Dato for udgivelse
25 May 2012 08:36
SKM-nummer
SKM2012.317.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
12-046846
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Afkald på indtægt, dispositivt afkald, resultatkontrakt, bonus
Resumé

Skatterådet bekræfter, at en årlig afdelingsbonus ikke skal beskattes hos spørger, når den omfattes af en selvstændig resultatkontrakt for afdelingen og skal anvendes til gavn for alle medarbejderen i omhandlede afdeling.

Skatterådet bekræfter videre, at når omhandlede afdelingsbonus skal anvendes til biografture, teaterture og lignende arrangementer for medarbejderne, vil værdien heraf kun skulle beskattes, såfremt den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere overstiger (bagatelgrænsen for mindre personalegoder) et grundbeløb på 1.000 kr. Skatterådet kan imidlertid ikke ud fra de foreliggende omstændigheder vurdere, hvorvidt dette vil være tilfældet. Det beror på en konkret vurdering for hver enkelt medarbejder.

Hjemmel

Statsskatteloven § 4

Reference(r)

Statsskatteloven § 4

Henvisning

Ligningsvejledningen 2012-1, almindelig del, afsnit A.A.1.3.10

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-1, afsnit C.A.5.2.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-2, afsnit C.A.1.2.1.


Spørgsmål:

  1. Er omhandlede årlige afdelingsbonus skattepligtig for spørger, når den omfattes af en selvstændig resultatkontrakt for afdelingen, og i givet fald skal benyttes til gavn for medarbejderne i spørgers afdeling?
  2. Er der nogen skattemæssige bindinger for de medarbejdere, der modtager tilskud indenfor et loft på max. 1.000 kr. årligt?

Svar:

  1. Nej
  2. Se sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er ansat som afdelingschef i X.

Spørger har tidligere indgået resultatkontrakter, hvor eventuel bonus tilfaldt spørger personligt.

Der er imidlertid nu indgået 2 selvstændige resultatkontrakter dels mellem ledelsen i X og spørger og dels mellem ledelsen og spørgers afdeling, hvor spørger som afdelingschef indgår en resultatkontrakt på vegne af afdelingen.

I resultatkontrakten for afdelingen er det bl.a. anført, at såfremt de heri fastsatte mål opnås, kan der tilfalde afdelingen en bonus, der maksimalt kan udgøre 30.000 kr. Denne bonus skal anvendes til fælles arrangementer udenfor arbejdstiden for at styrke den sociale kapital.

Der er ca. 50 personer i spørgers afdeling og som er fordelt på tre adresser i regionen, så der er behov for dette.

De penge kontrakten årligt indbringer - max. 30.000 kr. - skal således anvendes som tilskud til en eller flere kulturelle oplevelser årligt, åben for deltagelse af alle afdelingens medlemmer. Det vil ofte være en teatertur eller en tilsvarende aktivitet. Alt foregår i fritiden. Puljen - i praksis en konto på arbejdspladsen - bestyres af afdelingens Arbejdsmiljøgruppe.

Spørger har indgået egen resultatkontrakt med ledelsen, hvoraf fremgår, at eventuel bonus maksimalt kan udgøre 10 kr.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørger har ikke anført bemærkning hertil.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at den omhandlede årlige afdelingsbonus ikke er skattepligtig for spørger, når resultatkontrakten er indgået mellem ledelsen og afdelingen, og skal anvendes til brug for samtlige medarbejdere i spørgers afdeling.

Lovgrundlag

Efter statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægt, herunder arbejdsindkomst, uanset om indtægten hidrører her fra landet eller fra udlandet og som udgangspunkt uanset fremtrædelsesformen, hvis der ikke i lovgivningen i øvrigt er gjort positive undtagelser herfra.

En skattepligtig indtægt skal som hovedregel medregnes ved indkomstopgørelsen på tidspunktet for den endelige retserhvervelse.

I ligningsvejledningens 2012-1, Alm. Del, afsnit A.A.1.3.10, er det om afkald på indtægt bl.a. anført at:

..."En skattepligtig indtægt skal som hovedregel medregnes ved indkomstopgørelsen på tidspunktet for den endelige retserhvervelse. Er der først erhvervet ret til en indtægt, kan et efterfølgende afkald på at modtage indtægten normalt ikke tillægges skattemæssig betydning..."

Hvis der gives afkald på en indtægt forud for tidspunktet for den endelige retserhvervelse, skal der normalt ikke ske beskatning. Beskatning indtræder dog, hvis modtageren i forbindelse med afkaldet træffer beslutning om, hvordan indtægten skal anvendes (dispositivt afkald). Det er således en forudsætning for skattefriheden, at der gives et blankt afkald overfor den, der skulle have udredet vederlaget.

Såfremt der gives afkald på en indtægt mod at indtægten i stedet videregives til andre formål, vil der skatteretligt være tale om dispositivt afkald, hvilket ikke umiddelbart giver skattefrihed for indtægten, idet det således er modtager, der bestemmer, hvad indtægten skal bruges til.

I modsætning hertil står således det såkaldte blanke afkald, hvor modtageren af en indtægt, fx en skuespiller optræder gratis for en velgørende forening. Der er det på forhånd bestemt, og af andre, hvem indtægten skal tilfalde, hvorimod beskatning skal ske, såfremt en skuespiller optræder "gratis" mod, at der betales et beløb til et af skuespilleren nærmere angivet formål. Der bliver der tale om et dispositivt afkald.

Praksis

I SKM2011.112.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at vederlag modtaget for afholdelse af foredrag ikke skal beskattes hos spørger, idet spørger disponerer over vederlaget ved i stedet at ønske dette doneret til en velgørende institution. Der er således tale om et dispositivt afkald på indtægt, der beskattes hos den, der disponerer over vederlaget.

I SKM2010.489.LSR fandt Landsskatteretten at medarbejderes afkald på løn med henblik på at yde bidrag til velgørende formål ikke kunne anses for et blankt afkald med den konsekvens, at beløbet var skattefrit for medarbejderen

I SKM2007.172.LSR anså Landsskatteretten en spilleragent for rette indkomstmodtager af honorarer, som han modtog fra fodboldspillere, som han var agent for, uanset at han påtænkte at give afkald på beløbene til fordel for et af ham ejet selskab. Afkaldet måtte anses for dispositivt, idet han i forbindelse med afkaldet havde bestemt, hvordan beløbene skulle anvendes.

I SKM2006.322.SR fandt Skatterådet, at en forfatter ikke kunne give afkald på 50 % af rettighederne til en bog, til fordel for en navngiven fond, uden at afkaldet udløste beskatning, idet der var tale om et dispositivt afkald.

Begrundelse

I nærværende sag drejer spørgsmålet sig om, hvorvidt spørger skal beskattes af den omhandlede afdelingsbonus, jf. resultatkontrakten for 2012.

Spørger har for tidligere år haft en resultatkontrakt, hvor han fik bonus, men fra og med 2012 er der dels indgået en resultatkontrakt for spørger og dels en resultatkontrakt for afdelingen.

Det følger af de almindelige gældende principper for rette indkomstmodtager, at skattepligten for en indkomst påhviler den juridiske eller fysiske person, der har erhvervet retlig adkomst til at oppebære indkomsten.

Som tidligere nævnt, er det i Skatteministeriets ligningsvejledning, alm. Del, afsnit A.A.1.3.10 anført, at

"...Hvis der gives afkald på en indtægt forud for tidspunktet for den endelige retserhvervelse, skal der normalt ikke ske beskatning. Det er således en forudsætning for skattefriheden, at der gives et blankt afkald overfor den, der skulle have udredet vederlaget..."

Der er nu indgået en resultatkontrakt mellem ledelsen i X og spørgers afdeling som helhed, og hvor spøger alene indgår kontrakten på vegne af afdelingen. Herudover har spørger sin egen resultatkontrakt.

Spørgsmålet er derfor, om spørger kan anses for at have givet afkald på indtægt til fordel for andre eller om han som leder af afdelingen har mulighed for at indgå en resultatkontrakt om bonus, uden at dette betragtes som dispositivt afkald.

Da det forudsættes, at den indgåede resultatkontrakt mellem ledelsen og spørgers afdeling er reel, således at det ikke blot er spørgers egen bonus, der er afsat i en særlig kontrakt på spørgers foranledning, men at det ligeledes er ledelsens ønske, at det er afdelingen som helhed, der optjener bonus, er det Skatteministeriets opfattelse, at der ikke foreligger dispositivt afkald.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med nej.

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at der ikke er nogen skattemæssige konsekvenser for medarbejderne, der modtager en andel af omhandlet bonus, når andelen heraf for den enkelte medarbejder ikke overstiger et årligt beløb på 1.000 kr.

Lovgrundlag

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.

Efter ligningslovens § 16 skal personalegoder som udgangspunkt værdiansættes til markedsværdien.

Personalegoder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på 3.000 kr. årligt jf. LL § 16, stk. 3, Beløbet reguleres efter PSL § 20, således at det udgør 5.500 kr. i 2012. Der skal være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse. Dvs., at goderne kun falder ind under grundbeløbet, når det hovedsageligt er af hensyn til det konkrete arbejde, at arbejdsgiveren har stillet dem til rådighed. I nærværende sag er der, efter Skatteministeriets opfattelse ikke tale om arbejdsrelaterede personalegoder, hvorfor denne bestemmelse ikke finder anvendelse.

Personaleplejefritagelsen:

I Skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 punkt 12.4.2, fremgår det at:

..."goder uden væsentlig økonomisk værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i personalepleje, fx kaffe-, kantine-, kunst- eller lignende ordninger ikke er omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 16 og derfor ikke er skattepligtige.

Det afgørende for, om noget falder udenfor for § 16 er således, om der er tale om;

  • Et gode uden væsentlig økonomisk værdi og
  • At det ydes på arbejdspladsen
  • Som led i almindelig personalepleje

Ved den såkaldte personaleplejefritagelsesregel skal der som en af betingelserne for skattefritagelse, være tale om at godet ydes på arbejdspladsen. Allerede fordi de sagen omhandlede sociale arrangementer i sagens natur ikke finder sted på arbejdspladsen vil arbejdsgivers betaling for medarbejdernes deltagelse i disse arrangementer ikke af den grund være skattefrit, som nævnt i ovennævnte cirkulære.

Almindelig skovtur/ firmaarrangementer:

Praksis for at man, uden skattepligt for medarbejderne, kan lave firmaarrangementer udenfor arbejdsstedet i form af firmaskovture, julefrokoster mv. uden fagligt indhold er, at disse alene er afholdt i et rimeligt omfang og varighed. Det samme gælder også ved arrangementer på restauranter eller lign. Der kan være eksempler på julefrokoster og sommerfester, der er så omfattende, at de ikke vil kunne være skattefrie.

Ud over en årlig julefrokost og en årlig sommerfest, accepteres det efter praksis også, at firmaet holder en skovtur for medarbejderne. Ligesom ved julefrokosten og sommerfesten er skattefriheden afhængig af, at skovturen eller dagsudflugten er af et rimeligt omfang og varighed uden for arbejdspladsen. Udgifterne til et sådant arrangement skal således være i et naturligt omfang i forhold til arrangementets art og størrelse.

De i sagen omhandlede arrangementer vil imidlertid, efter Skatteministeriets opfattelse, ikke kunne anses for firmaarrangementer, da arrangementer ikke vil finde sted på arbejdspladsen, og ikke vil være uden væsentlig økonomisk værdi, hvorfor personaleplejefritagelsesreglen heller ikke af disse grunde finder anvendelse.

Ved lov nr. 554 af 1. juni 2011 er der vedtaget endnu en bagatelgrænse for beskatning af personalegoder. Den nye bagatelgrænse har virkning fra og med indkomståret 2011. Efter den nye bagatelgrænse er det ikke en betingelse, at godet i overvejende grad er til brug for arbejdet.

Den nye bagatelgrænse for mindre personalegoder gælder ved siden af bagatelgrænsen for særligt arbejdsrelaterede personalegoder, idet et personalegode dog ikke kan omfattes af begge bagatelgrænser.

Bagatelgrænsen for mindre personalegoder fremgår af ligningslovens § 16, stk. 3, 3 pkt., hvorefter goder, herunder julegaver i form af naturalier, kun beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr.

Personalegoder værdiansættes således som hovedregel til markedsværdien på overdragelsestidspunktet. Markedsværdien er den værdi, som det må antages at koste modtageren at anskaffe godet i almindelig fri handel, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

Som tidligere nævnt, blev der ved lov nr. 554 af 1. juni 2011, og med virkning fra og med indkomståret 2011, indført en såkaldt bagatelgrænse for mindre personalegoder.

Det betyder, at goder, herunder julegaver i form af naturalier, kun beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr. pr. år. (2012: 1.000 kr.). Hvis den samlede værdi af personalegoderne overstiger beløbsgrænsen på 1.000 kr., bliver medarbejderen beskattet af værdien af alle goderne og ikke kun det overskydende beløb.

I Skatteministeriets juridiske vejledning, 2012-1, afsnit C.A.5.2 er det om omhandlede bagatelgrænse bl.a. anført:

..."Som eksempel på goder, der kan være omfattet, kan nævnes mindre gaver og påskønnelser i form af blomster, vin og chokolade, arbejdsgiverens betaling af en ansats deltagelsesgebyr til et motionsløb, adgang til svømmehal, årskort til en zoologisk have, museum og fribillet til en sportsbegivenhed. For de to sidstnævnte goder - årskort og fribillet, er det en forudsætning, at de pågældende goder ikke er omfattet af skattefritagelsen for fribilletter. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis arbejdsgiveren ikke er sponsor for det arrangement, årskortet eller fribilletten giver adgang til.

Som udgangspunkt tæller alle gaver fra ens arbejdsgiver med i beregningen af, om grænsen på 1.000 kr. er overskredet. Gaver ved særlige lejligheder bliver dog ikke medregnet. Eksempelvis gaver i forbindelse med private mærkedage såsom bryllup eller runde fødselsdage..."

..."For julegaver - det vil sige årlige gaver i form af naturalier i anledning af jul eller nytår - gælder der det særlige, at værdien af julegaver altid tæller med i vurderingen af, om beløbsgrænsen på 1.000 kr. er overskredet, men julegaver på maksimum 700 kr. bliver ikke beskattet, uanset om den ansatte i løbet af året har modtaget goder og julegaver til en samlet værdi over 1.000 kr. Er beløbsgrænsen overskredet, bliver de andre smågoder beskattet med det fulde beløb, mens julegaven til en værdi af maksimum 700 kr. ikke er beskattet..."

Praksis

I SKM2011.679.SR bekræftede Skatterådet, at en julegave i form af et gavebevis på maks. 700 kr. til en hotelovernatning, hvor der kan vælges blandt ca. 24 hoteller, ikke vil være indkomstpligtigt for de ansatte.

Skatterådet bekræftede ligeledes, at en julegave i form af et gavebevis på maks. 700 kr. til en hotelovernatning hos en på forhånd fastlagt hotelkæde, ikke vil være indkomstpligtigt for de ansatte.

Skatterådet lagde vægt på, at et oplevelsesbevis, der giver adgang til et hotelophold for 2 personer inkl. morgenmad, som ikke kan konverteres til en anden ydelse, ikke kan omveksles til kontanter, og har en gyldighed på et år, kan sidestilles med en naturaliegave.

Det forhold, at de ansatte i en virksomhed kan afvikle gaven på ca. 24 forskellige hoteller, eller på en række hoteller, ejet af eksempelvis hotelkæde X-Hotel, ændrer ikke herved.

I SKM2011.614.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at Kommune A kan tilbyde alle medarbejdere 20 % rabat på billetter, klippekort, månedskort og årskort til svømmehallen i C, uden at medarbejderne bliver beskattet af den deraf opnåede fordel.

Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at Den selvejende institution B kan tilbyde alle A Kommunes medarbejdere 20 % rabat på billetter, klippekort, månedskort og årskort til svømmehallen i D, uden at medarbejderne bliver beskattet af den deraf opnåede fordel.

Skatterådet fremhævede, at der i begge tilfælde er tale om institutioner, der hovedsagligt finansieres med de kommunale midler, hvilket indebærer, at kommunen ikke har nogen form avance. Dette betyder, at enhver rabat på adgangsbilletter, kort m.m. til svømmehallerne, der gives til de ansatte i kommunen, må anses for at være et skattepligtigt personalegode, som nævnt i ligningslovens § 16, stk. 1.

Det blev dog bemærket, at det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 3, 3 pkt., at goder, herunder julegaver i form af naturalier, kun beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr.

I SKM2011.561.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at medarbejderne i A A/S ikke undergives personalegodebeskatning, hvis medarbejderne benytter ferieportalen "B" til at leje ferieboliger mv. og derved opnår rabatter eller andre fordele. Rabatten / de andre fordele udgør en forbrugsbesparelse / sparet privatforbrug, og dette sker i kraft af, at A A/S betaler abonnementsudgiften til adgangen til ferieportalen B. Der henvises til statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16, stk. 1, jf. stk. 3. Skatterådet udtaler dog, at personalegodet eventuelt er skattefrit, hvis dette kan rummes inden for 1.000 kr.'s grænsen i ligningslovens § 16, stk. 3. 3. pkt. Skatterådet udtaler endvidere, at værdiansættelsen af personalegodet ifølge praksis vil udgøre A A/S' abonnementsudgift fordelt på de medarbejdere, der benytter rabattilbuddet mv. på ferieportalen B.

I SKM2011.559.SR fandt Skatterådet, at de ansattes gratis adgang til kommunens svømmehal skal anses som et skattepligtigt personalegode, som nævnt i ligningslovens § 16, stk. 1.

De ansatte vil dog først blive beskattet, såfremt antallet af besøg gange prisen pr. besøg - i overensstemmelse med ligningslovens § 16, stk. 3, 3 pkt. - overstiger satsen på 1000 kr. og under forudsætning af, at de ansatte ikke modtager andre personalegoder (herunder julegaver).

I SKM2011.63.SR bekræfter Skatterådet, at arbejdsgivers betaling af deltagergebyr, forplejning, løbetrøjer mv. i forbindelse med fx DHL stafetten kan anses omfattet af praksis for skovtursarrangementer og dermed skattefrie for medarbejderne.

Begrundelse

I nærværende sag vil medarbejderne, ud fra de foreliggende oplysninger, modtage fx biografture, teaterture og lign. arrangementer.

Som anført i ligningslovens § 16, stk. 3 vil sådanne goder som udgangspunkt være skattepligtige med markedsværdien for de pågældende goder. Som ligeledes anført i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt., skal goder fra arbejdsgiver, herunder julegaver i form af naturalier, kun beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr.

Skatteministeriet kan imidlertid ikke ud fra de foreliggende omstændigheder vurdere, om der vil være skattemæssige konsekvenser for de medarbejdere, der modtager en andel af den omhandlede bonus. Det vil som ovenfor anført afhænge af, om den enkelte medarbejder modtager goder, der overstiger et årligt beløb på 1.000 kr. inklusiv eventuel julegave.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 bevares med se sagsfremstilling og begrundelse.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter