Dato for udgivelse
18 Dec 2012 11:26
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
29 Mar 2012 10:49
SKM-nummer
SKM2012.744.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
17. afdeling, S-1156-11
Dokument type
Dom
Emneord
Straf, afgiftssvig, grov, karakter, registreringsafgift, interesseforbundne, parter, tysk, datterselskab, beregningsmetode
Resumé

T1 og T2 var tiltalt for i 2 selskaber at have afgivet urigtige oplysninger til SKAT i forbindelse med afgiftsberigtigelsen af biler indført fra Tyskland, hvormed T1 havde unddraget for 6.494.884 kr. i alt og T2 for 6.912.709 kr. i registreringsafgift. T1 var direktør og daglig leder i begge selskaber. T2 var daglig leder i det ene selskab. Det ene selskab var ejet af et selskab i Gibraltar. De havde købt samtlige biler i deres tyske datterselskab, der havde adresse på et kontorhotel. De fabriksnye biler blev solgt til selskaberne i Danmark til under datterselskabets indkøbspris i Tyskland, således at der opstod et underskud i datterselskabet. Der blev herefter sendt provision retur til datterselskabet.

T1 forklarede at han havde underskrevet anmeldelserne til SKAT, men han var mere direktør af navn, ikke af gavn. Afgiftsberegningen var baseret på bilens mindstepris, men det var ikke ham, der havde udarbejdet beregningerne. Provisionen til datterselskabet havde ikke relation til den enkelte bil, men var et krav fra de tyske myndigheder, idet det tyske selskab ikke måtte give underskud. Fremgangsmåden var godkendt af landsskatteretten, og desuden havde revisor og advokat haft adgang til alt og de var ikke kommet med indvendinger, så T1 og T2 havde på intet tidspunkt følt behov for at drøfte om deres metode var ulovlig.

T2 forklarede at han ikke havde haft del i selskabet på Gibraltar. Hans selskab bestod reelt kun af T1, ham selv og en kontoradresse. Det var T1 der havde udarbejdet beregningsskemaerne til SKAT. Det var nødvendigt at udarbejde deres egne fakturaer for at nå frem til den pris, bilerne kunne sælges for. Han gik ud fra fremgangsmåden var lovlig da hverken revisor eller advokat havde reageret.

Byretten fandt at T1 og T2 bevidst have forsøgt at undgå at betale den korrekte registreringsafgift med henblik på at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, idet de herved ville kunne sælge bilerne til attraktive priser i Danmark.

T1 idømtes fængsel i 2 år samt en tillægsbøde på 3.400.000 kr. T2 idømtes fængsel i 2 år og en tillægsbøde på 3.400.000 kr.

Der blev herved henset til unddragelsernes omfang og forholdenes systematiske og professionelle karakter.

Landsretten stadfæstede byrettens dom. Landsretten fastslog at det ikke kunne føre til et andet resultat, at der ikke var foretaget en pengestrømsanalyse.

Reference(r)
Straffeloven § 289, stk. 1, jf. registreringsafgiftsloven § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1
Henvisning
   

Østre Landsrets dom af 29, marts 2012, 17. afd. nr. S-1156-11

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T1
(advokat Peter Martin Blinkenberg, besk)

og

T2
(advokat Michael Amstrup, besk)

Afsagt af landsdommerne

Henrik Gam og Lone Dahl Frandsen med domsmænd, jf. retsplejelovens § 214, stk. 4.

................

Byrettens dom af 1. april 2011, nr. 11-287/2010

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 21. januar 2010.

T1 er tiltalt for overtrædelse af

A

afgiftssvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1

ved som direktør og ansvarlig og daglig leder i selskabet H1 Danmark ApS, i forening med T2, med forsæt til unddragelse af afgift i perioden 10. januar 2006 til 27. oktober 2006 at have afgivet urigtige oplysninger til SKAT til brug ved afgiftskontrollen i forbindelse med afgiftsberigtigelsen af 61 biler indført fra Tyskland, (jf. opstilling på bilag til anklageskriftet), idet den afgiftspligtige værdi blev angivet for lavt, hvorved statskassen blev unddraget registreringsafgift med i alt 6.167.572 kr., og

B

ved som direktør og ansvarlig og daglig leder i virksomheden H2 Biler A/S, med forsæt til unddragelse af afgift i perioden 26. juni 2006 til 2. oktober 2006 at have afgivet urigtige oplysninger til SKAT til brug for afgiftskontrollen i forbindelse med afgiftsberigtigelsen af 3 stk. biler indført fra Tyskland, idet den afgiftspligtige værdi blev angivet for lavt, hvorved statskassen er blevet unddraget registreringsafgift med i alt 327.312 kr.

T2 er tiltalt for overtrædelse af

afgiftssvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. registreringsafgiftsloven § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1

ved som daglig leder eller ledende ansat i selskabet H1 Danmark ApS i forening med T1 med forsæt til unddragelse af afgift i perioden 10. januar 2006 til 27. oktober 2006 at have afgivet urigtige oplysninger til SKAT til brug ved afgiftskontrollen i forbindelse med afgiftsberigtigelsen af 61 biler indført fra Tyskland, (jf. opstilling på bilag til anklageskriftet og som i forhold 1 beskrevet), idet den afgiftspligtige værdi blev angivet for lavt, hvorved statskassen blev unddraget registreringsafgift med i alt 6.167.572 kr. og ved med forsæt til unddragelse af afgift i perioden 27. oktober 2006 til 4. december 2006 at have afgivet urigtige oplysninger til SKAT til brug ved afgiftskontrollen i forbindelse med afgiftsberigtigelsen af yderligere 7 biler indført fra Tyskland, hvorved den afgiftspligtige værdi blev angivet for lavt, og hvorved han unddrag statskassen registreringsafgift med i alt 6.912.709 kr.

Bilagsoversigt over biler i sagen H1 Danmark ApS og H2 Biler A/S [bilagsoversigten udeladt. red. SKAT]

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og en tillægsbøde på 3.400.000 kr. til tiltalte T1 og en tillægsbøde på 3.500.000 kr. til tiltalte T2.

SKAT har påstået, at de tiltalte in solidum dømmes til at betale en erstatning på 6.167.572 kr. og har herudover påstået tiltalte T2 dømt til at betale en erstatning på 745.137 kr. og tiltalte T1 dømt til at betale en erstatning på 327.312 kr.

De tiltalte har nægtet sig skyldige.

Begge de tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.

Retsformanden har besluttet at henskyde erstatningskravet til civilt søgsmål.

Sagens oplysninger

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af de tiltalte og vidnerne stat. aut. revisor V.1 og V.2 fra revisionsfirmaet R1, specialkonsulent V.3, SKAT, revisor V.4, advokat V.5, V.6, V.7 og V.8.

Tiltalte T1 har forklaret, at han har været 14 år i bilbranchen og i al den tid har beskæftiget sig med salg af biler. Det er korrekt, at han i 2006 blev registreret som direktør i anpartsselskabet H1 Danmark ApS. Han var formentlig ansat nogle måneder i forvejen - formentlig fra januar 2005. Det var meningen, at han skulle beskæftige sig med salg af biler. Det var T2, der ansatte ham. Han mener, at han fik en fast løn på omkring 25.000 kr. om måneden. Der var på daværende tidspunkt ikke andre ansatte i selskabet.

Anpartsselskabets primære opgave var eksport af biler ud af landet, men han blev navnlig ansat til at prøve at sælge biler i Danmark. Hjemstedet for anpartsselskabet var i ...1 og selskabet havde kontor i ...1. Selv var han som oftest to dage i ...1 og arbejdede ellers hjemmefra. T2 havde bopæl i ...1, hvor selskabet havde kontor. På et tidspunkt ønskede den daværende direktør at udtræde af selskabet. T2 kunne ikke stå som direktør på grund af en tidligere konkurs. Dette indebar, at han blev registreret som direktør i anpartsselskabet. Han har ikke mødt den tidligere direktør JK, men så vidt han husker, arbejdede den pågældende tillige ved siden af for G1.

Det er rigtigt, at selskabet beskæftigede sig med import af biler fra Tyskland. Det var T2, der stod for købet i Tyskland, og havde kontakten til sælgerne i Tyskland. Han har aldrig selv købt biler i Tyskland. Han har intet haft med administrationen i anpartsselskabet at gøre. Der blev heller ikke foretaget nogen bogføring i selskabet. Der var en revisor, der stod for bogføringen. Revisoren kom og hentede selskabets bilag i virksomheden ind imellem. Det var tiltalte, der som direktør for selskabet, skrev under på anmeldelserne til SKAT. Det eneste, han ved omkring ejerforholdet i H1 Danmark ApS, er, at det er et selskab på Gibraltar, der ejer anparterne i anpartsselskabet. Han ved ikke, hvem ejerkredsen er bag selskabet i Gibraltar. Han mener, at han har spurgt ind til det, men har aldrig fået nærmere oplysninger af T2. Det tyske firma H1.1 GmbH er oprettet af anpartsselskabet. Formålet med oprettelsen var at have en repræsentant i Tyskland, når man skulle handle biler i Tyskland. Det er rigtigt, at H1.1 GmbH havde en tysk adresse på et kontorhotel og et momsnummer. Det, at man havde et selskab i Tyskland gjorde det nemmere at handle. Man kunne leje et mødelokale på kontorhotellet, og de havde også et skrivebord der, men alt post, der kom til H1.1 GmbH blev straks sendt videre til anpartsselskabet i ...1.

Forespurgt forklarede han, at det er ham, der har udarbejdet fakturaerne fra H1.1 GmbH. Fakturaerne blev lavet i ...1. Værdien af bilerne blev i anmeldelsen til SKAT prisfastsat ud fra, hvad bilerne kunne sælges til. Han havde adgang til forskellige dokumenter og havde kendskab til, hvad mindstepriserne var, og derfor blev en faktura f.eks. udskrevet med et beløb på 8.000 Euro. Han var bekendt med mindstepriserne. Han havde også oplysninger om priser andre steder fra. Der er to måder at få oplyst mindsteprisen på enten via adgang til importørernes priser eller også ringe til forhandlerne og forhøre sig om, hvad mindsteprisen er. Det afhænger dog også af, hvilket udstyr bilen er forsynet med. Importørerne har en salgspris og en beskatningspris. Beskatningsprisen er lig med mindsteprisen. G2 biler er eneste importør i Danmark af G3-biler.

Foreholdt sagens bilag 200003 forklarede han, at anmeldelsen er underskrevet af ham. Afgiftsværdien på 72.894 kr. er udfyldt af ham. I forbindelse med afgiftsanmeldelsen vedlagde han fakturaen fra H1.1 GmbH, et bilag med beregningen af registreringsafgiften og specifikationerne. Materialet blev sendt ind til SKAT og registreringsafgiften blev betalt månedsvis. Det vedlagte registreringsbilag, der vedrører beregning af registreringsafgiften er ikke udarbejdet af ham, men er vedlagt anmeldelsen som bilag. Han forklarede, at afgiftsberegningen er baseret på bilens mindstepris. Da han har været mange år inden for branchen kendte han priserne på de biler, der blev købt i Tyskland. Den pris man købte bilen til, kunne godt være højere end den pris, man videresolgte bilen til. Det er rigtigt, at man sendte provision tilbage til H1.1 GmbH, men det var ikke i relation til den enkelte bil. Det var et krav fra de tyske myndigheder, idet selskabet i Tyskland ikke måtte give underskud.

Det er rigtigt, at der blev købt nogle biler i Tyskland til en højere pris, end det bilerne blev solgt for i Danmark.

Foreholdt sagens bilag 100022 - et spejlbillede af bogføringen fundet i selskabets computer - og bilag 100025 forklarede tiltalte, at han var vidende om, at der blev sendt provisionsbeløb til H1.1 GmbH, men ikke om beløbet på f.eks. 5.600 Euro i provision vedrørte den pågældende bil. Det er ikke ham, der har lavet den pågældende opstilling.

Foreholdt bilag 100012 - brev af 10. august 2006 til R2-revision - forklarede han, at brevet er skrevet af ham. Der opstod problemer med de tyske myndigheder, idet man ikke ville godtgøre H1.1 GmbH momsen. Det var en besvarelse på en henvendelse fra de tyske myndigheder om, hvordan tingene hang sammen. Det var hans beskrivelse af, at selskabet i Tyskland faktisk havde haft et overskud. Provisionen blev overført en gang i kvartalet, når det tyske selskab havde behov for penge. Provisionen er ikke henført til de enkelte biler.

Det var meningen, at firmaet i Tyskland skulle give overskud. Han gik ud fra, at han kunne angive et beløb på 8.000 Euro for G3-bilen, når mindsteprisen svarede hertil, selvom bilen var købt for 13.100 Euro. Han har i afgiftsanmeldelserne blot anført fakturaprisen på 8.000 Euro, men han har intet sted udtrykkeligt anført, at der var tale om en mindstepris. Både han og T2 havde adgang til regnskabsark og bilagene og T2 var bekendt med hans anvendelse af mindstepriser. De havde begge to oplysningerne fra deres kilder. T2 var bekendt med, hvorledes han anvendte mindstepriserne.

Han ved ikke om SKAT har spurgt ind til, hvad H1.1 GmbH var for noget. Årsagen til, at man oprettede H2 Biler A/S skyldtes et ønske om, at få nogle udstillingsfaciliteter, hvor bilerne kunne stå. Desuden var han selv flyttet til ...2. Det er rigtigt, at aktiekapitalen udgjorde 500.000 kr. hvoraf H1 Danmark ApS ejede anparter for 400.000 kr. og H3 ApS ejede anparter for 100.000 kr. Det var hans holdingselskab. Det var meningen, at han skulle købe og sælge biler i selskabet. Han var opført som direktør, og han mener, at han bestemte lidt mere i ...2 end i ...1, men det var T2, der i moderselskabet traf de afgørende beslutninger. Anpartsselskabet har haft en revisor og en advokat i bestyrelsen, som aldrig er kommet med bemærkninger til deres beregningsmetoder. Han er sikker på at man i bestyrelsen, var klar over, der blev sendt provision til H1.1 GmbH. Han er sikker på, at bestyrelsen var klar over, at der blev sendt puljer tilbage til H1.1. Han mener også, at revisor og advokat var klar over, hvorledes bilsalget fandt sted, herunder at selskabet solgte biler for et mindre beløb, end det man havde købt bilerne for i Tyskland.

Foreholdt sagens bilag 33, referat af bestyrelsesmøde af 23. oktober 2006, forklarede han, at der opstod nogle problemer vedrørende beregning af brugtvognspriser. Så vidt han husker, var det advokaten der stillede spørgsmålet. Han havde aldrig selv været i tvivl om, hvorvidt man måtte benytte princippet om mindsteprisen. Men så vidt han husker, blev der kun spurgt ind til problematikken omkring brugtvognspriser. Han husker dog ikke nærmere detaljerne omkring drøftelserne. Efter mødet blev der, så vidt han husker solgt et par biler, der stod på lager, men ikke hentet flere biler. Det kan også godt tænkes, at der blev registreret nogle yderligere biler.

Forespurgt, hvem LM er, mener han, at det er T2s mors mand. LM var tillige medlem af bestyrelsen. Der ligger en kalkule til grund for, at f.eks. 8.000 euro blev angivet som afgiftsgrundlag. Når han havde fået oplyst hos andre importører, at det var mindsteprisen for en bil, kunne han ikke se, hvorfor selskabet ikke kunne afgiftsberigtige med samme beløb. Det ville jo være lidt uhensigtsmæssigt, hvis selskabet skulle afgiftsberigtige til en højere pris end de øvrige importører. Man burde kunne handle på lige vilkår. Forespurgt forklarede han, at han havde oplysningerne om mindstepriserne fra importørerne via udarbejdet lister, og når han ikke havde oplysningerne via lister, rettede han forespørgsler til importørerne. I selskabet ønskede man ikke, at sælge dyrere end de øvrige importører. Han forklarede, at mindsteprisen er godkendt af SKAT. Når han bad om mindsteprisen hos G2-biler, brugte han denne mindstepris som grundlag, idet denne pris var godkendt af SKAT. Han har aldrig haft den tanke, at han førte SKAT bag lyset, når han brugte mindsteprisen som grundlag. Han har været i branchen i 14 år, og havde et godt kendskab til mindstepriserne.

Forespurgt forklarede han, at alle oplysninger i selskabet har været tilgængelige, og der har ikke været noget, der ikke tålte dagens lys. De fakturaer, både fra H1.1 GmbH og fra selskabet dækker over reelle tal der er ført frem og tilbage. Det er også hans opfattelse, at revisor og advokat i selskabet var fuldt ud orienteret om den metode, de brugte. Han husker ikke, hvem der bragte problemstillingen på banen under det pågældende bestyrelsesmøde, men det blev i hvert fald drøftet. Man havde bilen og registreringsanmodningen og fakturaen med, når der skulle ske afgiftsberegning. Det var en fast person, der klarede proceduren. På et tidspunkt ønskede SKAT dog ikke længere bilen fremstillet. Det drejede sig primært om G5-biler. Når SKAT havde set ca. 10 biler, ønskede de ikke at se yderligere biler. Han forklarede, at bilag 34 hænger sammen med referatet fra bestyrelsesmødet. Så vidt han husker, var det revisoren, der lavede et regnskab på det. Så vidt han husker, gik diskussionen på, om man skulle anvende brugtvognsregler eller særlige momsregler. Revisoren var i ...2 og lavede en udregning. Det viste sig, at man måske ikke brugte den korrekte måde at udregne det på. Så vidt han husker, blev det også konstateret, at man havde tilgodehavende i selskabet. For så vidt angår mindstepriser forklarede han, at forhandlerne har to kolonner, dels en kostpris, dels en avance på 9 %, men det var ikke udelukket, at avancen også kunne være negativ.

Tiltalte T2 har forklaret, at han har været i bilbranchen i ca. 23 år. Det er rigtig, at han var ansat som direktør i selskabet indtil 1. juli 2002. Fra 2002 frem til 2006 var han ansat i selskabet som almindelig medarbejder. Han beskæftigede sig primært med eksport af biler fra Danmark til Tyskland. Det er rigtig, at H1 Danmark ApS havde hjemsted i ...1. Som udgangspunkt arbejdede han alene sammen med JK. JK var direktør, og herudover har der været mellem to og tre øvrige medarbejder. I 1999 gik han konkurs med et firma. Han blev i 2001 kontaktet af en advokat, der spurgte, om han ville være med i et firma, der skulle handle med biler fra Danmark til Tyskland. Han blev ved den lejlighed ansat som direktør i selskabet. Det viste sig dog, at der opstod nogle momsproblemer, formentlig fordi han tidligere er gået ned med en virksomhed, hvor der var noget gæld. Som følge af disse problemer, var han nødt til at stoppe som direktør i selskabet. Hans opgave var at tage sig af alt vedrørende køb og salg i Tyskland. Han blev i sin tid ansat i selskabet af advokat PF, der efterfølgende afgik ved døden. Det var advokat PF, der havde forbindelsen til selskabet på Gibraltar. Personkredsen bag selskabet på Gibraltar var et firma med navn "G6" og en mand ved navn SG stod bag selskabet. Tiltalte holdt møder i Tyskland og Spanien med SG og nogle af dennes ansatte, men der var ikke andre end ham fra Danmark med til møderne.

Selskabet i Gibraltar har modtaget udbytte fra H1 Danmark ApS og har stillet kapital til rådighed for selskabet. Han vil tro, at selskabet i Gibraltar har fået ca. 20 % af udbyttet fra Danmark plus en forrentning af kapitalen. Han forklarede, at den måde udbyttefordelingen blev fordelt på, fremgik af regnskabet. Det er ham der har stået for, at sende pengene til selskabet på Gibraltar. Selskabet på Gibraltar blandede sig stort set ikke i driften i H1 Danmark ApS. Det var ham, der i sin tid ansatte T1. Det kan godt være, at han bestemte lidt mere end T1, men ikke så meget mere, idet det gik ud på, at finde de arbejdsopgaver, der passede bedst til dem hver især. Det skyldtes ikke, at han gik konkurs, at han ikke kunne være direktør, men det gav problemer i forhold til Told & Skat på grund af noget gammel gæld. Han havde kontakterne til Tyskland, og det var ham som stod for at købe biler i Danmark og eksportere dem til Tyskland.

I selskabet var det T1, der sørgede for afgiftsberigtigelsen af bilerne i Danmark. Tiltalte købte bilerne i Tyskland og købte dem billigst muligt. Bilerne blev købt igennem selskabet H1.1 GmbH. Selskabet blev oprettet i starten af 2006. Af hensyn til momsen var det nemmere, hvis det var et firma i Tyskland, der købte bilerne. Han husker ikke, om det var T1 eller anpartsselskabet, der oprettede H1.1 GmbH. Det er rigtig, at det tyske selskab blot havde adresse på et kontorhotel i Tyskland.

Vedrørende afgiftsberegningen har han haft meget lidt med dette at gøre. Det er rigtigt, at T1 har lavet et regneark, som han fik en kopi af, og de har drøftet lidt om, hvad bilerne kunne sælges for, men han er ikke gået ind i afgiftsberegningen. Han var dog klar over, at afgiftsberegningen blev lavet ud fra mindstepriser. Han havde også selv kontakt til importører. Det var hans job, at finde biler i Tyskland og stå for transporten til Danmark. Han har således ikke haft særlig meget med sagen at gøre i Danmark.

Foreholdt sagens bilag 200003 forklarede han, at han ikke har haft noget med beregningen af afgiften at gøre. Han har ikke været med til at lave det bilag, hvor beregningen fremgår af, men det må være vedlagt afgiftsanmeldelsen. Han er ikke klar over, om fakturaen fra H1.1 GmbH og bilaget med beregningen af registreringsafgift var vedlagt anmeldelsen til SKAT, men det må det vel være. Han vil tro, at en faktura og et beregningsskema skal til, for at man kan beregne afgiften. Han har ikke haft noget med afgifter at gøre, udover han på et tidspunkt solgte brugte 4-hjulstrækkere, hvor der var en stykafgift på 54.000 kr. Han har i 22 år kun haft med eksport af biler at gøre, og kun et enkelt år haft med import af biler at gøre. Han har ind imellem talt med T1 om, hvad bilerne kunne sælges til, men han har ikke haft noget med udarbejdelsen af bilagene at gøre. Han var dog klar over, at T1 anvendte mindsteprisen som afgiftsgrundlag, og han var også klar over, at tallene i indkøb kunne være højere end det beløb der blev angivet som fakturapris i forbindelse med afgiftsberegningen. Han ved ikke ret meget omkring beregningerne, men han vidste, at Tyskland ikke ville acceptere, at man drev et selskab, hvis der var underskud, og derfor var man nødt til at sende noget provision tilbage til selskabet. Men provisionen størrelse gik han ikke op i.

Foreholdt sagens bilag 100022 kender han ikke noget til listen vedrørende firmaet H1.1 GmbH. Han vil tro, at det er lavet af det tyske revisionsfirma R2. Forespurgt hvorfor det så lå på selskabets computer, forklarede han, at revisoren formentlig har sendt det til firmaet. Han forklarede, at det for 99 % vedkommende var T1 der stod for økonomi, betaling, budgetter og regneark. De kunne begge disponere over selskabets midler, men tilbagebetalingerne til H1.1, vil han tro er foregået fra T1s hjemmebank. Det var kun T1, der disponerede over betalinger til Tyskland. Årsagen til, at anpartsselskabet stiftede et aktieselskab, var hovedsagelig for at få et salgssted til flere biler, og fordi T1 boede i ...2. Det var ikke fordi de blev uvenner, at der blev stiftet endnu et selskab.

Foreholdt sagens bilag 33, referat af bestyrelsesmøde af 23. oktober 2006, mener han, at problemerne vedrørende momsreglerne vedrørte et selskab, man havde oprettet til udlejning, hvor man ikke havde tilstrækkelig likviditet. Man brugte det ikke, og det viste sig, at momsberegningen var lavet forkert, og at der var et momsbeløb i selskabets favør, idet man havde beregnet for meget i moms. Han mener også at man under mødet drøftede modellen for beregning af registreringsafgift. Han ved ikke, hvem der bragte det op, men det har formentlig været deres revisor. Det er også rigtig, at de blev enige om, at der ikke skulle sælges flere biler. Han mener, at de fra starten af har drøftet den model, de anvendte, både med revisor og advokat, men at de ikke havde taget det op med SKAT. Han mener også, at de pågældende vidste noget om H1.1 GmbH, og at H1.1 GmbH solgte med tab. Han mener, at de drøftede modellen i starten af 2006, herunder hvordan afgiften blev beregnet og at de fik alle oplysninger om det tyske selskab. Der var ikke noget hemmeligt i det. Foreholdt at fakturaer fra H1.1 GmbH skulle være udskrevet af T1, forklarer han, at han ikke har set T1 udskrive fakturaer for H1.1 GmbH i ...1. Han følte, at alt var i gode hænder med revisor og advokat tilknyttet selskabet. Det bekymrede ham ikke, at T1 sad i Danmark og ikke i Tyskland og udskrev fakturaer for et selskab hjemmehørende i Tyskland.

Forespurgt forklarede han, at han ikke drøftede priser på hver enkelt bil med T1. De talte ind imellem lidt om, hvad de forskellige biler kunne sælges til. Han har ikke drøftet med T1, hvordan prisfastsættelsen mellem H1.1 og anpartsselskabet skulle se ud. Det har T1 selv bestemt. Hans opgave var at finde biler i Tyskland, transportere dem herop og eventuelt skaffe noget kredit. Det er således T1, der udelukkende har prisfastsat bilerne i forhold til H1.1 GmbH. Det var ikke hans ansvarsområde. Så vidt han husker, fik han mellem 20.000-22.000 kr. i løn om måneden og fri bil og lidt husleje på grund af, at selskabet havde kontorlokaler i hans lejemål. Han mener, at T1 fik ca. 35.000 kr. i løn om måneden. Han kender bilforhandler i Tyskland, som ofte har mange biler stående. Bilerne kan have stået på lager igennem længere tid, hvor der er risiko for at garantien udløber. Det kan også være, at der er kommet en ny model på markedet. Han kan således købe dem, og sælge dem billigere i Danmark. Tit kunne der være tale om nogle biler, der var bestilt til det ungarske marked og tit var der også tale om lidt ukurante farver på bilerne.

Der blev herefter foretaget en gennemgang af bilag 220012, 200028 og 200029, hvoraf fremgår, at bilerne kunne være mellem 8-9 måneder og op til 1-1½ år gamle, når de blev registreret i Danmark. Han forklarede, at de danske købere godt vidste, hvor gamle bilerne var, idet de fik oplyst registreringsdato på bilen og at garantien var ved at udløbe. Køberne ville også kunne vurdere bilens alder på det udstyr, bilen havde. Forespurgt forklarede han, at han vil tro en dansk køber kunne spare mellem 30.000-50.000 kr. ved at købe igennem selskabet, i forhold til at købe bilen i Danmark. Man skulle også tage i betragtning, at værkstedsgarantien var ved at udløbe.

Tiltalte erklærede sig enig i, at mindsteprisen, er den mindste pris, der kan danne grundlag for en afgiftsberegning. Han vil ikke udelukke, at videresalgsprisen til en køber, kan være højere end den afgiftspligtige værdi, der har ligget til grund for registreringsafgiften.

Statsautoriseret revisor V.1 og dennes partner V.2 oplyste indledningsvist, at grundlaget for besvarelsen af spørgsmålene baserer sig dels på sagens materiale, som man har fået udleveret i forbindelse med spørgetemaet og dels på de oplysninger, de har modtaget efterfølgende.

De mødte oplyste, at standardpriser normalt vil være anmeldt af forhandleren, hvorefter afgiften vil blive beregnet på baggrund af standardprisen. Det gør behandlingen af afgiftsberigtigelsen nemmere, hvis man opererer med standardpriser. Hvis der skal beregnes efter en lavere pris end standardpriser, forudsætter det, at der indsendes yderligere materiale til SKAT. Standardprisen indeholder den pris, som køber har betalt for bilen plus omkostninger, avance og moms. Importørerne kan godt anmelde flere standardpriser for samme bilmodel. SKAT kan anfægte den pris, en forhandler ønsker at anvende ved afgiftsberegningen, men kun i tilfælde af, at afgiftsgrundlaget ligger under mindstebeskatningsprisen. De store importører af biler anvender oftest typisk standardpriser.

Forespurgt hvad parallelimport er, blev det forklaret, at det typisk er en forhandler, som ikke er autoriseret importør i forhold til fabrikkerne. En parallelimportør kan således købe biler af andre f eks. af bilforhandlere, der har biler stående på lager.

Forespurgt blev det forklaret, at det er korrekt, at man formentligt kan opnå større rabatter, jo større partier biler man køber.

Forespurgt blev det forklaret, at listeprisen ikke har nogen relation til afgiftsberegningen. Det er den pris, som forhandleren sælger bilerne til på markedet. Man kan som kunde enten via internettet eller via reklamer se forhandlernes listepriser. Listepriserne svarer stort set til vejledende udsalgspriser.

Forespurgt vedrørende selve rapporten blev det påny forklaret, at man har lavet undersøgelserne og besvarelsen på baggrund af det materiale, der foreligger i sagen og de oplysninger og materiale, man har fået undervejs bl.a. fra SKAT.

Vedrørende bilag 1 i besvarelsen blev det forklaret, at felter markeret øverst med blåt er udfyldt på baggrund af sagsbilagenes faktuelle oplysninger omkring bilerne. For så vidt angår de gule felter, er det oplysninger, der er kommet fra SKAT. Man har forsøgt på baggrund af de oplysninger, man har haft i sagen, at lave så præcis en beskrivelse af bilerne. Hvis man ikke har ligget inde med de fornødne oplysninger, så har man forespurgt SKAT.

Forespurgt forklarede de, at man ikke kender standardpriserne på de nævnte biler og derfor har rettet henvendelse til SKAT. I den forbindelse er det konsulent V.3 fra SKAT, der er kommet med oplysningerne. Opgørelsen under de gule felter er tal opgivet af SKAT.

Forevist bilag 20.00.12 der vedrører en G5-bil, blev det forklaret, at det er de faktuelle oplysninger, der fremgår af anmeldelsen, der indgår i bilag 1.

Forespurgt forklarede de, at de ikke havde kendskab til registreringsforholdene i Tyskland, men de oplysninger, der fremgår af bilaget, viser, hvornår der er sket første registrering i Danmark.

Forespurgt blev det forklaret, at man ikke har indhentet oplysninger hos forsvarerne. Man har på baggrund af de tal, der er kommet fra SKAT og de supplerende kommentarer fra SKAT foretaget en kvalitetskontrol for at undersøge, om der kunne være sket fejl, og man har i den forbindelse sammen med SKAT fået rettet de fejl, der var.

Forespurgt blev det forklaret, at korrespondancen mellem revisorerne og SKAT ikke har været fremlagt i sagen, men at man ikke har noget imod, at fremlægge den omhandlende korrespondance. Da man gik i gang med at besvare spørgetemaet, var man bekendt med, at konsulent V.3 havde udarbejdet kendelse i sagen. Derfor har man fra revisionens side gjort meget ud af at oplyse, hvem man har spurgt i forbindelse med udarbejdelsen af svarene.

Forespurgt blev det forklaret, at man ikke har haft adgang til standardpriserne, og det er også derfor, det fremgår af besvarelsen, at det har man ikke kendskab til.

Man kunne godt have rettet henvendelse til importørerne, men det har man ikke gjort. Man kunne også overveje, om importørerne ville have været villige til at komme med disse oplysninger i nærværende sag.

Foreholdt sagens bilag 20.00.34 blev det forklaret, at det er en medarbejder hos revisorerne, der har indtastet oplysningerne i bilaget, og oplysningerne er baseret på de anmeldelser, der har ligget i sagen.

Foreholdt bilaget er det en fejl, at første registrering i Tyskland ikke er registreret i bilaget, men medarbejderen har formentlig ikke set denne oplysning i bilagene. Hvis der er tale om unøjagtigheder, så er man selvfølgelig villig til at korrigere dette.

Vidnet specialkonsulent V.3, SKAT, har under retsmødet den 1. december 2010 forklaret, at han er chefkonsulent hos SKAT og har arbejdet på revisionsområdet siden 1976. Han har blandt andet været involveret i sagerne, når der har været fokus på registreringsafgift og aspekter i tilknytning hertil. Der har således været mange forskellige bilhandler, der er gået igennem hans hænder.

Forespurgt forklarede han, at han intet har haft med afgiftsberegningerne i den konkrete sag at gøre.

Foreholdt sagens bilag 20.00.04 vedrørende en G3-bil forklarede han, at man skal udfylde en afgiftsanmeldelse ved afgiftsberigtigelsen af en bil. Øverst på bilaget står anmelderens navn og adresse, i nærværende sag H1 Danmark ApS, og det er anmelderen, der udfylder oplysningerne. Tallene lidt længere nede under midten kan også være udfyldt af anmelderen, som en service overfor SKAT.

Forespurgt hvem der har påført teksten med håndskrift, går han ud fra, at det er sagsbehandleren. Ved anmeldelsen er endvidere vedlagt en faktura udstedt til H1 Danmark ApS, en faktura udstedt af H1.1 GmbH til H1 Danmark ApS i Danmark og et beregningsskema. Han kan se, at fakturaen ikke er stemplet af SKAT. Han ved ikke hvorfor, det ikke er sket, men man kan se, at der er stemplet på de øvrige bilag med samme nummer, dvs. ekspeditionsnummeret. Købsfakturaen er i princippet vedlagt som dokumentation for, at man ikke afgiftsberigtiger under mindsteprisen. Mindsteprisen er indkøbsprisen fra forhandleren i udlandet tillagt transport plus 9 procent avance og 25 procent moms. Hvis der er sikkerhedsudstyr i bilen, så giver man et nedslag i afgiften. Der er i den pågældende sag givet et nedslag på 10.300 kr. Det forholder sig således, at hvis bilmodellen opfylder EUs normer, giver man et nedslag. Bilproducenterne i EU indestår overfor EU markedet for, at man har forsynet bilen med det pågældende udstyr.

Forespurgt forklarede han, at anmeldelsen normalt bliver lavet af den virksomhed, som anmoder om afgiftsberigtigelse. Hvis ikke det er tilfældet, udfylder SKAT selv anmeldelsen, men her i den konkrete sag, har afgiftsanmeldelsen og bilag været på plads. Man kan se på anmeldelsen, at man har indregistreret bilen til sig selv til lavest mulig pris. Det vil sige, at det skal være til mindsteprisen. Såfremt man sender en anmeldelse ind på en fabriksny bil kan man ikke afgiftsberigtige under mindstebeskatningsprisen.

Foreholdt sagens bilag 20.005 viser dokumenterne, at bilen er solgt til G4-autohus. Der er tale om en salgspris til en ekstern. Det er på fakturaen oplyst, at prisen er 172.000 kr., men det viser sig på baggrund af sagens oplysninger, at man efterfølgende har udstedt en kreditnota til kunden og herefter fremsendt en ny faktura til kunden på 230.000 kr. for samme bil.

Forespurgt forklarede han, at når det på anmeldelsen er anført, at det er mod kredit, så sker registreringen i henhold til loven, således at man kan afregne afgiften månedsvis.

Forespurgt om årsagen til, at der er opkrævet et ekstrabeløb på 1.000 kr. skyldes det, at der ikke er solgt på certifikat. Det er oftest brugtbiler, man får ind på denne måde. Der er tale om en større efterkontrol af, om der er angivet en korrekt pris, og derfor kan der komme en regulering i forhold til den foreløbige kontrol. Man sender en efterfølgende besked til anmelder, at der f.eks. som her skal betales 1.000 kr. ekstra. Når afgiftsanmodningen er afgivet, får den pågældende afgiften oplyst med det samme og kan hente sine plader, men der kan komme en mindre regulering efterfølgende efter en yderligere kontrol. Hvis man handler med brugtbiler fra Tyskland, kan man blive registreret således, at man betaler afgiften månedsvis. Tillægget på de 1.000 kr. er ikke med i den første afregning men bliver efterreguleret og tilskrevet kontoen.

Foreholdt sagens bilag 20.002 forklarede han, at det er virksomheden, der skal selvangive afgiften, men det er skattemyndighederne, der laver efterkontrollen, om der er blevet afgiftsberigtiget rigtigt.

Forespurgt forklarede han, at SKAT ikke følger, hvornår bilen bliver handlet igen efter at bilen er kommet ind i landet i afgiftsberigtiget stand, idet man hos SKAT går ud fra, at de oplysninger anmelderen er kommet med er korrekte. Der kan dog fra revisionsafdelingens side blive udtaget enkelte biler til revision med henblik på at sikre sig, at der er sket en korrekt afgiftsberegning.

Forespurgt vedrørende sagens opstart forklarede vidnet, at SKAT modtog en uopfordret henvendelse fra de tyske toldmyndigheder, der undrede sig over, at man fakturerede til underpris fra H1.1 vedrørende biler købt i Tyskland. Det skyldtes, at firmaet H1.1 ønskede at få udbetalt negativ tysk moms. Selskabet man havde solgt biler til H1 i Danmark efter EU reglerne om nye biler på listesystem. Bilerne blev købt i Tyskland, og som følge heraf skulle der betales moms i Tyskland. Årsagen til, at brevet fra de tyske myndigheder endte på hans bord i opstartsfasen skyldtes, at han blev bedt om at kigge på sagen.

Foreholdt sagens bilag 10.00.22 forklarede han, at i forbindelse med selskabets konkurs blev han af kurator anmodet om at deltage i ransagningen på selskabets hjemstedsadresse. Man fandt i den forbindelse et spejlbillede på selskabets PC-er, som gav et godt billede af, hvordan forretningsgangen havde set ud, og man kunne på denne baggrund lave en revision. Det pågældende dokument lå på PC´eren og blev trukket ud af systemet. For så vidt angår bilag 10.00.21 er det et bilag, som SKAT har modtaget fra de tyske myndigheder. Han forklarede, at oplysningerne har dannet grundlag for beregningerne i bilag 10.00.23. Man har kunnet bruge angivelsen af købsprisen i fakturaerne fra H1.1 GmbH til H1 Danmark ApS og det beløb, der er afregnet i provision og disse beløb har så dannet grundlag for det beløb, der ifølge SKAT skal betales i afgift. Han forklarede, at man havde lavet en foreløbig opgørelse på grundlag af disse oplysninger og stillede krav om efterbetaling, hvilket krav selskabet ikke var i stand til at betale. Det er rigtigt, at der i den forbindelse blev truffet en afgørelse. Man har på baggrund af fakturaer fundet i konkursboet fundet oplysninger om købspriserne i Tyskland og også brugt de oplysninger, man har kunnet få i Danmark. Det viste sig, at den faktiske købspris for bilerne var højere end det, der blev oplyst ved afgiftsanmeldelsen. Det blev herefter lagt til grund, at fakturaprisen plus provision er købsprisen for H1 Danmark ApS og det er dette beløb, som SKAT anser som afgiftsgrundlaget. Det drejer sig om faktureringer fra H1.1 til H1.

Forelagt sagens bilag 10.00.23 drejer det sig om en opgørelse over unddragen afgift. Han forklarede, at det er den købspris, der er fremlagt overfor SKAT via fakturaer fra H1.1 til H1. Han forklarede, at provisionen er kommet fra listen fundet på selskabets computer.

Forespurgt hvem hr. TB er forklarede han, at det er en mand fra de tyske myndigheder. Provisionen er i beregningen af afgiften sat ind på baggrund af det, man har fundet frem til om den enkelte bil. Man har efterfølgende anvendt en omregningskurs på 7,45 kr. Som det fremgår af bilaget, mener man herefter, at der for så vidt angår det eksempel man gennemgik, skulle opkræves yderligere afgift på 101.842 kr. Man har brugt samme metode hele vejen igennem ved beregningen af den unddragne afgift. Han forklarede, at man har været i besiddelse af noget dokumentation for provisionen, hvortil kommer redegørelsen fra T1, der i brevet af 10. august 2008 til R2 fortæller, hvorledes man har forholdt sig med provisionen mellem de to selskaber. Dette brev fra T1 er blevet oversat og indsendt til det tyske Finansamt. Det skulle give nogle eksempler på, hvorledes man kunne sikre sig, at der var en avance i det tyske firma.

Forespurgt forklarede han, at visse provisionsbeløb er anslået ud fra et skøn. Der kan således være indeholdt en skønnet avance i provisionen. Han forklarede, at man har fundet en række fakturaer i konkursboet, der dokumenterer købsprisen fra H1.1 til selskabet i Danmark.

Forespurgt forklarede han, at man ikke har undersøgt hvilke omkostninger H1.1 GmbH har haft til indkøb af biler. Al kommunikation synes at være foregået fra H1 Danmark ApS og fra selskabets lokaler. Bilerne er endvidere kørt direkte til Danmark. Han forklarede, at man i princippet har lagt fakturaprisen plus provisionen til grund som købsprisen fra Tyskland. Da der ifølge hans opfattelse er tale om et og samme firma, har man ikke taget hensyn til at provisionsbeløb kunne indeholde en lille avance. Alle de fakturaer, man har kunnet finde, er afstemt med de priser, der fremgår af listen bilag 10.00.23. Han oplyste, at de pågældende fakturaer er overgivet til politiet.

 

Forespurgt hvorfor mindstepriserne ikke er blevet oplyst af SKAT under sagen, forklarede han, at importørerne oplysninger om mindstepriser til SKAT er fortrolige, og derfor må han ikke videregive dem.

Forespurgt om han kender noget til en intern instruks til medarbejderne hos SKAT vedrørende parallel import, kender han ikke til en sådan instruks. Hvis der eksisterer en sådan instruks, er det muligt, at den er lavet til motorekspeditionen, men han sidder ikke i den afdeling.

Forespurgt forklarede han, at der ikke kom nogen reaktion fra kurator på agterskrivelsen fra SKAT. Den afgørelse, der er blevet truffet, er heller ikke blevet prøvet af højere instans.

Forespurgt vedrørende oplysningerne i besvarelsen fra revisorerne om bilernes udstyr, forklarede han, at man har registreret udstyret ud fra de oplysninger, som virksomheden selv har krydset af i afgiftsanmeldelsen. Der har stort set været tale om det samme udstyr, og derfor bliver beløbet stort set det samme. Han har endvidere undersøgt, hvad det koster hos G2-biler i de år for de relevante perioder, og man har også været inde og søge oplysninger hos G7-biler, men det har vist sig, at der rent faktisk har været mere udstyr i bilerne, end hvad der har været opgivet på anmeldelserne fra selskabet.

Forespurgt vedrørende standardpris forklarede han, at det er lig med listeprisen eller den vejledende udsalgspris. Han var blevet bedt om at oplyse standardprisen, som ikke er hemmelig. Han har undersøgt, hvad standardprisen er på de pågældende priser på de pågældende tidspunkter. Man har på motorkontoret oplysninger om standardpriser liggende tilbage fra de sidste 30-40 år. Hvis man ønsker at afgiftsberigtige en bil til under mindsteprisen, skal man vedlægge dokumentation for købsprisen.

Forespurgt forklarede han, at en købspris på 8.000 Euro ligger meget under mindsteprisen, uden at han ønsker at oplyse, hvad mindsteprisen er.

Forespurgt vedrørende bilag 20.00.34 blev han foreholdt en erklæring fra Tyskland af 14. juni 2005. Han forklarede, at han ikke har set Fahrschein eller Fahrbrief og normalt ikke gennemgår sådanne dokumenter, men han kan bekræfte på baggrund af det foreliggende, at bilen har været indregistreret i Tyskland den 14. juni 2005. Han forklarede, at der har været visse tilfælde, hvor selskabet har faktureret kunden for yderligere udstyr til bilen særskilt ved siden af, uden at disse oplysninger er tilgået SKAT.

Forespurgt forklarede han, at der godt kan være flere biler, der har "hængt" hos forhandleren, og som man har købt billigt i Tyskland og på den måde kan opnå et lavere beskatningsgrundlag. Han forklarede, at det stadig er købsprisen, hvis den kan dokumenteres, der danner grundlag for afgiftsberegningen.

Forespurgt forklarede vidnet, at afgørelsen fra SKAT er truffet, idet man i visse tilfælde har været i besiddelse af konkrete tal for en hel del handler, men også kan se, at der har været købt biler til en højere pris, end den pris, som selskabet har ønsket beregnet afgift af, og i sådanne tilfælde må SKAT, når der ikke foreligger de fornødne oplysninger, lade afgørelsen bero på et skøn.

Vidnet forklarede supplerende for så vidt angår den omhandlede bil, der har været indregistreret i et år (bilag 20.00.34), at den er ankommet til Danmark med et kilometertal på 1290 km og skal derfor afgiftsberigtiges som en ny bil.

V.3 har under retsmødet den 16. marts 2011 supplerende forklaret, at bilag 100023 er lavet af DJ fra SKAT og ikke af ham.

Han forklarede vedrørende sagens bilag 100022, at H2 Biler i ...2 gik konkurs først, og at man i den anledning fik rådighed over computeren fra kurator i boet. Han var ikke selv med i forbindelse med kurators besøg i ...2. Da der efterfølgende blev afsagt konkursdekret over selskabet H1 Danmark, tog han sammen med kurator ud til selskabet, hvor kurator hentede aktiverne, og kurator udleverede computeren til SKAT og bad om, at der blev foretaget en spejling. Han kan ikke huske den nøjagtige dato for, hvornår H1 Danmark gik konkurs, men det var den dag, de kørte ud til ...1 for at hente aktiver og computerne.

Vedrørende sagens bilag 100021 er der tale om et bilag fra TB i Tyskland. Han forklarede, at det må være nogle oplysninger, som TB har fået fra en tysk medarbejder. Disse oplysninger er sendt videre til Danmark og brugt overfor SKAT. Han forklarede, at sagen opstod i Tyskland, idet tyskerne ikke ville godkende momsangivelsen for H1.1, fordi man kunne se, at selskabet solgte biler med tab.

Vedrørende sagens bilag 100021 forklarede han, at det må være de første oplysninger TB fik fra selskabet, om hvordan man handlede i selskabet. Han har ikke selv været fysisk sammen med TB, men har talt med ham via telefon. Han forklarede, at de i bilag 100022 oplyste provisionsbeløb er brugt af SKAT til beregningen af den unddragne registreringsafgift. Det er hans opfattelse, at det er de provisionsbeløb, som selskabet har oplyst overfor de tyske myndigheder. Han forklarede, at selskabet ved at sende provision til H1.1 opnår at få dækket den manglende resterende købspris for bilerne og en begrænset avance i Tyskland. Provisionsbeløbet skulle dække underskud plus nogle mindre omkostninger i selskabet i Tyskland. Han forklarede, at der er tale om en brugt bil, når bilen har kørt over 2000 km eller har været beskadiget og ikke uden videre kan sælges til slutbrugeren som fabriksny. I så fald foretager SKAT en vurdering af køretøjet i forhold til det danske marked, og laver en beregning af en udsalgspris i forhold til, hvad en dansk bil kan sælges til på det danske marked. Såfremt der er tale om en bil, der har kørt under 2000 km, er der som udgangspunkt tale om en ny bil, med mindre bilen har været tabt på ladet under transporten fra Tyskland. Bilen er således ikke længere fabriksny, men kan måske repareres og sælges, så den fremtræder ny overfor kunden, såfremt garantien stadigvæk dækker. Den omstændighed, at en bil har stået helt op til et år på lager medfører ikke i den situation, at garantien løber ud. Bilen vil stadig kunne sælges som fabriksny til kunden. Det er dog således, at hvis bilen har haft nummerplader på, f.eks. registreret med tyske nummerplader, uanset om det bare er midlertidigt, så løber den 2-årige garanti fra første registreringsdato.

For så vidt angår mindstepriserne forklarede han, at det ikke har været problematisk at finde mindstepriserne hos importørerne men spørgsmålet har været, hvorvidt importørerne har været interesseret i at oplyse priserne til andre end SKAT, og om de ønsker at få priserne ud i det offentlige rum. Det ikke har været muligt, at indhente priser fra G5-biler. Han har forespurgt hos G2-biler, og man har efter længere tids overvejelser oplyst, at man godt vil komme med disse oplysninger. Han har derfor sendt oplysninger om omhandlede biler til G2-biler og bedt dem om at fremskaffe oplysninger omkring de relevante biler. På grund af den korte tidsfrist har G2-biler kun nået at kikke på 13 biler, som de har kunnet give data på.

Anklageren fremlagde bilag 90 - skema udarbejdet på grundlag af oplysninger fra G2-biler.

Foreholdt sagens bilag 90 forklarede vidnet, at han har sendt 49 stelnumre til G2-biler, der har svaret tilbage på 13 biler, idet man ikke har kunnet nå at indhente yderligere oplysninger. Han redegjorde nærmere for skemaet og oplyste, at der også var tage hensyn til den konkrete bilmodel, og om det havde gjort nogen forskel for så vidt angår udstyret. Forespurgt forklarede han, at parallelimportører ifølge hans opfattelse ikke kan bruge andre importørers mindstepriser. Når man selv er importør, skal man anvende sin egen indkøbspris plus 9 % i avance som minimum, og det er hans opfattelse, at det gælder alle nye biler. Mindstebeskatningsprisen har betydning i forhold til den afgift, som SKAT har gjort op.

Advokat Blinkenberg fremlagde et skema vedrørende G5 modeller og oplyste, at der ikke er tale om officielle tal fra G5-biler.

Forespurgt vedrørende de forskellige modeller forklarede vidnet, at han godt er klar over, at de omhandlede modeller ikke er "udstyrs-biler", men det var det tætteste han kunne komme på, idet det var billigere at tage en "udstyrs" model. Han har således valgt at tage den billigste løsning. Han forklarede, at bilerne har haft meget udstyr på, der tillige findes i en "udstyrs" model. Bilerne har ikke manglet udstyr, der gjorde, at de ikke kunne synes, registreres og godkendes i Danmark. Slutteligt oplyste vidnet, at såfremt standardprisen skulle være lagt til grund ved afgiftsberegningen, vil afgiften for så vidt angår H1 Danmark være 1.513.514 kr. mindre og for H2 Biler 41.825 kr. mindre.

Det samlede unddragne afgiftsbeløb vil således udgøre 5.586.166.

Han forklarede, at han på baggrund af oplysningerne fra Tyskland rettede henvendelse til politiet. Hans anmodning om en ransagning gik i stå i forbindelse med politireformen. Sagen blev syltet af politiet. Det var hans opfattelse, at der var begået groft afgiftssvig, og derfor rettede han henvendelse til politiet. Han husker ikke, hvornår anmodningen om ransagningen blev fremsendt til politiet, men det endte med, at han foretog en kontrol sammen med kurator. Oplysningerne fra Tyskland er indgået i hans henvendelse til politiet, idet han skal dokumentere, at der foreligger det fornødne grundlag for en ransagning. Han har ikke selv sendt noget materiale til H2 Biler eller til H1 Danmark, og han kan ikke svare på, om andre medarbejder skulle have sendt noget materiale til selskaberne.

Vidnet forklarede supplerende, at i det samlede afgiftsbeløb på 5.586.166 kr. er der et fradrag på bil nr. 29 på 98.517 kr.

Vidnet forklarede supplerende, at skattevæsnet har accepteret bil nr. 70, som var købt betydelig under standardprisen, idet der var tale om en G10-bil, der var meget tung at få omsat. Han forklarede, at der kan være biler, som har været meget tungt omsættelig, hvor forhandlerne vælger at suspendere standardprisen og dermed kan bryde 9 %-reglen, men det forudsætter at SKAT godkender, at salget så kan ske til under mindstebeskatningsprisen. Han forklarede, at såfremt der er sket en skade på en ny bil, skal bilen fremstilles for SKAT, og der skal foretages en besigtigelse af bilen. Såfremt der er tale om en fabriksny bil, er det som udgangspunkt en ny bil, med mindre der foreligger nogle særlige omstændigheder, f.eks. at bilen er blevet beskadiget ved at falde af ladet. Der skal således godtgøres, at der foreligger nogle særlige omstændigheder, der gør at bilen har mistet sin nyværdi. Såfremt selskaberne havde brugt G2s mindstebeskatningspriser skal afgiftskravet formindskes med 5 %.

Vidnet revisor V.4 har forklaret, at han er statsautoriseret revisor. Revisionsfirmaet R3 har været revisor for H1 Danmark ApS og H2 Biler A/S. Det kan godt passe, at han indtrådte som revisor den 14. februar 2002. Arbejdsopgaverne for revisor bestod i assistance ved udarbejdelse af årsregnskabet og revision af årsregnskabet. Han assisterede også ved bogføring, når der var problemer, men det var først til sidst, at revisionsfirmaet overtog bogføringen i H1 Danmark ApS. På det tidspunkt fik revisionsfirmaet alle bilagene fra selskabet, og registreringen blev foretaget i revisionsfirmaet. Det var T1, der var direktør i H1 Danmark ApS til sidst. For så vidt angår T2 er han bekendt med, at han handlede med biler. Han ved ikke, om han har haft nogen bestemmende indflydelse i selskabet og har ikke haft kendskab til T1 og T2s daglige arbejdsopgaver. Når der skulle indgås aftaler mellem revisionsfirmaet og selskabet, indgik man aftalerne med den, der tegnede selskabet, typisk direktøren.

Foreholdt sagens bilag 33 - referat af bestyrelsesmøde den 23. oktober 2006 - kan han godt huske mødet. Man havde på det tidspunkt overtaget bogføringen fra den eksterne bogholder. Man havde set et problem, idet der var et stort likviditetsdræn i selskabet. Det viste sig, at selskabet havde trukket forkert moms. Man skulle også kigge nærmere på registreringsafgiften bl.a. i forbindelse med salg til køber i Danmark. Det blev indstillet til bestyrelsen, at man skulle indstille driften, indtil man havde undersøgt registreringsspørgsmålet nærmere. Man nåede dog ikke at undersøge spørgsmålene nærmere, idet der var en stor debitor, der gik konkurs, og der var herefter ikke penge til at foretage nærmere undersøgelser.

Foreholdt sagens bilag 34 forklarede han, at det formentlig er en opstilling, som revisionsfirmaet har været med til at udarbejde. Han husker ikke det konkrete bilag og de konkrete tal. Der er formentlig tale om et eksempel. Det kan godt passe, at man har registreret H1.1 GmbHs køb i Tyskland for et beløb på 76.293 kr., hvorefter momsen har udgjort 12.207 kr. hvilket i alt giver et beløb på 88.500 kr. Han kan heller ikke afvise, at H1.1 GmbHs salg til H1 Danmark er anført til 47.040 kr., som det fremgår af bilaget.

 

Forespurgt forklarede han, at H1.1 GmbH var et tysk indkøbsselskab. Han tør ikke sige, hvem der disponerede i H1.1 GmbH, men det var ejet af H1 Danmark ApS, som også formentlig disponerede i H1.1 GmbH. Der var den samme ledelse. Der var lidt problemer vedrørende spørgsmålet om salg til slutkunder. Det var blandt andet spørgsmålet om leasing/videresalg til slutkunder. Problemet var, hvorledes registreringsafgiften var beregnet i forhold til slutbruger. Han forklarede, at der er tale om et meget kompliceret regelsæt, men det var meningen, at man skulle undersøge, om der var et problem. Han fandt ikke noget unaturligt i, at H1.1 GmbH og H1 Danmark ApS handlede med hinanden. Normalt, når der er tale om interesseforbundne parter, handler man til handelsprisen, ligesom når man handler med en tredjemand, man ikke har indflydelse på.

Forespurgt vedrørende momsproblemerne forklarede han, at det viste sig, at selskabet havde mange penge til gode. Man fik et større momsbeløb - måske cirka 100.000 kr. - tilbageført, hvilket skyldes nogle regnskabsmæssige forhold i selskabet. Spørgsmålet vedrørende for meget betalt moms var ikke specielt problematisk, idet man kunne tilbagesøge momsen, men man skulle også undersøge reglerne om registreringsafgift, før man fortsatte driften. Det var man enige om i bestyrelsen. Der var tale om en samlet sum både omkring momsproblemerne og om registreringsafgifterne.

Forespurgt vedrørende udtrykket "anvendt koncept" nævnt i referatet vil han tro, at det dækker over salg af biler. For så vidt angår spørgsmålet om provision til H1.1 GmbH har han ikke, så vidt han husker, set eller drøftet spørgsmålet med nogen omkring provision til H1.1 GmbH. Så vidt han ved, har man heller ikke haft fakturaer fremme under bestyrelsesmødet eller drøftet det nærmere.

Foreholdt bilag 17 - årsrapporten 2005/2006 for H1 Danmark ApS - forklarede han, at det har været begrænset, hvad der har været af handler i denne periode, men han har ikke umiddelbart været opmærksom på problemet vedrørende afgiftsberegningen i forbindelse med revisionen.

Forespurgt vedrørende side 11 i årsregnskabet - mellemregning med moderselskabet - forklarede han, at det må dreje sig om en gældspost til moderselskabet, der har hjulpet med en finansiering på et lån på 2.382.950 kr. Forespurgt forklarede han, at han ikke har haft nogen kontakt til moderselskabet, H1 Limited, ud over, at der var krav om, at årsrapporten skulle laves både på dansk og engelsk. Ved sin tiltræden som revisor, så han nogle registreringsforhold vedrørende moderselskabet, herunder at der var en person ved navn SG, der var leder af selskabet, men han har ikke haft kontakt med den pågældende leder og eller med selskabet. Ifølge hans opfattelse blandede stifteren og ejeren sig ikke i, hvad der skete i H1 Danmark ApS. Moderselskabet må formentlig have besluttet sig til at yde et lån, men han ved ikke, hvad der er aftalt i forbindelse hermed mellem H1 Limited og H1 Danmark ApS.

Foreholdt side 15 forklarede han, at der indtil stiftelsen af H2 Biler A/S hovedsagelig var tale om eksport af biler til Tyskland. Når han fik oplysninger fra selskabet, var det oplysninger fra ledelsen. Det vil sige fra T1.

Forespurgt vedrørende mellemregningskontoen med H1 Limited forklarede han, at der formentlig var opstillet en slags transfer pricing i forhold til det beregnede honorar. Han må have fået det oplyst via noget regnskabsmateriale. Ifølge hans opfattelse må moderselskabet have stillet krav om at få et honorar. Det er rigtigt, at T2 blev ansat i firmaet på et tidspunkt.

Han ved dog ikke, hvem det er der ansatte ham. Det er rigtigt, at T2 er den gennemgående person i selskabet fra 2002 frem til konkursen. I forbindelse med stiftelsen af H2 Biler A/S rådgav han om, hvorledes ejerforholdet skulle være i relation til de skattemæssige forhold. I forbindelse med drøftelserne herom har han talt med T1.

Foreholdt bilag 31 - politirapport - kan han bekræfte, at han på side 2, anden, tredje og næstsidste afsnit har forklaret som anført. Det også er rigtigt, at der blev stiftet et selskab, H4 Biludlejning A/S, hvor det var hensigten at udleje biler. Der er aldrig blevet lavet regnskab på H4 Biludlejning A/S, idet selskabet gik konkurs forinden.

Foreholdt sin forklaring til politiet side 3, fjerde afsnit, ønsker han ikke at udtale sig nærmere om, hvorledes en registreringsafgift skal beregnes, idet det er meget kompliceret. Vedrørende side 3, 6. afsnit husker han ikke præcist, hvordan han har udtalt sig, da han afgav forklaring, idet han som nævnt ikke ønsker at komme nærmere ind på beregning af registreringsafgifter. Han vil ikke udelukke, at man under politiafhøringen har drøftet spørgsmålet, men han husker ikke, hvordan han på daværende tidspunkt formulerede sig.

Foreholdt sagens bilag 46 - brev af 10. august 2006, husker han ikke, om han havde set brevet tidligere, inden politiet viste ham det under afhøringen. Han kan huske, at da han afgav forklaring, talte man om provision, men han husker ikke i detaljer, hvad man drøftede. Han vil ikke afvise, at T2 indtrådte i H1 Danmark i 2002. Direktør PF var på daværende tidspunkt direktør.

Forespurgt forklarede han, at han i forbindelse med stiftelsen af H2 Biler A/S, ikke udarbejdede status eller andet materiale. Der var tale om en kontantstiftelse, og beløbet fra H1 Danmark ApS er formentlig kommet fra moderselskabet. Det er rigtigt, at der på et tidspunkt kom en ny direktør i H1 Danmark ApS ved navn WJ. Han har formentlig været i forbindelse med ham ved udarbejdelse og underskrift af årsrapporten.

Vidnet forklarede, at selskabet havde egen bogholder, og man var på det tidspunkt ikke meget inde over selskabet. Man har således formentlig kun haft noget at gøre med opstilling og revision af årsrapporten. Det kan også godt passe, at der på et tidspunkt indtrådte en person ved navn JK som direktør. Han havde samme kontakt til den pågældende som tidligere. Man har sendt udkast til årsregnskab, hvorefter det kort er blevet drøftet og underskrevet. Han husker ikke, hvilke drøftelser, han har haft med den pågældende direktør. Han husker det ikke nærmere, fordi man på det tidspunkt ikke var involveret i bogføringen. Hvis der ikke var problemer i selskabet, så er man kun kommet i kontakt med direktøren i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet. Han har således ikke haft kontakt til JK i relation til hans funktion som direktør.

Forespurgt var han ikke i tvivl om, at JK var direktør, idet han var registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Revisionsfirmaet kom mere på banen, da T1 indtrådte som direktør, idet revisionsselskabet overtog bogføringen og rådgav omkring stiftelsen af det nye selskab.

Forespurgt forklarede han, at han ikke har haft nogen kontakt til selskabet H1 Limited på Gibraltar.

For så vidt angår spørgsmålet om mellemregningen mellem H1 Limited og H1 Danmark ApS må det være på baggrund af bilagsmateriale fra selskabet, at han har registreret mellemværendet. Han husker ikke, hvem han har modtaget oplysningerne fra eller hvem, han har drøftet det med.

Forespurgt hvem af de tiltalte han kender bedst, svarede han, at han kender T2 bedst.

Foreholdt sin forklaring til politiet - bilag 31, side 2, husker han ikke, hvad han lagde i forklaringen, at T1 blev "officiel direktør", men han har formentlig henvist til, at den pågældende fremtrådte som registreret direktør i selskabet. Det er korrekt, at T2 var med til bestyrelsesmødet. Han var ansat i virksomheden, og der var tale om en lille organisation, men han kan ikke give nogen forklaring på, hvorfor T2 skulle med til bestyrelsesmødet. Han mener, at man under mødet kom frem til, at selskabet skulle indstille driften, indtil registreringsafgiftsproblemerne var undersøgt nærmere. Det er også korrekt, at det fremgår af referatet, at han skulle være med til at løse problemet, men man nåede ikke at undersøge forholdene nærmere, idet der var en stor debitor, der gik konkurs, og så var der ikke penge til nærmere undersøgelser.

Forespurgt hvad hans rolle skulle være i forbindelse med at løse problemerne, forklarede han, at han formentlig skulle sætte selskabet i forbindelse med en ekspert i registreringsafgifter. Han forklarede, at der kun blev solgt ganske få biler i H1 Danmark A/S i årsregnskabet 2005/2006. I forhold til den samlede omsætning var der tale om et beskedent salg i H1 Danmark ApS, idet der i stort omfang var tale om eksport af biler. Revisionsselskabet overtog bogføringen på et tidspunkt, da den eksterne bogholder fratrådte.

Man har således stået for bogføringen en del af året 2005/2006. Der har således været bogført en del bilag i revisionsfirmaet, men han tør ikke sige, hvornår man overtog bogføringen. Han husker ikke, at man i den forbindelse er stødt på bilag vedrørende H1.1 GmbH, eller om man har spurgt ind til det i forbindelse med bogføringen. H1.1 GmbH blev etableret med henblik på indkøb af biler fra Tyskland.

Forespurgt forklarede han, at der ikke er noget særligt i, at H1 Danmark havde et datterselskab i Tyskland.

Forespurgt forklarede han, at han også har set andre selskabet, hvor bogføringen finder sted i Danmark for datterselskabet i udlandet. Der er ikke noget til hinder for at tilrettelægge en sådan konstruktion.

Vidnet advokat V.5 oplyste, at han tidligere har været bestyrelsesformand for H2 Biler ApS både af navn og af gavn. Han har tillige været advokat for T2 og også advokat for selskabet og rådgivet i både stort og småt. Han stillede således spørgsmål ved, hvorvidt hans tavshedspligt var til hinder for, at han kunne afgive forklaring i sagen.

Forespurgt ville forsvarerne ikke protestere imod, at vidnet afgav forklaring.

Vidnet forklarede herefter, at han har været med til at etablere selskabet H2 Biler A/S. Han kendte T2 i forvejen. Han blev kontaktet af T2, der havde handlet med biler, og han ønskede sammen med en anden at starte et selskab. Han blev spurgt, om han ikke ville være med i bestyrelsen. Han hjalp derfor med til at købe selskabet. Så vidt han husker, blev det første møde holdt i ...1, inden selskabet blev etableret. Det var første gang, han mødte T1, og han mener også, at revisoren var med. Han skulle bruge 500.000 kr. med henblik på at etablere selskabet. Han ved ikke, hvem der står bag selskabet H1 Danmark ApS. Ham bekendt, er det et udenlandsk selskab, der står bag. Under mødte optrådte T2 på vegne af H1 Danmark ApS og på et tidspunkt dukkede T2s stedfar op. Han skulle vist nok holde øje med, hvad der skete, og han skulle med i bestyrelsen. Han har ikke noget kendskab til ejerforholdene i det udenlandske selskab, men han forudsatte, at der var tale om en eller flere familiemedlemmer til T2, der stod bag. T1 blev indsat som direktør i selskabet.

Foreholdt sagens bilag 33 - referat fra bestyrelsesmødet 23. oktober 2006 - forklarede han, at det ikke er det første referat. Han mener, at der findes referater fra tidligere bestyrelsesmøder. Stemningen normalt var god på bestyrelsesmøderne, men da han kom til det pågældende bestyrelsesmøde, var stemningen lidt trykket. Han havde forinden da fået balancen fra selskabet. Det viste et overskud på godt 976.000 kr., men de to tiltalte var ikke så begejstrede, idet de havde fået en henvendelse fra SKAT om, at man måske foretog sig noget, der ikke var lovligt. Han husker ikke nærmere, hvad forklaringen gik ud på. Han undrede sig herover, idet man tidligere havde sikret sig, at det, der foregik, var lovligt. De fleste biler kom fra Tyskland, og man havde tidligere haft en samtale med de tyske myndigheder, hvor man havde fået at vide, at den konstruktion, man havde etableret, var lovlig. Man købte billige biler i Tyskland, der f.eks. var strandet eller havde en lidt usædvanlig farve. Det er således klart, at der efterfølgende skulle ske en afgiftsberigtigelse. Det var ikke ham, der havde fået henvendelsen fra SKAT, men han ved ikke, hvem der under mødet bragte spørgsmålet på banen. Det var holdningen, at hvis man foretog sig noget ulovligt, så skulle man stoppe. Det var meningen, at man skulle have afklaret, om det var lovligt, det man foretog sig. Han ved ikke, hvornår han selv blev klar over, at selskabet købte biler af et firma ved navn H1.1 GmbH. Han kan ikke i dag sige, hvornår han blev klar over det. Han har ikke været med til at stifte H1.1 GmbH i Tyskland. Konstruktionen med provision til H1.1 GmbH var ikke fremme på bestyrelsesmødet, men det var dog ikke hans indtryk, at der foregik noget ulovligt i selskabet.

Foreholdt sagens bilag 34 husker han ikke, om han har set bilaget. Han tror aldrig, han har set det før. Revisoren talte mere med de tiltalte, end han gjorde. Årsagen til at man stiftede H2 Biler A/S var fordi, T1 havde solgt biler hos et firma i ...3, og T2 også tidligere havde solgt biler. Det var meningen, at man nu skulle arbejde sammen, og derfor skulle der oprettes et selskab. Det er vidnets opfattelse, at T2 også på det tidspunkt solgte biler. Så vidt han husker, fik han pengene til stiftelsen af selskabet overført fra H1 Danmarks bank i ...3. Han kan ikke sige, hvem der sendte pengene, eller hvem der står bag H1 Danmark ApS, men det var hans opfattelse, at det var nogle familiemedlemmer til T2. Det pågældende selskab gik konkurs, idet selskabet ikke fik betaling for en leverance af tre store biler. Så vidt han husker, var det en af de første dage i november, det gik galt med de tre biler. Selskabets likviditet lå i de tre biler. Han forsøgte selv via fogedretten at få bilerne tilbage, idet han gjorde gældende, at der var solgt på kontantbasis, men fogedretten afgjorde, at der var tale om kreditkøb, hvorefter selskabet skulle anmelde kravet i boet. Han mener aldrig, at selskabet har set nogle af disse penge.

Vidnet V.6 har forklaret, at han blev ansat som netværksmand og skulle sørge for, at computerne virkede og herudover stå for rengøringen af bilerne. Det var T2, der ansatte ham. T1 var også ansat i virksomheden. T1 og T2 fungerede begge som sælgere. Det var T2, der ansatte ham. T1 var direktør på papiret. Vidnet blev opsagt efter 6 måneder. I forbindelse med fyringen havde han den første samtale med T1 og efterfølgende blev han fyret af T2. Hans opgave bestod bl.a. i at køre biler til syn og til SKAT med henblik på indregistrering. Han har ikke udfyldt nogle papirer til SKAT og har ikke haft indsigt i papirgangen. Han skulle blot aflevere bilerne til registrering.

Foreholdt bilag 79 forklarede han, at han ikke har interesseret sig for indholdet af bilagene, og det var heller ikke hans opgave. Han var bare bud. Når han afleverede bilerne til registrering var en af medarbejderne fra SKAT nogle gange nede og tjekke om nummerpladerne på bilen passede med det, der stod i papirerne.

Vidnet V.7 har forklaret, at han fungerede som klargøringsmand i virksomheden i ...2. Han vil tro, at han har været ansat ca. ½ år. Det var normalt ham, der kørte bilerne til syn og til SKAT for at få registrerings- og toldpapirerne. Det var T1, der ansatte ham. Udover ham var kun T1 og T2 ansat. Han ved ikke, hvorledes ejerforholdene er i H1 Danmark ApS, men han oplevede de to selskaber H1 Danmark ApS og H2 Biler A/S som et hele. T1 var direktør og ansat. T2 tog sig af de brugte biler. Han husker ikke nøjagtigt hvornår, de flyttede til ...2.

Foreholdt bilag 200039 erklærede han, at det er hans underskrift.

Foreholdt underbilagene til bilaget - beregning af registreringsafgift og faktura - forklarede vidnet, at det ikke er noget, han har udarbejdet. Det er nogle andre, der har lavet det. Han vil tro, det er T1, der har lavet dem.

Forespurgt forklarede han, at han har hørt lidt om H1.1 GmbH. Han har dog ikke hørt andet, end at der skulle være tale om et salgsfirma. Han har aldrig været på besøg i firmaet i Tyskland.

Foreholdt anmeldelserne bilag 200040 og 200045 kan han bekræfte, at anmeldelserne er underskrevet af ham. Der er også flere af hans underskrifter på bilagene 200058, 200059 og 200060 samt frem til bilag 200070. Disse er underskrevet af ham, hvorimod bilag 200061 er underskrevet af T1. Der lå intet særligt i, at T1 ind imellem skrev under på anmeldelserne. Han underskrev anmeldelserne på kontoret og kørte til SKAT og afleverede papirerne. Det var tilfældigt, hvilke biler han tog med til anmeldelse hos SKAT. Der var ikke noget system i det.

Forespurgt forklarede han, at T2 styrede selskabet i ...1 og T1 styrede selskabet i ...2. Forespurgt forklarede han, at han kendte T2 gennem fælles bekendte. Der var ikke noget specielt ved forretningsgangen, at han i slutningen af 2006 underskrev flere anmeldelser.

Foreholdt anmeldelse 200063 mener han, at han må have været kørt til ...4 for at anmelde bilen. Han fik anmeldelserne i ...2 og kørte til ...4. Han ved ikke, om der var et skattekontor i ...2. Han mener kun, det var i ...5, ...4 og på ...6, at man lavede de pågældende toldbilag. Han ved ikke, hvorfor der på anmeldelsen er anført H1 Danmark ApS i ...1. Det var ikke hans indtryk, at det var T1, der var direktør i ApS´et. T1 kaldte sig selv direktør i ...1.

Vidnet V.8 har forklaret, at han er ansat i SKAT i afdelingen for økonomisk kriminalitet og foretager dataanalyse og efterforskning. Han foretager spejling af computere, og analyserer det materiale, der kommer frem i den forbindelse. Han er endvidere under uddannelse som IT-medarbejder hos Rigsadvokaten hos NITEC. Han har ikke selv deltaget i ransagningen i den pågældende sag, men har foretaget den efterfølgende spejling af computerne. Han forklarede, at han også ind imellem foretager spejling af computere i konkursboer. Når der bliver foretaget en ransagning, og han skal fortage en spejling, bliver computeren lukket ned og efterfølgende bliver computerens harddisk sluttet til edb-udstyret hos SKAT. Der er etableret et sikkerhedssystem, således at man kun kan læse, hvad der ligger på den computer, der skal undersøges men ikke har mulighed for at gå ind og skrive på computeren. Der bliver taget kopi af de data, der ligger på den pågældende computer. Man spejler alt, hvad er ligger på harddisken. Man får således alle de data med, der ligger på harddisken også eventuelle slettede data. Han har deltaget i spejlingen af computeren i forbindelse med nærværende sag. Han har ikke selv fysisk været ude i selskaberne, men det er sagsbehandlerne, der har taget computerne med tilbage til spejling hos SKAT. Spejlingen er således foretaget hjemme hos SKAT. Han har ikke været med i den egentlige sagsbehandling bagefter, men har lavet udtræk af filer til brug for sagsbehandleren. F.eks. har han gjort mails læselige for sagsbehandleren.

Foreholdt sagens bilag 100022 kan han bekræfte, at det pågældende dokument er fundet på en af computerne fra ransagningen. Han har foretaget spejlingen af computerne og efterfølgende forelagt materialet for sagsbehandlerne, der efterfølgende tager stilling til, hvad der skal ske med materialet. Han kan ikke sige, om det pågældende bilag er spejlet fra en computer, der kommer fra ...2 eller ...1. Han fik tre computere ind til behandling. Han kan ud fra bilag 100022 se, at der er tale om en fil, der har været databehandlet den 25. juni. Filen har været slettet på harddisken og var således ikke tilgængelig. Han kan ikke sige, på hvilken fil i harddisken det pågældende dokument har ligget. Når man spejler harddisken, spejler man også alt det materiale, der er blevet slettet. Man får således det hele med. De data der bliver slettet på computeren vil blive liggende på computeren, indtil den pågældende ledige plads vil blive brugt til noget andet.

Forespurgt kan han ikke sige noget om, hvor filen er kommet fra. Om den eventuelt er sendt på en mail eller kommet ind via et USB-stik eller er udarbejdet på selve computeren. Ud fra data-oplysningerne kan han se, at det pågældende dokument er slettet den 11. december 2006. Det er den sidste accesdato til dokumentet. Han kunne også se, hvornår dokumentet er oprettet. Det er lagt ind den 6. november 2006. Tidsangivelserne er helt sikre, medmindre en person har været inde og ændre på tiden i computeren, hvilket ikke er særlig normalt. Han er ikke er med ude at arbejde på selve stedet, men når spejlingen er foretaget og han har analyser data forelægges oplysningerne fra computeren for sagsbehandleren.

Han får serveren stillet til rådighed, og der bliver lavet en spejling. Han laver en dataspejling, udarbejder analyserne og gør materialet læsbart for sagsbehandlerne. Man laver en form for indeksering af de dokumenter, der er trukket ud, og sagsbehandleren kan på den baggrund se, hvilke dokumenter der er interessante. Sagsbehandleren kan også søge i dokumenterne. Sagsbehandleren får en indekseringen i elektronisk form, som sagsbehandleren så kan søge på. Han kan se, hvilke dokumenter der ligger på PC´eren, og man kan også se, hvilke dokumenter der er slettet. Man vil også kunne se e-mails og trække dem ud og gøre dem læsbare. Sådanne e-mails vil også blive indekseret. Man vil også kunne se slettede e-mails, medmindre der er foretaget en overskrivning med andre data. Hvis PC´eren har anset den slettede email som en fri plads, og man lægger et dokument ovenpå, så vil det ikke være muligt at se det slettede dokument, men ellers vil man kunne trække slettede dokumenter ud.

Forespurgt forklarede han, at dokumentet kan være kommet ind i computeren som en vedhæftet fil til en mail, men han kan hverken af- eller bekræfte det. Han har været inde og undersøge dokumentet 100022 til brug for sagen og kan bekræfte, at der er tale om et dokument, der er fundet på en computer. Foreholdt sagens bilag 100021 kan han ikke svare på, hvornår det er oprettet, og han har ikke undersøgt det. Han ved heller ikke, om det er fundet på computeren. Det er han nødt til at gå tilbage og undersøge.

Vedrørende 100033, 100060 og 100031 kan han ikke svarer på, om disse dokumenter er fundet på computeren. Forespurgt forklarede vidnet, at han ikke er i stand til at svare på, om der eventuelt er sendt kopi ud af bilag 100022 eller om det er kommet ud via et USB-stik. Han vil heller ikke kunne se, om det pågældende dokument er kommet ind som en mail eller på anden måde.

Indhentelse af materiale og dokumentation

Der har til brug for sagen været indhentet en revisionsrapport udarbejdet af stats. aut. revisor V.1 og V.2 fra R1.

Under hovedforhandlingen har anklagemyndigheden dokumenteret anmeldelserne til SKAT samt en lang række bilag vedrørende de biler, der indgår i sagen.

Personlige oplysninger

De tiltalte er ikke tidligere straffet.

Rettens begrundelse og afgørelse

Ifølge sagens oplysninger blev H1 Danmark ApS stiftet den 14. februar 2002 af H1 Limited hjemmehørende på Gibraltar med tiltalte T2 som direktør. Ejerkredsen bag selskabet er ukendt, og tiltalte T2 er den eneste, der har haft kontakt med selskabets ejer(e). Tiltalte T2 udtrådte som direktør i juli 2002, men er den eneste gennemgående person i selskabet frem til selskabet erklæres konkurs i februar 2007. Den 15. juli 2005 blev tiltalte T1 ansat som direktør i selskabet, men fratrådte den 1. november 2006. Uanset at tiltalte T1 formelt var direktør i en kortere periode, må det efter forklaringerne fra tiltalte T1 og vidnerne V.6 og V.7 lægges til grund, at tiltalte T2 havde den bestemmende indflydelse i H1 Danmark ApS og ansvaret for den daglige drift, ligesom han ansatte og afskedigede personale og deltog i bestyrelsesmøderne.

H2 Biler A/S er stiftet som et skuffeselskab og tiltalte T1 indtrådte som direktør den 8. februar 2006. Stifterne er H1 Danmark med 80 % ejerandel og H3 ApS med 20 % ejerandel. Selskabet blev erklæret konkurs den 7. februar 2007.

Ifølge de tiltalte var hensigten med H1 Danmark ApS at købe biler i Tyskland og sælge dem i Danmark. Der er enighed om, at tiltalte T2 skulle stå for købet af bilerne i Tyskland, og at tiltalte T1 skulle fungere som sælger i Danmark. H2 Biler A/S blev erhvervet med henblik på at have et salgssted med plads til flere biler.

På et ukendt tidspunkt blev H1.1 GmbH i Tyskland stiftet som et 100 % ejet datterselskab af H1 Danmark ApS. Selskabet H1.1 GmbH havde ingen ansatte, og alle beslutninger i selskabet blev truffet af de tiltalte. Selskabet disponerede alene over et lejet kontor i et kontorhotel og al post til selskabet blev straks sendt videre til H1 Danmark APS. Selskaberne må således anses for nært forbundne interesseparter.

Efter indholdet af brev af 10. august 2006 fra tiltalte T1 til R2 og opgørelse over salg af biler fra H1.1 til H1 - sagens bilag 1000022 - fundet på en af selskabernes computere kan det lægges til grund, at H1 Danmark ApS og senere H2 Biler A/S købte samtlige de i sagen omhandlede biler af datterselskabet H1.1 GmbH. Det kan endvidere lægges til grund, at der var tale om fabriksnye biler, og at bilerne blev solgt til selskaberne i Danmark under H1.1 GmbHs indkøbspris i Tyskland, således at der opstod et underskud i datterselskabet. Endeligt kan det lægges til grund, at der efterfølgende blev sendte en provision retur til datterselskabet, når en byttebil, der indgik i en handel i Danmark, var blevet solgt, med henblik på at dække datterselskabs underskud. Provisionen svarede til underskuddet og en lille avance. Provisionen blev normalt faktureret enkeltvis, men kunne også blive faktureret for et kvartal ad gangen.

Efter bevisførelsen og på baggrund af de tiltaltes forklaringer finder retten det godtgjort, at fakturaerne mellem H1.1 GmbH og H1 Danmark ApS og H2 Biler A/S, der blev udarbejdet af tiltalte T1 i ...1, blev udstedt med et meget lavere beløb end den reelle indkøbspris i Tyskland. Retten finder det endvidere godtgjort, at prisen i fakturaen blev fastsat efter en drøftelse mellem de to tiltalte på baggrund af, hvad de mente bilerne kunne opnå ved salg og efter deres kendskab til, hvad mindstepriserne var. Begge de tiltalte var således vidende om, at bilerne blev anmeldt til afgiftsberigtigelse med et afgiftsgrundlag, der var meget lavere end indkøbsprisen i Tyskland. Fakturaerne fra H1.1 GmbH blev herefter anvendt af de tiltalte ved indregistreringen af bilerne i Danmark, og fakturaprisen blev anført i beregningsskemaet, der blev afleveret til SKAT i forbindelse med afgiftsberigtigelsen.

Når henses hertil samt til formålet med oprettelsen af H1.1 GmbH og karakteren af de aftaler, der blev indgået mellem H1 Danmark ApS og H1.1 GmbH, der vidner om en nøje planlagt og systematisk fremgangsmåde ved køb og salg af biler, finder retten det godtgjort, at aftalerne ikke er indgået på sædvanlige og gældende handelsvilkår. Retten finder det endvidere godtgjort, at fakturaerne udstedt af H1.1 GmbH var fiktive og ikke dækkede over reelle transaktioner, men kun blev udstedt og fremlagt overfor SKAT med henblik på at unddrage sig betaling af fuld registreringsafgift ved videresalg af bilerne til købere i Danmark. Efter bevisførelsen kan det lægges til grund, at SKAT ved afgiftsberegninger ikke var bekendt med det nære interessefælleskab mellem selskaberne i Danmark og H1.1 GmbH i Tyskland, og har således ikke haft grundlag for at rejse tvivl om rigtigheden af anmeldelserne, der er afgivet på tro og love.

SKAT har for hver enkelt bil opgjort den unddragne registreringsafgift og har ved disse opgørelser på baggrund af de fundne oplysninger i konkursboet om fakturapriser og provision beregnet købsprisen for H1 Danmark ApS og H2 Biler A/S. SKAT har endvidere i visse tilfælde i mangel af regnskabsmateriale beregnet afgiften på grundlag af et skøn. Da det af SKAT foretagne skøn er underbygget af de faktiske oplysninger, der er fundet i konkursboernes regnskabsmateriale og da skønnet tilstræber at udgøre mindstebeskatningsværdien, finder retten ikke grundlag for at tilsidesætte dette skøn.

Registreringsafgiftslovens §§ 8 og 9 må forstås således, at de tiltalte ved import af fabriksnye biler kan afgiftsberigtige bilerne enten på grundlag af de anmeldte standardpriser eller på grundlag af de faktiske indkøbspriser med tillæg af en minimumsavance på 9 %. I samtlige anmeldelser til SKAT er registreringsafgiften ifølge anmodningen fra de tiltalte blevet beregnet på baggrund af købsprisen i fakturaen fra H1.1 GmbH. På dette grundlag findes det ubetænkeligt at lægge til grund, at de tiltalte ikke, som påstået, har søgt bilerne afgiftsberigtiget på baggrund af ikke-offentliggjorte mindstepriser fra de autoriserede importører eller at de tiltalte søgte om af få bilerne vurderet til en værdi, der var lavere end den anmeldte mindste beskatningspris.

Retten finder det derfor bevist, at de tiltaltes handlinger i det hele var udtryk for, at de bevidst forsøgte at undgå at betale den korrekte registreringsafgift med henblik på at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, idet de tiltalte herved ville blive i stand til at sælge bilerne til attraktive pris i Danmark.

De tiltalte findes således skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Straffen for tiltalte T1 fastsættes efter straffelovens § 289, stk. 1 jf. registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, jf. stk. 1 nr. 1 til fængsel i 2 år og en tillægsbøde på 3.400.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Forvandlingsstraffen for bøden fastsættes som nedenfor bestemt.

Straffen for tiltalte T2 fastsættes efter straffelovens § 289, stk. 1 jf. registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, jf. stk. 1 nr. 1 til fængsel i 2 år og en tillægsbøde på 3.500.000 kr. jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Forvandlingsstraffen for bøden fastsættes som nedenfor bestemt.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på omfanget af unddragelserne og forholdenes systematiske og professionelle karakter.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T1 skal straffes med fængsel i 2 år. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 3.400.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte T2 skal straffes med fængsel i 2 år. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 3.500.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

De tiltalte skal in solidum betale sagens omkostninger, dog således at de hver især skal betale salæret til den for dem beskikkede forsvarer.

Den af SKAT nedlagte erstatningspåstand udskydes efter retsformandens bestemmelse til civilt søgsmål.

.............

Østre Landsrets dom af 29. marts 2012, 17. afdeling, S-1156-11

Byrettens dom af 1. april 2011 (11-287/2010) er anket af T1 og T2 med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Forklaringer

Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte og af vidnerne statsautoriseret revisor V.4, advokat V.5 og chefkonsulent V.3.

Endvidere er de af vidnerne statsautoriseret revisor V.1 og dennes partner V.2, V.6, V.7 og V.8 for byretten afgivne forklaringer dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte T1 har supplerende forklaret blandt andet, at han blev direktør i H1 Danmark ApS fra juni 2005. Han fortsatte dog som hidtil som sælger og var kun direktør af navn, ikke af gavn. Reelt var det T2, der var direktør i H1 Danmark ApS, og det var hans indtryk, at T2 drev virksomheden, selvom den, som han fik oplyst, var udenlandsk ejet. T2 havde imidlertid også fortalt, at det var hans virksomhed, og at han havde et selskab på Gibraltar. Primo 2006 oprettede T2 og han H1.1 GmbH for at være repræsenteret på og have nemmere arbejdsgange på det tyske marked. Alle biler omfattet af anklageskriftet er købt via H1.1 GmbH, og selskabet har, så vidt han husker, ikke solgt til andre end H1 Danmark ApS og H2 Biler A/S.

Han forsøgte at afmelde sig som direktør i H1 Danmark ApS, hvorfra han i 2006 i øvrigt kun har modtaget løn i månederne januar og februar, da han 15. februar 2006 blev direktør i H2 Biler A/S og havde sin arbejdsplads i ...2. T2 havde fra begyndelsen lovet ham, at han kun for en begrænset periode skulle være direktør i H1 Danmark ApS. Alligevel vedblev han med at underskrive H1 Danmark ApS´s afgiftsanmeldelser, idet han fortsat var opført som direktør, og SKAT krævede underskrift af ham som den tegningsberettigede. Han underskrev afgiftsanmeldelserne ud fra fakturaer fra H1.1 GmbH og ikke de oprindelige købspriser. Der var dog ikke i alle tilfælde tale om underfaktureringer.

Han talte med T2 om de købspriser, der blev angivet i beregningsskemaet, og de tog udgangspunkt i, hvad udsalgsprisen skulle være, og regnede så baglæns. De gik ud fra mindsteprisen, der svarede til mindstebeskatningsprisen, og lagde sig endda altid lidt over mindsteprisen, uanset at H1 Danmark ApS´s biler ofte var lidt ukurante. De anvendte mindsteprisen for at være konkurrencedygtige og i den forbindelse ud fra en betragtning om, at de måtte kunne sælge på samme vilkår som andre, der importerede og var godkendt til at anvende mindsteprisen. Deres udgangspunkt var således, at de skulle betale den samme afgift som de autoriserede forhandlere. Han havde adgang til mindstepriserne fra sine tidligere arbejdspladser, og han ringede til importørerne eller alternativt til forhandlerne for at få dem oplyst, så mere fortrolige var mindstepriserne altså ikke.

Når de anvendte mindsteprisen ved afgiftsberegningen, kan han ikke se, at SKAT skulle være oplyst om eller have interesse i at vide, at de selv havde udarbejdet fakturaerne vedlagt afgiftsanmeldelserne, eller at H1.1 GmbH var et datterselskab, som tidligere havde købt de samme biler til en højere indkøbspris. De første biler blev fremstillet for SKAT, der derefter ikke ønskede at se flere biler, idet der jo var tale om identiske biler. På intet tidspunkt følte han og T2 behov for at drøfte, om deres fremgangsmåde var ulovlig. En fremgangsmåde som deres var godkendt af landsskatteretten, og desuden havde revisoren og advokaten over tid haft adgang til alt og herunder kunnet få indtryk af, at det tyske selskab videresolgte til under indkøbsprisen og fik yderligere beløb tilbage, og de var ikke kommet med indvendinger. Han mener ikke, at de bare købte bilerne for dyrt. Han kendte ikke til det fremlagte bilag med provisioner på enkelte biler og havde ingen ide om provisionerne, da politiet forelagde ham bilaget. Når han i et brev af 10. august 2006 til R2 angav to konkrete eksempler vedrørende provision, drejede det sig om enkeltstående tilfælde. Han kunne lige så godt have anvendt ordet tilskud, da beløbene ikke blev henført til specifikke biler.

Om sine personlige forhold har tiltalte forklaret, at han fortsat ernærer sig som bilsælger. Han har kone og barn og et barn på vej. De har siden 2007 boet i et andelsrækkehus.

Tiltalte T2 har supplerende forklaret blandt andet, at han var direktør i H1 Danmark ApS fra februar til juli 2002 og dernæst i en længere periode eneste almindeligt ansatte. Selskabets idegrundlag var at sælge biler til Tyskland, idet importprisen for biler til Danmark var lavere end indkøbsprisen for de samme biler i Tyskland, således at der med fortjeneste kunne reeksporteres til Tyskland. Det var denne mulighed for fortjeneste, de tyske investorer bag H1 Danmark ApS så fordelen i. G6 kender han ikke mere til, end at det var et advokatfirma, der blandt andet repræsenterede de tyske investorer. Selskabet på Gibraltar har han ikke haft del i, uanset at han måske har sagt noget andet til T1. H1 Danmark ApS var registreret på hans private bopæl, idet selskabet ikke behøvede et salgssted, når bilerne blot skulle sættes på en lastbil og sendes til Tyskland. Han havde ansættelseskompetence og meget mere i H1 Danmark ApS. Han var med T1 i Tyskland for at stifte H1.1 GmbH, der skulle gøre det nemmere at håndtere momsen. Reelt bestod selskabet kun af T1 og ham og en kontoradresse, og der var ingen på lønningslisten. H1.1 GmbH har ikke haft andre kunder end H1 Danmark ApS og H2 Biler A/S.

T1 udarbejdede beregningsskemaerne til SKAT, og dem havde han ingen bemærkninger til. T1 og han vurderede, hvad bilerne kunne sælges for, og så regnede de baglæns og skelede herved til mindsteprisen. At de tog udgangspunkt i noget andet end den oprindelige købspris, anså han ikke for et problem, idet eksempelvis G12-bilimportøren jo kunne sælge billigere i Danmark som følge af flåderabat. Han kan ikke umiddelbart forklare, hvorfor de i forhold til SKAT som dokumentation vedlagde deres egne fakturaer og ikke bare angav, at de anvendte mindsteprisen, men det var nødvendigt at udarbejde fakturaer for at nå frem til den pris, bilerne kunne sælges for.

Han har ikke specielt undersøgt, om deres fremgangsmåde var lovlig, idet han i øvrigt gik ud fra, at det danske selskabs revisor og advokat, der har set papirerne fra Tyskland og var fuldt ud bekendt med fremgangsmåden, ville have reageret, hvis fremgangsmåden ikke var lovlig. Først på bestyrelsesmødet den 23. oktober 2006 fremkom revisoren og advokaten med indvendinger. Skemaet blandt andet med provisioner, der efter hans opfattelse stammer fra R2, ser mere eller mindre rigtigt ud, men om pengene er overført til H1.1 GmbH, ved han ikke. I øvrigt er der i nogle tilfælde tale om, at provisionerne er større end underfaktureringen, så SKAT har sådan set beregnet en for høj registreringsafgift.

Om sine personlige forhold har tiltalte forklaret, at han bor sammen med sin kæreste og hendes børn. Han er ansat i en virksomhed, som eksporterer biler. I sine 23 år i bilbranchen har han været med til at eksportere cirka 10.000 biler og importere de relativt få biler, der omfattes af tiltalen i nærværende sag.

Vidnet statsautoriseret revisor V.4 har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke husker, om han med T1 eller T2 har drøftet at rette henvendelse til SKAT om beregning af registreringsafgiften. Han husker heller ikke, om køb til underpris fra H1.1 GmbH og angivelsen af denne pris til SKAT har været forelagt ham, eller om han har rådgivet om de danske registreringsafgiftsregler inden bestyrelsesmødet 23. oktober 2006. Det er dog ikke utænkeligt, at han kan have drøftet enkelte spørgsmål om registreringsafgiftsreglerne med T1 og T2. På et tidspunkt før bestyrelsesmødet blev han i forbindelse med nogle momsproblemer klar over, at H1.1 GmbH videresolgte biler til under sin indkøbspris. Han har ikke anset fakturaerne fra H1.1 GmbH til H1 Danmark ApS for fiktive. Om det, der i sagen kaldes provisioner, i stedet er tilskud, beror på, om der har eller ikke har været modydelser; i sidstnævnte tilfælde er der tale om tilskud.

Vidnet advokat V.5 har supplerende forklaret blandt andet, at han i februar 2006 indtrådte i bestyrelsen for H2 Biler A/S. Inden bestyrelsesmødet den 23. oktober 2006 kendte han ikke til selskabet H1.1 GmbH og var ikke bekendt med, at der gennem selskabet blev indkøbt biler i Tyskland og videresolgt til under indkøbsprisen. Tidligere havde T1 eller T2 talt med Finanzamt i Tyskland og fået at vide, at det, der foregik, var lovligt og helt i orden. Han har ikke rådgivet T1 og T2 om de danske registreringsafgiftsregler, som de i øvrigt vidste meget mere om, end han selv gjorde. Han har således ikke sagt god for transaktionen med underfakturering. Faktisk troede han blot, at bilerne blev købt billigere end ellers, bl.a. fordi der var tale om lidt ukurante modeller.

Vidnet chefkonsulent V.3 har supplerende forklaret blandt andet, at afgiften efter den almindelige regel i registreringsafgiftslovens § 8 beregnes ud fra bilens salgspris til slutbruger, men at der tillige gælder en værnsregel om, at afgiften mindst skal beregnes af indkøbs- eller importprisen tillagt transportomkostninger, en avance på 9 % samt moms, også benævnt mindstebeskatningsprisen eller mindsteprisen, som man altså ikke kan komme under ved opgørelse af afgiften. De tiltalte og de bagved liggende selskaber var parallelimportører og skulle derfor anvende indkøbspriserne som udgangspunkt ved opgørelse af afgiften. Det afgørende var selskabernes faktiske indkøbspris, og de kunne ikke bruge andre importørers mindstepris. Indkøbspriserne var fakturabeløbene fra H1.1 GmbH til de danske selskaber tillagt bogførte eller skønnede provisioner, som er tilgået H1.1 GmbH. SKAT har set bort fra, at der heri kan ligge en mindre avance til H1.1 GmbH, da transaktionerne skete inden for samme koncern, og idet omkostningerne til revision m.v. i det tyske selskab jo også skulle dækkes. På den måde kom SKATs beregninger til at ligne dem, der foretages i en normal forretning. Hvor SKAT har måttet skønne, herunder som følge af manglende faktura fra den oprindelige tyske forhandler og manglende oplysninger om betalingerne fra de danske selskaber samt i forbindelse med meget specielle biler, er der anvendt et forsigtighedsprincip og taget udgangspunkt i den billigste model. Det har på baggrund af bogføringsmateriale fra de danske selskaber kunnet konstateres, at der er betalt provisionsbeløb til Tyskland.

Da landsskatteretten ikke har taget stilling til afgørelsen fra 2009, hvori SKAT afkrævede H1 Danmark ApS 6.912.709 kr. i afgift for januar-december 2006, foretog han til brug for byretssagen en alternativ beregning. Ved beregningen blev afgiftsbeløbet opgjort cirka 1,5 mio. kr. lavere, hvilket ikke var en nedsættelse af det unddragne beløb, men kun en beregning for det tilfælde, at anklagemyndigheden ville lægge den vejledende udsalgspris til grund for afgiftsberegningen.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det afgørende spørgsmål er, om de tiltalte har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen med forsæt til at unddrage statskassen afgift, jf. registreringsafgiftslovens § 27, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, at den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj er dets almindelige pris, indbefattet merværdiafgift, men uden registreringsafgift ved salg til bruger her i landet. Endvidere fremgår det af § 8, stk. 1, 2. pkt., at der i den afgiftspligtige værdi altid indregnes mindst 9 % i samlet avance for importør og forhandler.

Bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, 2. pkt., blev indsat ved lov nr. 363 af 2. juni 1997, dog gik bestemmelsen dengang ud på, at der i den afgiftspligtige værdi altid skulle indregnes mindst 5 % i forhandleravance. Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår blandt andet, at hovedelementerne i lovforslaget var at indføre en minimumsværdi for den afgiftspligtige værdi på detailforhandlernes indkøbspris tillagt 5 %. Herudover anføres, at forslaget vil medføre, at man ikke længere efter forhandling mellem bilsælgeren og køberen kan aftale avancen flyttet fra den nye bil, hvoraf der betales afgift, til den bil, der tages i bytte. Endvidere anføres, at "Regeringen foreslår derfor, at der altid mindst skal betales registreringsafgift af forhandlerens indkøbspris tillagt 5 pct."

Efter bestemmelsens ordlyd sammenholdt med lovens forarbejder finder landsretten, at det følger af registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, 2. pkt., at den afgiftspligtige værdi ikke kan være mindre end indkøbsprisen med tillæg af 9 % i forhandleravance og med tillæg af merværdiafgift.

Også efter bevisførelsen for landsretten lægges det til grund, at H1 Danmark ApS og H2 Biler A/S købte de omhandlede fabriksnye biler af datterselskabet H1.1 GmbH til en pris, der var betydeligt under datterselskabets indkøbspris. Endvidere lægges det til grund, at der ikke var ansatte i datterselskabet, og at det var de tiltalte, der selv udarbejdede fakturaer fra H1.1 GmbH til de danske selskaber og beregningsskemaer til brug for afgiftsberigtigelsen, samt at der er tale om nært interesseforbundne parter. Henset til brev af 10. august 2006 fra T1 til R2 sammenholdt med skema fundet på selskabernes computer findes det ubetænkeligt at lægge til grund, at der blev sendt provision retur til det tyske datterselskab, samt at denne provision relaterede sig til de enkelte biler.

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at T2 reelt havde den bestemmende indflydelse i H1 Danmark ApS og var ansvarlig for den daglige drift, samt at prisen blev fastsat efter drøftelser mellem ham og T1. Det findes derfor godtgjort, at T2 har handlet i forening med T1, der som tegningsberettiget direktør udfyldte afgiftsanmeldelser og beregningsskemaer til brug for SKAT.

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at de tiltalte ikke - som påstået - har søgt bilerne afgiftsberigtiget ud fra ikke-offentliggjorte mindstepriser. Der er herved navnlig lagt vægt på, at de tiltalte til brug for samtlige afgiftsberigtigelser og skattemyndighedernes værdiansættelse har valgt at vedlægge fakturaer fra H1.1 GmbH til de danske selskaber. Endvidere tiltrædes det, at afgiftsberigtigelsen er sket i strid med registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, idet fakturaerne fra H1.1 GmbH til de danske selskaber ikke dækker de reelle indkøbspriser.

Endvidere tiltrædes det af de grunde, der er anført af byretten, at de tiltalte ved den anvendte fremgangsmåde har haft fornødent forsæt til at unddrage statskassen afgift og herunder skaffe sig eller andre uberettiget vinding. Der er herved navnlig lagt vægt på, at de af de tiltalte udarbejdede fakturaer angav en købspris, der var betydeligt lavere end H1.1 GmbHs indkøbspris i Tyskland, og at de tiltalte ikke havde oplyst over for SKAT, at der var tale om nært interesseforbundne parter. Det forhold, at der ikke er foretaget en pengestrømsanalyse, kan ikke føre til et andet resultat.

Af de grunde, der er anført af byretten, finder landsretten ikke grundlag for at tilsidesætte den af SKAT foretagne beregning af de unddragne beløb.

Herefter, og idet der ikke er grundlag for at antage, at de tiltalte, der er branchekyndige, har befundet sig en i uegentlig retsvildfarelse, tiltræder landsretten, at de tiltalte er skyldige som fastslået af byretten.

Af de grunde, der er anført af byretten, og idet overtrædelserne er af særligt grov karakter, jf. straffelovens § 289, finder landsretten, at fængselsstraffene og tillægsbøderne er passende fastsat. Det bemærkes herved, at sagsbehandlingstiden under hensyn til sagens karakter og omfang ikke kan tillægges betydning for straffastsættelsen, ligesom der ikke findes grundlag for at gøre straffene helt eller delvist betingede.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom i sagen mod T1 og T2 stadfæstes.

De tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten, dog således at de hver især skal betale salæret til den for dem beskikkede forsvarer.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter