Dato for udgivelse
09 Oct 2012 10:39
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
25 Sep 2012 08:53
SKM-nummer
SKM2012.555.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
12-094113
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Skat, sundhedsforsikring, abonnementsordning, statsskattelovens praksis, opdeling
Resumé

Skatterådet bekræfter, at arbejdsgiverbetalt præmie og behandling via sundhedsforsikringen "produkt A" ikke udløser beskatning hos medarbejderen. Abonnementsordningen og forsikringen indeholder tre moduler. Modul 1 er en abonnementsordning, der indeholder forebyggende behandling af arbejdsrelaterede skader. Modul 2 er en forsikring, dækker behandling for medicin- og alkoholmisbrug. Modul 3 er en sundhedsforsikring, der dækker egentlig behandling af arbejdsrelaterede sygdomme og skader. Under hensyn til det oplyste i abonnements- og forsikringsbetingelserne finder Skatterådet, at modul 1 og 3 kan omfattes af statsskattelovens praksis vedrørende forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader og sygdomme. Modul 2 opfylder betingelserne for skattefrihed efter ligningslovens § 30. Skatterådet bekræfter endvidere, at arbejdsgiverbetalt præmie på produkt A ikke udløser beskatning hos medarbejderen, selvom den samme medarbejder samtidig modtager sundhedsforsikringen "produkt F". Skatterådet finder, at de to produkter udgør to forskellige forsikrings- eller abonnementsprodukter. Der er således ikke tale om én forsikring, der indeholder dækning for både arbejdsrelaterede og privatrelaterede skader eller sygdomme. Skatterådet finder derfor også, at den forudsætningsvise skattefrihed for arbejdsgiverbetalt forsikringspræmie og behandling i henhold til produkt A ikke berøres af, at spørgers kunder kan opnå en rabat på dette produkt, hvis produkt F tegnes på den samme medarbejder. Skatterådet lægger vægt på, at rabatten er forretningsmæssigt begrundet.

Hjemmel

Lov nr. 149 af 10/4 1922 (statsskatteloven).
Lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28/10 2011 (ligningsloven).

Reference(r)

Statsskatteloven § 4
Ligningsloven § 16 og
Ligningsloven § 30.

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2012-2, afsnit C.A.5.15


Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at sundhedsforsikringen "produkt A" ydet af en arbejdsgiver til en medarbejder som led i et ansættelsesforhold ikke udløser beskatning hos medarbejderen?
  2. Kan Skatterådet bekræfte, at sundhedsforsikringen "produkt A" ydet af en arbejdsgiver til en medarbejder som led i et ansættelsesforhold ikke udløser beskatning hos medarbejderen, selvom den samme medarbejder samtidig også modtager sundhedsforsikringen "produkt F"?
  3. Kan Skatterådet bekræfte, at der ikke udløses beskatning, selvom der i forbindelse med at sundhedsforsikringerne "produkt A" og "produkt F" ydes til den samme medarbejder - ud fra et omkostningsmæssigt synspunkt - gives en rabat på sundhedsforsikringen "produkt A"?
  4. Kan Skatterådet bekræfte, at der ikke udløses beskatning, hvis nedslaget på ca. 20 % kun gives på produkt A?

Svar

  1. Ja.
  2. Ja.
  3. Ja.
  4. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrund

A A/S (spørger) tilbyder sundhedsforsikringer med behandlingsgaranti til danske virksomheder.

Tidligere udbød spørger en behandlingsforsikring omfattende forebyggende behandling af arbejdsrelaterede skader, misbrugsbehandling samt behandlingsgaranti af alle skader, dvs. både arbejdsrelaterede skader samt skader henregnet til privatsfæren.

I forbindelse med ændring af ligningslovens § 30 har spørger valgt at markedsføre 2 forskellige produkter "produkt A" og "produkt F". Begge produkter markedsføres således, at produkt F kan tilvælges. Produkt A består af følgende moduler, der sælges samlet, men har hver sin præmie eller abonnementspris, jf. senere.

Produkt A:

1 Modul 1: Den forebyggende sundhedsordning (fysioterapi, kiropraktik, zoneterapi, ergoterapi, massage, akupunktur, fodterapi samt psykolog og psykiater til behandling af arbejdsrelaterede skader).

2 Modul 2: Arbejdsgiverbetalt behandling af medarbejderens misbrug (relateret til ligningslovenes § 30).

3 Modul 3: Behandlingsforsikring i forbindelse med arbejdsrelaterede skader. Løft som giver rygrelaterede skader, musearm, klemskader i forbindelse med arbejde. Alle som kræver behandling hos speciallæge eller hospital.

Produkt F:

  • Behandlingsforsikring for skader, der opstår i fritiden.

Modulerne 1-3 under produkt A udbydes samlet, mens produkt F udbydes for sig.

Produkt F kan tegnes frivilligt med girokort privat eller trækkes i nettolønnen, hvis arbejdsgiveren vil påtage sig administrationen.

Hvis arbejdsgiveren vil give produkt F til en del af medarbejderne, er det spørgers opfattelse, at der er tale om et skattepligtigt gode. Præmien vedrørende produkt A vil stadig være skattefri.

Spørger har valgt at opdele produkterne for at synliggøre, hvad der er skattepligtigt for medarbejderen, og hvad der er skattefrit. Herved gives den enkelte medarbejder tillige mulighed for at fravælge eller tilvælge den skattepligtige forsikring.

Generelt om produkt A og produkt F

Præmierne på produkterne A og F er aktuarmæssigt udregnet således, at produkt A og produkt F har hver deres tarif. Denne tarif afspejler spørgers skadestatistikker. Der er gennemført en revision af stikprøver fra tidligere skader over 12 måneder (perioden 1. juni 2010 til 30. juli 2011). Spørgers aktuar har foretaget kontrol af ovennævnte statistiske grundlag og bekræftet, at det er repræsentativt og holdbart statistisk set, således at tariffen holder og at spørger ikke taber egenkapital andet end ved stigende skadeanmeldelser. Spørger vil løbende gennem 2012 undersøge, om tariffen for de forskellige produkter holder. Hvis det viser sig nødvendigt, vil spørger justere tariffen pr. 1. januar 2013.

Præmien på den enkelte forsikring afhænger herudover af medarbejdernes gennemsnitsalder og virksomhedens størrelse samt hvilke forsikringer, der tegnes.

Det skal således bemærkes i forhold til produkt A, at præmien på policen er ca. 20 % mindre, hvis der til samme modtager tegnes en police for produkt F. Der kan ikke gives rabat på produkt F.

Præmierabatten på produkt A skyldes alene, at spørgers omkostningsniveau er lavere, hvis der tegnes forsikringsdækning for både arbejdsrelaterede skader samt for skader, der opstår i fritiden. Hvis der derimod alene tegnes forsikringsdækning på arbejdsrelaterede skader, stiller dette større krav til spørger i form af kontrolforanstaltninger til afklaring af, om den enkeltes medarbejders skade er omfattet af forsikringsdækning hos spørger eller ej.

Aftalernes indhold

"Aftale om produkt A"

Af eksempel på denne aftale / police fremgår bl.a. følgende:

"§ 13 Skat og afgift: Skattefriheden er afhængig af, at forsikringen udelukkende omfatter forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede sygdomme / skader. Enhver foretaget behandling kan kun foretages, såfremt der foreligger en lægehenvisning til behandling.

Produkt A

Modul 1

Sundhedsordning til forebyggende behandling af arbejdsrelaterede lidelser. Dækning af fysioterapi / kiropraktik / zoneterapi / ergoterapi / massage / akupunktur / fodterapi samt psykolog / psykiater

Skattefritaget jf. statsskatteloven § 4

Modul 2

Behandling for alkohol- og medicinmisbrug

Skattefritaget jf. ligningsloven § 30 (revideret dec. 2011)

Modul 3

Operation af skader, der opstår under arbejde (herunder udredning og genop­træning)

Skattefritaget jf. Statsskatteloven § 4"

"Modul 1 - abonnementsbetingelser"

Af eksempel på abonnementsbetingelserne fremgår bl.a. følgende:

"[...] § 4: Hvad dækkes og hvad dækkes ikke:

§ 4.1 Det er en forudsætning for igangsættelse af et behandlingsforløb, at der er tale om et arbejdsrelateret problem. [...]

§ 4.3 [A A/S] vil inden fastlæggelse af et behandlingsforløb vurdere, hvorvidt medarbejderen kan blive behandlet inden for rammerne af sundhedsordningen. [...].

§ 4.4 Behandlingen skal altid være lægeordineret (altså med lægehenvisning eller lægeanbefaling), [...]

§ 5 Henvisning fra egen læge: [A A/S] skal have en henvisning på behandlingen, der ønskes dække af [Modul 1], [...]

§ 8 Psykolog [...]

§ 8.2 Det er altid behandleren og ikke den forsikrede, der vurderer, hvor mange behandlinger, der er behov for.[...]"

Om betingelsernes §§ 4 ff. er det oplyst, at det er medarbejder og arbejdsgiver, der understøtter, om der er tale om et arbejdsrelateret problem. Spørger kræver henvisning fra egen læge og journal fra speciallæge til kontrol.

I forhold til §§ 8 ff. er det oplyst, at det er HR-afdelingen og egen læge og psykolog, der afgør, om lidelsen er arbejdsrelateret. Den psykiske lidelse eller sygdom skal være opstået i forbindelse med en arbejdsskade eller en alvorlig hændelse i virksomheden, f.eks. stor arbejdsulykke, nedstyrtning eller påkørsel af medarbejder. Der kan også være tale om mobning.

"Modul 2 - forsikringsbetingelser"

Af eksempel på forsikringsbetingelserne fremgår bl.a. følgende:

"[...] § 2 Hvem er dækket af [Modul 2]? Ansatte i en virksomhed registreret i Danmark, som har indgået aftale med [A A/S] [...]

§ 5 Hvornår er der dækning?

§ 5.1 Der skal altid foreligge en lægehenvisning.[...]

§ 6 Hvad dækker [Modul 2]?

§ 6.1 Afvænning i forbindelse med medicin og alkoholmisbrug. Godkendte udgifter til ophold på dansk kurcenter, indtil 3 måneder er omfattet, dog maksimalt kr. [...]. Skal være ordineret af egen læge eller speciallæge [...]

§ 7.2 Afvænning i forbindelse med misbrug af narkotika dækkes ikke. [...]"

"Modul 3 - forsikringsbetingelser"

Af eksempel på forsikringsbetingelserne fremgår bl.a. følgende:

"[...] § 5.0 Hvornår er der dækning?

§ 5.1 Symptomer / lidelser / sygdomme eller følger efter et ulykkestilfælde, som er arbejdsrelaterede, er dækket af sundhedsforsikringen. Disse skal diagnosticeres af egen læge eller af speciallæge og godkendes af [A A/S].

§ 5.1.1 Der skal altid foreligge en lægehenvisning, som beskriver det arbejdsrelaterede problem. Ved kiropraktorbehandling er der ikke krav om lægehenvisning.[...]

§ 5.8 Den arbejdsbetingede skade / lidelse / sygdom skal altid behandles af speciallæger. [...]

§ 6.0 Hvad dækker [modul 3]?

§ 6.1 Sundhedsforsikringen dækker forsikredes udgifter i forbindelse med speciallægeordineret behandling af arbejdsbetingede skade / lidelse / sygdom. Udgifterne skal være godkendt af [A A/S], inden behandlingen sættes i gang.

§ 7.3 Hjemmesygepleje og hjemmehjælp. Hjemmesygepleje og hjemmehjælp er dækket af sundhedsforsikringen, hvis det ordineres af den opererende speciallæge og er et led i behandlingen af en arbejdsrelateret skade / lidelse."

§ 8.0 Transport (liggende). Nødvendiggør forsikredes helbredstilstand ambulancetransport, er denne dække af sundhedsforsikringen. Transporten skal godkendes af [A A/S]. Liggende transport i forbindelse med en arbejdsrelateret skade / lidelse / sygdom skal være ordineret af speciallæge. Skaden skal være arbejdsrelateret eller en arbejdsulykke. [...]"

Om forsikringsbetingelsernes § 5.1.1 er det oplyst, at det er virksomhedens HR-afdeling og egen læge samt behandlende speciallæge, der vurderer, om skaden er arbejdsrelateret eller ikke. Medarbejderen anmelder skaden mv. enten som arbejdsbetinget eller fritidsbetinget. Spørger får eventuel kopi af anmeldelse til arbejdsskadeforsikringen og kontrollerer endvidere lægelige oplysninger.

Hjemmesygepleje i henhold til § 7.3 kan f.eks. omfatte sårbehandling og lignende. Transport i henhold til § 8.0 omfatter kun tilfælde, hvor den forsikrede ikke kan komme frem uden liggende transport i ambulance.

"Tillægsaftale om produkt F"

Af eksempel på denne aftale / police fremgår bl.a. følgende:

"§ 1 Indmeldelse: Aftalen omfatter alle medarbejdere hos FIRMA. [Produkt F] er frivillig. [...]

§ 6 Forsikringssum: Forsikringssummen på behandlingsforsikringen udgør [x] kr. [...]

[...] §15 Skat og afgift: Enhver foretaget udbetaling til undersøgelse og behandling er efter nuværende skatteregler skattefri, [...]

Produkt F

Behandling og operation af skader, der opstår i fritiden (herunder udredning og genoptræning). Dækning af fysioterapi / kiropraktik / zoneterapi / ergoterapi / massage / akupunktur / fodterapi samt psyko­log / psykiater

Skattepligtig jf.

ligningsloven § 16 (revideret dec. 2011) [...]"

"Produkt F - forsikringsbetingelser"

Af forsikringsbetingelserne fremgår bl.a. følgende:

"§ 1.1 [...] [Produkt F] er en gruppeforsikring oprettet i [A A/S], der kun dækker skader / lidelser / sygdomme opstået i fritiden. Arbejdsrelaterede skader er ikke omfattet af forsikringen. Forsikringsaftaleloven er gældende [...]"

Eksempel på præmiefastsættelse:

Præmien for produkt A udgør i 2012 eksempelvis:

Modul

Tekst

Præmie pr.

medarbejder

1

[Navn]

xxx kr. helårligt

2

[Navn]

xxx kr. helårligt

3

[Navn]

xxx kr. helårligt

Obligatorisk for alle medarbejdere samt under forudsætning af, at produkt F ikke tegnes.

Præmien for produkt F udgør i 2012 eksempelvis:

Tekst

Præmie pr.

medarbejder

Produkt F

xxx kr. helårligt

Frivilligt - kan tegnes af den enkelte medarbejder eller af virksomheden for alle eller udvalgte medarbejdere. Kan opkræves via girokort på den ansattes private adresse eller over nettoløn eller beskattes over lønnen.

Tegnes produkt F for alle medarbejdere kan der eventuelt ydes en rabat på 20 % på produkt A.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad spørgsmål 1:

Ifølge praksis er arbejdsgiverbetalt behandling eller forebyggelse af arbejdsskader skattefri for modtageren i henhold til statsskatteloven.

Skatteministeren har som svar til § 20 spørgsmålet 1623 udtalt følgende:

"Arbejdsgiverbetalt forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader eller sygdomme er ikke skattepligtig indkomst for en medarbejder efter statsskattelovens praksis. Hvorledes arbejdsgiveren afholder udgiften til denne forebyggelse eller behandling har ikke betydning for skattepligten. Hvis arbejdsgiveren afholder udgiften i form af en sundhedsforsikring, og den udelukkende dækker forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader eller sygdomme, er den ikke skattepligtig indkomst for en medarbejder."

I policen for produkt A fremgår det, at:

"Symptomer/lidelser/sygdomme eller følger, som er arbejdsrelaterede, er dækket af sundhedsforsikringen. Disse skal diagnosticeres af egen læge eller af speciallæge og godkendes af A A/S"

Det er spørgers opfattelse, at medarbejdere, der modtager denne forsikring som led i et ansættelsesforhold, ikke vil være skattepligtige af forsikringspræmien i henhold til ovennævnte praksis.

Spørgsmål 1 skal derfor besvares med "ja".

Ad spørgsmål 2:

Skatteministeren har som svar til § 20 spørgsmålet 1619 udtalt følgende:

"Hvis en sundhedsforsikring dækker sundhedsydelser, der både vedrører privatsfæren og forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede skader og sygdomme, er hele præmien skattepligtig for medarbejderen."

Skatteministeren tager i dette svar alene stilling til den skattemæssige behandling af en forsikring, der dækker både arbejdsrelaterede skader og skader, der kan henføres til privatsfæren.

Spørger udbyder derimod særskilte produkter, som skattemæssigt skal behandles hver for sig.

Som ovenfor nævnt, udløser produkt A efter spørgers opfattelse ikke skattepligt for de medarbejdere, der modtager denne forsikring som led i et ansættelsesforhold.

Produkt F er derimod efter spørgers opfattelse omfattet af ligningslovens § 16 stk. 1 og udløser skattepligt for de medarbejdere, der modtager dette produkt som led i et ansættelsesforhold. Hvis opkrævning sker hos medarbejderen eller via nettoløn, (hvis arbejdsgiveren vil administrerer en frivillig ordning), er der ikke tale om et gode betalt af arbejdsgiveren.

Det forhold, at produkt F er skattepligtig, hvis den betales af arbejdsgiveren, betyder efter spørgers opfattelse ikke, at produkt A er skattepligtig, alene fordi begge policer tegnes til den samme modtager. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der udbydes to forsikringer, der indbyrdes er uafhængige og som dækker henholdsvis forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede skader og sundhedsydelser, der vedrører privatsfæren.

Ad spørgsmål 3:

Som ovenfor nævnt, gør det forhold, at produkt F er skattepligtigt, efter spørgers opfattelse ikke produkt A skattepligtigt, alene fordi de policer ydes til den samme modtager. Det forhold, at der kan ydes et nedslag i policen på produkt A på ca. 20 % ændrer ikke herved.

Eventuel præmiedifference skyldes udelukkende, at spørgers omkostningsniveau er lavere, hvis der tegnes forsikringsdækning for både arbejdsrelaterede skader samt for skader, der opstår i fritiden. Hvis der alene tegnes forsikringsdækning på arbejdsrelaterede skader, stiller dette større krav til spørger i form af kontrolforanstaltninger til afklaring af, om den enkelte medarbejders skade er omfattet af forsikringsdækning hos spørger eller ej.

Det bemærkes endeligt, at et eventuelt nedslag kun gives på produkt A og ikke på produkt F, dvs. at et evt. nedslag i præmien gives på den police som, efter spørgers opfattelse, er skattefri for medarbejderen.

Ad spørgsmål 4:

Se kommentarer til spørgsmål 3.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Spørger ønsker bekræftet, at produkt A ydet af en arbejdsgiver til en medarbejder som led i et ansættelsesforhold ikke udløser beskatning hos medarbejderen.

Lovgrundlag

Statsskattelovens lov nr. 149 af 10/4 1922 § 4, stk. 1, litra c, er formuleret således (uddrag):

"Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f.eks.

c. af et embede eller en bestilling såsom fast lønning, sportler, embedsbolig, naturalydelser, [...]"

Ligningslovens (lbkg. nr. 1017 af 28/10 2011) § 16, stk. 1 og 3

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår personalegoder. Bestemmelsens stk. 1 og stk. 3 har følgende ordlyd (uddrag):

"§ 16. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes [...] vederlag i form af [...] sparet privatforbrug [...] når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. [...]

Stk.3. Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-16, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel. [...]. [...]. [...]. Værdien af arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. og den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger m.v., beskattes uden hensyn til grundbeløbet i 3. pkt., og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbet er overskredet. [...]"

Ligningslovens § 30

Bestemmelsen har følgende ordlyd (uddrag):

"§ 30. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren til behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller til rygeafvænning. [...]. Såfremt arbejdsgiveren har valgt at tegne en forsikring til dækning af udgifter i forbindelse med de nævnte behandlinger, eller såfremt medarbejderen har tegnet en sådan forsikring og arbejdsgiveren dækker medarbejderens udgifter hertil, medregnes tilsvarende ikke forsikringspræmien eller det fra arbejdsgiveren modtagne beløb ved opgørelsen af medarbejderens skattepligtige indkomst. [...]

Stk.3. Det er en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at udgiften afholdes som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere, herunder at en forsikring tegnet af arbejdsgiveren

tilbydes samtlige virksomhedens medarbejdere. Tilbuddet kan dog begrænses efter generelle kriterier om anciennitet og antal arbejdstimer.

Stk.4. Det er endvidere en betingelse for skattefriheden for ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren efter stk. 1 til medarbejderens behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler, at der foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at medarbejderen har behov for behandlingen.

Stk.5. Det er en betingelse for skattefriheden for forsikringspræmier efter stk. 1, 3. pkt., at det af forsikringsbetingelserne fremgår, at forsikringen kun dækker behandling efter stk. 1, der opfylder kravene i stk. 4. [...]"

Lovforarbejder

§ 20 spørgsmål S 1626 (FT 2011-12)

Skatteministeren har d. 25. januar 2012 svaret på et spørgsmål om beskatning af arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. Spørgsmål og svar har følgende ordlyd:

Spørgsmål: Kan ministeren forklare, hvorfor arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer ikke fritages for skat, i det omfang forsikringen kun dækker arbejdsrelaterede lidelser?

Svar: Arbejdsgiverbetalt forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader eller sygdomme er ikke skattepligtig indkomst for en medarbejder efter statsskattelovens praksis. Hvorledes arbejdsgiveren afholder udgiften til denne forebyggelse eller behandling har ikke betydning for skattepligten. Hvis arbejdsgiveren afholder udgiften i form af en sundhedsforsikring, og den udelukkende dækker forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader eller sygdomme, er den ikke skattepligtig indkomst for en medarbejder.

Praksis

SKM2012.201.SR

Skatterådet bekræftede i dette bindende svar, at medarbejdere omfattet af HK Landsoverenskomsten ansat hos virksomheden A, ikke skulle beskattes af arbejdsgiverbetalt præmie vedrørende en sundhedsordning / sundhedsforsikring hos B. Skatterådet fandt, at der var årsagssammenhæng mellem de arbejdsskader, som ordningens sundhedsydelser skulle forebygge eller helbrede og det arbejde, som A's kontor- og lagermedarbejdere udførte. Vurdering af om forebyggelse / behandling vedrørte arbejdsrelaterede forhold blev foretaget på behandlingsstedet. Ordningen var således omfattet af statsskattelovens praksis for sundhedsydelser, der medvirkede til at forebygge eller behandle arbejdsbetingede skader.

Landsskatterettens kendelse af 3/2 - journalnr. 11-02349

Landsskatteretten fandt i denne kendelse, at arbejdsgiverbetalt behandling af arbejdsbetingede skader og sygdomme og behandling til forebyggelse af arbejdsbetingede skader og sygdomme kan være skattefri for medarbejderen, når behandlingsformen er kinesiologi og den foretages af en kinesiolog registreret i RAB (Registeret for Alternative Behandlere). Forudsætningen herfor er, at der foretages en individuel og konkret vurdering af medarbejderens situation, og denne fører til, at der er en konkret arbejdsmæssig begrundelse for arbejdsgiverens afholdelse af den omhandlede udgift til kinesiologiydelsen.

Kendelsen kan findes på www.afgoerelsesdatabasen.dk ved søgning på journalnr.

SKM2001.252.LR, SKM2001.253.LR og SKM2009.518.SR

Ved disse bindende forhåndsbeskeder og bindende svar fandt Ligningsrådet henholdsvis Skatterådet, at arbejdsgiverbetalt zoneterapi, akupunktur, fodplejebehandling, massage, fysioterapi og kiropraktik var skattefri for de ansatte under forudsætning af, at der var tale om forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader.

Begrundelse

Personalegoder i form af arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser, skal udgangspunkt beskattes efter statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16, stk. 1, jf. stk. 3. Er der tale om en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, udgør den skattepligtige værdi præmien på forsikringen. Er der tale om sundhedsydelser leveret via abonnementsordninger, udgør den skattepligtige værdi markedsværdien af sundhedsydelsen.

Ifølge ligningslovens § 30 er forsikringspræmie på arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, der dækker ydelser i form af behandling af medarbejderens misbrug af bl.a. medicin, alkohol eller andre rusmidler under visse betingelser skattefri. Dette gælder, når arbejdsgiver med visse undtagelser, tilbyder forsikringen til samtlige medarbejdere på ens vilkår. Derudover er det en betingelse, at det af forsikringsbetingelserne fremgår, at der skal foreligge en skriftlig lægeerklæring, og at denne rent faktisk foreligger i forbindelse med behandling omfattet af forsikringen.

Ifølge statsskattelovens mangeårige praksis, kan arbejdsgiver skattefrit afholde medarbejders sundhedsudgifter, der vedrører forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede sygdomme og skader. Arbejdsgiverbetalt præmie på en sundhedsforsikring, der udelukkende dækker sundhedsydelser til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader eller sygdomme, er ligeledes skattefri for medarbejderen. Der henvises til SKM2012.201.SR.

Ifølge praksis er behandlingsformerne zoneterapi, akupunktur, fodterapi, kinesiologi samt massage forudsætningsvist anset som behandlingsformer, der kan forebygge eller behandle arbejdsrelaterede skader efter statsskattelovens praksis. Forudsætningen herfor er ifølge praksis, at der er årsagssammenhæng mellem arbejdets udførelse og den skade eller sygdom, som medarbejderen får forebyggelse eller behandling for.

Efter det oplyste påtænker spørger at udbyde produkt A, der indeholder abonnementsordningen modul 1 og forsikringsordningerne modul 2 og modul 3.

Modul 1

Der er tale om en sundhedsordning, der indeholder forebyggende behandling af arbejdsrelaterede skader via behandlingsformerne fysioterapi, kiropraktik, zoneterapi, ergoterapi, massage, akupunktur, fodterapi. Derudover indeholder modulet psykolog- og psykiaterbehandling.

Skatteministeriet bemærker, at der er tale om en abonnementsordning, der i henhold til abonnementsbetingelsernes § 4.1 udelukkende omfatter forebyggende behandling af arbejdsrelaterede skader eller sygdomme. Vurderingen heraf sker i henhold til abonnementsbetingelsernes §§ 4.3 - 4.4. Skatteministeriet bemærker i den forbindelse, at der i henhold til statsskattelovens praksis ikke er et lovmæssigt krav om, at forebyggende behandlinger skal være lægeordineret, hvilket kræves i henhold til abonnementsbetingelsernes § 4.4. Lægeordinationen kan dog tjene som dokumentation for, at behandlinger ydes til forebyggelse af arbejdsrelaterede skader eller sygdomme.

Herefter lægger Skatteministeriet til grund, at forebyggende behandling kun sker, når der er årsagssammenhæng mellem den skade eller sygdom, der sker forebyggende behandling for og den konkrete medarbejders arbejdsforhold. Medarbejdere ansat hos spørgers kunder kan herefter skattefrit modtage forebyggende behandlinger i henhold til denne ordning. Dette gælder endvidere egentlig forebyggende behandling af skader eller sygdomme via psykolog og psykiater.

Modul 2

Modul 2 omfatter en forsikring, der dækker sundhedsydelser i forbindelse med medicin- og alkoholmisbrug.

Skatteministeriet bemærker, at forsikringen er obligatorisk for samtlige medarbejdere. Hvis forsikringen i øvrigt tilbydes til virksomhedens medarbejdere på ens vilkår, er betingelsen om, at forsikringen skal tilbydes til alle medarbejdere på ens vilkår, opfyldt. Under disse forudsætninger og med henvisning til aftalens ordlyd finder Skatteministeriet, at forsikringen er omfattet af skattefriheden i ligningslovens § 30. Kravet om, at forsikringsbetingelserne skal indeholde krav om lægeerklæring, er ligeledes opfyldt.

Modul 3

Modul 3 omfatter en sundhedsforsikring, der dækker egentlig behandling af arbejdsrelaterede sygdomme og skader.

Når der er tale om en sundhedsforsikringen, er det forsikringens dækning og vilkår herfor, der skal vurderes i forhold til, om der er årsagssammenhæng mellem den skade eller sygdom, der sker behandling for og den konkrete medarbejders arbejdsforhold.

Under henvisning til aftalens ordlyd og det i øvrigt oplyste, finder Skatteministeriet, at medarbejdere ansat hos spørgers kunder, er skattefri af arbejdsgiverbetalt forsikringspræmie. Der er lagt vægt på, at ydelserne omfattet af forsikringsdækningen udgør egentlig behandling eller et integreret led i behandlingen af arbejdsrelaterede skader og sygdomme samt, at der sker en vurdering af, at behandlingen er arbejdsrelateret. I den konkrete sag foretages vurderingen af læge, arbejdsgiver (HR-afdeling) og speciallæge. Lægelig vurdering er ikke et lovkrav i henhold til statsskattelovens praksis for sundhedsydelser. Vurderingerne kan dog tjene til dokumentation for, at behandlingen vedrører arbejdsrelaterede skader eller sygdomme.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Spørger ønsker bekræftet, at sundhedsforsikringen produkt A ydet af en arbejdsgiver til en medarbejder som led i et ansættelsesforhold ikke udløser beskatning hos medarbejderen, selvom den samme medarbejder samtidig også modtager produkt F.

Lovgrundlag

Se ovenfor under spørgsmål 1.

Juridiske vejledninger, styresignaler mv.

SKM2012.218.SKAT

I dette styresignal præciserer Skatteministeriet på baggrund af lov nr. 1382 af 28/12 2011 om ændring af ligningsloven og forskellige andre love en række forhold vedrørende sundhedsforsikringer. Af styresignalet fremgår bl.a. følgende:

"[...]En arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring er skattefri for modtageren efter statsskattelovens mangeårige praksis, hvis den udelukkende indeholder ydelser til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader. Hvis en forsikring også indeholder ydelser, der vedrører privatsfæren, er hele den arbejdsgiverbetalte præmie skattepligtig på samme måde, som hvis forsikringen kun indeholdt ydelser, der vedrører privatsfæren. Hvis en skattepligtig forsikring indeholder ydelser omfattet af ligningslovens § 30, er den del af præmien, der kan henføres til denne del, skattefri. [...]"

Begrundelse

Skatteministeriet henviser til begrundelsen for, at arbejdsgiverbetalt forsikringspræmie og forebyggende behandlinger indeholdt i produkt A ud fra aftalernes ordlyd og øvrige meddelte oplysninger forudsætningsvist er skattefri for medarbejdere ansat hos spørgers kunder.

Ud fra ordlyd af forsikringsaftalerne (policerne) og forsikringsbetingelserne finder Skatteministeriet, at produkterne A og F udgør to forskellige forsikrings- eller abonnementsprodukter. Der er således ikke tale om én forsikring, der indeholder dækning for både arbejdsrelaterede og privatrelaterede skader eller sygdomme. Se SKM2012.218.SKAT. Skatteministeriet hæfter sig særligt ved, at der er tale om to forskellige forsikringsaftaler med forskellige vilkår og dækninger. Endvidere er forsikringerne aktuarmæssigt forskelligt prissat. Produkt A er obligatorisk for alle medarbejdere ansat hos spørgers kunder, hvorimod produkt F er frivillig.

Det forhold, at en medarbejder får betalt præmien på den skattepligtige sundhedsforsikring, produkt F har derfor ikke betydning for vurderingen af, at præmie og behandling via produkt A forudsætningsvist kan modtages skattefrit af medarbejderen.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 bevares med "Ja".

Spørgsmål 3 og 4

Spørger ønsker bekræftet, at der ikke udløses beskatning, selvom der i forbindelse med, at produkt A og produkt F ydes til den samme medarbejder - ud fra et omkostningsmæssigt synspunkt - gives en rabat på produkt A. Spørger ønsker endvidere bekræftet, at dette vil være gældende, hvis rabatten på produkt A udgør ca. 20 %.

Lovgrundlag

Se ovenfor under spørgsmål 1.

Begrundelse

Skatteministeriet henviser til begrundelserne anført under spørgsmål 1 og 2.

Skatteministeriet finder, at den forudsætningsvise skattefrihed for arbejdsgiverbetalt forsikringspræmie og behandling i henhold til produkt A ikke berøres af, at spørgers kunder kan opnå en rabat på produkt A, hvis produkt F tegnes på den samme medarbejder. Ved den vurdering lægger Skatteministeriet vægt på, at der er tale om to forskellige forsikrings- og abonnementsprodukter, hvor prissætningen er aktuarmæssigt fastsat. Rabatten på produkt A er endvidere forretningsmæssigt begrundet i et lavere omkostningsniveau som følge af færre kontrolforanstaltninger. Der henvises endvidere til Skatteministeriets indstilling til svar på spørgsmål 2.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 3 og 4 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter