Indhold

Dette afsnit handler om beregning og betaling af afgift af overskudsvarme.

Dette afsnit indeholder:

  • Overskudsvarme til rumvarme og varmt brugsvand
  • Kvadratmeterafgift ved eget forbrug af overskudsvarme
  • Eldrevne varmepumper
  • Overskudsvarme baseret på flere brændsler
  • Raffinaderier
  • xOverskudsvarme ved miljømæssig luftrensning og dampfremstilling i samme kedelx
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, xSKM-meddelelserx mv.

Bemærk

Se afsnit E.A.4.4.11.2.3 for afgiftssatserne for overskudsvarme fra gas fremstillet på basis af biomasse.

Overskudsvarme til rumvarme og varmt brugsvand

Virksomheden skal beregne den nedsatte godtgørelse. Beløbet skal modregnes i den afgift, som virksomheden ellers kan få godtgjort til procesformål i den samme periode.

Der skal beregnes og betales afgift af overskudsvarme, der anvendes i virksomheden som rumvarme eller til varmt brugsvand. Der skal ikke betales afgift af overskudsvarme, hvis overskudsvarmen anvendes til procesformål, som der ydes godtgørelse af energiafgiften for.

Virksomheden skal ikke betale afgift af nyttiggjort overskudsvarme til eget forbrug af rumvarme i virksomheden i perioden 1. april - 30. september. Det samme gælder for internt forbrug af varmt brugsvand, der er fremstillet af overskudsvarme.

For varme, der afsættes, skal der betales afgift af overskudsvarmen hele året. Satsen for nedsættelse af godtgørelsen for varme, der afsættes, udgør x51,6 kr./GJ (2019-niveau)x. Nedsættelsen kan dog højst udgøre 33,0 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen.

Kvadratmeterafgift ved eget forbrug af overskudsvarme

I stedet for at betale afgift af overskudsvarme baseret på en måling kan virksomheden vælge i stedet at betale overskudsvarmeafgift af eget forbrug på basis af en standardsats pr. m2 pr. måned efter areal (kvadratmeterafgift) i perioden 1. oktober - 31. marts. Standardsatsen udgør 10 kr. pr. m2 pr. måned.

Kvadratmeterafgiften omfatter ikke internt forbrug af varmt brugsvand, der er fremstillet af overskudsvarme.

Se også

Se også afsnit E.A.4.6.13.5 om undtagelser fra hovedreglen om måling, herunder også anvendelse af kvadratmeterafgift.

Eldrevne varmepumper

Hvis nyttiggørelsen sker ved eldrevne varmepumper, der er omfattet af ELAL § 11, stk. 3, 7. pkt., nedsættes godtgørelsen kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Se ELAL § 11, stk. 9, GASAL § 10, stk. 9, KULAL § 8, stk. 8 og MINAL § 11, stk. 9.

Dette kan illustreres ved følgende eksempel:

Elforbrug i varmepumpe

1.000 kWh

3 * 1.000 kWh =

3.000 kWh

Omregnet til energiindhold (1 MWh = 3,6 GJ):

3.000 kWh: 1.000 = 3 MWh * 3,6 GJ =

10,8 GJ

Nyttiggjort varme målt ved udgang fra varmepumpe

15,0 GJ

- Elforbrug * 3 =

10,8 GJ

Reduktion i godtgørelsen for:

4,2 GJ

Overskudsvarme baseret på flere brændsler

I det omfang den nyttiggjorte varme eller varmt brugsvand delvist er fremstillet ved andet end afgiftspligtige brændsler eller afgiftspligtig elektricitet, nedsættes godtgørelsen for en forholdsvis mængde varme.

Den forholdsvise nedsættelse af godtgørelsen opgøres som forholdet mellem energiindholdet i de brændsler, som der ydes godtgørelse for, og det totale energiindhold i de indfyrede brændsler mv.

Se ELAL § 11, stk. 10, GASAL § 10, stk. 10, KULAL § 8, stk. 9, og MINAL § 11, stk. 10.

Eksempel

Er der indfyret 2.000 GJ træ og 2.000 GJ olie i en proces, som der ydes godtgørelse for, og der efterfølgende nyttiggøres 1.000 GJ varme, så nedsættes godtgørelsen af energiafgiften med: (2.000 GJ/ 4.000 GJ) x 1.000 GJ x 51,00 kr./GJ = 25.500 kr. (satsen er 2018-niveau)

Raffinaderier mv.

Der betales afgift af nyttiggjort overskudsvarme fra varme og varer, der direkte er medgået til produktion af et tilsvarende energiprodukt.

Ved opgørelse af afgiften efter MINAL § 11, stk. 9, 1. pkt., nedsættes den samlede godtgørelse af afgift med x56,20 kr. pr. GJ varme (2019-sats)x. Se afsnit E.A.4.6.10.8 for aktuelle satser.

Satserne for nedsættelse fremgår af MINAL § 11 d, stk. 7, der henviser til bilag 6 i mineralolieafgiftsloven.

Se også MINAL § 9, stk. 13, og GASAL § 8, stk. 10.

xOverskudsvarme ved miljømæssig luftrensning og dampfremstilling i samme kedelx

xDet fremgår af afsnit E.A.4.6.10.2, at efterfølgende nyttiggørelse af energi, der har været anvendt til en miljømæssig renseproces grundet virksomhedens vareproduktion, kan være overskudsvarme.

Nedenstående eksempel anviser to metoder (A og B) til, hvordan det godtgørelsesberettigede forbrug kan opgøres i relation til luftrensning og dampfremstilling i samme kedel, herunder hvor meget, der kan anses som overskudsvarme. Opgørelsen kan baseres på andre metoder, forudsat at disse ligger inden for rammerne af den energiafgiftsretlige lovgivning, som opgørelsen vedrører, herunder særligt gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 4, mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 4, og kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 4.

Eksempel på fordeling og opgørelse af godtgørelsesberettiget og ikke-godtgørelsesberettiget energi ved luftrensning og dampfremstilling

En virksomhed har på baggrund af sin produktionsproces 22.000 m3 luft pr. time, som skal renses. Rensningen af luften er et krav fra miljømyndighederne.

Luftrensningen kan ske ved afbrænding. Til dette formål benytter virksomheden en gaskedel, som den samtidig anvender til dampfremstilling. Dampen indgår i virksomhedens produktionsproces. Luftmængden, som skal renses, er konstant ved virksomhedens produktion af varer. Virksomheden ønsker at udtage restvarme fra kedlens røggas via en varmeveksler til brug for levering af fjernvarme.

For at kunne foretage en fordeling og opgørelse af det godtgørelsesberettigede og ikke-godtgørelsesberettigede forbrug, herunder overskudsvarmen, er der behov for, at man både kender

  1. energiforbrug og overskudsvarme, når der udelukkende foretages luftrensning af de 22.000 m3 luft, og
  2. energiforbrug og energiudtaget fra røggassen til brug for fjernvarme, når der bliver foretaget luftrensning og dampproduktion i kedlen samtidig. 

Værdierne fra 1) og 2) anvendes dernæst til at finde det godtgørelsesberettigede og ikke-godtgørelsesberettigede forbrug enten ved opgørelsesmetode A eller B.

Ad 1. Luftrensning

For at finde energiforbrug og overskudsvarme, når der udelukkende foretages luftrensning, laves en testkørsel på kedlen, hvor der alene afbrændes 22.000 m3 procesluft pr. time.

Ved testen måles energiforbruget til luftrensningen (G1). Endvidere måles den overskudsvarme, som stammer fra rensningen, og som udtages fra røggassen via en varmeveksler til brug for fjernvarme (E1). Nedenstående tegning illustrerer dette.

Ved testen måles følgende værdier:

G1 – målt gasforbrug til luftrensning: 1000 Nm3   

Energiindhold: 39,6 MJ/Nm3 x 1000 Nm3 = 39,6 GJ

E1 – målt overskudsvarme fra luftrensning: 30 GJ

For at testkørslen kan give en retvisende måling af energiforbrug og overskudsvarme ved luftrensningen, skal følgende være opfyldt:

  • Der må ikke produceres damp på kedlen. 

  • Kedlen skal være driftsvarm inden målingen, dvs. gennemvarm.

  • Testen skal have en varighed på minimum en time.

Ad 2. Rensning af luft og dampproduktion

Ved løbende drift af kedlen – dvs. når der både sker rensning af 22.000 m3 procesluft pr. time og produceres damp – måles kedlens gasforbrug (G2) og varmen, der udtages fra røggassen til brug for fjernvarme (E2).

Nedenfor beskrives to opgørelsesmetoder, A og B, der underopdeles yderligere i to metoder i form af, i og ii. Afhængig af, hvilken opgørelsesmetode der anvendes, måles eventuelt energiindholdet i dampen, der anvendes i produktion (E3).

Nedenstående tegning illustrerer situationen med kombineret luftrensning og dampproduktion.

Ved den løbende drift af kedlen findes følgende værdier:

G2 - målt gasforbrug til både luftrensning og dampproduktion: 10.000 Nm3     

Energiindhold: 39,6 MJ/Nm3 x 10.000Nm3 = 396 GJ

E2 – målt varmeudtag til fjernvarme: 40 GJ

E3 målt energiudtag til proces (dampmåler): 320 GJ

G1 - Gas til luftrensning fundet ved testkørsel:  1.000 Nm3      

Energiindhold:  = 39,6 MJ/Nm3 x 1.000Nm3 = 39,6 GJ

E1 - overskudsvarme fra luftrensning fundet ved testkørsel:  30 GJ

ETotal  - samlet energi fremstillet på kedlen

ETotal= E2 + E3 = 40 GJ + 320 GJ = 360 GJ

Opgørelsesmetode A

I metode A lægges det til herefter til grund, at overskudsvarmen fra luftrensningen, når der tillige produceres damp på kedlen, jf. Ad 2, er den samme som blev målt, når der udelukkende blev fortaget luftrensning på kedlen, jf. Ad 1.

Dermed udgør overskudsvarme fra luftrensning af den samlede varme udtaget fra røggassen ved E2:

E2overskudsvarme = E1 =30 GJ

Varmeproduktion fra damproduktion udgør af den samlede varme udtaget fra røggassen ved E2:

E2varmeproduktion = E2 – E2overskudsvarme = 40 GJ - 30 GJ = 10 GJ                                                                                                        

Godtgørelse af gasforbrug efter metode A:

i. GASAL § 10, stk. 5, nr. 4, 2. pkt. – måling af godtgørelsesberettiget forbrug

Godtgørelsesberettiget gasforbrug i GJ:

G2 x (E3 + E2 overskudsvarme)/ ETotal = 396 GJ x (320 GJ + 30 GJ) / 360 GJ = 385 GJ

Godtgørelsesberettiget gasforbrug i Nm3:

(385 GJ / 39,6 MJ/Nm3) = 9.722,2 Nm3

ii. GASAL § 10, stk. 5, nr. 4, 3.- 7 pkt. – måling af ikke-godtgørelsesberettiget forbrug

Gasforbrug til varmeproduktion:

E2varmeproduktion / (39,6 MJ/Nm3 x 0,90) = 10 GJ/ (39,6 MJ/Nm3 x 0,90) = 280,6 Nm3

Godtgørelsesberettiget gasforbrug i Nm3:

10.000 Nm3 – 280,6 Nm3 = 9.719,4 Nm3  

iii. Overskudsvarmeafgift

E2overskudsvarme = 30 GJ

Opgørelsesmetode B

Samme målinger som i metode A anvendes.

I modsætning til opgørelsesmetode A opgøres overskudsvarmen, som stammer fra luftrensningen, når der samtidig produceres damp på kedlen, som en forholdsmæssig andel af den samlede producerede varme.

Overskudsvarme fra luftrensning udgør af den samlede varme udtaget fra røggassen ved E2:

E2overskudsvarme = E2 x E1/ ETotal = 40 GJ x 30 GJ/ 360 GJ = 3,33 GJ

Varmeproduktion fra damproduktion udgør af den samlede varme udtaget fra røggassen ved E2:

E2varmeproduktion = E2 – E2overskudsvarme = 40 GJ 3,33 GJ = 36,67 GJ

Godtgørelse af gasforbrug efter metode B:

i. GASAL § 10, stk. 5, nr. 4, 2. pkt. – måling af godtgørelsesberettiget forbrug

Godtgørelsesberettiget gasforbrug i GJ:

G2 x (E3 + E2 overskudsvarme)/ETotal = 396 GJ x (320 GJ + 3,33 GJ) / 360 GJ = 355,66 GJ

Godtgørelsesberettiget gasforbrug i Nm3:

355,66 GJ / 39,6 MJ/Nm3 = 8.981,3 Nm3

ii. GASAL § 10, stk. 5, nr. 4, 3.-7. pkt. – måling på ikke-godtgørelsesberettiget forbrug

Gasforbrug til varmeproduktion:

E2varmeproduktion/ (39,6 MJ/Nm3 x 0,90) = 36,67 GJ/ (39,6 MJ/Nm3 x 0,90) = 1.028,90 Nm3

Godtgørelsesberettiget gasforbrug i Nm3:

10.000 Nm3 – 1.028,90 Nm3 = 8.971,1 Nm3

iii. Overskudsvarmeafgift

E2 overskudsvarme = 3,33 GJx

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, xSKM-meddelelserx mv

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse
 
Afgørelsen i stikordYderligere kommentarer
SKAT
 SKM2017.585.SR

Skatterådet bekræftede, at varme indvundet fra procesluft var overskudsvarme, jf. GASAL § 10, stk. 9. Samtidig var varme fra et anlæg til nedkøling af procesluften, hvor varmen kunne henføres til anlæggets elektricitetsforbrug, overskudsvarme, jf. ELAL § 11, stk. 9

Reglerne om nyttiggørelse af varme ved varmepumper i overskudsvarmereglerne, jf. GASAL § 10, stk. 9, 8. pkt., og ELAL § 11, stk. 9, 7. pkt., kunne ikke finde anvendelse på den indvundne varme.

xSkattestyrelsen har som følge af SKM2016.7.SR og SKM2017.585.SR udstedt styresignalet SKM2018.583.SKTST.x

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter