Reglerne om beslaglæggelse findes i RPL kapitel 74.

Beslaglæggelse kan efter RPL § 801, stk. 1 ske i følgende tilfælde:

  • Til sikring af bevismidler
  • Til sikring af det offentliges krav på sagsomkostninger, konfiskation og bøde
  • Til sikring af forurettedes krav på tilbagelevering eller erstatning
  • Når tiltalte har unddraget sig sagens videre forfølgning.

Beslutning om beslaglæggelse træffes af retten efter begæring fra politiet.

Politiet kan dog foretage en foreløbig beslaglæggelse, når beslutningen ikke kan afvente rettens beslutning uden, at formålet forspildes.  Beslaglæggelsen skal forelægges for retten inden 24 timer, så retten kan tage stilling til, om beslaglæggelsen skal opretholdes.

Alle har samme beføjelse som politiet, hvis de træffer en person, der udøver et strafbart forhold. Det beslaglagte skal snarest gives til politiet, der forelægger sagen for retten, medmindre det beslaglagte leveres tilbage inden udløbet af 24 timer.

Retsvirkningerne af beslaglæggelse afhænger af, hvilken form for beslaglæggelse, der er sket.

Hvis beslaglæggelsen er sket til sikring af

  • bevismidler
  • et krav på konfiskation
  • forurettedes krav på tilbagelevering

kan der hverken ved aftale eller ved retsforfølgning foretages dispositioner mod det beslaglagte, da det vil være i strid med formålet med beslaglæggelsen. Se RPL § 807b, stk. 1.

Hvis beslaglæggelsen er sket til sikring af

  • det offentliges krav på sagsomkostninger
  • krav på konfiskation efter straffeloven § 75, stk. 1, 1. pkt, 2. led og 2. pkt, og stk. 3, og § 76a, stk. 5 og § 77a, 2. pkt.
  • bødekrav
  • forurettedes krav på erstatning i sagen

har beslaglæggelsen samme retsvirkning som arrest, indtil retten træffer afgørelse efter RPL § 807d, stk. 2 og stk. 3. Se RPL § 807b, stk. 2. Se afsnit G.A.3.2.1 om arrest.

Når beslaglæggelsen har virkning som arrest, kan en hvilken som helst fordringshaver foretage udlæg i det beslaglagte aktiv, så udlægget placerer sig på den prioritet, som arresten har.

I UfR1990.799Ø udtalte Landsretten, at det at en beslaglæggelse har samme retsvirkninger som arrest, og da en arrest foretaget inden en konkurs bortfalder, vil et krav, der er sikret ved beslaglæggelse som er sket senere end 3 måneder før fristdagen, skulle omstødes i medfør af en analogi fra konkurslovens § 71, stk. 1, jfr. § 75.

Hvis der er foretaget beslaglæggelse hos en tiltalt person, der har unddraget sig videre forfølgning i sagen, bliver personen frataget retten til at råde over formuen. Kreditorforfølgning kan kun ske for krav, der bestod mod tiltalte, før kendelsen om beslaglæggelse blev afsagt. Se RPL § 802, stk. 3 og RPL § 807b, stk. 3.

Se nærmere om beslaglæggelse af varer efter toldloven i den juridiske vejledning afsnit A.C.3.1.2.3 og om beslaglæggelse af befordringsmidler efter toldloven i afsnit A.C.3.1.2.4.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter