Dato for udgivelse
02 Jul 2012 08:26
SKM-nummer
SKM2012.420.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
3. afdeling, B-1555-11
Dokument type
Forlig
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Ejendomsavancebeskatning
Emneord
Parcelhusregel, supplerende, bolig, helbred
Resumé
  
Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle overfor skatteyderens påstand om, at en supplerende helårsejendom vil kunne sælges skattefrit efter parcelhusreglen, hvis ejendommen har været anvendt af ejeren af helbredsmæssige årsager.
  
Reference(r)
Ejendomsavancebeskatningsloven § 8
  
Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-1 C.H.2.1.15.1
  
Redaktionelle noter
Styresignal udsendt i anledning af forliget: SKM2012.232.SKAT af 12. april 2012, 2012-343-0020

Parter

A
(Advokat Peter Skau-Andersen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Bodil Marie Søes Petersen)

Afsagt af landsdommerne

Norman E. Cleaver, Ejler Bruun og Anne Schultz-Nielsen (kst.)

Forligsteksten er sålydende

Der fremlagdes brev af 3. november 2011 fra sagsøgtes advokat, Kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen, der tager bekræftende til genmæle over for sagsøgerens påstand.

Der fremlagdes ligeledes brev af 3. november 2011 fra sagsøgerens advokat, advokat Lasse Dehn-Baltzer, der på grundlag af advokat Kim Lundgaard Hansens ovenfor nævnte brev, hæver sagen.

Landsretten bestemte,

at Skatteministeriet inden 14 dage skal betale 60.000 kr til A i sagsomkostninger. Beløbet dækker retsafgifter og udgifter til advokathonorar.
Landsretten har ved afgørelsen navnlig lagt vægt på sagens genstand.

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter