Dato for udgivelse
04 Jan 2013 12:42
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
17 Sep 2012 12:36
SKM-nummer
SKM2013.8.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Helsingør, BS 1-166/2012
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Skønsmæssig, genoptagelse, konkurs
Resumé

Sagen vedrørte, hvorvidt SKATs skønsmæssige fastsættelse af sagsøgerens indkomst var korrekt. Sagsøgerens revisor havde hovedsageligt på baggrund af virksomhedens momsangivelser og lønoplysninger beregnet virksomhedens resultat til betydeligt negative beløb for de relevante indkomstår. Endvidere havde sagsøgeren gjort gældende, at der ikke var taget højde for, at sagsøgeren efterfølgende var gået konkurs, og der var sket en forøgelse af kreditorerne i det ene af de pågældende indkomstår, hvilket ikke var medtaget i privatforbrugsberegningen.

Retten fandt, at eftersom de af sagsøgerens revisor foretagne beregninger ikke var begrundet i bogføring eller regnskaber, var det ikke godtgjort, at SKATs skønsmæssige ansættelser hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimelige. Retten fandt endvidere, at de øvrige indsigelser i vid udstrækning baseredes på efterfølgende hændelser uden dokumentation for, at disse havde haft indflydelse på de i sagen omhandlede indkomstår.

Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.

Reference(r)
Skattekontrolloven § 5, stk. 3
Skattekontrolloven § 3, stk. 4
Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-2 A.B.5.3 
Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-2 A.B.5.3.2 
Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-2 A.B.5.3.3 

Parter

A
(advokat Jens Skytte)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat Casper Sølbeck)

Afsagt af byretsdommer

Torben Hvid

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 2. februar 2012, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand, principalt om at Skatteministeriet skal anerkende, at A's skattepligtige indkomst for indkomstårene 2003 og 2004 nedsættes med henholdsvis kr. 510.000,00 og kr. 300.000,00, subsidiært at SKATs indkomstansættelser for A for indkomstårene 2003 og 2004 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagens baggrund

Sagen vedrører Skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af A's personlige indkomst for skatteårene 2003 og 2004.

Det fremgår af sagen, at A i en årrække drev personlig virksomhed med udlejning af biler. Virksomheden ophørte driften i efteråret 2004 og A blev taget under konkursbehandling i 2009. Det er oplyst, at virksomhedens bogføring har været meget mangelfuld. Der blev ikke udarbejdet regnskaber for årene 2003 og 2004 og der blev ikke indleveret selvangivelser. SKAT beregnede herefter på grundlag af kendte R75 kontroloplysninger virksomhedens resultat, og forhøjede A's indkomst.

A anmodede herefter med bistand af revisor SKAT om at genoptage skatteansættelserne, idet revisoren fandt, at der var grund til antage, at den skattemæssige ansættelse var væsentlig for høj. På grundlag hovedsagelig af virksomhedens momsangivelser og lønoplysninger beregnede revisor virksomhedens resultat til -460.909 kr. i 2003 og til -357.628 kr. i 2004. Revisor oplyste til SKAT, at det på grund af manglende bogføring ikke var muligt at lave formueopgørelser og beregning af privatforbrug.

SKAT afviste at lægge revisorens beregninger til grund, men foretog nogle reguleringer af den tidligere ansættelse, der betød at indkomsten endeligt blev forhøjet skønsmæssigt med 510.000 kr. for 2003 og 300.000 kr. for 2004.

SKATs afgørelse blev indbragt for Landsskatteretten, der i en kendelse af 2. november 2011 stadfæstede afgørelsen. Landsskatterettens kendelse er herefter indbragt for retten.

Oplysningerne i sagen

Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af A, samt af fhv. statsautoriseret revisor UC.

Dommen er udfærdiget uden en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218a.

Parternes argumentation

A's advokat har procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, der er sålydende:

"...

Til støtte for de nedlagte påstande gøres gældende,

at der ikke ved SKATs skønsmæssige ansættelse af sagsøgers indkomst i 2003 og 2004 er gennemført et sagligt korrekt skatteretligt skøn, herunder

da SKATs privatforbrugsberegninger - formuleret i bilagene A og B - som sådanne bliver anvendt som indirekte indkomstopgørelser og dermed ikke udtrykker et skatterelevant skøn, idet SKATs beregning af sagsøgers privatforbrug alene er gennemført på baggrund af nogle af R75-kontroloplysningerne, hvorfor der ikke ved SKATs privatforbrugsberegninger er taget højde for alle relevante forhold hos sagsøger, herunder

- faktisk konkurs med baggrund i forudgående insolvens,

- forøgelsen af sagsøgers kreditorer,

- dokumenteret køb og salg af udlejningsbiler i indkomståret 2002 samt efterfølgende år og skatterelevante afskrivninger i forhold hertil,

- de af sagsøgers revisor indberettede momsopgørelser for begge indkomstår,

- de af sagsøgers revisor indberettede lønoplysninger for begge indkomstår samt

- de af sagsøgers revisor, jfr. bilagene 2 og 5, opstillede forudsætninger for en fair skønsmæssig fastsættelse af sagsøgers indkomst i 2003 og 2004.

..."

A's advokat har endvidere under sin procedure bl.a. anført, at det er åbenbart urimeligt, at A er sat i skat af en fiktiv indkomst flere år efter han er gået konkurs. Det er en åbenbar fejl, at SKAT ikke har taget hensyn til den efterfølgende konkurs og til stigningen i A's gæld. Alle regnskabsbilag har været til stede og har været stillet til SKATs disposition og SKAT burde have benyttet dette materiale uanset at det ikke var bogført og kunne derved have udøvet et langt bedre skøn.

Skatteministeriets advokat har procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, der er sålydende:

"...

Anbringender

A har ikke udarbejdet regnskab for sin virksomhed for indkomstårene 2003 og 2004. Det er på det grundlag ubestridt, at SKAT har været berettiget til at ansætte hans indkomst skønsmæssigt for de to år, jf. den dagældende skattekontrollovs § 3, stk. 3, 1. pkt. jf. § 5, stk. 3.

Skatteministeriet gør gældende, at SKAT endvidere var berettiget til at foretage ansættelserne skønsmæssigt, fordi A's privatforbrug var negativ i de to år med henholdsvis kr. 383.088,- (bilag A) og kr. 174.188,- (bilag B), jf. f.eks. UfR 1967.635 H og SKM2002.70.HR.

Det påhviler herefter A at godtgøre, at de skønsmæssige ansættelser hviler på forkert grundlag eller er åbenbart urimelige, jf. f.eks. SKM2009.37.HR og SKM2011.209.HR.

Skatteministeriet bestrider, at han har løftet denne bevisbyrde. Han har ikke godtgjort, at SKATs privatforbrugsberegninger er forkerte.

A har anført, at SKAT ikke ved sin privatforbrugsberegning har taget højde for, at han den 28. januar 2009 blev taget under konkursbehandling. Det gøres gældende, at dette forhold ikke påvirker privatforbrugsopgørelserne vedrørende indkomstårene 2003 og 2004.

En konkurs i 2009 påvirker ikke privatforbrugsopgørelserne for indkomstårene 2003 og 2004, idet konkursen først indtraf 5 - 6 år efter. Endvidere bemærkes det, at en privatforbrugsopgørelse bygger på skatteyderens kendte økonomi i de pågældende år. En konkurs har ikke indflydelse herpå.

A anfører ligeledes i stævningen, at der ikke er taget højde for forøgelsen af hans kreditorer. Dette forstår jeg således, at A mener, at den i bilag A opgjorte ultimoformue er opgjort for til et for højt beløb, jf. Landsskatterettens kendelse (bilag 1) side 6.

A har ikke godtgjort, at den angivne forøgelse af kreditorer skulle være sket i 2003.

Som bilag 13 har A fremlagt en kreditorliste, hvoraf det fremgår, at A har en gæld på kr. 836.768,48. Denne kreditorliste godtgør ikke, at den pågældende gæld skulle være oparbejdet i indkomståret 2003.

Påstanden om, at gælden skulle være oparbejdet i indkomståret 2003, er således ikke understøttet af objektivt konstaterbare oplysninger, og det kan derfor ikke tillægges vægt, jf. eksempelvis SKM2009.37.HR.

Hvis retten måtte finde, at A har godtgjort, at den ovennævnte forøgelse af kreditorer skulle være sket i 2003, bemærkes det, at dette forhold ikke har indflydelse på den skønsmæssige ansættelse af indkomståret 2004.

Endvidere bemærker Skatteministeriet, at der ikke foreligger en selvangivelse med regnskab, og der kan på den baggrund ikke godkendes fradrag for afskrivninger. Skatteansættelsen er foretaget skønsmæssigt, og det ansatte overskud er inklusiv eventuelle afskrivninger, jf. Landsskatterettens kendelse (bilag 1) side 4.

Endeligt gøres det gældende, at opgørelserne fra A's revisor ikke kan lægges til grund for sammensætningen af virksomhedens resultat. Tallene er ikke udslag af korrekt bogføring og er udokumenterede.

De skønsmæssige forhøjelser i de to år bringer hans privatforbrug op på henholdsvis kr. 126.912,- og kr. 125.823,- jf. Landsskatterettens kendelse (bilag 1), side 3, hvilket er udtryk for et ganske rimeligt skøn.

På denne baggrund gør Skatteministeriet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Skatteministeriets skøn over A's indkomst, da A hverken har godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse var åbenbart urimelig eller hvilede på et forkert grundlag.

..."

Rettens bemærkninger

Det er ubestridt, at SKAT har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af A's indkomst for de i sagen omhandlede indkomstår. Retten lægger til grund, at ansættelsen er sket efter sædvanlige principper med udgangspunkt i et anslået privatforbrug og på grundlag af de for SKAT foreliggende og tilgængelige oplysninger.

De af A's revisor foretagne beregninger er ikke begrundet i bogføring eller regnskaber. Herefter og da indsigelserne mod skattemyndighedernes ansættelse i øvrigt i vid udstrækning støttes på efterfølgende hændelser, uden dokumentation for, at disse har haft indflydelse på de her omhandlede indkomstår, er det ikke godtgjort, at SKATs skønsmæssige ansættelser hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelige.

Skatteministeriet frifindes derfor.

A har tabt sagen og skal derfor erstatte de udgifter som sagen har påført Skatteministeriet. Der er ikke oplyst andre udgifter, end udgiften til advokat. Denne udgift fastsættes til 25.000 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, A, betalte 25.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter