Indhold

Dette afsnit handler om reglerne for skattepligt til Danmark, hvis fondens ledelse er her i landet.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Indtræden af skattepligt
  • Lov nr. 1723 af 27. december 2018 - udvidelse af skattepligt
  • Ophør af skattepligt
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv..

Se også

Se også afsnit C.D.9.2 om skattepligtens indtræden, ophør og overgang til anden form for skattepligt.

Regel

Fonde, mv. og andre selvejende institutioner, der er oprettet i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, hvis fondens eller den selvejende institutions ledelse har sæde her i landet. Se FBL § 1, stk. 1, nr. 4. Skattepligten indtræder uafhængigt af, hvor fonden, mv. eller den selvejende institution er skattemæssigt hjemmehørende.

Fonde og andre selvejende institutioner, der er oprettet i udlandet, men reelt ledes fra Danmark, sidestilles i skattemæssig henseende med fonde, som er oprettet og registreret efter fondslovenes bestemmelser.

Hvorvidt ledelsen har sæde her i landet er en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med, hvor og hvem der tager beslutningerne i fonden eller den selvejende institution. Der lægges især vægt på beslutninger forbundet med den daglige ledelse. Fonden eller den selvejende institution vil derfor ofte blive anset for hjemmehørende i Danmark, når fondens administrator har sæde her i landet.

Hvis bestyrelsen reelt står for den daglige ledelse, eller hvis der ikke er en daglig ledelse, kan det sted, hvor bestyrelsen træffer sine beslutninger, tillægges betydning.

Se også afsnit C.D.1.1.1 for mere om vurderingen af ledelsens sæde.

Selvom et flertal af fondens bestyrelsesmedlemmer er hjemmehørende i Danmark, medfører det ikke nødvendigvis, at fonden anses for hjemmehørende i Danmark, hvis det kan godtgøres, at beslutninger forbundet med fondens daglige ledelse faktisk træffes i udlandet. Se også afsnit C.D.1.1.1.5 om retsvirkninger af, at selskabet er hjemmehørende her i landet

Indtræden af skattepligt

Indgangsværdier mv. fastsættes efter reglerne i SEL § 4 A. Se FBL § 2, stk. 5. Det samme gælder, hvis Danmark efter bestemmelserne i en DBO får beskatningsretten som domicilstat til en fond mv.

Lov nr. 1723 af 27. december 2018 - udvidelse af skattepligt

Ved lov nr. 1723 af 27. december 2018 er FBL § 1, stk. 1, nr. 4, blevet ændret.

Regel

Hvis en fond, trust eller anden selvejende institution er oprettet i udlandet, men har ledelsens sæde i Danmark, er den omfattet af skattepligten i fondsbeskatningsloven. Det gælder både når trusten i såvel udlandet som Danmark anses for et selvstændigt skattesubjekt og når trusten i udlandet anses for et selvstændigt skattesubjekt og i Danmark anses for transparent.

Det gælder dog ikke, hvis indkomsten er omfattet af LL § 16 K eller der er betalt afgift efter reglen i FBL § 3 A eller 3 C.

Se FBL § 1, stk. 1, nr. 4.

Hvilke udenlandske trusts beskattes?

Fonde, trusts og andre selvejende institutioner, der er oprettet i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, beskattes efter reglerne i fondsbeskatningsloven, hvis de har ledelsens sæde i Danmark. Det gælder uanset, hvor trusten m.v. er indregistreret.

Har en udenlandsk trust ledelsens sæde i Danmark, skal den beskattes efter fondsbeskatningsloven i følgende tilfælde:

  • Både udlandet og Danmark anser trusten for et selvstændigt skattesubjekt.

  • Udlandet anser trusten for et selvstændigt skattesubjekt, men efter dansk skattepraksis anses trusten for transparent.

Trusts stiftet i udlandet med ledelsens sæde i Danmark, beskattes dog ikke efter fondsbeskatningsloven, hvis en af følgende situationer foreligger:

  1. Indkomsten i trusten beskattes efter LL § 16 K.

  2. Der er betalt indskudsafgift af kapitalen i trusten efter FBL § 3 A.

  3. Der er betalt båndlæggelsesafgift af kapitalen i trusten efter FBL § 3 C.

Hvornår har en udenlandsk trust ledelsens sæde i Danmark?

For at en trust m.v. kan anses for at have ledelsens sæde i Danmark, er det afgørende, at den daglige ledelse af trusten sker her i landet. Vurderingen af, om en trust må anses for at have ledelsens sæde her i landet, svarer til den vurdering, der generelt foretages i forhold til selskaber og fonde.

Afgørelsen af, om en trust m.v. har ledelsens sæde her i landet, beror således på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet. 

Der skal først og fremmest lægges vægt på, om beslutninger forbundet med den daglige ledelse træffes fra Danmark.

Den udenlandske trust m.v. vil derfor ofte blive anset for at have ledelsens sæde i Danmark, når administrator har kontor eller er bosiddende i Danmark.  

Hvornår har reglerne virkning fra?

Ændringen har virkning for indkomstår, der begynder fra og med den 3. oktober 2018. For en trust, der som følge af ændringerne bliver skattepligtig til Danmark, anses aktiver og passiver for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien den første dag under dansk skattepligt. SEL § 4 A finder tilsvarende anvendelse, idet den første dag under dansk skattepligt, anses for tilflytningstidspunktet.

Ophør af skattepligt

Beskatning ved ophør af skattepligt her til landet, fordi ledelsens sæde flytter fra Danmark, følger de almindelige regler for ophør. Se SEL § 5.

Det samme gælder, hvis Danmark efter bestemmelserne i en DBO må opgive beskatningsretten som domicilstat til en fond mv.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Skatterådet

xSKM2020.308.SRx

xDet ønskedes bekræftet, at spørgers formue ikke var definitivt og effektivt udskilt fra stifterens formuesfære, og at spørger således ikke skulle anses for at være et selvstændigt skattesubjekt i henhold til dansk skattelovgivning. Dette kunne bekræftes, da det var oplyst, at stifteren kunne få penge fra trusten og til, at stifteren kunne udpege nye medlemmer til "Protector Committee".  

Det ønskedes desuden bekræftet, at spørger ikke havde ledelsens sæde i Danmark, og at spørger således ikke var omfattet af dansk skattepligt. Den daglige ledelse af spørger blev foretages af trustee, som ikke var hjemmehørende i Danmark dog således, at Protector Committee i visse tilfælde skulle konsulteres forud for en beslutning. Protector Committee afholdt ikke bestyrelsesmøder eller andre møder her i landet, ligesom alle beslutninger vedrørende spørger blev truffet uden for Danmark. Komitéens eneste tilknytning til Danmark var således, at stifteren var fra Danmark, og at to i Danmark bosiddende personer var medlem af komitéen. Ud fra de foreliggende oplysninger var det opfattelsen, at den udpegede trustee udøvede den daglige ledelse af trusten, og at ledelsen blev udøvet fra udlandet. Når der dertil hensås til, at trustens stifter og begunstigede var hjemmehørende i udlandet, og det var oplyst, at alle beslutninger vedrørende trusten blev truffes uden for Danmark - både af trustee og Protector Committee - havde trusten ikke ledelsens sæde i Danmark og var derfor ikke skattepligtig til Danmark i henhold til fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4.x

xSKM2020.307.SRx

xDet ønskedes bekræftet, at spørgers formue ikke var definitivt og effektivt udskilt fra stifterens formuesfære, og at spørger således ikke skulle anses for at være et selvstændigt skattesubjekt i henhold til dansk skattelovgivning. Dette kunne bekræftes, da det var oplyst, at stifteren kunne få penge fra trusten og til, at stifteren kunne udpege nye medlemmer til "Protector Committee".

Det ønskedes desuden bekræftet, at spørger ikke havde ledelsens sæde i Danmark, og at spørger således ikke var omfattet af dansk skattepligt. Den daglige ledelse af spørger blev foretages af trustee, som ikke var hjemmehørende i Danmark dog således, at Protector Committee i visse tilfælde skulle konsulteres forud for en beslutning. Protector Committee afholdt ikke bestyrelsesmøder eller andre møder her i landet, ligesom alle beslutninger vedrørende spørger blev truffet uden for Danmark. Komitéens eneste tilknytning til Danmark var således, at stifteren var fra Danmark, og at en i Danmark bosiddende person var medlem af komitéen. Ud fra de foreliggende oplysninger var det opfattelsen, at den udpegede trustee udøvede den daglige ledelse af trusten, og at ledelsen blev udøvet fra udlandet. Når der dertil hensås til, at trustens stifter og begunstigede var hjemmehørende i udlandet, og det var oplyst, at alle beslutninger vedrørende trusten blev truffes uden for Danmark - både af trustee og Protector Committee - havde trusten ikke ledelsens sæde i Danmark og var derfor ikke skattepligtig til Danmark i henhold til fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4.x

SKM2020.9.SR

Spørger, hvis amerikanske mand i sin tid oprettede en amerikansk trust, ønskede bekræftet, at efter lov nr. 1723 af 27. december 2018, kunne trusten ikke anses for skattepligtig til Danmark. Spørger var fra stiftelsen trustee, og var stadig efter stifterens død trustee, og spørger var nu blevet fuldt skattepligtig til Danmark. Trusten overgik ved stifterens død til at blive transparent i forhold til spørger, da benificienterne var stifterens og spørgers mindreårige hjemmeboende børn under 18 år. Da trusten ansås for et selvstændigt skattesubjekt i USA, og spørger var trustee, var spørgsmålet, om trusten havde ledelsens sæde i Danmark, jf. fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Henset til at spørger, der var bosiddende her i landet, var trustee, at det var trustee, som besluttede om der fx skulle foretages uddelinger fra trusten, at det var trustee, som besluttede, hvilken trustmanager trusten skulle anvende, at det var trustee, som kunne fastsætte under hvilke betingelser trustmanageren skulle forvalte trustens midler, og hvilken risikoprofil trusten skulle have, havde trusten fast driftssted i Danmark, uanset at det var oplyst, at spørger underskrev alle dokumenter om investeringer, når hun var på ferie i USA.

SKM2019.389.SR

Skatterådet bekræftede, at den omhandlede engelske trust skulle anses for at have ledelsens sæde i Danmark, således at beskatningen skulle ske efter reglerne i fondsbeskatningsloven. Skatterådet kunne på denne baggrund bekræfte, at den herboende begunstigede ikke skulle beskattes af løbende afkast eller indtægter af trustkapitalen, men derimod alene skulle beskattes af udlodninger fra trusten som personlig indkomst, der medregnes med 80 pct. af uddelingsbeløbet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. LL § 7 V.

SKM2019.293.SR

Skatterådet bekræftede, at en Familiefond Foundation, som havde hjemsted i Panama, skulle kvalificeres som transparent. Skatterådet bekræftede desuden, at spørgers deltagelse i bestyrelsesmøder for samme Familiefond Foundation via telefon fra Danmark, ikke havde betydning for fondens skattepligt til Danmark, da den ikke fik ledelsens sæde i Danmark, jf. FBL § 1, stk. 4.