Dato for udgivelse
10 Jan 2013 13:14
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
20 Nov 2012 14:55
SKM-nummer
SKM2013.27.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
12-0168040
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder
Emneord
Båndlæggelse, medarbejderobligationer, konkurs, råden
Resumé

Skatterådet fandt, at det ikke var i strid med båndlæggelseskravet i LL § 7 A, at båndlæggelsen af medarbejderobligationer blev ophævet som følge af, at selskabet, der havde udstedt medarbejderobligationerne, var gået konkurs.

Hjemmel

Ligningsloven § 7 A

Reference(r)

Ligningsloven § 7 A

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-2, afsnit C.A.5.17.3.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.A.5.17.3.3.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.A.5.17.3.4.5.


Spørgsmål:

Kan Skatterådet bekræfte, at udbetalingen af deponerede midler til opfyldelse af medarbejderobligationer udstedt af Selskabet som følge af Selskabets konkurs ikke udgør en råden i strid med båndlæggelsen af obligationerne efter ligningslovens § 7 A?        

Svar:

Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Ved brev af 5. september 2007 afgav Skattecenter Svendborg bindende svar til Selskabet, om udformning af en medarbejderobligationsordning omfattet af ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 3.

Det følger af svaret, at Selskabet kunne etablere en medarbejderobligationsordning omfattet af ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 3, finansieret ved en bruttolønsnedgang, således at medarbejderobligationsordningen var omkostningsneutral for Selskabet.

Tilsvarende ordninger blev etableret af andre koncernselskaber.

Nedenfor omtales selskaberne under et som Selskabet.

Ordningen blev etableret således, at Selskabet i december 2008 udstedte tre obligationer på tilsammen kr. X, svarende til den samlede bruttolønsnedgang for de deltagende medarbejdere i kalenderåret 2008.

Ordningen blev videreført med udstedelse af yderligere to obligationer i december 2009 på tilsammen kr. X. også her svarende til medarbejdernes bruttolønsnedgang.

Det fremgår af obligationerne, at Selskabet til sikkerhed for indfrielse af obligationslånenes pålydende til parikurs har stillet sikkerhed i indestående på bankkonto i en bank.

Det fremgår videre, at obligationerne overlades til en bank, til opbevaring i båndlagt depot indtil indfrielse. Banken båndlægger i samme periode medarbejdernes obligationsdepoter, hvori medarbejdernes andele af obligationerne er indlagt. Fordelingen af rentebetaling og indfrielsen af obligationslånene fra Selskabet til medarbejderne sker gennem banken.

Obligationslånene frigives i januar 2014 henholdsvis 2015, hvor båndlæggelsen ophører.

Banken har ved email i januar 2009  og i december 2009 over for Selskabet anerkendt, at Selskabet har beløb indestående på sikringskonti svarende til medarbejderobligationernes pålydende, og at beløbene er pantsat til sikkerhed for Selskabets opfyldelse af medarbejderobligationsordningen. Banken bekræfter endvidere, at banken ikke vil anvende indestående til modregning i tilgodehavender, som banken har eller måtte få på Selskabet.

Selskabet blev erklæret konkurs med dekretdato i 2012. Siden konkursen har Selskabet ikke kunnet opfylde forpligtelserne til at foretage lønudbetalinger til medarbejderne, og medarbejderne er blevet henvist til at anmelde deres krav hos Lønmodtagernes Garantifond.

Selskabets konkurs medfører, at obligationerne ikke længere vil blive forrentet. Renten var aftalt til 4,75 % p.a.

Konkursen rejser det spørgsmål, om båndlæggelsen af obligationerne har noget formål længere. Medarbejderobligationerne var baseret på en aftale mellem selskabet og de ansatte, men da selskabet ikke længere eksisterer, er grundlaget for opretholdelsen af aftalen væk.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Konkursen betyder, at det principielle formål med at oprette en medarbejderobligationsordning, nemlig at lade pengene indestå til fordel for selskabet, ikke længere er aktuelt.

Som følge af konkursen misligholder Selskabet medarbejderobligationsordningen, idet selskabet ikke længere kan forrente obligationerne. En misligholdelse medfører som hovedregel misligholdelsesbeføjelser, der ved pengekrav som hovedregel vil være at kunne kræve fuld indfrielse nu i stedet for på det aftalte forfaldstidspunkt.

Medarbejderobligationerne er båndlagt som betingelse for at opnå den begunstigende skattemæssige behandling. Det skattemæssige krav om båndlæggelse kan formentlig henføres til, at skattepligtig indkomst ikke uden videre skal kunne konverteres til skattefri eller lempeligere beskattet indkomst.

Båndlæggelseskravet er muligvis også motiveret af kommercielle hensyn, som nævnt f.eks., at medarbejdernes tilgodehavender forbliver i selskabet som lånekapital, således at selskabets likvide arbejdskapital er større i låneperioden. Selskabet sparer således likviditet til lønudbetalinger, og likviditeten kan i stedet anvendes af selskabet indtil indfrielsen af obligationerne. Dette hensyn går principielt ikke væk blot som følge af konkursen.

Om den konkrete ordning i denne sag gælder det dog, at medarbejdernes tilgodehavender alle er sikrede ved, at Selskabet har deponeret kontantbeløb på konti i banken, som er pantsat til opfyldelse af obligationsforpligtelserne. Pantsikringen betyder, at hverken Selskabet eller konkursboet har nogen likviditetsfordel af obligationsordningen, idet de deponerede beløb ikke kan anvendes til andet end til udbetaling til obligationsejerne. Hensynet til arbejdskapital er dermed og har hele tiden været uaktuelt.

Et andet kommercielt hensyn bag medarbejderobligationsordningen kunne være ønsket om at øge medarbejdernes loyalitet over for Selskabet. Dette hensyn er ligeledes uaktuelt som følge af konkursen, da selskabets aktiviteter er indstillet.

En opretholdelse af båndlægningskravet vil medføre, at medarbejdernes tilgodehavender skal forblive indestående på kontantkonti uden forrentning indtil båndlæggelsens ophør i 2014 og 2015.

Da de kommercielle hensyn bag medarbejderobligationsordningen ikke længere eksisterer, er der efter min opfattelse ikke noget grundlag for at opretholde kravet om båndlæggelse.

Skattemæssigt synes der heller ikke at være noget særligt hensyn, der skulle tilsige opretholdelse af kravet om båndlæggelse, idet afgifterne på 45 pct. af beløb over grundbeløbene er indbetalt ved etableringen af medarbejderobligationsordningerne, og idet der ikke længere beregnes aftalt rente, hvoraf der ville skulle betales indkomstskat. Det er i øvrigt værd at bemærke, at der i den oprindelige bestemmelse om medarbejderobligationer i ligningslovens § 7 N ikke fandtes noget krav om båndlæggelse.

Der findes, så vidt ses, ikke nogen praksis om ophævelse af båndlæggelseskravet for medarbejderobligationer.

Der findes enkelte afgørelser om ophævelse af båndlæggelseskravet for medarbejderaktier omfattet af ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 1. Det drejer sig om SKM2004.78.DEP og SKM2009.297.SR.

Efter disse afgørelser anses en tvangsindløsning (eller en overdragelse betinget af efterfølgende tvangsindløsning) af båndlagte medarbejderaktier efter en hovedaktionærs erhvervelse af 90 pct. af aktiekapitalen ikke for at være i strid med båndlæggelsen. Årsagen hertil er, så vidt ses, at hensynet til den oprindelige ejerkreds, som besluttede at udstede medarbejderaktierne, ikke længere er til stede, når aktiekapitalen overdrages til en ny ejerkreds, der har ønske om at eje alle aktier.

Ved Selskabets konkurs er hensynene til både ejerkreds og Selskabet ligeledes borte, ikke mindst i lyset af, at beløb svarende til obligationernes pålydende er deponeret og pantsat, og derfor ikke vil komme konkursboet til gode, uanset hvorledes der forholdes med medarbejderobligationerne.

Endelig kan de gældende faktiske omstændigheder også konkret inddrages. Som oplyst har medarbejderne været nødsaget til at anmelde deres lønkrav hos LG. Nogle af medarbejderne vil være nødsaget til midlertidigt at optage lån til mellemfinansiering, indtil de modtager udbetaling af delvis kompensation fra LG. Dette gør det efter min opfattelse vanskeligt at opretholde en båndlæggelse af midler, der henstår uforrentede, når de pågældende midler kunne gøre bedre fyldes hos medarbejderne og ikke i øvrigt er til gavn for det udstedende selskab eller konkursboet.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål

Det ønskes bekræftet, at udbetalingen af deponerede midler til opfyldelse af medarbejderobligationer udstedt af Selskabet som følge af Selskabets konkurs ikke udgør en råden i strid med båndlæggelsen af obligationerne efter ligningslovens § 7 A.

Lovgrundlag

Den tidligere Ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 1-3 (LBK nr. 176 af 11/3/2009):

"§ 7 A. Følgende ydelser skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst:

1) Værdien af den ret, som et selskab giver til egne ansatte eller ansatte i selskabets datter- eller datterdatterselskaber til at købe eller tegne aktier eller andelsbeviser i selskabet. Ved et datter- eller datterdatterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet direkte eller indirekte har en ejerandel, der mindst svarer til den procentsats, der er fastsat i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. Det er en betingelse, at værdien af denne ret ikke overstiger 10 pct. pr. år af den ansattes løn. Det er endvidere en betingelse, at der ikke kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over aktierne m.v. før 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Hvis det selskab, der har givet den ansatte ret til at købe eller tegne aktier eller andelsbeviser, indgår i en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning, inden den ansatte udnytter købe- eller tegningsretten, anses den ansatte ikke for at have afstået aftalen om vederlaget. Uanset reglen i 4. pkt. kan aktierne m.v. stilles til sikkerhed efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 3,, når der er ydet henstand med betalingen af skatter pålignet efter aktieavancebeskatningslovens § 38. Ved senere afståelse anses aktierne m.v. for anskaffet til den pris, som den ansatte har erhvervet dem for.

2) Værdien af udbytteandele eller lignende, som et selskab udlodder til egne ansatte eller ansatte i selskabets datter- eller datterdatterselskaber i form af aktier. Ved et datter- eller datterdatterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet direkte eller indirekte har en ejerandel, der mindst svarer til den procentsats, der er fastsat i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. Indkomstskattefritagelsen omfatter højst en udlodning på et grundbeløb på 12.450 kr. årligt til hver ansat. Det er endvidere en betingelse, at der ikke kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over aktierne m.v. før 7 år efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Hvis det selskab, der har forpligtet sig til at udlodde udbytteandele el. lign., indgår i en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning inden udlodningen til den ansatte, anses den ansatte ikke for at have afstået aftalen om vederlaget. Uanset reglen i 4. pkt. kan aktierne m.v. stilles til sikkerhed efter reglerne aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 3, når der er ydet henstand med betalingen af skatter pålignet efter aktieavancebeskatningslovens § 38. Beløbet i 3. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

3) Værdien af udbytteandele eller lignende, som udloddes til de ansatte i form af obligationer udstedt af virksomheden. Hvis værdien for en eller flere af de ansatte overstiger et grundbeløb på 2.800 kr., skal virksomheden for den ansatte senest en måned efter tildelingen af obligationerne til statskassen indbetale en afgift på 45 pct. af det beløb, hvormed ydelsens værdi overstiger et grundbeløb på 2.800 kr. Det er en betingelse, at der ikke kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over obligationerne m.v. før 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Det er endvidere en betingelse, at værdien af obligationen inklusive afgift efter 2. pkt. ikke må overstige 10 pct. af den ansattes løn. Virksomheden kan fradrage en eventuel afgift efter 2. pkt. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløbet i 2. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20."

Praksis

I forbindelse med to sager (TfS 2001, 430 og TfS 2000, 960) lavede Skatteministeriet i 2002 et nyt cirkulære, der var en præcisering af et andet cirkulære (CIR nr. 72 af 17/4/1996 om ligningsloven).

Præciseringen i cirkulæret vedrører ophævelsen af båndlæggelse af aktier i forbindelse med en tvangsindløsning af aktier. Skatteministeriet har i det følgende medtaget de relevante dele af cirkulæret.

CIR nr. 17 af 01/03/2002 Cirkulære om ændring af cirkulære om ligningsloven:

"1.

Der er efter Skatteministeriets afgørelse om medarbejderaktier båndlæggelse tvangsindløsning (TfS 2001, 430) rejst spørgsmål om rækkevidden af afgørelsen i relation til pkt. 3.4.6 i cirkulære nr. 72 af 17.4.1996 om ligningsloven.

I TfS 2001, 430, blev Skatteministeriet spurgt, om der kunne ske fravigelse af kravet om båndlæggelse af afståelsesprovenu i forbindelse med, at der skete tvangsindløsning af et stort antal medarbejderes medarbejderaktier i et børsnoteret selskab, der efter gældende praksis skulle være båndlagt. Tvangsindløsningen blev foretaget af en ny aktionær, der havde opkøbt mere end ni tiendedele i selskabet. Da der var tale om en tvangsindløsning af medarbejderaktier hos et meget stort antal medarbejdere, der ikke var omfattet af ledelseskredsen i det pågældende selskab, og da selskabet var børsnoteret, tillod Skatteministeriet, at afståelsesprovenuet kunne udbetales til medarbejderne.

Endvidere blev Skatteministeriet i TfS 2000, 960, spurgt, om der kunne ske fravigelse af kravet om båndlæggelse af afståelsesprovenu i forbindelse med et stort antal konti med et beskedent indestående, som medarbejdere havde modtaget ved afståelse af delbeviser som led i en ombytning af medarbejderaktier. Da der var tale om meget beskedne beløb, der efter gældende praksis skulle have været båndlagt, tillod Skatteministeriet, at de pågældende beløb kunne udbetales til medarbejderne.

...

2. ...

 

Båndlæggelsen af medarbejderaktier skal sikre, at medarbejderne ikke straks efter erhvervelsen af aktierne afstår disse. Hvis det var muligt, kunne medarbejderne konvertere løn, der er indkomstskattepligtig som personlig indkomst, til aktieavance, der beskattes som kapitalindkomst.

...

3.

Ligningslovens § 7 A indeholder ikke hjemmel til båndlæggelse af kontanter ved afståelse af båndlagte medarbejderaktier eller aktieret eller tegningsret, der er knyttet til båndlagte medarbejderaktier.

Kravet om båndlæggelse af kontanter ved afståelse af medarbejderaktier ophæves derfor.

Ophævelsen indebærer, at der fremover ikke skal ske båndlæggelse af kontanter fra afståelse af aktier m.v. omfattet af en medarbejderaktieordning i båndlæggelsesperioden.

Det er en forudsætning, at afståelsen af aktier m.v. ikke er i strid med de hensyn, der ligger bag lovkravet om båndlæggelse i en nærmere bestemt periode. Det vil afhængig af de konkrete forhold for medarbejdernes råden over aktierne m.v. og omfanget af afståelsen kunne blive tale om, at forudsætningen for skattebegunstigelsen for medarbejderaktieordningen ikke kan anses for opfyldt.

Eksempelvis har en tvangsindløsning af medarbejderaktier som udgangspunkt ikke til formål at tilsidesætte hensynet bag båndlæggelsen. Hvis der sker periodiske eller systematiske tvangsindløsninger, som forkorter båndlæggelsesperioden i medarbejderaktieordninger, i en stiltiende aftale mellem aktionærer med medarbejderaktier og øvrige aktionærer, vil dette dog være i strid med de hensyn, der ligger bag kravet om båndlæggelse af medarbejderaktier. Det fører til, at den pågældende ordning ikke opfylder betingelserne for skattemæssigt at kunne anerkendes som en medarbejderaktieordning efter ligningslovens § 7 A."

Begrundelse

I spørgsmålet vil obligationerne blive indløst før udløbet af båndlæggelsesperioden. Dette betyder skatteretligt, at der sker en afståelse af obligationerne, og det skal derfor vurderes, hvorvidt indløsningen er i strid med båndlæggelseskravet.

Det fremgår af den tidligere LL § 7 A, stk. 1, nr. 3, at det er en betingelse, at der ikke kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over obligationerne, før der er gået 5 år mv. I LL § 7 A, stk. 1, nr. 1 og 2, findes en tilsvarende regel om råden over båndlagte aktier.

Det er Skatteministeriets vurdering, at der ikke bør være forskel på vurderingen af råden, alt efter om det er aktier eller obligationer, der er båndlagte. Dvs. at praksis vedrørende råden over båndlagte aktier kan bruges ved fortolkningen af råden over båndlagte obligationer.

I CIR nr. 17 af 01/03/2002 fremgår det, at "Det er en forudsætning, at afståelsen af aktier m.v. ikke er i strid med de hensyn, der ligger bag lovkravet om båndlæggelse i en nærmere bestemt periode. Det vil afhængig af de konkrete forhold for medarbejdernes råden over aktierne m.v. og omfanget af afståelsen kunne blive tale om, at forudsætningen for skattebegunstigelsen for medarbejderaktieordningen ikke kan anses for opfyldt."

I cirkulæret står der endvidere vedr. formålet:

"Båndlæggelsen af medarbejderaktier skal sikre, at medarbejderne ikke straks efter erhvervelsen af aktierne afstår disse. Hvis det var muligt, kunne medarbejderne konvertere løn, der er indkomstskattepligtig som personlig indkomst, til aktieavance, der beskattes som kapitalindkomst."

"Eksempelvis har en tvangsindløsning af medarbejderaktier som udgangspunkt ikke til formål at tilsidesætte hensynet bag båndlæggelsen. Hvis der sker periodiske eller systematiske tvangsindløsninger, som forkorter båndlæggelsesperioden i medarbejderaktieordninger, i en stiltiende aftale mellem aktionærer med medarbejderaktier og øvrige aktionærer, vil dette dog være i strid med de hensyn, der ligger bag kravet om båndlæggelse af medarbejderaktier."

Formålet med LL § 7 A var, at medarbejdere, der modtog båndlagte aktier/obligationer blev knyttet til den virksomhed, hvor de var ansatte i en form for medejerskab. Heri lå, at medarbejderne i båndlæggelsesperioden havde en interesse i, at det gik godt for virksomheden, da medarbejderne blev stillet som aktionær/kreditor.

Samtidig skulle kravet om båndlæggelse sikre, at lønindkomst ikke kort efter erhvervelsen af medarbejderaktierne/obligationerne skulle kunne konverteres fra personlig indkomst til skattefri eller lempeligere beskattet indkomst. 

I den konkrete sag er debitor gået konkurs. Det, der skal vurderes, er, hvorvidt en førtidig indfrielse af medarbejderobligationerne af debitor (konkursboet) kan sidestilles med den nævnte "råden" i LL § 7 A.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at der ved vurderingen af, om medarbejderne har rådighed over de båndlagte medarbejderobligationer, skal henses til, hvorvidt medarbejderne har haft indflydelse på de dispositioner, der ligger til grund for ophævelsen af båndlæggelsen (førtidig indfrielse af obligationerne).

Det er Skatteministeriets vurdering på baggrund af det oplyste, at der i kraft af konkursen er tale om en begivenhed, der ligger uden for medarbejdernes indflydelse, og som udløser den førtidige indfrielse.

Skatteministeriet lægger således til grund, at konkursen skyldes udefrakommende forhold, som hverken Selskabet eller medarbejderne har haft indflydelse på, og at konkursen hverken helt eller delvist er udløst, for at medarbejderne kan få indfriet deres obligationer før tid (ophævelse af båndlæggelsen).

Skatteministeriet finder derfor i den konkrete sag, at en udbetaling af de deponerede midler til opfyldelse af medarbejderobligationerne udstedt af Selskabet som følge af Selskabets konkurs ikke udgør en råden i strid med båndlæggelsen af obligationerne efter ligningslovens § 7 A.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets begrundelse og indstilling.