Indhold

Dette afsnit beskriver de overordnede principper, der er gældende for, hvilken fordring en betaling helt eller delvis skal dække, hvis skyldner har flere restancer, der er til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

 Afsnittet indeholder:

  • Hovedregel
  • Øremærkning af beløb
  • Dækningsrækkefølge i paralleldriftsperioden fra 1/4 2017
  • Betaling ved modregning
  • Betaling ved realisation af pant/udlæg
  • Betaling ved lønindeholdelse
  • Betaling af dividende
  • Udenlandske krav
  • Omkostninger ved inddrivelse i udlandet

Hovedregel

Når en skyldner har flere fordringer til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, og en betaling fra skyldner ikke fuldt ud kan dække alle kravene, opstår spørgsmålet om, på hvilken af fordringerne en indbetaling helt eller delvis skal dække. Reglerne om dækningsrækkefølgen fremgår af gældsinddrivelseslovens § 4, som har fået sin nuværende affattelse efter ikrafttrædelse af lov nr. 551 af 29. maj 2018 om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love og om ophævelse af lov om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper.

Beløb, der stammer fra frivillig indbetaling og/eller inddrives fra skyldner, dækker fordringer under inddrivelse i denne rækkefølge:

  1. Rimelige omkostninger ved udenretlig inddrivelse i udlandet efter gældsinddrivelseslovens § 6 a, stk. 1, se gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 7. Se nærmere herom nederst i dette afsnit.
  2. Bøder Se også G.A.3.7.1 gæld opstået ved strafbare forhold.
  3. Underholdsbidrag omfattet af lov om opkrævning af underholdsbidrag, dog dækkes de privatretlige underholdsbidrag forud for de offentlige krav, som er de bidrag, der er udbetalt forskudsvis, hvor det offentlige er indtrådt i retten til at indkræve bidraget. Se G.A.3.7.4. Underholdsbidrag. 
  4. Andre fordringer.

Se gældsinddrivelseslovens  § 4, stk. 1, som ændret ved lov nr. 285 af 29. marts 2017, til også at omfatte frivillige indbetalinger

Dækker inddrevne beløb kun delvist fordringer inden for samme kategori, dækkes fordringerne efter FIFO-princippet, First In First Out, dvs., at den fordring, der først er modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden, dækkes først. Krav på renter dækkes dog forud for hovedkravet. Se gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 2, som ændret ved lov nr. 551 af 29. maj 2018 

xGældsinddrivelseslovens § 4, stk. 2 er ved lov nr. 814 af 9. juni 2020 blevet udvidet med et 5. pkt., hvorefter der for fordringer, der før den 1. september 2013 er overdraget til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden lægges den i inddrivelsessystemet registrerede modtagelsesdato til grund ved anvendelsen af gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 2, 1 pkt. Tilføjelsen i bestemmelsen trådte i kraft den 1. juli 2020.x

Dækningsrækkefølgen gælder beløb, der nedbringer skyldners gæld, uanset om beløbene er indgået i forbindelse med en afdragsordning, lønindeholdelse, modregning eller udlæg. Se dog nedenfor om beløb, der er modtaget i forbindelse med en indsats.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan dog fravige dækningsrækkefølgen, hvis skyldner anmoder om, at en indbetaling af et beløb skal medgå til dækning af en bestemt fordring. Se gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 6. (som ændret fra stk. 3 til stk. 6 ved lov nr. 285 af 29. marts 2017).

Hvis betalingen afvises

Hvis en betaling afvises af et pengeinstitut, eller hvis en betaling ved en fejl er placeret på den forkerte fordring, eller hvis der sker en nedsættelse i medfør af gældsinddrivelseslovens § 10 b, stk. 1, 1. pkt. dvs. ved negative angivelser i forbindelse med lønindeholdelse, ophæves dækningen af den/de fordringer, den har dækket og eventuelle senere dækninger fastholdes.

Dog vil en dækning af en efterfølgende hovedfordring, kunne ophæves i det omfang det er nødvendigt for at kunne dække renter af en hovedfordring, hvor betalingen er afvist. Dette gælder dog ikke hvis den efterfølgende dækning er sket ved et udlæg, idet ophævelse så alene kan ske for at dække renter omfattet af udlægget.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 6, som ændret ved bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020.

Dækningsrækkefølge ved opskrivning af krav

Der gælder visse særregler ved anvendelse af dækningsrækkefølgereglerne ved opskrivning af fordringer, dvs. hvor en fordring ved sin overdragelse til restanceinddrivelsesmyndigheden var oplyst med for lille et beløb, og fordringshaver derfor senere er nødsaget til at overdrage en yderligere fordring på det resterende beløb. Dette er reguleret i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 7.

Er en fordring oversendt til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden kan opskrivning af beløbet kun ske, ved at fordringshaver oversender en særskilt fordring på det opskrevne beløb (en opskrivningsfordring). Ved opskrivning af opkrævningsrenter sendes dog ikke en opskrivningsfordring, men en ny rentefordring med samme renteperiode som den fordring, der ønskes opskrevet.

Opskrivningsfordringen anses for modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden, når den er registreret i modtagelsessystemet, dog ikke:

  • hvis den fordring, der ønskes opskrevet, er i høring, dvs. at de oversendte oplysninger om fordringen har givet anledning til at restanceinddrivelsesmyndigheden søger oplysningerne om fordringen bekræftet eller rettet af fordringshaver eller den, der på vegne af fordringshaveren har sendt fordringen til inddrivelse. Denne fordring anses først for modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden, når oplysningerne om fordringen enten er blevet bekræftet eller rettet, og enten rettelsen eller bekræftelsen er blevet registreret i modtagelsessystemet. I dette tilfælde anses opskrivningsfordringen for modtaget samtidig med den fordring, der ønskes opskrevet, og dermed først når denne har gennemført høringsprocessen, som beskrevet ovenfor, eller
  • hvis der er tale om en opskrivning, der skyldes nedskrivning, som er annulleret af fordringshaver eller den, der på vegne af fordringshaver opkræver fordringen, fordi fordringen ved en fejltagelse blev anset for at være dækket, mens den var under inddrivelse. I denne situation vil fordringen anses for modtaget på samme tidspunkt som den fordring, der opskrives.

Opskrivningsfordringer får plads i dækningsrækkefølgen umiddelbart efter den fordring, der opskrives. Er fordringen dækket, får opskrivningsfordringen den plads som fordringen ville have haft, hvis den ikke var dækket.

Inddrivelsesrenter af opskrivningsfordringen dækkes dog før opskrivningsfordringen.

Er der flere opskrivningsfordringer for samme hovedfordring, dækkes disse indbyrdes efter gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 2., som ændret ved lov nr. 551 af 29. maj 2018 x

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 7 og  gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 2., som ændret ved lov nr. 551 af 29. maj 2018.

Beløb modtaget i forbindelse med en indsats

Når restanceinddrivelsesmyndigheden modtager et beløb i forbindelse med en inddrivelsesindsats, skal beløbet først dække de fordringer, der er omfattet af indsatsen på det tidspunkt, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden anvender beløbet. Er der herefter et overskydende beløb, kan dette (efter FIFO-princippet) gå til dækning af andre fordringer, der vil kunne inddrives med samme type indsats. Se gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 3., som ændret ved lov nr. 285 af 29. marts 2017. Dækning af andre krav, der ville kunne inddrives med samme type indsats, sker uden angivelse af modregningsmeddelelse til skyldner. Dækningen sker efter dækningsrækkefølgen i gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 1 og 2., som ændret ved lov nr. 551 af 29. maj 2018

Gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 3, som ændret ved lov nr. 285 af 29. marts 2017, gælder ikke for beløb modtaget som følge af udlæg, men gælder for beløb modtaget fra alle andre individuelle inddrivelsesindsatser, herunder afdragsordninger, lønindeholdelser og erindringsskrivelser.

Beløb modtaget ved en afdragsordning vil dog også kunne gå til dækning af tvangsbøder, selv om disse ikke kan omfattes af en afdragsordning. Se gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 3, 2. pkt, som ændret ved lov nr. 285 af 29. marts 2017..

Tidspunkt for fastlæggelse af dækningsrækkefølgen

 Fastlæggelse af dækningsrækkefølgen efter gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 1-3 sker på det tidspunkt, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden anvender beløbet jf, gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 4, 1. pkt. Dækningen sker dog med virkning fra betalingstidspunktet se gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 4, 2. pkt. Hvormed menes det tidspunkt skyldner har mistet rådigheden over beløbet, f.eks. hvis en skyldner har indbetalt til restanceinddrivelsesmyndigheden via en bank, uanset at restanceinddrivelsesmyndigheden først har rådighed over beløbet nogle dage senere. Dog har dækningen med hensyn til beregningen af renter dog tidligst virkning for renter, som er beregnet af restanceinddrivelsesmyndigheden eller indsendt af fordringshaver for perioden fra og med den 1. i måneden, efter at fordringen aktuelt kom til inddrivelse.

Reglen om virkningstidspunktet for dækning af renter omfatter såvel renter, som restanceinddrivelsesmyndigheden har beregnet efter gældsinddriveseslovens § 5, stk. 1, og efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 3, 1. eller 3. pkt., som renter, som fordringshaver selv har beregnet i medfør af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 3, 2. eller 4. pkt.

Tilføjelsen vedrørende renter blev indsat ved lov nr. 1110 af 13. november 2019, for at kompensere fordringshaver, idet en sådan fordringshaver ville modtage beløbet i nutid, men med virkning fra betalingstidspunktet, hvilket ville indebære, at renter, der var påløbet for perioden efter betalingstidspunktet, skulle slettes som uberettigede. Ved en sådan sletning af renter ville fordringshaver netop ikke modtage den kompensation for manglende betaling af fordringen, som renten ellers skulle udgøre.

Se nærmere herom i pkt. 2.9.2 den foreslåede ordning i lovforslag nr. 26 af 2. oktober 2019.

Renter 

Krav på renter behandles på samme måde som hovedkravet, dvs. at renterne falder inden for den samme kategori i dækningsrækkefølgen som hovedkravet. Dog dækkes renterne forud for hovedkravet, således at renter påløbet under opkrævningen, renter påløbet under inddrivelsen i medfør af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 3, 2. eller 4. pkt., og inddrivelsesrenter, der i medfør af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 1 eller 3, er påløbet, inden hovedkravet, inklusive inddrivelsesrenterne, efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, blev returneret til fordringshaver, dækkes først. Renter påløbet under opkrævningen dækkes i henhold til den periode, som fordringshaver har oplyst, og således, at rentebeløb fra en tidligere periode dækkes før rentebeløb fra en senere periode. Derefter dækkes renter, der i medfør af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 1, eller § 9, stk. 3, 1. eller 3. pkt., er påløbet under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Såfremt flere oversendte rentebeløb vedrørende samme hovedkrav har samme renteperiode, dækkes rentebeløbene i den rækkefølge, hvori de er registreret i modtagelsessystemet. Såfremt flere oversendte rentebeløb, efter 4 pkt., med samme renteperiode er registeret på samme tidspunkt i modtagelsessystemet, dækkes disse i den rækkefølge, hvori fordringshaveren har opstillet fordringerne i forbindelse med oversendelsen. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 3.

Renter, der oversendes, efter at hovedkravet er betalt, mens det har været under inddrivelse, dækkes på den plads i dækningsrækkefølgen, som hovedkravet ville have, hvis det fortsat var under inddrivelse, og indbyrdes efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 3.  

Renter, der oversendes, efter at hovedkravet er betalt, mens det har været under opkrævning, dækkes på den plads i dækningsrækkefølgen, som hovedkravet ville have fået, hvis det var oversendt sammen med renterne og indbyrdes efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 3.

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 4.

Øremærkning af beløb

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan tillade, at dækningsrækkefølgen fraviges. Gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 6, som ændret fra stk. 3 til stk. 6 ved lov nr. 285 af 29. marts 2017giver restanceinddrivelsesmyndigheden mulighed for, at skyldner kan anvise en betaling til dækning af et bestemt krav i de tilfælde, hvor der til et krav er knyttet særlige inddrivelsesmidler eller andre tilfælde, hvor manglende betaling vil medføre urimelige retsvirkninger for skyldner.

Tilladelse kan f.eks. gives med henblik på at sikre, at skyldner kan afvikle krav, der er særligt byrdefulde. Eksempelvis vil der efter omstændighederne kunne gives tilladelse til, at et krav på spiritusafgift afvikles, hvis manglende betaling af kravet vil kunne medføre fratagelse af bevilling til salg af spiritus, og dermed indkomstgrundlaget.

Se gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 6., som ændret ved lov nr. 285 af 29. marts 2017.

Dækningsrækkefølgen i paralleldriftsperioden fra 1. april 2017

Skatteministeren har i medfør af  gældsinddrivelseslovens § 18 b, der er indsat ved lov nr. 298 af 22. marts 2016 og nyaffattet ved lov nr. 324 af 30. marts 2019 og lov nr. 814 af 9. juni 2020, fastsat regler om fravigelse af dækningsrækkefølgen for fordringer under inddrivelse, efter gældsinddrivelseslovens § 4, og for fordringer, der er under opkrævning og i medfør af gældsinddrivelseslovens § 7, stk. 1, forudsættes dækket ved modregning og inddrivelse af udvalgte fordringer for perioden fra og med den 1. april 2016 til og med xden 31. december 2024.x

xLovgrundlaget for paralleldrift i blandt andet gældsinddrivelseslovens § 18 b, er blevet forlænget ved lov nr.  814 af 09. juni 2020. En forlængelse af paralleldriftsperioden fra 31. december 2021 til 31. december 2024 har betydning for restanceinddrivelsesmyndighedens administration af hele fordringsmassen, herunder særligt fordringer under inddrivelse i inddrivelsessystemet DMI. Arbejdet med at tilkoble fordringshavere til PSRM og gøre fordringer i DMI inddrivelsesparate har vist sig at tage længere tid end oprindeligt forventet, hvorfor arbejdet med oprydning og konvertering af fordringer til PSRM ikke forventes færdigt før 31. december 2024.x

xRestanceinddrivelsesmyndighedens paralleldrift indebærer, at fordringer placeres i flere forskellige systemer. Herunder restanceinddrivelsesmyndighedens gamle inddrivelsessystem DMI og det nye inddrivelsessystem PSRM, samt i Skatteforvaltningens opkrævningssystem SAP38, hvor der ligger fordringer der behandles som værende under inddrivelse.x

xDerfor er der i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 47 fastsat særlige regler om dækningsrækkefølgen på tværs af systemerne:

Nr. 1

Dækningsrækkefølgen i § 4 finder anvendelse på hvert system for sig, undtagen hvor en inddrivelsesindsats omfatter fordringer i flere systemer, hvorefter dækningsrækkefølgen i gældsinddrivelseslovens § 4 gælder på tværs se. nr. 2, 2. pkt.

Nr. 2, 1. pkt.

Inddrivelsesindsatser kan foretages i hvert system for sig, alene omfattende fordringer der er registreret i det enkelte system og lovligt kan inddrives.

Nr. 2, 2. pkt.

Hvis en inddrivelsesindsats omfatter fordringer i flere systemer, gælder dækningsrækkefølgen i gældsinddrivelseslovens § 4.

Nr. 2, 3. pkt

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan ved anvendelse af et beløb, der modtages i forbindelse med inddrivelsen, eller som opstår, herunder ved nedskrivning eller tilbagekaldelse af en allerede helt eller delvist dækket fordring, anvende beløbet til dækning af fordringer først i ét system, uanset at beløbet stammer fra en inddrivelsesindsats, der omfattede fordringer i flere systemer.

Nr. 2, 4. pkt.

Hvis et overskydende beløb opstår i PSRM og stammer fra en inddrivelsesindsats, der omfatter fordringer i flere systemer, anvendes det overskydende beløb først til dækning af fordringer i PSRM i medfør af gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 5.

Nr. 2, 5. pkt.

Hvis der efter gendækning i medfør af 4. pkt. er et overskydende beløb, kan restanceinddrivelsesmyndigheden vælge, om beløbet skal udbetales eller anvendes til modregning med fordringer i flere systemer.

Nr. 2, 6. pkt.

Modregning kan foretages via et andet system end det system, hvor fordringerne er registreret.

Nr. 2, 7. pkt.

Hvis et beløb omfattet af 3. pkt. er modtaget eller opstår i PSRM og stammer fra en frivillig indbetaling eller en inddrivelsesindsats, som alene omfatter fordringer i PSRM, kan beløbet efter dækning eller eventuel gendækning i PSRM, jf. gældsinddrivelseslovens § 4, udbetales eller anvendes til modregning med fordringer i DMI, hvis det efter gældende regler er muligt.

Nr. 2, 8. pkt.

Hvis et beløb omfattet af 3. pkt. er modtaget eller opstår i DMI og stammer fra en frivillig indbetaling eller en inddrivelsesindsats, som alene omfatter fordringer i DMI, kan beløbet anvendes til modregning i DMI via den i § 49, nr. 1, nævnte korrektionspulje eller udbetales.

Nr. 2, 9. pkt.

Hvis der efter modregning i medfør af 8. pkt. er et overskydende beløb, kan restanceinddrivelsesmyndigheden vælge, om beløbet skal udbetales eller anvendes til modregning med fordringer i flere systemer.

Nr. 2, 10. pkt.

Modtager restanceinddrivelsesmyndigheden et overskydende beløb fra fordringshaver, fordi fordringshaver ved modregning, se § 7, stk. 1 nr. 1 og 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, har dækket en fordring, som har vist sig helt eller delvist ikke at bestå, kan beløbet udbetales eller anvendes af restanceinddrivelsesmyndigheden til modregning.

Nr. 2, 11. pkt.

Var den fordring, som har vist sig helt eller delvist ikke at bestå, registreret i DMI, kan modregning ske først med fordringer i DMI i medfør af bekendtgørelsens § 49, nr. 1, og herefter udbetales det overskydende beløb, eller det anvendes til modregning med fordringer i PSRM.

Nr. 3, 1. pkt.

En frivillig indbetaling anvendes til at dække fordringer i det system, hvor den er modtaget.

Nr. 3, 2. pkt.

Hvis en frivillig indbetaling ikke er modtaget i et bestemt system, anvendes beløbet til at dække fordringer i DMI, og eventuelle overskydende beløb anvendes til dækning af fordringer i PSRM.

Nr. 4

Hvis en frivillig indbetaling eller en indsatsspecifik dækning resulterer i et overskydende beløb i et system, og det er forbundet med uforholdsmæssige omkostninger at overføre beløbet til et andet system, kan restanceinddrivelsesmyndigheden vælge at udbetale beløbet til skyldner.

 I paralleldriftsperioden gælder gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 4 til § 7 og § 8, stk. 3, samt gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 5 ikke for det gamle system inddrivelsessystem, DMI. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 49.

  

For inddrivelsessystemet DMI gælder i stedet:

Nr. 1

Et overskydende beløb, der opstår i forbindelse med inddrivelsen, herunder ved nedskrivning eller tilbagekaldelse af en allerede helt eller delvist dækket fordring, placeres i en korrektionspulje, som ved udløbet af hver kalendermåned udlignes ved modregning med fordringer under inddrivelse eller opkrævning, hvis det efter gældende regler er muligt, eller udbetales til skyldner, hvis modregning ikke kan foretages.

Nr. 2

En fordring anses for modtaget, den dag fordringen registreres i modtagelsessystemet for DMI.

Nr. 3

Ved den indbyrdes dækning af renter dækkes først renter påløbet under opkrævningen. Disse dækkes i den rækkefølge, hvori de er modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden, således at den først modtagne rente dækkes først. Dernæst dækkes renter påløbet under inddrivelsen, således at den først påløbne rente dækkes først.

Nr. 4

Ved samtidig oversendelse af flere fordringer vedrørende samme skyldner og inden for samme kategori, se § 4, stk. 1, nr. 1-3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, dækkes fordringerne i den rækkefølge, hvori de registreres i DMI

Nr. 5

Hvis et pengeinstitut afviser at honorere en betaling, der er anvendt til helt eller delvist at dække en fordring, ophæves dækningen af fordringen, og senere dækninger fastholdes.

Nr. 6

Opskrivning af en fordring sker ved opjustering af fordringens størrelse med virkning fra opjusteringens registrering i DMI. Hvis den fordring, der opskrives, er blevet dækket helt eller nedskrevet helt, får opskrivningsbeløbet den plads i dækningsrækkefølgen, som den opskrevne fordring ville have haft, hvis den ikke var dækket helt eller nedskrevet helt. Renten efter § 9, stk. 1, tilskrives opjusteringsbeløbet fra den 1. i måneden efter opjusteringen hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Det gælder dog ikke, hvis opjusteringen skyldes en nedskrivning, som er annulleret af fordringshaver eller den, der på vegne af fordringshaver opkræver fordringen, fordi fordringen ved en fejltagelse blev anset for at være dækket, mens den var under inddrivelse. I dette tilfælde tilskrives renten opjusteringsbeløbet fra nedskrivningens virkningstidspunkt. Renter af opjusteringsbeløbet dækkes inden den fordring, der opskrives

 x

Betaling ved modregning

Ved tvungen modregning er udgangspunktet, at modregneren (kreditor) kan vælge, hvilken fordring ud af flere fordringer en betaling helt eller delvis skal dække.

Da dækningsrækkefølgen gælder alle beløb, der nedbringer skyldners gæld, skal beløb, der anvendes til modregning også dække fordringer efter dækningsrækkefølgen.

Bemærk

Der kan gælde særlige forhold ved konnekse krav, fx restskat og overskydende skat for samme indkomstår. Se afsnit A.D.13.3.3 Tvungen konneks modregning.

Betaling ved realisation af pant/udlæg

Et provenu, der fremkommer ved tvangsrealisation af et aktiv, hvori der er foretaget udlæg, skal dække det krav, for hvilket der først er indgivet anmodning om foretagelse af udlæg. Se retsplejelovens § 526, stk. 1 og 2.

En skyldners betaling med henblik på at afværge en udlægsforretning skal ligeledes gå til dækning af krav omfattet af den varslede udlægsforretning, uanset at der er yderligere krav under inddrivelse, der ifølge dækningsrækkefølgen ville have fortrinsret.

Betaling ved lønindeholdelse

Det følgende beskriver betaling ved henholdsvis almindelig og særskilt lønindeholdelse.

Almindelig lønindeholdelse

Beløb der indkræves via lønindeholdelse går til dækning af fordringer omfattet af lønindeholdelsen i overensstemmelse med dækningsrækkefølgen i gældsinddrivelseslovens § 4

Særskilt lønindeholdelse

Der kan foretages særskilt lønindeholdelse til dækning af:

Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 14, stk. 1.

Dækningsrækkefølgen ved særskilt lønindeholdelse følger ligeledes gældsinddrivelseslovens § 4.

Betaling ved modtagelse af dividende

Dækningsrækkefølgen gælder alene individuelle inddrivelsesskridt mod skyldner. Udlodninger i forbindelse med en samlet kreditorordning i form af konkurs, gældssanering mv. vil derimod ikke være omfattet af dækningsrækkefølgen.

Ved afslutning af en samlet kreditorordning i form af en konkurs, gældssanering mv. sker der udlodning til de kreditorer, der har anmeldt krav i boet, i form af dividende. Denne dividende må derfor altid anses for betaling af et øremærket beløb til delvis dækning af en eller flere fordringer omfattet af en samlet kreditorordning.

Der skal derfor ske forholdsmæssig nedskrivning af de enkelte fordringer omfattet af en kreditorordning.

Særligt ved krav opstået i et interessentskab 

I et interessentskab hæfter alle interessenterne:

  • Personligt, dvs. med hele deres formue
  • Solidarisk, dvs. at en interessentskabskreditor kan rette det fulde krav mod hver enkelt interessent
  • Principalt, dvs. at en interessentskabskreditor umiddelbart kan inddrive sit krav hos den enkelte interessent uden først at søge sig fyldestgjort i interessentskabets formue for interessentskabets forpligtelser.

Hvis et krav derfor er opstået i et interessentskab, og en af interessenterne opnår fx gældssanering eller eftergivelse, nedskrives kravet hos pågældende interessent til dividendekravet, mens de øvrige interessenter fortsat hæfter for det fulde krav.

En eventuel udligning interessenterne indbyrdes er kreditor uvedkommende.

Udenlandske fordringer

Udenlandske krav inddrives som danske krav og indgår dermed i dækningsrækkefølgen i samme prioritetsorden, som anvendes ved danske krav.

Omkostninger ved inddrivelse i udlandet

Lov nr. 1574 af 27. december 2019 indførte at restanceinddrivelsesmyndigheden skal træffe afgørelse om overvæltning af rimelige omkostninger som restanceinddrivelsesmyndigheden har ved, at antage en privat inkassator til bistand ved udenretlig inddrivelse i udlandet på skyldner.  Det blev ligeledes bestemt at disse omkostninger skal have forrang i dækningsrækkefølgen. Det fremgår af bemærkningerne til loven, at formålet med forrangen er, at det er nødvendigt at kunne anvende det beløb, som den private inkassator måtte modtage fra skyldneren, til at dække overvæltningskravet, inden en resterende del af beløbet anvendes til dækninger af øvrige fordringer under inddrivelse, jf. § 4.

x x

xSe mere

Se mere om restanceinddrivelsesmyndighedens mulighed for at pålægge skyldneren omkostninger til inddrivelse ved privat inkassator i afsnittet G.A.3.6.2.5 Inddrivelse af danske krav i udlandet uden traktatgrundlag.x