Dato for udgivelse
03 Dec 2012 10:28
SKM-nummer
SKM2012.693.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
12-0190150
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Eftergivelse og gældssanering
Emneord
gældssanering, konkurs, aktieavance
Resumé

Eftergivelse og gældssanering

Reference(r)

Inddrivelsesloven § 13, stk. 1
Inddrivelsesloven § 13, stk. 2
Inddrivelsesloven § 13, stk. 3
Inddrivelsesloven § 13, stk. 4
Inddrivelsesloven § 13, stk. 6
Konkursloven § 197, stk. 2, nr. 1
Konkursloven § 231, stk. 1
Konkursloven § 233
Konkursloven § 236a

Henvisning

-


Klagen vedrører eftergivelse af offentlig gæld.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har afslået klagerens anmodning om delvis eftergivelse af den offentlige gæld.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således at klagerens anmodning om delvis eftergivelse af den offentlige gæld imødekommes.

Sagens oplysninger

Klageren, der er født i 1982, er uddannet konstruktionsskrædder og arbejder som designer. Hendes samlever, der er født i 1979, er orgelbygger.

Klageren startede i 2004 en personligt drevet virksomhed med design af tøj. I maj 2007 blev den personligt drevne virksomhed omdannet til H1 ApS pr. 1. januar 2007. Omdannelsen skete med en negativ anskaffelsessum for anparterne på 561.552 kr. Den 8. april 2008 blev der afsagt konkursdekret over selskabet, der blev endeligt opløst den 10. september 2010. Klageren havde personligt kautioneret for selskabets gæld til banken, ligesom hun havde optaget private lån, som efterfølgende blev indskudt i selskabet.

Klageren ansøgte den 17. november 2009 om gældssanering i forbindelse med konkurs efter reglerne i konkurslovens kapitel 29. I ansøgningen blev husstandens aktiver og passiver opgjort således:

Aktiver:

Klageren

Samleveren

Gældsbrev

485.000,00

Pension

33.493,20

16.497,00

Aktivernes samlede værdi

518.793,20

16.497,00

Aktiver i alt

534.990,20

Passiver:

Privat gældsbrev stiftet i 2002

794.728,00

Privat gæld vedrørende kaution stiftet i 2007

550.000,00

Danske Bank, erhvervsgæld

1.471.955,73

Kurator

25.000,00

SKAT

233.286,00

Danske Bank, privat gæld

320.411,84

Statens Uddannelsesstøtte

10.137,77

Passiver i alt

3.443.898,98

Der blev udarbejdet en gældssaneringsredegørelse af 25. oktober 2010, hvoraf bl.a. fremgår, at skifterettens medhjælper den 18. marts 2010 udsendte meddelelse til samtlige kendte kreditorer med anmodning om at anmelde deres tilgodehavende inden 8 uger fra det præklusive proklama i Statstidende. Proklama var indrykket den 13. marts 2010, og proklamafristen udløb den 8. maj 2010. Vedrørende de skattemæssige forhold er det bemærket, at klageren havde fået en endelig opgørelse for 2009, og at der var udarbejdet forskudsopgørelse for 2010 i overensstemmelse med de aktuelle forhold. Det månedlige beløb til fordeling blandt kreditorerne blev fastsat til 17.142 kr., der skulle betales i 36 måneder, således at den samlede gæld blev nedsat til 684.494 kr. Da den samlede gæld opgjort pr. fristdagen androg 1.973.220,54 kr., svarede det til en dividende på 34,68918 %.

Ved brev af 25. oktober 2010 blev SKAT orienteret om gældssaneringskendelsen af samme dato.

Det fremgår af klagerens årsopgørelse for indkomståret 2010 af 25. april 2011, at hendes restskat for 2010 blev opgjort til 243.837 kr. Hendes aktieindkomst blev opgjort til i alt 561.552 kr., og skatten heraf blev beregnet til i alt 229.089,84 kr.

Klageren søgte den 5. juli 2011 om delvis eftergivelse af den del af sin gæld til SKAT, der udgøres af skat af avance på hendes anparter i H1 ApS, der er endeligt opløst efter konkurs den 10. september 2010. Klageren oplyste herved, at hun allerede ved indgivelsen af anmodningen om gældssanering var opmærksom på, at hun ville blive beskattet af gevinsten ved, at anparterne ved en konkurs ville blive værdiansat til 0 kr., hvilket var baggrunden for, at hun i sin ansøgning medtog et krav til SKAT på i alt 233.286 kr., der udgjordes af en gæld på 8.286 kr. og yderligere ca. 225.000 kr. svarende til 40 % skat af 561.552 kr. Da SKATs krav imidlertid først forfaldt efter konkursens afslutning den 10. september 2010, blev det ikke anmeldt og omfattet af klagerens ansøgning om gældssanering, der blev indgivet den 17. november 2009.

Klageren oplyste endvidere, at hun er relativt ung og har boet i fast parforhold siden 2003. Parret har ingen børn, men har en alder, hvor en lang gældssaneringssag kunne være yderst uheldig. Det var derfor væsentligt for klageren, at hun søgte den såkaldte "Iværksættergældssanering" efter konkurslovens § 29, hvor afdragsperioden kun er 3 år mod normalt 5 år. Imidlertid er det en betingelse for denne form for gældssanering, at ansøgningen om gældssanering indgives inden skifteretten indkalder til afsluttende skifteretssamling i konkursboet efter iværksætterens virksomhed, jf. konkurslovens § 231, stk. 1. Resultatet af denne betingelse er imidlertid, som denne sag illustrerer, at skat, der udløses ved konkursen som følge af, at iværksætteren har omdannet sin virksomhed med en negativ anskaffelsessum, ikke er omfattet af gældssaneringen, fordi skatten først forfalder, når selskabet er endeligt opløst. Med andre ord kolliderer de to regelsæt på en yderst uheldig måde, fordi et ikke ubetydeligt krav, der er opstået i forbindelse med klagerens forsøg på at starte virksomhed, ikke bliver omfattet af iværksættergældssaneringen efter konkurslovens kapitel 29.

Klageren anførte endvidere, at hun nu har mulighed for at opgive den iværksættergældssaneringsordning, som skifteretten har accepteret, for derefter at indgive ansøgning om gældssanering. Imidlertid vil en sådan ny ansøgning skulle behandles efter konkurslovens kapitel 25, hvor afdragsperioden er 5 år, og dertil kommer, at anmodning og vedtagelse af en ny gældssaneringsordning formentlig vil tage et år.

Endelig anførte klageren, at hvis SKATs krav på ca. 225.000 kr. var indgået i klagerens gældssanering, ville dividenden have været 29,10081 % svarende til, at SKATs krav akkorderes til 65.476,80 kr. Klagerens midler går p.t. til betaling af den indgåede gældssanering, og det er derfor umuligt for hende at finansiere betaling af en yderligere kreditor af egne midler. Hvis SKAT imidlertid under disse specielle og for klageren yderst uheldige omstændigheder er villig til at acceptere en akkordering af kravet på aktieavanceskat, vil klageren muligvis kunne låne pengene af sin familie. Klageren har ikke gæld til andre end de anførte, og en eftergivelse, der svarer til den af de øvrige kreditorer accepterede, vil ikke forrykke forholdet til andre kreditorer. En eftergivelse som foreslået vil være i overensstemmelse med principperne i konkurslovens bestemmelser om tvangsakkord.

SKATs afgørelse

SKAT har givet afslag på anmodningen om delvis eftergivelse af klagerens restskat for indkomståret 2010.

Det fremgik ikke klart af ansøgningen, om klageren tilbød at betale 29,10081 % eller 34,68918 % svarende til den dividende, som udbetales til de kreditorer, som er omfattet af gældssaneringskendelsen. Ansøgningen kan imidlertid ikke imødekommes, hvad enten dividenden udgør 29,10081 % eller 34,68918 %.

Der er lagt særlig vægt på, at klageren har undladt at oplyse skifteretten om, at hun i forbindelse med opløsningen af H1 ApS under konkurs ville blive pålignet et betydeligt skattekrav. Klageren var vidende om dette krav under skifterettens behandling af hendes ansøgning om gældssanering.

Klageren har på denne baggrund opnået en gældssanering, hvor hun over 3 år skal betale 639.720 kr. til kreditorerne. Hvis klageren havde oplyst skifteretten om skattekravet, så skulle hun have betalt yderligere 426.480 kr. over en 2-årig periode, idet hun i så fald ikke opfyldte betingelserne for en gældssanering efter konkurslovens kapitel 29. Klageren har således sparet 426.480 kr., og hendes tilbud om at betale en dividende på max. 74.777,02 kr. (beregnet af et skattekrav på 215.565,84 kr.) kan ikke anses for rimeligt.

Eftergivelse er derfor nægtet, jf. inddrivelseslovens § 13, stk. 4, idet der uanset stk. 2 foreligger andre omstændigheder, der taler afgørende imod hel eller delvis eftergivelse.

Der er endvidere ikke forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse efter inddrivelseslovens § 13, stk. 6.

SKAT Inddrivelsescentret har i forbindelse med klagen til Landsskatteretten vurderet sagen igen og fastholdt afgørelsen. Klageren gennemførte i forbindelse med sit firmas konkurs en gældssanering efter reglerne i konkurslovens kapitel 29. Hun var bekendt med, at der i forbindelse med gennemførelsen af gældssaneringen var et krav fra SKAT, som endnu ikke var opgjort, og som derfor ikke var omfattet af afgørelsen. Klageren valgte at gennemføre gældssaneringen. Alternativt skulle hun havde afventet konkursens afslutning og herefter gennemført en gældssanering efter de almindelige regler, men her ville dividenden normalt skulle betales over 5 år i stedet for den nu gennemførte gældssanering over 3 år. I forbindelse med gældssaneringen er klagerens betalingsevne blevet beregnet til 17.770 kr. om måneden, hvilket svarer til en dividende over 3 år på 639.720 kr. Hvis gældssaneringen havde været gennemført efter de almindelige regler i konkurslovens kapitel 25-28, efter at konkursen var afsluttet, ville hun skulle have afviklet yderligere 426.480 kr. eller en samlet dividende til alle kreditorer inkl. SKAT på 1.066.200 kr. eller 48,5 %. Klageren har valgt den 3-årige gældssanering, selv om hun var klar over, at alle kreditorer ikke var omfattet. Hvis hun ønskede en gældssanering, der omfattede alle kreditorer, skulle hun have søgt på et senere tidspunkt, når hendes økonomiske forhold var afklaret. Klageren vil indenfor en kortere årrække være i stand til at betale sine kreditorer, når der henses til hendes betalingsevne, som den er beregnet i gældssaneringen. Derfor er betingelserne for eftergivelse i inddrivelseslovens § 13, stk. 1, ikke opfyldt.

Klagerens påstand og argumenter

Der er fremsat påstand om, at anmodningen om delvis eftergivelse af klagerens gæld vedrørende restskat for indkomståret 2010 på 225.000 kr. mod betaling af en dividende på 34,68918 % imødekommes.

SKATs argument, hvorefter klageren har undladt at oplyse skifteretten om skattekravet, må bero på en åbenbar misforståelse. I hendes ansøgning af 17. november 2009 om gældssanering er SKATs krav opgjort til 233.286 kr., hvilket beløb oplagt inkluderer SKATs krav på 225.000 kr. Den af skifteretten udpegede medhjælp advokat LC har ligeledes bekræftet, at klageren har oplyst om kravet, og at der er skrevet til SKAT, som undlod at anmelde kravet.

Klageren har således i enhver sammenhæng åbent, loyalt og fyldestgørende orienteret skifteretten og skifterettens medhjælp om SKATs krav, og hun har på intet tidspunkt tilbageholdt viden om SKATs krav.

SKAT har endvidere begrundet afslaget med, at klageren ikke opfyldte betingelserne for en gældssanering efter konkurslovens kapitel 29. Dette er uforståeligt. For det første var skifteretten bekendt med SKATs krav og traf trods det, beslutning om gældssanering. For det andet forekommer det uklart, hvorfor SKAT mener, at skifteretten skulle have været udelukket herfra. Der stilles ikke i konkurslovens § 231 a, stk. 2, 1. pkt., krav om, at skyldnerens økonomiske forhold skal være afklarede, hvilket betyder, at der kan afsiges kendelse om gældssanering i forbindelse med konkurs, selv om skyldnerens økonomiske forhold er usikre og uafklarede. Kapitel 29 udelukker således ikke gældssanering, blot fordi der består et senere stiftet krav.

Da den omstændighed, at SKATs krav falder uden for gældssaneringen, udelukkende beror på en juridisk teknikalitet og på ingen måde kan lægges klageren til last, må det i øvrigt anses for højst usandsynligt, at skifteretten ville nægte klageren en 3-årig iværksætter- gældssanering, blot fordi SKATs krav på aktieavanceskat efter H1 ApS's konkurs anses for konstateret/stiftet efter konkursboets afslutning og ikke f.eks. allerede ved afsigelse af konkursdekretet. SKATs argument er derfor ikke holdbart.

Der er reelt tale om en anmodning om kulance i denne helt specielle situation, hvor klagerens skal betale aktieavanceskat af "fortjeneste" på aktier i det selskab, hun er gået konkurs med. En konkurs, som har dannet grundlag for en 3-årig iværksættergældssanering efter konkurslovens kapitel 29, og som burde omfatte alle krav opstået i forbindelse med klagerens iværksættervirksomhed, således at alle krav er ligeligt stillet og omfattet af gældssaneringen, og således at klageren har mulighed for at komme videre i sit liv i overensstemmelse med det, der har været lovgivers hensigt med indførslen af reglerne om iværksættergældssanering.

En frivillig gældsakkordering er klagerens eneste mulighed for at opnå den med kapitel 29 tilsigtede retsstilling, idet skifterettens medarbejder har bekræftet, at klagerens eneste alternativ er en ny 5-årig gældssanering. Forfaldstidspunktet for SKATs krav strider i den givne situation mod formålet bag konkurslovens § 29 og hensynet til, at klagerens kreditorer stilles lige. Denne helt specielle situation løses bedst ved, at SKAT pr. kulance frivilligt accepterer, at SKATs krav akkorderes, som om det havde været omfattet af gældssaneringen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af inddrivelseslovens (lov nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige) § 13, stk. 1-4 og 6, fremgår følgende:

"Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive gæld til det offentlige, der inddrives eller vil kunne inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 1, stk. 1, i denne lov. Fordringer med renter, gebyrer og andre omkostninger kan eftergives, såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold. Tilsvarende kan beløb eftergives, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af skyldige beløb til det offentlige.

Stk. 2 Eftergivelse kan i almindelighed ikke finde sted, såfremt

  1. skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede,
  2. skyldneren har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, herunder såfremt en ikke uvæsentlig gæld
    1. er stiftet på et tidspunkt, hvor skyldneren var ude af stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser
    2. er opstået som følge af, at skyldneren har påtaget sig en finansiel risiko, der stod i misforhold til skyldnerens økonomiske situation,
    3. er stiftet med henblik på forbrug eller
    4. er gæld til det offentlige, som er oparbejdet systematisk,
  3. en ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende for-hold,
  4. skyldneren har undladt at afdrage på sin gæld, selv om skyldneren har haft rimelig mulighed herfor,
  5. skyldneren har indrettet sig med henblik på eftergivelse eller
  6. skyldneren stifter ny gæld til det offentlige, efter at eftergivelsessag er indledt.

Stk. 3. Ved afgørelse efter stk. 2 skal der lægges vægt på gældens alder. Hvis skyldner har anden betydelig gæld kan eftergivelse nægtes.

Stk. 4. Uanset stk. 2 kan eftergivelse nægtes, såfremt der foreligger andre omstændigheder, der taler afgørende imod hel eller delvis eftergivelse.

Stk. 6. Eftergivelse kan i øvrig, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, meddeles personer, selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde el. lign."

Det kan ikke anses for godtgjort, at klageren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser helt eller delvist, jf. inddrivelseslovens § 13, stk. 1. Der er henset til det oplyste om klagerens alder, indtægter, nødvendige udgifter samt den offentlige gælds størrelse.

Det taler endvidere imod eftergivelse, at klagerens gæld er af nyere dato. Der henvises til inddrivelseslovens § 13, stk. 3.

Efter en samlet vurdering er det således med rette, at SKAT ikke har imødekommet klagerens ansøgning om eftergivelse efter inddrivelseslovens § 13, stk. 1-4.

Efter § 13, stk. 6, kan eftergivelse i øvrigt ske, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor.

Af forarbejderne til § 13, stk. 6, fremgår bl.a. følgende:

"Desuden foreslås bestemmelsen i stk. 6 justeret med henblik på en udvidelse af anvendelsesområdet. Med den ændrede formulering er det hensigten, at bestemmelsen skal kunne anvendes til eftergivelse i videre omfang end hidtil. Eftergivelse skal efter forslaget således kunne ske i situationer, hvor der er særlige forhold, der taler for eftergivelse, men hvor eftergivelse ikke kan ske efter de øvrige regler om eftergivelse. Den nuværende adgang til eftergivelse i tilfælde af myndighedsfejl, force majeure og force majeure lignende forhold foreslås opretholdt. Herudover kan særlige forhold f.eks. også være situationer, hvor det, selvom der ikke foreligger økonomisk trang på grund af sociale forhold eller andre særlige forhold, vil være urimeligt at give afslag på en ansøgning om eftergivelse. Derudover vil der kunne være særlige forhold, der kan begrunde hel eller delvis eftergivelse af gæld til det offentlige, når gældens beskaffenhed og omstændighederne ved dens tilblivelse sammenholdt med skyldnerens situation medfører, at skyldneren vil kunne opnå en væsentlig varig forbedring af sin situation. Det kan f.eks. være situationer, hvor det vurderes, at gælden til det offentlige er en betydelig barriere for at opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Særlige forhold kan endvidere være, at skyldneren ikke er i stand til, og hverken inden for de nærmeste år eller på længere sigt har udsigt til, at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, men hvor skyldner ved tilvejebringelse af midler fra 3. mand bliver i stand til at betale en betydelig del af gælden, hvorved han kan opnås en varig forbedring af sine økonomiske forhold. Et andet eksempel på en situation, hvor det kan virke urimeligt at give afslag på en ansøgning om eftergivelse af gæld, kan være eftergivelse af skattekravet vedrørende indsamlinger eller legater til godgørende formål, der vil forspildes, hvis kravet vedrørende skat fastholdes. Det kan f.eks. være folkeindsamlinger til en operation, der kun kan udføres i udlandet, indsamlinger til en dusør for oplysninger, der kan føre til, at en forsvundet person bliver fundet eller et legat til sanering af gæld."

Da klagerens anparter i H1 ApS var anskaffet med en negativ anskaffelsessum, medførte selskabets opløsning som følge af konkurs, at hun skulle betale et betydeligt beløb i avanceskat af anparterne. Selskabet blev endeligt opløst efter konkurs den 10. september 2010, og avanceskatten forfaldt først efter udløbet af det indkomstår, hvor selskabet blev endeligt opløst, dvs. efter udløbet af 2010.

Ifølge konkurslovens § 231, stk. 1, skal anmodning om gældssanering efter reglerne i konkurslovens kapitel 29 indgives, inden skifteretten indkalder til afsluttende skiftesamling i et konkursbo. Da klagerens ansøgning om gældssanering blev indsendt til skifteretten den 17. november 2009, var SKATs krav om betaling af restskat for indkomståret 2010 dermed ikke omfattet af gældssaneringen, jf. konkurslovens § 233.

Bestemmelserne i konkurslovens kapitel 29 om gældssanering i forbindelse med konkurs blev indsat ved lov nr. 365 af 24. maj 2005. Af bemærkningerne til lovforslaget (L10 2004-05, 2. samling) fremgår bl.a. følgende:

"Som anført ovenfor i pkt. 4.10.1, er det regeringens generelle politik på iværksætterområdet, at det skal være nemmere at starte virksomhed igen efter en konkurs, og at konkursramte iværksættere, der vil starte op igen, får mulighed for hurtigere end i dag at få slettet resterende gæld. Her spiller konkurslovens regler om gældssanering en væsentlig rolle. Efter regeringens opfattelse bør der med henblik på at tilgodese disse hensyn indføres særlige regler om gældssanering for i hovedsagen erhvervsmæssig gæld.

(...)

Regeringen er således også enig i, at det efter gældende ret navnlig er betingelsen om, at gældssanering forudsætter, at skyldneren har afklarede økonomiske forhold, der vil kunne hindre, at konkursramte erhvervsdrivende hurtigere får gældssanering og dermed får mulighed for hurtigere at få slettet den resterende gæld efter virksomhedens konkurs. Som anført af Konkursrådet, vil skyldneren i perioden efter virksomhedens økonomiske sammenbrud således ofte have uafklarede økonomiske forhold og vil dermed i denne periode normalt være udelukket fra at få gældssanering. Et særligt regelsæt om gældssanering for erhvervsdrivende bør derfor udformes således, at der tages højde for dette forhold, jf. herom nedenfor i pkt. 4.10.3.2."

Endvidere fremgår følgende:

"Efter stk. 2 stilles der ikke, som i forslaget til konkurslovens § 197, stk. 2, nr. 1, krav om, at skyldnerens økonomiske forhold skal være afklarede, før der kan afsiges kendelse om gældssanering. Det betyder, at der vil kunne afsiges kendelse om gældssanering i forbindelse med konkurs, selv om skyldnerens økonomiske forhold er usikre og uafklarede. Herved sikres det, at også skyldnere, der er berørt af et virksomhedssammenbrud, og som på afgørelsestidspunktet befinder sig i en økonomisk overgangsperiode efter en konkurs, har mulighed for at opnå en gældssanering.

Forslaget om at fravige kravet om, at skyldnerens økonomiske forhold skal være afklarede, skal ses i sammenhæng med forslaget til konkurslovens § 236 a (lovforslagets § 1, nr. 25), hvorefter gældssaneringssagen kan genoptages med henblik på at nedsætte den procent, hvormed fordringerne er nedsat, såfremt skyldneren på det tidspunkt, hvor der afsiges kendelse om gældssanering, har uafklarede økonomiske forhold. Øges skyldnerens indtjening i afdragsperioden, vil skifteretten således kunne bestemme, at fordringshaverne skal have del i den øgede indtjening.

Det følger dog af princippet om, at en gældssanering skal medføre en varig løsning af skyldnerens økonomiske situation, at væsentlige usikkerhedsmomenter omkring skyldnerens fremtidige økonomiske situation, som gør det uklart, om dette mål kan nås, fortsat vil udelukke en gældssanering. Har skyldneren f.eks. undladt at indgive selvangivelse, kan det normalt ikke afgøres, om der eventuelt udløses en restskat til skyldneren. Disse forhold vil som efter gældende ret føre til, at skyldneren nægtes gældssanering."

Det må under de foreliggende omstændigheder anses for godtgjort, at der foreligger sådanne særlige forhold, der kan begrunde delvis eftergivelse af gæld til det offentlige.

Der er herved henset til gældens beskaffenhed og omstændighederne ved dens tilblivelse, herunder særligt den klare sammenhæng mellem gældens opståen og klagerens erhvervsmæssige virksomheds konkurs sammenholdt med klagerens situation, hvor hun har opnået gældssanering efter reglerne i konkurslovens kapitel 29 for den øvrige erhvervsmæssige gæld, der blev konstateret i forbindelse med virksomhedens konkurs.

Det bemærkes i den forbindelse, at klageren efter konkurslovens § 231, stk. 1, skulle indgive ansøgning om gældssanering, inden skifteretten indkaldte til afsluttende skiftesamling i konkursboet efter klagerens virksomhed, og at klageren derfor ikke havde mulighed for at vente med at indgive ansøgning om gældssanering, til SKATs krav på restskat for indkomståret 2010 vedrørende aktieavancen var forfaldet.

Der er herved tillige henset til, at SKAT ved en delvis eftergivelse i overensstemmelse med klagerens påstand vil blive ligestillet med de øvrige erhvervsmæssige kreditorer. Det bemærkes endvidere, at klageren ved en sådan delvis eftergivelse vil opnå en væsentlig varig forbedring af sin situation.

SKATs afgørelse ændres derfor, således at den del på i alt 229.089,84 kr. af klagerens restskat for 2010, der vedrører aktieavance, nedsættes til 34,68918 % eller 79.468,35 kr.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter