Dato for udgivelse
22 Jun 2012 08:19
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
19 Jun 2012 11:58
SKM-nummer
SKM2012.378.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
1. afdeling, 98/2010
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Virksomheder
Emneord
Kommanditist, fradragskonto, stamkapital, udbyderhonorar, låneomkostninger, hæftelse
Resumé

     
Sagen vedrører spørgsmålet om opgørelse af kommanditistens fradragskonto i medfør af TSS-cirkulære 1990-1, pkt. a om ansvarlig indskudskapital og om fradrag i fradragskontoen for realiserede formuetab.

Efter kommanditselskabets vedtægter udgjorde stamkapitalen 2.500 kr. pr. anpart, men vedtægterne indeholdt ikke en nærmere omtale af, hvilke beløb der skulle indbetales pr. anpart. Efter tegningsaftalen skulle der i tegningsåret indbetales 25.000 kr. pr. anpart og 10.000 kr. i det efterfølgende år. Kommanditisten gjorde gældende, at den ansvarlige indskudskapital udgjorde 33.000 kr. pr. anpart (yderligere 2.000 kr. skulle betales til køb af anpart i komplementarselskabet).

Højesteret fandt, at der ikke var holdepunkter for at antage, at kommanditselskabet var afskåret fra uden kreditorernes samtykke at tilbageføre de øvrige betalinger udover stamkapital på 2.500 kr. pr. anpart til kommanditisterne. Derfor kunne disse beløb ikke anses for ansvarlig indskudskapital og dermed ikke tillægges fradragskontoen efter pkt. a.

Dommen vedrører også spørgsmålet om, hvorvidt udgifter til udbyderhonorarer og låneomkostninger skal fragå ved opgørelsen af fradragskontoen i medfør af cirkulærets pkt. k. Kommanditselskabet havde betalt et beløb til udbyderne af anparterne i udbyderhonorar, hvilket honorar - ligesom låneomkostninger - ikke var hverken fradragsberettiget eller afskrivningsberettiget.

Højesteret fandt, at udgifterne måtte anses at skulle afholdes af det præsterede, ansvarlige indskud. Udgifternes afholdelse ville derfor reducere den til anparterne hørende hæftelse. Højesteret fandt det ikke godtgjort, at afholdelsen af disse udgifter reelt modsvaredes af et aktiv for kommanditselskabet, hvorfor udgifterne i medfør af cirkulærets pkt. k skulle fradrages ved opgørelsen af fradragskontoen. Det forhold, at kommanditisten regnskabsmæssigt havde behandlet udgifterne, således at de ikke påvirkede hans kapitalkonto i kommanditselskabet, kunne ikke føre til andet resultat.

Reference(r)
Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a
TSS-cirkulære 1990-1 pkt. a og k (dagældende)
      
Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-1 C.C.3.3.4
Redaktionelle noter

Tidligere instanser: SKM2009.200.BR og SKM2010.44.VLR.


Parter

A
(advokat Leo Jantzen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke)

Afsagt af højesteretsdommerne

Lene Pagter Kristensen, Marianne Højgaard Pedersen, Jens Peter Christensen, Michael Rekling og Jan Schans Christensen.

Sagens baggrund og parternes påstande

I tidligere instanser er afsagt dom af byretten den 23. januar 2009 og af Vestre Landsrets 1. afdeling den 16. december 2009.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sine påstande.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Højesterets begrundelse og resultat

Kapitalindskuddene

Efter TS-cirkulære 1990-1 af 11. januar 1990, pkt. 1, kan en kommanditist ved sin indkomstopgørelse ikke fratrække et større beløb end svarende til den til anparten hørende hæftelse. Anpart i driftsunderskud samt skattemæssige af- og nedskrivninger kan alene fratrækkes i den udstrækning, de modsvares af en positiv saldo på fradragskontoen. Ved opgørelse af saldoen på fradragskontoen medtages indskud, der kan anses for ansvarlig kapital, uanset om der er tale om indbetalt eller skyldigt indskud, jf. cirkulærets pkt. 1 a).

Parternes uenighed angår spørgsmålet, om As samlede indskud på 330.000 kr. kan medtages ved opgørelsen af fradragssaldoen.

I § 3.1 i vedtægterne for K/S H1 er det anført, at selskabets stamkapital udgør 200.000 kr., der er opdelt i 80 kapitalandele á 2.500 kr. Det er endvidere bestemt, at der på hver kommanditandel "indbetales som nærmere anført i tegningsaftalen".

Vedtægterne indeholder ikke en nærmere omtale af hvilke beløb, der skal betales på hver kommanditandel, men i tegningsaftalen er dette angivet, idet det bl.a. fremgår, at A skal betale i alt 250.000 kr. ved erhvervelsen af de 10 kommanditandele (heraf er 20.000 kr. betaling for anparter i komplementarselskabet) og 50.000 kr. henholdsvis den 1. maj og den 1. november 2005.

Af det samlede indskud på 330.000 kr. udgør 2.500 kr. pr. anpart, i alt 25.000 kr., As indbetaling af den til anparterne svarende del af stamkapitalen. Kommanditselskabet er afskåret fra at tilbageføre beløb til kommanditisterne svarende til stamkapitalen uden kreditorernes samtykke. Der er enighed mellem parterne om, at denne del af hans indbetaling er ansvarlig indskudskapital, der skal medtages ved opgørelsen af saldoen på fradragskontoen.

Der er ikke holdepunkter, herunder i kommanditselskabets regnskab for 2004, for at antage, at selskabet skulle være afskåret fra uden kreditorernes samtykke at tilbageføre de øvrige indbetalinger, som A har påtaget sig, til ham. Højesteret tiltræder derfor, at disse betalinger ikke kan indgå i det beløb, der anses for ansvarlig indskudskapital og derfor ikke kan medtages på fradragskontoen.

Udgifter vedrørende udbyderhonorar og låneomkostninger

Af TS-cirkulære 1990-1, pkt. 1 k), følger, at der ved opgørelsen af fradragskontoen skal ske fradrag for kommanditistens andel i kommanditselskabets realiserede formuetab (ikke fradragsberettigede omkostninger og tab ved selskabets afhændelse af aktiver) i det omfang, beløbene belastes kommanditistens kapitalkonto i selskabet og ikke modsvares af skattemæssige afskrivninger eller fradrag.

Parternes uenighed angår spørgsmålet, om der ved opgørelse af As fradragskonto skal fragå 314.550 kr., som er hans del af udgifterne vedrørende udbyderhonorar og låneomkostninger.

Af de grunde, der er anført af landsrettens flertal, tiltrædes det, at As andel af de nævnte omkostninger skal belastes hans kapitalkonto og således skal fragå ved opgørelsen af hans fradragskonto i selskabet.

Højesteret stadfæster herefter dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal A betale 35.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.