Dato for udgivelse
31 Aug 2012 11:32
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
08 May 2012 11:18
SKM-nummer
SKM2012.484.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
7. afdeling, B-2339-11
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift + Skat
Overemner-emner
Arbejdsgiverens særlige pligter + Personlig indkomst + Fradrag
Emneord
Forsømmelighed, leasing, A-skat, moms, kørebog
Resumé

  
Sagsøgeren havde mod betaling benyttet sit selskabs bil med henblik på anvendelse i hans personligt drevne virksomhed. Landsretten tiltrådte, at denne anvendelse måtte anses for at være uvedkommende for selskabet, og at sagsøgeren derfor skulle beskattes af værdien af fri bil, jfr. ligningslovens § 16, stk. 4.

Da bilen måtte anses for stillet til rådighed for sagsøgeren, var det berettiget at pålægge selskabet indeholdelses- og oplysningspligt og at opkræve privatbenyttelsesafgift efter vægtafgiftsloven.

Bilen kunne i relation til selskabet ikke anses for anvendt udelukkende i forbindelse med selskabets fradragsberettigede levering af varer og ydelser jfr., momslovens § 41.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.
  

Reference(r)
Ligningsloven § 16, stk. 4
Momsloven § 41, stk. 3
Kildeskatteloven § 69, stk. 1
Opkrævningsloven § 5
  
Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-2 D.A.22.6
Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-2 C.A.5.14.1.12
Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-2 G.A.3.3.7
Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-2 A.B.5.4
Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-2 C.A.5.14.1.5


Parter

A
(advokat Søren Aagaard)

og

H1 ApS
(advokat Søren Aagaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Afsagt af landsdommerne

Lars E. Andersen, Thomas Jønler og Kim Grunnet (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag er anlagt den 25. februar 2011 ved byretten, der ved kendelse af 27. september 2011 har henvist sagen til Vestre Landsret. Sagen vedrører hovedsagligt spørgsmålet om, hvorvidt en person har haft en firmabil til privat rådighed, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Påstande

Sagsøgerne, A og H1 ApS, har nedlagt følgende påstande over for sagsøgte, Skatteministeriet:

I.

Skatteministeriet skal anerkende, at As indkomst for indkomstårene 2006 og 2007 nedsættes med 67.226 kr. for hvert af de to indkomstår.

   

II.

Skatteministeriet skal anerkende, at pålægget vedrørende indeholdelses- og oplysningspligt for H1 ApS gældende fra henholdsvis 1. januar 2009 og 1. januar 2008 vedrørende den af H1 ApS leasede bil med reg.nr. ... var uberettiget.

   

III.

Skatteministeriet skal anerkende, at opkrævning af privatbenyttelsesafgift vedrørende den af H1 ApS leasede bil med reg.nr. ... gældende fra den 1. januar 2006 var uberettiget.

   

IV.

Skatteministeriet skal anerkende, at opkrævningen af 4.032 kr. i AM-bidrag og A-skat 17.160 kr. for perioden 1. januar - 31. december 2008 hos H1 ApS var uberettiget.

   

V.

Skatteministeriet skal anerkende, at H1 ApS kunne fradrage moms af leasingydelserne i forhold til den af selskabet leasede bil med reg.nr. ... i perioden 1. januar 2006 - 30. september 2008.

Skatteministeriet har vedrørende påstand I påstået frifindelse, idet ministeriet dog har anerkendt, at forhøjelsen af As skattepligtige indkomst nedsættes med henholdsvis 8.753,60 kr. i 2006 og 7.945,35 kr. i 2007, og har vedrørende påstandene II - V påstået frifindelse.

Parterne har været enige om, at det alene er kvalifikationen af As anvendelse af bilen - der blev leaset af H1 ApS - i sin personligt drevne virksomhed, der har betydning for, om bilen har været anvendt privat, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, og at afgørelsen af dette spørgsmål er af afgørende betydning for udfaldet af alle fem påstande, som A og H1 ApS har nedlagt.

Sagsfremstilling

Landsskatteretten har den 26. november 2010 afsagt tre kendelser i sagen. Kendelsen vedrørende klage over pålæg til H1 ApS om indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsmarkedsbidrag er korrigeret ved kendelse af 6. december 2010.

I den første kendelse er det blandt andet anført:

"...

Klager

A

Indkomstår

2006 og 2007

Klage over

Skatteankenævnets afgørelse af 24. august 2009

Klagen vedrører

Der klages over, at klageren er anset for skattepligtig af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2006

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har ansat værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, til 67.226 kr.

Landsskatteretten stadfæster ansættelsen.

Indkomståret 2007

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har ansat værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, til 67.226 kr.

Landsskatteretten stadfæster ansættelsen.

...

Sagens oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver i H1 ApS (selskabet). Eneste ansatte i selskabet er klageren og ægtefællen BA.

Selskabets hovedaktivitet består i salg af rådgivning og konsulenttjenester, brugte kedler og kedelanlæg, serviceydelser, komponenter og reservedele.

Selskabet har fra den 28. oktober 2005 leaset en bil af mærket Honda CR-V. 2,2 D med registreringsnummer ... af G1 A/S. Bilen er indregistreret første gang den 28. oktober 2005 til udelukkende erhvervsmæssig kørsel. Det vil sige, at der ikke er betalt privatbenyttelsesafgift.

Der betales en månedlig leasingafgift på 6.302,50 kr. Heraf udgør momsen 1.260,50 kr., som selskabet har afløftet.

Der er ikke tale om en specialindrettet bil forstået på den måde, at der ikke er fastmonteret hylder/reoler i varerummet som følge af et erhvervsmæssigt behov.

Ud over ansættelse i selskabet driver klageren en personligt ejet virksomhed vedrørende bl.a. drift af skotsk højlandskvæg. I forbindelse med sagens behandling i SKAT er det oplyst, at bilen bl.a. har været anvendt i forbindelse med kørsel til dyrskuer rundt omkring i landet i forbindelse med udstilling af skotsk højlandskvæg.

Det fremgår af brev af 8. september 2008 fra SKAT, at SKAT den 1. september 2008 har afholdt møde med klageren. I brevet svarer SKAT på spørgsmål vedrørende bilen rejst på mødet.

Der blev, jf. SKAT's brev 8. september 2008, forespurgt om muligheden for omgørelse efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 29, hvorefter klageren ønskede leasingkontrakten opdelt i 2 kontrakter, hvor både selskabet og landbruget står som leasingtager.

Hertil svarede SKAT, at det er SKAT's opfattelse, at selv om der godkendes omgørelse, skal der fortsat ske beskatning af fri bil for hovedanpartshaveren, jf. ligningslovens § 16, stk. 1- 4, da bilen har været til rådighed for ham.

Der blev ligeledes forespurgt, om der var mulighed for, at der kunne ske omfordeling af omkostninger, hvorved landbrugsvirksomheden blev belastet af de udgifter, som vedrører hovedaktionærens kørsel til blandt andet dyrskue m.v.

Hertil svarede SKAT, at selskabet stiller bilen til rådighed for hovedanpartshaverens (klagerens) landbrugsvirksomhed for 0 kr. Hovedanpartshaveren skulle principielt have betalt leje til selskabet svarende til den leje, selskabet betaler til leasingfirmaet (hovedanpartshaver/landbrugsvirksomheden skulle have et tilsvarende driftsomkostningsfradrag).

SKAT svarede videre, at det er en betingelse for betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5, at der er sket en beskatning af den manglende lejeindtægt hos selskabet (primær korrektion), og at der er sket en beskatning af hovedanpartshaveren som maskeret udlodning (sekundær korrektion).

Da der ikke er foretaget sådanne ansættelsesændringer som forudsat i ligningslovens § 2, er der efter SKAT's opfattelse ikke mulighed for anvendelse af reglen om betalingskorrektion i ligningslovens § 2, stk. 5.

Ifølge klagerens daværende repræsentant anvender selskabet bilen til kundebesøg ved tilbudsgivning, kørsel til møder med leverandører, besigtigelse af brugte kedler, der sættes på firmaets salgsliste, levering af materialer til byggepladser, kørsel til lufthavn, bank, revisor, lager, byggepladser for opfølgning, servicebesøg, rådgivningsbesøg, messer, kørsel til en stor kunde i Polen.

Derudover har der ifølge den daværende repræsentant også været erhvervsmæssig kørsel i landbrugsvirksomheden i 2006, men ikke i 2007.

Selskabet udlejede således bilen til landbrugsvirksomheden i 2006 i forbindelse med kørsel i landbrugsvirksomheden. Lejen er afregnet ud fra kilometersatsen. Der henvises til den vedlagte faktura fra landbrugsvirksomheden vedrørende leje af løftegrej mv., hvori er modregnet afregning af kørsel fra landbrugsvirksomheden til selskabet.

I forbindelse med kontrol i selskabet er det konstateret, at bilen dagligt har været parkeret på selskabets adresse ...1, som er sammenfaldende med klagerens private adresse.

Der er ikke ført kørebog frem til den 6. august 2007. Klageren har ifølge SKAT ikke afskrevet sig retten til at benytte bilen privat. Efterfølgende er en fraskrivelseserklæring dateret 1. november 2005 indsendt. I denne erklæring erklærer klageren, at muligheden for at anvende bilen fraskrives.

Det erklæres, at bilen ikke må anvendes til privat kørsel, og at han ikke vil anvende den til privat kørsel.

Der er ført kørebog fra 6. august 2007. Der er tale om en elektronisk kørebog (Krak - kørebog medarbejder). Kørebogen indeholder følgende punkter:

-

Dato

-

Emne

-

Kørsel

-

Tid

-

Kilometer

-

Forklaring

-

Sats

-

Beløb

Som bilag til klagen til skatteankenævnet er indsendt kørselsregnskab for perioden 6. august 2007 til 30. september 2008, som er udarbejdet efterfølgende. Dette kørselsregnskab viser formålet med kørslen samt kilometertællerens udvisende henholdsvis ved den daglige kørsels begyndelse og ved dens afslutning.

Herudover er der indsendt værkstedsfakturaer fra den 11. september 2007 og den 16. september 2008. Af disse fakturaer fremgår, at bilen den 11. september 2007 havde kørt 64.500 km og den 16. september 2008 79.620 km. Der er således kørt ca. 15.120 km i perioden på ca. et år mellem værkstedsbesøgene.

I perioden fra første indregistrering 28. oktober 2005 til 11. september 2007 har bilen kørt 64.500 km. Det vil sige, at der har været en kørsel på mere end 32.250 km i gennemsnit årligt i de første knap 2 ejerår.

Endelig er der som bilag til klagen vedlagt kopi af faktura til G2 Amba for overfor skatteankenævnet at vise, at kørsel til G3, som er et af bestemmelsesstederne, jf. kørselsregnskabet, er erhvervsmæssig kørsel.

Klagerens ægtefælle, BA, har siden 27. juni 2001 ejet en personbil, SAAB 9000 CS, indregistreret første gang den 18. februar 1993.

Ved udgangen af 2008 var hun stadig ejer af bilen.

...

SKAT har ved afgørelse af 6. januar 2009 til selskabet afkrævet virksomheden moms for perioden 1. januar 2006 til 30. september 2008, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2, idet SKAT alene har godkendt fradrag for 1/3 af momsen af leasingafgiften, da SKAT anser klageren for at have anvendt bilen privat.

SKAT har samtidig med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 1 og opkrævningslovens § 5, stk. 1, pålagt selskabet at indeholde A-skat og AM-bidrag af fri bil fra januar måned 2009 for klageren. Endvidere er selskabet pålagt månedlig oplysningspligt af værdi af fri bil fra 1. januar 2008 for klageren.

Selskabet har i indkomståret 2008 lønoplyst værdi af fri bil med 50.412 kr. vedrørende bilen af mærket Honda for klageren, som selskabet er blevet pålagt af SKAT.

Endelig har SKAT opkrævet privatbenyttelsesafgift fra 1. januar 2006 samt ændret benyttelsen til blandet anvendelse, jf. vægtafgiftslovens § 2.

Selskabet har påklaget afgørelsen til Landsskatteretten.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet er enig med SKAT i, at klageren er skattepligtig af værdi af fri bil for indkomstårene 2006 og 2007 vedrørende bilen af mærket Honda stillet til rådighed af selskabet.

Med virkning fra 1. januar 2002 er reglerne om beskatning af firmabiler på gule nummerplader ændret. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, 10. og 11. punktum.

Lovændringen betyder, at firmabiler på gule nummerplader, hvor der bl.a. ikke er betalt tillæg for privat anvendelse efter vægtafgiftsloven, ikke er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, om beskatning af privat rådighed over fri bil. Dette gælder tillige for biler på gule nummerplader, der er indregistreret første gang den 2. juni 1998 eller tidligere, hvor merværdiafgift vedrørende anskaffelsen er fradraget.

Fra den 1. januar 2002 finder de bevisbyrde og dokumentationskrav herunder kørebøger der efter hidtidig praksis er udviklet til bestemmelsen om beskatning af privat rådighed over fri bil i ligningslovens § 16, stk. 4, 1. -  9. pkt., ikke længere anvendelse på firmabiler på gule nummerplader.

Når selskabet, der har leaset varebilen på gule nummerplader, ikke har betalt privatbenyttelsesafgift og samtidig har fratrukket momsen vedrørende leasingafgiften, tilkendegiver dette, at bilen ikke anvendes privat, hvilket skattemyndighederne som udgangspunkt må lægge til grund.

Hvis det viser sig, at der alligevel køres privat i firmabilen, vil det være en overtrædelse af momsreglerne og vægtafgiftsloven. Det indebærer, at der skulle have været betalt tillæg for privat anvendelse af firmabilen. Samtidig skulle momsen af leasingafgiften alene have været afløftet med 1/3. Hermed vil firmabilen blive omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, om beskatning af den private rådighed af fri bil.

Det er således med virkning fra 1. januar 2002 skattemyndigheden, der har bevisbyrden for, at der er kørt privat i firmabilen, når der er tale om en firmabil på gule nummerplader.

Ankenævnet finder, at det er bevist eller sandsynliggjort, at klageren har anvendt bilen af mærket Honda med registreringsnummer ... til privat kørsel.

Der er herefter grundlag for beskatning af fri bil for indkomstårene 2006 og 2007 i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, 1.- 9. pkt., selvom der er tale om et køretøj på gule nummerplader.

Ved bedømmelsen heraf er der lagt afgørende vægt på følgende:

-

At selskabets adresse og klagerens private adresse er sammenfaldende, og at bilen dagligt har været parkeret der.

   

-

At klageren er hovedanpartshaver i selskabet, som er ejer af bilen. Han har således i kraft af sin hovedanpartshaverstatus haft fuld råderet over bilen.

   

-

At bilen er egnet til privat kørsel, og at den ikke er specialindrettet.

   

-

At det fremgår af brev af 8. september 2008 fra SKAT til klageren, hvor der refereres fra et møde mellem klageren og SKAT, at bilen blandt andet har været anvendt i den personligt drevne landbrugsvirksomhed i forbindelse med kørsel til dyrskuer. Der henvises til Ligningsvejledningens afsnit A.B.1.9.2., hvoraf det fremgår, at erhvervsmæssig kørsel i en firmabil for et andet firma udløser beskatning af fri firmabil, fordi kørslen anses for privat i relation til det firma, der har stillet firmabilen til rådighed. Af brevet af 8. september 2008 fra SKAT fremgår det bl.a., at klageren har forespurgt om muligheden for omgørelse, således at han lejer halvdelen af bilen, og selskabet lejer den anden halvdel, hvilket efter ankenævnets opfattelse sandsynliggør, at bilen har været anvendt i den personligt drevne virksomhed. Der henvises endvidere til, at klageren i samme forbindelse forespurgte, om der var mulighed for, at der kunne ske omfordeling af omkostningerne, således at landsbrugsvirksomheden blev belastet med de udgifter, som vedrører hans kørsel til blandt andet dyrskue mv.

   

-

At den private bil er indregistreret første gang den 18. februar 1993 og således var 13 år gammel i indkomståret 2006.

   

-

At klagerens bopæl ikke ligger i nærheden af dagligvarebutikker.

...

Endelig finder ankenævnet, at erklæringen om, at bilen ikke må anvendes til privat kørsel, ikke kan tillægges betydning i sagen. Der er herved lagt vægt på, at der er tale om skærpede omstændigheder i et tilfælde som dette, hvor klageren er hovedanpartshaver i selskabet og dermed har en dominerende indflydelse på såvel egne som selskabets dispositioner.

Klagerens påstand og argumenter

Skatteansættelserne for indkomstårene 2006 og 2007 påstås tilbageført til det selvangivne.

Skatteankenævnet har stadfæstet SKAT's afgørelse vedrørende en af selskabet leaset bil på gule nummerplader og har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri bil i 2006 og 2007 i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4.

Indkomsten er forhøjet med 67.226 kr. i hvert af de påklagede indkomstår.

Klageren er eneanpartshaver i selskabet, som i 2005 leasede en bil af mærket Honda CR-V 2,2 D med registreringsnummeret ... af G1 A/S. Der er ikke betalt tillægsafgift vedrørende privat anvendelse af bilen, og momsen af leasingafgiften er afløftet.

Klageren driver tillige en personligt ejet virksomhed med drift af skotsk højlandskvæg, hvor den i sagen omhandlede bil i begrænset omfang i 2006 har været anvendt til kørsel til dyrskuer, hvor kvæget har været transporteret i en trailer tilkoblet gulpladebilen. Virksomheden har i 2006, jf. det oprindelige bogføringsbilag 1118, betalt selskabet for anvendelsen af bilen til dette formål.

Selskabets hovedydelse er service og rådgivning vedrørende dampkedler og alt udstyr i forbindelse hermed, eksempelvis rådgivning vedrørende forbrændingsprocesser. Af kunder i Danmark kan nævnes G4, G5, G2, G6 og G7. Endvidere serviceres G8, hvorfor der er en del rejseaktivitet til Grønland for klageren. Herudover er der en del rejseaktivitet i Polen, hvor selskabet handler med brugte dampkedler og relaterede varer.

En sædvanlig arbejdsdag foregår på følgende måde:

Klageren:

Rejseaktivitet, serviceopgaver, kundebesøg, kontorarbejde med tilbud og fakturering, håndtering af reservedelssalg, bestilling og leverandørmøder osv. Klageren passer endvidere kundetelefonen og besvarer akutopkald døgnet rundt, hvis kunderne får problemer, eksempelvis hvis en stor virksomhed holder stille eller ikke kan producere fuldt på grund af kedel eller brændeproblemer. I sådanne tilfælde er det nødvendigt med hurtig tilkaldeservice døgnet rundt.

BA:

Kontorarbejde, regnskab, betalinger, forsikringer, post osv. Ved klagerens fravær varetager hun også salg af reservedele og bestillinger.

Fra og med 2007 er denne transport ophørt grundet forbud mod transport af kvæg på denne måde, og virksomheden har benyttet vognmænd til transporten.

I forbindelse med kontrolbesøg i 2007 pålagde SKAT klageren at udfærdige kørselsregnskab vedrørende kørsel i den omhandlede bil.

Reglerne om kørsel i gulpladebiler blev ændret ved L 342 af 27. maj 2002.

Lovforslagets § 4, jf. L 181 af den 20. marts 2002, som blev vedtaget ved loven, fremgik følgende:

"...

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001, fortages følgende ændring:

I § 16, stk. 4, indsættes som 10. og 11. pkt.:

For biler omfattet af § 4, stk. 1, II, A, i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. finder 1.-9. pkt. kun anvendelse, såfremt der skal betales tillægsafgift for privat anvendelse efter § 2 i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. For biler, der er indregistreret første gang den 2. juni 1998 eller tidligere, finder 1.-9. pkt. ikke anvendelse for biler, hvor merværdiafgift vedrørende anskaffelsen er fradraget ifølge merværdiafgiftsloven § 37, stk. 1, og § 41, fordi bilen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.

..."

Under lovforslagets pkt. 3.8. "Firmabiler på gule plader" fremgår følgende:

"...

Efter ligningslovens § 16, stk. 4, beskattes den private rådighed over en firmabil, og ikke blot den private anvendelse. Rådighed er som begreb bredere i sit anvendelsesområde end faktisk anvendelse. Som eksempel kan nævnes de tilfælde, hvor bilen tages med hjem på bopælen efter arbejdstid, eller en situation, hvor bopæl og arbejdsplads er på samme sted. I disse situationer er det nærliggende, at bilen også anvendes privat, og det er således den ansatte (eller den, der råder over firmabilen), der må godtgøre, at bilen ikke desto mindre udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.

Ligningslovens § 16, stk. 4, om beskatning af privat rådighed over en firmabil finder anvendelse uanset, om der er tale om en firmabil på gule plader, hvor der ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse og fradraget moms af anskaffelsessummen i overensstemmelse med, at firmabilen udelukkende skal anvendes erhvervsmæssigt. Det kan således forekomme, at en ansat eller en selvstændig erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, som har rådighed over en sådan firmabil på gule plader, er nødt til at føre kørebøger, der dokumenterer, at firmabilen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt for at sikre sig mod beskatning af privat rådighed over firmabilen.

Når arbejdsgiveren eller den selvstændigt erhvervsdrivende ved at undlade at betale tillægsafgift for privat anvendelse efter vægtafgiftsloven, og ved at fradrage momsen af anskaffelsessummen efter momsloven, tilkendegiver, at bilen udelukkende skal anvendes erhvervsmæssigt, findes det urimeligt, at formodningsreglerne gælder i denne situation, navnlig når privat kørsel i en sådan bil indebærer overtrædelse af reglerne i momsloven vedrørende momsfradraget og af reglerne om privatbenyttelsesafgiften i vægtafgiftsloven.

Der foreslås derfor indført en bestemmelse, hvorefter firmabiler på gule nummerplader, hvor der ikke er betalt tillæg for privat anvendelse efter vægtafgiftsloven, ikke er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, om beskatning af rådighed over fri bil. Er en firmabil på gule plader registreret første gang før 2. juni 1998 finder ligningslovens § 16, stk. 4, heller ikke anvendelse, såfremt momsen af anskaffelsessummen er fradraget.

Hermed finder de bevisbyrde- og dokumentationskrav - herunder kørebøger, der efter praksis er udviklet i forhold til denne bestemmelse, ikke anvendelse på sådanne firmabiler.

Hvis det viser sig, at der alligevel køres privat i firmabilen, vil det være en overtrædelse af momsreglerne og vægtafgiftsloven. Det indebærer, at der skulle have været betalt tillæg for privat anvendelse af firmabilen. Samtidig skulle momsen af anskaffelsessummen ikke have været afløftet. Hermed vil firmabilen blive omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, om beskatning af den private rådighed af fri bil. Det vil sige, at den skattepligtige værdi af firmabilen fastsættes til 25 pct. af bilens værdi op til 300.000 kr. og 20 pct. af værdien herudover. Bilens skattepligtige værdi udgør dog mindst 160.000 kr.

..."

Under de særlige bemærkninger til § 4 fremgår følgende:

"...

Det forhold, at det er privat rådighed og ikke kun den faktiske private anvendelse af en firmabil, der beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 4, medfører i praksis uhensigtsmæssige dokumentationskrav i visse situationer, hvor der rådes over firmabiler på gule nummerplader. Er der tale om en firmabil, hvor der ikke betales tillægsafgift for privat benyttelse, eller/og hvor momsen af anskaffelsessummen er fratrukket, fordi firmabilen udelukkende skal anvendes erhvervsmæssigt, findes det ikke rimeligt, at det kan være nødvendigt at føre kørebøger for at sikre sig mod beskatning af fri bil.

Når der ikke betales tillægsafgift for privat anvendelse, og når momsen af anskaffelsessummen af en firmabil er fratrukket, er det en tilkendegivelse af, at bilen ikke anvendes privat, hvilket skattemyndighederne som udgangspunkt må lægge til grund. Viser det sig, at der alligevel køres privat i bilen, vil det være en overtrædelse af momsreglerne, hvilket vil indebære, at arbejdsgiveren m.v. skal tilbagebetale momsen af anskaffelsessummen på firmabilen. Endvidere vil bilen skulle omregistreres til delvis privat anvendelse, hvilket betyder, at der skal betales 1/2 tillæg for privat anvendelse efter reglerne i vægtafgiftsloven. Hermed vil firmabilen blive omfattet af reglen om beskatning af den private rådighed i ligningslovens § 16, stk. 4. Det vil sige, at den skattepligtige værdi af firmabilen fastsættes til 25 pct. af bilens værdi op til 300.000 kr. og 20 pct. af værdien herudover. Bilens skattepligtige værdi udgør dog mindst 160.000 kr.

Der kan endvidere være tale om overtrædelse af skattekontrollovens regler. Ifølge skattekontrolloven straffes skattesvig med bøde eller fængsel indtil 2 år. Skatteunddragelse straffes med bøde. Tilsvarende gælder for så vidt angår vægtafgiftsloven og momsloven.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at firmabiler på gule plader, hvor der er betalt tillægsafgift for privat anvendelse, og/eller hvor momsen ikke er fratrukket, fortsat vil være omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4. Dette er i overensstemmelse med principperne i vægtafgifts- og momsloven, i og med at der i et sådant tilfælde netop tilkendegives, at bilen skal anvendes både privat og erhvervsmæssigt.

I den foreslåede bestemmelse sondres der mellem firmabiler, der er registreret før og efter den 3. juni 1998. Baggrunden herfor er, at vægtafgiftslovens regler om tillægsafgift for privat anvendelse blev indført med virkning for biler, der første gang er registreret den 3. juni 1998 og fremefter. At der ikke blot foretages en afgrænsning efter momslovens regler om fradrag for moms af anskaffelsessummen, er begrundet i, at fradrag for moms på anskaffelsessummen er en engangsforeteelse, der kan være vanskelig at dokumentere og kontrollere efter en årrække, i modsætning til tillægsafgift for privat anvendelse, hvor ejeren eller brugeren af en bil årligt anmelder, hvorvidt der skal betales en sådan tillægsafgift.

Firmabiler, der er registreret den 3. juni 1998 og fremefter, er ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, hvis 2 betingelser er opfyldt:

For det første skal der være tale om en firmabil omfattet af vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, II, A. Det vil sige varebiler, der ikke er afgiftspligtige efter lov om afgift af vejbenyttelse. Der tale om varebiler på gule nummerplader.

For det andet er det en betingelse, at der ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse af firmabilen efter vægtafgiftslovens § 2. Der betales tillæg for privat anvendelse af en varebil ved både hel og delvis anvendelse af bilen.

Vægtafgiftslovens definition af privat anvendelse er stort set sammenfaldende med definitionen af privat anvendelse efter de gældende regler i ligningslovens § 16, stk. 4

Firmabiler, der er registreret til og med den 2. juni 1998, er ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, såfremt momsen af anskaffelsessummen helt eller delvist er fratrukket på firmabilen efter momslovens § 37, stk. 1, § 38, stk. 1, § 41, fordi firmabilen udelukkende skal anvendes erhvervsmæssigt.

Det vil sige varebiler med tilladt totalvægt på 3 ton eller mere, som en momsregistreret virksomhed anvender erhvervsmæssigt til både momsfradragsberettigede formål og til andre formål i virksomheden efter momslovens § 38, stk. 1, samt varebiler med tilladt totalvægt på ikke over 3 ton, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt i forbindelse med virksomhedens momsfradragsberettigede levering af varer og ydelser, jf. momslovens § 41.

Betingelserne for hvilken type firmabil, der kan berettige til fradrag for moms af anskaffelsessummen, er sammenfaldende med hvilken type firmabil, der kan indregistreres på gule nummerplader (lavere registreringsafgift). Biler, der er omfattet af momsreglernes bestemmelser om vare eller lastbiler, opfylder således altid registreringsafgiftlovens § 5. I praksis vil der typisk være tale om lukkede biler, der minder om stationcars, såkaldte kassevogne og mindre lastbiler (pick-upper).

Det skal bemærkes, at den foreslåede bestemmelse ikke angår de såkaldte særlige køretøjer, det vil sige lastvogne, kranvogne og andre specialkøretøjer. Køretøjer, som ikke anses for egnede som alternativ til en privat bil, er i forvejen ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4.

..."

Formodningsreglen er således afskaffet efter vedtagelsen af loven, og bevisbyrden er herefter ligefrem, således at det påhviler SKAT at bevise, at bilen er anvendt privat, hvis der ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse.

...

Lov og praksis af relevans for denne sag kan herefter opsummeres således:

-

Formodningsreglen, der gælder for visse hvidpladebiler, er fra og med 1. januar 2002 ikke længere gældende for gulpladebiler, hvor der ikke betales tillægsafgift.

   

-

SKAT har bevisbyrden for, at bilen faktisk har været anvendt privat.

   

-

Der er tale om en bevisbyrderegel, som ikke blot betyder, at SKAT skal sandsynliggøre den private benyttelse.

   

-

Det faktum, at bilen er parkeret på hovedanpartshaverens bopæl, som er sammenfaldende med virksomhedens adresse, taler for, at der ikke er kørt privat i bilen, jf. ligningslovens § 9 C.

   

-

Lovændringen, hvorefter SKAT har bevisbyrden for den private anvendelse af køretøjet, gælder tillige overfor hovedaktionærer, og der påhviler ikke hovedaktionæren en særlig bevisbyrde efter 1. januar 2002

   

-

Der kan ikke stilles krav om, at hovedaktionæren skal have fraskrevet sig retten til at anvende bilen privat, samt stilles krav om at hovedaktionæren har ført kørselsregnskab.

   

-

Det faktum, at husstanden har en privat bil, sandsynliggør, at gulpladebilen ikke er anvendt privat.

   

-

Køres der for en "anden" arbejdsgiver i bilen, og betaler denne arbejdsgiver for brugen af bilen til "udlejervirksomheden", er der ikke tale om privat kørsel i forhold til "udlejervirksomheden" forudsat, at kørslen i øvrigt er omfattet af ligningslovens § 9 B.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at der i den foreliggende sag ikke er hjemmel til at foretage beskatning af fri bil.

Bilen er ikke anvendt privat, og det påhviler SKAT at føre bevis for, at køretøjet faktisk er anvendt privat. Dette fremgår klart af bemærkningerne til L 181 af 20. marts 2002, hvorefter bevisbyrden fra den 1. januar 2002 er ligefrem. Der gælder således ingen formodningsregel for, at bilen er til rådighed for privat kørsel for så vidt angår gulpladebiler, hvor der ikke betales tillægsafgift.

...

I sagen har skatteankenævnet henvist til følgende:

1.

At selskabets adresse og klagerens private adresse er sammenfaldende, og at bilen dagligt har været anvendt privat

Dette kriterium taler alene for, at der ikke er kørt privat mellem hjem og arbejdsplads. Kriteriet er usagligt i forhold til nærværende sag, idet kriteriet ikke beviser, at bilen har været anvendt privat.

2.

At klageren er hovedanpartshaver i selskabet, som er ejer af bilen. Han har således i kraft af sin hovedanpartshaverstatus haft fuld råderet over bilen.

Kriteriet er usagligt og beviser ikke, at klageren har anvendt bilen privat, kriteriet vedrører hvidpladebiler eller biler, hvor der er betalt tillægsafgift og ikke en bil som den i sagen omhandlede.

3.

At bilen er egnet til privat benyttelse, og at den ikke er specialindrettet

Kriteriet er usagligt og beviser ikke, at klageren har anvendt bilen privat. Kriteriet vedrører hvidpladebiler eller biler, hvor der er betalt tillægsafgift og ikke en bil som den i sagen omhandlede.

4.

At det fremgår af brev af den 8. september 2008 fra SKAT til klageren, hvor der refereres fra et møde mellem klageren og SKAT, at bilen blandt andet har været anvendt i den personligt drevne landbrugsvirksomhed i forbindelse med kørsel til dyrskuer.

Der er tale om kørsel for en anden virksomhed, hvor "lejervirksomheden" har betalt "udlejervirksomheden" for anvendelsen. Det bemærkes, at der er betalt godt 7 kr. pr. kilometer, hvorfor der ikke alene betales for afskrivninger, benzin og øvrig drift mv., jf. Skatterådets satser for erhvervsmæssig kørsel, men at "udlejervirksomheden" tillige har en fortjeneste ved udlejningen. Der er derfor tale om en "udlejning", som er erhvervsmæssig for udlejervirksomheden". Kørsel til dyrskuer for en virksomhed, som opdrætter kvæg mv., er endvidere erhvervsmæssig, jf. ligningslovens § 9 B.

Kørslen til dyrskue i 2006 beviser således ikke, at bilen har været anvendt privat af klageren, hverken i 2006 eller 2007.

5.

Af brevet af 8. september 2008 fra SKAT fremgår det bl.a., at klageren har forespurgt om muligheden for omgørelse, således at han lejer halvdelen af bilen, og selskabet lejer den anden halvdel, hvilket efter ankenævnets opfattelse sandsynliggør, at bilen har været anvendt i den personligt drevne virksomhed ud over den fakturerede kørsel fra selskabet til den personligt drevne virksomhed. Der henvises endvidere til, at klageren i samme forbindelse forespurgte, om der var mulighed for, at der kunne ske omfordeling af omkostningerne, hvorved landbrugsvirksomheden blev belastet med de udgifter, som vedrører hans kørsel til blandt andet dyrskue mv.

Kriteriet er usagligt og beviser ikke, at klageren har anvendt bilen privat. Klagerens selskab blev i 2008 mødt med krav om indeholdelse mv. på klart usagligt grundlag, hvorfor klagerens forespørgsel om "reparation" af denne usaglige vurdering i 2008 ikke beviser, at klageren faktisk har anvendt bilen privat i 2006 og 2007.

...

11.

Endelig finder ankenævnet, at erklæringen om, at bilen ikke må anvendes til privat kørsel, ikke kan tillægges betydning i sagen. Der er herved lagt vægt på, at der er tale om skærpende omstændigheder i et tilfælde som dette, hvor klageren er hovedanpartshaver i selskabet og dermed har en dominerende indflydelse på såvel egne som selskabets dispositioner.

Der kan slet ikke retligt stilles krav om en skriftlig erklæring, og det er efter lovændringen ikke en skærpende omstændighed, at klageren er hovedanpartshaver. De anførte forhold beviser heller ikke, at klageren har anvendt bilen privat. Der foreligger i sagen en skriftlig fraskrivelseserklæring, hvilket alene taler til klagerens fordel.

De ovennævnte forhold dokumenterer, at SKAT ikke har løftet bevisbyrden for, at klageren har kørt privat i bilen. Tværtimod er det af klageren sandsynliggjort, at der ikke har været privat kørsel i bilen.

Beskatning af fri bil i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4, er således udelukket i nærværende sag.

Udtalelse af 24. april 2009 fra SKAT

SKAT har afgivet en udtalelse i den verserende klagesag for selskabet.

I klagen til Landsskatteretten er det fremført og dokumenteret, at der er udfærdiget en frasigelseserklæring, ifølge hvilken hovedanpartshaveren ikke må anvende firmabilen privat. Der er endvidere fremlagt dokumentation for, at den personligt ejede virksomhed har udstedt afregningsbilag til selskabet for leje af selskabets bil i 2006.

Frasigelseserklæring

I SKAT's brev af 5. september 2008 er der refereret til en artikel i TfS.2003.368 vedrørende frasigelseserklæring. Forfatteren til denne artikel er af den opfattelse, at en frasigelseserklæring mellem en hovedaktionær og hans selskab i realiteten svarer til, at han indgår en aftale med sig selv. En aftale er derfor ikke nok til at afkræfte formodningen for, at bilen anvendes privat, specielt ikke i tilfælde, hvor bilen holder ved hjemmet uden for arbejdstiden.

Det kan oplyses, at selvom selskabet er pålagt indeholdelsespligt af A-skat og AM-bidrag af værdi af fri bil for 2009 for hovedanpartshaveren, er dette ikke sket.

Ud fra det anførte har SKAT ikke yderligere bemærkninger. Det er stadig SKATs opfattelse, at afgørelsen skal fastholdes med de begrundelser, der er henvist til i afgørelsen.

Repræsentantens bemærkninger af 6. juli 2010

SKAT har tilsyneladende ikke forstået, at den tidligere gældende formodningsregel, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, ikke er relevant i nærværende sag henset til lovændringen vedrørende visse gulpladebiler. Bemærkninger vedrørende frasigelseserklæring giver heller ingen mening, idet disse bemærkninger tillige vedrører ophævet jura. Det bemærkes, at en hovedaktionær/hovedanpartshaver naturligvis kan og efter omstændighederne er forpligtet til at indgå skriftlige aftaler med bindende virkning for selskabet og hovedaktionæren/hovedanpartshaveren. Selve forudsætningen for dette fremgår bl.a. af ligningslovens § 2 og af selskabslovgivningens krav til skriftlighed mellem hovedaktionær/hovedanpartshaver og selskab. At medarbejderen hos SKAT har så begrænset juridisk indsigt og således ikke har forstået, at der er tale om to selvstændige juridiske enheder, vækker bekymring.

SKAT's pålæg vedrørende indeholdelse af A-skat er usagligt og uden hjemmel, og der skal derfor ikke indeholdes A-skat og AM-bidrag vedrørende bilen, ligesom der ikke skal betales tillægsafgift for privat anvendelse.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Reglerne om beskatning af firmabiler på gule nummerplader er med virkning fra 1. januar 2002 ændret. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, 10. og 11. punktum (lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, jf. lov nr. 342 af 27. maj 2002).

Firmabiler, registreret den 3. juni 1998 og fremefter, er herefter ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, hvis to betingelser er opfyldt:

For det første skal der være tale om en firmabil omfattet af vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, II, A. Det vil sige varebiler, der ikke er afgiftspligtige efter lov om vejbenyttelse. Der er tale om varebiler på gule nummerplader.

For det andet er det en betingelse, at der ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse af bilen.

Der betales tillæg for privat anvendelse af en varebil ved både hel og delvis privat anvendelse af bilen.

Firmabiler, registreret til og med den 2. juni 1998, er ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, såfremt momsen af anskaffelsessummen helt eller delvis er fratrukket på firmabilen efter momslovens § 37, stk. 1, og § 41, fordi firmabilen udelukkende skal anvendes erhvervsmæssigt.

Når der ikke betales tillægsafgift for privat anvendelse, og når momsen af anskaffelsessummen er fratrukket, er dette en tilkendegivelse af, at bilen ikke anvendes privat, hvilket skattemyndighederne som udgangspunkt må lægge til grund.

SKAT har derfor bevisbyrden for, at den omhandlede varebil på gule nummerplader har været benyttet privat af klageren.

Afgørende for, om SKAT kan anses for at have løftet bevisbyrden for, at varebilen har været anvendt privat, er kvalifikationen af anvendelsen af varebilen i klagerens privat drevne landbrugsvirksomhed. I den forbindelse lægger Landsskatteretten afgørende vægt på, at det er hovedaktionærens private forhold, der har bevirket, at aftalen mellem selskabet og den private virksomhed blev indgået, i hvilken forbindelse det derfor ikke er afgørende, at klagerens private virksomhed har betalt for brugen af varebilen. Da kørslen for klagerens privat drevne landbrugsvirksomhed i relation til selskabet må anses for privat kørsel, stadfæstes de påklagede ansættelser.

..."

I Landsskatterettens anden kendelse er det blandt andet anført:

"...

Klager

H1 ApS

Indkomstår

2008

Klage over

SKATs afgørelse af 6. januar 2009

Klagen vedrører

Der klages over et pålæg til selskabet om indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt indberetning af værdi af fri bil for selskabets hovedanpartshaver.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Sagens oplysninger

...

Der betales en månedlig leasingafgift på 6.302,50 kr., hvoraf momsen udgør 1.260,50 kr.

Bilen er ikke specialindrettet, idet der hverken er fastmonterede hylder eller reoler i varerummet.

Hovedanpartshaveren ejer en privat bil.

SKATs afgørelse

SKAT har med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 1 og opkrævningslovens § 5, stk. 1, pålagt selskabet at indeholde A-skat og AM-bidrag af fri bil fra januar måned 2009 for hovedanpartshaveren. Endvidere pålægges selskabet månedlig oplysningspligt af værdi af fri bil fra 1. januar 2008 for hovedanpartshaveren. Beskatningsgrundlaget pr. måned udgør 4.201 kr.

SKAT har med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 1 og opkrævningslovens § 5, stk. 1, opkrævet selskabet 4.032 kr. i AM-bidrag og 17.160 kr. i A-skat for manglende indeholdelse vedrørende fri bil til rådighed for hovedaktionæren for perioden fra 1. januar 2008 til 31. december 2008.

SKAT opkræver privatbenyttelsesafgift fra 1. januar 2006, da varebilen blev anskaffet, ligesom anvendelsen ændres til blandet anvendelse.

Selskabets påstand og argumenter.

Der er nedlagt påstand om, at SKAT's pålæg ophæves under henvisning til klagen for hovedanpartshaveren over ansættelserne af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten har ved kendelse af dags dato stadfæstet de påklagede ansættelser for hovedanpartshaveren for indkomstårene 2006 og 2007.

I konsekvens heraf stadfæstes den påklagede afgørelse

..."

I Landsskatterettens tredje kendelse er det blandt andet anført:

"...

Klager

H1 ApS

Klage over

SKATs afgørelse af 6. januar 2009

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar, idet selskabets lejede køretøj ikke er anset for udelukkende at blive anvendt i forbindelse med selskabets momspligtige aktivitet.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT's afgørelse stadfæstes.

Sagens oplysninger

...

SKATs afgørelse

Selskabets momstilsvar for perioden 1. januar 2006 - 30. september 2008 er forhøjet med 27.720 kr. vedrørende 2/3 af momsen af leje af køretøj.

Hovedanpartshaveren har oplyst, at køretøjet har været anvendt på dyrskuet i forbindelse med udstilling af skotsk højlandskvæg. Denne aktivitet hører til i personligt regi.

Der er endvidere en bestyrket formodning om, at en hovedanpartshaver, der driver virksomhed fra hjemmet, også anvender en varebil til privat kørsel. Hovedanpartshaveren har ikke løftet sin bevisbyrde for at imødegå denne formodning.

Det fremlagte kørselsregnskab opfylder ikke betingelserne for kørselsregnskaber, da kilometertællerens udvisende ved den daglige kørsels begyndelse og afslutning ikke er angivet, samt at formålet med kørslen ikke er angivet. Det er ikke muligt at se hvad der er kørt til, fx om køretøjet er anvendt i selskabets regi eller i den personlige virksomhed, som til fx dyrskue mv. Det kan på denne baggrund ikke sandsynliggøres, at køretøjet har været anvendt udelukkende erhvervsmæssigt i forhold til selskabets skatte- og momsmæssige aktiviteter.

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at forhøjelsen nedsættes til 0 kr.

Køretøjet er ikke anvendt privat, og det påhviler SKAT at føre bevis for at det faktisk er anvendt privat. Dette fremgår klart af bemærkningerne til L 181 af den 20. marts 2002, hvorefter bevisbyrden fra den 1. januar 2002 er ligefrem. Der gælder således ingen formodningsregel for, at køretøjet er til rådighed for privat kørsel for så vidt angår gulpladebiler, hvor der ikke betales tillægsafgift.

Drives virksomheden fra bopælen som i nærværende sag, kan der ikke være tale om privat kørsel mellem hjem og arbejdsplads i medfør af Ligningslovens § 9 C, jf. tillige Landsskatterettens præmis i SKM2005.438.LSR.

En sådan kørsel mellem hjem og arbejdsplads var dokumenteret i SKM2004.358.VLR, hvorfor beskatning i medfør af Ligningslovens § 16, stk. 4 alene kan ske, når SKAT faktisk har bevist at der er sket privat kørsel. En formodning eller en sandsynliggørelse heraf er ikke tilstrækkeligt, idet der som nævnt er tale om en egentlig bevisbyrderegel jf. SKM2004.358.VLR, hvilket det juridiske medlem i Landsskatteretten tillige bemærkede i SKM2007.293.LSR. Hertil kommer, at skatteyder i SKM2007.293.LSR solgte sin private hvidpladebil for at skifte denne ud med en gulpladebil, som alene burde anvendes erhvervsmæssigt, hvilket klart taler for privat anvendelse.

SKAT har henvist til, at selskabet og hovedanpartshaverens adresser er sammenfaldende, og at køretøjet dagligt har været parkeret der. Dette kriterium taler alene for, at der ikke er kørt privat mellem hjem og arbejdsplads.

Kriteriet er usagligt i forhold til nærværende sag, idet kriteriet ikke beviser at køretøjet har været anvendt privat.

I afgørelsen er der henvist til, at det er hovedanpartshaveren, som er ejer af køretøjet. Han har således i kraft af sin hovedanpartshaverstatus haft fuld råderet over køretøjet. Kriteriet er usagligt og beviser ikke, at køretøjet er anvendt privat. Kriteriet vedrører hvidpladebiler, eller biler hvor der er betalt tillægsafgift, og ikke et køretøj som i nærværende sag.

Det er anført, at køretøjet er egnet til privat benyttelse, og at det ikke er specialindrettet. Kriteriet er usagligt og beviser ikke, at køretøjet er anvendt privat. Kriteriet vedrører hvidpladebiler eller biler, hvor der er betalt tillægsafgift.

SKAT har anført, at køretøjet blandt andet har været anvendt i den personligt drevne landbrugsvirksomhed i forbindelse med kørsel til dyrskuer. Der er tale om kørsel for en anden virksomhed, hvor "lejervirksomheden" har betalt "udlejer virksomheden" for anvendelsen. Det bemærkes, at der er betalt godt 7 kr. pr. kilometer, hvorfor der ikke alene betales for afskrivninger, benzin og øvrig drift m.v. jf. Skatterådets satser for erhvervsmæssig kørsel, men at selskabet tillige har en fortjeneste ved udlejningen. Der er derfor tale om en "udlejning" som er erhvervsmæssig for selskabet. Kørsel til dyrskuer for en virksomhed som opdrætter kvæg m.v. er endvidere erhvervsmæssig jf. Ligningslovens § 9 B. Kørslen til dyrskue i 2006 beviser således ikke, at køretøjet har været anvendt privat af selskabet, hverken i 2006 eller i 2007.

Kørselsregnskabet, som SKAT i 2007 har pålagt klager at udarbejde, beviser på ingen måde, at selskabet har kørt privat i køretøjet. Lige så lidt som et manglende kørselsregnskab fra 1. januar 2002 beviser, at skatteyder har kørt privat i gulpladebilen, kan et udfærdiget kørselsregnskab, hvor der eksempelvis mangler redegørelse for kilometer eller notater om kørslen, anvendes som bevis for at klager har kørt privat i køretøjet. Ingen af notaterne viser i øvrigt, at der har været kørt privat i køretøjet.

Endvidere bemærkes det, at der er en plausibel forklaring på udsving i antal km som årligt er kørt. Uanset om der var dette, beviser udsvinget i kilometertallet ikke, at selskabet har anvendt køretøjet til privat kørsel.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Moms, der vedrører anskaffelse af vare og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på ikke over 3 tons, kan ikke fradrages, medmindre køretøjerne udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser. Det fremgår af momslovens § 41, stk. 1. Vedrørende lejede køretøjer som nævnt i stk. 1, der under lejemålet ikke udelukkende anvendes i virksomheden, kan afgiften vedrørende driften og en tredjedel af afgiften på lejen fradrages. Det fremgår af momslovens § 41, stk. 3.

Det bemærkes, at udgangspunktet for momslovens § 41 er, at virksomheden ikke har momsfradragsret for anskaffelsen af de omhandlede køretøjer. Det må påhvile selskabet at godtgøre, at køretøjerne udelukkende har været anvendt i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser.

Ud fra en konkret vurdering kan det ikke kan anses for godtgjort, at det omhandlede køretøj i perioden udelukkende har været anvendt til brug for selskabets fradragsberettigede levering af varer og ydelser. Det bemærkes herved særligt, at køretøjet har været anvendt af indehaveren til kørsel for hans personligt drevne landbrugsvirksomhed. Denne kørsel har ikke tilknytning til selskabets levering af momsmæssige ydelser, idet selskabet i øvrigt ikke har lejet køretøjet ud. Den efterfølgende fakturering må anses at være sket som følge af hovedanpartshaverens bestemmende indflydelse.

Landskatteretten har således ikke med det af repræsentanten anførte anset det for godtgjort eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at køretøjet i de pågældende år udelukkende har været anvendt til kørsel i forbindelse med selskabets fradragsberettigede levering af varer og ydelser, jf. momslovens § 41, stk. 3. Der kan henvises til SKM2005.415.ØLR og SKM2005.494.ØLR.

Endvidere bemærker Landsskatteretten, at den ved lov nr. 342 af 27/5 2002 foretagne tilføjelse til ligningslovens § 16, stk. 4, ikke anses at have betydning for bedømmelsen af fradrag efter momslovens § 41, stk. 1 og 3.

Selskabet er derfor alene berettiget til fradrag for 1/3 af momsen på lejen, jf. momslovens § 41 stk. 3.

SKAT's afgørelse stadfæstes.

..."

I et brev af 6. januar 2009 meddelte SKAT blandt andet følgende til H1 ApS:

"...

Afgørelse om afkrævning af afgift (moms), indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af værdi af fri bil, oplysningspligt af fri bil for 2008 samt ændring af privatbenyttelsesafgiften til blandet anvendelse.

...

SKAT har, med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 1 og opkrævningslovens § 5, stk. 1, pålagt selskabet at indeholde A-skat, AM-bidrag af fri bil fra januar måned 2009 for hovedaktionæren A. Endvidere pålægges selskabet månedlig oplysningspligt af værdi af fri bil fra 1. januar 2008 på hovedaktionæren. Beskatningsgrundlaget pr. måned udgør 4.201 kr.

SKAT har, med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 1 og opkrævningslovens § 5, stk. 1, opkrævet selskabet 4.032 kr. i AM-bidrag og 17.160 kr. i A-skat, for manglende indeholdelse vedrørende fri bil til rådighed for hovedaktionæren for perioden 1. januar 2008 - 31. december 2008.

..."

Forklaringer

A og BA har afgivet forklaring for landsretten.

A har forklaret, at han er uddannet smed og maskinmester. H1 ApS' kunder er større firmaer, som anvender dampkedler. Han udsteder selv fakturaer til kunderne, mens hans hustru BA, der er eneste ansat ud over ham, står for den øvrige administration. Da selskabet i 2005 havde brug for en ny firmabil, leasede selskabet en Honda CRV. De havde i 2001 som privat bil købt en Saab 9000, årgang 1993. Den havde ikke kørt mange kilometer, og den var som ny. De havde således ikke brug for endnu en privat bil. I forbindelse med salg af reservedele, som skulle sendes med luftfragt, har han kørt reservedelene til G9 i ...2 med firmabilen, og han har faktureret kunderne for transporten. I 2006 blev der faktureret 7,50 kr. pr. km og i 2007 8,50 kr. pr. km.

Foruden anpartsselskabet har han en landbrugsvirksomhed med kvægavl og jordbrug. Landbrugsvirksomheden, der er personligt drevet, har en omsætning på ca. 800.000 kr. Firmabilen har i nogle få tilfælde været anvendt til transport af kvæg for landbrugsvirksomheden. Dyrene blev transporteret i selskabets hestetrailer. Sædvanligvis blev der anvendt vognmænd til transporten, men i 2006 kom der nye skærpede regler for transport af dyr, og nogle gange var det ikke muligt at få vognmænd til at transportere dyrene. Kørslen blev faktureret til samme pris, som blev anvendt ved kørsel for andre kunder. Prisen var i øvrigt næsten den samme, som en vognmand ville anvende.

SKAT var på kontrolbesøg i 2007 og forlangte i den forbindelse, at han skulle føre kørebog. Firmabilen blev ikke benyttet privat. Da leasingkontakten udløb i 2009, valgte han at købe firmabilen, så den kunne anvendes til kørsel i landbrugsvirksomheden og til privat kørsel. Han gjorde dette for at undgå yderligere problemer med SKAT.

BA har forklaret, at hun tager sig af det administrative arbejde i anpartsselskabet og i landbrugsvirksomheden. Anpartsselskabet har lejet lokaler på landejendommen. Faktureringen af den kørsel, som anpartsselskabet har foretaget for landbrugsvirksomheden, har hun stået for. Prisen pr. km blev fastsat, så den svarede til, hvad en vognmand skulle have. Landbrugsvirksomheden har en traktor med udstyr til at løfte paller, som er blevet lejet ud til anpartsselskabet, bl.a. når der blev modtaget større tunge reservedele, som skulle læsses af lastbiler. Samhandlen mellem virksomhederne er blevet faktureret. Anpartsselskabet har således betalt for at leje traktoren. Betalingen er delvist sket ved modregning. Firmabilen er aldrig blevet benyttet privat.

Procedure

A og H1 ApS har vedrørende påstandene overordnet gjort gældende, at A ikke har benyttet selskabets bil til privat kørsel, hvorfor der ikke er hjemmel til beskatning af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4. H1 ApS har ved ikke at betale privat tillægsafgift samt ved at afløfte fuld moms af leasingydelsen tilkendegivet, at bilen kun benyttes erhvervsmæssigt. Skattemyndighederne har bevisbyrden for, at bilen faktisk er anvendt privat i 2006 og 2007. Kørsel for en anden virksomhed, hvor denne virksomhed betaler leasingtager for anvendelse af bilen inklusiv chauffør, er ikke privat kørsel for chaufføren, men skal behandles som erhvervsmæssig kørsel, jf. ligningslovens § 9 B modsætningsvis, og ligningsvejledningen beskriver ikke denne situation.

Ligningsvejledningen kan i øvrigt ikke uhjemlet fravige loven til ugunst for skatteyder. H1 ApS har på sædvanlige markedsvilkår faktureret kørslen og har tjent penge på den kørsel, som A har foretaget for selskabet, hvor han er direktør. Afregningen afviger ikke væsentligt fra den pris, som en uafhængig tredjemand har faktureret for samme ydelse. Da der ikke har været foretaget privat kørsel, er beskatning samt de pålæg, som skattemyndighederne har givet, herunder om opkrævning af privatbenyttelsesafgiften, uberettigede.

Hvis landsretten ved sagens afgørelse ligesom skattemyndighederne måtte lægge til grund, at der foreligger privat benyttelse i indkomstårene 2006 og 2007, er A og H1 ApS enig i, at der også har foreligget privat benyttelse i indkomstårene 2008 og 2009.

Vedrørende påstand IV gøres yderligere gældende - uanset bilen anses for at have været til rådighed for A til privat kørsel - at skattemyndighederne ikke har truffet afgørelse om H1 ApS' hæftelse for A-skat og AM-bidrag, hvorfor det er udelukket at opkræve disse hos selskabet.

Efter praksis skal der såvel afsiges kendelse om indeholdelsespligt samt om hæftelse, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og kendelse foreligger ikke.

Vedrørende påstand V gøres det yderligere gældende, at bilen udelukkende har været anvendt i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser, jf. momslovens § 41, stk. 1. Udlån af bilen til As personligt ejede virksomhed er blevet indtægtsført i selskabet med 7,11 kr. eksklusive moms pr. kørt kilometer. Satsen overstiger væsentligt Skatterådets satser for beregnede udgifter til erhvervsmæssig kørsel, hvilket medfører, at H1 ApS har opnået en fortjeneste ved udlån af bilen.

Skatteministeriet har gjort gældende, at As anvendelse af selskabets bil i sin personligt drevne virksomhed er privat i forhold til H1 ApS, hvorfor A for indkomstårene 2006 og 2007 skal beskattes af værdien af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4. Det har ingen betydning, om der blev betalt leje til H1 ApS, da rådigheden over en firmabil til privat benyttelse beskattes med en procentsats af bilens værdi, og en mindre egenbetaling medfører alene, at den skattepligtige værdi nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren for råderetten, jf. således ligningslovens § 16, stk. 4, 10. punktum.

Beskatningen forudsætter ikke, at bilen er stillet til privat rådighed for gratis benyttelse. Det afgørende er, at A har foretaget kørsler, som er uvedkommende i forhold til H1 ApS, og som udelukkende er foretaget som følge af hans tilknytning til selskabet. De omhandlede kørsler er ikke omfattet af ligningslovens § 9 B, der således ikke er relevant for sagens afgørelse. Da benyttelsen af bilen er faktureret med 8.753,60 kr. i 2006 og 7.945,35 kr. i 2007, anerkender Skatteministeriet, at værdien af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, 10. punktum, skal reduceres med betalingen for rådigheden.

Hvis landsretten modsat skattemyndighederne lægger til grund, at As anvendelse af bilen ikke er af en sådan karakter, at han kan anses for at have haft bilen til privat rådighed, skal A og H1 ApS' påstande tages til følge.

Vedrørende påstand IV gøres det gældende over for H1 ApS' yderligere anbringender, at det følger af kildeskattelovens § 69, stk. 1, at den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat over for det offentlige umiddelbart er ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre det godtgøres, at der ikke er udvist forsømmelighed, og tilsvarende fremgik af dagældende arbejdsmarkedsbidragslov § 15, stk. 2, vedrørende arbejdsmarkedsbidrag. Der gælder ikke noget krav om, at der skal træffes særskilt afgørelse om hæftelsesspørgsmålet.

Vedrørende påstand V er bilen ikke udelukkende anvendt i H1 ApS, jf. momslovens § 41, stk. 3, jf. stk. 1. Momstilsvaret er med rette blevet forhøjet med et beløb svarende til 2/3 af den fratrukne indgående moms på leasingudgifterne, allerede fordi bilen er blevet anvendt i den personligt drevne virksomhed. Selskabet har ikke i nogen andre tilfælde udlejet den leasede bil, og faktureringen må anses for at være sket alene som følge af As bestemmende indflydelse i H1 ApS.

Landsrettens begrundelse og resultat

Ad påstand I

A er direktør i H1 ApS, og det er ubestridt, at han i indkomstårene 2006 og 2007 anvendte bilen, der blev leaset af selskabet, i sin personligt drevne virksomhed. Da denne anvendelse i forhold til H1 ApS må anses for uvedkommende, også selvom As virksomhed har betalt for anvendelsen, finder landsretten, at bilen har været stillet til rådighed for As private benyttelse i de omhandlede indkomstår, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Skattemyndighederne har derfor været berettiget til at forhøje As skattepligtige indkomst som sket, dog således at forhøjelsen i overensstemmelse med Skatteministeriets anerkendelse skal nedsættes med 8.753,60 kr. i 2006 og 7.945,35 kr. i 2007.

Ad påstand II-V

A og H1 ApS har såfremt landsretten lægger til grund, at der forelå en privat benyttelse af bilen i indkomstårene 2006 og 2007 ikke bestridt, at bilen også har været til rådighed for A til privat kørsel i indkomstårene 2008 og 2009. Skattemyndighederne har herefter været berettiget til at pålægge H1 ApS indeholdelses- og oplysningspligt vedrørende bilen og hos selskabet at opkræve privatbenyttelsesafgift efter vægtafgiftsloven.

Da bilen som anført blev anvendt i As personligt drevne virksomhed er der ikke grundlag for at statuere, at bilen udelukkende er anvendt i forbindelse med H1 ApS' fradragsberettigede levering af varer og ydelser, jf. momslovens § 41, stk. 1. Herefter og da det, som H1 ApS har anført, ikke kan føre til et andet resultat, har Skattemyndighederne været berettiget til at forhøje selskabets momstilsvar som sket.

Skattemyndighederne har den 6. januar 2009 truffet afgørelse om opkrævning af A-skat og AM-bidrag hos H1 ApS for manglende indeholdelse vedrørende fri bil, der blev stillet til rådighed for A i indkomståret 2008.

Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og den dagældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 15, stk. 2, at den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat eller bidrag umiddelbart er ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side.

Sådanne omstændigheder er ikke påberåbt af H1 ApS, og skattemyndighedernes opkrævning af beløbene hos selskabet har derfor været berettiget. Det forhold, at skattemyndighederne ikke har truffet særskilt afgørelse om selskabets hæftelse, kan ikke føre til et andet resultat.

På den anførte baggrund tager landsretten Skatteministeriets påstand til følge som nedenfor anført.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal A og H1 ApS solidarisk betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 25.000 kr. inklusive moms vedrørende ministeriets udgifter til advokatbistand. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens omfang og økonomiske værdi.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t 

Skatteministeriet skal anerkende, at forhøjelsen af As skattepligtige indkomst nedsættes med 8.753,60 kr. i 2006 og 7.945,35 kr. i 2007.

I øvrigt frifindes Skatteministeriet.

A og H1 ApS skal solidarisk betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 25.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.