Indhold

Dette afsnit handler om, at en afgiftspligtig person, der aftager varer eller ydelser ved indenlandsk handel, kan blive pålagt at hæfte solidarisk for betaling af moms, som leverandøren af varerne eller ydelsen har undladt at angive, og hvis aftageren som vederlag for leverede varer eller ydelser har betalt leverandøren kontant et beløb fra og med x8.000 kr.x inkl. moms. Se ML § 46, stk. 12-14, xsom ændret ved § 4 i lov nr. 1430 af 5. december 2018.x

Afsnittet indeholder:

  • Solidarisk hæftelse ved kontant betaling af beløb fra og med x8.000 krx. ML § 46, stk. 12
  • Retningslinjer for at gennemføre krav om solidarisk hæftelse ML § 46, stk. 12
  • Værn imod opdelte betalinger og opdelte faktureringer ML § 46, stk. 13
  • Frigørelse fra hæftelse ved at indberette køb til Skatteforvaltningen ML § 46, stk. 14
  • Administrative regler.

Solidarisk hæftelse ved kontant betaling af beløb fra og med 8.000 kr. ML § 46, stk. 12

En afgiftspligtig person, der som kunde aftager varer eller ydelser fra en virksomhed i Danmark, hæfter solidarisk for betaling af moms af varerne eller ydelserne, hvis følgende betingelser er opfyldt:

  • Den, der har modtaget betalingen for leverancerne af varer eller ydelser, ikke angiver momsen af leverancerne.
  • Den samlede betaling for leverancerne udgør et beløb fra og med x8.000x kr.  inkl. moms.
  • Betalingen sker ikke digitalt via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som ellers sikrer en identifikation af betalingsmodtageren.

Se ML § 46, stk. 12.

Se også

Se også afsnit A.B.4.1.3 om digital betaling som betingelse for fradrag på området for indkomstskat.

Retningslinjer for at gennemføre krav om solidarisk hæftelse ML § 46, stk. 12

Den afgiftspligtige person, der som kunde har aftaget varer eller ydelser (aftageren), kan kun komme til at hæfte solidarisk, hvis leverandøren har undladt at angive momsen af de leverede varer og ydelser. Se ML § 46, stk. 12.

Bemærk

  • Det er afgørende for, om Skatteforvaltningen kan rejse krav om solidariske hæftelse over for en eller flere aftagere, om leverandøren har eller ikke har indgivet en momsangivelse med de korrekte og fyldestgørende tal til at beregne momstilsvaret inden for den relevante afgiftsperiode og frist efter ML kap. 15.
  • Omvendt er det ikke afgørende, om leverandøren på baggrund af en indgivet momsangivelse har betalt eller kan betale et positivt momstilsvar for den relevante afgiftsperiode inden for fristen efter ML kap. 15.
    • Spørgsmålet om betaling er som udgangspunkt alene et mellemværende mellem leverandøren og Skatteforvaltningen uden afledt virkning for den eller de, der som kunder har aftaget varer eller ydelser fra leverandøren. 

Aftageren kan undgå at blive pålagt solidarisk hæftelse for betaling af moms, hvis aftageren sørger for at betale digitalt, når vederlaget for leverancen udgør et beløb fra og med x8.000x kr. inkl. moms. Den digitale betalingsmåde skal sikre, at der efterlades et transaktionsspor på både betalingsmodtageren og betaleren.

Den solidariske hæftelse for betaling af moms efter ML § 46, stk. 12, indebærer, at Skatteforvaltningen til dækning af momskravet kan søge dette betalt enten hos aftageren eller leverandøren i den rækkefølge, som Skatteforvaltningen vælger. Om Skatteforvaltningen vælger at inddrive kravet hos leverandøren eller aftageren, har ingen betydning for hæftelsen. Hæftelsen vil i disse tilfælde følge de almindelige principper for solidarisk hæftelse.

Hæftelsens omfang er afhængig af leverandørens momsforhold, eftersom hæftelsen først kan opgøres efter udløbet af momsangivelsesfristerne. Det er først på det tidspunkt, at det endeligt kan konstateres, om det aktuelle vederlag er indeholdt ved leverandørens aflæggelse af regnskab og er medtaget i leverandørens momsangivelse.

Om en leverandør har udeholdt indtægter, følger praksis for Skatteforvaltningens kontrolvirksomhed. Det er derfor Skatteforvaltningen, der skal bevise, om en leveret vare eller ydelse er udeholdt fra regnskabet. Skatteforvaltningen skal udarbejde sagsfremstilling om forholdet og gennemføre høring efter skatteforvaltningslovens regler herom. Se SFL § 19.

I forhold til en afgiftspligtig person, der som kunde har aftaget varer eller ydelser, skal Skatteforvaltningen fastsætte hæftelseskravet i en afgørelse samtidig med eller efter, at Skatteforvaltningen har fastsat et nyt momstilsvar over for den erhvervsdrivende leverandør, der har udeholdt vederlaget i sit regnskab.

En klage fra leverandøren vil normalt ikke have opsættende virkning for betaling af momsen mv., men Skatteforvaltningen kan dog efter ansøgning give henstand med betaling. Se SFL § 51, stk. 1. Tilsvarende vil den aftager, som Skatteforvaltningen har rejst et hæftelsesansvar over for, kunne ansøge om henstand.

Værn imod opdelte betalinger og opdelte faktureringer ML § 46, stk. 13

For at undgå, at beløbsgrænsen på x8.000x kr. kan omgås ved at opdele betalinger eller faktureringer for samme leverance af varer eller ydelser, skal flere betalinger, som angår samme leverance, ydelse, kontrakt eller lignende, anses som én betaling i forhold til beløbsgrænsen i ML § 46, stk. 12.

Se ML § 46, stk. 13, 1. pkt.

For løbende ydelser eller periodiske ydelser skal flere faktureringer og betalinger ses som én samlet leverance i forhold til beløbsgrænsen i ML § 46, stk.12, når fakturering eller betaling sker inden for samme kalenderår. Se ML § 46, stk. 13, 2. pkt.

Frigørelse fra hæftelse ved at indberette køb til Skatteforvaltningen ML § 46, stk. 14   

Hvis den afgiftspligtige person, der som kunde har aftaget varer eller ydelser (aftageren), ikke har mulighed for at betale digitalt via et pengeinstitut eller betalingsinstitut efter ML § 46, stk. 12, kan aftageren frigøre sig for et hæftelsesansvar. I givet fald skal frigørelse fra hæftelse ske ved, at aftageren på skat.dk/TastSelv Borger indberetter oplysninger om det foretagne køb, herunder fakturaoplysninger, der entydigt identificerer leverandøren, og betalingen heraf. Denne indberetning skal ske senest 14 dage efter betalingen, dog senest 1 måned efter fakturaens modtagelse. Se ML § 46, stk. 14.

Indberetning til Skatteforvaltningen som metode for at blive frigjort fra solidarisk hæftelse i stedet for digital betaling tager hensyn til, hvis enten aftageren eller leverandøren, eller begge parter, fx som følge af erhvervsretlige regler eller pengeinstitutters forretningsbetingelser, er afskåret fra at oprette og benytte en indlånskonto i et pengeinstitut.

Administrative regler

Ved betaling via et pengeinstitut eller betalingsinstitut efter ML § 46, stk. 12, forstås betaling fra konto til konto eller betaling på anden måde til modtagerens konto, herunder ved anvendelse af betalingskort, hvorved der sikres en entydig elektronisk identifikation af betaleren og betalingsmodtageren. Betaling af indbetalingskort på posthuset eller i et pengeinstitut sidestilles med digital betaling.

Se

Betaling med check sidestilles som (ikke-digital) kontant betaling. Det skyldes, at en check - selv som crosset - ikke altid hæves af og dermed entydigt identificerer den, der modtager betalingen.

  • Hvis der er betalt med check
  • i perioden
  • fra og med den 1. juli 2012,
    • der er ikrafttrædelsestidspunktet for ML § 46, stk. 10-12 (dagældende),
    • ved lov nr. 590 af 18. juni 2012,
  • til og med den 14. november 2012,
  • accepteres dette dog som sidestillet med digital betaling.

Dette skyldes, at momsbekendtgørelsen § 89, der nærmere fastsætter, hvad der kan - og dermed omvendt ikke kan - sidestilles med digital betaling, først trådte i kraft den 15. november 2012.

Se BEK nr. 1045 af 7. november 2012 § 2, stk. 2, der henviser til den tidligere momsbekendtgørelses § 64 a, og som nu er momsbekendtgørelsens § 89.  

  • Betaling, der sker ved
    • byttehandel,
    • modregning eller
    • via mellemregningskonti,
  • sidestilles med digital betaling.

Dog skal betaling af byttesum, betaling af restbeløb efter modregning eller betaling ved udligning af mellemregningskonti sidestilles med kontant betaling i forhold til x8.000 kr.x-beløbsgrænsen efter ML § 46, stk. 12.

Indberetning af disse betalinger efter ML § 46, stk. 14, skal ske senest 14 dage efter betalingen, hvis der ikke betales digitalt. Se momsbekendtgørelsen § 89, stk. 2.

Eksempel 1

Samlet betaling for varer eller ydelser 15.000 kr., hvoraf 6.000 kr. betales, og 9.000 kr. tages i bytte, modregnes eller udlignes ved mellemregning.

Der er ikke krav om digital betaling eller indberetning, idet de 6.000 kr. er under x8.000 kr.x

Eksempel 2

Samlet betaling for varer eller ydelser 15.000 kr., hvoraf 11.000 kr. betales, og 4.000 kr. tages i bytte, modregnes eller udlignes ved mellemregning.

Der er ikke krav om digital betaling eller indberetning af de 4.000 kr.

Der er krav om enten digital betaling eller indberetning af de 11.000 kr., der skal betales i forbindelse med byttehandlen, som beløb efter modregning eller ved udligning af mellemregningskonti.