Indhold

Dette afsnit beskriver den praksis, der gælder for fradrag for driftstab som følge af tyveri, underslæb, bedrageri, dokumentfalsk og lignende.

Afsnittet indeholder:

  • Tyveri af kassebeholdninger
  • Dokumentation for tab
  • Krav til opbevaringsmåde
  • Stor kassebeholdning
  • Tyveri under rejse
  • Tyveri fra varelager
  • Underslæb, bedrageri, dokumentfalsk mv.
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Se også afsnit C.C.2.2.3.1 om driftstab generelt.

Tyveri af kassebeholdninger

Praksis om tab ved tyveri af kassebeholdninger har givet anledning til mange sager.

I praksis er der ofte tale om et bevisproblem, hvor det påhviler skatteyderen at godtgøre, at

  • tabet har ramt omsætningsformuen
  • der ikke foreligger egen skyld.

Bemærk: Krav om politianmeldelse

Det er normalt en forudsætning for fradrag, at tyveriet er anmeldt til politiet. Se LSRM 1969, 128 LSR og SKM2014.147.LSR.

Dokumentation for tab.

Det er en forudsætning for fradrag, at det lidte tab kan dokumenteres via en tilfredsstillende bogføring.

Eksempler

Landsretten fandt, at det ikke kunne dokumenteres, at der var stjålet 13.500 kr. fra et pengeskab, og nægtede derfor fradrag. Se SKM2005.59.VLR  og SKM2014.147.LSR.

Landsskatteretten fandt, at det ikke var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at det var virksomhedens midler - og ikke private midler - der var blevet stjålet. Se LSRM 1969, 37 LSR.

Krav til opbevaringsmåde

Det er en forudsætning for fradrag, at kassebeholdningen har været opbevaret på en sædvanlig og forsvarlig måde.

Landsskatteretten godkendte fradrag for tab ved tyveri af en kontantbeholdning, der var opbevaret i et aflåst skab i en fiskekutters styrehus. Retten udtalte, at det var en forudsætning, at kassebeholdningen var opbevaret på en måde, der ikke kunne siges at være usædvanlig for virksomheden, og som ud fra et forretningsmæssigt synspunkt var naturlig. Se TfS 2000, 531 LSR og  skd. 1984.70.454 nedenfor om en tankstations kassebeholdning.

I TfS 1996, 297 HRD fandt Højesteret, at indehaveren af en forretning, som fik stjålet penge i et kontorlokale, der stødte op til forretningslokalet, konkret havde udvist uagtsomhed ved midlertidigt at anbringe pengene i kontorlokalet. Da tyveriet imidlertid faldt inden for rammerne af en naturlig driftsrisiko, kunne beløbet fradrages efter SL § 6, stk. 1, litra a.

Om kravene til opbevaringsmåden, se også LSRM 1960, 128 LSR, hvor der blev indrømmet fradrag for tab af en kassebeholdning, der var anbragt i et uaflåst skab i privatboligen, som lå umiddelbart bag forretningen. Se også LSRM 1952, 145 LSR, LSRM 1964, 124 LSR, LSRM 1977, 49 LSR og LSRM 1975, 44 LSR.

Fradrag for tab ved tyveri af kassebeholdningen fra en tegnebog, som fx er anbragt i en privatlejlighed, er ikke udelukket. Se LSRM 1960, 128 LSR og LSRM 1964, 124 LSR. Her var der ingen tvivl om beholdningens karakter af kassebeholdning, og opbevaringsmåden var efter de foreliggende forhold forsvarlig.

Hvor en virksomheds kassebeholdning opbevares i indehaverens tegnebog, vil der normalt være anledning til at foretage en nærmere vurdering af, om hele den stjålne beholdning har karakter af kassebeholdning. Som regel fører sammenblanding af kassebeholdningen og private midler til, at fradrag nægtes. Se LSRM 1962, 116 LSR, LSRM 1964, 123 LSR, LSRM 1967, 127 LSR, LSRM 1968, 38 LSR og LSRM 1969, 37 LSR.

Stor kassebeholdning

Hvis den stjålne kassebeholdning er særlig stor, bør det undersøges, om der er en særlig baggrund for den store beholdning. Kan det påvises, at der har været særligt store indbetalinger, se LSRM 1960, 128 LSR, eller særligt store hævninger af bankbeholdninger for at imødegå store udbetalingskrav i virksomheden, kan der gives fradrag, selvom tabet er betydeligt.

I en sag blev en del af en stjålen kassebeholdning ikke anset for at være nødvendig for at opfylde skatteyderens forpligtelser i relation til hans erhvervsvirksomhed. Se LSRM 1973, 37 LSR.

Eksempler på stor beholdning

Et selskab ønskede skattemæssigt fradrag for et påstået, ikke politianmeldt, tyveri fra selskabets spilleautomater for indkomståret 2007. Kassebeholdningen inkl. indtægter fra spilleautomaterne var ikke blevet talt op, og selskabet havde ikke konkret konstateret, at der manglede penge i automaterne. Revisoren havde i efteråret 2007 konstateret en manko i kassebeholdningen på ca. 383.000 kr. Af dette beløb var 300.000 kr. skønsmæssigt henført til 2007. Fordi der ikke løbende var ført kontrol med kassebeholdningen og de konkrete indtægter fra automaterne, fandt retten, at selskabet ikke havde godtgjort, hvornår eller hvordan tabet var opstået, eller størrelsen af tabet. Selskabet fik derfor ikke fradrag for udgiften. Se SKM2010.260.BR.

Østre Landsret indrømmede fradrag for tab ved tyveri af 72.381 kr., som udgjorde en benzinstations kassebeholdning fra weekendsalget. Pengene var blevet opbevaret i et pengeskab på tankstationen. Det var oplyst, at skatteyderen havde benyttet pengeskabet, fordi der var ret lang vej til den nærmeste døgnboks, hvor salgsindtægterne kunne anbringes. Landsretten lagde til grund, at det stjålne beløb alene stammede fra tankens salgsindtægter, og at de stjålne pengemidler havde været forsvarligt opbevaret. Under hensyn til virksomhedens sædvanlige driftsform og til den særlige baggrund for, at kasseindtægterne var til stede på tanken weekenden over, måtte tabet betragtes som et udslag af driftsrisikoen og dermed som et fradragsberettiget driftstab. Se skd. 1984.70.454.

Tyveri under rejse

Tab af kontante beholdninger under rejser kan trækkes fra, når der ikke er tvivl om, at rejsen har karakter af en forretningsrejse. Se LSRM 1972, 48 LSR, hvor fradraget dog blev beskåret, fordi det ikke var godtgjort, at hele beholdningen var bestemt til erhvervsmæssig anvendelse.

Tab af kassebeholdning under en privatrejse kan ikke trækkes fra. Se LSRM 1964, 123 LSR.

Tyveri fra varelager

Tab ved tyveri fra lageret kan trækkes fra, hvis de stjålne varer klart hører til varelageret og ikke fx er udtaget til ejerens private forbrug. 

Se også

Se også afsnit C.A.4.3.1.9 om lønmodtageres begrænsede adgang til at fratrække tab ved tyveri.

Underslæb, bedrageri, dokumentfalsk mv.

Fradragsretten omfatter også tab ved underslæb fra de ansattes side, men normalt ikke tab ved besvigelser fra ikke-ansattes side, se LSRM 1969, 129 LSR, hvor virksomhedens revisor begik underslæb. Dispositionen blev ikke anset for at vedrøre virksomhedens drift.

Tabet skal have været udslag af en naturlig driftsrisiko for virksomheden.

Eksempler

SKM2018.444.LSR (tidligere instans SKM2017.410.SR) vedrørte fradrag for tab som følge af såkaldt CEO Fraud. Et selskabs bogholder havde overført et større pengebeløb til en konto i en kinesisk bank. Overførslen blev foranlediget af falske mails, der fremstod, som om de kom fra selskabets direktør.

Svindlen var efter det oplyste foregået i juni måned 2016. Allerede den 12. april 2016 havde Statsadvokaten for særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) offentliggjort en advarsel om den samme type svindel med angivelse af karakteristika og oplysning om, hvilke tiltag der kunne forhindre svindlen. Tilsvarende oplysninger fremgik fra og med den 12. april 2016 af alle store netaviser.

Selskabet havde ikke dokumenteret, at man før bedrageriet havde fulgt SØIKs anbefaling om at orientere virksomhedens medarbejdere og indskærpet over for personalet i almindelighed, og bogholderiet i særdeleshed, at iagttage de relevante forholdsregler. 

Politiet havde oplyst, at de overførte beløb var videreoverført fra den kinesiske bank til en bank i Hong Kong, og at midlerne allerede den 21. juni 2016 blev flyttet videre til ukendte banker. Selskabets forsikringsselskab havde oplyst, at bedrageriet ikke var dækket af en forsikring, og at der ikke fandtes en forsikring, som dækkede den pågældende type bedrageri.

Skatterådet havde nægtet fradrag for tabet - både efter KGL § 3 og som driftstab efter SL § 6. Det blev i relation til driftstab blandt andet udtalt, at det er af betydning for fradragsretten, om skatteyderen ved sædvanlige foranstaltninger ville have kunnet undgå tabet. Da SØIKs anbefalinger var egnede til at undgå svindlen, og selskabet ikke havde fulgt dem, var der i hvert fald under disse omstændigheder ikke fradrag for tabet. Der blev desuden henvist til, at tabet ikke kunne anses for endeligt konstateret, idet der blandt andet ikke forelå oplysning om den endelige modtager af det overførte beløb. xLandsskatteretten stadfæstede Skatterådets bindende svar, idet det i relation til fradrag for drifttab jf. SL § 6, stk. 1, litra a, blev lagt til grund, at selskabet aldrig havde handlet med aktier. Tab ved betaling af falske fakturaer for køb af aktier relaterede sig derfor ikke til selskabets indkomsterhvervelse.x

TfS 2001, 963 LSR vedrørte tab ved en medarbejders underslæb blev anset for fradragsberettiget. Landsskatteretten var betænkelig ved at antage, at der ikke var udøvet fornøden kontrol med den pågældende medarbejder. Tabet blev derfor anset for at være et udslag af en naturlig driftsrisiko for virksomheden.   

I en sag havde et selskab ladet en direktør fortsætte, efter at han uretmæssigt havde tilegnet sig en check, som var indbetalt til selskabet fra en kunde. Dette tab var udslag af normal driftsrisiko, fordi det kan være vanskeligt at undgå besvigelser af den art, hvis de foretages af en organisatorisk højt placeret medarbejder. Selskabet lod imidlertid direktøren fortsætte som ansat i selskabet, hvorefter han fortsatte sine besvigelser. Disse senere tab blev ikke anset for udslag af normal driftsrisiko og kunne kun trækkes fra, fordi tabet på erstatningskravet var omfattet af den generelle fradragsret for tab på fordringer efter dagældende KGL § 2. Se TfS 1997, 502 LSR.

Et aktieselskab, som i årets løb havde haft 70 ansatte, fratrak et tab på kassedifferencer på 36.715 kr. Landsskatteretten fandt, at differencerne kunne henføres til uregelmæssigheder fra personalets side og derfor måtte anses for driftstab, som kunne trækkes fra. Se LSRM 1982, 83 LSR.

SKM2017.522.LSR (tidligere SKM2016.138.SR). Landsskatteretten fandt blandt andet, at et tab som følge af, at en tidligere administrator i et K/S havde begået underslæb, faldt uden for rammerne for naturlig driftsrisiko. Tabet var derfor ikke omfattet af SL § 6, stk. 1, litra a.

SKM2011.264.ØLR ændrede byrettens dom i SKM2010.250.BR. Sagen drejede sig om, hvorvidt en virksomhedsejer kunne fratrække et tab, der var opstået som følge af dokumentfalsk begået af en revisor, der var tilknyttet virksomheden som konsulent og fungerende regnskabschef. Virksomhedsejeren havde anlagt erstatningssag i anledning af det begåede dokumentfalsk. I erstatningssagen fandt landsretten, at virksomhedens ledelse havde udvist en betydelig uforsigtighed ved sin organisation, forretningsgang og sine kontrolsystemer, hvilket havde gjort det muligt for den pågældende revisor ubemærket at begå dokumentfalsk. Byretten nægtede bl.a. af den grund skattemæssigt fradrag for tabet. Landsretten ændrede imidlertid byrettens dom i skattesagen, fordi det navnlig efter virksomhedens revisors forklaring blev lagt til grund, at virksomhedens kontrolorganisation og fuldmagtsforhold var forsvarlige. Tabet kunne derfor trækkes fra efter jf. SL § 6 a. Dog fandt landsretten, at tabet først kunne trækkes fra i 2005, selv om det under en fogedsag i 2000 blev konstateret, at den revisor, der havde begået forfalskningerne, var insolvent. Landsrettens henviste til, at erstatningssagen mod tredjemand først var afsluttet i 2004, og at kravet mod den erstatningspligtige var endeligt opgjort i 2005.

Et selskab, som havde kontrakt med DSB om udkørsel af gods, fratrak et tab på 56.450 kr. som følge af besvigelser fra selskabets chauffører. Landsskatteretten godkendte fradraget, fordi tabet ikke oversteg, hvad normal driftsrisiko under de oplyste forhold kunne medføre. Se LSRM 1982, 122 LSR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

TfS 1996, 297 HRD

Højesteret fandt, at indehaveren af en forretning, som fik stjålet penge i et kontorlokale, der stødte op til forretningslokalet, konkret havde udvist uagtsomhed ved midlertidigt at anbringe pengene i kontorlokalet. Da tyveriet imidlertid faldt inden for rammerne af en naturlig driftsrisiko, kunne beløbet fratrækkes efter SL § 6, stk. 1, litra a.

Landsretsdomme

SKM2011.264.ØLR

Dokumentfalsk. Ikke egen skyld.

Sagen drejede sig om, hvorvidt en virksomhedsejer kunne fratrække et tab, der var opstået som følge af dokumentfalsk begået af en revisor, der var tilknyttet virksomheden som konsulent og fungerende regnskabschef.

Landsretten havde i en tidligere dom i en erstatningssag, som virksomhedsejeren havde anlagt i anledning af det begåede dokumentfalsk, fundet, at virksomhedens ledelse havde udvist en betydelig uforsigtighed ved sin organisation, forretningsgang og sine kontrolsystemer, hvilket havde gjort det muligt for den pågældende revisor ubemærket at begå dokumentfalsk. I skattesagen nægtede byretten bl.a. af den grund fradrag for tabet.

Landsretten ændrede imidlertid byrettens dom i skattesagen efter, at virksomhedens revisor havde forklaret, at virksomhedens kontrolorganisation og fuldmagtsforhold var forsvarlige. Tabet var derfor fradragsberettiget efter SL § 6, stk. 1, litra a. Dog fandt landsretten, at tabet først kunne trækkes fra i 2005, selv om det under en fogedsag i 2000 blev konstateret, at den revisor, der havde begået forfalskningerne var insolvent. Landsrettens henviste til, at erstatningssagen mod tredjemand først var afsluttet i 2004, og at kravet mod den erstatningspligtige var endeligt opgjort i 2005.

Dommen ændrede byrettens dom i SKM2010.250.BR.

SKM2005.59.VLR

Landsretten fandt, at det ikke kunne dokumenteres, at der var stjålet 13.500 kr. fra et pengeskab. Der var derfor ikke fradrag for beløbet.

Skd. 1984.70.454

Østre Landsret indrømmede fradrag for tab ved tyveri af 72.381 kr., som udgjorde en benzinstations kassebeholdning fra weekendsalget. Beløbet var blevet opbevaret i et pengeskab på tankstationen. Det var oplyst, at skatteyderen havde benyttet pengeskabet, fordi der var ret lang vej til den nærmeste døgnboks, hvor salgsindtægterne kunne anbringes. Landsretten lagde til grund, at det stjålne beløb alene stammede fra tankens salgsindtægter, og at de stjålne pengemidler havde været forsvarligt opbevaret. Under hensyn til virksomhedens sædvanlige driftsform og den særlige baggrund for kasseindtægternes tilstedeværelse weekenden over, måtte tabet betragtes som et udslag af driftsrisikoen og dermed som et fradragsberettiget driftstab.

Byretsdomme

SKM2010.260.BR

Et selskab ønskede skattemæssigt fradrag for et påstået, ikke politianmeldt, tyveri fra selskabets spilleautomater for indkomståret 2007. Kassebeholdningen inkl. indtægter fra spilleautomaterne var ikke løbende blev talt op, og selskabet havde ikke konkret konstateret, at der manglede penge i automaterne. Revisoren havde i efteråret 2007 konstateret en manko i kassebeholdningen på ca. 383.000 kr., hvoraf 300.000 kr. skønsmæssigt var henført til 2007. Henset til, at der ikke løbende var ført kontrol med kassebeholdningen og de konkrete indtægter fra automaterne, fandt retten ikke, at selskabet havde godtgjort, hvornår eller hvordan tabet var opstået, eller størrelsen af tabet. Selskabet fik derfor ikke fradrag for udgiften.

Landsskatteretskendelser

xSKM2018.444.LSRx

Sagen vedrørte fradrag for tab som følge af såkaldt CEO Fraud. 

Et selskabs bogholder havde overført et større pengebeløb til en konto i en kinesisk bank. Overførslen blev foranlediget af falske mails, der fremstod, som om de kom fra selskabets direktør.

Selskabet havde ikke før bedrageriet fulgt SØIKs anbefaling om at orientere virksomhedens medarbejdere og indskærpet over for personalet i almindelighed, og bogholderiet i særdeleshed, at iagttage de relevante forholdsregler. 

Politiet havde oplyst, at de overførte beløb var videreoverført fra den kinesiske bank til en bank i Hong Kong, og at midlerne allerede den 21. juni 2016 blev flyttet videre til ukendte banker. Selskabets forsikringsselskab havde oplyst, at bedrageriet ikke var dækket af en forsikring, og at der ikke fandtes en forsikring, som dækkede den pågældende type bedrageri.

Skatterådet nægtede fradrag for tabet - både efter KGL § 3 og som driftstab efter SL § 6.

Det blev i relation til driftstab blandt andet udtalt, at det er af betydning for fradragsretten, om skatteyderen ved sædvanlige foranstaltninger ville have kunnet undgå tabet. Da SØIKs anbefalinger var egnede til at undgå svindlen, og selskabet ikke havde fulgt dem, var der i hvert fald under disse omstændigheder ikke fradrag for tabet. 

Der blev desuden henvist til, at tabet ikke kunne anses for endeligt konstateret, idet der blandt andet ikke forelå oplysning om den endelige modtager af det overførte beløb.

xLandsskatteretten stadfæstede Skatterådets bindende svar, idet det blev lagt til grund, at selskabet aldrig havde handlet med aktier. Tab ved betaling af falske fakturaer for køb af aktier relaterede sig derfor ikke til selskabets indkomsterhvervelse.x   

xAfgørelsen stadfæster SKM2017.410.SR.x

SKM2017.522.LSR

Landsskatteretten fandt blandt andet, at et tab som følge af, at en tidligere administrator i et K/S havde begået underslæb, faldt uden for rammerne for naturlig driftsrisiko. Tabet var derfor ikke omfattet af SL § 6, stk. 1, litra a.

Tidligere instans: Se SKM2016.138.SR.

Sagen drejede sig om tab på fordringer, jf. KGL §§ 14 og 17. Se nærmere om praksis på dette område i afsnit C.B.1.4.2.2.

SKM2014.147.LSR

Landsskatteretten nægtede fradrag for tab ved tyveri og forsvundne likvider. Det var ikke dokumenteret, at forholdene var politianmeldt, og der var ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for tabet.

TfS 2001, 963 LSR

Tab ved en medarbejders underslæb blev anset for at være fradragsberettiget. Landsskatteretten mente, at der var udøvet nødvendig kontrol med den pågældende medarbejder. Tabet blev derfor anset for at være udslag af en naturlig driftsrisiko for virksomheden.

TfS 2000, 531 LSR

Landsskatteretten godkendte fradrag for tab ved tyveri af en ejerandel af en kontantbeholdning, der var opbevaret i et aflåst skab i en fiskekutters styrehus.

TfS 1997, 502 LSR

Et selskabs tab ved en direktørs besvigelser blev anset for tab på en fordring (erstatningskravet), som var omfattet af KGL § 1. Tabet kunne trækkes fra efter den dagældende KGL § 4 jf. SL §§ 4-6, i det omfang, tabet var udslag af normal driftsrisiko. Det var ikke tilfældet for tab på grund af besvigelser efter at virksomheden trods kendskab til den første besvigelse havde ladet direktøren fortsætte. Disse efterfølgende tab kunne kun trækkes fra, fordi selskaber efter den dagældende KGL § 2, generelt havde fradrag for tab på fordringer.

LSRM 1982, 122 LSR

Et selskab, som havde kontrakt med DSB om udkørsel af gods, havde fratrukket et tab på 56.450 kr. som følge af besvigelser fra selskabets chauffører. Landsskatteretten godkendte fradraget, da tabet ikke fandtes at overstige, hvad normal driftsrisiko under de oplyste forhold kunne medføre.

LSRM 1982, 83 LSR

Et aktieselskab, som i årets løb havde haft 70 ansatte, fratrak et tab på kassedifferencer på 36.715 kr. Landsskatteretten fandt, at differencerne kunne henføres til uregelmæssigheder fra personalets side og derfor måtte anses for at være et fradragsberettiget driftstab.

LSRM 1977, 49 LSR

Der blev givet fradrag for tab ved tyveri af en pengebeholdning, der var anbragt i en mappe bag ekspeditionsdisken i en bod på en festival. Skatterådet fandt, at pengene var anbragt på driftsstedet på en måde, som var sædvanlig efter arbejdsvilkårene.

LSRM 1975, 44 LSR

En restauratør kunne fratrække tab ved tyveri. Dagens omsætning var blevet stjålet gennem brevsprækken fra klagerens private bopæl.

Efter at forretningens pengebeholdning tidligere var blevet stjålet fra restauranten, var den normale fremgangsmåde nu, at omsætningen blev bragt til restauratørens bopæl, skubbet gennem brevsprækken og dagen efter videregivet til hans revisor, uden at kuverterne blev åbnet. Retten fandt, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at nægte fradragsret.

LSRM 1973, 37 LSR

Ikke fradrag for tab ved tyveri.

En restauratør kunne ikke fratrække en del af en stjålen kassebeholdning, fordi den blev anset for at være uforholdsmæssigt stor i forhold til, hvad der var nødvendigt, for at kunne drive hendes virksomhed.  

LSRM 1972, 48 LSR

En skibsbygmester fik fradrag for tab ved tyveri under en forretningsrejse. Fradraget blev dog beskåret, da det ikke var godtgjort, at hele beholdningen var bestemt til erhvervsmæssig anvendelse.

LSRM 1969, 129 LSR

En vognmand fik ikke fradrag for tabet ved sin revisors underslæb. Vognmanden havde udstedt en check til revisoren til indfrielse af restgæld på vognmandens billån. Hans revisor hævede beløbet, men brugte selv pengene i stedet for at indfri restgælden. Dispositionen kunne ikke anses for at vedrøre driften i vognmandens firma, og tabet kunne derfor ikke fratrækkes.

LSRM 1969, 128 LSR

Ikke fradrag.

En skotøjshandler blev nægtet fradrag for tab ved tyveri på 620 kr.  Skatterådet fandt, at fordi der ikke var sket anmeldelse til politiet, var det ikke godtgjort, at beløbet var bortkommet ved tyveri.

LSRM 1969, 37 LSR

En grønthandler kunne ikke fratrække tab ved tyveri. Landsskatteretten fandt, at det ikke var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at den stjålne pengebeholdning var beregnet til afregning af leverandører, og at en del af beholdningen ikke var private midler

LSRM 1968, 38 LSR

Fradrag nægtet.

En ejendomsmægler fik stjålet et beløb fra sin jakke, som hang i en ubevogtet garderobe. Fordi det ikke havde været nødvendigt at anbringe beløbet der for at kunne afholde driftsudgifter, kunne tabet af det kontante pengebeløb ikke anses for at være et fradragsberettiget driftstab.

LSRM 1967, 127 LSR

Fradrag nægtet.

En smedemester havde tabt en tegnebog med en kassebeholdning på 16.880 kr. Retten fandt, at klageren havde opbevaret en uforholdsmæssig stor pengebeholdning i tegnebogen, og at opbevaringsmåden var usædvanlig.

LSRM 1964, 123 LSR

Et tab af kassebeholdning på 1.000 kr. under privatrejse kunne ikke trækkes fra. Beløbet var bortkommet under en rejse, der ikke havde nogen forbindelse med selskabets drift. Tabet var derfor ikke et fradragsberettiget driftstab.

LSRM 1964, 124 LSR

Der blev indrømmet fradrag for tab ved tyveri af en kassebeholdning, der var anbragt i en uaflåst skuffe på kontoret. Der var ingen tvivl om beholdningens karakter af kassebeholdning, og opbevaringsmåden var efter de foreliggende forhold forsvarlig.

LSRM 1962, 116 LSR

Fradrag nægtet.

En gårdejer havde mistet 1.600 kr., da han tabte sin tegnebog på kvægtorvet. Det kunne ikke godtgøres, at tabet alene vedrørte erhvervsmæssige formål, fordi hans private penge ikke var udskilt fra hans erhvervsmæssige pengebeholdning.

LSRM 1960, 128 LSR

Der blev indrømmet fradrag for tab ved tyveri af en kassebeholdning, der var anbragt i et uaflåst skab i privatboligen. Der var ingen tvivl om beholdningens karakter af kassebeholdning, og opbevaringsmåden var efter de foreliggende forhold forsvarlig.

LSRM 1952, 146 LSR

Fradrag nægtet.

En automobilforhandler fik to gange stjålet pengebeløb fra sin tegnebog. Tabet kunne ikke anses for at have direkte forbindelse til klagerens erhvervsvirksomhed og kunne derfor ikke trækkes fra som et driftstab.