftsomkostninger og for fremført underskud fra tidligere år, fremført efter SEL § 12.

Almenvelgørende eller almennyttige formål

Begrænsningen til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål administreres i overensstemmelse med de retningslinjer, der er lagt til grund ved administrationen af bestemmelserne i LL § 8 A, LL § 12, BAL § 3, stk. 2 og SEL § 3, stk. 2. Det forhold, at en forening mv. ikke kan godkendes som almenvelgørende eller på anden måde almennyttig efter LL § 8 A, idet foreningen fx ikke kan opfylde kravet til antal gavegivere, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at foreningen ikke kan betragtes som almenvelgørende eller på anden måde almennyttig i relation til boafgiftsloven.

Efter FBL § 4, stk. 1, er det ingen betingelse, at modtageren af en uddeling har et almennyttigt formål. Det afgørende er, om den konkrete uddeling kan siges at være anvendt til et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål. Se mere nedenfor under "Konkret vurdering".

Videre kreds

For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt kræves det, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer af et objektivt præg. Formålet skal desuden komme en vis videre kreds til gode.

I betænkning om fonde afgivet af et udvalg under Justitsministeriet den 14. juli 1978 fremgår følgende vedrørende praksis omkring LL § 8 A, i relation til begrebet "en vis videre kreds": "Det må kræves, at den virksomhed vedkommende forening mv. udøver, ikke blot omfatter personer inden for et lokalt eller på anden måde stærkt begrænset område, men er til fordel for en videre kreds af personer fx i hele landet eller større dele af dette. I praksis lægges der vægt på befolkningstallet i vedkommende område."

En fond mv., som efter vedtægterne kun kan uddele til personer med tilknytning til fx en bestemt virksomhed/aktieselskab, uddeler ikke til en ubestemt videre kreds. Af Landsskatterettens praksis fremgår det, at der er nægtet fradrag efter FBL § 4, stk. 1, i sager, hvor modtagerne i henhold til fundatsen skulle være ansat i en bestemt virksomhed eller et bestemt selskab, ligesom Landsskatteretten i en ikke offentliggjort afgørelse har fastslået, at en fonds udsmykning af lokaliteter, bygninger, anlæg mv., der tilhørte en virksomhed, tilgodeså virksomhedens erhvervsmæssige interesser, idet virksomheden, som alle andre virksomheder, havde en erhvervsmæssig og økonomisk interesse i, at bygninger mv. udsmykkes. Da udsmykningerne herudover kun kom en begrænset snæver personkreds til gode (medarbejderne på virksomheden), kunne udgifterne til udsmykningen ikke anses for almennyttige. Landskatteretskendelsen, som ikke er offentliggjort, er refereret i SKM2006.533.SR

Økonomisk trang

For at et formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at støtten ydes til personer indenfor en videre kreds, der er i økonomisk trang.

Fremherskende opfattelse

Almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende, humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige.

Derimod vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for almennyttige. Se fx TfS 1989, 657 LSR, hvor en fond ikke kunne fradrage en hensættelse til studierejser, da der ikke med hensættelsen var tale om støtte til personer i økonomisk trang (almenvelgørende formål) eller støtte, der kom en videre kreds til gode (almennyttigt formål). Bidrag til sådanne organisationer kan derfor kun fradrages, hvis fradragsretten kan støttes på LL § 13, eller der er tale om en driftsudgift.

Fonde omfattet af LL § 7, nr. 22

Fonde, der er godkendt efter LL § 7, nr. 22, dvs. fonde, der er godkendt af told- og skatteforvaltningen, og hvis formål er at varetage et socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde, betragtes i relation til fondsbeskatningsloven som almennyttige. Fonde, der også har til formål at støtte andre formål end socialt og sygdomsbekæmpende arbejde, kan opnå en delvis godkendelse af told- og skatteforvaltningen. Det er en betingelse, at mindst 10 pct. af de årlige uddelinger kan godkendes som omfattet af bestemmelsen. De ydelser, som gives til andre formål, er ikke omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen i LL § 7, nr. 22. Told- og skatteforvaltningen offentliggør hvert år en liste over godkendte fonde mv. Se også afsnit C.A.2.5.2.1.

Uddelinger med hjemmel i vedtægterne

Der stilles krav om, at det almenvelgørende eller almennyttige formål skal fremgå af den uddelende fonds vedtægter for at kunne opfylde fondslovens krav til overholdelse af formålet. Det følger af FL § 6, stk. 1, nr. 3 og 8, at der i fondens vedtægt skal optages bestemmelse om fondens formål og overskudsanvendelse, ligesom det efter FL § 29, stk. 1, påhviler fondsbestyrelsen at anvende overskuddet til de formål, der er fastsat i vedtægten. Der er således et fondsretligt forbud imod at foretage uddelinger til ikke-vedtægtsmæssige formål.

Dette krav kan dog ikke opretholdes for så vidt angår arbejdsmarkedssammenslutninger omfattet af FBL § 1, stk. 1, nr. 3, eller foreninger omfattet af FBL § 1, stk. 1, nr. 2. Se TfS 1993, 587 LSR, hvor en arbejdsmarkedssammenslutning, der var omfattet af FBL § 1, stk. 1, nr. 3, blev anset for berettiget til fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller almennyttige formål efter FBL § 4, stk. 1, uanset om sådanne formål ikke fremgik af sammenslutningens vedtægter.

For foreninger omfattet af FBL § 1, stk. 1, nr. 2 eller 3, er der i øvrigt ikke noget krav om, at stifteren uigenkaldeligt skal afskære sig fra at disponere over midlerne, og foreningens medlemmer kan derfor beholde råderetten herover. Der er således ingen fondsretlige krav om, at foreningens vedtægter skal indeholde nærmere regler om overskudsanvendelse, og der stilles derfor heller ikke skatteretligt krav herom.

Uddelinger til udenlandske organisationer

Det er i almindelighed uden betydning for spørgsmålet om, hvorvidt et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt, om det udøves her i landet eller i udlandet. Det er dog som hovedregel en betingelse, at administrationen af de midler, der kommer formålet til gode, finder sted her i landet. Hvis beslutningen om, hvilke formål midler fra en fond mv. eller forening omfattet af fondsbeskatningsloven skal tjene, ligger i en udenlandsk organisation, kan støtten i almindelighed ikke anses for ydet til et almenvelgørende eller almennyttigt formål. Er der tale om midler til en udenlandsk organisation, og hvor myndighederne i det pågældende land skønner, at organisationens midler forvaltes forsvarligt, kan det være uden betydning, at administrationen ligger i udlandet.

Konkret vurdering

Uanset om der er tale om en fond mv. eller en forening, skal skattemyndighederne foretage en selvstændig vurdering af, hvorvidt formålet må anses for almenvelgørende eller almennyttigt, ligesom der skal foretages en vurdering af de enkelte uddelinger. Se udtalelsen i TfS 1994, 404 DEP, som er en kommentar til TfS 1993, 587 LSR.

Den omstændighed, at en fond mv. ifølge sine vedtægter har et almennyttigt eller almenvelgørende formål, indebærer ikke i sig selv, at en fond mv. vil kunne fradrage enhver uddeling i medfør af FBL § 4, stk. 1. Adgangen til at fradrage en uddeling efter denne bestemmelse forudsætter, at uddelingen efter en konkret vurdering i sig selv er enten almennyttig eller almenvelgørende. Se SKM2011.350.SR.

Det afgørende er ikke en formel angivelse af, at en modtager er almennyttig. Det afgørende er, om den konkrete uddeling kan siges at være omfattet af et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål. Se fx SKM2010.556.VLR om begrebet almennyttighed. Sagen vedrørte spørgsmålet om fritagelse for selvangivelsespligt efter SKL § 4, stk. 1, nr. 4. Dommen konkluderede, at en antenneforenings egentlige formål var at varetage medlemmernes økonomiske interesser. 

Se også

Se også afsnit C.D.9.4 om erhvervsmæssig indkomst og herunder afsnittet om fondsejede selskabers fradrag efter SEL § 3, stk. 4.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

TfS 1996, 314 HR

En arbejdsmarkedsorganisation havde organiseret en hjælpefond, en dispositionsfond og en uddannelsesfond. Da fondene ikke var egentlige fonde, skulle uddelinger fra disse derfor opfylde betingelserne i FBL § 4, stk. 1, og FBL § 9, stk. 1, om fradragsret for almenvelgørende eller almennyttige uddelinger. Da en ubestemt videre kreds ikke kunne komme i betragtning som modtagere af uddelinger fra hjælpefonden og uddannelsesfonden, og da udbetalingerne havde nær sammenhæng med fagforeningsmæssige formål, kunne uddelingerne fra disse fonde ikke fradrages ved indkomstopgørelsen.

Landsretsdomme

SKM2010.556.VLR

Spørgsmålet i sagen var, om en antenneforening opfyldte betingelserne i SKL § 2, stk. 1, nr. 5, for at være fritaget for selvangivelsespligt, herunder om foreningen udelukkende var almennyttig. Landsretten lagde til grund, at foreningens aktiviteter i det væsentligste drejede sig om at skaffe medlemmerne fordele i form af rabatter og billigst mulige ydelser inden for leverance af radio- og tv-programmer, internet og telefoni. Selv om foreningen i vedtægtens formålsbestemmelse betegnede sig som almennyttig, lagde landsretten derfor til grund, at det egentlige formål med foreningen er at varetage økonomiske interesser for medlemmerne. Efter en naturlig sproglig forståelse af ordet almennyttig og efter forarbejderne til bestemmelsen i SKL § 2, stk. 1, nr. 5, 2. pkt., fandt landsretten på denne baggrund ikke, at antenneforeningen havde bevist, at foreningens formål udelukkende er almennyttigt. Den omstændighed, at antenneforeningen i henhold til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed er forpligtet til at sikre fordeling af DR1, DR2 og TV2, kunne ikke føre til, at foreningens formål i skatteretlig henseende skulle anses for udelukkende almennyttigt.

SKM2003.15.ØLR

Sagen vedrørte en fond, hvis midler skulle anvendes til støtte ved uddannelse af civile erhvervsflyvere, herunder efteruddannelse af private flyvere, der ønsker erhvervsmæssig uddannelse. Vedtægterne indeholdt herudover ikke nogen begrænsning i den kreds, der var berettiget til at modtage støtte, og fondens formål måtte herefter anses for at komme en vis videre kreds til gode. Da uddannelsesformålet ikke knyttede sig til en bestemt virksomhed, forening eller lignende, men sigtede mod at danne grundlag for et bestemt erhvervsmæssigt virke, måtte formålsbestemmelsen i sin helhed anses for at være almennyttig.

Byretsdomme

SKM2010.276.BR

En fond havde en række formål, der ubestridt var almenvelgørende eller almennyttige i henhold til BAL § 3, stk. 2. Herudover havde fonden nogle formål, som retten fandt ikke opfyldte denne betingelse. Retten bemærkede, at det efter ordlyden af BAL § 3, stk. 2, måtte antages, at afgiftsfritagelsen hviler på en forudsætning om, at fondens formål udelukkende er almenvelgørende eller i øvrigt almennyttigt. Da fondens formål ikke var udelukkende almenvelgørende eller almennyttige, fandt retten, at fonden ikke kunne fritages for boafgift og frifandt derfor Skatteministeriet. (Klagen vedrører fritagelse for boafgift i BAL § 3, stk. 2.)

Landsskatteretskendelser

SKM2006.166.LSR

Landsskatteretten fastslog, at en erhvervsdrivende fond, der havde til formål at fremme succesfuld anvendelse af aluminium, ikke var berettiget til fradrag for hensættelser efter FBL § 4, stk. 4, da fondens formål ikke kunne anses for almennyttigt. Ved vurderingen blev der lagt vægt på ordlyden af fondens fundats, hvoraf det fremgik, at formålet var at fremme "succesfuld anvendelse af aluminium og derigennem fremme en god erhvervsmæssig udvikling".

TfS 1996, 511 LSR

En arbejdsgiversammenslutnings uddelinger gennem en hjælpefond til medlemmerne ansås ikke for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, og uddelingerne kunne derfor ikke fradrages efter FBL § 4, stk. 1.

TfS 1993, 587 LSR

En arbejdsmarkedsorganisation havde til formål at varetage medlemmernes økonomiske, faglige og sociale interesser. Ydelserne fra forbundet kunne efter vedtægterne kun gives til medlemmerne. Landsskatteretten fandt, at der ikke i fondsbeskatningsloven var holdepunkter for en indskrænkende fortolkning, hvorefter et almennyttigt formål skulle fremgå af vedtægterne, og anerkendte uddelingerne som fradragsberettigede for forbundet.

Skatterådet

SKM2019.117.SR

Skatterådet bekræftede, at en almennyttig fond kunne foretage fradrag for omkostninger som en intern uddeling i forbindelse med erhvervelse af fast ejendom til brug for fondens almennyttige formål. Derudover bekræftede Skatterådet, at fonden kunne foretage fradrag for hensættelse med et beløb svarende til den opgjorte ejendomsavance ved afståelse af fondens nuværende ejendom med henblik på senere køb af ejendom til brug for understøttelse af fondens almennyttige virke.

SKM2018.211.SR

Skatterådet bekræftede, at et lån ydet på særlige vilkår fra en forening til en selvejende institution er en pengefordring omfattet af kursgevinstlovens § 1, og at lånet ikke er omfattet af kursgevinstlovens § 4. Skatterådet bekræftede videre, at foreningen er omfattet af kursgevinstlovens § 25, stk. 3, vedrørende lånet til den selvejende institution.

Skatterådet bekræftede, at en hel eller delvis eftergivelse af det ydede lån fra foreningen til den selvejende institution kan betragtes som en uddeling omfattet af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, og at uddelingsfradraget udgør kursværdien på eftergivelsestidspunktet for udlånet.

SKM2018.145.SR

Skatterådet bekræftede, at Fonden kunne betragtes som en kulturinstitution i relation til ligningslovens § 8 S. Skatterådet bekræftede endvidere, at Boet efter A skattemæssigt havde fradrag for midler overført til Fonden efter reglerne i ligningslovens § 8 S. Sidst kunne Skatterådet bekræfte, at Fonden havde et almennyttigt formål efter fondsbeskatningsloven.

SKM2016.305.SR

Skatterådet bekræftede, at fondens uddeling af "X-Arkitekturpris" var en fradragsberettiget almennyttig uddeling efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

SKM2016.17.SR

Skatterådet bekræftede, at en erhvervsdrivende fond, der havde til formål at opføre og udleje bygninger til en højskole, ansås for almennyttig. Skatterådet lagde vægt på, at fondens virke var at tilgodese kulturelle- og undervisningsformål, som var åben for en videre kreds, og at fonden som sit primære og sekundære formål skulle anlægge og opføre mv. bygninger til X samt støtte den pågældende højskole, og dernæst støtte almennyttige og kulturelle formål i kommunen.

SKM2014.108.SR

Skatterådet bekræftede, at en fond har et almennyttigt formål. Hertil lagde Skatterådet vægt på fondens vedtægter, hvorefter fonden har til formål at støtte og afholde almennyttige og kulturelle aktiviteter i X Kommune, og i tilfælde af fondens opløsning skulle et eventuelt overskud udloddes i overensstemmelse med fondens almennyttige formål. 

SKM2013.244.SR

Skatterådet bekræftede, at en fond ud fra dens vedtægter har et almennyttigt formål.

SKM2012.192.SR

Skatterådet accepterede, at en fond kunne fradrage tab på udlån eller egenkapitalinvesteringer i en konkret situation, hvor det var fondens formål at udlåne og investere i risikobetonede sociale iværksættervirksomheder.

SKM2011.350.SR

Skatterådet bekræftede, at en fond ud fra formålsbestemmelsen kunne betragtes som almennyttig. Fondens uddelinger skulle dog vurderes konkret for at kunne afgøre, hvorvidt uddelingen kunne fradrages efter FBL § 4.

SKM2011.232.SR

Skatterådet fandt, at en fond kunne fradrage udgiften til at købe og opføre to ejendomme som en intern uddeling efter FBL § 4, stk. 1. Bygningerne skulle opføres som led i et projekt, der havde til formål at give personer med spastisk lammelse en almindelig hverdag. Bygningerne skulle dels indrettes med en række beboelseslejemål med henblik på udlejning til personer både med og uden spastisk lammelse, dels indrettes med erhvervslejemål med henblik på udlejning til fx supermarkedsdrift.

SKM2011.66.SR

En fonds formål, som var at fremme beskyttelsen af naturmiljøet mod udledning af partikler, fx CO2, fra produktion af energi, kunne efter vedtægterne opnås ved opkøb af CO2-kvoter og oprindelsesgarantier. Sigtet med køb af CO2-kvoter og oprindelsesgarantier var at sikre en CO2-reduktion ud over CO2-reduktionsmålet i EU og FN samt at påvirke udbygningen af VE-anlæg. Skatterådet fandt, at der herved var tale om almennyttige uddelinger i overensstemmelse med fondens formål, som kunne fradrages efter FBL § 4, stk. 1.

SKM2010.391.SR

En fonds formål var på forskellig måde at støtte videnskabelig forskning i relation til x og x-sygdomme. Et sådant formål faldt klart ind under området for formål af almennyttig karakter efter FBL § 4, stk. 1, og er derfor ikke omfattet af § 4, stk. 2, der handler om uddelinger til andre vedtægtsmæssige formål. Dette gælder også for hæderspriser, der uddeles til personer, som har udmærket sig ved fremragende bidrag til europæisk x-forskning.

SKM2010.322.SR

Sagen drejede sig om, hvorvidt en fond kunne fradrage købesummen for en fast ejendom som en almennyttig (intern) uddeling efter FBL § 4, stk. 1, eller om købet måtte anses for en ren formuedisposition. Fonden havde ifølge fundatsen bl.a. til formål at yde støtte til slægtninge af stifteren og til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Fonden påtænkte at erhverve en fast ejendom, der var beliggende i udlandet, og som i arkitekturmæssig henseende var anerkendt for at være unik. Hovedformålet med købet af ejendommen var bl.a. at sikre, at ejendommen løbende blev tilset og vedligeholdt ordentligt. Samtidig var formålet at skabe mulighed for, at kunstnere, arkitekter og studerende med interesse for arkitektur kunne få mulighed for vederlagsfrit at anvende ejendommen i kortere eller længere perioder. Ved afgørelsen af, om et køb af ejendommen ville blive anset for en (fradragsberettiget) uddeling eller en ren formuedisposition, lagde Skatterådet vægt på, at fonden først kunne anses at realisere sit formål, når den gav de omtalte kunstnere og arkitekter m.fl. adgang til at anvende ejendommen, og ikke allerede når den erhvervede ejendommen. Skatterådet fandt således, at købet af ejendommen skulle anses for en disposition, hvorved fonden ville bringe sig i stand til at varetage sine formål, men ikke som en realisering af formålet. Købesummen skulle derfor behandles som en formuedisposition og ikke som en fradragsberettiget uddeling.

Formuedisposition.

SKM2006.533.SR

Skatterådet har meddelt, at en kunstfonds erhvervelse af kunst mv. for at forskønne/udsmykke nærmere angivne lokaliteter på en erhvervsvirksomhed var at betragte som en intern ikke-almennyttig uddeling fra fonden. Fonden kunne derfor ikke aktivere udgifterne til at erhverve kunstværkerne med henblik på afskrivning efter AL §§ 44 A og 44 B.

TfS 1994, 432 LR

En arbejdsgiversammenslutnings uddelinger gennem en hjælpefond til medlemmerne ansås ikke for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, og uddelingerne kunne således ikke fradrages efter FBL § 4, stk. 1.

TfS 1990, 278 LR

En fond, der havde til formål at yde støtte til forsknings- og uddannelsesaktiviteter i tilknytning til en læreanstalt, kunne ikke fradrage købesummen for en ejerlejlighed, der skulle stilles til rådighed for gæsteprofessorer, som en uddeling efter FBL § 4, stk. 1. Derimod ansås udgifterne vedrørende ejerlejligheden i den periode, hvor en gæsteprofessor havde lejligheden til rådighed, som en fradragsberettiget uddeling. Se FBL § 4, stk. 1.

TfS 1988, 554 SD

En fond, der efter sin fundats havde til formål at erhverve og bevare et bestemt slot, kunne ikke generelt anses som almenvelgørende eller på anden måde almennyttig, hvilket ikke udelukkede, at nærmere angivne uddelinger kunne have denne karakter. (Slotsafgørelsen)

Afgørelsen er stadfæstet af Landsskatteretten, hvis afgørelse ikke er offentliggjort.