Indhold

Dette afsnit handler om koncernens oplysningspligter, som er fastsat i sambeskatningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1299 af 9. november 2018).

Afsnittet indeholder:

  • Sambeskatningsbekendtgørelsen - historik
  • Bemyndigelser til Skatterådet
  • National sambeskatning
  • International sambeskatning.

Sambeskatningsbekendtgørelsen - historik

Bekendtgørelse nr. 1299 af 9. november 2018 benævnes sambeskatningsbekendtgørelsen.

Tidligere versioner af sambeskatningsbekendtgørelsen:

  • Bekendtgørelse nr. 325 af 24. marts 2015 
  • Bekendtgørelse nr. 977 af 26. august 2014
  • Bekendtgørelse nr. 996 af 26. september 2006
  • Bekendtgørelse nr. 1286 af 13. december 2005

Bekendtgørelse nr. 1286 af 13. december 2005 afløste det tidligere sambeskatningscirkulære, senest vedtaget som TSS-cirkulære 2004-42.

SKAT har beskrevet ændringerne i den dagældende sambeskatningsbekendtgørelse fra 2006 i en SKAT-meddelelse. Se SKM2007.604.SKAT, som beskriver ændringerne, der er foretaget i forhold til 2005-versionen.

Skatterådet har udstedt sambeskatningsbekendtgørelsen.

Bemyndigelser til Skatterådet

Skatterådet har en række konkrete bemyndigelser efter SEL § 31 B, stk. 1, der er brugt til at udstede

a)      sambeskatningsbekendtgørelsen

b)      bekendtgørelse nr. 464 af 22. maj 2007 om administrationsselskabers omlægning af indkomstår

Ad a) Bemyndigelser brugt til at udstede sambeskatningsbekendtgørelsen

Skatterådet fastsætter

  • hvordan en koncern skal forholde sig ved indtræden og udtræden af en sambeskatning. Se SEL § 31 B, stk. 1, 1. pkt.
  • hvilke vigtige oplysninger for skatteansættelsen eller -beregningen, som skal oplyses ud over de oplysninger, som står i SEL § 31 B, stk. 2, og hvilke oplysninger, der skal sendes ind, når Skatteforvaltningen beder om det. Se SEL § 31 B, stk. 1, 5. pkt.

Skatterådet kan fastsætte

  • særlige regler for omregning af årets resultat fra fremmed valuta til danske kroner ved påbegyndelse af international sambeskatning. Se SEL § 31 B, stk. 1, 2. pkt.
  • regler for administrationsselskabets oplysnings- og dokumentationspligt efter SKL § 3 B vedrørende kontrollerede transaktioner mellem sambeskattede selskaber. Se SEL § 31 B, stk. 1, 6.pkt.

Ad b) Bemyndigelser brugt til at udstede bekendtgørelse nr. 464 af 22. maj 2007 om administrationsselskabers omlægning af indkomstår

Skatterådet kan tillade, at omlægning af et indkomstår ved etablering af koncernforbindelsen sker på en anden måde end beskrevet i SEL § 10, stk. 5, hvis der er tale om administrative hensyn til selskaberne, og der ikke opnås særlige skattemæssige fordele ved omlægningen. Se SEL § 31 B, stk. 1, 3. pkt.

Skatterådet kan beslutte, at afgørelser om omlægning af indkomstår efter SEL § 31 B, stk. 1, 3. pkt., træffes af SKAT. Se SEL § 31 B, stk. 1, 4. pkt.

Se afsnit C.D.3.3.3 om omlægning af administrationsselskabets indkomstår.

National sambeskatning

Sambeskatningsbekendtgørelsen anvendes på selskaber, faste ejendomme, faste driftssteder mv. (herefter benævnt selskaber mv.), som indgår i en national eller international sambeskatning. Se § 1 i sambeskatningsbekendtgørelsen.

Det er administrationsselskabet, som skal sende disse oplysninger til Skatteforvaltningen:

  1. Hvilket selskab, der er administrationsselskab.
  2. Ved ændring af administrationsselskab, er det det nye administrationsselskab, som skal sende oplysning om ændringen og indtrædelsesdatoen.
  3. Hvilke selskaber mv., der indtræder i sambeskatningen, indtrædelsesdatoen samt hvilken periode, der skal medregnes i sambeskatningsindkomsten.
  4. Årsagen til at selskabet mv. indtræder i sambeskatningskredsen.
  5. Hvilke selskaber mv., der udtræder af sambeskatningen, udtrædelsesdatoen samt hvilken periode, der skal medregnes i sambeskatningsindkomsten.
  6. Årsagen til at selskabet mv. udtræder af sambeskatningen. 
  7. En årlig koncernredegørelse, som også beskriver årets koncernændringer, samt hvilke selskaber mv., som enten indgår eller ikke indgår i sambeskatningen. Er der forskel i kredsen af selskaber mv., som indgår i koncernregnskabet og sambeskatningen, skal årsagen beskrives. Hvis alle disse oplysninger er beskrevet i årsrapporten, som er modtaget i Erhvervsstyrelsen, skal administrationsselskabet ikke sende oplysninger til Skatteforvaltningen.
  8. Den skattepligtige indkomst før fremførsel og fordeling af underskud for hvert af de sambeskattede selskaber, den samlede anvendelse af underskud fra tidligere år, og det resterende underskud ultimo for hvert af de sambeskattede selskaber m.v. Skattepligtige efter kulbrinteskatteloven skal oplyse fordelingen af over- og underskud i sambeskatningen, samt fremførselsberettigede underskud for hvert enkelt selskab mv. Er der valgt at se bort fra underskud, skal der for hvert enkelt selskab mv. oplyses herom. Det skal oplyses, hvilken regel, der er anvendt, samt indsendes en opgørelse af det beløb, der ses bort fra, og som derfor fremføres.
  9. Bortses der fra underskud, skal der indgives oplysning herom for hvert selskab. Det skal fremgå efter hvilken bestemmelse, underskud bortses, og det skal indsendes en opgørelse af de beløb, der ses bort fra, og som fremføres efter SEL § 12.
  10. En specifikation af den andel af fremførselsberettigede underskud, som hvert enkelt selskab m.v. i sambeskatningen har anvendt samt specifikation af skattepligtig indkomst efter underskudsfremførsel m.m. for hvert enkelt selskab i sambeskatningen.

Med mindre andet fremgår af §§ 3 - 16 i sambeskatningsbekendtgørelsen, skal meddelelser og oplysninger mv. efter bekendtgørelsen ske digitalt. Digital indgivelse af meddelelser og oplysninger, skal ske efter de kanaler, som Skatteforvaltningen anviser. Se § 2, stk. 2, i sambeskatningsbekendtgørelsen.

Når der bortses fra underskud, anses sambeskattede selskaber for en samlet enhed, og der laves en samlet opgørelse. Se afsnit C.D.10.2.4 og afsnit C.D.3.1.4.3 om bortseelse fra underskud efter LL § 33 H og SEL § 31, stk. 9.

Se §§ 3-7 i sambeskatningsbekendtgørelsen.

Fristen for at indsende oplysningerne kan deles i to kategorier:

  • Senest i forbindelse med rettidig indsendelse af oplysningsskemaet: Punkterne g), h) og i).
  • Seneste 1 måned efter hændelsen: Punkterne a), b), c), d), e) og f).

Punkt j) skal alene indsendes efter anmodning fra Skatteforvaltningen, jf. § 7, stk. 2 i sambeskatningsbekendtgørelsen.

Se § 2 i sambeskatningsbekendtgørelsen.

International sambeskatning

Sambeskatningsbekendtgørelsens bestemmelser for national sambeskatning gælder også for international sambeskatning, jf. bekendtgørelsens §8.

Ved valg af international sambeskatning er der en række yderligere bestemmelser i sambeskatningsbekendtgørelsen, som skal opfyldes. Se §§ 8-15 i sambeskatningsbekendtgørelsen.

Udenlandske selskaber mv. skal omregne årets resultat i fremmed valuta til danske kroner på tidspunktet, hvor international sambeskatning påbegyndes, jf. § 9, stk. 1. Denne omregning kan kun ske efter danske regler. Udgangspunktet er, at der valutaomregnes på transaktionsdagen. Der findes regler om brug af en gennemsnitskurs for indkomståret, som er fastsat af en centralbank. Se SKL § 3 C, stk. 3-14. Hvis selskabet ønsker at anvende en gennemsnitskurs, skal selskabet oplyse det til Skatteforvaltningen senest samtidig med valget af international sambeskatning. Oplysningen skal beskrive, hvilken centralbanks kurs der ønskes anvendt.

Det er administrationsselskabets ansvar, at bogføringen mv. vedrørende de udenlandske selskaber mv. tilrettelægges på en hensigtsmæssig måde, så

  1. resultatopgørelse og balance kan danne grundlag for kontrol af administrationsselskabet
  2. regnskabsmateriale mv. opbevares efter reglerne her i landet. Dette regnskabsmateriale mv. kan fysisk opbevares i udlandet.

Jf. sambeskatningsbekendtgørelsens § 10.

Ad A. Resultatopgørelse og balance skal kunne danne grundlag for kontrol af administrationsselskabet

Hvis en resultatopgørelse og balance ikke kan danne grundlag for kontrol af administrationsselskabet, er det administrationsselskabets ansvar, at der sammen med oplysningsskemaet vedlægges et bilag, hvor resultatopgørelsen er ændret til en resultatopgørelse, som er lavet efter danske regler, jf. § 10, stk. 2.

Resultatopgørelse og balance, som vedlægges oplysningsskemaet, skal være lavet på dansk, norsk, svensk, engelsk, tysk eller fransk. Skatteforvaltningen kan kræve et regnskab oversat til dansk, jf. § 10, stk. 3.

Skatteforvaltningen kan kræve, at der indsendes regnskabsmateriale, dokumenter og oplysninger mv., som har betydning for kontrollen, jf. § 10, stk. 4.

Se SKL § 6, stk. 1 og 2 og afsnit A.C.2.1.1 om oplysningspligt efter opfordring og kontrol på stedet.

Ad B. Opbevaring af bogførings- og regnskabsmateriale

Se afsnit A.B.3.1.3 om opbevaring af bogførings- og regnskabsmateriale.

Når et udenlandsk selskab mv. indtræder i international sambeskatning, skal der gives oplysning om opgørelsen af indgangsværdier, og om de pågældende aktiver er erhvervet fra koncernforbundne selskaber mv.

Se SEL § 31 A, stk. 7-9 og afsnit C.D.3.2.2 om indgangsværdier.

Hvis administrationsselskabets indkomst skal forhøjes, fordi der indtræder ordinær eller fuld genbeskatning, skal der gives en beskrivelse af beregningsgrundlaget for det beløb, som administrationsselskabets indkomst skal forhøjes med.

Se SEL § 31 A, stk. 10 og 11 og afsnit C.D.3.2.4 om genbeskatning.

Når der er valgt international sambeskatning, er der også pligter i bekendtgørelse nr. 593 af 12. juni 2006 (herefter benævnt mindstekravsbekendtgørelsen for større virksomheder), som skal opfyldes.

Se § 14 i sambeskatningsbekendtgørelsen og mindstekravsbekendtgørelsen for større virksomheder, § 36, stk. 1, nr. 3-5 og stk. 2 og 3.

Administrationsselskabet skal sammen med oplysningsskemaet oplyse om

a)      reglerne i LL § 5 G om dobbelt fradrag er opfyldt

b)      betalt skat i domicillandet og senere ændring af den betalte skat for tidligere år, hvis reglerne i LL § 33, stk. 6 er anvendt

c)      hvordan det udenlandske datterselskab har beregnet den skattepligtige indkomst i domicillandet med hensyn til reglerne i LL § 5 I og reglerne om maksimering af credit.

Ad a) Reglerne i LL § 5 G om dobbelt fradrag

Det er en generel værnsregel mod dobbelt fradrag, og den gælder sideløbende med reglerne om sambeskatning. Se afsnit C.D.2.3.3.1 og C.D.2.3.3.2 om dobbelt dip.

Ad b) Betalt skat i domicillandet og senere ændring af den betalte skat for tidligere år

Reglerne i LL § 33, stk. 6 (dagældende LL § 33, stk. 5, lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004) handler om mulighederne for nedslag for betalte skatter i udlandet. Se afsnit C.D.10.2.3 om creditmetoden efter LL § 33.

Skatteforvaltningen kan med en måneds varsel kræve dokumentation for den betalte skat i domicillandet.

Ad c) Det udenlandske datterselskab har beregnet den skattepligtige indkomst i domicillandet med hensyn til reglerne i LL § 5 I og reglerne om maksimering af credit

Det er en værnsregel, som skal forhindre, at begrænsningen i creditlempelsen omgås ved at fravælge afskrivninger eller udgifter, så den udenlandske lempelsesberettigede indkomst bliver gjort kunstig høj i forhold til den danske skatteberegning. Se afsnit C.D.2.3.3.3 om bundne fradrag.

Skatteforvaltningen kan med tre måneders varsel kræve følgende:

  • Det interne regnskab for de udenlandske datterselskaber mv., der indgår i administrationsselskabets koncernregnskab (koncernkonsolidering). Hvis administrationsselskabet efter regnskabslovgivningen er fritaget for at lave et koncernregnskab, er grundlaget det næste konsolideringstrin, dvs. administrationsselskabets modervirksomheds koncernregnskab, som de udenlandske datterselskaber mv. indgår i.
  • Beskrivelse af sammenhængen mellem det udenlandske datterselskabs officielle regnskab og det interne regnskab.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter