Dato for udgivelse
14 Jun 2012 09:11
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
24 Apr 2012 14:32
SKM-nummer
SKM2012.370.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
11-161851
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
Overskudsandel, udbyttekontrakt, royalty
Resumé

Skatterådet kan ikke bekræfte, at en forelagt aftale om køb af ret til andel i spørgerkoncernens omsætning er en udbyttekontrakt, og udgiften til køb af denne er derfor ikke afskrivningsberettiget for en personlig dansk investor i henhold til afskrivningslovens § 40, stk. 2 med den virkning, at afskrivningen kan fradrages i investorens skattepligtige indkomst. Skatterådet finder, at aftalen er en finansiel kontrakt. Der vil ikke være tale om overdragelse af en udbyttekontrakt, selvom der er tale om (videre-)overdragelse af kontrakten indgået mellem Spørger og Managementselskabet. Skatterådet kan derfor bekræfte, at det er uden betydning for svaret om en investor køber retten direkte hos Spørger eller hos Managementselskabet. Skatterådet kan bekræfte, at ved køb hos Managementselskabet, skal Managementselskabet opgøre resultatet ved den/de indgåede finansielle kontrakter.

Reference(r)

Afskrivningsloven § 40, stk. 2,
Kursgevinstloven § 1.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-1, afsnit C.C.6.4.2.1.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-1, afsnit C.C.6.4.2.

Redaktionelle noter

Sagen offentliggøres i redigeret form.


Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at udgiften til køb af en udbytteret er afskrivningsberettiget for en personlig dansk investor i henhold til afskrivningslovens § 40, stk. 2 med den virkning, at afskrivningen kan fradrages i investorens skattepligtige indkomst?
  2. Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende.
    Kan Skatterådet bekræfte, at udbytteretten kan danne grundlag for beskatning efter virksomhedsordningen jf. Virksomhedsskattelovens § 1?
  3. Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende og spørgsmål 2 besvares benægtende.
    Kan Skatterådet bekræfte, at udbyttekontrakten kan indgå i virksomhedsordningen i henhold til virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2?
  4. Kan Skatterådet bekræfte, at Managementselskabet i forhold til transaktionen med køb af udbyttekontrakten og videreoverdragelse til en investor ikke vil blive beskattet af andet end en eventuel avance?
  5. Såfremt spørgsmål 4 besvares bekræftende.
    Kan Skatterådet bekræfte, at svarene på spørgsmål 1, 2 og 3 vil være de samme, såfremt investorerne køber rettigheden direkte fra Spørger A/S?

Svar:

  1. Nej
  2. Bortfalder
  3. Bortfalder
  4. Ja, se dog begrundelse
  5. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger A/S tilbyder serviceydelser til det skandinaviske og tyske marked.

Spørger A/S påtænker at sælge rettigheder til en andel af Spørger A/S-koncernens fremtidige omsætning som en udbyttekontrakt ("Udbyttekontrakten"). (talmæssig og beregningsmæssig indhold udeladt). Salget af Udbyttekontrakten sker til et selskab ("Managementselskabet"), hvis funktion på tidspunktet for købet af Udbyttekontrakten er investering i Udbyttekontrakten med henblik på videresalg og efterfølgende administration. Overdragelsen af Udbyttekontrakten sker i henhold til Overdragelsesaftalen.

Det fremgår af aftalen mellem Spørger A/S og Managementselskabet, at der er indgået aftale om overdragelse af retten til en del af Spørger A/S koncernens indtægter, benævnt royalty, på de betingelser, der er nævnt i aftalen.

Det fremgår af:

Pkt. 2.2. Køber(Managementselskabet)s formål er at købe Rettighederne, med det formål at eje dem eller sælge dem som udbyttekontrakter.

Rettighederne er defineret i kontrakten.

Pkt. 3.1. Parterne er enige om, at rettighederne er solgt og overdraget til køber.

Pkt. 5.1. Rettighederne betyder en forpligtigelse til for Spørger at betale royalty til Køber som beskrevet i aftalen.

Pkt. 5.2. Beregningsgrundlaget (udeladt).

Pkt. 5.5. (udeladt)

Pkt. 5.7. Salg af aktiver, der genererer indtægt reducerer udbyttekontrakten. Dette sker ved at sælger køber en forholdsmæssig del af kontrakten tilbage.

Pkt. 5.12. Sælger har en tilbagekøbsret (opgørelse udeladt)

Pkt.5.13. Køber kan sælge udbyttekontrakten tilbage til købsprisen(vilkår udeladt)

Pkt. 5.14. Køb/salg kan være hel eller delvis med tilsvarende reduktion af fremtidig udbytte.

Pkt. 7. (udeladt)

Pkt. 11. Aftalen har ingen slutdato.

Det er hensigten, at Managementselskabet herefter videresælger retten til royalty fra Udbyttekontrakten til en eller flere investorer. (vilkår udeladt). Videreoverdragelsen omfatter ikke visse administrative rettigheder i henhold til overdragelsesaftalen mellem Spørger A/S og Managementselskabet (redegørelse udeladt)

Investorerne får samtidigt en mindre ejerandel i Managementselskabet.

Af aftale om overdragelse af retten til en del af Spørger A/S-koncernens omsætning fremgår at:

2.1. Managementselskabet formål er at eje rettighederne eller overdrage disse til 3-mand som udbyttekontrakter, og (udeladt).

2.4. Køb af udbytteret forudsætter køb af aktier i Managementselskabet

3.2 Henviser til hovedaftalen pkt. 8 (ret til at videresælge retten) og pkt. 5 (betaling og opsigelse).

3.5. Køber kan videresælge aftalen.

3.7. Udeladt.

Der er indsendt udkast til vedtægter for Managementselskabet.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er vor opfattelse, at aftalen mellem Spørger A/S og Managementselskabet, hvorefter Spørger A/S sælger rettigheder til en andel af Spørger A/S-koncernens fremtidige omsætning, er en udbyttekontrakt. Det er tillige vor opfattelse, at denne udbytteret efterfølgende videresælges fra Managementselskabet til investor, og at investor således er berettiget til at afskrive udgiften til købet af udbytteretten i henhold til afskrivningslovens § 40, stk. 2.

I den juridiske vejledning 2012-1, afsnit C.C.6.4.2.1 er en udbytteret defineret som:

"retten til en kontraktretligt aftalt løbende indkomst erhvervet ved overdragelse af et formuegode, fx i forbindelse med afståelse af en virksomhed."

Det følger videre af den juridiske vejledning 2012-1, afsnit C.C.6.4.2.1, at:

"Ved en udbyttekontrakt skal forstås enhver kontrakt med ret til løbende indkomst. Dette gælder, uanset om retten til dette er erhvervet i forbindelse med overdragelse af udnyttelsesretten til et formuegode eller i forbindelse med salg mv. af et formuegode."

Begrebet udbyttekontrakt omfatter i henhold til den juridiske vejledning blandt andet kontrakter, der giver ret til en overskudsandel og kontrakter, der giver ret til licensindtægter mv.

Spørger A/S ønsker i henhold til overdragelsesaftalen med Managementselskabet, at sælge rettigheder til en andel af Spørger A/S-koncernens fremtidige omsætning.

Managementselskabet erhverver ved overdragelsesaftalen således en ret til løbende indkomst i form af en andel af Spørger A/S-koncernens omsætning. Denne ret erhverves i forbindelse med overdragelse af et formuegode, idet retten erhverves i forbindelse med overdragelse af udnyttelsesretten.

Det understøtter ligeledes den juridiske kvalifikation af aftalen som en udbyttekontrakt, at der blot er tale om en passiv investering, at der ikke er tale om nogen økonomisk risiko for Managementselskabet ud over det investerede beløb, at Managementselskabet ikke i forbindelse med aftalen opnår en fuldstændig ejendomsret og endelig, at kontrakten løber tidsubegrænset.

Overdragelsesaftalen opfylder således alle momenter i definitionen på en udbyttekontrakt i henhold til den juridiske vejledning.

Det fremgår desuden af Vestre Landsrets dom af 8. december 2011 i sag B-1740-10 vedrørende køb af såkaldte "working interests" i olie- og gasfelter i USA, at den i sagen omhandlende ret ikke alene var en ret til et eventuelt overskud i de enkelte projekter, men reelt var erhvervelse af et medejerskab, hvorfor de erhvervede working interests måtte anses for en andel af en erhvervsvirksomhed med olieudvinding og ikke som en udbyttekontrakt. Vestre Landsret udtalte yderligere, at der ikke var tale om en praksisskærpelse i forhold til Landsskatterettens afgørelse fra 2001 (TfS 2002, 476 LSR og TfS 2002, 477 LSR) og Skatterådets svar fra 2007 (TfS 2007, 787 SR), men en anden retlig vurdering.

Der skelnes således i praksis mellem, hvorvidt der er tale om "an operating interest" (working interest) eller "a non-operating interest" (royalty) således, at "an operating interest" i modsætning til "a non-operating interest" ikke er en udbytteret. Den afgørende forskel mellem de to rettigheder er, at ejeren af "an operating interest" hæfter for samtlige omkostninger i forbindelse med driften af olie- og gaskilden, hvorimod ejeren af "a non-operating interest" ikke hæfter for nogen del af driftsudgifterne, men alene modtager en andel af overskuddet.

Den af Spørger A/S påtænkte model kan sidestilles med "a non-operating interest", hvor der alene modtages en andel af omsætningen. Det følger således også af praksis, at der er tale om en udbyttekontrakt i skatteretlig henseende.

Skatteministeriet har i sin indstilling anført, at hovedaftalen mellem Spørger A/S og Managementselskabet ikke er en udbyttekontrakt i skattemæssig henseende, men at Managementselskabet udlåner et beløb til Spørger A/S, samt at betalingen herfor er beregnet ud fra Spørger A/S-koncernens omsætning. Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at kontrakten ikke opstår på baggrund af overdragelse af et formuegode, men på grundlag af et kapitalindskud. Skatteministeriet har desuden anført, at der ikke mellem Spørger A/S og Managementselskabet overdrages aktiver.

Det skal hertil påpeges, at der ikke er tale om et lån fra Managementselskabet til Spørger A/S, hvilket klart fremgår af overdragelsesaftalen og de faktiske omstændigheder.

Såfremt der havde været tale om et lån, ville "hovedstolen" skulle tilbagebetales eventuelt inklusiv renter. Dette er ikke tilfældet i henhold til overdragelsesaftalen mellem Spørger A/S og Managementselskabet, idet der ikke skal ske tilbagebetaling af "hovedstolen". Der er derimod blot tale om, at Managementselskabet får udbetalt en andel af Spørger A/S-koncernens fremtidige omsætning. Denne udbetaling vil desuden fortsætte tidsubegrænset, også selvom den samlede udbetaling overstiger "hovedstolen" med renter.

De helt basale karakteristika på et lån er således ikke til stede, hvorfor det er vor opfattelse, at der ikke er tale om, at Managementselskabet yder Spørger A/S et lån, men at der som konkluderet ovenfor er tale om en udbyttekontrakt mellem Spørger A/S og Managementselskabet.

Ifølge afskrivningslovens § 40, stk. 2 kan erhververen ved erhvervelse af retten ifølge en udbyttekontrakt afskrive anskaffelsessummen i sin skattepligtige indkomst med indtil 1/7 årligt. For at kunne foretage afskrivning i medfør af afskrivningslovens § 40, stk. 2 er det en betingelse, at der er tale om køb eller salg af en bestående udbyttekontrakt. Selve stiftelsen af en udbyttekontrakt mellem de oprindelige parter er ikke omfattet af afskrivningslovens § 40.

Det er i afskrivningsloven som udgangspunkt en forudsætning for afskrivning, at den skattepligtige er ejer af det pågældende aktiv, og at dette helt eller delvis - benyttes erhvervsmæssigt jf. afskrivningslovens § 1, 1. led. I enkelte tilfælde fraviger loven disse betingelser, idet det af afskrivningslovens § 1, 2. led fremgår, at der kan foretages afskrivning på visse andre udgifter.

Skatteministeriet har anført, at det ikke er kontrakten mellem Spørger A/S og Managementselskabet, der videresælges, men at der oprettes en selvstændig kontrakt direkte mellem investor og Managementselskabet. Begrundelsen herfor er, at hovedaftalen mellem Spørger A/S og Managementselskabet opdeles ikke bare efter andel, men således at visse dele af hovedaftalen ikke videresælges.

Derimod overdrages selve udbytteretten, nemlig retten til en andel af Spørger A/S-koncernens omsætning. Denne ret bliver investor i henhold til punkt 3 i aftalen mellem Managementselskabet og investor eneejer af. Det er således denne allerede stiftede udbytteret, som Managementselskabet sælger videre til investor. Der overdrages endvidere ikke andre aktiver end den allerede eksisterende udbytteret.

Det er vor opfattelse, at der også ville være tale om en udbyttekontrakt, hvis køberen af udbyttekontrakten ikke havde fået de nævnte sikkerheder, ligesom en adskillelse af administrative rettigheder fra den økonomiske udbytteret ikke kan ændre ved den grundlæggende juridiske kvalifikation af den økonomiske del af aftale som en udbyttekontrakt. Det bemærkes i den forbindelse, at såfremt en ejer af for eksempel fast ejendom eller løsøre overlader en række rettigheder til en administrator eller en leasingtager, ændrer dette ikke på retten til afskrivning eller betragtes som en overdragelse.

Som følge heraf at det vor opfattelse, at investor køber en bestående udbyttekontrakt, hvorfor der kan ske afskrivning af anskaffelsessummen efter afskrivningslovens § 40, stk. 2.

For så vidt angår det supplerende spørgsmål vedrørende betydningen af, at også de administrative rettigheder i henhold til overdragelsesaftalen mellem Spørger A/S og Managementselskabet overdrages til investor, er det vor opfattelse, at der på baggrund af ovenstående er tale om køb af en udbyttekontrakt uanset og de administrative rettigheder overdrages eller ej.

Det skal herefter vurderes, om alle betingelser for afskrivning er opfyldt, herunder om afskrivningsloven stiller krav om, at der skal foreligge erhvervsmæssig aktivitet.

Det er vor opfattelse, at betingelserne for afskrivning i henhold til afskrivningslovens § 40, stk. 2, er opfyldt, da bestemmelsen efter vor opfattelse ikke stiller betingelse om erhvervsmæssig aktivitet.

Afskrivningslovens § 40, stk. 2 er indsat ved L 102 1997/1998-2.

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget tager den nuværende formulering af § 1 højde for, at afskrivningslovens område efter lovforslaget udvides væsentligt, således at der i Loven bliver hjemmel til afskrivning på udgifter til anskaffelse af en række aktiver m.v., der tidligere er blevet afskrevet med hjemmel uden for afskrivningsloven, f.eks. immaterielle aktiver. Afskrivningslovens § 40, stk. 2 blev ved vedtagelse af lovforslag L 102 1997/1998-2 netop overført fra ligningslovens § 16F, stk. 2 til afskrivningsloven.

Det fremgår videre af bemærkningerne til lovforslag L 102 1997/1998-2, at:

"Betingelsen om erhvervsmæssig benyttelse gælder, medmindre andet særskilt er fastsat. For så vidt angår afskrivning på immaterielle aktiver omfattet af lovforslagets § 40 og § 41, fraviges betingelsen om aktuel erhvervsmæssig benyttelse, idet bestemmelserne i lighed med de gældende regler i ligningslovens §§ 8 L, 16 E og 16 F, giver adgang til afskrivning allerede i aftaleåret."

I Ligningsvejledningen (2011-1) E.C.1.1.1 gengives forarbejderne ordret, som en undtagelse til kravet om erhvervsmæssig anvendelse.

Adgangen til at afskrive i aftaleåret fremgår direkte af afskrivningslovens § 40, stk. 1.

I bemærkningerne til § 40 i Lovforslag L 102 1997/1998-2 fremgår det tillige, at bestemmelsen i alt væsentligt svarer til ligningslovens § 16 E og § 16 F.

Det er således af betydning, hvad der var gældende i den tidligere ligningslovs § 16 F.

Daværende ligningslovs § 16 F, stk. 2 havde følgende ordlyd:

"Ved erhvervelse af en rettighed af den i 16 E, stk. 1, nr. 2 eller nr. 3, omhandlede art er erhververen berettiget til at afskrive det ydede vederlag i sin skattepligtige indkomst med lige store årlige beløb over et til rettigheden svarende åremål eller - såfremt rettigheden er tidsubegrænset - over en periode af 10 år med 10 pct. årligt. Afskrivning foretages på grundlag af anskaffelsessummen omregnet efter § 16 E, stk. 6."

Det fremgår hverken af ordlyden af ligningsloven § 16 F, stk. 2 eller af lovens øvrige bestemmelser, at det var et krav for afskrivning, at der var tale om erhvervsmæssig benyttelse.

Ligningslovens § 16 F, stk. 2 blev i 1993 overført fra § 15, stk. 1 i lov om særlig indkomstskat. Det fremgår af lovforslaget hertil, at der i alt væsentligt blot er tale om en overførsel af bestemmelsen.

Lov om særlig indkomstskat stillede heller ikke krav om erhvervsmæssig anvendelse.

Spørgsmålet har endvidere været behandlet i praksis, herunder i SKM2007.351.SR. Afgørelsen er en bindende forhåndsbesked fra Skatterådet, og omhandler en landmands køb af en såkaldt "working interest" i et olie- og gasfelt i USA. Skatterådet godkendte i denne sag afskrivningsretten i henhold til afskrivningslovens § 40 stk. 2.

På baggrund af ovenstående er det vores vurdering, at der ikke er krav om erhvervsmæssig anvendelse for afskrivning af anskaffelsessummen for udbyttekontrakter efter afskrivningslovens § 40, stk. 2.

Det er således vores opfattelse, at SKAT skal besvare det stillede spørgsmål 1 med "JA".

Spørgsmål 2

(udeladt, da Skatterådet ikke har besvaret spørgsmålet)

Spørgsmål 3

(udeladt, da Skatterådet ikke har besvaret spørgsmålet)

Spørgsmål 4

Det er vores opfattelse at da Managementselskabet anskaffer et immaterielt aktiv som straks videresælges for samme pris, jf. afskrivningsloven § 40, skal der i så fald opgøres en avance, som opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen.

Det er således vores opfattelse, at SKAT skal besvare det stillede spørgsmål 4 med "JA".

Spørgsmål 5

Efter vores opfattelse bør det ikke gøre nogen forskel om rettigheden stiftes direkte mellem Spørger A/S og den enkelte investor. Den enkelte investor vil forsat have erhvervet en rettighed som er omfattet af afskrivningslovens § 40.

Det er således vores opfattelse, at SKAT skal besvare det stillede spørgsmål 5 med "JA".

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at udgiften til køb af en udbytteret er afskrivningsberettiget for en personlig dansk investor i henhold til afskrivningslovens § 40, stk. 2 med den virkning, at afskrivningen kan fradrages i investorens skattepligtige indkomst. Der er supplerende spurgt, om svaret vil være anderledes, hvis det er hovedkontrakten, der videreoverdrages.

Lovgrundlag

Afskrivningsloven (lovbekendtgørelse nr. 1191 af 11. oktober 2007)

§ 40, Stk. 2. Ved erhvervelse af andre immaterielle aktiver såsom særlig fremstillingsmetode eller lignende (knowhow), patentret, forfatter- og kunstnerret og ret til mønster eller varemærke eller ved erhvervelse af retten ifølge en udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt kan erhververen fra og med det indkomstår, hvori der er indgået endelig aftale om overdragelsen, afskrive anskaffelsessummen i sin skattepligtige indkomst med indtil 1/7 årligt. Anskaffelsessummen for bevilling, tilladelse eller rettighed til forundersøgelse, efterforskning og indvinding af kulbrinter afskrives dog med lige store årlige beløb over rettighedsperioden. Er overdragelsen af en udbytteret omfattet af ligningslovens § 12 B, stk. 7, kan erhververen ikke afskrive efter 1. pkt. Ved erhvervelse af rettigheder, der er beskyttet efter anden lovgivning, og hvor beskyttelsesperioden på aftaletidspunktet er mindre end 7 år, erstattes den sats, der er nævnt i 1. pkt., med en sats, der svarer til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store årlige beløb over beskyttelsesperioden.

Stk. 6. Ved salg eller opgivelse af aktiver omfattet af stk. 1 og 2 medregnes fortjeneste eller tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen med fradrag for samtlige foretagne afskrivninger, herunder forlodsafskrivninger...

§ 1

Efter reglerne i denne lov kan skattemæssig afskrivning foretages på udgifter til anskaffelse og forbedring af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige, samt på visse andre udgifter.

Kursgevinstloven (Lovbekendtgørelse nr. 916 af 19. august 2011)

§1 Denne lov omfatter

1) gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve,

2) gevinst og tab ved frigørelse for gæld og

3) gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter uden hensyn til de regler, der gælder for det underliggende aktiv.

Praksis

Af bemærkningerne til Lov nr. 433 af 26. juni 1998, LFF 1998-06-02 nr. 102, fremgår, at "de foreslåede regler udvides afskrivningslovens område væsentligt, således at der i loven vil blive hjemmel til afskrivning på visse andre udgifter, der tidligere er blevet afskrevet med hjemmel uden for afskrivningsloven, f.eks. immaterielle aktiver og afskrivning på udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af lejede lokaler.... Med den foreslåede bestemmelse lovfæstes samtidig en fortsat grundlæggende betingelse for adgangen til at foretage skattemæssig afskrivning, nemlig kravet om erhvervsmæssig benyttelse. Der kan således alene afskrives på et aktiv, når dette benyttes erhvervsmæssigt. Dette fremgår allerede af den gældende lovs § 1, dog kun for så vidt angår driftsmidler og skibe. Med den foreslåede bestemmelse understreges det, at den erhvervsmæssige benyttelse er et krav, der stilles til alle typer aktiver. Dette indebærer dog ikke, at der ændres ved adgangen til at afskrive på delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og bygninger m.v. Betingelsen om erhvervsmæssig benyttelse gælder, medmindre andet særskilt er fastsat. For så vidt angår afskrivning på immaterielle aktiver omfattet af lovforslagets § 40 og § 41, fraviges betingelsen om aktuel erhvervsmæssig benyttelse, idet bestemmelserne i lighed med de gældende regler i ligningslovens §§ 8 L, 16 E og 16 F, giver adgang til afskrivning allerede i aftaleåret."

I den juridiske vejledning 2011-2 afsnit C.C.6.4.2.1. er en udbyttekontrakt defineret således: "Ved udbytteret forstås retten til en kontraktligt aftalt løbende indkomst erhvervet ved overdragelse af et formuegode, fx i forbindelse med afståelse af en virksomhed."

Bestemmelsen omfatter kun afståelse af retten til en bestående udbyttekontrakt.

Selve stiftelsen mellem de oprindelige parter, er ikke udtryk for overdragelse af en udbytteret. En sådan aftale vil derimod være omfattet af reglerne om løbende ydelser, når der er tale om overdragelse af et aktiv. Se ligningsloven § 12 B.

Bestemmelsen om udbyttekontrakter i afskrivningsloven § 40, stk. 6, jf. stk. 2, kan kun bruges for udbyttekontrakter, når retten til en løbende indkomst eller beløb er uforfaldne. Hvis der er tale om en overdragelse af retten til forfaldne beløb, skal disse behandles efter kursgevinstlovens regelsæt.

Begrebet udbyttekontrakt omfatter andet end kontrakter, der giver ret til en overskudsandel. Kontrakter, der giver ret til

  • licensindtægter,
  • aftaler om retten til at administrere faste ejendomme,
  • aftaler om afløsningssum for løbende ydelser og
  • bedækningsbeviser med ret til vederlagsfri bedækning,

udgør også udbyttekontrakter.

Af tilfælde, der falder uden for begrebet udbyttekontrakt, kan nævnes retten til arbejdsindtægt, en interessents ret til overskudsandel i interessentskabet og pensionsaftaler mellem arbejdsgiver og -tager.

Begrundelse

Managementselskabet har indgået en aftale med Spørger A/S, hvor Managementselskabet indskyder xx. kr. i Spørger A/S og herved opnår ret til et afkast, der svarer xx% af fremtidig omsætning i Spørger A/S-koncernen. Aftalen løber indtil en af parterne opsiger den, jf. aftalens pkt. 5.12, 5.13 og pkt. 11.1.

Managementselskabet vil altid, som minimum, få det indskudte beløb tilbage ved opsigelse af kontrakten.

Managementselskabet får ingen ejerskab til eller ejerbeføjelser overfor Spørger A/S. Risikoen er begrænset, da vederlæggelse for indskuddet beregnes på grundlag af koncernens omsætning. Aftalen kan opsiges fra Managementselskabets side jf. pkt.5.13.

Managementselskabet kan videresælge retten til overskud som udbyttekontrakt til 3- mand. Køberen forpligter sig samtidig til at købe en aktie i Managementselskabet.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at det ikke er kontrakten mellem Spørger A/S og Managementselskabet, der videresælges, men at der oprettes en selvstændig aftale direkte mellem investor og Managementselskabet. Begrundelsen for dette er, at kontrakten mellem Spørger A/S og Managementselskabet (hovedaftalen) opdeles ikke bare efter andel, men således at visse dele af hovedaftalen ikke videresælges. Samtidig med indgåelse af aftalen, skal investor købe en aktie i Managementselskabet.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at hovedaftalen mellem Spørger A/S og Managementselskabet ikke er en udbyttekontrakt i skattemæssig henseende. Det er Skatteministeriets opfattelse, at der er tale om, at Managementselskabet udlåner et beløb til Spørger A/S, og at betalingen for dette er beregnet ud fra Spørger A/S-koncernens omsætning. Kontrakten opstår således ikke på baggrund af overdragelse af et formuegode, men på grundlag af et kapitalindskud.

Tilsvarende gælder om kontrakten mellem Managementselskabet og investoren. Investoren indskyder en kapital, og får et ikke på forhånd kendt afkast af denne investering. Som anført ovenfor, er det Skatteministeriets opfattelse, at der ikke er tale om hel eller delvis overdragelse af kontrakten mellem Spørger A/S og Managementselskabet, men indgåelse af en ny kontrakt. Da der også i denne situation er tale om, at kontrakten oprettes på baggrund af et kapitalindskud, er det Skatteministeriets opfattelse, at der ikke er tale om en udbyttekontrakt.

Det er Skatteministeriets opfattelse ud fra det oplyste, at Managementselskabet yder Spørger A/S et lån, hvor afkastet er afhængig af koncernens omsætning. Der etableres således ikke en aftale om udbytteret, da udbytteretter efter Skatteministeriets opfattelse er knyttet til overdragelse af et udbyttegivende aktiv. I nærværende sag overdrages ingen aktiver.

Det er desuden Skatteministeriets opfattelse, at Managementselskabet ikke videreoverdrager en del af aftalen, men etablerer en ny aftale.

Investoren køber således ikke en udbyttekontrakt og har derfor ikke erhvervet et aktiv, der kan afskrives efter afskrivningsloven § 40, stk. 2.

Da aftalen mellem Spørger A/S og Managementselskabet ikke anses for en udbyttekontrakt, er det uden betydning, om det er denne kontrakt, der videreoverdrages til en investor via Managementselskabet.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares Nej.

Spørgsmål 2 og spørgsmål 3

Bortfalder, da spørgsmål 1 er besvaret benægtende.

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at Managementselskabet i forhold til transaktionen med køb af udbyttekontrakten og videreoverdragelse til en investor ikke vil blive beskattet af andet end en eventuel avance.

Lovgrundlag

Kursgevinstloven

§ 2

Selskaber, fonde og foreninger mv., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på fordringer og gæld, som omfattes af § 1, efter de regler, der er angivet i dette kapitel og § 29 samt i kapitel 4, 5 og 7.

§ 3

Gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 4, 5 og 24 A.

§ 6

Gevinst og tab på gæld medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 8, 24 og 24 A om gevinst som følge af gældseftergivelse ved akkord mv.

Begrundelse

Jf. svaret på spørgsmål 1 er det Skatteministeriets opfattelse, at der ikke er tale om en udbyttekontrakt, og at der ikke er tale om overdragelse af den samme kontrakt, men etablering af 2 forskellige finansielle kontrakter.

Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at Managementselskabet skal opgøre værdien af de 2 kontrakter hver for sig, og resultatet heraf medregnes i den skattepligtige indkomst.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 4 bevares med Ja, se dog begrundelse.

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at svarene på spørgsmål 1, 2 og 3 vil være de samme, såfremt investorerne køber rettigheden direkte fra Spørger A/S.

Begrundelse

Jf. svaret på spørgsmål 1 er det Skatteministeriets opfattelse, at der ikke er tale om etablering af en udbyttekontrakt, men et låneforhold, hvor afkastet afhænger af koncernens omsætning. Der er efter Skatteministeriets opfattelse tale om etablering af 2 særskilte kontrakter, begge finansielle kontrakter.

Det er derfor uden betydning for investor om han indgår kontrakten med Managementselskabet eller med Spørger A/S, da der i begge tilfælde er tale om indgåelse af en finansiel kontrakt, hvor et kapitalindskud vederlægges med et afkast, der er afhængig af koncernens omsætning.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 5 bevares med Ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstillinger og begrundelser.