Indhold

Dette afsnit handler om valg af international sambeskatning.

Afsnittet indeholder:

  • Lovens baggrund, formål og historik
  • Betingelser for valg af international sambeskatning
  • Kredsen af selskaber mv.
  • Administrationsselskabet
  • Bindingsperioden
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Lovens baggrund, formål og historik

For danske selskaber mv. gælder et territorialprincip, hvorefter indtægter og udgifter fra et selskabs faste driftssteder og faste ejendomme i udlandet ikke medregnes ved selskabets opgørelse af den skattepligtige indkomst. Se SEL § 8, stk. 2 og afsnit C.D.2.3.1 Territorialprincippet - SEL § 8, stk. 2. Se desuden SKM2013.218.SR.

Territorialprincippet kan brydes ved at vælge international sambeskatning efter SEL § 31 A. I så fald udvides obligatorisk national sambeskatning med alle koncernens udenlandske selskaber, udenlandske faste driftssteder og faste ejendomme. Dette er benævnt globalpuljeprincippet.

Formålet med reglerne om international sambeskatning er at give danske selskaber mulighed for at

  • fratrække underskud i udenlandske koncernforbundne selskaber, udenlandske faste driftssteder og udenlandske ejendomme i dansk indkomst
  • opnå lempelse for udenlandske skatter betalt af koncernforbundne udenlandske selskaber, udenlandske faste driftssteder og udenlandske ejendomme.

De nugældende regler om international sambeskatning blev indført ved lov nr. 426 af 6. juni 2005 og afløste de tidligere regler på området. En væsentlig forskel mellem de nugældende og tidligere regler er, at valget af international sambeskatning efter de nugældende regler indebærer, at samtlige udenlandske selskaber mv. skal inddrages under dansk beskatning. Tidligere var det muligt kun at vælge enkelte udenlandske selskaber. Efter de nugældende regler er valg af international sambeskatning desuden som udgangspunkt bindende i en periode på 10 år.

Når international sambeskatning afbrydes, medfører det genbeskatning af underskud i udenlandske selskaber, udenlandske faste driftssteder og udenlandske ejendomme, der er fratrukket i den danske indkomst. Der kan ske enten ordinær eller fuld genbeskatning afhængigt af omstændighederne. Reglerne virker overordnet som en skattekredit, der giver selskaberne en likviditetsmæssig besparelse, i form af en udskydelse af skatten af den danske indkomst.

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:

Lov nr. og dato

Ændring og baggrund for ændringen

Hvor i loven

426 af 06.06.2005

Indførelse af bestemmelserne, som danner grundlag for de nugældende regler

SEL § 31 A

343 af 18.04.2007

Præcisering vedrørende faste driftssteder og ejendomme i udlandet

SEL § 31 A, stk. 1 og 6

344 af 18.04.2007

Værnsregel indføres, så genbeskatningssaldoen ikke kan nedbringes med renteindtægter og kursgevinster.

SEL § 31 A, stk. 10

98 af 10.02.2009

Præcisering vedrørende indgangsværdier (genanbragt ejendomsavance og immaterielle aktiver)

SEL § 31 A, stk. 7

591 af 18.06.2012

Underskudsbegrænsning på sambeskatningsniveau og solidarisk hæftelse i sambeskatning.

SEL § 31, stk. 3

SEL § 31 A, stk. 4

1555 af 19.12.17

Konsekvensændringer som følge af skattekontrolloven og skatteindberetningsloven

SEL § 31, stk. 3

Se også

Se også afsnit

  • C.D.2.3.1 om territorialprincippet
  • C.D.3.1.1 med generel introduktion til reglerne om sambeskatning.

Betingelser for valg af international sambeskatning

Som udgangspunkt gælder reglerne om national sambeskatning efter SEL § 31 også ved international sambeskatning efter SEL § 31 A, medmindre særlige tilføjelser eller undtagelser er oplyst i SEL § 31 A, stk. 2-14. Se SEL § 31 A, stk. 1, 3. pkt., og afsnit C.D.3.1.2 om betingelserne for national sambeskatning.

Faste ejendomme og tilknyttet virksomhed efter kulbrinteskatteloven sidestilles med faste driftssteder, når reglerne i SEL § 31 A, stk. 2-13 anvendes. Se SEL § 31 A, stk. 1, 5. pkt.

Det ultimative moderselskab vælger, om koncernen skal være omfattet af reglerne om international sambeskatning. Se SEL § 31 A, stk. 1, 1. pkt. Se om oplysningskravene ved valg af international sambeskatning afsnit C.D.3.3.1 og afsnit C.D.3.3.2.

Det ultimative moderselskab skal foretage dette valg, senest når selskabet rettidig indgiver oplysningsskema for det første indkomstår, hvor international sambeskatning vælges. Se SEL § 31 A, stk. 3, 1. pkt.

Hvis valget ikke oplyses, eller oplysningsskemaet ikke indsendes rettidigt, anses international sambeskatning for fravalgt. Se SEL § 31 A, stk. 3, 2. pkt.

I SKM2009.86.LSR havde et dansk selskab ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten medregnet resultatet fra et fast driftssted i Sverige i indkomsten for et datterselskab. Skattecentret havde derfor anset selskabet for at have valgt international sambeskatning. Landsskatteretten fastslog, at det forhold, at resultatet fra det faste driftssted i Sverige var medregnet til indkomsten, ikke i sig selv kunne anses for tilstrækkeligt til at anse international sambeskatning for valgt. Under de foreliggende omstændigheder, hvor selskabet ikke på anden måde i regnskab eller selvangivelse havde tilkendegivet et valg af international sambeskatning, skulle international sambeskatning derfor ikke anses for valgt.

I SKM2007.670.LSR stadfæstede Landsskatteretten under henvisning til ordlyden af SEL § 31A, stk. 3, at et selskab ikke var berettiget til at vælge international sambeskatning efter udløb af tidsfristen for indgivelse af selvangivelse.

I SKM2004.161.LR meddelte den skatteansættende myndighed afslag på anmodningen om sambeskatning, idet selvangivelserne for det pågældende indkomstår var indgivet 6 dage for sent. Ligningsrådet opretholdt afslaget bl.a. under henvisning til, at der i denne sag, i modsætning til SKM2003.360.LR, ikke var tvivl om, at indsendelse af selvangivelse var foretaget for sent og den sene modtagelse hos den skatteansættende myndighed kunne derfor ikke henregnes til en træg postbesørgelse.

Valget af international sambeskatning er omfattet af SFL § 30, og der kan derfor foretages omvalg af oplysninger afgivet til Skatteforvaltningen efter SKL § 2, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Se afsnit A.A.14.2 om omvalg af oplysninger afgivet til Skatteforvaltningen efter SKL § 2. 

SKAT har under udviklingen af TastSelv Selskabsskat (DIAS) fortolket spørgsmålet om, hvorvidt administrationsselskabets (A) valg af international sambeskatning gælder for hele indkomståret, selv om valget først foretages i delperiode 2.

Eksempel:

Et selskab indgår som datterselskab i en international sambeskatning i en del af indkomståret (delperiode 1). Selskabet købes i løbet af indkomståret af en hovedaktionær, og udgår derfor af sambeskatningen (delperiode 2). Samtidig med opkøbet bliver selskabet (A) ultimativt moderselskab og administrationsselskab for et eller flere udenlandske selskaber i en international sambeskatning. 

Der kan fx være tale om en situation, hvor den købende hovedaktionær ejer et eller flere selskaber i forvejen og hovedaktionæren i forbindelse med købet foretager en aktieombytning, så A bliver ultimativt moderselskab.

Der kan også være tale om, at A i forvejen ejer et eller flere udenlandske selskaber og A dermed ved hovedaktionærens køb bliver ultimativt moderselskab. 

Det fremgår af selskabsskattelovens § 31 A, stk. 3, 1. pkt., at:

"Valg af international sambeskatning foretages senest i forbindelse med rettidig afgivelse af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for det første indkomstår, hvor international sambeskatning vælges."

Begrebet indkomstår er defineret i selskabsskattelovens § 10, stk. 1, 2.-3. pkt.:

"Indkomståret er kalenderåret. Består skattepligten kun en del af året, er indkomståret denne del."

Delperiodeopgørelsen udgør efter selskabsskattelovens § 31, stk. 5:

"(...) indkomsten i den del af indkomståret, hvor der har været koncernforbindelse (...)".

På det tidspunkt, hvor koncernforbindelsen etableres eller ophører efter selskabsskattelovens § 31 C, skal indkomsten opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler for den periode af det pågældende selskabs indkomstår, der er forløbet, som om perioden udgør et helt indkomstår. Se selskabsskattelovens § 31, stk. 5, 3. pkt.

En delperiode er således ikke et indkomstår, men en del af et indkomstår, som skal opgøres selvstændigt.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 31 A, stk. 1, at det er det ultimative moderselskab, der kan vælge, at sambeskatningen for de koncernforbundne selskaber og foreninger mv., som sambeskattes efter § 31, også skal gælde for de koncernforbundne udenlandske selskaber mv.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at valget af international sambeskatning i den beskrevne situation ikke vil få betydning for selskabets indkomstopgørelse i delperiode 1, hvor selskabet indgår som datterselskab i en anden sambeskatning. I delperiode 1 er det dét selskab, der i den sambeskatning, har været ultimativt moderselskab, der har kunnet vælge, om selskabet skulle indgå i en international sambeskatning. 

Men lovens anvendelse af ordet "indkomstår" må medføre, at bindingsperioden på 10 år løber fra begyndelsen af datterselskabets indkomstår, dvs. fra begyndelsen af delperiode 1. 

Valget af international sambeskatning må derfor i eksemplet gælde for hele indkomståret.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at As til- eller fravalg af international sambeskatning for delperiode 2 ingen konsekvenser har for den sælgende koncern for delperiode 1. Hvis den sælgende koncern ikke havde valgt international sambeskatning, bliver den derfor ikke "påtvunget" dette i tilfælde af, at A for delperiode 2 vælger international sambeskatning. Hvis den sælgende koncern omvendt har valgt international sambeskatning, men A for delperiode 2 ikke ønsker international sambeskatning, bliver den sælgende koncerns internationale sambeskatning heller ikke afbrudt heraf.      

Hvis det ultimative moderselskab ikke er dansk

Hvis det ultimative moderselskab ikke er et dansk selskab og dermed ikke administrationsselskab i sambeskatningen, eksempelvis fordi det ultimative moderselskab er en fond eller et udenlandsk selskab, skal det danske administrationsselskab vedlægge dokumentation for, at det ultimative moderselskab har valgt international sambeskatning og dermed påtaget sig at hæfte for skatten mv. i koncernen.

Dokumentationen skal vedlægges administrationsselskabets oplysningsskema for det år, hvor der vælges international sambeskatning. Dokumentationen kan eksempelvis være et brev fra moderselskabet. Se skatteministerens svar af 4. januar 2006 til Foreningen af Statsautoriserede Revisorer om lov nr. 426 af 6. juni 2005, lovforslag L121 2004-05, 2. samling (Skatteudvalget, alm. del 2006 - bilag 74, side 24).

Kredsen af selskaber mv.

Vælges international sambeskatning, omfatter valget alle koncernforbundne udenlandske selskaber og foreninger mv.

Definitionen af koncernforbundne selskaber mv. ved valg af international sambeskatning er den samme som ved national sambeskatning. Se SEL § 31 C.

Herudover omfatter kredsen også alle faste driftssteder og faste ejendomme, der er i udlandet og tilhører de danske sambeskattede og udenlandske sambeskattede selskaber og foreninger mv. Se SEL § 31 A, stk. 1, 2. pkt.

I forhold til kvalifikation af udenlandske selskaber og foreninger mv., er de omfattede enheder defineret som selskaber og foreninger mv., hvor ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelse, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagerens indskudte kapital. Se SEL § 31 A, stk. 1, 1. pkt. Den udenlandske benævnelse er således ikke afgørende.

Kredsen af selskaber og foreninger mv. i en international sambeskatning er således:

  • Samtlige koncernforbundne danske selskaber mv., som er omfattet af dansk national sambeskatning. Se SEL § 31, stk. 1, 1. pkt.
  • Et dansk selskab mv., som ikke er koncernforbundet med andre danske selskaber mv., faste driftssteder eller faste ejendomme, og derfor ikke er omfattet af national sambeskatning. Se SEL § 31 A, stk. 1, 4. pkt.
  • Udenlandske selskaber og foreninger mv., i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes indskudte kapital.
  • Faste driftssteder og faste ejendomme i udlandet, som tilhører de sambeskattede danske eller udenlandske selskaber og foreninger mv. 

I SKM2011.152.SR bekræftede Skatterådet, at danske selskaber, der har valgt international sambeskatning, kan fratrække eventuelt underskud ved drift af et solcelleanlæg i Italien, som er ejet gennem et tysk og italiensk kommanditselskab.

Reglen i SEL § 31 A, stk. 1, 4. pkt., giver mulighed for international sambeskatning i den situation, hvor der ikke er national sambeskatning, fordi der blot er et selskab i Danmark uden andre koncernforbundne selskaber mv. i Danmark, men hvor selskabet eksempelvis har datterselskaber eller faste driftssteder i udlandet.

International sambeskatning omfatter både de koncernforbundne selskaber mv., der ligger over den danske del af koncernen og de koncernforbundne selskaber mv., der ligger under den danske del af koncernen.

I SKM2013.278.SR var A mbH administrationsselskab for en tysk fond, B, der var oprettet efter aftale med administrationsselskabet, og hvis investorer alle var juridiske personer. Fonden havde investeret i to danske selskaber, der ejede ejendomme. Skatterådet bekræftede, at A ikke ville blive anset for moderselskab i relation til selskabsskattelovens § 31 om national sambeskatning.

Hvis koncernen stifter eller tilkøber nye selskaber mv. i den periode hvor der er valgt international sambeskatning, bliver disse nye selskaber mv. også omfattet af den internationale sambeskatning.

Se afsnit C.D.3.1.2.3 Selskaber der skal holdes ude af sambeskatningen.

Hvornår udenlandsk?

Et selskab anses for at være udenlandsk, hvis det er hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Se SEL § 31 A, stk. 14.

Se også

Se også afsnit C.D.3.1.2.3 Selskaber der skal holdes ude af sambeskatningen.

Administrationsselskabet

Ved international sambeskatning er det ultimative moderselskab administrationsselskab i sambeskatningen, medmindre det ultimative moderselskab 

  • ikke er skattepligtigt i Danmark efter SEL § 1 eller § 2, eller
  • ikke deltager i sambeskatningen, eksempelvis hvor det ultimative moderselskab er en fond.

Se SEL § 31 A, stk. 4.

I de to sidstnævnte tilfælde skal der vælges et administrationsselskab, der er omfattet af SEL § 31, stk. 1, dvs. et dansk selskab mv. der indgår eller ville kunne indgå i den obligatoriske nationale sambeskatning. Udpegningen sker efter samme kriterier som i SEL § 31, stk. 6 ved national sambeskatning, dvs. det øverste moderselskab, der deltager i den nationale sambeskatning, (det danske moderselskab) skal udpeges som administrationsselskab i sambeskatningen. Findes der ikke ét dansk moderselskab, men derimod flere søsterselskaber, som hver især er øverste moderselskab for en del af koncernen, udpeges et af disse søsterselskaber som administrationsselskab. Se SEL § 31 A, stk. 4, 3. pkt.

Hæftelsesreglerne er ændret væsentligt med vedtagelsen af lov nr. 591 af 18. juni 2012 (lovforslag L 173 2011-2012, som har virkning for indkomstår der påbegyndes d. 1. juli 2012 eller senere). Herefter gælder der en solidarisk hæftelse for det ultimative moderselskab og sambeskattede selskaber, således at det ultimative moderselskab hæfter solidarisk med de selskaber, der hæfter solidarisk efter reglerne om national sambeskatning, for indkomstskat, acontoskat, restskat samt tillæg og renter vedrørende indkomståret samt eventuel genbeskatningsforpligtelse. Se SEL § 31 A, stk. 4, 4. pkt.

Det ultimative moderselskabs hæftelse skal dog ikke omfatte indkomstskat mv. af indkomst, der ville indgå i sambeskatningsindkomsten efter SEL § 31 om national sambeskatning. Se SEL § 31 A, stk. 4, 6. pkt.

Ligesom efter de vedtagne regler for selskaber, der er omfattet af national sambeskatning, gælder det, at et selskab, der udtræder af sambeskatningen, ikke hæfter for skattekrav vedrørende de øvrige selskaber omfattet af sambeskatningen. Se afsnit C.D.3.1.5.5 Solidarisk hæftelse i sambeskatning. Det udtrådte selskab hæfter således fra tidspunktet for udtrædelsen af sambeskatningen kun for den del af skatten, der vedrører den del af indkomsten, som er fordelt til selskabet, svarende til den hæftelse selskabet er undergivet efter de hidtidige regler.

Den fulde hæftelse for et udtrædende selskab fortsætter dog, hvis den samme aktionærkreds - som defineret i KGL § 4, stk. 2 - fortsat direkte eller indirekte råder over mere end halvdelen af stemmerettighederne efter selskabets udtræden.

Se afsnit C.C.9.3 vedrørende hæftelsen i tilfælde af konkurs som omhandlet i KKSL § 4, stk. 3.

Den udskudte beskatning ved udnyttelse af underskud i udlandet (genbeskatningsforpligtelsen) skal indregnes i administrationsselskabets årsrapport som en udskudt skatteforpligtelse. Se SEL § 31 A, stk. 4, 7 pkt. Formålet med reglen er at gøre det vanskeligere at tømme administrationsselskabet for værdier.

Hvis administrationsselskabet enten ophører med at være skattepligtigt til Danmark efter SEL § 1 eller § 2, eller ikke længere indgår i koncernen, udløses der fuld genbeskatning af administrationsselskabet efter SEL § 31 A, stk. 11. Se SEL § 31 A, stk. 5, 1. pkt.

Der sker dog ikke fuld genbeskatning, hvis der udpeges et nyt administrationsselskab efter SEL § 31 A, stk. 4. Se SEL § 31 A, stk. 5, 2. pkt. Dermed udløses genbeskatningsforpligtelsen i denne situation kun, hvis den udenlandsk ejede koncern forlader Danmark, fx fordi den sælger sin danske subkoncern eller flytter alle aktiviteterne til udlandet.

I SKM2007.761.SR havde B ApS tilvalgt international sambeskatning. A ApS blev nyt administrationsselskab efter to skattefrie aktieombytninger. Når administrationsselskabet har tilvalgt international sambeskatning, skal den fulde genbeskatningsforpligtelse afsættes som en udskudt skatteforpligtelse efter SEL § 31 A, stk. 4, 7. pkt., ligesom det hidtidige administrationsselskab skal forpligte sig til at betale et beløb svarende til de forpligtelser, der overføres til det nye administrationsselskab. Se den nugældende SEL § 31, stk. 6, 5. pkt. Overførelsen af rettigheder og forpligtelser skal ske på samme dag som den dag, hvor der sker udpegning af det nye administrationsselskab.

I SKM2008.601.SR får en koncern nyt administrationsselskab. Det oprindelige administrationsselskab (H1 ApS) mister den bestemmende indflydelse i G1 ApS og sidstnævnte selskab udpeges til nyt administrationsselskab. Genbeskatningen udløses ikke, idet genbeskatningsforpligtelsen overgår til G1 ApS. Se SEL § 31 A, stk. 5, jf. stk. 4, og SEL § 31, stk. 6. Overførelse af genbeskatningsforpligtelsen sker efter retningslinjerne i SKM2007.761.SR.

I SKM2012.257.SR skete der en række ændringer i en familieejet koncern. Blandt andet blev en vedtægtsændring anset for at medføre, at administrationsselskabets bestemmende indflydelse ophørte. Som følge heraf blev et andet koncernforbundet selskab udnævnt til administrationsselskab. Der påhvilede det hidtidige administrationsselskab en genbeskatningsforpligtelse. Denne forpligtelse blev ikke udløst af vedtægtsændringen, da det nye administrationsselskab overtog forpligtelsen.

Hvis et dansk selskab i sambeskatningen udnytter et underskud fra et udenlandsk selskab mv. eller fast driftssted, skal selskabet, der udnytter underskuddet, forpligte sig til at betale skatteværdien af underskuddet til administrationsselskabet. Se SEL § 31 A, stk. 6, 1. pkt. Baggrunden for denne bestemmelse er, at administrationsselskabet er gjort til skattesubjekt for eventuelle genbeskatningsbeløb.

Hvis administrationsselskabet betaler et udenlandsk selskabs indkomstskat, kan det udenlandske selskab forpligte sig til at betale et beløb svarende til den betalte indkomstskat til administrationsselskabet. Denne forpligtelse kan også påtages af et dansk selskab eller fast driftssted i Danmark på vegne af det udenlandske selskab, hvis det danske selskab mv. og det udenlandske selskab udgør en anden gren i koncernen end administrationsselskabet. Se SEL § 31 A, stk. 6, 2. og 3. pkt.

Betalingerne efter SEL § 31 A, stk. 6 har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren. Se SEL § 31 A, stk. 6, 4. pkt.

Se også

Se også afsnit

  • C.D.3.1.5 om valg af administrationsselskab ved national sambeskatning
  • C.D.3.2.4 om genbeskatning.

Bindingsperioden

Når det ultimative moderselskab vælger international sambeskatning, er valget bindende for en periode på 10 år. Se SEL § 31 A, stk. 3, 3. pkt.

Når bindingsperioden på 10 år udløber, kan moderselskabet vælge en ny bindingsperiode på 10 år. Se SEL § 31 A, stk. 3, 4. pkt. Hvis det ultimative moderselskab vælger en ny bindingsperiode, fortsætter sambeskatningen uændret, og eventuelle genbeskatningssaldi videreføres.

Det ultimative moderselskab kan til enhver tid vælge at afbryde den internationale sambeskatning. Se SEL § 31 A, stk. 3, 6. pkt.

Det ultimative moderskab skal give Skattestyrelsen besked om, at det har valgt at afbryde den internationale sambeskatning, senest når selskabet rettidigt afgiver oplysninger for det indkomstår, hvor den internationale sambeskatning ønskes afbrudt. Se SEL § 31 A, stk. 3, 7 pkt.

Hvis den internationale sambeskatning afbrydes før bindingsperiodens udløb på 10 år, medfører det fuld genbeskatning. Se SEL § 31 A, stk. 3, 6 pkt. Med fuld genbeskatning forstås, at administrationsselskabet forhøjes med tidligere udnyttede underskud, der endnu ikke er blevet genbeskattet, dvs. genbeskatningssaldoen nedbringes til nul. Se SEL § 31, stk. 11 og afsnit C.D.3.2.4 om genbeskatning.

Ved afbrydelse af international sambeskatning kan underskud i udenlandske selskaber og faste driftssteder ikke fremføres til modregning i senere indkomstår. Se SEL § 31 A, stk. 2, 3. pkt. Administrationsselskabets underskudssaldo skal derfor korrigeres for eventuelle fremførte underskud i de udtrådte selskaber.

Det ultimative moderselskab kan forny sambeskatningen, selv om sambeskatningen har været afbrudt, uanset om afbrydelsen skyldes fravalg ved udløbet af en bindingsperiode eller afbrydelse i løbet af bindingsperioden.

Selvom koncernen udvides eller indskrænkes - fx som følge af nystiftelse af selskaber mv. eller tilkøb og frasalg af selskaber mv. - påvirkes bindingsperioden på 10 år som udgangspunkt ikke. Se SEL § 31 A, stk. 3, 5. pkt.

I SEL § 31 A, stk. 3, 8.-14. pkt. er imidlertid beskrevet en række regler, der skal sikre, at bindingsperioden ved skift af ultimativt moderselskab ikke forkortes, således at bindingsperioden på 10 år kan omgås.

Hvis det ultimative moderselskab bliver opkøbt mv. af et andet ultimativt moderselskab og dermed bliver datterselskab i den nye koncern, vil bindingsperioden som udgangspunkt blive anset for at være afbrudt, og der vil ske fuld genbeskatning. Se SEL § 31 A, stk. 3, 8 pkt.

Har det nye ultimative moderselskab (det opkøbende selskab) imidlertid, valgt international sambeskatning, kan det opkøbte tidligere ultimative moderselskab undgå fuld genbeskatning, hvis det opkøbte tidligere ultimative moderselskab indtræder i det opkøbende selskabs bindingsperiode. Se SEL § 31 A, stk. 3, 8. pkt.

Hvis den samme aktionærkreds, jf. KGL § 4, stk. 2, fortsat direkte eller indirekte råder over mere end halvdelen af stemmerettighederne i det opkøbte moderselskab, anvendes bindingsperioden for det moderselskab, som senest valgte international sambeskatning. Se SEL § 31 A, stk. 3, 9. pkt. Se eksempel 1 nedenfor.

Uanset SEL § 31 A, stk. 3, 9. pkt., anvendes bindingsperioden for det opkøbte moderselskab uændret, hvis det nye ultimative moderselskab er nystiftet. Se SEL § 31 A, stk. 3, 10. pkt. Se eksempel 2 nedenfor.

Eksempel 1 - samme aktionærkreds

Personen A ejer en koncern med moderselskabet X og en koncern med moderselskabet Y. X har valgt international sambeskatning for 3 år siden, mens Y har valgt international sambeskatning for 8 år siden. Moderselskabet Y opkøber moderselskabet X. Selvom Y er det nye ultimative moderselskab, anvendes X's bindingsperiode, idet dette selskab senest har valgt international sambeskatning, og da Y og X er kontrolleret af den samme aktionærkreds.

Er det nye ultimative moderselskab et nystiftet selskab, anvendes ovennævnte undtagelsesbestemmelse i SEL § 31 A, stk. 3, 9. pkt., dog ikke, idet bindingsperioden for det opkøbte selskab i givet fald anvendes i henhold til SEL § 31 A, stk. 3, 10. pkt.

Eksempel 2 - nystiftet nyt moderselskab

Moderselskabet A er det erhvervede selskab i en aktieombytning, hvor det nystiftede selskab B erhverver aktiekapitalen i A mod at tildele aktierne i selskabet B til A's aktionærer. Bindingsperioden fortsætter i dette tilfælde uændret.

I SKM2007.761.SR blev en eksisterende sambeskatning i koncernen X udvidet i forbindelse med to skattefrie aktieombytninger. A ApS bliver herefter administrationsselskab. Genbeskatning indtrådte ikke, men udpegelsen af et nyt administrationsselskab medførte at det hidtidige administrationsselskab skulle forpligte sig til at afregne overfor det nye administrationsselskab for, at det nye administrationsselskab overtog genbeskatningsforpligtelsen.

 

 

Eksempel 3 - udtræden af en international sambeskatning og indtræden i en ny i samme indkomstår

Et selskab indgår som datterselskab i en sambeskatning i en del af indkomståret (delperiode 1). Selskabet købes i løbet af indkomståret af en hovedaktionær, og udgår derfor af sambeskatningen (delperiode 2). Samtidig med opkøbet bliver selskabet (A) ultimativt moderselskab og administrationsselskab for et eller flere udenlandske selskaber i en international sambeskatning. 

I SKM 2015.534 SKAT har SKAT under udviklingen af TastSelv Selskabsskat (DIAS) fortolket spørgsmålet om, hvorvidt administrationsselskabets (A) valg af international sambeskatning gælder for hele indkomståret, selv om valget først foretages i delperiode 2.

For så vidt angår spørgsmålet om beregning af bindingsperioden på 10 år konkluderes, at bindingsperioden løber fra begyndelsen af datterselskabets indkomstår, dvs. fra begyndelsen af delperiode 1. Valget af international sambeskatning må derfor i eksemplet gælde for hele indkomståret.    

 

 

Spaltning af det ultimative moderselskab

Ved spaltning af det ultimative moderselskab anses bindingsperioden for afbrudt, og der udløses fuld genbeskatning efter SEL § 31 A, stk. 11. Se SEL § 31 A, stk. 3, 11. pkt.

Fusion mellem ultimative moderselskaber

Ved fusion mellem selskaber, som er ultimative moderselskaber i hver sin koncern, anses international sambeskatning for valgt, hvis koncernen med den største konsoliderede egenkapital har valgt international sambeskatning. I så fald skal bindingsperioden for det ultimative moderselskab i denne koncern anvendes. I modsat fald afbrydes bindingsperioden, og der udløses fuld genbeskatning efter SEL § 31 A, stk. 11, medmindre det modtagende selskab vælger international sambeskatning. Se SEL § 31 A, stk. 3, 12. - 14. pkt.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

 Højesteretsdomme

SKM2013.321.HR

H2 Holding A/S, et dansk moderselskab, var sambeskattet med sit helejede tyske datterselskab, H2.1 GmbH, og dettes helejede tyske datterselskab, H2.1.1 GmbH. Det tyske moderselskab og det tyske datterselskab havde i medfør af de tyske selskabsretlige regler om "Organschaft" indgået en resultatoverførselsaftale, hvorved datterselskabet forpligtede sig til at overføre sit overskud til det tyske moderselskab, mod at det tyske moderselskab forpligtede sig til at udligne datterselskabets underskud. Efter de tyske skatteretlige regler indebar etablering af et "Organschaft", at det tyske datterselskabs underskud blev henført til moderselskabet, således at selskaberne blev stillet som ved en sambeskatning.

De danske skattemyndigheder havde anset et beløb, som det tyske moderselskab i henhold til den nævnte aftale havde overført til datterselskabet til udligning af dettes regnskabsmæssige underskud som et skattepligtigt tilskud for datterselskabet, der ikke var fradragsberettiget som en driftsomkostning for det tyske moderselskab. Som en konsekvens heraf blev sambeskatningsindkomsten for det danske moderselskab forhøjet.

Højesteret fandt, at det tyske datterselskabs virksomhed i overensstemmelse med den tyske ordning om "Organschaft" ved den danske skatteretlige bedømmelse måtte anses for drevet for det tyske moderselskabs regning. Underskudsudligningsbetalingerne fra det tyske moderselskab til datterselskaberne var under disse omstændigheder skattefri for datterselskaberne.

Højesteret nedsatte herefter det tyske datterselskabs skattepligtige indkomst og det danske moderselskabs sambeskatningsindkomst med udligningsbeløbet, og ændrede dermed landsrettens dom. (Dissens).

 

 SKM2013.320.HR

 Som SKM2013.321.HR.

 

Landsskatteretskendelser

SKM2009.86.LSR

Et dansk selskab havde medregnet resultatet fra et fast driftssted i Sverige, uden samtidig at have tilkendegivet, hverken i regnskabet eller selvangivelsen, at international sambeskatning var valgt. Landsskatteretten fastslog at der under de foreliggende omstændigheder ikke kunne anses at være valgt international sambeskatning.

SKM2007.670.LSR

Et selskab var ikke berettiget til at vælge national sambeskatning (efter overgangsbestemmelsen i § 15, stk. 4, i lov nr. 426 af 6.6.2005) efter udløb af tidsfristen for at indgive selvangivelse.

Skatterådet og styresignal

SKM2017.514.SR

 

Skatterådet bekræftede, at selskabet blev omfattet af international sambeskatning fra og med indkomståret 2005. Skatterådet kunne dog ikke bekræfte, at selskabet var udtrådt af international sambeskatning ved udløbet af indkomståret 2014.

SKM2015.534SKAT

Styresignalet beskriver valget af international sambeskatning i den situation, hvor et selskab indgår som datterselskab i en international sambeskatning i en del af indkomståret, hvorefter datterselskabet udgår af sambeskatningen og bliver moderselskab for et eller flere udenlandske selskaber i resten af indkomståret.

SKM2013.278.SR

A mbh var administrationsselskab for en tysk fond, B, der var oprettet efter aftale med administrationsselskabet, og hvis investorer alle var juridiske personer. Fonden havde investeret i to danske selskaber, der ejede ejendomme. Skatterådet bekræfter, at A ikke ville blive anset for moderselskab i relation til selskabsskattelovens § 31 om national sambeskatning.

SKM2013.218.SR

Skatterådet bekræftede, at A var transparent i skattemæssig forstand, hvorved udlodning af overskudsandele fra A kunne hjemtages til Danmark uden danske skattemæssige konsekvenser for de danske investorer, og (2) at den italienske driftsaktivitet måtte anses som et fast driftssted eller en fast ejendom i Italien, hvorved driftsresultatet ikke indgår i den danske indkomstopgørelse for selskabsinvestorer, dog kun under forudsætning af, at international sambeskatning ikke er valgt.

SKM2012.257.SR

Omhandler en række ændringer i en familieejet koncern. Blandt andet blev en vedtægtsændring anset for at medføre, at administrationsselskabets bestemmende indflydelse ophørte. Som følge heraf blev et andet koncernforbundet selskab udnævnt til administrationsselskab. Der påhvilede det hidtidige administrationsselskab en genbeskatningsforpligtelse. Denne forpligtelse blev ikke udløst af vedtægtsændringen, da det nye administrationsselskab overtog forpligtelsen.

SKM2011.152.SR

Skatterådet bekræftede, at danske selskaber, der har valgt international sambeskatning, kan fratrække eventuelt underskud ved drift af et solcelleanlæg i Italien, som er ejet gennem et tysk og italiensk kommanditselskab

SKM2008.601.SR

En koncern, der har valgt international sambeskatning, får et nyt administrationsselskab. Genbeskatningsforpligtelsen overføres til det nye administrationsselskab. Se SEL § 31, stk. 4 og 31 A, stk. 4 og 5. Overførelsen af genbeskatningsforpligtelsen skulle ske efter retningslinjerne i SKM2007.761.SR

Se også SKM2007.761.SR

SKM2007.761.SR

Ved skift af administrationsselskab i en international sambeskatning er genbeskatningsforpligtelsen en del af de forpligtelser, der overføres til det nye administrationsselskab efter bestemmelsen i SEL § 31, stk. 4. Skatterådet bekræftede, at selve betalingen kunne ske i takt med, at genbeskatningsforpligtelsen blev aktuel.

SKM2004.161.LR

Den skatteansættende myndighed gav afslag på anmodningen om sambeskatning, idet selvangivelserne for det pågældende indkomstår var indgivet 6 dage for sent. Ligningsrådet opretholdt afslaget bl.a. under henvisning til, at der i denne sag, i modsætning til SKM2003.360.LR, ikke var tvivl om, at selvangivelsen var indsendt for sent, og den sene modtagelse hos den skatteansættende myndighed kunne derfor ikke henregnes til en træg postbesørgelse.

SKM2003.360.LR

Et moderselskabs selvangivelser og sambeskatningsanmodning skulle være indgivet senest den 2. april 2002 men blev først modtaget af den skatteansættende myndighed den 5. april 2002. Den skatteansættende myndighed gav herefter afslag på anmodningen om sambeskatning med henvisning til, at anmodningen om sambeskatning var indgivet for sent. Revisor anførte, at anmodningen om sambeskatning, som selvangivelserne var vedlagt, var dateret og fremsendt den 30. marts 2002, hvorfor indsendelsen efter revisors opfattelse var rettidig. Ligningsrådet fandt efter en samlet konkret vurdering af de i sagen foreliggende oplysninger, herunder den korte fristoverskridelse, at der efter de dagældende regler kunne gives dispensation fra fristen for rettidig indgivelse af selvangivelse og anmodning om sambeskatning.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter