Dato for udgivelse
20 Apr 2004 09:51
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
26. marts 2004
SKM-nummer
SKM2004.179.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
12. afdeling, B-0081-03
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Moms og lønsumsafgift
Emneord
Erhvervelsesmoms, taxa, Tyskland, forventning
Resumé

Landsretten fastslog, at sagsøgeren, som var taxavognmand, var erhvervelsesmomspligtig på objektivt grundlag i henhold til momslovens § 11, stk 1, nr. 1,1. pkt., af sit køb af en Mercedes bil fra en tysk sælger, idet bilen ubestridt ikke var afgiftsberigtiget i Tyskland efter brugtmomsreglerne, som det urigtigt var angivet i salgsfakturaen.

Reference(r)

Momsloven § 11, stk. 1, nr. 1

Henvisning

Momsvejledningen 2004.2 afsnit D.9


Parter

Michael Grinderslev
(advokat Troels Lind Pedersen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat David Auken).

Afsagt af landsdommerne

Torben Geneser, Peter Buhl og Laila Nitschke (kst.)

Indledning

Sagsøgeren, Michael Grinderslev, købte i 1996 en brugt personbil i Tyskland. Af fakturaen fremgik det, at bilen blev solgt efter de særlige regler for brugtmoms. Sælgeren anvendte imidlertid ikke reglerne om brugtmoms.

Denne sag vedrører spørgsmålet, om Michael Grinderslev skal betale dansk erhvervelsesmoms efter momslovens § 11, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., selv om han var i god tro med hensyn til, at den tyske sælger havde afgiftsberigtiget bilen efter de særlige regler om brugtmoms, således at der ikke skulle betales erhvervelsesmoms, jf. herved momslovens § 11, stk. 1, nr. 1, 2. pkt.

Sagen er anlagt den 11. januar 2003.

Parternes påstande

Michael Grinderslev har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at den i forhold til ham fremsatte afkrævning af moms med 37.716 kr. for perioden 1. oktober 1996 til 31. december 1996 frafaldes.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagens nærmere omstændigheder

Den 10. juli 2001 traf ToldSkat Midtjylland afgørelse om, at Michael Grinderslev skulle betale 37.716 kr. i moms i forbindelse med køb af en brugt bil i Tyskland.

Michael Grinderslev klagede over afgørelsen til Landsskatteretten, der den 24. oktober 2002 traf afgørelse i sagen. I Landsskatterettens kendelse står blandt andet:

"...

Klagen skyldes, at told- og skatteregionen har fundet, at der ved erhvervelsen af en brugt bil fra Tyskland skal beregnes dansk moms.

Sagen har været forhandlet på Landsskatterettens kontor med klagerens repræsentant, der tillige har haft mulighed for at udtale sig på et retsmøde.

Klageren, der er taxavognmand, har ved faktura nr. DK7800-0107-96 af 16. november 1996 købt en brugt personbil, stel. nr. WDB 124 131 1C 148 613, hos H. G. Wind Handelsgesellschaft mbH. Am Oxer 25, 24955 Harrislee, Tyskland. Det fremgår af registreringsoplysningerne i motorregistret, at klageren anvender bilen til taxikørsel.

Bilen er erhvervet for 175.000 kr. incl. tysk moms, og det fremgår af fakturaen, at salget i henhold til denne faktura sker efter de særlige regler for brugtmoms, og at køber kan ikke foretage fradrag for købsmoms.

Det er oplyst, at sælger trods indholdet af fakturaen ikke har anvendt de særlige regler for beregning af brugtmoms, idet sælger momsmæssigt har behandlet det omhandlede køb og salg efter den tyske momslovs almindelige regler.

Det er ikke af klageren bestridt, at sælgeren ikke har opfyldt betingelserne for anvendelse af brugtmomsreglerne.

Der fremgår bl.a. følgende af ToldSkat Sydjyllands skrivelse af 9. maj 2001 til en række told- og skatteregioner, hvori der informeres om resultatet af en undersøgelse af H. G. Wind Handelsgesellschaft mbH's momsforhold:

"...

Sagen har været drøftet med Styrelsen som bekræfter, at Danmark har beskatningsretten og at der skal opkræves dansk moms af de importerede biler, uanset den generelle fejlagtige erklæring på salgsfakturaerne. Der var enighed om at der ikke er grundlag for at gøre straf gældende.

..."

Told- og Skatteregionen har ved den påklagede afgørelse opkrævet moms med 37.716 kr. vedrørende den omhandlede erhvervelse. Momsen er beregnet som 25% af købsprisen med fradrag af den tyske moms.

Der er som begrundelse herfor henvist til, at der skal betales erhvervelsesmoms, if. momslovens § 11, stk. 1, nr. 1, idet køber er en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, og idet bilen ikke er solgt efter brugtmomsreglerne, jf. momslovens kapitel 17.

Told- og skatteregionen har henvist til, at køber er betalingspligtig for moms af erhvervelsen, jf. momslovens § 46, stk. 2, og at køber endvidere burde have været registreret for erhvervelsen, jf. momslovens § 48, idet værdien af erhvervelsen oversteg 80.000 kr.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, momsopkrævningen frafaldes.

Repræsentanten har til støtte for sin påstand gjort gældende, at erhvervelsen er en ikke afgiftspligtig erhvervelse fra et andet EU-land, jf. momslovens § 11, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., idet der er tale om transaktioner mellem uafhængige samhandelspartnere, og klageren på købstidspunktet var i god tro om, at varen i salgslandet var afgiftsberigtiget efter tilsvarende regler som fastsat i momslovens § 71. Repræsentanten har herved henvist til, at det fremgår af fakturaen, at bilen sælges efter de særlige regler for brugtmoms, og at køber ikke kan foretage fradrag for købsmomsen. Repræsentanten har hertil anført, at dette understøttes af ToldSkat Sydjyllands skrivelse af 9. maj 2001 hvoraf fremgår, at sagen har været drøftet med Told- og Skattestyrelsen, og at det blev besluttet, at der ikke var grundlag for at gøre straf gældende, hvilke efter repræsentantens opfattelse skyldes, at ToldSkat må have anset køber for at være i god tro.

Repræsentanten har anført, at der i ToldSkats vejledninger fra 1997 og 2000 ikke er opstillet andre kontrolkrav, end at det skal fremgå af fakturaen, at køretøjet er solgt efter brugtmomsreglerne. Repræsentanten har endvidere anført, at klageren ikke har haft mulighed for at foretage yderligere undersøgelser af hvorvidt sælgeren har overholdt brugtmomsreglerne, idet dette ville kræve adgang til, og indsigt i, sælgerens momsregnskabsmateriale.

Repræsentanten har anført, at der i teori og praksis vedrørende bl.a. momslovens § 8, § 52 og § 34, stk. 1, nr. 1 er lagt vægt på subjektive forhold.

Repræsentanten har for så vidt angår momslovens § 8 vedrørende virksomhedsoverdragelser anført, at der fremgår følgende af momsvejledningens afsnit D.6.2:

"Tilbageregulering af købers indgående moms kan undlades i tilfælde, hvor sælger ikke kan tilbageregulere momsbeløbet til køber, og denne i begrundet god tro har anset handlen for at kunne ske med momsberegning. I disse tilfælde skal det af sælger beregnede momsbeløb berigtiges overfor ToldSkat".

Repræsentanten har hertil anført, at der således efter praksis lægges vægt på købers subjektive forhold i situationer, hvor de objektive betingelser ikke er opfyldt. Repræsentanten har i den forbindelse henvist til Højesterets dom offentliggjort i TfS 1999.918.

For så vidt angår momslovens § 52, har repræsentanten anført, at det følger af § 52, stk. 1, 4 pkt., at køberen forud for udstedelsen af et afregningsbilag har pligt til at undersøge, om sælgeren er momsregistreret. Repræsentanten har hertil anført, at Told- og Skattestyrelsen i en meddelelse af 17. marts 1999 (TfS 1999.355) har anført, at undersøgelsespligten ikke må indebære, at udøvelsen af fradragsretten bliver umulig eller uforholdsmæssig vanskelig. Repræsentanten har hertil anført, at dette kan medføre, at der i praksis kan opstå situationer, hvor køber har bragt sig selv i "god tro" ved at opfylde undersøgelsespligten, og hvor køber derfor får momsfradrag, selvom sælgers momsregistrering er ophørt i tidsrummet mellem købers seneste henvendelse til ToldSkat og afregningstidspunktet.

Endeligt har repræsentanten anført at Landsskatteretten i en kendelse offentliggjort i TfS 2001.256 vedrørende momslovens § 34, stk. 1, nr. 1 har udtalt følgende:

"Retten finder under hensyn hertil, at det må anses for en forudsætning for, at varer kan leveres momsfrit efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, at varerne rent faktisk er forsendt eller transporteret til et andet EU-land, eller i tilfælde mellem uafhængige samhandelsparter, hvor det er køberen, der har arrangeret transporten, at sælgeren på behørig vis kan godtgøre at have været i god tro med hensyn til, at varerne faktisk er kommet frem til et andet EU-land, f.eks. i form af en bekræftet modtageerklæring fra køber, dokumentation i form af fragtbrev m.v. Retten finder således, at der i disse situationer må stilles strenge beviskrav til sælgeren i så henseende."

Repræsentanten har hertil anført, at Landsskatteretten i denne kendelse klart har tilkendegivet, at subjektive forhold kan reparere på manglende opfyldelse af momslovens objektive betingelser.

Kammeradvokaten har på Told- og Skattestyrelsens vegne indstillet, at den påklagede afgørelse stadfæstes.

Kammeradvokaten har anført, at der i momslovens § 11, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., jf. § 48, jf. § 46, stk. 2, er en klar og ubetinget hjemmel til opkrævningen af dansk erhvervelsesmoms, og at klagerens mulige retsvildfarelse og ukendskab til momsreglerne er uden betydning for den objektive momspligt efter momsloven. Det er hertil anført, at klageren hæfter for momsen på et objektivt grundlag.

Det er anført, at momspligten efter momsloven således hviler på et objektivt grundlag, og at fakturamodtagers gode eller onde tro, viden eller burdeviden således er uden betydning for afgiftspligtens beståen og den afgiftspligtiges hæftelse.

For så vidt angår momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt., har Kammeradvokaten anført, at der er tale om en optionel bestemmelse i 6. momsdirektivs art. 5, stk. 8, og at der således er tale om en særlig bestemmelse, der ikke kan give grundlag for en generel praksis.

For så vidt angår momslovens § 52, har Kammeradvokaten anført, at denne bestemmelse vedrører udøvelsen af fradragsretten, og at dette er en anden situation end den i sagen omhandlede.

Vedrørende momslovens § 34, stk. 1, nr. 1 og Landsskatterettens kendelse offentliggjort i TfS 2001.256 har Kammeradvokaten anført, at Told- og Skattestyrelsen ikke er enige i Landsskatterettens kendelse, og at denne i øvrigt er indbragt for domstolene. Kammeradvokaten har endvidere anført, at der i kendelsen blev opstillet så strenge beviskrav til sælgers gode tro, at denne bevisbyrde reelt var umulig at løfte.

Det er endelig anført, at angivelsen på fakturaen er sket i direkte modstrid med de faktiske forhold, og at tilbagebetalingen af den tyske moms er et mellemværende mellem klageren og fakturaudsteder.

Landsskatteretten skal udtale

Efter momslovens § 11, stk. 1, nr. 1 skal der betales afgift ved erhvervelse mod vederlag af varer fra andre EU-lande, når sælgeren er en virksomhed registreret for merværdiafgift og erhververen er en afgiftspligtig person. Det fremgår endvidere af § 11, stk. 1, nr. 1, 2. led, at der ikke skal betales afgift, når varen i salgslandet er afgiftsberigtiget efter tilsvarende regler som fastsat i kapitel 17 om brugte varer m.v.

Landsskatteretten finder, at det er en betingelse for anvendelsen af momslovens § 11, stk. 1, nr. 1, 2. led, at erhvervelsen rent faktisk er afgiftsberigtiget efter brugtmomsreglerne. Henset til, at de objektive betingelser for anvendelsen af brugtmomsreglerne ikke er til stede, finder Landsskatteretten, at erhvervelsen må anses for omfattet af momslovens § 11, stk. 1, nr. 1, 1. led, hvorfor der skal beregnes dansk erhvervelsesmoms efter samme bestemmelse.

Landsskatteretten finder det således ikke afgørende, om klageren har været i god tro om, hvorvidt den tyske sælger opfyldte betingelserne for at anvende brugtmomsreglerne, idet det ikke i EF-domstolspraksis ses belæg for at antage, at der ved bedømmelse af momspligten kan tages hensyn hertil, jf. således EF-domstolens dom i sagen C-342/87 (Genius Holding).

Landsskatteretten skal bemærke, at der ikke kan drages en analogi fra den af repræsentanten anførte praksis vedrørende momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt., og til nærværende sag, allerede fordi den anførte praksis ikke ses at have en klar hjemmel i momsloven eller 6. momsdirektiv.

For så vidt angår momslovens § 52 skal Landsskatteretten bemærke, at denne bestemmelse alene vedrører sælgers registreringsforhold, og dermed ikke momspligten af det underliggende forhold. Landsskatteretten finder således ikke, at den anførte praksis kan anvendes analogt på nærværende sag.

For så vidt angår den af advokaten påberåbte kendelse i TfS 2001.256 bemærker retten, at denne vedrører en anden bestemmelse i momsloven.

Landsskatteretten finder derfor, at det er med rette, at klageren er anset for momspligtig efter momslovens § 11, stk. 1, nr. 1, 1. led.

Landsskatteretten bemærker herved, at berigtigelsen af den tyske moms er et mellemværende mellem fakturaudsteder og fakturamodtager, som er de danske afgiftsmyndigheder uvedkommende.

Da der på tidspunktet for omhandlede køb heller ikke ses at foreligge en praksis vedrørende momslovens §11, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., som klageren kunne støtte ret på, findes myndighedernes efterbetalingskrav heller ikke af den grund at være bortfaldet.

Landsskatteretten stadfæster derfor med disse bemærkninger den påklagede afgørelse.

..."

Den danske moms er beregnet som 25% af 150.867 kr., der er prisen på bilen med fradrag af den tyske moms.

Procedure

Michael Grinderslev har til støtte for sin påstand gjort gældende, at det er hans subjektive opfattelse af faktum, der skal lægges til grund for anvendelsen af momslovens regler. Dette fører til, at han ikke skal betale danske erhvervelsesmoms, jf. momslovens § 11, stk. 1, nr. 1, 2. pkt. At den momsretlige subsumption i visse tilfælde kan styres af subjektive forhold frem for alene objektive fakta fremgår af teori og praksis vedrørende momslovens § 8, § 34, stk. 1, nr. 1, og § 52. Michael Grinderslev har i den forbindelse henvist til forarbejderne til 6. momsdirektivs artikel 28c, punkt A, der svarer til momslovens § 34, hvor Rådet og Kommissionen i en erklæring anfører, at anvendelsen af overgangsordningens bestemmelser under ingen omstændigheder må have til følge, at den i artikel 28c, punkt A, omhandlede fritagelse nægtes, hvis det efterfølgende viser sig, at erhververen har givet ukorrekte oplysninger, mens den afgiftspligtige har truffet de nødvendige foranstaltninger for at undgå ukorrekt anvendelse af momsreglerne i forbindelse med leveringer fra sin virksomhed. Momslovens § 11 er en pendant til momslovens § 34, hvorfor forarbejderne til den bestemmelse i direktivet, der svarer til momslovens § 34, ligeledes må finde anvendelse i relation til § 11. Michael Grinderslev har videre anført, at det i EF-domstolens dom i sag C-110/94 (INZO) er fastslået, at god tro tillægges betydning ved afgørelsen af, om der skal ske tilbagebetaling af fejlagtigt udbetalt afgift, jf. herved også Vestre Landsrets dom af 29. august 2001 (SKM2001.543.VLR).

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand gjort gældende, at Michael Grinderslev er momspligtig af erhvervelsen efter momslovens § 11 på objektivt grundlag. Der er således ikke hjemmel i momsloven, i 6. momsdirektiv eller i praksis til at tillægge hans subjektive opfattelse af faktum betydning. EF-domstolen har fastslået, at det afgørende for, om der foreligger en afgiftspligtig transaktion, er transaktionens objektive karakter, jf. navnlig dom af 13. december 1989 i sag C-342/87 (Genius Holding). De særlige bestemmelser i momsloven og den praksis, som Michael Grinderslev henviser til, kan ikke skabe grundlag for at fastslå, at subjektive forhold har betydning for momspligten i dette tilfælde.

Landsrettens begrundelse og resultat

Parterne har for landsretten været enige om, at bilen ikke er afgiftsberigtiget efter de tyske regler om brugtmoms, og at Michael Grinderslev derfor objektivt set efter momslovens §11, stk. 1, nr. 1, er forpligtet til at betale dansk erhvervelsesmoms på i alt 37.716 kr.

Parterne har også været enige om, at Michael Grinderslev var i god tro med hensyn til, at den tyske sælger havde afgiftsberigtiget bilen efter de særlige regler om brugtmoms, således at der ikke skulle betales erhvervelsesmoms, jf. herved momslovens § 11, stk. 1, nr. 1, 2. pkt.

Efter ordlyden af momslovens § 11, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., er afgiftsfritagelse betinget af, at en af de anførte objektive betingelser er opfyldt. Der er hverken i bestemmelsens forarbejder, i det 6. momsdirektiv eller i praksis grundlag for i relation til momspligten at lægge vægt på Michael Grinderslevs gode tro om, at de faktiske betingelser for afgiftsfritagelse var opfyldt. Den praksis efter momslovens § 34, som med støtte i Rådets og Kommissionens erklæring til momsdirektivets artikel 28c, punkt A, i et vist omfang lægger vægt på god tro hos den momspligtige, kan således ikke udstrækkes til også at omfatte transaktioner, der afgiftsberigtiges i medfør af momslovens § 11.

Heller ikke den praksis, som knytter sig til enkelte andre bestemmelser i momsloven, eller den påberåbte praksis vedrørende tilbagebetaling af afgift giver grundlag for at tage Michael Grinderslevs påstand til følge.

Landsretten tager derfor Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, Michael Grinderslev, skal til sagsøgte betale 10.000 kr. i sagsomkostninger.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.