Indhold

Afsnittet beskriver hvilke selskaber, der skal holdes ude af sambeskatningen. Det er en af betingelserne for national sambeskatning.

Afsnittet indeholder:

  • Betingelse
  • Selskaber over hvilke der er bestemmende indflydelse via koncernforbindelsen i KGL § 4, stk. 5
  • Selskaber under konkursbehandling
  • Ejendomsdatterselskaber der beskattes efter SEL § 3 A.
  • xSelskaber under tvangsopløsningx
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Betingelse

Det er en betingelse for at deltage i en national sambeskatning, at selskabet ikke er blandt de selskaber, der skal holdes ude af sambeskatningen. Se SEL § 31 C, stk. 7 og stk. 8. 

Selskaber over hvilke der er bestemmende indflydelse via koncernforbindelsen i KGL § 4, stk. 5

Som udgangspunkt kan et selskab ikke opnå skattemæssigt fradrag for tab på fordringer mod koncernforbundne selskaber. Til gengæld har selskabets om udgangspunkt indirekte fradrag for koncernforbundne selskabers underskud som følge af reglerne om obligatorisk sambeskatning.

Som en undtagelse kan finansielle virksomheder i visse tilfælde opnå et skattemæssigt fradrag for tab på fordringer mod koncernforbundne selskaber. Det er en betingelse, at koncernforbindelsen er etableret midlertidigt og udelukkende med henblik på den finansielle virksomheds midlertidige drift af selskabet med det formål at afvikle et lån, som den finansielle virksomhed har ydet til selskabet. Se KGL § 4, stk. 5. Som modstykke til, at den finansielle virksomhed skattemæssigt kan fradrage tab på fordringen mod det overtagne selskab, gælder, at det overtagne selskab og dettes datterselskaber skal holdes ude af den finansielle virksomheds sambeskatningskreds.

Både det selskab, som den finansielle virksomhed midlertidigt overtager, og samtlige selskaber mv., der via koncernforbindelsen opnås bestemmende indflydelse over, skal undtages fra den finansielle virksomheds sambeskatningskreds, hvis der er eller vil kunne fradrages tab på fordringer mod det overtagne selskab efter KGL § 4, stk. 5. Se SEL § 31 C, stk. 7.

Med "selskaber mv." forstås selskaberne og deres evt. sambeskattede selskaber og filialer.

Reglen skal forhindre, at finansielle virksomheder opnår et utilsigtet dobbeltfradrag, når de midlertidigt overtager et selskab og dettes koncernforbundne selskaber, og på den måde opnår et skattemæssigt fradrag for tabet på deres nødlidende fordring mod det overtagne selskab, og samtidig opnår et indirekte skattemæssigt fradrag for det overtagne selskabs koncernforbundne selskabers underskud i sambeskatningskredsen.

Hensigten er, at normalbilledet af, hvordan den finansielle virksomheds sambeskatningskreds så ud inden den midlertidige overtagelse af selskabet, skal være uforandret og ikke påvirkes af den midlertidige overtagelse, da overtagelsen netop ikke skal have en varig virkning for den finansielle virksomheds sambeskatningskreds.

For det overtagende selskab betyder dette, at samtlige selskaber mv., der via den midlertidige overtagelse opnås bestemmende indflydelse over, ikke skal anses for det overtagende selskabs datterselskaber i relation til stk. 1. Det betyder videre, at det overtagende selskab ikke anses som de overtagne selskabers mv. ultimative moderselskab og dermed skal disse selskaber ikke sambeskattes med det overtagende selskab.

For det overtagne selskab og dettes koncern betyder dette, at de fortsat skal sambeskattes efter de gældende regler herom. Det betyder endvidere, at når en finansiel virksomhed midlertidigt overtager flere ikke koncernforbundne selskaber, som den har nødlidende fordringer mod, skal disse uafhængige selskaber ikke sambeskattes efter overtagelsen.

De overtagne selskaber skal ikke anses for den finansielle virksomheds datterselskaber i relation til selskabsskattelovens § 31 C, stk. 1, i kraft af den midlertidige overtagelse.

Bestemmelsen gælder både ved en fuldstændig og ved en delvis overtagelse. Hvis selskabet fx efter overtagelsen kun er ejet delvist af den finansielle virksomhed, men den finansielle virksomhed har bestemmende indflydelse, jf. SEL §31 C, anvendes værnsreglen også.

Bestemmelsens anvendelsesområde er udvidet, så det både er det midlertidigt overtagne selskab og samtlige selskaber mv. som den finansielle virksomhed i kraft af overtagelsen opnår bestemmende indflydelse over, som ikke kan indgå i sambeskatningen med den finansielle virksomhed. Tidligere omfattede bestemmelsen kun det overtagne selskab og ikke eventuelle datterselskaber til dette selskab. Udvidelsen har virkning for koncernforbindelser, der etableres efter selskabsskattelovens § 31 C den 1. juni 2014 og senere. 

Selskaber under konkursbehandling

Et selskab, der tages under konkursbehandling, skal holdes ude af sambeskatning i alle indkomstperioder fra og med det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges.  Se SEL § 31 C, stk. 8.

Når et datterselskab tages under konkursbehandling mister moderselskabet den bestemmende indflydelse over det konkursramte selskab. Se SEL § 31 C. Baggrunden herfor er, at kurator overtager styringen af det konkursramte datterselskab.

Eksempel 1

 

 

Selskab B træder ud af sambeskatningen for hele indkomståret 2012 og skal skattemæssigt behandles på "stand alone" basis. Se afsnit C.C.9 Skat ved konkurs.

Selskab A og C er fortsat sambeskattet for hele indkomståret 2012.

Eksempel 2

Selskab B træder ud af sambeskatningen for hele indkomståret 2012 og skal skattemæssigt behandles på "stand alone" basis.

Selskab A og C er sambeskattet for hele indkomståret 2012.

Selskab D indgår i sambeskatningen med A og C frem til den 1. juni 2012 hvor konkursdekretet blev afsagt

Selskab D skal særbeskattes fra den 1. juni 2012.

 

 

Indkomstår delt op i indkomstperioder

SEL § 31 C, stk. 8, er ændret med virkning for konkursdekreter, der afsiges fra og med den 1. januar 2017. Se lov nr. 117 af 13. december 2016. 

Et konkursramt selskab skal holdes ude af sambeskatning i alle indkomstperioder i det indkomstår, hvor konkursdekretet afsiges. Selv om et selskab udgår af en koncern i forbindelse med et frasalg eller lignende, inden konkursdekretet afsiges, kan selskabet ikke indgå i sambeskatning for det indkomstår, hvor konkursdekretet afsiges.

Indkomståret omfatter i relation til selskabsskattelovens § 31 C, stk. 8, alle indkomstperioder i det pågældende indkomstår og ikke blot den indkomstperiode, hvori konkursdekretet afsiges. Det er ikke muligt via frasalg eller lignende forinden konkursdekretets afsigelse at udnytte et konkursramt selskabs underskud i sambeskattede selskabers indkomst for den del af indkomståret, hvor der har været koncernforbindelse. Et eventuelt opstået skattemæssigt underskud i indkomstperioder under sambeskatning følger det konkursramte selskab ud af sambeskatningen og vil alene kunne fratrækkes i selskabets eventuelle skattepligtige konkursindkomst efter konkursskatteloven.

En indkomst indgår ikke både i den skattepligtige indkomst efter selskabsskatteloven og i konkursindkomsten efter konkursskatteloven, idet indkomsten i alle indkomstperioder i hele indkomståret alene vil indgå i konkursindkomsten, såfremt der statueres skattepligt efter konkursskattelovens bestemmelser. 

SKM2015.695.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at SEL § 31 C, stk. 8, ikke fandt anvendelse ved opgørelse af sambeskatningsindkomsten, da det konkursramte datterselskab efter frasalg den 28. juni 2010 ikke indgik i sambeskatningen på konkurstidspunktet den 15. juli 2010, er truffet før SEL § 31 C, stk. 8, fik sin nugældende affattelse.

Ejendomsdatterselskaber der beskattes efter SEL § 3 A

For et aktieselskab,

  • der er direkte eller indirekte ejet af et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond og
  • hvis aktiver består i fast ejendom for mindst 90 pct.' s vedkommende i gennemsnit over indkomståret

anses indkomsten i aktieselskabet (ejendomsdatterselskabet) for indtjent af det livsforsikringsselskab, den pensionskasse eller den pensionsfond, der er nærmeste direkte eller indirekte ejer af aktieselskabet.

Det medfører, at ejendomsdatterselskabet, der beskattes efter SEL § 3 A, ikke kan indgå i en sambeskatning. Livsforsikringsselskabet mv. kan derimod godt indgå i sambeskatningen. I disse tilfælde skal opgørelsen efter SEL § 3 A foretages inden sambeskatningsindkomsten opgøres. Indkomsten i ejendomsdatterselskabet kommer dermed til at indgå i den samlede sambeskatningsindkomst. Hvis ejendomsdatterselskabet fx har udenlandske ejendomme (eller faste driftssteder), medregnes disse kun i den danske indkomstopgørelse, hvis der er valgt international sambeskatning efter SEL § 31 A. Se SEL § 8, stk. 2.

xSelskaber under tvangsopløsning

Skattestyrelsen har hidtil praktiseret at lade sambeskattede selskaber, der kommer under tvangsopløsning, forblive i sambeskatningen indtil selskabets opløsning.

Skattestyrelsen har nu vurderet, at den bestemmende indflydelse i et datterselskab mistes, når et selskab kommer under tvangsopløsning. Udtræden af sambeskatning skal ske, når selskabet ikke længere opfylder betingelserne for at indgå i sambeskatning. Det vil efter Skattestyrelsens opfattelse i forbindelse med tvangsopløsning være på det tidspunkt, hvor selskabet ikke længere kan genoptages.

Praksis er derfor ændret, så et sambeskattet selskab, der kommer under tvangsopløsning fremover udtræder af sambeskatningen, når der er forløbet tre måneder fra det tidspunkt, hvor Erhvervsstyrelsen har anmodet skifteretten om at tvangsopløse selskabet.

Hvis et selskab inden for de sidste 5 år tidligere har været under tvangsopløsning, kan genoptagelse ikke finde sted. Selskabet skal i en sådan situation udtræde af sambeskatningen fra det tidspunkt, hvor det kommer under tvangsopløsning..

Administrationsselskabet i en sambeskatning skal i TastSelv Selskabsskat oplyse, at et selskab i sambeskatningen er udtrådt af sambeskatningen. Det selskab, der er under tvangsopløsning, skal selvangive sin indkomst for den delperiode af indkomståret, der ligger efter, at selskabet udtræder af sambeskatningen. Det følger således af sambeskatningsbekendtgørelsen (BEK nr. 1299 af 9. november 2018) 5, stk. 2, at udtræder et selskab m.v. af en sambeskatning, skal der indgives meddelelse om datoen for selskabets udtræden. Herudover skal der indgives meddelelse om årsagen til, at selskabet m.v. udtræder af sambeskatningen. Meddelelserne skal indgives senest 1 måned efter selskabets udtræden, jf. sambeskatningsbekendtgørelsens § 5, stk. 3.

Koncernforbundne selskaber m.v. skal sambeskattes, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 1. Ved koncernforbundne selskaber forstås selskaber m.v., der på noget tidspunkt i indkomståret tilhører samme koncern, jf. selskabsskattelovens § 31 C.

Et selskab m.v. (moderselskabet) udgør sammen med et eller flere datterselskaber en koncern. Hvis flere selskaber opfylder et eller flere af kriterierne i selskabsskattelovens § 31C, stk. 2-6, er det alene det selskab, som faktisk udøver den bestemmende indflydelse over selskabets økonomiske og driftsmæssige beslutninger, der anses for at være moderselskab.

Bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre et datterselskabs økonomiske og driftsmæssige beslutninger. Bestemmende indflydelse i forhold til et datterselskab foreligger, når moderselskabet direkte eller indirekte gennem et datterselskab ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab, medmindre det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse, jf. selskabsskattelovens § 31 C, stk. 3. Bestemmende indflydelse kan også foreligge, når et moderselskab ikke ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab, hvis en af betingelserne i selskabsskattelovens § 31, stk. 4, er opfyldt.

Når et selskab kommer under tvangsopløsning, er det skifteretten eller likvidator, der råder over selskabet, jf. selskabslovens § 227, stk. 3. Dette fremgår også af bemærkningerne til selskabslovens § 227 (Lov nr. 470 af 12. juni 2009 - L 170 2008-09): "Når et kapitalselskab tages under tvangsopløsningsbehandling, fratages selskabets hidtidige ledelse samtidig den selskabsretlige rådighed over selskabet..."

Af bemærkningerne til selskabslovens § 229 fremgår videre, at der gælder meget snævre rammer for ledelsens råderum for at kunne handle på selskabets vegne i den periode, der går fra selskabets oversendelse til tvangsopløsning eller beslutning om tvangsopløsning, og til der vælges eller udpeges en likvidator.

Under en tvangsopløsning er det skifteretten eller likvidator, der har den bestemmende indflydelse. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at moderselskabet mister den bestemmende indflydelse efter selskabsskattelovens § 31 C - dvs. beføjelsen til at styre et datterselskabs økonomiske og driftsmæssige beslutninger. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om et sådant særligt tilfælde, hvor ejerskab til mere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab ikke medfører bestemmende indflydelse, jf. selskabsskattelovens § 31 C, stk. 3.

Et selskab, der er sendt til tvangsopløsning hos skifteretten, kan dog vælge at blive genoptaget, hvis dette sker senest tre måneder efter Erhvervsstyrelsens oversendelse. Derudover skal en række øvrige betingelser være opfyldt, jf. selskabslovens § 232.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at i det omfang et datterselskab har mulighed for at blive genoptaget, kan moderselskabet stadig råde over datterselskabet, da det til enhver tid (inden for de tre måneder) kan vælge at genoptage datterselskabet. I den periode, hvor datterselskabet har mulighed for at blive genoptaget, er det Skattestyrelsens opfattelse, at datterselskabet skal forblive i sambeskatningen. Hvis betingelserne for genoptagelse derimod ikke er til stede, fx hvis de tre måneder er udløbet, kan moderselskabet ikke længere råde over datterselskabet, og datterselskabet skal dermed udtræde af sambeskatningen.

Har selskabet inden for de sidste 5 år tidligere været under tvangsopløsning, kan genoptagelse ikke finde sted. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at et datterselskab i denne situation skal træde ud af sambeskatningen fra det tidspunkt, hvor det kommer under tvangsopløsning.

Det fremgår endvidere af forarbejderne til selskabsskattelovens § 31 C, der blev justeret med lov nr. 516 af 12. juni 2009, at justeringen havde baggrund i tilsvarende ændringer i koncerndefinitionen i selskabslovgivningen og i årsregnskabsloven. Ved ændringerne blev selskabslovens og årsregnskabslovens koncerndefinition den samme som definitionen i den internationale regnskabsstandard (IAS 27). Formålet med at justere selskabsskattelovens § 31 C var, at koncerner skulle kunne anvende den samme koncerndefinition ved skatteberegningen og ved aflæggelse af koncernregnskabet.

Ifølge pkt. 21 i IAS 27 kan en modervirksomhed miste sin bestemmende indflydelse, når en dattervirksomhed bliver underlagt kontrol af offentlige myndigheder, en domstol, en administrator eller en tilsynsmyndighed. Da koncerndefinitionen i selskabsskattelovens § 31 C om sambeskatning er den samme som i selskabs- og regnskabslovgivningen, som er den samme som i IAS 27, støtter pkt. 21 i IAS 27 også, at et moderselskabs bestemmende indflydelse mistes, når et datterselskab kommer under tvangsopløsning, dvs. bliver underlagt kontrol af offentlige myndigheder.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at et selskab, der kommer under tvangsopløsning, skal holdes ude af sambeskatning. Sambeskatningen skal ophøre fra det tidspunkt, hvor selskabet ikke længere kan genoptages.

Denne opfattelse er en ændring i forhold til den praksis, som Skattestyrelsen hidtil har praktiseret, og gælder kun for tvangsopløsning.

Ved en frivillig likvidation kan kapitalejerne beslutte at genoptage selskabets virksomhed, hvis udlodning ikke er påbegyndt, jf. selskabslovens § 231. Der er ikke opstillet nogen frist for, hvor lang tid et selskab maksimalt må have været under likvidation, inden der træffes beslutning om genoptagelse af selskabet. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at moderselskabet bevarer den bestemmende indflydelse i et selskab under frivillig likvidation indtil den endelige opløsning. Et selskab under frivillig likvidation forbliver derfor i sambeskatningen. Denne opfattelse er i overensstemmelse med Skattestyrelsens hidtidige praksis. Se styresignalet SKM2019.81.SKTSTx

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretten

SKM2015.695.LSR

Selskabet H2 A/S blev stiftet af H1 A/S i efteråret 2009 med første regnskabsår 3. november 2009 - 31. december 2010. H1 A/S solgte aktierne i H2 A/S til den tidligere ledelse den 28. juni 2010 for en købesum på 1 kr. Selskabets nye ledelse erklærede selskabet konkurs den 15. juli 2010. H1 A/S havde opgjort en indkomst for H2 A/S for perioden fra stiftelsen den 3. november 2009 til 28. juni 2010 på -21.564.555 kr., som af selskabet var medregnet i opgørelsen af den skattepligtige sambeskatningsindkomst for indkomståret 2010 med H1 A/S som administrationsselskab. SKAT forhøjede sambeskatningsindkomsten for 2010 med 21.564.555 kr., idet SKAT fandt, at H2 A/S som følge af selskabsskattelovens § 31 C, stk. 8, var udtrådt af sambeskatningen den 3. november 2009, da der var afsagt konkursdekret mod selskabet den 15. juli 2010. Underskud i H2 A/S fra perioden 3. november 2009 til 28. juni 2010 var derfor ikke anerkendt medregnet ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten for 2010. Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse fordi Landsskatteretten ikke fandt, at selskabsskattelovens § 31 C, stk. 8, fandt anvendelse ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten for H1 A/S for 2010, idet H2 A/S efter frasalget den 28. juni 2010 ikke indgik i sambeskatningen på konkurstidspunktet.

SEL § 31 C, stk. 8, er ændret med lov nr. 1557 af 13. december 2016. Landsskatterettens afgørelse er truffet i henhold til den tidligere gældende affattelse af SEL § 31 C, stk. 8.

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter