Dato for udgivelse
14 Jan 2013 08:39
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
18 Dec 2012 08:58
SKM-nummer
SKM2013.31.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
12-0168079
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Skat - indkomst og fradrag - selskaber
Resumé

Skatterådet svarer bekræftende på, at gaver fra A A/S til Fonden B ikke vil kunne blive betragtet som maskeret udlodning og dermed skattepligtigt for Person x som aktionær i A A/S, hvorfor svaret på det stillede spørgsmål som anmodet er "nej". Ligeledes svarer Skatterådet, at gaver fra A A/S til Fonden B ikke vil kunne blive betragtet som maskeret udlodning og dermed skattepligtigt for Boet efter Person x som aktionær i A A/S.

Hjemmel

Ligningsloven § 16 A

Reference(r)

Ligningsloven § 16 A

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2012-2, afsnit C.B.3.


Spørgsmål

  1. Vil gaver fra A A/S til Fonden B kunne blive betragtet som maskeret udlodning og dermed skattepligtigt for Person x som aktionær i A A/S?
  2. Vil gaver fra A A/S til Fonden B kunne blive betragtet som maskeret udlodning og dermed skattepligtigt for Boet efter Person x som aktionær i A A/S?

Svar

  1. Nej
  2. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Person x og hendes nu afdøde ægtefælle Person y stiftede den 1. december 2005 fonden B.

Fonden er stiftet med en grundkapital på kr. 1 mio. Det var oprindeligt intentionen, at fondens grundkapital skulle forøges ved arv efter Person y og/eller Person x. Person x overvejer dog samtidig i levende live at yde gaver personligt. Endvidere overvejer et flertal i bestyrelsen i A A/S at yde gaver fra selskabet til fonden. Man forestiller sig endvidere, at bestyrelsen, efter Person x måtte være afgået ved døden, træffer beslutning om, at selskabet skal yde gaver til fonden. 

Person x ejer 100 % af kapitalen i A A/S.

Skatterådet har tidligere givet bindende svar til fonden. I det bindende svar bekræfter Skatterådet, at gaver fra Person x personligt eller fra A A/S ikke vil være skattepligtige for fonden, når gaverne tillægges fondens grundkapital.

Der er ved nærværende anmodning om bindende svar fremlagt fondens gældende vedtægter.

Spørgers repræsentant har anført, at fonden efter repræsentantens opfattelse har almenvelgørende og almennyttige formål, jf. nedenstående, hvilket bevirker, at fonden ikke er skattepligtig af gaverne.

Ved uddeling af fondens overskud efter henlæggelser skal fondsbestyrelsen påse, at der foretages uddelinger til ét eller flere af følgende formål:

  1. Støtte til socialt dårligt stillede elever på eller udgået fra Det Kgl. Vajsenhus.
  2. Støtte til uforskyldt socialt dårlige stillede danske statsborgere, der er bosiddende i Danmark, herunder støtte (ved ydelse af lån) til videregående uddannelser ved danske eller udenlandske universiteter, handelshøjskoler, tekniske højskoler og andre videregående uddannelser samt til forskningsprojekter i tilknytning hertil i ind- og/eller udland.
  3. Støtte til lunge- og hjertepatienter samt diabetesramte, lunge-, hjerte- og diabetesforskning samt lægevidenskabelig eller anden form for videnskabelig forskning i afhjælpning af lunge-, hjerte- og diabetessygdomme.
  4. Støtte til forskningsprojekter og andre former for videnskabelig og/eller teknisk udvikling i relation til sygdomme, herunder i alternative former for medicin, med henblik på at kurere, afhjælpe eller reducere ulemper som følge af sygdom.
  5. Støtte af og til forskning i dyrevelfærd samt til personer eller organisationer, der bekæmper mishandling eller vanrøgt af dyr og støtte til formål, der efter bestyrelsens skøn støtter indplacering af husdyr (kæledyr), der (midlertidigt) er anbringelige samt støtte til delvis betaling af ubemidlede ældre personers dyrlægeregning.
  6. Støtte til personer, der ved en aktiv indsats og uden hensyntagen til risiko for eget liv eller førlighed søger at afværge eller faktisk afværger ulykker.
  7. Støtte til organisationer, der som formål har et eller flere af de formål, der er nævnt i nærværende vedtægt, dog ikke foreningen Dyrenes Beskyttelse.

Som det fremgår, har fonden en meget bred formålsbestemmelse. Fonden definerer sit formål som almennyttigt. Der indgår imidlertid tillige en række sociale elementer i formålsbestemmelsen. Efter repræsentantens opfattelse er formålsbestemmelsen derfor todelt og indeholder således både almennyttige og almenvelgørende elementer.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Repræsentanten har anført, at det fremgår af selskabslovens § 195:

"Generalforsamlingen kan beslutte, at der af kapitalselskabets midler ydes gaver til almennyttige eller dermed ligestillede formål, for så vidt det under hensyntagen til hensigten med gaven, selskabets økonomiske stilling og omstændighederne i øvrigt må anses for rimeligt. Til de i 1. pkt. nævnte formål kan det centrale ledelsesorgan anvende beløb, som i forhold til selskabets økonomiske stilling, er af ringe betydning."

Efter bestemmelsen kan et selskab således yde gaver til bl.a. almennyttige formål, såfremt det under hensyntagen til selskabets økonomiske stilling og omstændighederne i øvrigt må anses for rimeligt.

Af Ligningsvejledningen, afsnit S.F.2.1.11 fremgår det:

"Hvis en hovedaktionær foranlediger, at selskabet foretager udbetalinger til formål, som udelukkende eller i det væsentlige tilgodeser hans personlige interesser, beskattes aktionæren af udbetalingerne. Selskabet kan ikke fradrage sådanne ydelser."

Som det fremgår, er det ikke udelukket, at en lovlig gaveydelse fra et selskab kan medføre beskatning af en hovedaktionær, såfremt ydelserne udelukkende eller i det væsentlige tilgodeser aktionærens personlige interesser.

Repræsentanten vil i det følgende redegøre for offentliggjort retspraksis, der belyser, i hvilke tilfælde en beskatning af hovedaktionæren kan komme på tale. Redegørelsen er inddelt i følgende tre typetilfælde:

  1. Gaven ydes til en fond mv., der ikke har et almennyttigt eller almenvelgørende formål.
  2. Gaven ydes til en fond mv., der er godkendt af skattemyndighederne, jf. ligningslovens § 8A, stk. 2 eller § 12, stk. 3.
  3. Gaven ydes til en fond mv., der har et almennyttigt eller almenvelgørende formål, men som ikke er godkendt, jf. ligningslovens § 8A, stk. 2 eller § 12, stk. 3.

Fonden har et almennyttigt og almenvelgørende formål. Fonden er imidlertid endnu ikke godkendt af skattemyndighederne, jf. ligningslovens § 8A, stk. 2 og § 12, stk. 3. Der er indsendt ansøgning om godkendelse efter ligningslovens § 8A og § 12.

Fonden falder derfor p.t. inden for typetilfælde nr. 3. For at skabe et indgående overblik over retspraksis på området har repræsentanten imidlertid fundet det relevant tillige at redegøre for de to andre typetilfælde.

1. Gaver til en fond mv. der ikke har et almennyttigt eller almenvelgørende formål:

En meget central afgørelse på området er den såkaldte SIF-dom. Afgørelsen er optrykt i TfS 1999.728 H. I sagen var Orla Madsen eneanpartshaver i OM Consultancy ApS. I 1992 ydede anpartsselskabet en sponsorgave på kr. 700.000 til SIF Support A/S. SIF Support A/S havde til formål at drive professionel fodbold. På tidspunktet for gaveydelsen var Orla Madsen tillige medlem af bestyrelsen i SIF Support A/S. Han ejede desuden en mindre aktiepost i selskabet. Initiativet til gaveydelsen blev taget af Orla Madsen personligt. Landsretten fandt, at gaven var blevet ydet i kraft af skatteyderens stilling som eneanpartshaver og for at tilgodese hans personlige interesser. Gaven udløste derfor maskeret udlodningsbeskatning.

Ydelsen af de kr. 700.000 havde ingen tilknytning til OM Consultancy ApS´ erhvervsmæssige virksomhed, men var alene begrundet i eneanpartshaveren Orla Madsens ideelle interesse i den virksomhed, som udøves at SIF Support A/S, hvor han var ulønnet direktør og bestyrelsesmedlem.

På denne baggrund tiltrådte Højesteret, at gavebeløbet måtte anses som en skattepligtig udlodning fra OM Consultancy ApS til Orla Madsen, jf. ligningslovens 16 A, stk. 1.

For Højesteret var det således udslagsgivende, at gavemodtageren var en erhvervsdrivende virksomhed, der ikke havde et almennyttigt eller dermed ligestillet formål. Gaven var derfor ydet i strid med den dagældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 114. Som følge heraf blev eneanpartshaveren Orla Madsen udlodningsbeskattet, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

2. Gaver til en fond mv. der er godkendt efter ligningslovens § 8A, stk. 2 eller 12, stk. 3:

Almennyttige og almenvelgørende fonde mv. kan under visse betingelser opnå godkendelse efter ligningslovens § 8A, stk. 2 og 12, stk. 3. En godkendelse efter ligningslovens § 8 A bevirker, at gavegiver ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrage gavebeløb, som overstiger kr. 500. Fradraget er dog maksimeret til kr. 14.500 (2012).

Efter ligningslovens § 12 er udgifter til løbende gaveydelser, som er ensidigt påtaget over for foreninger, stiftelser, institutioner mv. eller religiøse samfund, som er godkendt af skatteministeren, fradragsberettigede ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der gælder visse begrænsninger i fradragsretten. Fradrag indrømmes kun for årlige ydelser, der ikke overstiger 15 % af yderens personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst. For selskaber indrømmes fradrag kun for årlige ydelser, der ikke overstiger 15 % af selskabsindkomsten. Årlige ydelser, der ikke overstiger kr. 15.000, kan dog til enhver tid fradrages fuldt ud.

Der findes to ledende Højesteretsdomme, som tager stilling til de skattemæssige konsekvenser af en godkendelse jf. ligningslovens § 12, stk. 3. Afgørelserne er optrykt i TfS 1995, 454 HRD og TFS 1995, 455 HRD.

I TfS 1995.455 havde tømrer og snedkerfirmaet Ejnar Kamstrup-Jørgensen ApS forpligtet sig til i 10 år at betale Indre Mission 5 % af selskabets skattepligtige indkomst. Indre Mission var godkendt efter ligningslovens § 12, stk. 3. Hovedanpartshaveren havde samtidig forpligtet sig til at bidrage til Indre Mission med maksimumsbidraget for personer. Landsretten fandt, at gavebrevet fra selskabet var oprettet for at komme over maksimumsgrænsen for personlige gaver, og at den løbende ydelse således i væsentlig grad tilgodeså hovedanpartshaverens personlige interesse. Højesteret var ikke enig i dette synspunkt. I præmisserne anfører Højesteret:

"Efter ligningslovens § 12, stk. 2, tilkommer der udtrykkeligt også selskaber fradragsret for løbende ydelser i henhold til en forpligtelse, som er påtaget over for foreninger, stiftelser, institutioner, religiøse samfund m.v., der er godkendt efter § 12, stk. 3. At det er en hovedaktionærs eller hovedanpartshavers ideelle interesse for en af de omhandlede foreninger m.v., der har ført til, at et selskab har påtaget sig en løbende forpligtelse, kan ikke bevirke, at der med støtte i et almindeligt princip om maskeret udbytte gøres undtagelse fra fradragsretten (repræsentantens fremhævelse). Der er ikke i forarbejderne til lovændringen i 1986 tilstrækkelige holdepunkter for et andet resultat."

Højesteret fandt således, at Ejnar Kamstrup-Jørgensen ApS havde fradragsret for den løbende ydelse til Indre Mission, og at der ikke var grundlag for en maskeret udlodningsbeskatning af hovedanpartshaveren, selvom det måtte lægges til grund, at denne havde en ideel interesse i gaveydelsen. Til støtte herfor henviser Højesteret til, at Indre Mission var godkendt, jf. ligningslovens § 12, stk. 3.

I TfS 2009.162 H findes en meget klar afgørelse vedrørende en forening, der var godkendt, jf. ligningslovens § 8A, stk. 2. James Jackson ejede samtlige anparter i Green Venture ApS. Anpartsselskabet havde ydet en gave på kr. 100.000 til foreningen Shri Ram Chandra Mission. Foreningen havde et almennyttigt formål og var godkendt efter ligningslovens § 8A, stk. 2.

Under sagen kom det frem, at James Jackson havde skrevet en bog, der omhandler hans personlige søgen efter spiritualitetsoplevelser. Som led i bogens tilblivelse havde han besøgt Shri Ram Chandra Missionen og andre bevægelser. Han var ikke selv medlem af foreningen, men det var hans opfattelse, at foreningen udførte et godt arbejde. Hans hustru var meget aktiv i foreningen. Hun var udnævnt som ?præceptor". I Danmark havde foreningen ca. 500 medlemmer. Heraf var ca. 30 medlemmer udnævnt til ?præceptor". Østre Landsret fandt, at selskabet var berettiget til et fradrag på kr. 5.500 (dagældende beløbsgrænse), jf. ligningslovens § 8 A, stk. 1. Det resterende gavebeløb på kr. 94.500 blev kvalificeret som maskeret udbytte for James Jackson. Efter Landsrettens opfattelse var udbetalingen til foreningen sket for at tilgodese eneanpartshaverens personlige interesser. Højesteret var ikke enig heri. I præmisserne anfører Højesteret:

"Green Venture ApS uddelte i indkomståret 2000 en gave på kr. 100.000 til Shri Ram Chandra Mission. Denne forening er godkendt efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, til at modtage fradragsberettigede gaver, og skattemyndighederne har dermed anerkendt, at foreningens midler anvendes i almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer. Gaver, som gives til en sådan almennyttig forening, må som udgangspunkt forventes at blive ydet ud fra en ideel interesse i at fremme foreningens formål (repræsentantens fremhævelse).

Det er ikke godtgjort, at den gave, som James Thomas Ross Jackson som eneanpartshaver lod sit selskab yde Shri Ram Chandra Mission, blev givet i strid med de selskabsretlige regler, eller at gaven blev ydet for direkte eller indirekte at tilgodese andre interesser end hans ideelle interesse i at fremme foreningens almennyttige formål. Dette gælder, selv om hans hustru var medlem af foreningen og virkede som såkaldt ?præceptor" til fremme af foreningens aktiviteter.

Højesteret finder det på denne baggrund ikke godtgjort, at James Thomas Ross Jackson havde en sådan direkte eller indirekte økonomisk eller personlig interesse i at begunstige foreningen (repræsentantens fremhævelse), at gaven kan anses for ydet af ham personligt med den virkning, at der foreligger en maskeret udlodning, som er skattepligtig efter ligningslovens § 16 A. Højesteret tager derfor hans påstand til følge."

Som det fremgår, fandt Højesteret, at der ikke var grundlag for en maskeret udlodningsbeskatning af hovedanpartshaveren. Præmisserne er interessante på flere punkter. Højesteret anfører indledningsvis, at foreningen var godkendt af skattemyndighederne som en almennyttig forening, jf. ligningslovens § 8A, stk. 2. Der var derfor en formodning for, at gaven blev ydet ud fra hovedanpartshaverens ideelle interesse (ctr. personlig interesse) i at fremme foreningens formål. Terminologisk sondrer Højesteret mellem gaver, der ydes med henblik på at fremme en ideel interesse hos hovedaktionæren og gaver, der ydes med henblik på at fremme en personlig interesse hos hovedaktionæren. Det er alene i sidstnævnte tilfælde, at maskeret udlodningsbeskatning kan komme på tale.

Som sagen er oplyst, var James Jacksons ægtefælle ledende medlem af foreningen. James Jackson havde opsøgt foreningen i forbindelse med tilblivelsen af bogen om sin personlige søgen efter spiritualitetsoplevelser, og det blev under sagen oplyst, at han delte foreningens synspunkter. Højesteret fandt desuagtet, at han alene havde en ideel interesse i gaveydelsen. Efter repræsentantens opfattelse var det for Højesteret udslagsgivende, at foreningen var godkendt af skattemyndighederne efter ligningslovens § 8A, stk. 2. Havde foreningen således ikke været godkendt, ville Højesteret formentlig have truffet en anden afgørelse.

Med henvisning til TfS 1995.454 H, TfS 1995.455 H og TfS 2009.162 H vil det ved vurderingen af, hvorvidt en hovedaktionær skal beskattes af maskeret udbytte, være udslagsgivende, hvorvidt gavemodtager er godkendt af skattemyndighederne, jf. ligningslovens § 8A, stk. 2 eller § 12, stk. 3. En godkendelse vil efter repræsentantens opfattelse have den virkning, at en gave ikke kan anses for ydet med henblik på at fremme en personlig interesse hos hovedaktionæren - men derimod alene med henblik på at fremme en ideel interesse, hvorfor en maskeret udlodningsbeskatning ikke kan komme på tale.

3. Gaver til en fond mv. der har et almennyttigt eller almenvelgørende formål, men som ikke er godkendt, jf. ligningslovens § 8A eller § 12, stk. 3:

Som det fremgår, er fonden endnu ikke godkendt efter ligningslovens § 8A, stk. 2 eller § 12, stk. 3. Det er en grundlæggende betingelse for en godkendelse, at fonden mv. har et almennyttigt eller almenvelgørende formål.

Et formål anses for almennyttigt, når det ud fra en i befolkningen almindeligt fremherskende opfattelse kan anses for nyttigt, og når det kommer en vis videre kreds til gode. Blandt almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige - herunder forskningsmæssige og sygdomsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale formål, jf. nærmere Ligningsvejledningen afsnit A.F.5.2.

Et formål betragtes som almenvelgørende, når der ydes støtte til en videre kreds af personer, som er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiske kår, jf. nærmere Ligningsvejledningen afsnit A.F.4.4.3.

Med henvisning til formålsbestemmelsen for fonden har fonden et både almennyttigt og et almenvelgørende formål.

Efter § 1 i bekendtgørelse nr. 837 af 6. august 2008 forudsætter en godkendelse efter § 8A, stk. 2 og § 12B, stk. 3, bl.a., at følgende grundlæggende betingelser er opfyldt:

1. Midlerne anvendes til fordel for en kreds at personer, der ikke geografisk eller på anden måde er begrænset til et befolkningsunderlag på under 40.000.

2. Antallet af gavegivere i EU/EØS overstiger 100 i gennemsnit om året over en 3-årig periode.

3. Den årlige bruttoindtægt eller formuen (egenkapitalen) overstiger 150.000 kr.

I relation til fonden er kravene til befolkningsunderlag samt egenkapital, jf. nr. 1 og 3 opfyldt. Af fondsvedtægterne forudsættes det imidlertid, at den fulde grundkapital skal indskydes af Person x og Person y. Kravene til antallet af gavegivere, jf. nr. 2 er således ikke opfyldt, hvorfor fonden ikke kan godkendes.

Selvom en fond ikke er godkendt af skattemyndighederne, jf. ligningslovens § 8A, stk. 2 og § 12, stk. 3 er det ikke udelukket, at et selskab kan yde gaver til fonden, uden at en maskeret udlodningsbeskatning kommer på tale. Et eksempel herpå findes i TfS 2000.874 V.

I TfS 2000.874 V var Karsten Skjødt-Jakobsen eneanpartshaver i Handelshuset af 1977 ApS, der drev virksomhed med engrossalg af importeret tøj. I forbindelse med frasalg af driftsaktiviteten blev selskabet bl.a. vederlagt med et gældsbrev på kr. 910.644. Den 21. december 1992 stiftede Handelshuset af 1977 ApS en fond med navnet ?Fonden af 1977".

Anpartsselskabet overdrog gældsbrevet som en gave til fonden den 21. december 1992. Samme dag trådte selskabet i solvent likvidation. Skattemyndighederne havde anset den overdragne gave som maskeret udbytte for Karsten Skjødt-Jakobsen. Vestre Landsret var ikke enig i det synspunkt. I præmisserne anførte Landsretten:

"Det fremgår af § 2 i vedtægterne for den gyldigt stiftede fond, at dens formål er at yde støtte til udvikling af dansk design inden for tekstilindustrien, til kunst og kunsthåndværk i form af opkøb eller støtte med kontante beløb, til videreuddannelse i ind- og udland, herunder specielt til studierejser, til personer, som måtte have økonomisk behov for støtte, samt til kulturelle formål i Randers. Fonden må på denne baggrund anses for at være af almennyttig og almenvelgørende karakter (repræsentantens fremhævelse), og anpartsselskabets gave til fonden er derfor som sådan omfattet af § 83 i den dagældende anpartsselskabslov.

Efter bevisførelsen er det ikke godtgjort, at sagsøgeren havde en sådan direkte eller indirekte økonomisk eller personlig interesse i ydelsen af gaven, at denne skatteretligt kan anses for ydet af ham personligt med den virkning, at der foreligger maskeret udlodning fra Handelshuset af 1977 ApS til sagsøgeren (repræsentantens fremhævelse). Landsretten bemærker herved, at det ved denne afgørelse ikke er tillagt betydning, at selskabet trådte i solvent likvidation samme dag, som gaven blev givet, at gaven udgjorde langt den overvejende del at selskabets aktiver, og at sagsøgeren var eneanpartshaver i selskabet."

Med henvisning til fondens formålsbestemmelse fastslog Vestre Landsret således, at fonden måtte anses for at have et almennyttigt og almenvelgørende formål. Desuden fandt Landsretten det ikke for godtgjort, at skatteyderen havde en sådan personlig interesse i gaveydelsen, at der forelå maskeret udbytte.

Efter repræsentanten opfattelse var fondens formålsbestemmelse udslagsgivende for Landsrettens afgørelse. Som det fremgår, havde fonden et bredt defineret formål omfattende støtte til dansk design inden for tekstilindustrien, kunst og kunsthåndværk, uddannelse og studierejser samt kulturen i Randers. Med en så bred formålsbestemmelse kan en hovedaktionær alene anses for at have en ?ideel interesse" i at støtte fonden. For Landsretten blev dette udslagsgivende, hvorfor der ikke var grundlag for at beskatte Karsten Skjødt-Jakobsen af maskeret udbytte.

Jo mere snævert formålet for en fond er defineret, jo mere taler i retning af, at en hovedaktionær kan have en ?personlig interesse" i at støtte fonden. Til belysning heraf henledes opmærksomheden på de afgørelser, der er redegjort for ovenfor, herunder særligt TfS 1999.728 H, hvor eneanpartshaveren var bestyrelsesmedlem i SIF Support A/S, og han samtidig ejede en mindre aktiepost i selskabet. Det er således helt utvivlsomt, at han havde en personlig interesse i gaveoverdragelsen.

I TfS 2009.162 H havde hovedanpartshaveren besøgt Shri Ram Chandra Missionen i forbindelse med tilblivelsen af en bog om sin personlige søgen efter spiritualitetsoplevelser. Han ægtefælle var ledende medlem af foreningen. Selvom han ikke selv var medlem, gav han udtryk for, at han støttede foreningens synspunkter. Efter repræsentantens opfattelse havde hovedanpartshaveren en ?personlig interesse" i at støtte foreningen. For Højesteret var det imidlertid udslagsgivende, at foreningen var godkendt, jf. ligningslovens § 8A, stk. 2, hvorfor der ikke var grundlag for en maskeret udlodningsbeskatning. Det var således selve godkendelsen, der bevirkede, at gaven alene blev anset for ydet i hovedanpartshaverens ?ideelle interesse" i foreningen.

Det afgørende for SKATs besvarelse af spørgsmålene er, hvorvidt Person x, eller boet efter Person x, kan anses for at have en ?personlig interesse" eller alene en ?ideel interesse" i at lade A A/S yde gaver til fonden.

Repræsentanten skal henlede SKATs opmærksomhed på fondens formålsbestemmelse. Fonden har til formål at støtte:

Visse socialt dårligt stillede, herunder med hjælp til en videregående uddannelse, samt støtte til

  • Lunge- og hjertepatienter samt diabetesramte
  • Sygdomsforskning
  • Forskning i dyrevelfærd, samt bekæmpelse af mishandling og vanrøgt af dyr

Fonden har et både almennyttigt og et almenvelgørende formål. Som det fremgår, er fondens formålsbestemmelse meget bredt defineret. Dette er efter repræsentantens opfattelse udslagsgivende. Selvom fonden ikke er godkendt efter ligningslovens § 8A, stk. 2 eller § 12, stk. 3, skal repræsentanten med henvisning til ovenstående retspraksis - herunder særligt TfS 2000.874 V - gøre gældende, at en gave fra det Person x ejede selskab ikke kan anses for ydet under hensyn til Person x´s ?personlige interesser" i fonden. Derimod har Person x utvivlsomt en ?ideel interesse" i lade selskabet yde gaverne, men efter retspraksis er der ikke grundlag for at udbyttebeskatte hovedaktionæren som følge af en sådan ideel interesse.

Repræsentanten gør derfor gældende, at SKAT bør besvare de stillede spørgsmål med et ?NEJ".

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes afkræftet, at gaver fra A A/S til Fonden B vil kunne blive betragtet som maskeret udlodning og dermed skattepligtigt for Person x som aktionær i A A/S.

Hvis en hovedaktionær foranlediger, at selskabet foretager udbetalinger til formål, som udelukkende eller i det væsentlige tilgodeser hans personlige interesser, beskattes aktionæren af udbetalingerne i henhold til ligningslovens § 16 A.

Efter praksis, jf. nedenstående, skal det i relation til de skattemæssige konsekvenser for selskabets aktionærer vurderes om, den modtagne fonds formål er af almenvelgørende eller på anden måde almennyttig karakter, samt om hovedaktionæren har en direkte eller indirekte økonomisk eller personlig interesse i ydelsen af gaven.

Praksis

TfS1988.472:

En skatteyder påtænkte via to af ham beherskede aktieselskaber at give gaver i form af aktier til en fond, som han havde stiftet. Der kunne ikke statueres maskeret udbytte for hovedaktionæren ved overdragelserne, da fondens formål var af almennyttig eller almenvelgørende karakter.

TfS2000.874 VL:

Vestre Landsret fastslog i afgørelsen, at værdien af et gældsbrev, som et selskab overdrog som gave til en af selskabet stiftet fond, ikke kunne anses som maskeret udlodning til hovedanpartshaveren. Ved vurderingen lagde Landsretten vægt på, at fondens formål måtte anses for at være af almennyttig eller almenvelgørende karakter og at anpartsselskabets gave til fonden, som sådan var omfattet af § 83 i den dagældende anpartsselskabslov. Ved vurderingen blev der endvidere lagt vægt på, at hovedanpartshaveren ikke havde, hverken en direkte eller indirekte økonomisk eller personlig interesse i ydelsen af gaven.

SKM2002.211.LR:

Sagen angik et selskab, som overførte samtlige af sine aktier i et datterselskab til en fond.  Ligningsrådet svarende i den konkrete sag, at der var rådets opfattelse, at hovedaktionæren ikke ville blive beskattet af en vederlagsfri overførsel af samtlige aktier i driftsselskaber fra moderselskabet til en fond, når fondens formål er almenvelgørende/ almennyttigt og når hovedaktionæren måtte antages ikke at have økonomiske eller personlige interesser i overdragelsen af datterselskabet til fonden.

SKM2005.129.LSR:

Sagen angik et selskab, som havde ydet gaver til KFUK Reden og Sathya Sai Baba Landsforeningen, som begge var godkendt efter ligningslovens § 8 A. Landsskatteretten fastslog, at selskabet var berettiget til fradrag for gavebeløbende inden for 5.000 kr's grænsen. Beløb ydet ud over denne grænse, ansås vedrørende denne ene af gavemodtagerne for maskeret udlodning til hovedaktionæren, idet beløbene til denne gavemodtager ansås for ydet ud fra hovedaktionærens personlige ideelle interesse.

SKM2006.189.ØLR:

Sagen angik, hvorvidt pengegaver, der var ydet af et anpartsselskab, skulle anses for udlodning til hovedanpartshaveren i medfør af ligningslovens § 16 A.

Gaverne blev ydet til Det Islamiske Forbund i Danmark og en række organisationer i Pakistan og Danmark som yder understøttelse til studerende i Pakistan og nødlidende i Afrika, ligesom gaverne er ydet som støtte til en muslimsk privatskole i Danmark og støtte til foreninger, som arrangerer pilgrimsrejser til Mekka.

Landsretten fandt, at gaverne ikke blev givet som led i selskabets erhvervsmæssige virksomhed. Af Landsrettens begrundelse fremgår, at der er lagt vægt på, at det ikke er godtgjort, at modtagerne var almennyttige eller almenvelgørende foreninger.

Af dommen, fremgår, at der ved vurderingen er lagt vægt på, at gaverne faldt uden for det område, som efter administrativ praksis er undtaget fra beskatning som maskeret udlodning.

SKM2007.176.SR:

Skatterådet bekræftede, at ydelse af gave fra et selskab til en fond var uden skattemæssige konsekvenser for selskabet, aktionærerne og fonden. Selskab X påtænkte inden for de nærmeste år at give op til 200 mio. kr. i gave til Fonden. Gaverne påtænktes givet dels kontant og dels ved at selskabet ville overdrage et af selskabet ejet selskab, Selskab A, som en del af gaven.  Selskabet X var registreret som skattepligtig i medfør af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Fonden var stiftet af et tredje selskab, Selskab Z. I henhold til fondens fundats var fondens formål, at: yde støtte - fortrinsvis af økonomisk art - til oprettelse eller drift af aktiviteter, der fremmer menneskers vel i fysisk og psykisk henseende, deres uddannelse og udfoldelse af kunst, yde støtte til kirkeligt og humanitært arbejde, herunder til enkelt personer, som er nødstedte, yde støtte til turistmæssige formål. Ved opløsning af fonden skulle fondens formue uddeles efter bestyrelsens skøn til formål, der var i overensstemmelse med de i vedtægterne nævnte formål.

SKM2009.29.HR:

A var eneanpartshaver i et anpartsselskab, S, der i 2000 gav en gave på 100.000 kr. til en missionsforening, M, som af skattemyndighederne var godkendt efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, til at modtage fradragsberettigede gaver. A's hustru var medlem af M og virkede som en af nogle særligt udpegede personer (»præceptorer«) til fremme af M's aktiviteter. Højesteret udtalte bl.a., at gaver, som gives til en almennyttig forening, der er godkendt efter ligningslovens § 8 A, som udgangspunkt må forventes at blive ydet ud fra en ideel interesse i at fremme foreningens formål. Det var ikke godtgjort, at den gave, som A som eneanpartshaver lod S yde M, blev givet i strid med de selskabsretlige regler, eller at gaven blev ydet for direkte eller indirekte at tilgodese andre interesser end hans ideelle interesse i at fremme foreningens almennyttige formål. Dette gjaldt, uanset at A's hustru var medlem af M og virkede til fremme af M's aktiviteter. Det var på denne baggrund ikke godtgjort, at A havde en sådan direkte eller indirekte økonomisk eller personlig interesse i begunstigelsen af foreningen, at gaven kunne anses for ydet af ham personligt med den virkning, at der forelå en skattepligtig maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A.

Vurderingen i nærværende sag

På baggrund af ovenstående afgørelser skal det i relation til de skattemæssige konsekvenser for selskabets aktionær, vurderes om:

  • Den modtagne fonds formål er af almenvelgørende eller på anden måde almennyttig karakter
  • Hovedaktionærens har en direkte eller indirekte økonomisk eller personlig interesse i ydelsen af gaven.

Skatteministeriet bemærker herefter, at fonden ikke er godkendt efter ligningslovens § 8A, stk. 2 eller § 12, stk. 3, og der er efter det af SKAT oplyste heller ikke indsendt ansøgning om godkendelse herom.

Udfra det i vedtægterne beskrevne formål er det dog Skatteministeriets vurdering, at fondens formål hovedsagelig er af almennyttig og almenvelgørende karakter.

Af vedtægterne fremgår det videre, at der ikke er tillagt stifterne, bestyrelsen eller selskabets hovedaktionærer samt disses efterkommere særlige rettigheder eller fordele. Det fremgår således af vedtægterne, at legater ikke kan uddeles til støtte til stifterne selv eller til personer, som i øvrigt måtte yde bidrag til fondens formue, og ej heller kan der ydes støtte til sådanne bidragsyderes samlevende eller efterlevende ægtefæller og livsarvinger. Støtte kan heller ikke gives til nuværende eller tidligere bestyrelsesmedlemmer, disses samlevende eller efterlevende partnere, ægtefæller og livsarvinger.

Det fremgår, at fonden ledes af en bestyrelse på 3-7 medlemmer, samt at stifterne eller disses nærstående ikke kan udgøre fondsbestyrelsens flertal uden fondsmyndighedens samtykke, jf. vedtægternes pkt. 10.6.

Der er således ikke tillagt fondens stiftere eller selskabet, A A/S, eller dennes hovedaktionær særlige rettigheder.

Udfra det af spørgers repræsentant oplyste samt på baggrund af ovenstående er det Skatteministeriets vurdering, at gaven ikke ydes som konsekvens af hovedaktionærens direkte eller indirekte økonomiske eller personlige interesse.

Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at gaver fra A A/S til Fonden B, som udgangspunkt ikke vil udløse personlig beskatning hos hovedaktionæren, Person x, i form af maskeret udlodning / udbytte.

Opmærksomheden henledes dog på ordlyden af selskabslovens § 195, hvorefter det er bestemt, at generalforsamlingen kan beslutte, at der af kapitalselskabets midler ydes gaver til almennyttige eller dermed ligestillede formål, for så vidt det under hensyntagen til hensigten med gaven, selskabets økonomiske stilling og omstændighederne i øvrigt må anses for rimeligt.

Skatteministeriet har ved nærværende svar ikke taget stilling til, om der er selskabsretlige forhindringer for at give en i fremtiden påtænkt gave.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes afkræftet, at gaver fra A A/S til Fonden B vil kunne blive betragtet som maskeret udlodning og dermed skattepligtigt for Boet efter Person x som aktionær i A A/S.

Udfra besvarelsen af spørgsmål 1 finder Skatteministeriet, at gaver fra A A/S til Fonden B som udgangspunkt ikke skal anses for ydet som konsekvens af hovedaktionærens direkte eller indirekte økonomiske eller personlige interesse, hvorfor gaver ydet af A A/S efter Person x´s død, ikke vil blive anset for skattepligtig som maskeret udlodning / udbytte for Boet efter Person x som aktionær i A A/S.

Skatteministeriet henviser dog, som ved besvarelsen af spørgsmål 1, til bestemmelsen i selskabslovens § 194, og at Skatteministeriet ved nærværende svar ikke har taget stilling til, om der er selskabsretlige forhindringer for, at A A/S yder en gave til fonden.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter