Indhold

Afsnittet handler om opgørelsen af afdragsperiodens længde, og opgørelsen af hvilke indtægter og udgifter, der skal medregnes ved opgørelsen af afdraget.

Afsnittet indeholder:

  • Afdragsperiode
  • Det månedlige afdrag
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Afdragsperiode

I almindelige gældssaneringer efter KL kap. 25-28 udgør afdragsperioden fem år, og påbegyndes den første i måneden, efter at gældssaneringskendelsen er blevet endelig, medmindre retten fastsætter et senere begyndelsestidspunkt. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 2, stk. 1, 1. pkt.

Afdragsperioden i gældssaneringer efter KL kap. 29 (gældssanering i forbindelse med konkurs) udgør tre år og påbegyndes den første i måneden, efter at gældssaneringskendelsen er blevet endelig. Dette gælder ikke, hvis retten fastsætter et senere begyndelsestidspunkt. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 2, stk. 1, 2. pkt.

Når særlige forhold taler for det, kan afdragsperioden være kortere eller længere. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 2, stk. 1, 3. pkt.

Længere afdragsperiode

Hvis den gæld der bortsaneres ved gældssanering oprindeligt har været forudsat afviklet over en længere årrække, som fx studiegæld, kan dette begrunde en længere afdragsperiode. Se FM 1996.146/1 ØLK, hvor en skyldners afdragsperiode blev fastsat til 10 år, under hensyn til at studiegæld sædvanligvis afdrages på over 15 år fra studiets afslutning.

Forkortet afdragsperiode

Hvis skyldneren, i perioden fra gældssaneringssagen er indledt, til gældssaneringskendelsen bliver afsagt, har opsparet et beløb til fordel for kreditorerne, forkortes afdragsperiodens længde med det antal måneder, som beløbet dækker det månedlige afdrag. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 2, stk. 2.

Forhøjet afdrag

Hvis det må påregnes, at skyldner inden for afdragsperioden vil få en større indtægt, fx fordi en uddannelse afsluttes, eller skyldner må antages at komme i arbejde, eller vil få færre udgifter, fx fordi et afdrag ophører, eller et barn flytter hjemmefra, skal afdragene som hovedregel forhøjes fra dette tidspunkt.

Afvikling af restgæld ved engangsbeløb

Der er intet til hinder for, at skyldner afvikler restgælden ved betaling af et engangsbeløb, der fx fremskaffes ved lån. Skifteretten fastsætter, hvor stort et beløb der i så fald skal betales.

Det månedlige afdrag

Efter gældssaneringsbekendtgørelsen § 3, stk. 1 udgør det månedlige afdrag skyldnerens og dennes ægtefælles eller samlevers månedlige nettoindkomst, med fradrag af følgende udgifter:

  • Rimelige nettoboligudgifter. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 3, stk. 1. Nettoboligudgiften består af lejebetaling, ydelser på prioritetsgæld, fællesudgifter vedrørende ejendommen, ejendomsskat, ejendomsværdiskat, el, gas, vand og varme, renovation og lignende samt bygnings- og brandforsikring for skyldneren, dennes ægtefælle og husstandens hjemmeboende mindreårige børn med fradrag af boligsikring og andre ydelser, der tilfalder husstanden i kraft af boligen. Der kan kun fradrages en rimelig nettoboligudgift. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 5.
  • Nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 6. Udgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn kan kun fradrages, hvis udgifterne overstiger indtægterne (nettoudgiften). Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 6 og G.A.3.1.7.9 ”De enkelte indtægts- og udgiftsposter”
  • Udgifter til særlige behov. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 9. Som udgifter til særlige behov kan medregnes nødvendige udgifter til medicin, behandlinger, transport mv., der afholdes på grund af kronisk sygdom eller handicap hos skyldneren eller dennes ægtefælle. Det beløb, der kan fradrages efter bekendtgørelsen § 3, stk. 1, udgør den afholdte udgift fratrukket ydelser, erstatninger, tilskud mv., der er ydet direkte til dækning af udgiften, samt ydelser, godtgørelser mv., der er af personlig karakter og må antages at skulle kompensere for en ikke-økonomisk skade, hvis der åbenbart er årsagssammenhæng mellem det forhold, der har udløst ydelsen, godtgørelsen mv., og udgiften til medicin mv.
  • Udgifter til ganske særlige behov. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 10. Rimelige udgifter til ganske særlige behov for skyldneren eller dennes husstand kan undtagelsesvist fradrages.
  • Ydelser på ægtefællens gæld. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 12. Ydelser på gæld, som ægtefællen hæfter for, kan fradrages efter bekendtgørelsen § 3, stk. 1, i det omfang afdragenes størrelse ikke overstiger ægtefællens nettoindkomst. Se bekendtgørelsen § 4. Gæld, der vedrører ægtefællens nuværende bolig og transportmiddel, kan ikke fradrages efter bekendtgørelsens § 12.
  • Børne- og ungeydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører barnet og ikke stammer fra barnets personlige formue eller selvstændige arbejdsindsats. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 6, stk. 2.

Udgifter til børn

Som udgifter til børn medregnes:

  • Udgifter vedrørende pasning af barnet. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 6, stk. 3, nr. 1.
  • Udgifter til barnets særlige behov, og barnets ganske særlige behov. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 6, stk. 3, nr. 3
  • Udgifter til samvær med mindreårige børn. Som udgifter til samvær med børn medregnes rimelige udgifter, som en skyldner eller dennes ægtefælle har til samvær med et mindreårigt barn, som ikke har samme folkeregisteradresse som skyldneren. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 7.
  • Bidragsforpligtelser. Som bidragsforpligtelser medregnes skyldnerens og dennes ægtefælles eller samlevers pligt til at betale børnebidrag og underholdsbidrag. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 8.
  • Et rådighedsbeløb, der afhænger af barnets alder. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 6, stk. 3, nr. 4.

Se også afsnit G.A.3.1.7.9 ”De enkelte indtægts- og udgiftsposter”.

Med en ægtefælle sidestilles en samlever. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 13.

Nettoindkomsten

Som indkomst medregnes i princippet samtlige indtægter. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 4, stk. 2. Herunder også:

  • en forholdsmæssig del af skyldnerens pensionsordninger udbetalt som en sum efter afgiftsberigtigelse efter pensionsbeskatningslovens regler, hvis pensionsordningen er eller inden afdragsperiodens udløb bliver udbetalt. Den forholdsmæssige del udgør i almindelighed 5/600 af den samlede sum for hver måned, der fra udbetalingstidspunktet er tilbage af afdragsperioden
  • en forholdsmæssig del af en erstatning for tab af erhvervsevne, tab af forsørger og lignende, der er eller inden afdragsperiodens udløb bliver udbetalt i en sum. Den forholdsmæssige del opgøres som forholdet mellem den udbetalte sum og antallet af de år, som summen må antages at kompensere.

Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 4, stk. 3.

Nettoindkomsten udgør indkomsten, med fradrag af:

  • Skat, arbejdsmarkedsbidrag, særligt pensionsbidrag samt ATP-bidrag.
  • Pensionsindbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren, når pensionen er et obligatorisk led i ansættelsesforholdet, og når der efter ansættelsesforholdets karakter, herunder ansættelsessted, branche mv., er tale om sædvanlige indbetalinger.
  • Rimelige udgifter ved erhvervelsen af indkomsten, herunder udgifter ud over 790 kr. pr. måned til offentlig transport eller under særlige omstændigheder forventede og forudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af motorkøretøj.
  • Kontingent til arbejdsløshedskasse og fagforening.
  • Bidrag til efterlønsordning.
  • Et beløb svarende til kirkeskatten i bopælskommunen, når der betales et beløb, der svarer til eller overstiger kirkeskatten til et trossamfund, der er anerkendt ved kongelig resolution, eller som kirkeministeren har godkendt som trossamfund ved at indføre trossamfundet i Trossamfundsregistret. Se Lov om trossamfund uden for folkekirken § 7, stk. 4. Betales et mindre beløb end kirkeskatten, fradrages alene dette mindre beløb. Fradrages kirkeskat, kan der ikke fradrages yderligere beløb til andre trossamfund.

Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 4, stk. 4.

Indtægter der ikke medregnes

Visse indtægter medregnes ikke til nettoindkomsten. Det drejer sig om:

  • indtægter fra godtgørelser, forsikringssummer mv., der kompenserer modtageren for en ikke-økonomisk skade.
  • børne- og ungeydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører husstandens børn, da disse indgår i det enkelte børnebudget,
  • boligstøtte og andre boligydelser, da disse indgår i nettoboligudgiften.

Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 4, stk. 2.

Nettoindkomsten opgøres separat

Nettoindkomsten opgøres separat for skyldner og dennes ægtefælle eller samlever. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 4, stk. 1.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

FM 1996.146/1 ØLK

Skyldners afdragsperiode på studiegæld blev fastsat til 10 år, under hensyn til at studiegæld sædvanligvis afdrages på over 15 år fra studiets afslutning.