Når administrationsselskabet skal sende oplysningsskemaet til Skatteforvaltningen, er der yderligere to krav, som er en del af oplysningsgrundlaget. Se SEL § 31 B, stk. 2.

Administrationsselskabet skal sammen med oplysningsskemaet oplyse:

a)      Ejerforholdene i det ultimative moderselskab og i koncernens øvrige selskaber

b)      Opgørelse af genbeskatningssaldi.

Begge regler skærper kravene til oplysningsgrundlaget.

Ad a) Ejerforholdene i det ultimative moderselskab og i koncernens øvrige selskaber

Skatteforvaltningens mulighed for kontrol af koncernforbindelsen forøges med denne regel. Se SEL § 31 B, stk. 2 og afsnit C.D.3.1.2.2 og C.D.3.1.2.3 om koncernforbindelse og undtagelser dertil.

Reglen betyder, at kontrolmuligheden forøges både med hensyn til at kontrol af, om

  • to selskaber er koncernforbundne, og
  • det valgte administrationsselskab er det ultimative moderselskab. 

Ad b) Opgørelse af genbeskatningssaldi

Når der er foretaget en skatteansættelse, er de oplyste genbeskatningssaldi en del af denne, se SEL § 31B, stk. 2.

Se SEL § 31 A, stk. 10, 3. pkt. og stk. 12 samt afsnit C.D.3.2.4 om genbeskatning.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter