Dato for udgivelse
12 Sep 2012 14:45
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
11 Nov 2011 08:57
SKM-nummer
SKM2012.507.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
09-03097
Dokument type
Kendelse
Emneord
Fradragsberettigede udgifter, sambeskatning, skift af selskabs ejerkreds
Resumé

Selskabet H4 A/S afholdt i 2005 udgifter til særlige bonusser til en række ansatte i anledning af, at H4 A/S skiftede ejerkreds. Beløbet blev fratrukket som lønudgifter. SKAT godkendte ikke fradrag for lønudgifterne, idet SKAT ikke fandt, at der forelå en fornøden sammenhæng med selskabets indkomstskabende aktiviteter. SKAT henviste til, at bonusserne var foranlediget af en forestående ændring af selskabets ejerkreds samt, at bonusserne alene kunne udløses, hvis en sådan begivenhed indtraf, hvorfor udgifterne i udpræget grad tog sigte på at værne om selskabets værdi i modsætning til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, idet retten fandt, at udgifterne til bonusserne ikke havde haft en sådan tilknytning til selskabets drift, at udgifterne kunne fratrækkes efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgifterne blev anset for at være afholdt i aktionærernes interesse.

Reference(r)

Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a

Henvisning

Den jurirdiske Vejledning, 2013-1, afsnit C.C.2.2.2.1 Lønudgifter og andre personaleudgifter i selvstændig erhvervsvirksomhed mv.

Redaktionelle noter

Denne erstatter SKM2012.250.LSR


Klagen vedrører fradrag for udgifter til bonusser i et sambeskattet selskab, der er afholdt i anledning af, at selskabet skiftede ejerkreds.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2005

SKAT har forhøjet den skattepligtige sambeskatningsindkomst med udgifter til bonusser på (...) mio. kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

SKAT har tilbageført bortseelsesbeløb på (...) mio. kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2006

SKAT har forhøjet den skattepligtige sambeskatningsindkomst med (...) mio. kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Sagens oplysninger

H1 Holding ApS ejes af H2, H3 A/S m.fl. Selskabet ejer, og er sambeskattet med, H4 A/S.

H4 A/S er en international sundheds- og medicinalvirksomhed, som i 2005 omsatte for (...) mio. kr. H4 A/S' produkter var i 2005 repræsenteret i mange lande, og H4 A/S havde hovedkontor i Y1, Danmark.

H4 A/S afholdt i 2005 udgifter til særlige bonusser til en række ansatte i anledning af, at H4 A/S skiftede ejerkreds. Beløbet, som udgjorde (...) mio. kr., er fratrukket som lønudgifter.

Selskabets repræsentant har oplyst følgende om H4 A/S:

"H4 A/S er en international sundheds- og medicinalvirksomhed. (...)

G1 A/S blev hovedaktionær i H4 A/S. Efterfølgende erhvervede G1 A/S de resterende aktier i selskabet, som herefter var et helejet datterselskab af G1 A/S indtil der blev gennemført et management buy-out, hvorved G2 A/S overtog aktiemajoriteten i H4 A/S.

H4 A/S var herefter ejet af selskabets ledelse og G2 A/S med 70 % og G1 A/S med 30 % frem til 2005, hvor H5 sammen med ledelsen i H4 A/S erhvervede aktiemajoriteten i selskabet. G1 A/S og G2 A/S afstod i forbindelse hermed samtlige deres aktier i H4 A/S. G2 A/S erhvervede samtidigt via H3 A/S ca. 27 % af aktierne i H4 A/S.

Salget af aktiemajoriteten i H4 A/S i 2005 var resultatet af længere tids overvejelser omkring den fremtidige ejerstruktur, hvor det oprindeligt havde været tanken, at H4 A/S skulle børsnoteres.

I forbindelse med et sådant ejerskifte er det vigtigt for virksomheden, at der på medarbejdersiden sikres stabilitet og kontinuitet, således at virksomheden ikke mister væsentlige og centrale medarbejdere som følge at den uro og usikkerhed, som et ejerskifte kan medføre.

Der blev derfor hos H4 A/S i december 2003 og i maj 2004 indgået aftaler med forskellige centrale medarbejdere om udbetaling af en bonus i forbindelse med en børsnotering eller et salg af H4 A/S, forudsat at børsnotering/salg fandt sted inden udgangen af 2008, og at medarbejderen fortsat var ansat på tidspunktet for børsnotering/salg. Størstedelen af de omhandlede medarbejdere var dog omfattet af de funktionærretlige regler, hvorefter medarbejdere løbende optjener ret til en sådan bonus.

Som ovenfor oplyst blev aktiemajoriteten solgt i 2005 til H5, hvormed forpligtelsen til udbetaling af bonus blev udløst, således at H4 A/S i overensstemmelse med de indgåede aftaler i det år måtte udbetale bonus til en række medarbejdere på i alt (...) mio. kr., som selskabet er blevet nægtet fradrag for."

Der er fremlagt kopi af 12 bonusaftaler, indgået mellem H4 A/S og A, B, C, D, E, F, G, H, I, J, K og L.

Bonusaftalen med direktør A er et brev dateret 4. februar 2005 fra H4 A/S til A, der lyder således:

"Kære A.

Jeg skal hermed bekræfte vores aftaler om dine personlige forhold i forbindelse med en transaktion med H5.

Transaktionsbonus:

Du tildeles en kontant transaktionsbonus på (...) mio. kr., som forfalder til udbetaling umiddelbart efter transaktionen er gennemført.

Du får samtidig ret til at investere i og dermed blive medejer af H3 A/S, parallelt med G2 A/S og G3 A/S, enten personligt, eller gennem et af dig etableret selskab, med en andel på 2 (to) % af aktiekapitalen. Der udarbejdes en sædvanlig aktionæroverenskomst mellem investorerne. Det er en betingelse for H5, at G2 A/S har majoritet i H3 A/S i relation til aktieselskabslovens § 78 og 79.

Fremtidige ansættelses vilkår:

Pr. 11.02. 2005 etableres en ny ansættelseskontrakt for dig som administrerende direktør i H4 A/S, eller den nuværende fortsætter endosseret af H5 med opdatering af dine forhold, herunder din løn og eventuelt bonusordning.

Samtidig indtræder du som Management Investor i H1 Holding A/S under en Management Shareholder Agreement. Dette giver dig medejerskab af H1 Holding A/S, og samtidig mulighed for tildeling af Warrants. De detaillerede forhold vil blive fastlagt i en særskilt aftale.

lle tidligere aftaler er hermed bortfaldet. Dette omfatter såvel H4 A/S som selskabets aktionærer, og vi har i denne forbindelse ingen yderligere krav på hinanden.

Vi ser frem til et frugtbart samarbejde og forhåbentligt en væsentlig værdiskabelse i de kommende år til fælles bedste."

Bonusaftalen med B og E (Medarbejderen) er indgået henholdsvis den 5. januar 2004 og den 19. januar 2004 med H4 A/S, og lyder således:

"§ 1.

Indtræder en af følgende begivenheder inden udgangen af året 2008 tilkommer der Medarbejderen en bonus ved først indtrædende begivenhed af:

  1. Børsnotering af aktier i H4 A/S.
  2. G2 A/S' salg af selskabets aktier i H4 A/S - hvorved G2 A/S mister stemmemajoriteten - til andre end M, dennes familie eller selskaber kontrolleret af samme.

idet bonuserhvervelsen yderligere er betinget af, at ansættelsesforholdet ikke er ophørt på tidspunktet for begivenhedens indtræden, jfr. dog nedenfor § 5 om H4 A/S' opsigelse af Medarbejderen udenfor misligholdelses tilfælde.

Bonus beregnes som 0,3 % af stigningen i værdien af H4 A/S' aktiekapital på grundlag af følgende formel:

  1. (Aktieværdien på tidspunktet for den bonusudløsende begivenheds indtræden, fastsat i overensstemmelse med nedenstående regler) X 0,3 % ( ) med fradrag af
  2. (( ) kr. (egenkapitalen i henhold til koncernårsregnskabet for regnskabsåret 2002)) X 0,3 % ( )

Bonus herefter ( )

I det omfang aktiekapitalen i H4 A/S udvides eller nedsættes, tillægges respektive fradrages udvidelsesbeløbet/nedsættelsesbeløbet, i begge tilfælde incl. eventuel overkurs det ovenfor under 2. nævnte beløb kr. ( ) ved beregningen.

Det under 2 nævnte beløb - eventuelt reguleret som ovenfor angivet - forhøjes med 8 % pr. år fra 1. januar 2004 akkumuleret og fradrages eventuelt efter 1. januar 2004 deklareret udbytte.

Et eventuelt efter ovenstående regler udbetalt bonusbeløb er ikke feriepengeberettiget.

§ 2. BØRSNOTERING

Bonus beregnes som i § 1, således at aktieværdien, jfr. § 1, pkt. 1, fastsættes på grundlag at børskursen således:

  • Nominel A-aktiekapital i H4 A/S (før eventuel emission i forbindelse med notering) multipliceret med børskursen på A-aktier med tillæg af nominel B-aktiekapital i H4 A/S (før eventuel emission i forbindelse med notering) multipliceret med børskursen på B-aktier.

Børsnoteres alene en aktieklasse i H4 A/S, er børskursen for de noterede aktier også gældende for de ikke noterede aktier ved beregningen.

Ved børskursen forstås den gennemsnitlige børskurs beregnet på 15 børsdage efter børsintroduktionen.

Bonus kan kræves udbetalt senest 45 dage efter børsnoteringen.

§ 3. G2 A/S' AKTIESALG

Bonus beregnes som i § 1, og således at aktieværdien, jfr. § 1, pkt. 1, fastsættes på grundlag af de(n) aktiekurs(er), der er oppebåret ved G2 A/S' salg af aktier i H4 A/S således:

Nominel A-aktiekapital i H4 A/S multipliceret med salgskursen for A-aktier med tillæg af nominel B-aktiekapital i H4 A/S multipliceret med salgskursen for B-aktier.

Er der ved salget afhændet såvel A- som B-aktier for en samlet pris uden at der er fastsat en kurs på henholdsvis A- og B-aktier, beregnes aktieværdien på grundlag af en gennemsnitskurs på de solgte aktier.

Bonus kan kræves udbetalt senest 45 dage efter at endelig salgsaftale er oprettet og underskrevet.

§ 4. REGULERING

Måtte der i aftalens løbetid indtræde omstændigheder, der i væsentligt omfang forrykker bonusaftalens forudsætninger - eksempelvis ved fusion, spaltning, salg af selskabets hovedaktiviteter og lignende - vil bestyrelsens Compensation Committee med bistand fra selskabets revisor foretage korrektioner af aftalen, således at dennes intentioner bevares.

Compensation Committees afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for nogen domstol eller den i § 7 nævnte voldgiftsret.

§ 5. OPHØR AF ANSÆTTELSESFORHOLDET

Hvis ansættelsesforholdet ophører inden indtræden af én at de i §§ 1-3 nævnte begivenheder:

  1. som følge af Medarbejderens opsigelse af ansættelsesforholdet,
  2. som følge af H4 A/S' opsigelse eller ophævelse af ansættelsesforholdet i tilfælde af Medarbejderens misligholdelse af dette,

har Medarbejderen intet krav på bonus i tilfælde af begivenhedens eventuelle senere indtræden.

Hvis ansættelsesforholdet ophører inden indtræden af én af de i §§ 1-3 nævnte begivenheder som følge af H4 A/S' opsigelse af Medarbejderen - udenfor misligholdelsestilfælde - har Medarbejderen krav på bonus, såfremt begivenheden indtræder i aftalens løbetid og inden 12 måneder efter ansættelsesforholdets ophør, men kun efter følgende regler:

  1. ved begivenhedens indtræden inden 6 måneder efter ansættelsesforholdets ophør: fuld bonus
  2. ved begivenhedens indtræden efter 6 måneder men inden 12 måneder efter ansættelsesforholdets ophør: halv (½) bonus.

Ved ansættelsesforholdets ophør forstås i alle tilfælde det tidspunkt, til hvilket H4 A/S er forpligtet til at betale gage til vedkommende Medarbejder.

(...)

§ 7. AFTALENS OPHØR

Nærværende aftale bortfalder i sin helhed

  • ved udgangen af 2008 eller
  • ved ansættelsesforløbets ophør forinden, jfr. dog § 5 om H4 A/S' opsigelse af Medarbejderen udenfor misligholdelsestilfælde, eller
  • ved erhvervelse af bonus i henhold til §§ 1-3 forinden.

(...)"

Bonusaftalen med C er indgået den 23. december 2003 med H4 A/S, og lyder ligesom ovenstående aftale, dog således, at procenttallet i § 1 er 0,75 %, og ikke 0,3 %.

Bonusaftalen med D er indgået den 21. december 2003 med H4 A/S, og lyder ligesom ovenstående aftale, dog således, at procenttallet i § 1 er 0,2 %, og ikke 0,3 %.

Bonusaftalen med F er indgået den 29. december 2003 med H4 A/S, og lyder ligesom ovenstående aftale, dog således, at procenttallet i § 1 er 0,5 %, og ikke 0,3 %.

Bonusaftalen med G, J, K og I (Medarbejderen) er indgået henholdsvis den 22. juni 2004, den 30. maj 2004, den 26. maj 2004 og den 23. maj 2004 med H4 A/S, og lyder således:

"§ 1.

Indtræder en af følgende begivenheder inden udgangen af året 2008 tilkommer der Medarbejderen en bonus ved først indtrædende begivenhed af:

  1. Børsnotering af aktier i H4 A/S.
  2. G2 A/S' salg af selskabets aktier i H4 A/S - hvorved G2 A/S mister stemmemajoriteten - til andre end M, dennes familie eller selskaber kontrolleret af samme.

idet bonuserhvervelsen yderligere er betinget af, at ansættelsesforholdet ikke er ophørt på tidspunktet for begivenhedens indtræden, jfr. dog nedenfor § 5 om H4 A/S' opsigelse af Medarbejderen udenfor misligholdelses tilfælde.

Bonus beregnes som et fast bruttobeløb stort kr.(...), der udbetales efter fradrag af sædvanlig skat, arbejdsmarkedsbidrag m.v.

Et eventuelt efter ovenstående regler udbetalt bonusbeløb er ikke pensions, eller feriepengeberettiget, og inkluderer ethvert muligt krav på supplerende ydelser eller godtgørelse som betragtes indeholdt i bonusbeløbet.

§ 2. UDBETALING AF BONUS

Bonus kan kræves udbetalt senest 45 dage efter børsnoteringen.

Bonus kan kræves udbetalt senest 45 dage efter at endelig salgsaftale er oprettet og underskrevet.

§ 3. REGULERING

Måtte der i aftalens løbetid indtræde omstændigheder, der i væsentligt omfang forrykker bonusaftalens forudsætninger - eksempelvis ved fusion, spaltning, salg af selskabets hovedaktiviteter og lignende - vil bestyrelsens Compensation Committee med bistand fra selskabets revisor foretage korrektioner af aftalen, således at dennes intentioner bevares.

Compensation Committees afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for nogen domstol eller den i § 7 nævnte voldgiftsret.

§ 4. OPHØR AF ANSÆTTELSESFORHOLDET

Hvis ansættelsesforholdet ophører inden indtræden af én af de i §§ 1-2 nævnte begivenheder:

  1. som følge af Medarbejderens opsigelse af ansættelsesforholdet,
  2. som følge af H4 A/S' opsigelse eller ophævelse af ansættelsesforholdet i tilfælde af Medarbejderens misligholdelse af dette,

har Medarbejderen intet krav på bonus i tilfælde af begivenhedens eventuelle senere indtræden.

Hvis ansættelsesforholdet ophører inden indtræden af én af de i §§ 1-2 nævnte begivenheder som følge af H4 A/S' opsigelse af Medarbejderen - uden for misligholdelsestilfælde - har Medarbejderen krav på bonus, såfremt begivenheden indtræder i aftalens løbetid og inden 12 måneder efter ansættelsesforholdets ophør, men kun efter følgende regler:

  1. a) ved begivenhedens indtræden inden 6 måneder efter ansættelsesforholdets ophør: fuld bonus
  2. b) ved begivenhedens indtræden efter 6 måneder men inden 12 måneder efter ansættelsesforholdets ophør: halv (½) bonus.

Ved ansættelsesforholdets ophør forstås i alle tilfælde det tidspunkt, til hvilket H4 A/S er forpligtet til at betale gage til vedkommende Medarbejder.

(...)

§ 6. AFTALENS OPHØR

Nærværende aftale bortfalder i sin helhed

  • ved udgangen af 2008 eller
  • ved ansættelsesforløbets ophør forinden, jfr. dog § 5 om H4 A/S' opsigelse af Medarbejderen udenfor misligholdelsestilfælde, eller
  • ved erhvervelse af bonus i henhold til §§ 1-3 forinden.

(...)"

Bonusaftalen med H og L er indgået henholdsvis den 23. maj 2004 og den 1. juni 2004 med H4 A/S, og lyder ligesom ovenstående aftale, dog således, at beløbet i § 1 er (...) kr. og ikke (...) kr.

Ved aftale af 10. februar 2005 mellem de hidtidige ejere: G2 A/S og G1 A/S og den fremtidige ejer (selskabet), blev H4 A/S solgt, hvorved betingelsen for udbetalingen af de særlige bonusbeløb indtrådte.

Bonusbeløbene blev udbetalt til A, B, C, D, E, F, G, H, I, J, K, L og N.

Der er ikke fremlagt kopi af aftale indgået mellem H4 A/S og N.

Selskabets repræsentant har til brug for klagesagen indsendt følgende liste over medarbejdere, der var berettiget til bonus:

1) Selskabet administrerende direktør A

Navn A
Titel

Adm. direktør (CEO)

Arbejdsopgaver/-områder

Generel ledelse af H4 A/S

Deltagelse af salgsarbejde

Nøgleperson i aktionærernes bestræbelser på salg af H4 A/S til H5

Salg af aktier Nej
Erhvervede aktier/warranter

Ja, for i alt kr. (...)

Øvrige forhold

H4 A/S' adm direktør siden 2001, fortsatte i virksomheden efter transaktion med H5. Havde væsentlig betydning for virksomheden og sikrede den fornødne kontinuitet i og efter transaktionen. Qua hans kompetencer og baggrund antages det, at han relativt nemt ville kunne finde anden beskæftigelse. Han ville være svær at erstatte på kort sigt.

 2) Management gruppen (B, C, D, E og F)

Navn B
Titel

Koncernadvokat (Group counsel)

Arbejdsopgaver/-områder

Ansvar for koncernens juridiske forhold og relation til eksterne juridiske samarbejdspartnere

Deltagelse af salgsarbejde

Deltog primært i beskrivelse af faktuelle forhold vedr. koncernen, herunder udarbejdelse af dataroom

Salg af aktier Nej
Erhvervede aktier/warranter

Ja for i alt kr. (...)

Øvrige forhold

Kom til virksomheden i 2002 og fortsatte i virksomheden efter transaktionen med H5. Havde en vis betydning for virksomheden gennem kendskab til faktuelle og juridiske forhold. Må antages relativt nemt at kunne finde anden beskæftigelse, fx i advokathus e.lign. Mulig at erstatte, men tab på kort sigt.

 

Navn C
Titel

Salgsdirektør

Arbejdsopgaver/-områder

Øverste ansvarlige for salg indenfor H4 A/S' største forretningsområde

Deltagelse af salgsarbejde

Deltog primært i beskrivelse af faktuelle forhold vedr. markeder og koncernens brands (varemærker)

Salg af aktier Nej
Erhvervede aktier/warranter

Ja for i alt kr. (...)

Øvrige forhold

Kom til virksomheden i 2001 og forestod sammen med A turn-around af virksomheden. Fortsatte i virksomheden efter transaktionen med H5. Havde stor betydning for virksomheden gennem indgående markeds- og produktkendskab, samt som udvikler af diverse markedsstrategier. Ville være stort aktiv fx for konkurrent til H4 A/S. Må antages relativt nemt at kunne finde anden beskæftigelse, qua baggrund. Skiftede kort tid efter transaktionen til tilsvarende stilling hos G4.

 

Navn D
Titel

Produktionsdirektør

Arbejdsopgaver/-områder

Ansvarlig for virksomhedens produktion, supply chain og logistik

Deltagelse af salgsarbejde

Deltog i begrænset omfang med faktuel viden om virksomhedens produktionsforhold

Salg af aktier Nej
Erhvervede aktier/warranter

Ja for i alt kr. (...)

Øvrige forhold

Havde været i virksomheden i en lang årrække med indgående kendskab til produktion og QA forhold. Ville være svær at erstatte på kort sigt og må antages relativt nemt at kunne finde anden beskæftigelse. Blev i virksomheden efter transaktionen.

 

Navn E
Titel

Finansdirektør

Arbejdsopgaver/-områder

Ansvarlig for økonomi og IT

Deltagelse af salgsarbejde

Deltog i væsentlig grad sammen med A, herunder med udarbejdelse af diverse præsentationer samt økonomiske fremskrivninger

Salg af aktier Nej
Erhvervede aktier/warranter

Ja for i alt kr. (...)

Øvrige forhold

Havde været i virksomheden siden 2003 og kom fra stilling hos G5 i Asien. Kunne nemt finde ansættelse i anden virksomhed, hvilket også skete 2006 da han blev finansdirektør hos G6.

 

Navn F
Titel

HR-direktør

Arbejdsopgaver/-områder

Med reference til adm. direktør overordnet ansvarlig for personaleforhold hos H4 A/S

Deltagelse af salgsarbejde

Deltog kun i begrænset omfang i salgsprocessen

Salg af aktier Nej
Erhvervede aktier/warranter

Ja for i alt kr. (...)

Øvrige forhold

Kom til virksomheden umiddelbart efter A. Var i årene et væsentligt aktiv i turn-around af virksomheden indenfor et område, som i mange år var blevet forsømt. Forlod virksomheden i 2006 for at følge familien til Tyskland.

3) Øvrige nøglemedarbejdere (G, H, I, J, K, L og N) 

Navn G
Titel

Afdelingsleder i produktion

Arbejdsopgaver/-områder

Operativ leder af produktionen

Deltagelse af salgsarbejde

Deltog ikke i salgsarbejde

Salg af aktier Nej
Erhvervede aktier/warranter

Nej

Øvrige forhold

Væsentlig for produktionen. Ikke uerstattelig, men besad indgående kendskab til produkter og produktionsflow.

 

Navn H
Titel

Økonomichef

Arbejdsopgaver/-områder

Operativ ansvarlig for virksomhedens aflæggelse af periode regnskaber og budgettering

Deltagelse af salgsarbejde

Deltog i begrænset omfang i salgsprocessen med faktuel viden for økonomiske forhold, herunder udarbejdelse af dataroom

Salg af aktier Nej
Erhvervede aktier/warranter

Ja for i alt kr. (...)

Øvrige forhold

Har været i virksomheden i en lang årrække og var nok den med bedst kendskab til virksomhedens økonomi og struktur.

 

Navn I
Titel

Afdelingsleder for laboratorium

Arbejdsopgaver/-områder

Foretog analyser af diverse prøver udtaget i produktionen for at verificere kvalitet og indhold af produkterne.

Deltagelse af salgsarbejde Nej
Salg af aktier Nej
Erhvervede aktier/warranter

Nej

Øvrige forhold

Væsentlig for produktionen. Ikke uerstattelig, men besad indgående kendskab til produkter som kunne være værdifuld for konkurrent.

 

Navn J
Titel

Regnskabschef

Arbejdsopgaver/-områder

Daglig leder af regnskabsafdelingen

Deltagelse af salgsarbejde Nej
Salg af aktier Nej
Erhvervede aktier/warranter

Nej

Øvrige forhold

Værdifuld "high-performer"

 

Navn K
Titel

Udviklingschef

Arbejdsopgaver/-områder

Leder af virksomhedens udviklingsafdeling

Deltagelse af salgsarbejde

I begrænset omfang med faktuel viden i due diligence

Salg af aktier Nej
Erhvervede aktier/warranter

Ja for i alt kr. (...)

Øvrige forhold

Nøgleperson i udvikling af nye produkter, som absolut kunne være af interesse for konkurrenter

 

Navn L
Titel

Medical Adviser

Arbejdsopgaver/-områder

Rådgiver indenfor medicinske spørgsmål

Deltagelse af salgsarbejde

I begrænset omfang med faktuel viden

Salg af aktier Nej
Erhvervede aktier/warranter

Nej

Øvrige forhold

Var med sin medicinske baggrund og generelle viden en vigtig aktør i arbejdet med dels dokumentation, dels udvikling af produkter (...).

 

Navn N
Titel

Regionsdirektør

Arbejdsopgaver/-områder

Leder af virksomhedens kontorer i Asien.

Deltagelse af salgsarbejde

I begrænset omfang med faktuel viden i due diligence

Salg af aktier Nej
Erhvervede aktier/warranter

Ja for i alt kr. (...)

Øvrige forhold

Vigtig medarbejder på virksomhedens nøglemarkeder i Asien. Kunne relativt let skifte til en konkurrent.

Skattecentrets afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter på i alt (...) mio. kr. til bonusser, der er afholdt i anledning af, at selskabet skiftede ejerkreds i 2005. SKAT har efter en samlet konkret vurdering ikke fundet, at udgifterne har en fornøden konkret sammenhæng med selskabets indkomstskabende aktiviteter, og udgifterne kan derfor ikke anses for fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller andre bestemmelser, og er derfor tillagt den skattepligtige indkomst.

SKAT er enige i, at udgifter til løn og lignende sædvanligvis er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det er imidlertid SKATs opfattelse, at fradragsretten af en given udgift, uanset type, skal opfylde kriterierne for fradrag efter statsskattelovens 6, stk. 1, litra a, eller andre fradragehjemlende bestemmelser.

Fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er betinget af, at de pågældende udgifter afholdes for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomster, herunder at der er en konkret forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomst.

Selskabets afholdelse af udgifter til de omhandlende bonusser mangler efter SKATs overbevisning en fornøden konkret forbindelse til selskabets indkomsterhvervelse, idet bonusserne ses at være foranlediget af en forestående ændring af selskabets ejerkreds, samt at bonusserne alene kunne udløses hvis en sådan begivenhed indtraf. Udgifterne tager i udpræget grad sigte på at værne om selskabets værdi i modsætning til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst for selskabet.

SKAT er fortsat af den overbevisning, at nærværende problemstilling er sammenlignelig med afgørelsen fra Højesteret af 8. april 2009 (SKM2009.271.HR), hvor formålet med bonusserne var, at fastholde medarbejdere i en salgssituation.

SKAT har henvist til, at det væsentligste må anses at være udgifternes manglende tilknytning til selskabets indkomsterhvervelse.

Til det, at bonusserne i H4 A/S kunne udløses ved såvel salg som ved børsnotering, har SKAT bemærket, at begge situationer vil resultere i en ændring af ejerkredsen, og det må i relation til nærværende problemstilling være irrelevant, om ændringen sker ved salg eller børsnotering, idet begge begivenheder omhandler ejernes forhold og ikke selskabets driftsaktiviteter.

Til det, at bonusaftalerne i H4 A/S var betinget af, at en ændring af ejerkredsen fandt sted inden udgangen af 2008, og af at et salg eller en børsnotering blevet gennemført inden 2008, har SKAT bemærket, at aftalerne derfor ikke kan anses for at være generelle fastholdelsesbonusser for at fastholde medarbejderne indtil udgangen af 2008, men derimod aftaler om særlige bonusser, der var direkte foranlediget af planerne om en forestående ændring af selskabets ejerkreds. SKATs manglende anerkendelse af fradragsretten i nærværende sag er således ikke begrundet i, at det er fastholdelsesbonusser som sådan, men er begrundet i, at det er fastholdelsesbonusser, der direkte er betinget af et ejerskifte.

Til det, at anvendelse af bonusbeløbet til aktier i selskabet er et vilkår i SKM2009.271.HR, har SKAT bemærket, at medarbejderens anvendelse af bonusbeløbet ikke har nogen betydning for selskabets fradragsret, hvorfor SKAT ikke mener, at dette udgør en afgørende forskel mellem nærværende problemstilling og SKM2009.271.HR.

Med henvisning til bindende svar fra Skatterådet af 18. november 2008 (SKM2008.957.SR) har SKAT i relation til selskabets fradragsret anset, at det ikke har nogen betydning, om bonusbeløbet opgøres som et fast beløb eller som et beløb, der er afhængigt af salgssummens størrelse.

SKAT har henvist til, at resultatet i Østre Landsrets afgørelse af 21. august 2008 (SKM2008.719.ØLR), hvor det pågældende selskabs fradragsret for lønomkostninger til medarbejdere ikke var anfægtet af SKAT, og som følge heraf heller ikke blev vurderet af Østre Landsret, ikke kan tages til indtægt for, at fradraget for lønudgiften dermed ville have været anerkendt af Østre Landsret, hvis problemstillingen havde været rejst i den pågældende sag.

SKAT har som følge af ovenstående tillige foretaget nogle afledte ændringer. SKAT har for indkomståret 2005 henvist til, at da ovenstående regulering vil bevirke, at sambeskatningsindkomsten ikke længere er negativ for indkomståret 2005, vil der ikke være grundlag for at anvende reglerne i ligningslovens § 33 H (om bortseelse). Det selvangivne bortseelsesbeløb på (...) mio. kr. er derfor tilbageført. For indkomståret 2006 har SKAT henvist til, at ved opgørelsen af den skattepligtige sambeskatningsindkomst for 2006 er der fratrukket underskud for indkomståret 2005 i overensstemmelse med reglerne i ligningslovens § 15. Da den skattepligtige indkomst for 2005 som følge af ovenstående ikke længere er negativ, er der ikke grundlag for at fremføre underskud til indkomståret 2006. Det selvangivne fremførte underskud fra 2005 til 2006 er derfor tilbageført.

Klagerens påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har i klagen af 29. oktober 2009 henvist til, at der ikke er hjemmel til at nægte H4 A/S fradragsret for disse lønudgifter. Der er ifølge ligningsvejledningen fradragsret for alle erhvervsmæssigt betingede lønudgifter. SKAT er som udgangspunkt enig heri, men har alligevel nægtet H4 A/S fradrag for en del af selskabets lønudgifter for indkomståret 2005.

Repræsentanten har videre henvist til, at det bærende argument i SKATs begrundelse for at nægte H4 A/S fradrag for den omhandlede lønudgift er, at der efter SKATs opfattelse ikke er en konkret forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. SKAT ser i forbindelse hermed tilsyneladende helt bort fra, hvor vigtigt det er for en virksomhed, at der i forbindelse med et ejerskifte sikres kontinuitet på medarbejdersiden, således at virksomheden ikke taber indkomst, fordi centrale medarbejdere måtte vælge at forlade virksomheden.

Formålet med at indgå de i denne sag omhandlede bonusaftaler var således også for H4 A/S at motivere de pågældende medarbejdere til i denne situation, der for virksomhedens medarbejdere ofte kan være forbundet med uro og usikkerhed, at medvirke til at sikre både optimal drift og indtjening.

For så vidt angår den til direktør A betalte bonus, forholder det sig endvidere således, at denne bonus blev betalt som led i en aftale, hvorved H4 A/S sikrede sig A's fortsatte ansættelse, hvilket var af afgørende betydning for H4 A/S.

Det er således ifølge repræsentanten ikke korrekt, når SKAT helt udokumenteret antager, at der ikke er nogen forbindelse mellem udgiftens afholdelse og H4 A/S' erhvervelse af indkomst.

Hertil kommer, at der ikke kan stilles det af SKAT anførte krav om konkret forbindelse mellem udgift og indtægt for at opnå fradrag for udgiften. Dette kan illustreres med udgangspunkt i eksempelvis dommen SKM2008.641.BR (TfS 2008, 1073), som er afsagt af byretten i Aalborg. Ved denne dom opnåede skatteyderen fradrag for en række udgifter, som han i indkomståret 2001 havde afholdt som led i en opfindervirksomhed, selvom han det pågældende år alene havde haft en omsætning på 80 kr. Når skatteyderen havde en interesse i at få fastslået, at der forelå en erhvervsmæssig virksomhed, som gav ret til fradrag for underskud, skal det ses i sammenhæng med, at skatteyderen via hans ansættelse hos havde lønindkomst, som dette underskud kunne modregnes i.

Det er i en sag som eksempelvis den nævnte dom SKM2008.641.BR (TfS 2008, 1073) næppe muligt at påvise nogen forbindelse overhovedet mellem de afholdte udgifter og indkomsten som lønmodtager, men dette ændrer ikke ved, at udgifter, der er afholdt som led i en sådan erhvervsmæssig virksomhed, kan fratrækkes i eksempelvis lønindkomst uden hensyntagen til, at der ikke er nogen konkret forbindelse overhovedet mellem udgifter og indtægter.

Dommen UfR 1963.954 H viser også, at der ikke kan stilles et krav om en sådan sammenhæng mellem udgift og indtægt. Ved den dom fik en kammerherre og greve, anerkendt fradrag for et beløb på 125.000 kr., som han efter et salg af den til godset hørende avlsgård havde udbetalt til 4 funktionærer, fordi han syntes, at han igennem en årrække havde betalt de 4 funktionærer for lidt i løn.

Selv i den situation, hvor der var tale om en efter et salg af en del af godset foretaget betaling, som arbejdsgiveren ikke var retlig forpligtet til at foretage, og som alene var begrundet i arbejdsgiverens ønske om at give de pågældende denne kontante påskønnelse, var der fradrag for udgiften.

Der er således ikke hjemmel til at nægte H4 A/S fradrag for udgiften med den af SKAT anførte begrundelse om manglende konkret forbindelse mellem udgiftens afholdelse og indkomstens erhvervelse.

Det er SKATs opfattelse, at problemstillingen i nærværende sag er sammenlignelig med Højesterets dom i SKM2009.271.HR. Repræsentanten er ikke enig med SKAT heri. SKAT har i sin begrundelse citeret en mindre del af præmisserne i højesteretsdommen. SKAT har imidlertid ikke citeret den del af præmisserne, hvor det begrundes, hvorfor Højesteret når frem til den af SKAT citerede konklusion. Det hedder i Højesterets-præmisser:

"Som anført af landsretten fremgår det af aftalen om direktørbonus, at direktørernes krav på den aftalte bonus var betinget af, at der skete et endeligt salg af selskaberne, og at direktørerne hver især fortsat var ansat på salgstidspunktet, ligesom det fremgår, at størrelsen af bonussen alene afhang af salgsprisen for selskaberne.

Efter indholdet af aftalen om direktørbonus og efter de afgivne forklaringer lægger Højesteret til grund, at aftalen havde til formål at vederlægge de 2 direktører for at udføre arbejde i forbindelse med salgsbestræbelserne og at sikre, at de forblev ansat indtil endeligt salg var aftalt, begge dele med henblik på at opnå den højst mulige salgspris for selskaberne. Som anført af landsretten havde den udbetalte bonus således ikke den tilknytning til selskabernes drift - dvs. til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten - der må kræves for, at udgiften kan anses som en driftsomkostning omfattet af Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Højesteret stadfæster derfor dommen."

Det helt afgørende for Højesterets resultat er således, at Højesteret måtte lægge til grund, at aftalen havde et toleddet formål, nemlig (i) at betale direktørerne for at udføre arbejdet, der var knyttet til salget, og (ii) at sikre, at de to direktører gjorde arbejdet færdigt og dermed forblev i virksomheden, indtil salgsaftalen var på plads. Begge dele udelukkende med henblik på at opnå den højst mulige salgspris for selskaberne.

Det arbejde, de to direktører skulle udføre for at opnå den omhandlede bonus, havde således intet med selskabets drift at gøre, men blev alene udført i aktionærernes interesse, og i denne særlige situation kan udgiften - naturligvis - ikke afholdes med fradragsret for selskabet.

De særlige omstændigheder, der forelå i sagen SKM2009.271.HR, er imidlertid på ingen måde til stede i denne sag, hvor medarbejderne ikke ved de omhandlede bonusaftaler blev pålagt forpligtelser til at udføre arbejde i forbindelse med salgsbestræbelser, men hvor H4 A/S netop ønskede at sikre stabilitet og kontinuitet på medarbejdersiden - og en helhjertet arbejdsindsats - i en periode, hvor usikkerhed om den fremtidige ejerstruktur kunne risikere at medføre uro og ineffektivitet til skade for virksomhedens løbende indtjening.

Det kan således konstateres, at der i nærværende sag ej heller er noget grundlag for at nægte fradrag for de omhandlede lønudgifter under henvisning til Højesterets dom SKM2009.271.HR.

I et supplerende indlæg af 13. januar 2011 har repræsentanten henvist til, at det må anses for uomtvisteligt, at bonusbeløb som de i denne sag omhandlede, på ganske samme måde som eksempelvis de i SKM2002.571.HR (TfS 2002, 1036 H) omhandlede gratis-aktier, er omfattet af begrebet lønudgifter. Repræsentanten har i denne forbindelse bemærket, at det i mange virksomheder er helt almindeligt med forskellige former for incentive programmer, som har til formål at motivere og fastholde centrale medarbejdere, og som udløser en bonus ved opnåelse af forud fastsatte "milestones". Det må endvidere anses for uomtvisteligt, at de i denne sag omhandlede udgifter i form af bonusbetalingerne må anses for erhvervsmæssigt betingede. Der er således intet grundlag for at antage, at aftalerne om betaling af bonus ikke skulle være begrundet i rent erhvervsmæssige forhold. Det klare udgangspunkt er derfor, at der - i overensstemmelse med det i Ligningsvejledningen anførte - er fradragsret for de i denne sag omhandlede bonusbeløb.

Videre har repræsentanten henvist til, at det naturligvis er en forudsætning for fradragsretten, at H4 A/S er rette bærer af udgiften. Hvis udgiften som eksempelvis i den i SKM2009.271.HR omhandlede situation udelukkende må anses for at dække arbejde udført for aktionærerne, kan der være grundlag for at omkvalificere udgiften, for så vidt angår det betalende selskab, således at udgiften i relation til dette selskab anses for en ikke-fradragsberettiget udbytteudlodning. Der er imidlertid efter repræsentantens vurdering ikke grundlag for en sådan omkvalifikation af udgiften i nærværende sag. De i denne sag omhandlede bonusbeløb skal således anses for H4 A/S påhvilende lønudgifter, der som udgangspunkt er fradragsberettigede driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

I denne forbindelse har repræsentanten bemærket, at det i praksis må anses for udelukket at børsnotere eller at sælge en virksomhed, uden at virksomhedens ledende medarbejdere bidrager til processen med blandt andet oplysninger om virksomheden og dokumentation heraf. Dette må anses for en sædvanlig del af de pågældende medarbejderes almindelige arbejde. Det er i denne sammenhæng endvidere væsentligt at være opmærksom på, at den gennemgang af virksomheden, som foretages i en sådan situation, også har stor værdi for virksomheden selv, da den giver virksomheden en øget indsigt i dens stærke og svage sider og dermed større viden om, hvor det kan være nødvendigt at foretage ændringer - eksempelvis af kontrakter - for at undgå fremtidige problemer på et givet område. Det er derfor sagligt velbegrundet, at virksomheden med fuld fradragsret kan afholde lønudgifter til de medarbejdere, som på denne måde bistår med oplysninger m.v. i forbindelse med en mulig ændring af ejerstrukturen.

Der kan ikke i den almindelige teori og praksis om driftsomkostningsbegrebet i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, findes støtte for at nægte H4 A/S fradrag for de af selskabet udbetalte bonusbeløb. Statsskattelovens driftsomkostningsbegreb omfatter ikke blot udgifter til at erhverve indkomsten, men tillige udgifter til at sikre og vedligeholde indkomsten. Sikring og vedligeholdelse af indkomsten vil typisk ske gennem sikring og vedligeholdelse af indkomstgrundlaget, og en sådan sikring og vedligeholdelse af det eksisterende indkomstgrundlag kan også ske med fradragsvirkning. Som anført af Thøger Nielsen i Revision & Regnskabsvæsen 1957, side 344, blev det da også allerede med Højesterets dom af 10. februar 1942 (UfR 1942.335 H) fastslået, at der ikke kan nægtes fradrag, fordi en udgift ikke knytter sig til indkomsterhvervelsen, men derimod indkomstgrundlaget. Dommen er ikke en "enlig svale". Højesteret har i senere domme bekræftet, at en virksomhed ikke kan nægtes fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fordi udgiften vedrører indkomstgrundlaget. De ledende domme er Højesterets dom af 11. juni 1980 (UfR 1980.712 H) samt Højesterets dom af 20. maj 1987 (TfS 1987, 315 H). På grundlag af blandt andet disse domme har Ole Bjørn i Lærebog om Indkomstskat, 6. udgave, 1989, side 320, sammenfattet retstilstanden således:

"Sammenfattende kan retsstillingen herefter antagelig formuleres derhen, at såfremt en udgift ikke tjener til at etablere, ændre, eller udvide indkomstgrundlaget, er der mulighed for at afholde denne udgift med virkning for den skattepligtige indkomst. Udtømmer udgiften sin virkning for indkomsterhvervelsen i de enkelte år, hvor den er afholdt, eller dog i en kort årrække, er den fradragsberettiget som driftsomkostning. Er dens indflydelse i tidsmæssig henseende længererækkende, kan den afskrives."

Det ligger således efter praksis fast, at driftsomkostningsfradraget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, også omfatter udgifter, der er afholdt for at bevare indkomstgrundlaget. Der kan med andre ord ikke som betingelse for fradragsret stilles krav om, at udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten.

Jane Ferniss har i Det skatteretlige driftsomkostningsbegreb fra 2006, side 97 nederst og side 98 øverst, beskrevet gældende ret således:

"Grænsedragningen er derfor nu mellem på den ene side, de udgifter der vedrører den løbende drift, og de udgifter der er afholdt for at bevare det hidtidige indkomstgrundlag, og på den anden side de udgifter der udelukkende eller hovedsagligt vedrører etableringen eller udvidelse af indkomstgrundlaget."

Retten til fradrag for driftsomkostninger er af Kjeld Hemmingsen i Driftsomkostninger i teori og praksis fra 2003, side 28, beskrevet således:

"Kan en udgift rummes inden for den aktuelle virksomhedsstruktur, gives i vidt omfang fradragsret, selvom udgiften også har virkninger mange år ud i fremtiden og dermed kan siges at stå i både direkte og indirekte forbindelse med den løbende indkomsterhvervelse. Falder udgiften uden for virksomhedsmønsteret, således at virksomhedens aktuelle rammer sprænges, er udgiften derimod ikke fradragsberettiget."

Uanset forskelle mellem de enkelte forfatteres beskrivelse af retstilstanden er der enighed om, at der ifølge den i retspraksis fastlagte fortolkning af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, ikke er hjemmel til at nægte fradragsret for en udgift, fordi udgiften ikke knytter sig direkte og umiddelbart til indkomsterhvervelsen. Der er også ret til fradrag for udgifter, der medgår til opretholdelse af indkomstgrundlaget. Det hedder således også i Ligningsvejledningen for 2005-1, afsnit E.A.2.1.2, blandt andet:

"Domstolspraksis synes at have vist en tendens til en udvikling af driftsomkostningsbegrebet i retning af en udvidelse af fradragsmulighederne for erhvervsmæssige udgifter, der afholdes inden for de hidtidige naturlige rammer af en igangværende virksomhed."

For så vidt angår lønudgifter anerkendes der i praksis en fradragsret, der går videre end den almindelige fradragsret for driftsomkostninger.

I SKM2008.719.ØLR (TfS 2008, 1130 ØL) blev der således anerkendt fradrag for lønninger til selskabets medarbejdere i forbindelse med arbejde, der blev anset for at vedrøre formuedispositioner, således at selskabet ikke havde fradrag for eksempelvis rejse- og opholdsudgifter til medarbejderne i forbindelse med dette arbejde. Som det blandt andet fremgår af dommen (TfS 2008, side 5012, venstre spalte, 2. nye afsnit) havde spørgsmålet om fradragsret for lønudgifterne også været genstand for drøftelse med skattemyndighederne. For så vidt angår den i det nævnte afsnit i dommen omtalte artikel af Ole Bjørn i SO 2001, skal det bemærkes, at det i denne artikel, side 215, blandt andet hedder:

"I praksis synes det således antaget, at det almindelige driftsomkostningsfradrag for f.eks. lønudgifter slår igennem, således at der ikke kan kræves aktivering af de lønomkostninger, der er anvendt i forbindelse med formuedispositioner eller andre dispositioner, der alene eller i overvejende grad vedrører indkomstkilden."

Det er således klart, at der skal foreligge helt ekstraordinære og særlige grunde, for at der kan nægtes en virksomhed fradragsret for lønudgifter.

Der foreligger ikke i denne sag sådanne særlige omstændigheder, der kan føre til, at H4 A/S nægtes fradrag for de i sagen omhandlede lønudgifter i form af bonusbetalinger.

Der er således ikke som i SKM2009.555.ØLR (TfS 2009, 904 ØL) tale om en situation, hvor selskabets indtægter - for hvis tilvejebringelse medarbejderne vederlægges - er skattefri for selskabet. H4 A/S' medarbejdere vederlægges med henblik på blandt andet at sikre selskabets drift og dermed også selskabets skattepligtige indkomst og ikke med det formål at opnå skattefri indtægter. Dommen er i øvrigt anket til Højesteret, og det er således i dag uafklaret, om der selv i den omhandlede situation, kan nægtes fradrag for lønudgifter.

Det er endvidere åbenbart, at der ikke kan nægtes fradrag, fordi udgiftens afholdelse tillige resulterer i en forøgelse af værdien af aktierne i H4 A/S. I så fald ville der kunne nægtes fradrag for enhver "succesfuld" driftsomkostning, da øget indtjening alt andet lige altid kan siges i sidste ende at komme aktionærerne til gode i form af en værdistigning på aktierne.

Udgangspunktet er imidlertid helt klart, som fastslået i SKM2002.571.HR (TfS 2002, 1036 H), at det er selskabet, der har fradragsretten, når det er selskabet, som er forpligtet over for medarbejderne, og som dermed har udgiften.

Det er i denne sag ifølge repræsentanten uomtvisteligt, at H4 A/S er det retssubjekt, der er forpligtet over for de omhandlede medarbejdere, og at udgiften dermed påhviler selskabet. Som det fremgår af den ovenfor beskrevne retspraksis og juridiske teori, kan der ikke i den i dag gældende forståelse af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, findes nogen støtte for at nægte H4 A/S fradrag for de i denne sag omhandlede bonusbetalinger. H4 A/S kan derfor alene nægtes fradrag for den til medarbejderne udbetalte bonus, hvis der kan findes grundlag for i relation til H4 A/S at omkvalificere bonusbetalingerne, således at disse i relation til selskabet anses for en maskeret udlodning til aktionærerne.

Salget af aktiemajoriteten i H4 A/S i 2005 var resultatet af flere års overvejelser omkring den fremtidige ejerstruktur. Det er klart, at også aktionærerne i den situation, hvor der overvejes ændringer i ejerstrukturen, ved eksempelvis en børsnotering eller et salg, har en interesse i at motivere medarbejderne til at yde den bedst mulige indsats til gavn for virksomhedens indtjening, da en øget indtjening alt andet lige til glæde for også aktionærerne vil øge virksomhedens værdi. I en sådan situation gør der sig imidlertid det særlige gældende, at den uro og usikkerhed omkring virksomhedens fremtid, som overvejelser om et skifte i ejerkredsen typisk medfører, kan resultere i tab af nøglemedarbejdere til stor skade for virksomheden, uanset om der faktisk finder et ejerskifte sted, eller om virksomheden fortsætter med den samme ejerkreds. Repræsentanten bemærker i denne forbindelse, at det ikke blot er medarbejderne selv, der i en sådan situation kan tænkes at tage initiativ til at søge væk fra virksomheden. Konkurrenter vil også være klar til at "stjæle" centrale og videntunge medarbejdere. Overvejelser om fremtidig ejerstruktur kan imidlertid meget vanskeligt holdes skjult for nøglemedarbejdere. Det var derfor af stor vigtighed for H4 A/S ikke blot at sikre sig nøglemedarbejdernes fortsatte motivation men også deres fulde loyalitet over for virksomheden, og som led heri blev de i denne sag omhandlede bonusaftaler indgået.

De medarbejdere, der fik mulighed for at opnå bonus, kan inddeles i følgende 3 grupper: 

  • Selskabets administrerende direktør A.
  • Management gruppen bestående af B, C, D, E og F.
  • Gruppen af øvrige nøglemedarbejdere bestående af G, H, I, J, K, L og N.

De pågældende medarbejderes funktion m.v. er beskrevet af H4 A/S på listen over medarbejderne, der var berettiget til bonus.

Ad 1 - selskabets administrerende direktør A

Det ville ikke være muligt at gennemføre en børsnotering eller et salg af H4 A/S uden en betydelig indsats fra den administrerende direktørs side. A var blevet hentet til H4 A/S som administrerende direktør i 2001 for at stå i spidsen for en "turn-around" af virksomheden, som blev gennemført med stor succes. Med hans betydning for virksomheden på daværende tidspunkt var det åbenbart, at det ikke blot var nødvendigt med en betydelig indsats fra hans side i selve processen omkring etablering af en ændret ejerstruktur, men også at hans forbliven i virksomheden herefter var nødvendig.

Den til A udbetalte bonus på (...) mio. kr., som blev endeligt aftalt i starten af februar 2005, blev således ydet som vederlag dels for den ekstraordinære indsats, som han i selskabets interesse havde ydet med henblik på at sikre selskabet en stabil og fremadrettet ejerkreds, og dels for at sikre hans forbliven i virksomheden.

Den i denne sag omhandlede bonus til A er ikke sammenlignelig med den i SKM2009.271.HR (TfS 2009, 483 H) omhandlede bonus, hvor formålet alene var at sikre de to direktørers indsats under salgsprocessen. I sagen lagde Højesteret således i præmisserne til grund, at bonusaftalen havde til formål dels at vederlægge de to direktører for at udføre arbejde i forbindelse med salgsbestræbelserne og dels at sikre, at de forblev ansat, indtil endeligt salg var aftalt, begge dele med henblik på at opnå den højst mulige salgspris for selskaberne. Bonusaftalen havde således efter Højesterets opfattelse ikke til formål at sikre direktørernes forbliven i virksomheden efter et salg. Hertil kommer, at bonusaftalen målrettet gik på at optimere prisen og dermed alene varetagelse af aktionærernes interesse, da størrelsen af den bonus, som direktørerne fik udbetalt, afhang af salgsprisen. Den omhandlede bonus blev ikke blot beregnet som en procentsats af salgssummen, men også med en stigende procentsats i takt med, at salgssummen steg. Der forelå således i sagen helt særlige omstædigheder, som gav grundlag for, at bonusudbetalingerne reelt kunne anses for en maskeret udlodning til aktionærerne, på hvis vegne selskabet havde afholdt denne udgift.

Der foreligger ikke sådanne særlige omstædigheder i denne sag, hvor det var helt afgørende at sikre A's forbliven i virksomheden, hvilket også understreges af, at A blev givet mulighed for at investere i selskabet med henblik at sikre hans fortsatte tilknytning til virksomheden bedst muligt. A fortsatte således med stor succes som administrerende direktør frem til foråret 2008, hvor han valgte at fratræde som administrerende direktør, men fortsatte i virksomhedens ledelse som medlem af bestyrelsen. A er fortsat med i ledelsen af virksomheden som medlem af bestyrelsen i både H1 Holding A/S og H6 A/S.

For det tilfælde at Landskatteretten måtte være af den opfattelse, at den til A udbetalte bonus helt eller delvist udgør vederlag for arbejde i en ubestemt fremtidig årrække, og at udgiften derfor ikke fuldt ud kan fratrækkes skattemæssigt i indkomståret 2005, nedlægges der subsidiært påstand om, at H4 A/S er berettiget til at aktivere og afskrive udgiften over årene 2005 - 2008.

Ad 2 - management gruppen

For så vidt angår management gruppen er det karakteristisk, at denne gruppe af medarbejdere i overensstemmelse med det, der må anses for sædvanligt ved en virksomhedsoverdragelse, har bidraget med fremskaffelse af en række faktuelle oplysninger om virksomhedens produkter og markeder samt økonomiske og juridiske forhold, og at disse medarbejdere har medvirket i forbindelse med præsentation af sådanne oplysninger m.v. for potentielle investorer.

Som indledningsvis nævnt, vil det i praksis ikke være muligt at børsnotere eller at sælge en virksomhed uden medvirken fra ledergruppen. Det skal i denne forbindelse erindres, at bonusaftalerne med disse medarbejdere blev indgået i 2003, hvor H4 A/S stilede mod at blive børsnoteret. En børsnotering vil naturligvis alt andet lige øge de oprindelige aktionærers mulighed for på sigt at sælge deres aktier, men en børsnotering indebærer langt fra altid et salg af de oprindelige aktionærers aktier, da en børsnotering kan gennemføres ved udstedelse af nye aktier. Det er tværtimod typisk et krav, at de oprindelige aktionærer forpligter sig til i en årrække at bevare en betydelig aktiepost i selskabet.

Som det fremgår af sagen UfR 1980.712 H, har selskabet under alle omstændigheder en selvstændig erhvervsmæssig interesse i at være børsnoteret, og det synes således også i den nævnte sag at have været helt uomtvistet, at der var fradragsret for løn til medarbejdere for udførelse af arbejde vedrørende børsnoteringen. Dette er i fuld overensstemmelse med den ovenfor omtalte dom i SKM2008.719.ØLR (TfS 2008, 1130 ØL) og det ovenfor citerede fra Ole Bjørns artikel i SO 2001.

De af managementgruppen omfattede medarbejdere har opnået ret til et vederlag for at yde en ekstraordinær arbejdsindsats i selskabets interesse og for at stå de gener m.v., som er forbundet med en sådan proces, igennem for at mindske risikoen for, at selskabet i en i øvrigt belastende situation mister medarbejdere, der ikke umiddelbart kan erstattes, med indtægtstab m.v. for selskabet til følge.

H4 A/S kan således heller ikke nægtes fradrag for lønudgifter i form af de i denne sag omhandlede bonusbetalinger til management gruppen.

Ad 3 - gruppen af øvrige nøglemedarbejdere

Som det fremgår af de i denne oversigt indeholdte oplysninger, har gruppen af øvrige nøglemedarbejdere stort set ikke været involveret i arbejdet omkring salget af virksomheden, og det er efter repræsentantens opfattelse helt udelukket at bestride fradragsretten for den del af de samlede lønudgifter, der udgør bonus til disse medarbejdere.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Som oplyst af repræsentanten, var salget af H4 A/S resultatet af længere tids overvejelser omkring den fremtidige ejerstruktur. I den forbindelse blev bonusaftalerne udarbejdet, således at H4 A/S ikke mistede væsentlige og centrale medarbejdere. Det var en forudsætning for udbetaling af en eventuel bonus, at medarbejderen fortsat var ansat på salgstidspunktet.

Det bemærkes, at der i sagen ikke er fremlagt skriftlige bonusaftaler indgået mellem H4 A/S og A samt N, idet brevet til A dateret 4. februar 2005 alene ses at være en bekræftelse af tidligere indgået aftale. Det lægges dog til grund, at bonusaftalerne med disse to medarbejdere også blev indgået i forbindelse med overvejelser omkring den fremtidige ejerstruktur, og at de også indeholder den forudsætning, at medarbejderen fortsat var ansat på salgstidspunktet.

Uanset om bonussen blev beregnet ud fra stigningen i værdien af H4 A/S' aktiekapital eller om bonussen var et fast bruttobeløb, er det Landsskatterettens opfattelse, at bonustallene har haft til formål at fastholde væsentlige og centrale medarbejdere i processen omkring den fremtidige ejerstruktur.

Med baggrund i den fremlagte liste over medarbejdere, der var berettiget til bonus, og repræsentantens gennemgang af medarbejderens indsats i forbindelse med salget, kan det konstateres, at mindst 10 ud af de 13 omtalte medarbejdere efter det oplyste har deltaget i salgsarbejdet.

Landsskatteretten er herefter af den opfattelse, at bonusaftalerne - udover at fastholde væsentlige og centrale medarbejdere i processen omkring den fremtidige ejerstruktur - tillige belønner mindst 10 medarbejdere for deltagelse i salgsarbejdet.

Henset til ovenstående, og idet bonusaftalerne berettiger de omtalte medarbejdere til bonusser udover deres normale gager, finder Landsskatteretten ikke, at selskabet på det foreliggende har godtgjort, at udgifterne til bonusserne har haft en sådan tilknytning til selskabets drift, at udgifterne til bonusbeløbene er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgifterne må således på samme måde som i Højesterets dom offentliggjort i SKM2009.271.HR anses for afholdt i aktionærernes interesse med det formål at sikre den højest mulige salgspris for selskabet.

At bonusaftalerne var udformet således, at bonussen også kunne komme til udbetaling ved børsnotering, ses ikke at ændre på ovenstående.

Landsskatteretten er endvidere af den opfattelse, at bonussen til A ikke udgør helt eller delvis vederlag for arbejde i en ubestemt fremtidig årrække, hvorfor der ikke gives medhold i den subsidiære påstand.

Da SKATs afledte ændringer i øvrigt ikke er bestridt, stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse i det hele.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter