Dato for udgivelse
12 Jun 2012 10:36
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
31 May 2012 14:22
SKM-nummer
SKM2012.361.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
3. afdeling, B-2760-09
Dokument type
Dom
Emneord
Fradragsbegrænsning, forsikringsselskaber
Resumé

  
Tab m.v. (negativ finanskonto) i et forsikringsselskabs ikke sambeskattede livsforsikringsdatterselskaber kunne ikke medregnes ved opgørelsen af fradragsbegrænsningen for forsikringsmoderselskabet - og dermed reducere fradragsbegrænsningen for forsikringsmoderselskabet - i medfør af selskabsskattelovens § 13, stk. 11.

Landsretten lagde vægt på, at fradragsbegrænsningsreglerne efter deres formål skulle fortolkes således, at samme skattefrie indtægt ikke kunne medføre fradragsbegrænsning i flere selskaber, men at samme tab (negative finanskonto) heller ikke kunne anvendes til reduktion af fradragsbegrænsningen i flere selskaber. Endvidere lagde landsretten vægt på, at det i sagen omhandlede tab allerede var anvendt til reduktion af fradragsbegrænsningen i livsforsikringsdatterselskaberne, der havde haft tabet.
  

Reference(r)
Selskabsskatteloven § 13, stk. 11 (dagældende)
  
Henvisning
Ligningsvejledningen 2012-1 S.C.1.3.2.3

Parter

H1.1 A/S

og

H1 A/S
(begge v/advokat Bente Møll Pedersen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Lars Apostoli)

Afsagt af landsdommerne

Norman E. Cleaver, Thomas Lohse og Karsten Rifbjerg Erichsen (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt ved byretten den 15. juni 2009, er ved kendelse af 9. oktober 2009 henvist til behandling ved Østre Landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1.

Sagsøgerne, H1.1 A/S og H1 A/S, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal tilpligtes at anerkende, at H1.1 A/S for indkomstårene 2000, 2001, 2002 og 2003 kan medregne negative fradragsbegrænsningsbeløb fra særbeskattede livsforsikringsdatterselskaber på i alt henholdsvis 140.705.828 kr., 793.536.856 kr., 531.150 kr. og 853.623 kr. ved opgørelse af fradragsbegrænsningen for H1.1 A/S, og at opgørelsen af sambeskatningsindkomsten for H1 A/S for indkomstårene 2001 og 2003 hjemvises til fornyet ansættelse i overensstemmelse hermed.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagsfremstilling

Sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt et forsikringsmoderselskab efter selskabsskattelovens § 13, stk. 11, kan medregne negative finanskonti hos ikke sambeskattede livsforsikringsdatterselskaber, ved beregning af fradragsbegrænsning efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8.

H1.1 A/S er et skadeforsikringsselskab og er ejet af H1 A/S. H1.1 A/S ejede i 2000-2003 en række livsforsikringsselskaber med en ejerandel over 50 %. Datterselskaberne var ikke sambeskattede med H1.1 A/S.

H1.1 A/S havde i 1998-2000 overskud på skattefri aktiver, således at der blev fremført beløb på selskabets finanskonto til fradragsbegrænsning på et senere tidspunkt. I 2002 foretog H1.1 A/S forsikringsudbetalinger i et sådant omfang, at det førte til et forsikringsmæssigt underskud. H1.1 A/S' adgang til at fradrage udgifterne ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skulle herefter som udgangspunkt begrænses af de fremførte beløb på finanskontoen.

Livsforsikringsdatterselskaberne led i 2001-2002 store tab på aktiemarkedet med deraf følgende negative finanskonti. H1.1 A/S medregnede i årene 2000-2003 de negative finanskonti hos datterselskaberne ved begrænsningen af fradraget for selskabets udgifter, hvilket blev nægtet godkendt af skattemyndighederne, hvis afgørelser blev indbragt for Landsskatteretten.

Den 20. marts 2009 traf Landskatteretten afgørelse for så vidt angik 2000-2002. Af afgørelsen fremgår:

"...

Klagen vedrører fortolkningen af selskabsskattelovens § 13, stk. 11, for så vidt angår spørgsmålet, om der ved opgørelsen af finanskontoen, jf. bestemmelsens stk. 8 og 9, kan medregnes negative fradragsbegrænsningsbeløb i særbeskattede livforsikringsdatterselskaber.

...

Landsskatterettens bemærkninger og resultat

Landsskatteretten har ved kendelse den 9. november 2006 i rettens j.nr. 2-5-1854-0184 vedrørende skatteansættelsen for 1998 for det med selskabet koncernforbundne selskab, H1 A/S, udtalt, at

Efter ordlyden af selskabsskattelovens § 13, stk. 11, 4. pkt. og sammenhængen mellem reglerne om fradragsbegrænsning i selskabsskattelovens § 13, stk. 8 - 13, og lovforarbejderne hertil, kan der ikke anses at være hjemmel i § 13, stk. 11, 4. pkt. til, at H1 kan medregne den negative finanskonto på 13.426.189 kr. fra det særbeskattede datterselskab, H1.2, ved opgørelsen af finanskontoen. Landsskatteretten er enig med Told- og Skattestyrelsen i, at § 13, stk. 11, 4. pkt. skal forstås således, at den kun omhandler medregning af finanskonti fra særbeskattede datterselskaber, som er forsikringsselskaber, når finanskontoen er positiv, det vil sige når der er overskydende positiv saldo, som ikke er medgået til udbetalinger m.v. i datterselskabet. Formålet med stk. 11, 4. pkt. er således at undgå dobbeltbeskatning.

Landsskatteretten finder således, at det af fradragsbegrænsningsreglerne fremgår, at der, når der er flere forsikringsselskaber i samme koncern, og selskaberne ikke er sambeskattede, ikke foretages en samlet opgørelse af finanskontoen.

H1.2's negative finanskonto skal således fremføres til næste indkomstår, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 12.

Det, der er anført i forbindelse med behandlingen af nærværende sag, giver ikke grundlag for at anlægge en anden fortolkning af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 13, stk. 11. Retten fastholder således uændret den fortolkning, der er kommet til udtryk i den nævnte kendelse.

..."

Som en konsekvens af denne afgørelse stadfæstede Landskatteretten samme dag skattemyndighedernes ansættelse af H1 A/S' skattepligtige indkomst for 2001.

Den 29. maj 2009 traf Landskatteretten i det væsentlige tilsvarende afgørelser vedrørende 2003 for begge de sagsøgende selskaber.

SKAT oplyste den 20. juni 2011 under sagens forberedelse følgende:

"...

H1 koncernen har selvangivet således at den både medregner datterselskabernes negative finanskonti i moderselskabets fradragsbegrænsning og samtidig lader datterselskaberne fremføre deres egne samlede negative fradragsbegrænsningsbeløb uden reduktion for den del der er overført til moderselskabet.

..."

De beløbsmæssige angivelser, som er indeholdt i H1.1 A/S´s endelige påstand, er ikke bestridt.

Retsgrundlag

Ved lov nr. 420 af 26. juni 1998 om ændring af selskabsskatteloven og realrenteafgiftsloven indførtes en begrænsning af forsikringsselskabers mulighed for at fratrække udbetalinger og hensættelser mv. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, således at dette fradrag blev begrænset med størrelsen af selskabets ikke beskattede indkomster. Af forarbejderne til loven, (Folketingstidende 1997-98, 2. samling, Tillæg A, side 1933-1934), fremgår om formålet med loven:

"...

De gældende regler om indkomstopgørelsen for forsikringsselskaber medfører den uhensigtsmæssighed, at forsikringsselskaber fuldt ud kan fradrage udbetalinger og hensættelser til dækning af forpligtelserne over for de forsikrede og fradrage betaling af realrenteafgift, mens den indkomst, der medgår hertil, kun beskattes delvis.

Indkomstopgørelsen for forsikringsselskaber fører derfor til, at disse som oftest vil have et skatteteknisk underskud. Dette underskud kan anvendes til at nedbringe selskabsbeskatningen i andre selskaber, som forsikringsselskabet er sambeskattet med.

...

Efter de gældende regler kan fradragene således af flere grunde overstige den skattepligtige del af den indkomst, som medgår til udbetalingen, hensættelsen eller betalingen af realrenteafgift. Når der sker udbetaling af eller hensættelse til de forsikrede, og når der betales realrenteafgift, medfører det med andre ord med de gældende fradragsregler en form for dobbelt skattefrihed for indkomster, der efter art allerede er skattefri for forsikringsselskabet.

..."

Selskabsskattelovens § 13, stk. 11 (senere stk. 8) og 12, fik ved loven følgende ordlyd:

"...

Stk 11. Udbytter og aktie- og ejendomsavancer, som ikke skal medregnes til et forsikringsselskabs eller til et dermed sambeskattet datterselskabs skattepligtige indkomst, og derefter udbytter omfattet af § 17, stk. 2, eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses i størst muligt omfang for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til de i stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og til realrenteafgift, før disse beløb fragår i den skattepligtige indkomst. Udbytter og avancer vedrørende aktier i de af sambeskatningen omfattede datterselskaber medregnes ikke ved forsikringsselskabets, moderselskabets, opgørelse af de i 1. pkt. nævnte udbytter og avancer. For det indkomstår, hvori aktier eller fast ejendom sælges, reduceres summen af udbytter og avancer som opgjort efter 1. og 2. pkt. med den skattepligtige fortjeneste ved salget. Hvis et forsikringsselskab er sambeskattet med et eller flere andre forsikringsselskaber, foretages en samlet opgørelse af skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m. efter reglerne i 1.-3. pkt., og beløbet fordeles mellem forsikringsselskaberne i forhold til summen af det enkelte forsikringsselskabs egne skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer.

Stk. 12. Hvis summen af udbytter og avancer som opgjort efter stk. 11 er negativ, fragår beløbet ved opgørelsen af de pågældende udbytter og avancer for efterfølgende indkomstår. Overstiger summen udbetalinger, hensættelser og realrenteafgift som nævnt i stk. 11, 1. pkt., medregnes det overskydende beløb i efterfølgende indkomstår.

..."

Af forarbejderne, (Folketingstidende 1997-1998, 2. samling, Tillæg A, side 1937), fremgår om stk. 11 (senere stk. 8):

"...

Begrundelsen for også at inddrage de skattefri udbytter og avancer hos datterselskaber, som er sambeskattet med et forsikringsselskab, er, at forsikringsselskaber ellers ville kunne undgå den tilsigtede begrænsning af fradragene ved at placere aktier m.v. i sambeskattede datterselskaber, som ikke er forsikringsselskaber.

...

I 4. pkt. foreslås, at der for forsikringsselskaber, som indgår i sambeskatningsforhold med hinanden, foretages en samlet opgørelse af de skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m., der anvendes til fradragsbegrænsningen efter reglerne i 1.-3. pkt. Det således fremkomne beløb fordeles herefter mellem forsikringsselskaberne i forhold til summen af det enkelte forsikringsselskabs egne skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer. Formålet med denne regel er at undgå dobbeltbeskatning i en kæde af sambeskattede forsikringsselskaber.

..."

Af bemærkningerne til stk. 12 fremgår samme sted:

"...

I 1. pkt. foreslås, at en negativ sum af de skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer, som efter reglerne i stk. 11 anvendes til at reducere fradragene med, fragår ved opgørelsen af de pågældende indtægter for efterfølgende indkomstår.

..."

Ved lov nr. 1026 af 23. december 1998 blev stk. 11 til stk. 8.

Ved lov nr. 387 af 2. juni 1999 blev bestemmelserne ændret. Der blev blandt andet indsat en bestemmelse - stk. 9 - vedrørende lempelse af skadesforsikringsselskabers fradragsbegrænsning, der blev indført en kompensationsregel i stk. 10 ved sambeskattede forsikringsselskabers benyttelse af hinanden tab, og der blev i stk. 11 skabt hjemmel til at medregne skattefrie udbytter og avancer fra datterselskaber, der ikke var omfattede af sambeskatning. § 13, stk. 9, 10, 11 og 12, var sålydende:

"...

Stk. 9. For skadesforsikringsselskaber udgør reduktionen af fradragsretten efter stk. 8 dog højst den del af selskabets skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m., der svarer til det beløb, hvormed selskabets udbetalinger til de forsikrede, de i stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og øvrige fradragsberettigede driftsomkostninger overstiger selskabets skattepligtige præmieindtægter med tillæg af 50 pct. af den forsikringstekniske rente for egen regning. ... Hvis saldoen på driftskontoen er positiv og der samtidig er en positiv saldo på finanskontoen, anvendes det mindste af de to beløb i 1. pkt. Saldoen på begge konti reduceres med det beløb, der anvendes i 1. pkt., hvorefter de resterende saldi overføres til det efterfølgende indkomstår.

Stk. 10. ... Forsikringsselskaber, der ved den forholdsmæssige fordeling udnytter et andet forsikringsselskabs tab, skal godtgøre sidstnævnte selskab den skattemæssige værdi af tabet. Godtgørelsen har ikke skattemæssige konsekvenser for selskaberne. ...

Stk. 11. Hvis et forsikringsselskab i hele indkomståret direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af et eller flere selskaber, der ikke er omfattet af sambeskatning, medregner forsikringsselskabet, moderselskabet, ved anvendelsen af reglerne i stk. 8 og 9 tillige skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer i datterselskaberne. Fra datterselskaberne medregnes den del af de skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer, der svarer til moderselskabets gennemsnitligt ejede andel af datterselskabets aktiekapital i indkomståret. Udbytter og avancer vedrørende moderselskabets aktier i datterselskaberne medregnes ikke. I det omfang skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer i datterselskaber, der er forsikringsselskaber, efter stk. 8 og 9 er anset for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til de i stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og til realrenteafgift i disse selskaber skal de ikke medregnes i moderselskabet efter 1. og 2. pkt.

Stk. 12. Hvis summen af udbytter og avancer som opgjort efter stk. 8, 10 og 11 er negativ, fragår beløbet ved opgørelsen af de pågældende udbytter og avancer for efterfølgende indkomstår. Overstiger summen udbetalinger, hensættelser og realrenteafgift, som nævnt i stk. 8, 1. pkt., medregnes det overskydende beløb i efterfølgende indkomstår.

..."

Af forarbejderne, (Folketingstidende 1998-99, Tillæg A, side 5100-5102 og side 5107-5109), fremgår om stk. 10 og 11 følgende:

"...

Efter lov nr. 420 af 26. juni 1998 foretager sambeskattede forsikringsselskaber en samlet opgørelse af deres skattefri indkomster for at sikre, at den samme indkomst ikke medfører fradragsbegrænsning flere gange i en sådan kæde af selskaber.

Der foreslås indført en lignende bestemmelse, der skal gælde uden for sambeskatningstilfælde ... Systematikken foreslås dog anderledes under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende, når selskaber, hvor mindre end 100 pct. af aktiekapitalen ejes af forsikringsmoderselskabet, også skal være omfattet. Forslaget betyder, at moderselskabet medregner datterselskabernes skattefri indkomster i sin opgørelse med en procentdel, der svarer til den gennemsnitligt ejede andel af datterselskabets aktiekapital. Hvis de skattefri indkomster allerede har medført fradragsbegrænsning i datterselskaber, der er forsikringsselskaber, skal de dog ikke indgå i opgørelsen.

...

- Kæde af selskaber i og uden for sambeskatningsforhold

I lov nr. 420 af 26. juni 1998 findes en bestemmelse vedrørende forsikringsselskaber, der er sambeskattet med andre forsikringsselskaber. Bestemmelsens formål er at forhindre, at der sker fradragsbegrænsning for den samme skattefri indkomst i en kæde af sambeskattede forsikringsselskaber.

Efter bestemmelsen skal der foretages en samlet opgørelse af skattefri udbytter og avancer m.v. for de forsikringsselskaber, der indgår i beskatningen. Det medfører, at forsikringsselskaberne anses for ét selskab ...

Det er af tekniske årsager fundet nødvendigt at foretage en justering af bestemmelsen vedrørende fordelingen af det samlet opgjorte beløb. Det foreslås således, at det opgjorte beløb blot skal fordeles forholdsmæssigt mellem de forsikringsselskaber, der indgår i sambeskatningen. ...

Bestemmelsen foreslås desuden udvidet, således at der efter fradragsbegrænsningen, foretages en efterregulering. Denne efterregulering medfører, at et selskab med positive skattefri indkomster, der udnytter et tab i et andet selskab, skal kompensere dette andet selskab herfor. ...

Det foreslås endvidere at supplere den gældende bestemmelse og dermed udvide anvendelsesområdet, således at der også tages højde for tilfælde uden for sambeskatning.

I moder/datterselskabsforhold, hvor moderselskabet er et forsikringsselskab, foretages der efter forslaget en samlet opgørelse af de skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer. Opgørelsen foretages hos moderselskabet, og fra datterselskaberne medregnes en andel, der svarer til moderselskabets gennemsnitligt direkte og/eller indirekte ejede andel af datterselskabet i indkomståret. ... I det omfang, skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer er anset som medgået til udbetalinger til de forsikrede, hensættelser og realrenteafgift i direkte og indirekte ejede datterselskaber, der er forsikringsselskaber, skal disse fratrækkes i den samlede opgørelse af udbytter og avancer hos forsikringsmoderselskabet. Moderselskabet skal herefter beregne sin fradragsbegrænsning på baggrund af denne opgørelse. Bestemmelsen sikrer mod dobbeltbeskatning af den samme indkomst hos moder- og datterselskabet.

...

Ad stk. 11. Den foreslåede bestemmelse udgør et supplement til og en udvidelse af den gældende regel i stk. 8, 4. pkt., om sambeskattede forsikringsselskaber, der svarer til stk. 10 i dette lovforslag.

Der er et tilsvarende problem for datterselskaber, der ikke er omfattet af sambeskatning. De vedtagne regler kan således medføre, at den samme indkomst giver anledning til fradragsbegrænsning i flere selskaber, når indkomsten passerer gennem en række ikke-sambeskattede selskaber, der har et forsikringsselskab som moderselskab, og som dermed er omfattet af reglerne om fradragsbegrænsning. Anvendelsesområdet for den gældende regel foreslås derfor udvidet til også at omfatte disse tilfælde. ...

Af det foreslåede stk. 11, 1. pkt., fremgår, at forsikringsselskaber, der har en ejerandel på 25 pct. eller mere af et andet selskab, skal medregne de skattefri udbytter m.m. fra datterselskabet i sin opgørelse efter de gældende regler i § 13, stk. 8. Forsikringsmoderselskabet skal således samle samtlige skattefri udbytter og avancer m.m. fra datterselskaber, hvor ejerkravet er opfyldt, og lade det samlede beløb indgå i begrænsningen af sine fradrag i den skattepligtige indkomst for udbetalinger til de forsikrede, for hensættelser og for realrenteafgift. Bestemmelsen kan således ses som et supplement til de gældende regler for fradragsbegrænsning i stk. 8.

Når samtlige avancer m.m. skal medregnes hos forsikringsmoderselskabet, vil der ikke være nogen fordel ved at lægge flest mulige aktiver ud i datterselskaber, der er skadeforsikringsselskaber, hvor fradragsbegrænsningen er begrænset i forhold til livsforsikringsselskaber. Disse aktiver vil alligevel indgå i moderselskabets opgørelse af skattefri avancer m.v. med den del, der ikke er blevet "anset for medgået" efter stk. 8 og 9, det vil sige den del, der ikke er sket fradragsbegrænsning med. Bestemmelsen skal sikre en ensartet skattemæssig behandling, uanset hvor de pågældende aktiver er placeret. Med det foreslåede 4. pkt. modregnes skattefri indkomster fra datterselskabet i moderselskabet, når der allerede er sket fradragsbegræsning med indkomsterne i forsikringsdatterselskabet, jf. nærmere nedenfor. Herved sikres der mod dobbeltbeskatning. ...

Efter det foreslåede 3. pkt. skal udbytter og avancer vedrørende aktier i datterselskaberne ikke medregnes ... Forsikringsmoderselskabet og den af datterselskaberne ejede andel anses dermed i relation til opgørelsen for et samlet selskab, og moderselskabets opgørelse renses således for "interne" udbytter og avancer m.v. ...

Henvisningen til den foreslåede bestemmelses 2. pkt. har til formål at markere, at der også her regnes med en forholdsmæssig andel af det beløb, der faktisk har medført fradragsbegrænsning i forsikringsdatterselskabet, ... I et datterselskab, der er et livsforsikringsselskab, vil der på grund af prioriteringsreglen i stk. 8, typisk være foretaget fradragsbegrænsning for en større del eller hele den skattefri indkomst. Dette tages der højde for med reglen, således at det kun er en resterende (mindre) del af de skattefri indkomster eller slet ingen, der medregnes hos moderselskabet.

Når det samlede beløb er opgjort og fratrukket eventuelle indkomster fra forsikringsdatterselskabet, der allerede er sket fradragsbegrænsning for i datterselskabet, foretager forsikringsmoderselskabet fradragsbegrænsningen med dette opgjorte beløb.

Den foreslåede bestemmelse tilsigter i samspil med det foreslåede 1. pkt., at der ikke er incitament til at lægge aktiver ud i datterselskaber, der er skadesforsikringsselskaber, for at nedbringe den samlede fradragsbegrænsning.

..."

Ved lov nr. 1033 af 18. december 2001 blev stk. 12 ændret således, at den alene omfattede livforsikringsselskaber og gjorde det muligt direkte at medtage eller fratrække finanskontoen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Procedure

H1.1 A/S og H1 A/S har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres sammenfattende processkrift og påstandsdokument, hvoraf fremgår:

"...

Til støtte for påstanden vedrørende H1.1 A/S gøres det gældende,

at negative fradragsbegrænsningsbeløb hos ikke-sambeskattede livsforsikringsdatterselskaber efter SEL § 13, stk. 11, 1. -3. pkt., skal medregnes ved opgørelsen af H1.1 A/S' finanskonto.

Det følger af ordlyden af SEL § 13, stk. 11, 1. pkt., at et forsikringsselskab, der ejer 25 % eller mere af et eller flere selskaber, der ikke er omfattet af sambeskatning ved anvendelse af reglerne i stk. 8 og 9 tillige skal medregne skattefrie udbytter og avancer i datterselskaberne. Dette er hovedreglen i stk. 11, der er udtryk for en transparensregel, der har som sit formål at stille koncernen, som var der tale om et selskab og sikre en ensartet skattemæssig behandling, uanset hvor aktiverne er placeret. Bestemmelsen gælder efter sin ordlyd, uanset om datterselskaberne er skadesforsikringsselskaber, livsforsikringsselskaber eller ikke-forsikringsselskaber. Det følger af SEL § 13, stk. 9, at man ved opgørelsen af de skattefrie udbytter og avancer medregner modsvarende tab, hvilket også er ubestridt.

Som en undtagelse til hovedreglen i § 13, stk. 11, 1. pkt. gælder efter 4. pkt., at i det omfang skattefrie udbytter og avancer i forsikringsdatterselskaber efter stk. 8 og 9 er anset for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser m.v., skal de ikke medregnes i moderselskabets samlede opgørelse efter 1. og 2. pkt. Undtagelsen vedrører efter sin ordlyd skattefrie udbytter og avancer, der har medført fradragsbegrænsning i et forsikringsselskab. 4. pkt. i stk. 11 har ifølge bemærkningerne til loven til formål at undgå dobbeltbeskatning. Hvis man ikke havde gjort denne undtagelse fra transparensprincippet for skattefrie avancer, der havde medført fradragsbegrænsning i datterselskabet, ville der opstå dobbeltbeskatning. Negative fradragsbegrænsningsbeløb er udtryk for aktietab, og aktietab kan ikke anses for "medgået til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser m.v." Undtagelsen i 4. pkt. hvorefter udbytter og avancer ikke skal medregnes hos moderselskabet, finder efter sin ordlyd og formålet ikke anvendelse på tab. Derfor finder undtagelsen i 4. pkt. i stk. 11 ikke anvendelse i nærværende sag.

For et moderselskab og dets sambeskattede datterselskab foretages en samlet opgørelse af skattefrie udbytter og skattefri avancer/tab, jf. SEL § 13, stk. 8.

Det gøres gældende, at opgørelsen af skattefrie udbytter og avancer/tab for et moderselskab og et ikke sambeskattet datterselskab efter SEL § 13, stk. 11 skal foretages efter samme principper som for et moderselskab og et sambeskattet selskab efter SEL § 13, stk. 8.

Det skal, jf. sagsøgtes brev af 20. juni 2011, lægges til grund, at sagsøgte er enig i, at SEL § 13, stk. 8 om sambeskattede selskaber er en transparensregel, der gælder generelt, således at positiv og negativ finanskonto hos et sambeskattet datterselskab, som ikke er et forsikringsselskab, skal medregnes i moderselskabets finanskonto. Sagsøgte har i brev af 9. februar 2010 erklæret sig enig i, at et nettotab hos et sambeskattet datterselskab ved opgørelse af finanskontoen efter SEL § 13, stk. 8 modregnes i nettogevinst hos moderselskabet som anført i sagsøgers replik side 5 forneden.

Sagsøgte er endvidere enig i at SEL § 13, stk. 11, 1-3. pkt. er en transparensregel, og at transparensprincippet gælder for forsikringsselskaber med ikke sambeskattede datterselskaber, således at datterselskabernes positive og negative finanskonto skal medregnes i forsikringsmoderselskabets finanskonto.

Sagsøgte er imidlertid af den opfattelse, at hvis selskaberne ikke er sambeskattede, og datterselskabet er et forsikringsselskab, så skal i modsætning til SEL § 13, stk. 8, alene datterselskabets positive finanskonto medregnes i moderselskabets finanskonto efter transparensprincippet, medens datterselskabets negative finanskonto ikke skal medregnes i moderselskabets finanskonto, jf. SEL § 13, stk. 11, 1-3. pkt. Er selskaberne ikke sambeskattede, og er datterselskabet ikke et forsikringsselskab, da skal datterselskabets negative finanskonto efter sagsøgtes opfattelse medregnes i moderselskabets finanskonto.

Sagsøgte erkender, at SEL § 13, stk. 11, 1-3. pkt. sprogligt omfatter forsikringsselskaber. Det følger endvidere af bemærkningerne til bestemmelsen, at forsikringsmoderselskabet skal foretage en samlet opgørelse også uden for sambeskatningsforhold. Som sagsøgte erkender er sagsøgtes fortolkning udtryk for en indsnævrende fortolkning, der øjensynlig alene gælder for forsikrings-datterselskaber. Sagsøgerne gør gældende, at en sådan indsnævrende fortolkning ikke er forenelig med ordlyden af SEL § 13, stk. 11- 1-3. pkt. og bestemmelsens forarbejder. Sagsøgeren bestrider i den forbindelse, at der er et erklæret primært formål med SEL § 11, 1.-3. pkt., som hævdet af sagsøgte.

Formålet med SEL § 13, stk. 11, 1.-3. pkt. er ifølge bemærkningerne at sikre en ensartet skattemæssig behandling, uanset hvor de pågældende aktiver er placeret. Hensynet bag transparensreglen og formålet er at stille koncernen, som var der tale om et selskab. Formålet kan ikke føre til, at alene positive finanskonti hos et forsikringsdatterselskab skal medregnes hos moderselskabet. Der er intet holdepunkt for at antage, at transparensprincippet kun skulle gælde for forsikringsdatterselskaber, når finanskontoen er positiv. Sagsøgte er enig i, at transparensprincippet i stk. 11 finder anvendelse for tab i ikke forsikringsdatterselskaber, og der er ikke gjort undtagelser i reglen for tab i forsikringsdatterselskaber.

Formålet med at opgøre finanskontoen på koncernbasis er at sikre, at samtlige skattefrie avancer m.v., som medgår til at afdække udbetalinger og hensættelser m.v., medregnes ved opgørelsen af fradragsbegrænsningen. Det er i denne sammenhæng uden betydning, om de omhandlede koncernselskaber er sambeskattede eller ej. Det må derfor kræve en klar og utvetydig hjemmel, hvis ikke samme princip skal anvendes for opgørelse og medregning af skattefrie avancer m.v. hos henholdsvis sambeskattede og ikke-sambeskattede datterselskaber.

Det fremgår ikke af bestemmelsen, at der kun skal ske medregning af udbytter og avancer fra datterselskabet hos moderselskabet, når finanskontoen i datterselskaberne er positiv. Sagsøgte har ikke påvist, at der er hjemmel til at foretage en særskilt opgørelse for ikke-sambeskattede datterselskaber og fratage sagsøger muligheden for at reducere selskabets skattefrie avancer m.v. med ikke-sambeskattede datterselskabers nettotab. Dette har som konsekvens, at H1.1 A/S får beskåret fradraget efter SEL § 13, stk. 2, med en øget skattebetaling til følge på trods af, at H1.1 A/S sammen med ikke-sambeskattede datterselskaber ikke har haft skattefrie avancer m.v. af en størrelse, der berettiger til begrænsning af H1.1 A/S' fradrag. Sagsøgtes synspunkt medfører, at der sker fradragsbegrænsning, selvom koncernen samlet set ikke har haft skattefrie avancer m.v. i det pågældende indkomstår, og at koncernen ikke stilles som et selskab.

Sagsøgte har gjort gældende, at overførsel af negative avancer til moderforsikringsselskabet vil kunne medføre en fremrykket fradragsret. Fremrykket fradragsret er imidlertid konsekvensen af transparensprincippet, ligesom det er en konsekvens af en sambeskatning. Det er hele kernen i sambeskatning og transparens, at der sker fremrykket fradragsret indenfor koncerner og principperne gælder generelt også i de situationer, hvor der opstår tab, således at der sker en fremrykket fradragsret for tab i koncernen.

Sagsøgte har endvidere henvist til, at SEL § 13, stk. 11 i modsætning til stk. 10, der vedrører sambeskattede forsikringsselskaber, ikke indeholder en regel om godtgørelse ved udnyttelse af andre selskabers tab, hvilket ifølge sagsøgte, skulle tale for, at der ikke kan ske overførsel af et tab mellem ikke-sambeskattede forsikringsselskaber. Sagsøgeren har ikke gjort gældende, at regelsættet i stk. 10 for sambeskattede forsikringsselskaber er identisk med SEL § 13, stk. 11. SEL § 13, stk. 10 er ikke udtryk for en transparensregel, men derimod en sambeskatningsopgørelse, hvor alle fordeler på lige fod. Baggrunden for, at SEL § 13, stk. 11 er udformet som en transparensregel er, at denne bestemmelse i modsætning til stk. 10 både finder anvendelse for forsikringsdatterselskaber og ikke-forsikringsdatterselskaber. Det giver ingen mening at anvende en fordelingsregel, som fastsat i stk. 10, når der også indgår ikke-forsikrings-datterselskaber i opgørelsen.

Ved indsættelsen af bestemmelsen om sambeskattede forsikringsselskaber (oprindeligt SEL § 13, stk. 11, 4. pkt. i lov nr. 420 af 26. juni 1998) var der ingen regler om, at forsikringsselskaber, der udnyttede et sambeskattet forsikringsselskabs tab, skal godtgøre sidstnævnte. Dette støtter således ikke sagsøgtes fortolkning. Tværtimod.

Hertil kommer, at der heller ikke tidligere forud for indførelsen af tvungen sambeskatning ved lov nr. 526 af 6. juni 2005 var krav om godtgørelse ved udnyttelse af andre selskabers tab ifølge det dagældende sambeskatningscirkulære. Under sambeskatningen efter de tidligere gældende regler skulle skatten fordeles efter 1 af 3 fordelingsmetoder, men der var fuld valgfrihed for selskaberne. Efter vedtagelsen af lov nr. 1033 af 17. december 2001, hvorefter datterselskaberne selv har kunnet fratrække tabene, har der heller ikke været behov for en regel om godtgørelse.

Det i processkrift B medtagne eksempel dækker sambeskattede selskaber, og en situation hvor livsforsikringsdatterselskabet har tab. Eksemplet er fra 2005 og er således udarbejdet efter ændringen af fradragsbegrænsningsreglerne ved lov nr. 1033 af 17. december 2001, hvorefter livsforsikringsselskaberne kunne fradrage tab direkte i den skattepligtige indkomst. Det er klart, at lovgiver efter de ændrede regler i 2001 har taget højde herfor, og disse senere bemærkninger støtter ikke sagsøgtes fortolkning af SEL § 13, stk. 11.

Sagsøgte har endelig gjort gældende, at sagsøgerens fortolkning kan medføre dobbeltfradrag. Det bestrides, at der er tale om et dobbeltfradrag i traditionel betydning. Der er ikke tale om, at H1.1 A/S får et fradrag i sin skattepligtige indkomst for et aktietab, og datterselskaberne samtidig far et fradrag for det samme tab. Hos H1.1 A/S vil en mellemregning af nettotabet indebære, at fradragsbegrænsningen nedsættes, således at H1.1 A/S på lige fod med øvrige selskaber får fradrag for sit driftsunderskud.

Sammenfattende giver ordlyden i SEL § 13, stk. 11 sammenholdt med ordlyden i SEL § 13, stk. 8 og 12 samt bestemmelsens forarbejder og formål ikke støtte for den af sagsøgte anvendte opgørelsesmetode, der medfører, at koncernen ikke stilles som et selskab. Fradragsbegrænsningsreglerne i SEL § 13, stk. 8-13 kan ikke, jf. Højesterets dom SKM2006.491.HR, fortolkes på en måde, der strider mod bestemmelsernes formål.

Til støtte for påstanden vedrørende H1 A/S gøres det gældende, at det medfører en nedsættelse af indkomsten for H1.1 A/S og en deraf følgende nedsættelse af sambeskatningsindkomsten for H1 A/S, såfremt der gives H1.1 A/S medhold, hvorfor opgørelsen af sambeskatningsindkomsten skal hjemvises til fornyet ansættelse.

..."

Skatteministeriet har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit sammenfattende processkrift, hvoraf fremgår:

"...

Det gøres overordnet gældende, at selskabsskattelovens § 13, stk. 11, skal fortolkes således, at der ikke er hjemmel til overførsel af tab m.v. (negativ finanskonto) fra et forsikringsdatterselskab til et forsikringsmoderselskab, idet bestemmelsen alene vedrører overførsel af overskydende skattefrie avancer og udbytter (positiv finanskonto) fra ikke sambeskattede forsikringsdatterselskaber.

For det første gøres det gældende, at det følger af ordlyden af og bemærkningerne til stk. 11, at det alene er den del af de skattefrie avancer m.v., der ikke er blevet "anset for medgået" efter stk. 8 og 9, det vil sige den del, der ikke er sket fradragsbegrænsning med, i forsikringsdatterselskaber, der skal overføres til forsikringsmoderselskabet Der skal således i første række foretages en intern opgørelse af fradragsbegrænsningen i forsikringsdatterselskabet, og derefter skal alene et eventuelt overskydende beløb overføres til moderselskabet, således at dette indgår i opgørelsen af fradragsbegrænsningen for moderselskabet, jf. stk. 11, 4.pkt.

Opgørelsen af skattefrie avancer og udbytter har i første række alene betydning i forhold til størrelsen af fradragsbegrænsningen i forsikringsdatterselskabet, idet der skal foretages en selvstændig opgørelse for dette. Hvis de skattefrie avancer m.v. ikke overstiger de fradragsberettigede udgifter, vil resultatet alene blive, at forsikringsdatterselskabets fradragsberettigede udgifter nedsættes med fradragsbegrænsningsbeløbet i forhold til opgørelsen af forsikringsdatterselskabets skattepligtige indkomst, hvilket ikke påvirker forsikringsmoderselskabets opgørelse.

Hvis de skattefrie avancer og udbytter imidlertid overstiger de fradragsberettigede udbetalinger og hensættelser, vil det overskydende beløb skulle medregnes ved moderselskabets opgørelse af sin fradragsbegrænsning, men altså alene med det overskydende beløb fra forsikringsdatterselskabet.

Nærværende sag vedrører den situation, hvor forsikringsdatterselskabernes har lidt tab på grund af bl.a. aktiefald (lagerprincippet), og der således ikke er grundlag for fradragsbegrænsning i datterselskabet. Herefter er spørgsmålet, om dette tab - i modsætning til hvad der gælder ved skattefri udbytter og avance, som ikke overstiger udbetalinger og hensættelser i forsikringsdatterselskabet - skal påvirke forsikringsmoderselskabets opgørelse af fradragsbegrænsningsbeløbet, eller om tabet skal fremføres i forsikringsdatterselskabet overensstemmelse med selskabsskattelovens § 13, stk. 12, 1. pkt.

Ved sambeskattede forsikringsselskaber vil der i medfør af selskabsskattelovens § 13, stk. 10, skulle foretages en samlet opgørelse af skattefrie udbytter og avancer m.v. Det vil sige, at udbytter, avancer og tab i et forsikringsdatterselskab skal medregnes ved en samlet opgørelse i forsikringsmoderselskabet.

Det følger endvidere af § 13, stk. 10, 3. pkt., at det opgjorte samlede fradragsbegrænsningsbeløb skal fordeles forholdsmæssigt mellem forsikringsselskaberne, hvorefter der skal foretages fradragsbegrænsning efter stk. 8 (livsforsikringsselskaber) og 9 (skadesforsikringsselskaber).

Som følge af de særlige regler for skadesforsikringsselskaber skal der dog foretages en selvstændig opgørelse af skattefrie udbytter og avancer og af hensættelser m.v. for disse, da det alene er et eventuelt overskydende beløb, der skal indgå i livsforsikringsmoderselskabets opgørelse, jf. § 13, stk. 10, 5. pkt. § 13, stk. 10, 5. pkt., er ifølge forarbejderne en værnsregel, der skal sikre mod, at livsforsikringsmoderselskaber placerer flest muligt aktiver i et sambeskattet datterskadesforsikringsselskab med den følge, at fradragsbegrænsningen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 9, bliver lempeligere. Denne værnsregel retter sig alene mod den situation, hvor de skattefri avancer og udbytter overstiger udbetalinger og hensættelser i skadesforsikringsdatterselskabet, mens værnsreglen er uden betydning, hvis avancer og udbytter ikke overstiger de fradragsberettigede udgifter hos det sambeskattede datterskadesforsikringsselskab, eller hvis der er lidt tab.

Formuleringen af § 13, stk. 11, som vedrører ikke sambeskattede datterselskaber, er anderledes end formuleringen af § 13, stk. 10, om sambeskattede forsikringsselskaber. Det fremgår af stk. 11, 4. pkt., at forsikringsmoderselskabet ved anvendelsen af reglerne i stk. 8 og 9 tillige skal medregne skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer i forsikringsdatterselskaberne i det omfang disse avancer og udbytter overstiger fradragsberettigede udgifter i forsikringsdatterselskabet. Dette taler efter Skatteministeriets opfattelse klart for, at lovgiver alene har ønsket at lade forsikringsmoderselskabet opsamle skattefri avancer og udbytter, som måtte overstige fradragsberettigede udbetalinger og hensættelser, mens tab skulle videreføres i det enkelte ikke sambeskattede forsikringsselskab efter § 13, stk. 12,1. pkt.

Det bemærkes endvidere, at stk. 10 om sambeskattede forsikringsselskaber indeholder nærmere regler om, at et forsikringsselskab, der ved den forholdsmæssige fordeling udnytter et sambeskattet forsikringsselskabs tab, skal godtgøre sidstnævnte. Der findes ikke en tilsvarende bestemmelse i stk. 11 om ikke sambeskattede forsikringsselskaber, hvilket klart taler for, at der ikke kan ske en sådan overførsel af tab, idet der i modsat fald tilsvarende her burde have været indsat en bestemmelse om betaling af kompensation til det forsikringsselskab, hvis tab udnyttes.

For det andet gøres det gældende, at det taler imod sagsøgernes fortolkning af reglerne, at det ville være meningsløst at foretage en opdeling mellem sambeskattede (stk. 10) og ikke sambeskattede (stk. 11) forsikringsselskaber, hvis regelsættet vedrørende begge skulle være identisk. Sagsøgernes fortolkning medfører således, at det ikke gør nogen forskel i relation til fradragsbegrænsning, om forsikringsselskaber er sambeskattede eller ej.

For det tredje gøres det gældende, at formålet med bestemmelserne i selskabsskattelovens § 13, stk. 8-12, ikke støtter sagsøgernes fortolkning. Det problem, lovgiver søgte at løse i 1998 og 1999, var, at forsikringsselskaber havde meget betydelige skattetekniske underskud som følge af de dagældende beskatningsregler. Formålet med lovændringerne var at sikre, at forsikringsselskaberne ikke både kunne undgå at skulle betale skat af avancer og udbytter og samtidig fuldt ud kunne fradrage omkostningerne ved forsikringsdriften. Alene positive avancer m.v. begrænsede således muligheden for fradrag, mens tab m.v. oprindeligt ikke medførte fradrag, men blot mulighed for fremførsel til brug for beregningen af fradragsbegrænsning for efterfølgende indkomstår. Formålet med reglerne taler således for en fortolkning, der medfører, at tab m.v. ikke kan overføres til et ikke-sambeskattet forsikringsmoderselskab.

De af sagsøgerne påberåbte citater fra lovforarbejderne angår alene (positive) avancer og udbytter, mens tab ikke synes at have været overvejet eller beskrevet. I den situation, hvor der i et ikke-sambeskattet forsikringsdatterselskab opstår skattefrie avancer og udbytter, som overstiger forsikringsdatterselskabets udbetalinger og hensættelser, skal der ske overførsel af overskuddet til forsikringsmoderselskabet, men dette kan ikke udstrækkes til, at også tab skal overføres. Sagsøgerne tager derfor fejl, når de uden videre lægger til grund, at det om (positive) avancer m.v. anførte tillige gælder i de tilfælde, hvor der er tale om tab (negative finanskonti) i de ikke sambeskattede datterselskaber.

Ved lov nr. 526 af 6. juni 2005 blev der indført nye regler om tvungen national sambeskatning. I forbindelse med behandlingen af lovforslaget gav skatteministeren tilsagn om at undersøge eventuelle særlige virkninger af den obligatoriske sambeskatning for forsikringskoncerner, der drev både livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed. Ved lov nr. 1181 af 12. december 2005 blev der i forlængelse heraf indført en særlig regel vedrørende disse selskaber. Det fremgår af forarbejderne (Folketingstidende 2005/2006, Tillæg A, s. 328), at sambeskattede skadesforsikringsselskaber og livsforsikringsselskaber skal opgøre de samlede skattefri udbytter og avancer hver for sig ved beregningen af fradragsberettigede hensættelser m.v. Af beskrivelsen af forslagets økonomiske konsekvenser (s. 329) fremgår, at forslaget medfører, at det undgås utilsigtet at skærpe beskatningen af visse forsikringskoncerner, som ellers var blevet en konsekvens af den tvungne sambeskatning. Det fremgår endvidere af bemærkningerne til § 2, nr. 2 (Folketingstidende 2005/2006, Tillæg A, s. 340), at:

"...

Når der er flere forsikringsselskaber i samme koncern, og selskaberne er sambeskattede, foretages en samlet opgørelse af forsikringsselskabernes skattefri udbytter og avancer. Opgørelsen foretages på samme måde, som hvis der var tale om et selskab. Hvis et selskab ved opgørelsen udnytter et andet selskabs tab, skal det betale skatteværdien heraf til det tabsgivende selskab. Opgørelsen foretages samlet for alle forsikringsselskaber. Det gælder også i de tilfælde, hvor et skadesforsikringsselskab ejer et livsforsikringsselskab.

Eksempel

Skadesforsikringsselskabet har skattefri indtægter på 200, mens livsforsikringsselskabet har tab på 200. Det vil sige, at den samlede opgørelse udviser 0. Ved opgørelsen mister livsforsikringsselskabet sit fradrag på 200, men modtager til gengæld skatte værdien af tabet (28 pct. af 200 = 56) fra skadesforsikringsselskabet. Det gælder, uanset de skattefri udbytter og avancer i skadesforsikringsselskabet ikke ville have ført til fradragsbegrænsning, fordi skadesforsikringsvirksomheden gav overskud.

Hvis ikke de to forsikringsselskaber havde været sambeskattet, ville livsforsikringsselskabet have mulighed for at udnytte tabet i egen indkomst. Skadeforsikringsselskabet ville samtidig undgå at skulle betale for at udnytte et tab, som i mange tilfælde ikke ville påvirke skadesforsikringsselskabets skattepligtige indkomst.

Med indførelsen af obligatorisk national sambeskatning vil koncerner med både danske skadesforsikringsselskaber og livsforsikringsselskaber ikke kunne fravælge sambeskatning og dermed den samlede opgørelse af skattefri udbytter og avancer. Dermed kan et skadesforsikringsselskab efter de nye sambeskatningsregler ikke længere undgå at betale godtgørelse for et tab, som det reelt ikke har brug for. Et skadeforsikringsselskab, der er moderselskab i en koncern, der også driver livsforsikringsvirksomhed stilles på denne måde ugunstigt i forhold til andre skadeforsikringsselskaber.

Det har ikke været hensigten med de ændrede sambeskatningsregler. Det foreslås derfor at ændre reglerne, så fradragsbegrænsningen i skadesforsikringsselskaber som udgangspunkt bliver uafhængig af om der er livsforsikringsselskaber i samme koncern. Det sker ved at adskille livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber ved den samlede opgørelse af skattefri udbytter og avancer. Efter forslaget foretages herefter en samlet opgørelse for sambeskattede skadesforsikringsselskaber, hvorefter det opgjorte beløb fordeles forholdsmæssigt mellem skadesforsikringsselskaberne. Tilsvarende foretages en samlet opgørelse og efterfølgende fordeling for sambeskattede livsforsikringsselskaber.

..."

Det fremgår klart af citatet, at lovgiver ved vedtagelsen af lov nr. 1181 af 12. december 2005 lagde til grund, at det efter gældende ret var afgørende for, om en negativ avance m.v. kunne overføres fra et forsikringsdatterselskab til et forsikringsmoderselskab, om selskaberne var sambeskattede eller ej. Dette taler ligeledes med betydelig vægt for, at bestemmelsen skal fortolkes således, at tab fra ikke sambeskattede forsikringsdatterselskaber ikke kan overføres til forsikringsmoderselskabet.

Som yderligere anbringende gøres det gældende, at en dom i overensstemmelse med sagsøgernes påstand ville kunne indebære dobbelt fradrag (dobbelt reduktion af fradragsbegrænsningen), eftersom de i sagen omhandlede datterselskaber, som ikke var sambeskattede med livsforsikringsmoderselskabet H1.1 A/S, rent faktisk har foretaget fremførsel af de omtvistede tab m.v. (negative finanskonti) til reduktion af fradragsbegrænsningen for de efterfølgende år i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 12. De omtvistede tab m.v. er således allerede udnyttet en gang af datterselskaberne. Sagsøgernes indsigelse om, at dette beror på en fejl, som de ikke havde kendskab til, kan ikke ændre på, at det af den grund under alle omstændigheder må være udelukket, at samme tab (negative finanskonti) nu også kan anvendes til reduktion af fradragsbegrænsningen for H1.1 A/S.

..."

Skatteministeriet har hertil præciseret, at der rettelig skal ske en forholdsmæssig fordeling i sambeskatningsforhold også for skadesforsikringsselskaber efter § 13, stk. 10, og at medregningen af negative finanskonti fra datterselskaber, som ikke er forsikringsselskaber, i tilfælde omfattet af § 13, stk. 11, hviler på administrativ praksis.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter ordlyden af selskabsskattelovens § 13, stk. 8, begrænses et forsikringsselskabs fradrag for beløb omfattet af stk. 2 af selskabets skattefri udbytter og aktie- og ejendomsavancer - den såkaldte finanskonto. Reglerne har siden indførelsen i 1998 forudsat, at såvel gevinster som tab vedrørende de omfattede aktiver skulle medtages ved opgørelsen af finanskontoen, og at dette kunne give et samlet negativt eller positivt resultat, for hvilke tilfælde der har været fastsat forskellige regler med hensyn til den skattemæssige behandling.

Et skadeforsikringsselskab skal efter bestemmelserne i den for sagen relevante periode foretage fradragsbegrænsning efter lovens § 13, stk. 8, under iagttagelse af reglen i stk. 9. Ved anvendelsen af reglerne i stk. 8 og 9 skal skadeforsikringsselskabet endvidere medregne skattefri indtægter fra datterselskaber, som det ikke indgår i sambeskatning med, jf. stk. 11.

Det kan efter forarbejderne lægges til grund, at såvel stk. 10 som stk. 11, 4. pkt., har til formål at undgå en situation, hvor den samme skattefrie indtægt medfører fradragsbegrænsning i flere selskaber. Det må antages, at bestemmelserne ligeledes har til formål at forhindre, at samme negative skattefrie indtægt anvendes til at mindske fradragsbegrænsningen i flere selskaber.

Skattemyndighederne har oplyst, at H1.1s A/S' livsforsikringsdatterselskaber har anvendt den negative finanskonto skattemæssigt. Da dette ikke er bestridt af H1.1 A/S, lægger landsretten disse oplysninger til grund for afgørelsen, hvorefter Skatteministeriets frifindelsespåstand tages til følge.

Til dækning af Skatteministeriets udgifter til advokatbistand skal H1.1 A/S og H1 A/S betale 150.000 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger skal H1.1 A/S og H1 A/S betale 150.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter