Indhold

Afsnittet indeholder:

  • Betingelsen og dens hjemmel
  • Vurderingen af de relevante tidspunkter
  • Tilsidesættelse af lønomlægning
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Betingelsen og dens hjemmel

Skattepligten indtræder ved den endelige retserhvervelse. Se SL § 4. En medarbejder må derfor ikke med skattemæssig virkning ændre på sammensætningen af lønnen efter retserhvervelsen. Det betyder, at:

           

Aftaletidspunktet, hvor der sker ændring i lønnens sammensætning, skal ligge før det tidspunkt, hvor man får ret til den løn, som aftalen vedrører. Se retserhvervelsesprincippet i SL § 4.

Bemærk

Der var tidligere opstillet en betingelse, der minder meget om betingelse 2. Den tidligere betingelse blev dog ikke udledt af SL § 4, men af KSL § 46, stk. 3. I forhold til lønomlægning kan konsekvenser af SL § 4 og KSL § 46, stk. 3 i nogen grad være sammenfaldende. Spørgsmål om retserhvervelsen skal i overensstemmelse med den øvrige skatteret vurderes med udgangspunkt i retserhvervelsesprincippet, der følger af SL § 4. Om betydningen af KSL § 46, stk. 3 i forbindelse med lønomlægning, se C.A.5.1.7.4 om betingelse 3.

Om retserhvervelse og beskatningstidspunktet, se afsnit C.A.1.2.1.

Vurderingen af de relevante tidspunkter

Vurderingen af, om betingelsen er overholdt, sker ved at fastlægge aftaletidspunktet og retserhvervelsestidspunktet.

Definition af aftaletidspunktet

Aftaletidspunktet er det tidspunkt, hvor der er indgået en bindende aftale.

Definition af retserhvervelsestidspunktet

Retserhvervelsestidspunktet afhænger af en fortolkning af de konkrete forhold. Praksis fra andre dele af skatteretten er vejledende. Se om retserhvervelse og beskatningstidspunktet i afsnit C.A.1.2.1.

Typisk problematiske sager

Det er typisk i sager, hvor det er en bonus, pension eller en anden særlig del af lønnen, der omlægges til goder, at der er tvivl om retserhvervelsestidspunktet.

Andre bestemmelser end SL § 4 kan være afgørende, for at fastlægge hvornår der sker retserhvervelse. I SKM2008.176.SR var det afgørende, på hvilket tidspunkt medarbejderne erhvervede endelig ret til en bonus. Af funktionærloven § 17 a fremgik det, at retten til bonussen blev erhvervet løbende. I den konkrete sag havde funktionærloven § 17 a således betydning for, hvornår medarbejderne erhvervede ret til deres bonus.

Som udgangspunkt er det skatteretlige retserhvervelsestidspunkt sammenfaldende med det civilretlige. Det skatteretlige og civilretlige retserhvervelsestidspunkt er dog ikke nødvendigvis sammenfaldende, hvilket fremgår eksempelvis af en bemærkning i SKM2008.176.SR.

Tilsidesættelse af lønomlægning

Sker der modregning i allerede erhvervet kontantløn er medarbejderen skattepligtig af den kontantløn, der uretmæssigt er sket modregning i. Se SKM2011.204.SR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretten

xSKM2020.333.LSRx 

Et selskab havde etableret en bonusordning med sine medarbejdere, hvor medarbejdere kunne vælge at få udbetalt bonus som A-indkomst eller anvende bonus til indkøb af diverse goder. Da anskaffelsen af disse goder var sket efter, at de ansatte havde erhvervet ret til bonusbeløbene, fandt Landsskatteretten allerede af denne grund, at der også i disse tilfælde var tale om A-indkomst, hvor der burde have været indeholdt A-skat, jf. kildeskattelovens §§ 43 og 46, stk. 2. Betingelserne for lønomlægning fandtes ikke opfyldt.

 

Skatterådet 

SKM2011.204.SR

Ved en aftale den 6. september 2010 havde medarbejder og arbejdsgiver aftalt, at medarbejderne kunne få massage mod en nedgang i kontantlønnen på 300 kr. om måneden. Medarbejdernes løn blev dog ikke reduceret før arbejdsgiveren fik fakturaen for massagebehandlingerne i december 2010. Medarbejdernes løn blev i december reduceret med 1.200 kr. (svarende til reduktionen i oktober, november og december). Dermed skete der en reduktion i en allerede retserhvervet løn. Ændringen i lønnens sammensætning blev derfor tilsidesat.

Finansieringsmetoden var også i strid med den tredje generelle betingelse for lønomlægning, se afsnit C.A.5.1.7.4.

SKM2010.261.SR

Det måtte ikke aftales, at en andel af bonus, som kom til udbetaling i 2009, kunne ændres til medarbejderaktier, da der efter principperne i SL § 4 allerede var erhvervet ret til bonussen inden aftale om ændringen.

SKM2008.176.SR

Størrelsen af en bonus, som medarbejderne kunne ændre til medarbejderobligationer, kunne først udregnes ved årets udgang. Retten til bonussen blev erhvervet løbende. Den enkelte medarbejder skulle derfor vælge mellem kontanter eller medarbejderobligationerne inden den første retserhvervelse af bonussen fandt sted.

SKM2007.785.SR

Ansatte, der var udstationeret eller på ulønnet orlov en del af året, kunne indgå aftaler om lønomlægning med virkning for en kortere periode end 12 måneder. Da der endnu ikke var indgået bindende aftaler om ændringerne i lønnens sammensætning i november 2007 kunne ordningerne dog først påbegyndes med virkning for 2008.

I overensstemmelse med den daværende praksis blev der lagt vægt på at ordningen som minimum løb over 12 måneder.

SKM2006.724.SR

Medarbejderne kunne få medarbejderaktier finansieret enten ved en nedgang i kontantlønnen eller ved at en resultatbaseret bonus blev konverteret. De, der ville have en kontantlønsnedgang, skulle med bindende virkning inden udgangen af januar 2007 tilkendegive, om de ville deltage i ordningen, der begyndte den efterfølgende marts. Aftaletidspunktet var således før retserhvervelsen, og der var med hensyn til denne del af ordningen ingen problemer i forhold til retserhvervelsen.

Med hensyn til omlægning af bonussen, accepterede Skatterådet, at de ansatte kunne vælge, om de ville omlægge deres bonus til aktier inden udgangen af det år (2006), hvor bonussen var optjent.