Dato for udgivelse
11 Sep 2012 13:08
Dato for afsagt dom/kendelse
12 Jun 2012 13:36
SKM-nummer
SKM2012.502.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Viborg, BS 1-1297/2011
Dokument type
Dom
Emneord
Udbytte, maskeret, lejlighed, barn
Resumé

Sagsøgeren var hovedanpartshaver og direktør i et selskab, der havde erhvervet og udlejet en lejlighed til sagsøgerens datter. Retten fandt det ikke godtgjort, at selskabet havde haft en selvstændig, økonomisk interesse i udlejningen, og sagsøgeren var med rette blevet beskattet af værdien af boligen som maskeret udlodning.

Reference(r)
Ligningsloven § 16 A, stk. 6
Ligningsloven § 16, stk. 9
  
Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-2 C.B.3.5.3.2

Parter

A
(selv)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Mette Sheraz Rovsing)

Afsagt af byretsdommer

Bybjerg Nielsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt det er berettiget, at sagsøgeren, A, er blevet beskattet af maskeret udlodning i indkomstårene 2006 - 2009 i forbindelse med udlejning af en ejerlejlighed fra sagsøgerens selskab til sagsøgerens datter.

Sagsøgerens påstand er, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende

at

hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2006 nedsættes med kr. 128.112,00

at

hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2007 nedsættes med kr. 122.682,00

at

hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2008 nedsættes med kr. 136.925,00

at

hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2009 nedsættes med kr. 124.730,00

Der er taget forbehold for indkomståret 2010 vedrørende samme forhold.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Sagen er anlagt den 20. juli 2011.

Det er oplyst, at der er enighed om den beløbsmæssige opgørelse af sagen i fald sagsøgte måtte få medhold i sine synspunkter.

Landsskatteretten har den 31. maj 2011 afsagt kendelse i sagen.

Af kendelsen fremgår følgende:

"...

Klager:

A

Indkomstår:

2006, 2007 og 2008

Klage over:

SKATs afgørelse af 8. juni 2010

Klagen vedrører beskatning og opgørelse af værdi af fri bolig i forbindelse med udlejning af klagerens selskabs lejlighed til klagerens datter.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2006

SKAT har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri helårsbolig med 128.112 kr.

Landsskatteretten anser klageren for skattepligtig af værdi af fri bolig med 128.112 kr. Beløbet skal beskattes som kapitalindkomst.

Personlig indkomst

Indkomståret 2007

SKAT har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri helårsbolig med 119.165 kr.

Landsskatteretten anser klageren for skattepligtig af værdi af fri bolig med 122.682 kr. Klagerens skatteansættelse forhøjes derfor med 3.517 kr.

Indkomståret 2008

SKAT har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri helårsbolig med 133.399 kr.

Landsskatteretten anser klageren for skattepligtig af værdi af fri bolig med 136.925 kr. Klagerens skatteansættelse forhøjes derfor med 3.526 kr.

SKAT har anset klageren for skattepligtig af lejeindtægter fra udlejning af ejerlejligheden beliggende ...1, med 2.684 kr., selvangivet med 2.012 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Møde mv.

Der er afholdt møde med klageren.

Sagens oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver i selskabet H1 ApS.

Det fremgår af selskabets regnskab, at selskabets aktivitet består af udlejning af fast ejendom samt investering i værdipapirer. Af regnskabet for indkomståret 2004 fremgår det desuden, at bestyrelsen, udover klageren, består af BA og CA.

Selskabet ejer en erhvervsejendom beliggende ...2. Ejendommen blev købt i 1992. Derudover har selskabet ejet en erhvervsejendom beliggende ...3. Ejendommen blev købt af selskabet i 2003 og solgt 2 år efter.

Selskabet købte i 1978 en udlejningsejendom beliggende ...4 - ...5. Ejendommen blev solgt ved lejerens fraflytning. Ifølge klageren gav salget en fortjeneste til selskabet på ca. 100.000 kr.

I 1980´erne købte selskabet en ejerlejlighed, beliggende ...6. Denne ejerlejlighed blev ligeledes solgt ved lejerens fraflytning, hvilket ifølge klageren gav en fortjeneste til selskabet på ca. 150.000 kr.

Klageren købte ejerlejligheden beliggende ...7, den 15. juni 1997. Ejerlejligheden blev udlejet til klagerens datter, BA, pr. 15. juni 1997. Det fremgår af den foreliggende lejekontrakt, at lejemålet påbegyndte den 15. juni 1997 og ophørte 30. maj 1999 uden varsel. Lejen udgjorde 2.500 kr. Derudover skulle der betales et a conto varmebidrag på 500 kr. og et a conto vandbidrag på 300 kr. Klagerens datter indbetalte et depositum på 7.500 kr. svarende til 3 måneders leje.

Ejerlejligheden blev videresolgt til klagerens advokatanpartsselskab den 1. maj 1999.

Klagerens datter fortsatte med at leje ejerlejligheden, indtil hun den 1. september 2002 tog på studieophold i England. Klageren har oplyst, at det som en del af lejeaftalen var aftalt med hans datter, at hun skulle flytte med kortest mulig varsel, såfremt dette var i selskabets interesse.

Der er ikke fremlagt en lejekontrakt for perioden 30. maj 1999 til 1. september 2002.

Den 2. januar 2003 købte klagerens selskab H1 ApS ejerlejligheden for en købesum på 2.300.000 kr., da advokatfirmaet ikke måtte eje fast ejendom til udlejning.

Ejerlejligheden blev solgt den 1. juni 2004 for 2.825.000 kr., hvilket gav en fortjeneste til selskabet på ca. 450.000 kr.

Selskabet erhvervede ejerlejligheden beliggende ...1, ved skøde den 9. november 2005 med overtagelsesdag den 1. december 2005 for 3.101.877 kr. inkl. købsomkostninger. Der er i perioden fra overtagelsen til 31. december 2006 afholdt forbedringsudgifter på 69.604 kr.

Ejerlejligheden er på 113 m² og består af 4 værelser.

Ifølge folkeregisteroplysninger flyttede klagerens datter, BA, ind i ejerlejligheden den 1. december 2005. Klageren har oplyst, at hans datter på dette tidspunkt vendte tilbage til Danmark efter at have arbejdet i Tyskland. Klagerens datter er ikke på noget tidspunkt registreret som fraflyttet ...1.

Selskabet solgte 5 % af ejerlejligheden til klageren ved skøde den 8. februar 2007 med overtagelse den 1. januar 2007 for 248.948,78 kr. Købesummen blev ændret ved berigtigelse den 6. februar 2009 til 158.747,43 kr.

Baggrunden for klagerens køb af 5 % af ejerlejligheden var, at der derved kunne opnås en anden belåning på ejendommen.

Det fremgår af brev fra Nykredit af 6. december 2006, at ejendommen ud fra en rentabilitetsberegning kan ansættes til en kontantværdi på 1.840.000 kr. på baggrund af den modtagne lejekontrakt, hvilket ved en belåning på 80 % ville give mulighed for et kontant lån på 1.472.000 kr. Nykredit kunne dog betragte købet som et forældrekøb, såfremt klageren købte 5 % af ejendommen, da klagerens datter lejede lejligheden. Herefter blev kontantværdien ansat til 3.080.000 kr.

Der foreligger en lejekontrakt mellem klagerens datter og H1 ApS. Ifølge lejekontrakten er lejemålet påbegyndt den 1. december 2005. Lejemålet er istandsat ved indflytningen, og det er aftalt, at lejemålet ved dets ophør ligeledes skal afleveres istandsat. For så vidt angår opsigelsesvarsel fremgår det af kontraktens § 2, at lejeren kan opsige lejemålet med 3 måneders varsel, mens lejelovens § 82 - § 83 finder anvendelse for udlejer. Lejen udgør 5.400 kr. Der betales ikke a conto varme- eller vandbidrag. Huslejen er ligeledes ekskl. antennebidrag og udgift til beboerrepræsentation. Der er heller ikke betalt depositum. Lejekontrakten er underskrevet af klageren den 14. november 2005 og af klagerens datter, BA, den 12. november 2005.

Ejendomsværdien pr. 1. oktober 2005 var på 2.550.000 kr. Pr. 1. oktober 2006 var ejendomsværdien på 2.800.000 kr. og pr. 1. oktober 2007 var ejendomsværdien ligeledes på 2.800.000 kr.

Huslejenævnet har truffet afgørelse den 24. oktober 2006 vedrørende den fastsatte husleje. Huslejenævnet nedsatte i den forbindelse lejen til 53.675 kr. årligt.

Selskabet har selvangivet huslejeindtægter ved udlejning af lejligheden således:

"...

2006

 

52.747 kr.

2007

95 % af 53.664 kr.

50.981 kr.

2008

95 % af 40.248 kr.

38.236 kr.

..."

Selskabet har i perioden afholdt følgende udgifter vedrørende ejerlejligheden:

"...

Konto 803 Ejendomsskat

2006 i alt 4.007,30 kr.

2007 i alt 4.206,65 kr. (95 % fratrukket i selskabet og 5 % henført til hovedanpartshaver)

2008 i alt 4.394,00 kr. (95 % fratrukket i selskabet og 5 % henført til hovedanpartshaver)


Konto 804 Ejerforening ...1

2006 i alt 17.352 kr.

2007 i alt 18.655.74 kr. (95 % fratrukket i selskabet og 5 % henført til hovedanpartshaver)

2008 i alt 19.959.48 kr. (95 % fratrukket i selskabet og 5 % henført til hovedanpartshaver)


Konto 805 Prioritetsrenter ...1

2006 i alt 135.576 kr.

2007 i alt 135.576 kr. (95 % fratrukket i selskabet og 5 % henført til hovedanpartshaver)

2008 i alt 135.576 kr. (95 % fratrukket i selskabet og 5 % henført til hovedanpartshaver)


Konto 806 Diverse udgifter

2006 i alt 20.970 kr. til vedligeholdelse og 69.604 kr. er henført til forbedring.

2007 i alt 9.597.50 kr. (95 % fratrukket i selskabet og 5 % henført til hovedanpartshaver)

2008 i alt 4.567,19 kr. (95 % fratrukket i selskabet og 5 % henført til hovedanpartshaver)

..."

Klageren indgik en formidlingskontrakt med en HOME ejendomsmægler vedrørende salg af ejendommen. Aftalen er underskrevet den 4. august 2008, og ejendommens salgspris er fastsat den 14. juli 2008. Det fremgår af formidlingsaftalens side 6, at "sælger indestår for, at ejendommen ikke er eller bliver udlejet i formidlingsaftaleperioden".

Klageren har den 19. november 2010 købt de resterende 95 % af ...1. Den 1. januar 2011 købte klagerens datter, BA, 50 % af lejligheden, således at klageren og hans datter ejer lejligheden med 50 % hver.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af fri helårsbolig ved selskabets udlejning til klagerens datter.

SKAT har ikke anset aftalen om udlejning af selskabets ejerlejlighed til klagerens datter for at være indgået i selskabets interesse. Udlejningsaftalen er i stedet anset for at være indgået som følge af klagerens bestemmende indflydelse på selskabet. Udlejningen anses for at have passeret klagerens private økonomi. Han er således skattepligtig af rådighed over ejerlejligheden, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 9, jf. § 16, stk. 9. Lejemålet anses dermed for indgået mellem klageren og selskabet.

Klagerens datter har ifølge folkeregisteroplysningerne ikke været fraflyttet ...1. Det er ikke dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, at klagerens datter har været fraflyttet i oktober, november og december 2008. Der er blandt andet ikke modtaget endelige opgørelser af forbruget i 2008, hvorved en sammenligning med tidligere år kunne belyse et eventuelt fald i forbruget i 2008.

Køb og salg af selskabets to første ejerlejligheder kan ikke bekræftes, idet SKAT ikke har oplysninger så langt tilbage i tiden. Det er endvidere SKATs opfattelse, at det ikke kan tillægges betydning, idet der går mellem 15 og 25 år mellem de to første anskaffelser og de to seneste anskaffelser.

Da ejerlejligheden beliggende ...7, anskaffes, har klagerens datter nået en alder, hvor hun skal til at flytte hjemmefra. Ejerlejligheden bliver, efter datterens fraflytning, købt af selskabet. Lejekontrakten, der er modtaget, vedrører den periode, hvor klageren personligt ejer lejligheden og er begrænset til perioden fra 15. juni 1997 til 30. maj 1999, hvor lejemålet ophører uden varsel. Der er ikke modtaget lejekontrakter for den periode, hvor klagerens advokatanpartsselskab ejede lejligheden.

Ejerlejligheden blev solgt den 1. maj 1999 til advokatanpartsselskabet for 2.300.000 kr. Ifølge SKATs oplysningssystem, SVUR, blev lejligheden solgt videre til selskabet H1 ApS til 2.667.544 kr. Den 14. april 2004 blev lejligheden solgt til tredjemand for 2.825.000 kr.

Den største fortjeneste på lejligheden er således opnået hos klageren privat, 900.000-1.000.000 kr. Advokatanpartsselskabet tjente ca. 300.000 kr., mens selskabet H1 ApS ved salg til tredjemand sandsynligvis fik et tab, idet der i forbindelse med salget blev indbetalt 100.000 kr. til renovering af tag og tagterrasse. Der resterer herved ca. 57.000 kr. tilbage til betaling af ejendomsmægler.

Ejerlejligheden beliggende ...1, blev anskaffet samme dato, som klagerens datter tilmeldte sig adressen, den 1.december 2005.

Lejekontrakt af 14. november 2005 indeholder ingen begrænsninger med hensyn til lejeperioden eller andre varsler.

Formidlingskontrakten med ejendomsmægleren vedrørende salg af ejendommen er underskrevet den 4. august 2008. Det fremgår af formidlingsaftalens side 6 under afsnittet "udlejning", at "sælger indestår for, at ejendommen ikke er eller bliver udlejet i formidlingsaftaleperioden". Det er SKATS opfattelse, at dette er uden betydning, idet klageren står opført som sælger med adressen ...1. En eventuel køber vil ikke kunne se, om indboet i lejligheden er sælgers eller lejers. Det er ikke dokumenteret, at der har været en flytning af lejers indbo.

Ifølge ligningslovens § 16 A, stk. 9, skal en hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en helårsbolig til rådighed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af rådigheden over boligen. Værdien af rådigheden over boligen ansættes efter ligningslovens § 16 A, stk. 9, jf. § 16, stk. 9.

Det fremgår af cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001 pkt. 4.1. om udbytte m.v., at aktionæren kan blive beskattet af maskeret udbytte, selvom fordelen ikke tilfalder denne personligt. Ved vurderingen af om godet anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi indgår en afvejning af om selskabet har en selvstændig interesse i at stille godet til rådighed for en virksomhed mv. eller en person med tilknytning til hovedaktionæren.

Tidligere køb af ejerlejligheder anses ikke af SKAT for afgørende, idet datteren først havde nået den alder, hvor hun flyttede hjemmefra, 15 - 25 år, efter de to første køb. Endvidere har selskabet generelt ikke investeret i køb og salg af ejerlejligheder, men har fortrinsvis investeret i forretnings-og udlejningsejendomme.

Derudover ejede klageren personligt 5 % af ejerlejligheden. Det er ved finansieringen af købet af ejerlejligheden tilkendegivet overfor realkreditinstituttet Nykredit, at der er tale om et forældrekøb. De bevilgede lån blev givet med baggrund i en lejekontrakt indgået med klagerens datter, BA.

SKAT har anset udlejningen for at have passeret hovedanpartshavers private økonomi, hvorfor klageren er skattepligtig af rådighed over ejerlejligheden, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 9, jf. § 16, stk. 9. Lejemålet anses dermed for indgået mellem hovedanpartshaver og selskabet, hvorved hovedanpartshaver har videretransporteret en gave til sin datter.

Det fremgår blandt andet af ligningslovens § 16, stk. 9, at den skattepligtige værdi sættes til 5 % af beregningsgrundlaget med tillæg af udgifter til ejendomsskatter, som afholdes af arbejdsgiveren m.v. Den skattepligtige værdi forhøjes med 1 % af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A, der ikke overstiger 3.040.000 kr. Beregningsgrundlaget, hvoraf der skal beregnes 5 %, udgør det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller anskaffelsessummen opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3.

Den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. januar 2001 udgør 1.450.000 kr. Beregningsgrundlaget, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4 A, udgør 1.450.000 kr. + 5 % = 1.522.500 kr.

Den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. januar 2002 udgør 1.750.000 kr. Den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2005 udgør 2.550.000 kr.

Ifølge Ligningsvejledningen afsnit A.B.1.9.5. skal udgifter til ejendomsskat, el, vand, varme, renovation, rengøring, gartner m.v. tillægges den skattepligtige værdi, jf. ligningslovens § 16, stk. 9.

SKAT har modtaget ejerforeningens regnskaber for årene 2006, 2007 og 2008. Heraf fremgår det, at de udgifter, som bidrag til ejerforeningen dækker, består af; "Afgifter" (herunder renovation og vandafgifter) jf. note 1, "Forsikringer", jf. note 2, "Ejendomspasning", jf. note 3, "Renholdelse", jf. note 4, "Administration og revisor", jf. note 5, "Andre driftsudgifter", jf. note 6, "Vedligeholdelse", jf. note 7.

Ud fra de modtagne ejerforeningsregnskaber skal følgende beløb tillægges ved beregningen af værdi af fri bolig:

 

2006

2007

2008

Renovation

30.261

29.934

30.112

Vandafgifter

64.589

37.096

56.846

Vinduespolering

3.375

2.750

2.825

Rengøringsartikler

2.152

518

1.724

       

I alt

100.377

70.298

91.510

Fordeling 11/169

6.533

4.576

5.956

Selskabet sælger 5 % af lejligheden til klageren ved skøde den 8. februar 2007 med overtagelse den 1. januar 2007 for 248.948,78 kr. Købesummen ændres ved berigtigelse den 6. februar 2009 til 158.747.43 kr.

Den talmæssige opgørelse for indkomståret 2006 kan herefter opgøres således:

5 % af 3.101.877 kr.

155.094 kr.

1 % af 1.522.500 kr.

15.225 kr.

 

170.319 kr.

Udgifter betalt af selskabet:

 

Ejendomsskat

4.007 kr.

Udgifter til ejerforening

6.533 kr.

Samlet værdi før egen betaling

180.859 kr.

- betalt

52.747 kr.

Skattepligtig værdi

128.112 kr.

Den talmæssige opgørelse for indkomståret 2007 kan opgøres således:

5 % af 3.171.481 kr. (3.101.877 kr.+ 69.604 kr.)

158.574 kr.

1 % af 1.522.500 kr.

15.225 kr.

 

170.319 kr.
(burde være 173.799 kr.)

Udgifter betalt af selskabet:

 

Ejendomsskat

4.206 kr.

Udgifter til ejerforening

4.576 kr.

Samlet værdi for egen betaling

179.101 kr.

- betalt

53.664 kr.

Skematisk beregnet værdi

125.437 kr.

Skattepligtig værdi 95 % heraf

119.165 kr.

Den talmæssige opgørelse for indkomståret 2008 kan opgøres således:

5 % af 3.171.481 kr. (3.101.877 kr.+69.604 kr.)

158.574 kr.

1 % af 1.522.500 kr.

15.225 kr.

 

170.319 kr.
(burde være 173.799 kr.)

Udgifter betalt af selskabet:

 

Ejendomsskat

4.394 kr.

Udgifter til ejerforening

5.956 kr.

Samlet værdi før egen betaling

180.669 kr.

- betalt

-40.248 kr.

Skematisk beregnet værdi

140.421 kr.

Skattepligtig værdi 95 % heraf

133.399 kr.

Ifølge SKAT skal klageren medregne såvel den modtagne som den ikke modtagne husleje jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b. Talmæssigt kan det opgøres således:

"...

Selvangivet lejeindtægt 5 % af 40.248 kr. 2.012 kr.

Skønsmæssigt ansat lejeindtægt. 5 % af 53.675 kr. 2.684 kr. + 672 kr.

Din skattepligtige indkomst forhøjes med 672 kr., jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b.

..."

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af fri helårsbolig, og at opgørelsen af værdi af fri bolig ikke er korrekt.

Klageren har oplyst, at lejligheden i ...7, blev udlejet til hans datter, da tidligere køb/salg havde vist, at det var umuligt at sælge en lejlighed på det økonomisk rigtige tidspunkt, hvis lejligheden var udlejet til tredjemand.

Det blev aftalt med BA, at hun skulle flytte med kortest mulig varsel, såfremt det var i selskabets interesse. En sådan aftale kan ikke indgås med en tredjemand, jf. lejelovens bestemmelser som f eks. § 83.

Aftalen er indgået i selskabets interesse, idet der hermed er mulighed for at sælge på det bedst mulige tidspunkt og dermed optimere selskabets indtjening, og idet der samtidig er mulighed for at sælge hurtigst muligt for at undgå tab.

Klageren har bemærket, at selskabet i 2004 har selvangivet og betalt skat af en fortjeneste på ca. 450.000 kr. i forbindelse med salg af ejerlejligheden.

Klageren har desuden oplyst, at de 100.000 kr. til renovering af tag og tagterrasse vedrører et tidligere regnskabsår, hvor det blev anset som en driftsudgift.

Klagerens datter flyttede ind på samme vilkår ved købet af ejerlejligheden beliggende ...1. Der blev lavet en særaftale mellem BA og selskabet (klageren), og der blev indgået en standardlejeaftale.

Huslejens størrelse blev fastsat af Huslejenævnet. BA har således altid betalt markedslejen.

I juli - august 2008 frygtede klageren, at ejendomskrisen i USA ville komme til Danmark. Selskabet og klageren ønskede derfor at sælge ejerlejligheden for at undgå tab. Klageren aftalte med BA, at hun skulle sige sit job op og flytte hjem til forældrene i ...8.

Herefter kontaktede klageren Home, hvor ejerlejligheden den 4. august 2008 blev udbudt til salg for 3.150.000 kr. (købspris 3.101.877 kr. inkl. købsomkostninger).

BA meddelte flytning til Folkeregistret og Kristelig Fagbevægelse i september 2008.

Hun modtog dagpenge fra Kristelig Fagbevægelse i perioden oktober til december på adressen ...9.

Klageren har bemærket, at der kan konstateres et fald i gasforbruget, jf. gasopgørelse af 5. juli 2010. I perioden 2. november 2008 til 25. oktober 2009 var forbruget 2.974 m³ mod henholdsvis 3.362 m³ og 3.281 m³ i de to forrige år.

Ifølge klageren har SKAT gjort gældende, at de påberåbte lovbestemmelser og cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001 er objektive bestemmelser, som medfører forhøjelse af skatteansættelsen, idet der ikke findes noget tilfælde, hvor en lejeaftale med en hovedanpartshavers datter (eller nærtstående) kan anses for indgået i selskabets interesse. Dette bestrides af klageren.

Klageren har henvist til, at det afgørende ifølge cirkulære nr. 1 af 2. februar 2001, pkt. 4.1, er, om selskabet har en selvstændig interesse i at stille godet til rådighed for klagerens datter.

Der er enighed om, at lejens størrelse er markedslejen. Der er i den forbindelse ingen økonomisk fordel for hverken selskabet eller klagerens datter. Derimod har selskabet en selvstændig interesse i at leje lejligheden ud til klagerens datter for at opnå en indtjening/fortjeneste ved salg af ejerlejligheden eller at minimere et truende tab.

At der stræbes efter at opnå fortjeneste er dokumenteret ved køb og salg af ...7, hvor selskabet havde en fortjeneste på ca. 450.000 kr., hvilket selskabet har betalt skat af.

At selskabet også forsøger at minimere et truende tab er dokumenteret ved, at BA fraflyttede ejerlejligheden i ...1 i oktober - december 2008, hvor ejerlejligheden var sat til salg. Det lykkedes ikke at sælge ejerlejligheden, men der blev udvist "rettidig omhu" i selskabets interesse.

SKATS efterfølgende udtalelse overfor Landsskatteretten

Det fremgår af udskrift fra SVUR vedrørende ejendommen ...7, at klagerens ejerforhold på 100 % er påbegyndt den 15. juni 1997. Købsprisen er ikke registreret. Advokatanpartsselskabets ejerforhold på 100 % begyndte pr. 1. maj 1999. Denne købspris er heller ikke registreret.

Selskabet H1 ApS købte ejendommen pr. 2. januar 2003. Ifølge skødet udgjorde købsprisen 2.300.000 kr. Selskabet solgte ejendommen ved skøde den 11. maj 2004 for 2.825.000 kr.

SKAT har konstateret, at der fejlagtigt er sammenholdt forkerte og manglende priser vedrørende køb og salg af ejendommen ...7. SKAT er dog af den opfattelse, at det ikke har betydning for sagen.

Det fremgår af indsendt brev fra Kristelig Fagbevægelse, dateret den 5. juli 2010, at Kristelig Fagbevægelse ikke har mulighed for at se, om der er kommet besked fra Folkeregistret om BAs adresse tilbage i efteråret 2008. Endvidere fremgår det, at adressen er ændret ifølge telefonsamtale den 19. september 2008 med BA.

Af brev dateret den 24. september 2008 fra Kristelig Fagbevægelse fremgår, at BA har modtaget dagpenge i perioden 1. september til 23. november 2008.

Det er SKATs opfattelse, at brevene fra Kristelig Fagbevægelse ikke dokumenterer, at BA er fraflyttet ...1, i perioden oktober - december 2008.

Ifølge folkeregisteroplysningerne har BA været tilmeldt adressen siden 1. december 2005, hvor selskabet købte ejendommen. Endvidere har BA været i et ansættelsesforhold i området fra 1. december 2008 og har således ikke modtaget dagpenge i december måned 2008.

SKAT har desuden bemærket, at et forbrug på 3.281 m³ året efter er et a conto forbrug. Forbruget gøres først endeligt op pr. november 2010.

Der fremgår af årsregning for gas i perioden 2. november 2008 til 25. oktober 2009 fra G1, at:

"...

På grund af skift til Bygas2 falder gasforbruget med ca. 20 % fra november 2007.

..."

SKAT vurderer, at et konstateret fald i gasforbruget ikke kan tillægges betydning som bevis for, at BA ikke har beboet ejendommen ...1, i den omhandlede periode.

Der er endvidere ikke indsendt fuldstændige forbrugsopgørelser vedrørende gas og el for den omhandlede periode.

SKAT kan ikke bekræfte, at selskabet har købt og solgt de to første ejerlejligheder, som er nævnt af klageren, idet SKAT ikke har oplysninger så langt tilbage i tiden. SKAT kan bekræfte, at selskabet har købt og solgt ejerlejligheden ...7 efter, at klagerens datter fraflyttede lejligheden, og at selskabet har købt ...1, pr. 1. december 2005, hvor klagerens datter har tilmeldt sig i Folkeregistret. Selskabet har alene udlejet ejerlejligheden ...1, til klagerens datter.

Ved vurderingen af om selskabet har en selvstændig interesse i at udleje til klagerens datter, anses tidligere køb af ejerlejligheder ikke for afgørende, idet klagerens datter først nåede den alder, hvor hun ville flytte hjemmefra, 15-25 år, efter de to første køb. Klagerens datter er endvidere tilflyttet Danmark pr. den 1. december 2005, hvor selskabet overtager ejerlejligheden i ...1. BA har været tilmeldt Folkeregisteret på adressen pr. 1. december 2005 og står fortsat tilmeldt adressen.

SKAT har desuden bemærket, at klageren personligt ejede 5 % af ejerlejligheden, og at det ved finansieringen af købet af ejerlejligheden over for realkreditinstituttet Nykredit er tilkendegivet, at der var tale om et forældrekøb. De bevilgede lån blev givet med baggrund i lejekontrakten med klagerens datter.

Udlejningen anses for at have passeret klagerens private økonomi, hvorved klageren er skattepligtig af rådigheden over ejerlejligheden, jf. ligningslovens § 16A, stk. 9, jf. § 16, stk. 9.

Klagerens bemærkninger til SKATs efterfølgende udtalelse

SKAT har i sin udtalelse til Landsskatteretten bekræftet, at SKATs afgørelse af 8. juni 2010 er truffet på grundlag af SKATs egen opfattelse af sagen, og at det er uden betydning for sagen, at der er tale om en forkert gengivelse af samtalen.

SKAT har desuden bekræftet, at det kan konstateres, at SKAT fejlagtigt har sammenholdt forkerte og manglende priser vedrørende køb og salg af ejendommen ...7, og at SKAT er af den opfattelse, at forkerte og manglende oplysninger ikke har betydning for sagen.

Klageren har anført, at dette er overraskende oplysninger, når sagen drejer sig om en juridisk fortolkning af cirkulære nr. 1 af 2. februar 2001 - en afvejning af om selskabet har en selvstændig interesse i at stille godet til rådighed/udleje lejligheden på markedsvilkår til hovedanpartshaverens datter.

Selskabet havde en selvstændig interesse i at opnå en fortjeneste ved salg af lejligheden. Forkerte og manglende oplysninger herom er efter SKATs opfattelse uden betydning for sagens behandling i første instans.

Det er SKATs opfattelse, at det ikke er dokumenteret, at BA har været fraflyttet ...1 i perioden oktober - december 2008.

Klageren har henvist til, at der er sket udbetaling af dagpenge til BA i ugerne 36 - 47 2008. Derudover er der indsendt opgørelse over elforbrug, som dokumenterer, at der er et fald i forbruget i den omhandlede periode fra 2.928 kwh til 2.546 kwh.

Derudover er der indsendt en opgørelse af gasforbrug, som dokumenterer et fald i den omhandlede periode fra 3.362 m³ til 2.974 m³.

Det er således forkerte oplysninger, der er lagt til grund for SKATs afgørelse. Det er desuden ikke korrekt, når SKAT oplyser, at der ikke foreligger en fuldstændig forbrugsopgørelse vedrørende gas og el for den omhandlede periode.

Det fremgår af opgørelsen, at gasforbruget stiger fra 2.974 m3 til 3.281 m3, da BA flyttede tilbage til lejligheden.

Det er desuden en faktisk og juridisk kendsgerning, at BA ikke boede i lejligheden i perioden uge 36 - 47, hvor hun boede i Jylland. En evt. manglende adresseændring til Folkeregistret har ingen betydning for sagens afgørelse.

Der blev handlet for at beskytte en selvstændig interesse i selskabet med henblik på at minimere et truende tab.

Vedrørende købet af ejerlejligheden ...5, er der vedlagt kopi af referat af ordinær generalforsamling i selskabet i 1983.

Folkeregisteroplysninger vedrørende BA dokumenterer, at BA også boede i ejerlejligheden ...7.

Såfremt der havde været tale om forældrekøb ved købet af ...1, ville der ikke have været et skattespørgsmål.

SKAT har ikke på noget tidspunkt taget stilling til sagens afgørende juridiske spørgsmål, som vedrører en fortolkning af cirkulære nr. 1 af 2. februar 2001. Der er ikke taget stilling til, hvorvidt selskabet har en selvstændig erhvervsmæssig interesse i at udleje lejligheden til klagerens datter på objektive markedsvilkår med henblik på at kunne sælge en tom lejlighed på det økonomisk mest gunstige tidspunkt.

SKAT er enig i, at der er tale om udlejning på objektive markedsvilkår, og at hverken klageren eller hans datter, BA, har opnået en økonomisk fordel.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ifølge ligningslovens § 16 A, stk. 9, skal en hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovs § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en helårsbolig til rådighed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af rådigheden over boligen.

Ved vurderingen af, hvorvidt et gode anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi indgår en afvejning af, om selskabet har en selvstændig interesse i at stille godet til rådighed for en person med tilknytning til hovedaktionæren.

...1 anses alene købt af selskabet som følge af klagerens bestemmende indflydelse i selskabet. Landsskatteretten har bl.a. henset til, at klagerens datter netop var flyttet tilbage til Danmark og flyttede ind i lejligheden i forbindelse med købet af ejerlejligheden.

Landsskatteretten anser ikke selskabet for at have haft en selvstændig interesse i at have stillet ejerlejligheden til rådighed for klagerens datter. Klageren har desuden ikke sandsynliggjort, at udlejningen ikke er sket som følge af klagerens bestemmende indflydelse i selskabet. Klageren skal derfor medregne værdien af rådigheden over lejligheden reduceret med datterens egenbetaling i sin skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 9, jf. § 16, stk. 9.

Værdien af rådigheden over boligen skal ansættes i henhold til ligningslovens § 16, stk. 9.

Ved opgørelsen af værdien af fri bolig sættes den skattepligtige værdi til 5 % af beregningsgrundlaget med tillæg efter 10. pkt. Beregningsgrundlaget er det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller anskaffelsessummen opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3, med tillæg af forbedringer foretaget efter anskaffelsen.

Ifølge ligningslovens § 16, stk. 9, skal den skattepligtige værdi nedsættes med den foreliggende egenbetaling for råderetten over ejendommen.

Ifølge ligningslovens § 16, stk. 9, 10. pkt., forhøjes den skattepligtige værdi med 1 % af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og 3 % af resten, svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle have været anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven. Herudover medregnes udgifter til ejendomsskatter, som afholdes af arbejdsgiveren mv., jf. stk. 1, til den skattepligtige indkomst.

Ejendommens anskaffelsessum var på 3.101.877 kr.

Ejendomsværdien pr. 1. oktober 2005 var på 2.550.000 kr. Pr. 1. oktober 2006 var ejendomsværdien på 2.800.000 kr. og pr. 1. oktober 2007 var ejendomsværdien på 2.800.000 kr.

Da ejendomsværdien er lavere end anskaffelsessummen på 3.101.877 kr. i indkomstårene, anvendes anskaffelsessummen ved opgørelse af værdi af fri bolig for disse år, jf. ligningslovens § 16, stk. 9.

Ved opgørelsen anvendes også ejendomsværdiskattegrundlaget. Ifølge ejendomsværdiskattelovens § 4a, stk. 1, anvendes den laveste af følgende værdi:

1)

Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. oktober i indkomståret.

2)

Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 pct.

3)

Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2002.

Ejendomsværdien for ejendommen er pr. 1. januar 2001 på 1.450.00 kr. 5 % heraf udgør 72.500 kr., hvilket sammenlagt med ejendomsværdien i alt udgør 1.522.500 kr.

Ejendomsværdien for 2002 var på 1.750.000 kr.

Da ejendomsværdien for ejendommen pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 % er lavest, skal denne anvendes ved opgørelsen af værdi af fri bolig, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4a, stk. 1.

Derudover skal den ejendomsskat, som selskabet har betalt, tillægges ved opgørelsen samt de udgifter, der er afholdt af selskabet til forbrug.

Der er betalt henholdsvis 4.007 kr. i 2006, 4.207 kr. i 2007 og 4.394 kr. i 2008 i ejendomsskatter.

Derudover er der afholdt udgifter til ejerforeningen med 17.352 kr. i 2006, 18.656 kr. i 2007 og 19.959 kr. i 2008. SKAT har på baggrund af ejerforeningens regnskaber opgjort ejendommens andel af udgifter, som bidrag til ejerforeningen dækker, til henholdsvis 6.533 kr. i 2006, 4.576 kr. i 2007 og 5.956 kr. i 2008.

Klagerens datter, BA, har betalt 52.747 kr. i 2006, 53.664 kr. i 2007 og 40.248 kr. i 2008 i husleje.

Klageren beskattes af udbytte i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 9, som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, jf. § 4, stk. 1, nr. 4 (lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006), der har virkning fra den 1. januar 2007, jf. § 31, stk. 1 og 2 i lov nr. 515 af 7. juni 2006.

Ifølge personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4, og § 4 a, stk. 2, (lovbekendtgørelse nr. 1087 af 14. november 2005) er udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 9, kapitalindkomst i 2006.

Indkomståret 2006

Beskatningsgrundlaget sættes til 5 % af 3.101.877 kr., svarende til 155.094 kr., samt 1 % af 1.522.500 kr., svarende til 15.225 kr. Dertil tillægges den betalte ejendomsskat på 4.007 kr. samt udgift til ejerforeningen på 6.533 kr., i alt 180.859 kr.

Der er betalt 52.747 kr. i husleje til selskabet i 2006. Beløbet skal fratrækkes den opgjorte værdi af rådigheden, jf. ligningslovens § 16, stk. 9. Klageren skal herefter beskattes af 180.859 kr.- 52.747 kr., svarende til 128.112 kr.

Klageren er blevet beskattet som personlig indkomst med 128.112 kr. i 2006. Klagerens personlige indkomst skal derfor nedsættes med 128.112 kr. Klageren skal beskattes som kapitalindkomst med 128.112 kr.

Indkomståret 2007

Klagerens selskab ejede i 2007 95 % af ejendommen, hvorfor der er tale om, at 95 % af ejendommen er stillet til klagerens rådighed.

Der er afholdt forbedringsudgifter på 69.604 kr., som skal tillægges anskaffelsessummen, jf. ligningslovens § 16, stk. 9.

Beskatningsgrundlaget sættes til 5 % af (95 % af 3.171.481 kr. (3.101.877 kr. + 69.604 kr.) svarende til 150.645 kr. samt 1 % af (95 % af 1.522.500 kr.) svarende til 14.464 kr. Dertil tillægges den betalte ejendomsskat på 4.207 kr. samt udgifter afholdt af selskabet til ejerforeningen på 4.347 kr., (95 % af 4.576 kr.), i alt 173.663 kr.

Der er betalt 53.664 kr. i husleje til selskabet i 2007. Selskabets andel af huslejeindtægten udgør 95 % af 53.664 kr., svarende til 50.981 kr. Beløbet skal fratrækkes den opgjorte værdi af rådigheden, jf. ligningslovens § 16, stk. 9. Klageren skal herefter beskattes af 173.663 kr.- 50.981 kr., svarende til 122.682 kr.

Klageren er blevet beskattet som personlig indkomst af 119.165 kr. i 2007. Klagerens personlige indkomst skal derfor forhøjes med 122.682 kr. - 119.165 kr., svarende til 3.517 kr.

Indkomståret 2008

Klagerens selskab ejede i 2008 95 % af ejendommen, hvorfor der er tale om, at 95 % af ejendommen er stillet til klagerens rådighed.

Der er afholdt forbedringsudgifter på 69.604 kr., som skal tillægges anskaffelsessummen, jf. ligningslovens § 16, stk. 9.

Klageren har ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hans datter ikke har beboet lejligheden i ...1 i perioden oktober - december 2008. Landsskatteretten har henset til, at datteren ifølge Folkeregistret ikke er fraflyttet. Derudover har datteren været ansat i ...10 fra 1. december 2008.

De indsendte opgørelser for el og gas dokumenterer ikke, at der har været et fald i forbruget specifikt i perioden oktober til og med december 2008.

Uanset formidlingsaftalens ordlyd anses klageren for at have haft rådighed over lejligheden i perioden oktober til december 2008, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 9. Klageren skal således beskattes af værdi af fri bolig for hele 2008.

Beskatningsgrundlaget sættes til 5 % af (95 % af 3.171.481 kr. (3.101.877 kr. + 69.604 kr.) svarende til 150.645 kr., samt 1 % af (95 % af 1.522.500 kr.), svarende til 14.464 kr. Dertil tillægges den betalte ejendomsskat på 4.394 kr. samt udgifter afholdt af selskabet til ejerforeningen på 5.658 kr., (95 % af 5.956 kr.), i alt 175.161 kr.

Der er betalt 40.248 kr. i husleje til selskabet i 2008. Selskabets andel af huslejeindtægten udgør 95 % af 40.248 kr., svarende til 38.236 kr. Beløbet skal fratrækkes den opgjorte værdi af rådigheden, jf. ligningslovens § 16, stk. 9. Klageren skal herefter beskattes af 175.161 kr. - 38.236 kr., svarende til 136.925 kr.

Klageren er blevet beskattet som personlig indkomst med 133.399 kr. i 2008. Klagerens personlige indkomst skal derfor forhøjes med 136.925 kr. - 133.399 kr., svarende til 3.526 kr.

Klagerens andel af huslejeindtægten

Ifølge statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b, er indtægter ved udlejevirksomhed indkomstskattepligtig. Indtægterne medregnes som udgangspunkt i den personlige indkomst.

Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b, finder anvendelse ved udlejning mellem nærtstående personer, f.eks. ved forældreudlejning, således at udlejeren beskattes af den betalte leje, som af den ikke-betalte leje, der udgør forskellen op til den objektive udlejningsværdi. Forskelsbeløbet kan endvidere anses som en gave til lejeren, jf. Ligningsvejledningen afsnit E.K.1.3.

Klageren har i 2008 selvangivet lejeindtægter med 5 % af 40.248 kr., svarende til 2.012 kr.

Landsskatteretten anser det ikke for tilstrækkeligt dokumenteret, at klagerens datter, BA, har været fraflyttet ...1 i perioden oktober til og med december 2008.

Den objektive markedsleje udgør 53.675 kr. pr. år. Klagerens andel af en lejeindtægt svarende til den af selskabets selvangivne markedsleje på årligt 53.664 kr. (som selvangivet for 2007) udgør 5 % heraf, oprundet til 2.684 kr. Klageren skal således beskattes af yderligere 672 kr. (2.684 kr. - 2.012 kr.).

Landsskatteretten stadfæster hermed SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

..."

Der er videre fremlagt en afgørelse af 31. august 2011 fra Landsskatteretten omhandlende skatteåret 2009. Sagsfremstilling, argumentation samt landsskatterettens afgørelse svarer indholdsmæssigt til, hvad der er anført for skatteårene 2006 - 2008. Den talmæssige opgørelse for dette år resulterer i, at sagsøgeren af landsskatteretten er anset for skattepligtig af værdi af fri helårsbolig for 2009 med et beløb på 124.730 kr.

Sagsøgeren har fremlagt årsrapporter for årene 2006 - 2008 samt skatteopgørelse for indkomståret 2008. Videre er fremlagt udskrift af CPR registeret til dokumentation af datteren BAs bopælsforhold, idet det dog er oplyst, at datteren har boet i England i den første del af den periode, hvor hun i bilaget angives at have boet i Tyskland.

Forklaringer

Sagsøgeren har afgivet forklaring og har herunder forklaret bl.a., at han i 1982 erhvervede samtlige anparter i selskabet. Egenkapitalen var da negativ, men efter indskud af midler erhvervedes en såkaldt "restejerlejlighed" fordelagtigt i ...8, og den blev solgt med en pæn fortjeneste. Senere erhvervedes en ejerlejlighed ...6 i ...10, hvilken ejerlejlighed også blev solgt med god fortjeneste. Dette fremgår af selskabets årsregnskab for 1994, hvor der som ekstraordinær indtægt er bogført avance ved salg af ejerlejlighed med et beløb på 169.751 kr. Med hensyn til ...7 blev denne først købt som forældrekøb, men havnede senere i selskabet. Da datteren, BA skulle flytte til England, bad han hende fremleje lejligheden for et bestemt tidsrum. Det var for at sikre, at lejligheden var tom, når man om et år regnede med at sælge lejligheden. Lejelovens § 80 ville være et problem, hvis det var selskabet, der fremlejede. Lejligheden blev fremlejet til 2 personer. Da året var gået, var lejligheden tom, og blev solgt for 2.850.000 kr. Selskabet tjente derfor ekstra 400 - 450.000 kr. dette år. Man gjorde sig samme tanke, da man erhvervede ...1. Da man kom frem til sommeren 2008, valgte man på grund af begyndende rystelser på det finansielle marked at prøve at få solgt lejligheden. To mæglere mente, at den kunne sælges med en mindre fortjeneste. BA, der var kommet hjem fra Tyskland efter arbejde i firma G2, fik job i Danmark indenfor samme branche. Hun fik at vide, at hun var nødt til at flytte. Hun flyttede hjem til sagsøgerens bopæl 22. september 2008. Med hensyn til lejligheden, var der nu kommet en krise, og nu faldt prisen kraftigt, jf. mæglers bedømmelse i december 2008 til 2,8 millioner, og de opgav at få den solgt. BA flyttede tilbage, dog først i januar 2009, da hun fik job og samme tid skulle læse HD på G3. Selskabet har haft 2 erhverv - dels køb og salg af fast ejendom, hvorunder der er købt og solgt 4 ejerlejligheder, dels investering i aktier og obligationer.

Det tilføjes, at der i forbindelse med, at selskabet i 2007 solgte en del af ejerlejligheden til ham, skete en opgørelsesmæssig fejl på 90.201 kr. Dette, sammenholdt med at datteren i en periode ikke beboede lejligheden og derfor ikke blev pålagt husleje, udgør langt størsteparten af det resultatmæssige underskud for ejerlejligheden ...1., som fremgår af den skattemæssige opgørelse for indkomståret 2008. Samlet set er indtægter og udgifter for ejerlejligheden således stort set i balance.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har gjort gældende, at selskabet havde en selvstændig økonomisk interesse i at købe lejligheden ...1., og udleje den til markedsleje til sagsøgerens datter, BA. Det bestrides, at lejligheden blev erhvervet af selskabet for at varetage hans personlige interesser. Såvel hans som datterens personlige økonomiske interesser ville have været bedre tilgodeset ved et forældrekøb, idet han ville have opnået et større skattemæssigt fradrag for sig selv ved en beskatning i virksomhedsordningen og en større skattefri formuegevinst for datteren ved hendes erhvervelse og videresalg af lejligheden.

Det bestrides, at størrelsen af selskabets lejeindtægter har indflydelse på spørgsmålet om, hvad der er en sædvanlig forretningsmæssig disposition, og det gøres gældende, at der er tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition i selskabet, og at dispositionen var fordelagtig for selskabet. Lejligheden var udlejet til og beboet af datteren, BA. Denne fremgangsmåde blev valgt, da de tidligere køb/salg havde vist, at det var umuligt at sælge en lejlighed på det økonomisk rigtige tidspunkt, hvis lejligheden var udlejet til tredjemand. Med BA blev det aftalt, at hun skulle flytte med kortest mulig varsel, såfremt dette var i selskabets interesse. En sådan aftale er det ikke muligt at indgå med en tredjemand, jf. lejelovens bestemmelser, f.eks. § 83. Ved aftalen med datteren var der hermed mulighed for at sælge på det bedst mulige tidspunkt og dermed optimere selskabets indtjening, og samtidig mulighed for at sælge hurtigst muligt for at undgå tab.

SKAT oplyser, at man ikke kan bekræfte selskabets tidligere køb og salg af ejerlejligheder, da man "ikke har oplysninger for salg så langt tilbage". Disse køb og salg er dokumenteret ved det materiale, som nu er fremlagt. Det er herunder dokumenteret, at køb og salg af ejerlejligheder har været sædvanlige forretningsmæssige dispositioner i selskabet. Selskabet købte således en beboet ejerlejlighed beliggende ...4 - ...5 i 1982-83 og solgte den senere i 1983 med en fortjeneste på ca. kr. 150.000. Lejligheden var tom på salgstidspunktet. I 1992 købte selskabet en beboet ejerlejlighed beliggende ...6. Lejligheden blev i 1994 solgt med en fortjeneste på kr. 169.751. Lejligheden var tom på salgstidspunktet. I 2003 købte selskabet en beboet ejerlejlighed beliggende ...7. Lejligheden blev i 2004 solgt med en fortjeneste på ca. kr. 450.000. Lejligheden var tom på salgstidspunktet. Vedrørende denne lejlighed er det værd at bemærke SKATs bekræftelse i sagen jf. landsskatterettens kendelse, bilag 1, side 16:

"...

SKAT har desuden bekræftet, at det kan konstateres, at SKAT fejlagtig har sammenholdt forkerte og manglende priser vedrørende køb og salg af ejendommen ...7, og at SKAT er af den opfattelse, at forkerte og manglende oplysninger ikke har betydning for sagen.

..."

Disse 3 anførte tidligere køb og salg af ejerlejligheder med forholdsvis store fortjenester, der alle er beskattet på sædvanlig måde, har betydning ved tolkning af, om selskabet har haft en selvstændig, forretningsmæssig økonomisk interesse i købet af lejligheden og i at stille lejligheden til rådighed for/udleje lejligheden til datteren, BA.

Ved de seneste lovændringer om hovedaktionærens personalegoder og udbytte har udgangspunktet været, at de gældende skatteregler og den ligningsmæssige praksis skulle være ensartet og rimelig. Derfor indeholder cirkulære nr. 1 af 2. februar 2001 da også følgende bestemmelse i 4.1, Anvendelsesområdet:

"...

Ved vurdering af, hvorvidt godet anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, indgår en afvejning af, om selskabet har en selvstændig interesse i at stille godet til rådighed for en virksomhed mv. eller person med tilknytning til hovedaktionæren.

..."

Det afgørende er altså, om selskabet har en selvstændig interesse i at stille godet til rådighed for datteren. Der er enighed om, at de økonomiske lejevilkår - lejens størrelse - er markedslejen eller det, som SKAT kalder objektive markedsvilkår. Denne selvstændige interesse består i - og bestod i - at opnå en indtjening/en fortjeneste ved salg af ejerlejligheden eller minimere et truende tab. Spørgsmålet om at opnå en fortjeneste er dokumenteret ovenfor.

Spørgsmålet om at minimere et truende tab er dokumenteret ved datterens flytning fra lejligheden i oktober - december 2008, hvor lejligheden samtidig blev sat til salg. Det lykkedes ikke at sælge lejligheden, men der blev udvist "rettidig omhu" i selskabets interesse.

Det tilføjes, at det af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, FT 6469/2000, fremgår, at hensigten med lovreglen var at:

"...

Der skal skabes vished for, at de gældende regler og den ligningsmæssig praksis vedrørende beskatningen af frynsegoder for hovedaktionærer og/eller andre ansatte med en væsentlig indflydelse på egen aflønningsform er ensartet og rimelig.

..."

Det ville stride mod denne rimelighed, såfremt der i et tilfælde som det foreliggende, hvor der har været tale om almindelig og rentabel udlejningsvirksomhed skulle ske beskatning af påstået maskeret udbytte.

Endelig henvises til, at der ved fortolkningen af den tidligere regel i aktieselskabslovens § 115, der var en objektiv regel, alligevel i bestemte tilfælde ved konkret bedømmelse blev gjort undtagelser. Dette taler for, at der også ved fortolkningen af den i denne sag omtvistede regel, skal foretages en konkret bedømmelse ud fra rimelighedsbetragtninger.

Sagsøgte har gjort gældende, at sagen skal bedømmes med udgangspunkt i sagsøgerens involvering i selskabet og dermed indflydelse på udlejningen. Sagsøgeren er hovedanpartshaver, direktør og bestyrelsesmedlem, i selskabet H1 ApS. Fra 1996 har bestyrelsen i selskabet bestået af sagsøgeren, familiemedlemmet CA samt sagsøgerens datter, BA. Selskabets hovedaktivitet består i udlejning af fast ejendom samt investering i værdipapirer. Selskabet ejede i de omtvistede indkomstår dels en erhvervsejendom beliggende ...2, ...8, dels en ejerlejlighed beliggende ...1.

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det herefter gældende, at sagsøgeren med rette er blevet beskattet af maskeret udlodning i de anførte indkomstår. Landsskatteretten har opgjort værdien af rådigheden over boligen efter den skematiske regel i ligningslovens § 16, stk. 9. Efter gældende ligningslovs § 16 A, stk. 9 (nugældende § 16 A, stk. 6), skal en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en helårsbolig til rådighed, værdiansætte godet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i § 16, stk. 9. Det er i den forbindelse ikke en betingelse, at hovedaktionæren selv har benyttet boligen for at statuere rådighed. Når selskabet - som i sagen her - udlejer en lejlighed til hovedaktionærens barn, er boligen også stillet til rådighed for hovedaktionæren. Det fremgår af forarbejderne til § 16 A, stk. 9, at hovedaktionæren skal beskattes af maskeret udbytte, også når udlodningen sker ved, at helårsboligen stilles til rådighed for et nærtstående, jf. FT 1999 - 2000, Tillæg A, side 6495:

"...

Som beskrevet ved de gældende regler kan aktionæren også beskattes af maskeret udbytte, selvom fordelen ikke tilfalder denne personligt, men til en person, en virksomhed eller organisation, hvori aktionæren har en personlig interesse. Det betyder, at det ikke er et krav, at det er hovedaktionæren selv, der bebor eller bruger det gode, selskabet stiller til rådighed. Hvis det er en person, en virksomhed eller organisation, hvori hovedaktionæren har en personlig interesse, der har rådighed over godet, kan hovedaktionæren også beskattes efter de her forslået regler. Ved vurderingen af hvorvidt godet anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, indgår en afvejning af om selskabet har en selvstændig økonomisk interesse i at stille godet til rådighed for en virksomhed mv. eller en person med tilknytning til hovedaktionæren.

..."

Når forholdet - som i denne sag - er omfattet af reglen i (dagældende) § 16 A, stk. 9, er det uden betydning, at udlejningen måtte være sket til markedslejen, jf. SKM2009.247.VLR. Den udløsende faktor for beskatningen er, at selskabet har stillet et gode til rådighed i aktionærens interesse, og værdiansættelsen skal herefter ske efter den skematiske beregningsregel i § 16, stk. 9.

Det påhviler sagsøgeren at godtgøre, at selskabet havde en selvstændig økonomisk interesse i at købe lejligheden på ...1 og stille den til rådighed for sagsøgerens datter, og denne bevisbyrde er ikke løftet. Tværtimod bekræfter de faktiske omstændigheder, at lejligheden blev erhvervet og udlejet for at varetage sagsøgerens personlige interesse i, at hans datter havde et sted at bo, da hun flyttede tilbage til Danmark den 1. december 2005. Opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2008 viser, at selskabets indkomstgrundlag er udlejning af erhvervsejendommen ...2, ...8 samt investering i aktier og værdipapirer. Ud af selskabets samlede lejeindtægter i 2008 på kr. 458.973,- stammer således kun kr. 38.236,- fra udlejning af ...1 til sagsøgerens datter, og sidstnævnte udlejning resulterede i 2008 i et, omend efter det senest oplyste, beskedent negativt driftsresultat. Selskabet havde ikke i perioden andre private lejemål, og købet og udlejningen af ...1 fremstår således ikke som en sædvanlig, forretningsmæssig disposition i selskabet.

Det faktum, at købet af lejligheden eventuelt måtte være en investering for selskabet, indebærer ikke, at der dermed er godtgjort en selvstændig økonomisk interesse i erhvervelsen af lejligheden for selskabet, jf. f.eks. SKM2004.125.LSR og SKM2009.247.VLR.

Sagsøgerens oplysninger om, at der blev indgået aftale med BA om, at hun skulle flytte med kortest muligt varsel, hvis selskabet havde mulighed for at sælge lejligheden til en fordelagtig pris, illustrerer tydeligt, at sagsøgeren kunne disponere frit og havde rådighed over lejligheden.

Selskabets tidligere erhvervelse af forældrekøbet på ...7, der blev købt af sagsøgeren og udlejet til datteren, da hun skulle flytte hjemmefra, og som helt åbenbart var udslag af sagsøgerens bestemmende indflydelse i selskabet, skaber en stærk formodning for, at også det efterfølgende lejlighedskøb er sket for at varetage sagsøgerens personlige interesser. Denne formodning har sagsøgeren ikke afkræftet. Selvom BA måtte have fraflyttet lejemålet i perioden oktober - december 2008, er det afgørende for beskatning imidlertid at selskabet har stillet lejligheden til rådighed for en person med tilknytning til aktionæren. Lejligheden har ubestridt været stillet til rådighed i de omtvistede indkomstår for BA, der har haft folkeregisteradresse på ...1, i en ubrudt periode fra den 1. december 2005. Sagsøgeren skal derfor beskattes af værdien af godet som sket.

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er mellem parterne enighed om det lovmæssige grundlag, der gælder ved bedømmelsen af sagen. Der er også enighed om, at ejerlejligheden blev stillet til sagsøgerens datters rådighed. Uenigheden angår således alene spørgsmålet om, hvorvidt selskabet havde en selvstændig økonomisk interesse i, at ejerlejligheden blev erhvervet og stillet til sagsøgerens datters rådighed.

Det fremgår, at sagsøgerens selskab tidligere i få tilfælde siden sagsøgerens erhvervelse af anparterne i selskabet har købt og solgt ejerlejligheder, men der har dog været tale om meget få og tidsmæssigt spredte handler, og de seneste to handler har været med henblik på sagsøgerens datter, BAs anvendelse af ejerlejlighederne. Det kan således ikke lægges til grund, at selskabet generelt har drevet virksomhed med køb og salg af ejerlejligheder eller med udlejning af lejligheder. Der er ej heller påvist særlige grunde til, at det kunne være en sådan fordel for selskabet at erhverve en lejlighed til sagsøgerens datters brug, at dette i sig selv ud fra selskabets virksomhedsmæssige betragtning kunne være særlig velbegrundet.

Idet det følger af forarbejderne til ligningslovens § 16 A stk. 9, nu § 16 A, stk. 6, at bevisbyrden for, at dispositionen er af selvstændig økonomisk interesse for selskabet, påhviler skatteyderen, finder retten efter den skete bevisførelse ikke, at det kan anses for tilstrækkelig godtgjort, at købet af ejerlejligheden ...1 var af selvstændig økonomisk interesse for selskabet. Den omstændighed, at sagsøgerens datter i en salgssituation har udvist større fleksibilitet end en selskabet fremmed person måtte forventes at gøre, kan ikke føre til andet resultat.

Som følge af det anførte frifindes sagsøgte.

Sagsøgeren skal betale sagsomkostninger til sagsøgte. Disse udgøres af advokatomkostninger, der inkl. positive udgifter til materialesamling fastsættes til 20.000 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til sagsøgte med 20.000 kr.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter