Dato for udgivelse
28 Jan 2013 10:17
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
18 Dec 2012 11:02
SKM-nummer
SKM2013.73.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
12-065678
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Virksomheder
Emneord
Overkurs, gældskonvertering, gældseftergivelse, underskudsbegrænsning, koncern, udenlandsk, fradrag, underskud, samlet ordning,
Resumé

Skatterådet bekræftede, at en overkurs i forbindelse med en konvertering af gæld til aktier ikke ville have skattemæssige konsekvenser, da overkursen var omfattet af skattefriheden i SEL § 13, stk. 1, nr. 1. Skatterådet fandt, at gældskonverteringen var en samlet ordning omfattet af skattefriheden i KGL 24. Gældskonverteringen var derimod ikke omfattet af KGL § 8, da det udenlandske moderselskab havde fradrag for tabet ved gældskonverteringen. Skatterådet kunne ikke tillægge det vægt ved vurderingen af KGL § 8, at der kunne ske en genbeskatning ved en senere realisation, da der var tale om en genbeskatning, der måske aldrig indtrådte. Skatterådet fandt, at gældskonverteringen udløste underskudsbegrænsning efter LL § 15, stk. 2, da gældskonverteringen ikke var omfattet af KGL § 8.

Hjemmel

Kursgevinstloven § 8 og
Kursgevinstloven § 24,
Ligningsloven § 15,
Selskabsskatteloven § 13

Reference(r)

Kursgevinstloven § 8 og
Kursgevinstloven § 24,
Ligningsloven § 15,
Selskabsskatteloven § 13

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2012-2, afsnit C.B.1.3.4.3.

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2012-2, afsnit C.D.2.4.3.1.

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2012-2, afsnit C.D.2.4.5.2.1.


Spørgsmål

  1. Vil Moderselskab S.A.s nytegning af kapitalandele i Holding A/S til en overkurs, der væsentligt overstiger den regnskabsmæssige indre værdi i Holding A/S udløse beskatning hos Holding A/S?
  2. Vil Moderselskab S.A.s gældeftergivelse der opnås ved konverteringen udløse skattepligt og/eller underskudsbegrænsning i Holding A/S?          

Svar

  1. Nej
  2. Ja, se svar

Beskrivelse af de faktiske forhold

Beskrivelse af den nuværende koncern

Holding A/S er et dansk selskab og ejet 100 % Moderselskab S.A. i Luxembourg. Moderselskab S.A. har desuden andre datterselskaber udenfor Danmark. Holding A/S aktivitet er at eje og besidde andele i europæiske datter og anden i forbindelse hermed stående virksomhed. Datterselskabet har regnskabsår 1.januar - 31.december. I henhold til årsregnskabslovens § 112, stk. 2, nr. 2, er der ikke udarbejdet koncernregnskab. Årsregnskabet for Holding A/S og datterselskaber indgår i koncernregnskabet for et andet udenlandsk selskab.

Selskabskapitalen udgør X kr. efter at være blevet forhøjet med X kr. indbetalt kontant til kurs 100,00 i et tidligere regnskabsår og med X indbetalt ved konvertering af gæld til kurs X i et tidligere regnskabsår. Den regnskabsmæssige indre værdi af Holding A/S udgør pr. 31/12 2011 X kr.

Datterselskabets kapitalandele i datterselskaber ser således ud:

Opgørelsen er ikke medtaget i offentliggørelsesteksten.

Baggrunden for de påtænkte dispositioner

Holding A/S havde pr. 31/12 2011 tabt mere end 50 % af selskabskapitalen og har som følge af det utilfredsstillende resultat for 2011 besluttet at retablerer egenkapitalen ved konvertering af gæld.

Selskabet har desuden været udtaget til kontrol i 2011 af SKAT. En følge heraf har været at selskabet er blevet gjort opmærksom på lånefinansieringsomkostningerne for fortløbende år, skulle tilbageføres grundet tynd kapitalisering, hvilket selskabet har fulgt. I december 2011 er det endvidere blevet mundligt kommunikeret til SKAT, at man har til hensigt at nedbringe selskabets gæld med henblik på at imødekomme SKATs kommentarer i forbindelse til skatterevisionen.

Selskabet har således til hensigt at styrke kapitalgrundlaget og forbedre kreditværdigheden som følge af den tabte selskabskapital og ikke mindst som følge af revisionen. Det vil desuden være finansielt hensigtsmæssigt at undgå tynd kapitalisering for at opnå fradragsret for renter.   

De påtænkte dispositioner

Holding A/S optog i 2001 et lån på kr. EUR X som blev stillet til rådighed af et selskab i Luxembourg (tilknyttet part), hvilket sidenhen blev overdraget til Moderselskab S.A. i 2006. Lånet udgjorde pr. 31/12-2011 i Dkr. X.

Det påtænkes således nu at foretage en konvertering af DKK X i gæld til egenkapital.

Egenkapitalen pr. 31.12.2011 er negativ, så gennemføres konverteringen på Dkr X vil egenkapitalen blive positiv.

Udstedelsen af kapitalandele påtænkes gennemført til en kurs på X, hvorved overkursen vil udgøre X kr. Kapitalforhøjelsen vil således være på nom. X DKK.

Tegningskursen overstiger således i væsentlig omfang den regnskabsmæssige indre værdi i Selskabet. Moderselskab S.A. vil efter kapitalforhøjelsen besidde en kapitalandel på nom. X kr. ud af den samlede selskabskapital på X kr.

Der er ikke planer om, at der skal være forskellige kapitalklasser i selskabet.

Ejerforhold, kapital og indre værdi efter gældskonverteringen vil se således ud:     

Opgørelsen er ikke medtaget i offentliggørelsesteksten.

Oplysninger vedr. den skattemæssige behandling af gældskonverteringen i Luxembourg

"Jeg har efter længere tid modtaget et notat fra et Luxembourgsk Advokatkontor til de Luxembourgske skattemyndigheder som modificerer fortolkningen af den Luxembourgske skattelov. Som det fremgår af vedhæftede notat, er retsstillingen således, at såfremt der er tale om en gældskonvertering med overkurs, vil der fortsat være adgang til fradrag for tabet, dog således at fradraget generobres ved senere realisation." (notatet der nævnes foreligges ikke for Skatterådet)

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad. Spørgsmål 1

OVERKURS (Spørgsmål 1)

Moderselskab S.A.´s nytegning af kapitalandele i Holding A/S sker til overkurs. Overkurs, som et selskab opnår ved udvidelse af sin selskabskapital er skattefri i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Det pointeres, at Moderselskab S.A. får et ejerskab og dermed værdier, der svarer til den indskudte kapital i Selskabet. Det er repræsentantens opfattelse at den omstændighed, at overkursen i forbindelse med kapitaludvidelsen overstiger, hvad en uafhængig køber ville betale for de nytegnede aktier, ikke i sig selv medfører, at overkursen falder uden for skattefritagelsesbestemmelsen i SEL § 13, stk. 1, nr. 1. Dette er senest bekræftet i TfS 1984 45, TfS 2006 670 LSR samt TfS 1998 116.

Nytegningen af kapitalandele i Holding A/S til overkurs medfører en forøgelse af værdien i selskabets kapitalandele. Selskabet realiserer imidlertid ikke nogen avance(r), hvorfor der ikke bør udløses nogen beskatning. Selskabet vil alene realisere avancer, i det omfang selskaberne helt eller delvist realiserer kapitalandelene. I så fald vil disse avancer skulle behandles i overensstemmelse med aktieavancebeskatningsloven.

Nytegningen af kapitalandele i Holding A/S til overkurs medfører ingen formueforøgelse for eller formueforskydning mellem Holding A/S og Moderselskab S.A., idet de i samme indbyrdes forhold besidder tilsvarende aktiver og forpligtelser. Der sker ikke ved transaktionen nogen udlodning af midler til moderselskabet.

En tilsikring af Moderselskabets aktiver i Selskabet er en medvirkende årsag til den påtænkte disposition. Forskellen mellem handelsværdien af kapitalandelene i selskabet og det eksisterende lån er idag markant idet selskabets indre værdi er lavere end lånets pålydende. Udover den lave sikkerhedsstillelse for lånet, er det ud fra en regnskabsmæssig betragtning finansielt uhensigtsmæssigt, at Holding A/S er fradragsbegrænset som følge af tynd kapitalisering.

En konvertering af lånet til selskabskapital bør således anses som en optimering i tilsikringen af Moderselskabets aktiver og som følge heraf betragtes som en disposition som ville kunne være foretaget af en uafhængig part.  

Efter ligningslovens § 2 (lov nr. 432 af 26. juni 1998) skal interesseforbundne parter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter (armslængde princippet).

Repræsentanten ønsker ikke at tage stilling om hvorvidt den påtænkte transaktion er omfattet af bestemmelsen, men i fald dispositionen falder udenfor anvendelsesområdet i SEL § 13, stk. 1, nr. 1, må det formentlig være tilfældet idet Holding A/S efter principperne i kursgevinstlovens § 4 er koncernforbundet med Moderselskab S.A., jf. LL § 2, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2. 

Der er herved henset til, at Moderselskab S.A. direkte ejer den fulde selskabskapital i Selskabet, såvel forud for transaktionen som efterfølgende, ligesom der ved etableringen af den påtænkte kapitalforhøjelse vil være en væsentlig overkurs.

Dette indebærer, at selskaberne har pligt til ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst at fastsætte pris og vilkår for overtagelsen af kapitalandelene i Selskabet i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis handlen var foregået mellem to uafhængige parter.

Dispositionen anses ikke at afvige så meget fra almindelige forretningsmæssige vilkår, at dispositionen alene kan anses begrundet i Holding A/S' interesse og ønske om at undgå beskatning i forbindelse med den påtænkte gældskonvertering. Ved en styrkelse af kapitalgrundlaget af selskabet vil Moderselskab S.A. desuden øge kreditværdigheden og derved låneinvesteringen.

Henset til styrkelsen af den regnskabsmæssige indre værdi af kapitalandelene i Selskabet sammenholdt med vederlaget for afståelsen, er det Repræsentantens opfattelse, at den påtænkte disposition/transaktion opfylder armslængdeprincippet, i fald dispositionen skulle betragtes som værende dækket af LL § 2.

Det er på denne baggrund repræsentantens opfattelse, at nytegningen af kapitalandele i Selskabet til overkurs ikke vil medføre nogen beskatning af Selskabet.

Repræsentanten henviser i den forbindelse til TfS 1995.803, hvori Landsskatteretten i en påklaget bindende forhåndsbesked fastslog, at der ikke er hjemmel til beskatning af en urealiseret stigning i værdien af en række aktionærers, herunder en hovedaktionærs, aktieposter i et selskab, hvortil der blev tilført aktiekapital til en kurs, der væsentligt oversteg den indre værdi i selskabet.   

Ad. Spørgsmål 2

GÆLDSEFTERGIVELSE (Spørgsmål 2)

Til spørgsmålet om hvor vidt gældeftergivelsen udløser skattepligt og/eller underskudsbegrænsning der opnås ved konverteringen afhænger dette af om koncernselskabet i Luxembourg har fradragsret for tabet på udlånet der konstateres ved konverteringen til aktiekapital idet der er tale om en koncernfordring.

Moderselskab S.A. må anses for hovedkreditor i selskabet, da over 90 % af selskabets usikrede gæld før gældskonverteringen er til Moderselskab S.A. Ved gældskonverteringen nedskrives selskabets samlede gæld til Moderselskab S.A. til "nul". Gældskonverteringen må derfor anses for en samlet ordning med en hovedkreditor, og da gælden ikke er nedskrevet til en lavere værdi end fordringens værdi, er gældseftergivelsen skattefri, jf. Kursgevinstlovens § 4 stk. 1.

Det bør bemærkes, at mens der kan være et skattefradrag på udgifterne til kvalificerede kapitalinteresser (og tilsvarende på overkursen), er omdrejningspunktet "generobringsreglen" (Recapture rule), hvor af følger; at de udgifter som er fradraget, pålignes den skattepligtige indkomst ved afhændelse af aktierne. I sidste ombæring, vil førnævnte disposition således være indifferent for beskatningsgrundlaget i Moderselskab S.A. Beskatningsgrundlaget i Danmark bliver altså ikke transfereret til en "endelig" økonomisk skattefordel i Luxembourg. Selvom det vil være en mulighed for udskydelse af beskatningen af den skattepligtige indkomst, vil transaktionen faktisk være skattemæssigt neutral.

KGL § 8 stiller som forudsætning, at der ikke er fradragsret for tabet på fordringen (i moderselskabet). I nærværende situation vil den Luxembourgske skattemæssige behandling, indledningsvis indrømme fradrag for omkostningerne, men dog således at den regnskabsmæssige latente skat, vil pålignes idet øjeblik aktierne i datterselskabet sælges. Transaktionen og den skattemæssige behandling er således ikke afsluttet før Holding A/S er solgt.

Der er imidlertid ikke taget stilling i KGL§ 8 til den situation hvor at fradragne omkostninger generobres ved realisation (som er tilfældet i Luxembourg). Jeg noterer mig følgelig at bemærkningerne til KGL § 8 ikke giver entydigt svar på en sådan udskydelse af beskatningsgrundlaget, men ud fra bemærkningers ordlyd bør det da være klart at lovgivers rationale bag ovennævnte bestemmelse var at det skattemæssige tilsvar som koncernen ville skulle betale i Danmark ikke tilsvarende ville kunne "forflyttes" til andre jurisdiktioner. Det er korrekt at det beskatningsmæssige grundlag i Luxembourg forrykkes, men det vil fortsat være latent. Derved kan der næppe argumenteres for at skattemæssige tilsvar elimineres. 

Det er på den baggrund repræsentanten opfattelse, at gældeftergivelsen hverken udløser skattepligt og/eller underskudsbegrænsning af gældseftergivelsen jf. Ligningslovens § 15, stk. 2, 3. pkt., jf. Kursgevinstlovens § 8, stk. 1, 1. pkt.    

Sammenfattende er det repræsentantens opfattelse, at den påtænkte disposition i sin helhed kan gennemføres uden skattemæssige konsekvenser for de implicerede selskaber og der derfor skal svares "Nej" til spørgsmål 1 og 2.

Rådgivers bemærkninger til Skatteministeriets indstilling til spørgsmål 2

I udkastet til bindende svar er det i afsnittet "Begrundelse" på side 13 nederst anført, at:

"Det er Skatteministeriets opfattelse, at gældskonverteringen ikke opfylder betingelse [2], da det Luxembourgske moderselskab har fradragsret for et tab ved gældskonverteringen".

Som nærmere uddybet nedenfor er Spørger ikke enig heri.

Kursgevinstlovens § 8 finder efter sin ordlyd ikke anvendelse på gevinst på gæld til et udenlandsk moderselskab, såfremt det udenlandske moderselskab efter udenlandske skatteregler kan fradrage det tilsvarende tab på fordringen.

Det er for det første Spørgers opfattelse, at nævnte betingelse i kursgevinstloven § 8 i dette tilfælde efter intern dansk ret skal fortolkes således, at Moderselskab S.A. ikke skal anses for at kunne fradrage et tab på fordringen på Holding A/S.

Det følger således af forarbejderne til kursgevinstlovens § 8, at "reglen om, at debitorselskabet ikke beskattes af gevinsten på gælden, er begrundet med, at der skal være en symmetri mellem kreditors manglende fradragsret og den skattemæssige behandling af debitor. Hvis kreditorselskabet efter udenlandske regler kan fradrage tabet, bør debitor også beskattes af gevinsten".

I det konkrete tilfælde vil Moderselskab S.A. umiddelbart efter Luxembourgske skatteregler kunne fradrage et tab på fordringen mod Holding A/S konstateret ved den påtænkte gældskonvertering. Efter Luxembourgske skatteregler genbeskattes dette fradrag imidlertid ved en senere afståelse af aktierne erhvervet ved gældskonverteringen. Til illustration heraf, henvises til selskabsselvangivelsen for Moderselskab S.A. for 2011 (BILAG 9), hvoraf fremgår at selskabets investering at selskabets investering i Holding A/S pr. 1/1 2011 udgør EUR X (linje 6). I linje 26 vises en sammenfatning af de samlede fradrag fratrukket frem til i dag (dvs. den initiale investering på EUR X og en yderligere investering på EUR X). Endelig illustreres i linje 44 en sammenfatning af de samlede fradrag som er genstand for genbeskatning, dvs. totalt EUR X. Ud fra denne illustration må de således være åbenbart at behandlingen i Luxembourg betinger, at en eventuel fradragsret noteres som post til genbeskatningen.

Det fremgår ikke udtrykkeligt af ordlyden af kursgevinstlovens § 8 eller af bestemmelsens forarbejder om en sådan situation er omfattet af betingelsen om, at tabet ikke må være fradragesberettiget efter udenlandske skatteregler.

Det kan imidlertid konstateres, at skattereglerne i Luxembourg medfører, at den påtænkte gældskonvertering og en efterfølgende afståelse af aktierne erhvervet ved konverteringen samlet set er skatteneutral i Luxembourg, idet det skattefradrag, der umiddelbart konstateres ved gældskonverteringen efterfølgende udløser en neutraliserede genbeskatning. Det kan således konstateres, at der i Luxembourg reelt ikke opnås et skattefradrag når forholdet betragtes overordnet og samlet.

Samlet set opnås den i forarbejderne forudsatte symmetri mellem den skattemæssige position for kreditor og debitor således. Formålet med forudsætningen om denne symmetri er selvsagt at sikre, at en gældseftergivelse i koncernforhold samlet set er skatteneutral, og en formålsfortolkning af kursgevinstlovens § 8 tilsiger således klart, at betingelsen om, at det udenlandske moderselskab ikke har tabsfradrag, skal anses for opfyldt i det foreliggende tilfælde.

Der i øvrigt heller ikke andre grunde der tilsiger en anden fortolkning af kursgevinstlovens § 8 i et tilfælde som det foreliggende.

Det er som følger heraf Spørgers opfattelse, at en fortolkning af kursgevinstlovens § 8 fører til, at betingelsen om, at Moderselskab S.A. ikke kan fradrage et tab på fordringen på Holding A/S, er opfyldt i dette tilfælde.

For det andet er det Spørgers opfattelse, at en fortolkning, der i det konkrete tilfælde udelukker skattefrihed for debitor, hvor der efter luxembourgsk skattelovgivning er mulighed for en tabsfradrag ved gældskonverteringen, men hvor dette tabsfradrag genbeskattes ved senere realisation af aktierne i Spørger, strider mod EUF-traktatens bestemmelser om fri bevægelighed.

Selvom direkte beskatning henhører under EU-medlemsstaternes kompetence, skal medlemsstaterne udøve kompetencen under overholdelse af EU-retten, herunder etableringsretten, jf. fra skatterettens område bl.a. dom af 19. juli 2012 i sag C?48/11 Veronsaajien oikeudenvalvontayksikkö mod A Oy, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 16 og den deri nævnte retspraksis.

National lovgivning, der kun finder anvendelse på kapitalinteresser, der giver mulighed for at udøve en klar indflydelse på beslutningerne i et selskab og træffe afgørelse om dets drift, henhører under traktatens bestemmelser om etableringsfriheden, jf. dommen i sagen Test Claimants in the FII Group Litigation, præmis 37, og dom af 21. oktober 2010, sag C-81/09, Idryma Typou, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 47.

Nationale bestemmelser, der finder anvendelse på andele erhvervet med det ene formål at investere uden at ville opnå indflydelse på virksomhedens drift og kontrollen med den, skal derimod alene vurderes på baggrund af de frie kapitalbevægelser, jf. i denne retning dommen i sagen Test Claimants in the FII Group Litigation, præmis 38, og dom af 17. september 2009, sag C-182/08, Glaxo Wellcome, Sml. I, s. 8591, præmis 40 og 45-52.

Holding A/S er ejet 100 % af Moderselskab S.A. Henset til praksis på området er det derfor Spørgers opfattelse, at forholdet er omfattet af bestemmelsen om etableringsretten, men det bemærkes for god ordens skyld, at begge bestemmelser forbyder restriktioner og er umiddelbar anvendelige.

Såfremt Holding A/S havde været 100 % ejet et dansk moderselskab, ville Holding A/S ikke være skattepligtig af gevinst på gæld konstateret ved den påtænkte gældskonvertering, idet det danske moderselskab som følge af kursgevinstlovens § 4, stk. 1 ikke ville kunne fradrage det tilsvarende tab på fordringen. Som følge af, at Holding A/S er ejet af et udenlandsk moderselskab, stilles der imidlertid efter ordlyden af kursgevinstlovens § 8 et yderligere krav for, at Holding A/S ikke er skattepligtig af gevinst på gæld ved den påtænkte gældskonvertering.

Denne forskelsbehandling af Holding A/S alt efter, om moderselskabet er dansk eller udenlandsk, udgør en restriktion.

EUF-traktatens bestemmelser om etableringsfriheden skal ifølge deres ordlyd sikre national behandling i værtsmedlemsstaten. Det følger endvidere af fast retspraksis, at alle foranstaltninger, som forbyder, medfører ulemper for eller gør udøvelsen af etableringsfriheden mindre interessant, skal betragtes som begrænsninger af denne frihed, jf. dom af 29. november 2011, National Grid Indus (sag C-371/10, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), præmis 36.

En forskelsbehandling består i, at der på sammenlignelige situationer anvendes forskellige bestemmelser, eller at der anvendes samme bestemmelser på forskellige situationer, jf. fx. dom af 1. december 2011, sag C-253/09, Kommissionen mod Ungarn, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 50 og den deri nævnte retspraksis.

Reglen om, at debitorselskabet ikke beskattes af gevinsten på gælden, er som nævnt ovenfor begrundet med, at der skal være en symmetri mellem kreditors manglende fradragsret og den skattemæssige behandling af debitor.

Hvad angår sammenligneligheden af disse situationer kan dette formål i princippet opnås både i det tilfælde, hvor der efter dansk ret ikke er fradragsret, og hvor der efter luxembourgsk ret umiddelbart er fradragsret, men hvor der dog senere ved realisation af aktierne sker en genbeskatning, der udligner denne fradragsret.

Med andre ord, i og med der ved senere realisation af aktierne erhvervet ved gældskonvertering sker genbeskatning efter luxembourgsk skattelovgivning, sikres symmetrien netop.

Det følger af fast retspraksis, at en restriktion for etableringsfriheden kun vil være tilladt, hvis den er begrundet i tvingende almene hensyn. Selv hvor dette er tilfældet, kræves det desuden, at den er egnet til at sikre virkeliggørelsen af det pågældende mål og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det.

Det kan naturligvis overvejes, hvorvidt hensynet til at undgå en situation, hvor der på den ende side ikke sker beskatning af gevinst på gæld hos debitorselskabet i Danmark, mens der på den anden side er fradrag af det tilsvarende tab på fordringen hos kreditorselskabet i Luxembourg, udgør et sådant tvingende alment hensyn.

Det kan imidlertid konstateres, at der konkret samlet set ikke er tale om en sådan skattemæssig asymmetri, idet der som nævnt senere sker genbeskatning i Luxembourg. Efter Spørgers opfattelse forligger der derfor ikke et tvingende alment hensyn.

Selv hvis det antoges, at der forelå et sådant tvingende alment hensyn, ville den konkrete udformning af kursgevinstloven § 8 under alle omstændigheder ikke være proportionel, idet den ikke tager højde for, at der hos kreditor efterfølgende sker genbeskatning.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Moderselskab S.A.s nytegning af kapitalandele i Holding A/S til en overkurs, der væsentligt overstiger den regnskabsmæssige indre værdi i Holding A/S ikke vil udløse beskatning hos Holding A/S.

Lovgrundlag

Selskabsskatteloven § 13, stk. 1, nr. 1:

"§ 13. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

1) Overkurs, som et selskab opnår ved udstedelse af aktier eller ved udvidelse af sin aktiekapital."

Praksis

Den Juridiske Vejledning 2012-2 C.D.2.4.3.1 Overkurs ved aktieudstedelse:

"Regel

Overkurs, som et selskab får ved at udstede aktier ved

  • stiftelse eller
  • senere udvidelse af aktiekapitalen

skal ikke medregnes til selskabets skattepligtige indkomst. Se SEL § 13, stk. 1, nr. 1.

Overkurs er det beløb, der overstiger den tegnede akties pålydende værdi. Tegnes en aktie med en pålydende værdi på nominelt 100 kr. til kurs 150, udgør overkursen 50, som er skattefri for selskabet. Baggrunden for reglen er, at både indbetaling, pålydende værdi og overkursen skal behandles som skattefrit kapitalindskud.

Skattefriheden gælder både en officiel overkurs, hvor det beløb, som aktionæren indbetaler udover aktiens pålydende værdi, bogføres i selskabet som egenkapital, og en uofficiel overkurs, hvor merværdien ikke bogføres som egenkapital, men er en skjult reserve.

Selvom overkursen i forbindelse med en kapitaludvidelse overstiger, hvad en uafhængig køber ville betale for de nytegnede aktier, medfører dette ikke i sig selv, at overkursen falder uden for skattefritagelsesbestemmelsen i SEL § 13, stk. 1, nr. 1. Se SKM2006.344.LSR hvor tegning af aktier til overkurs skete som forløber for et efterfølgende internt salg af aktierne, hvorved der blev konstateret et fradragsberettiget tab. Landsskatteretten fandt, at overkursen var omfattet af SEL § 13, stk. 1, nr. 1, og dermed skattefri."

"Omkvalificering af skattefri overkurs til skattepligtigt tilskud mv.

I visse tilfælde kan overkurs efter en konkret vurdering anses for en udlodning eller tilskud til de involverede parter.

Se

  • SKM2004.8.LR, hvor en overkurs blev anset for et tilskud til det selskab, der udstedte aktier.
  • SKM2004.491.LSR,  hvor overkursen blev anset for en skattepligtig medlemsudlodning fra en forening, idet overkursen blev anset for fastsat for at omdanne en skattepligtig medlemsudlodning til en skattefri aktieavance."

Begrundelse

Det fremgår af det oplyste, at det Luxembourgske moderselskabs nytegning af kapitalandele i det danske datterselskab i forbindelse med konverteringen af gæld til aktier vil ske til overkurs.

Det er Skatteministeriets vurdering, at selve nytegningen af aktier til overkurs ikke medfører beskatning, da overkursen er omfattet af skattefriheden i SEL § 13, stk. 1, nr. 1.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Moderselskab S.A.s gældeftergivelse der opnås ved konverteringen ikke vil udløse skattepligt og/eller underskudsbegrænsning i Holding A/S?

Lovgrundlag

Kursgevinstlovens § 8:

"§ 8. Gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber, jf. § 4, stk. 2, og sambeskattede selskaber, jf. selskabsskattelovens §§ 31 og 31 A, skal ikke medregnes, såfremt kreditor efter § 4, stk. 1, eller efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 6 eller 7, ikke kan fradrage det tilsvarende tab på fordringen. Den skattefri gevinst opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen og fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved gevinst på gæld til udenlandske koncernforbundne selskaber, jf. § 4, stk. 2, og sambeskattede selskaber og selskaber, der vil kunne sambeskattes, jf. selskabsskattelovens § 31 A, såfremt kreditor efter § 4, stk. 1, eller efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 6 eller 7, ikke ville kunne fradrage det tilsvarende tab på fordringen, hvis kreditor var skattepligtig til Danmark, og det godtgøres, at tab af den pågældende art ikke er fradragsberettiget."

Kursgevinstloven § 24:

"§ 24. Gevinst på gæld som følge af tvangsakkord eller aftale om en samlet ordning mellem en debitor og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af debitors gæld (frivillig akkord) medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den skattefri gevinst opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen og fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Med gældsnedsættelse sidestilles hel eller delvis konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer.

Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., gælder tilsvarende for gevinst på gæld som følge af gældssanering."

Ligningslovens § 15, stk. 1 - 3:

"§ 15. Såfremt den for et indkomstår opgjorte skattepligtige indkomst udviser underskud, kan dette underskud fradrages i den skattepligtige indkomst for de følgende indkomstår. Fradraget kan kun overføres til et senere indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i tidligere års indkomst.

Stk. 2. Hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår en tvangsakkord, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud og dernæst uudnyttede, fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, og § 43, stk. 3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og § 31 A, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 3, fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra den pågældendes frigørelse for gældsforpligtelser og frigørelse for gældsforpligtelser, der udgør skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, eller skattefrit tilskud efter selskabsskattelovens § 31 D. Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere i det omfang, skyldneren efter reglerne i kursgevinstlovens §§ 8 og 24 A ikke skal medregne gevinsten på gælden ved indkomstopgørelsen. Nedsættelsen sker med virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkorden stadfæstes, og for senere indkomstår. Med gældsnedsættelse sidestilles hel eller delvis konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer. Underskuddet nedsættes i disse tilfælde med det beløb, hvormed den konverterede fordrings pålydende overstiger den konverterede fordrings kursværdi på tidspunktet for konverteringen 

Stk. 3. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på aftaler om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord)."

Praksis

Den juridiske vejledning 2012-2 C.B.1.3.4.3 Gevinst på koncernintern gæld KGL § 8:

"Vilkår for skattefritagelse af gevinst på gæld, når kreditorselskabet ikke er skattepligtigt til Danmark

Når kreditorselskabet ikke er skattepligtigt til Danmark, stilles der to krav for, at debitorselskabet kan opnå skattefritagelse for gevinst på gæld.

Det kræves, at kreditorselskabet ikke

  • ville have fradragsret for tabet på fordringen efter KGL § 4, hvis kreditorselskabet havde været skattepligtigt til Danmark. Dette betyder, at der stilles samme krav til tilknytningen mellem kreditor- og debitorselskabet og til fordringens karakter, uanset om kreditor er udenlandsk eller dansk.
  • har fradragsret for tabet på fordringen. Når debitorselskabet ikke beskattes af gevinsten på gælden, er det fordi der skal være en symmetri mellem kreditors manglende fradragsret og den skattemæssige behandling af debitor. Hvis kreditorselskabet efter udenlandske regler kan fradrage tabet, bør debitor også beskattes af gevinsten.

Det er afgørende, om det udenlandske kreditorselskab i forbindelse med den faktisk gennemførte disposition har fradragsret for det tilsvarende tab. Hvis kreditorselskabet ikke har fradragsret, er det uden betydning, om dispositionen i almindelighed er fradragsberettigede efter de udenlandske regler. Se skattedepartementets udtalelse i TfS 1998, 383 Skd 

Hvis kreditorselskabet har fradragsret for tab på fordringen efter de udenlandske regler, men ikke udnytter fradragsretten, er debitorselskabet skattepligtig af gevinst på gæld. Fx hvis kreditorselskabet ikke udnytter fradragsretten, fordi der ikke er indtægter at fradrage tabet i.

Debitorselskabet har bevisbyrden for, at det udenlandske kreditorselskab ikke har fradragsret 

Debitorselskabet kan indhente en erklæring fra kreditorselskabets skattemyndighed om, at kreditorselskabet ikke har fradragsret og heller ikke har fratrukket beløbet. En sådan erklæring er tilstrækkelig dokumentation."

Praksis vedr. hvorvidt KGL § 8 finder anvendelse på konvertering af gæld til aktier

TfS 2000, 240 DEP

Departementet har på baggrund af en forespørgsel meddelt, at konvertering af gæld til aktiekapital og konvertering af gæld til konvertible obligationer samt indfrielse af gæld efter et forudgående kapitalindskud er omfattet af kursgevinstlovens § 6 og § 8, 1. pkt., jf. 3. pkt. Konvertering af gæld til aktiekapital, konvertering af gæld til konvertible obligationer og indfrielse af gæld efter et forudgående kapitalindskud er derimod hverken omfattet af kursgevinstlovens § 8, 2. pkt., eller ...".

Den juridiske vejledning 2012-2 C.B.1.5 Generelle ordninger om gældseftergivelse - KGL § 24:

"Regel

Gevinst på gæld som debitor opnår ved tvangsakkord, frivillig akkord eller en gældssanering er ikke skattepligtig. Se KGL § 24.

Reglen gælder for selskaber, personer og dødsboer samt pengenæringsdrivende personer og dødsboer.

Skattefritagelsen gælder kun for eftergivelse af gæld ned til fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.

Det vil sige, at skattefritagelsen kun gælder for den del af gældseftergivelsen, som bringer fordringen ned til fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Den del af gælden, som er nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, er skattepligtig, medmindre gevinsten er skattefri efter anden lovgivning. Skattefrihed for denne del af gevinsten kan følge af reglerne om skattefrit udbytte i SEL § 13, stk. 1, nr. 2 eller udgøre et skattefrit tilskud efter SEL § 31 D.

Hel eller delvis konvertering af gæld til aktier eller konvertible obligationer, sidestilles med gældsnedsættelse. Se KGL § 24, stk. 1, 3. pkt."

"En samlet ordning

Det kan være en samlet ordning, når

  • der sker en ligelig reduktion af de enkelte kreditorers fordringer
  • der ikke er en fuldstændig lighed, fx fordi småkrav får fuld dækning
  • kun en eller enkelte hovedkreditorer er med i ordningen, mens småkrav holdes udenfor.

I Østre Landsret fik Skatteministeriet medhold i, at ændringer af vilkår i en låneaftale var så væsentlige, at lånet måtte anses for indfriet. Gevinsten på gældseftergivelsen var ikke skattefri for debitor. Ordningen, som ikke indebar en nominel nedsættelse af gælden, omfattede 2/3 af den usikrede gældsforpligtelse. Den kreditor, som havde den sidste tredjedel af den usikrede gæld, var ikke omfattet af ordningen.

Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle efter at skatteyder havde fremlagt nye oplysninger ved sagens forberedelse for Højesteret. Se SKM2001.347.HR.

Af Skatteministeriets kommentar til Højesterets afgørelse fremgår det, at praksis om, at en gældseftergivelse som udgangspunkt mindst skal omfatte halvdelen af den usikrede gæld, samt at kun usikrede småkrav udeholdes, stadig gælder. Se SKM2001.179.DEP.

Udgangspunktet er med andre ord, at ordningen skal omfatte mere end 50 pct. af den usikrede gæld, og den resterende usikrede gæld må kun udgøres af småkrav.

Der skal ikke udelukkende lægges vægt på, om ordningen omfatter mere eller mindre end 50 pct. af den samlede usikrede gæld. Skatterådet har udtalt, at den største kreditors gældskonvertering af sin fordring på 67,7 pct. af debitors usikrede gæld, ikke var en samlet ordning efter KGL § 24. Debitors næststørste og tredjestørste kreditorers fordringer udgjorde i alt 28,8 pct. af debitors usikrede gæld. Der var ikke en ligelig reduktion af kreditorernes fordringer. De to fordringer, svarende til 28,8 pct. af den samlede usikrede gæld, kunne ikke betragtes som småkrav. Se SKM2007.677.SR 

I en anden sag var en gældseftergivelse fra kapitalfonde en samlet ordning. Skatterådet lagde vægt på, at 82 pct af den usikrede gæld indgik i ordningen, og det kun var småkrav, som ikke indgik i ordningen. Se SKM2010.95.SR.

Det er kun den usikrede gæld, der indgår i vurderingen af, om der foreligger en frivillig akkord. Se TfS 1995,617 (LR)."

Praksis vedr. småkrav i en samlet ordning:

SKM2010.95.SR

Skatterådet fandt i denne sag, at der var tale om en samlet ordning omfattet af KGL § 24. I sagen blev der lagt vægt på, at 82 % af den usikrede gæld indgik i ordningen og det kun var småkrav, der ikke indgik i ordningen. De to største småkrav udgjorde henholdsvis 6,36 % og 7,17 % af den usikrede gæld.

SKM2007.677.SR

I denne sag udgjorde debitors næststørste og tredjestørste kreditorers fordringer, i alt 28,8 pct. af debitors usikrede gæld. Fordringerne kunne derfor ikke betragtes som småkrav. Den største kreditors gældskonvertering af sin fordring på 67,7 pct. af debitors usikrede gæld var derfor ikke en samlet ordning efter KGL § 24.

Praksis vedr. klassifikation af Luxembourgs selskab - société anonyme (s.a.):

SKM2008.964.SR

Et selskab indregistreret i Luxembourg - et société anonyme - måtte ligestilles med et dansk selskab, således at aktieavancebeskatningsloven fandt anvendelse. Selskabets aktier ville være underlagt beskatning efter realisationsprincippet, jf. ABL § 23 for personer og selskaber mv., som er skattemæssigt hjemmehørende Danmark.

Den juridiske vejledning 2012-2 C.D.2.4.5.2.1 Underskudsbegrænsning ved gældseftergivelse, gældskonvertering og rekonstruktion - LL § 15, stk. 2 - 5:

"Gældseftergivelse

Gældseftergivelsen opgøres som det fulde beløb, der eftergives, dvs. som forskellen mellem gældens pålydende og det modtagnes værdi.

Se SKM2002.32.LR.

SKM2003.281.LSR vedrørte en fonds køb af aktier tilhørende et "interesseforbundet" selskab. Landsskatteretten fandt, at købet var sket til overpris, og at selskabet derfor skulle beskattes af et skattepligtigt tilskud. Derudover fandt Landsskatteretten, at dispositionen indeholdte en gældseftergivelse fra fonden til selskabet. Gældseftergivelsen ansås for en samlet ordning og var derfor ikke skattepligtig for selskabet, men medførte underskudsbegrænsning efter LL § 15, stk. 2 og 3.

Nedsættelsesbeløb

Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der stammer fra den pågældendes frigørelse for gældsforpligtelser. Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes desuden i det omfang, skyldneren efter reglerne i KGL § 8 ikke skal medregne gevinsten på gælden ved indkomstopgørelsen.

Nedsættelsen sker med virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkorden stadfæstes/aftalen om frivillig akkord indgås og for senere indkomstår. Hvis underskud fra flere indkomstår skal nedsættes, jf. ovenfor, nedsættes underskud fra et tidligere år før underskud fra et senere år.

I TfS 2000, 818 LSR har Landsskatteretten afsagt kendelse om, at et selskabs fremførselsberettigede underskud skulle nedsættes med gældseftergivelse i forbindelse med en akkord før anvendelse af underskuddet til modregning i selskabets overskud i akkordåret."

"Underskudsbegrænsning i koncernforhold

Kreditorselskab ikke skattepligtig til Danmark

Underskudsbegrænsningen nedsættes også i nogle tilfælde af eftergivelse af fordringer mellem koncernforbundne selskaber, selvom kreditorselskabet ikke er skattepligtigt til Danmark.

Nedsættelse sker, hvis det godtgøres, at tab af den pågældende art ikke er fradragsberettiget i den udenlandske skattelovgivning, der gælder for kreditorselskabet. Det er uden betydning, om selskabet i det konkrete tilfælde havde så lille en indkomst, at det ikke ville have kunnet udnytte fradraget, eller om selskabet, selvom der er fradragsret, lader være med at foretage fradraget.

Det er den skattepligtige, der ønsker underskudsbegrænsningen nedsat, der selv skal dokumentere de udenlandske regler. De gældende regler stiller dog en yderligere betingelse for at nedsætte underskudsbegrænsningen, nemlig at kreditorselskabet ikke ville have kunnet fradrage tabet, hvis det havde været skattepligtigt her til landet. Ved koncernforbundne selskaber vil denne betingelse altid være opfyldt, medmindre den eftergivne fordring er omfattet af bestemmelserne i KGL § 4, stk. 3 - 5.

Selve det beløb, som underskudsbegrænsningen nedsættes med, opgøres på samme måde, som når begge selskaber er skattepligtige til Danmark. Den samlede virkning af reglerne om eftergivelse, som det udenlandske selskab i koncernen ikke kan fradrage efter den relevante udenlandske lovgivning, og som det heller ikke ville kunne fradrage, selvom det havde været skattepligtigt her til landet, bliver herefter

  • skattefrihed af gældseftergivelsen hos debitorselskabet, jf. KGL § 24 og § 8, og
  • nedsættelse af underskudsbegrænsningen hos debitorselskabet. Se LL § 15, stk. 2."

Skatteministeriet skal bemærke til ovenstående afsnit fra Den juridiske vejledning, at ovenstående afsnit kan læses som om, der sker en reduktion af underskudsbegrænsningen, hvor forholdet er omfattet af KGL § 24. Dette er efter Skatteministeriets opfattelse ikke korrekt, da KGL 24 ikke er nævnt i LL § 15, stk. 2.

"Gældskonvertering

Gældsnedsættelse sidestilles med hel eller delvis konvertering af gæld til aktier eller konvertible obligationer. Se LL § 15, stk. 2. Underskuddet nedsættes i disse tilfælde med det beløb, hvormed den konverterede fordrings pålydende overstiger den konverterede fordrings kursværdi på tidspunktet for konverteringen. Bestemmelsen gælder såvel, hvor der er tale om en tvangsakkord som ved en samlet ordning. Se LL § 15, stk. 3.

Se afsnit C.B.1.5 om generelle ordninger om gældseftergivelse."

Begrundelse

I spørgsmål 2 spørges der til den skattemæssige behandling af en konvertering af gæld til aktier og om der efterfølgende sker underskudsbegrænsning.

En gevinst på gæld ved en gældseftergivelse (omfatter også konvertering af gæld til aktier) kan være omfattet af skattefriheden i KGL § 8 eller KGL § 24.

I det følgende har Skatteministeriet gennemgået de enkelte regler og betingelserne i dem, der skal være opfyldte.

Gældseftergivelse - KGL § 8

Det fremgår af praksis (jf. TfS 2000, 240 DEP), at en gældskonvertering til aktier sidestilles med gældseftergivelse og derfor kan være omfattet af skattefriheden i KGL § 8.

For at gevinsten på gæld ved en gældskonvertering til aktier kan blive skattefri, er der to betingelser, der skal være opfyldte, når kreditorselskabet er et udenlandsk selskab, jf. Den juridiske vejledning 2012-2 C.B.1.3.4.3.

1)      Det koncernforbundne udenlandske kreditorselskab må ikke have fradragsret for fordringen efter KGL § 4, hvis selskabet havde været skattepligtigt til Danmark.

2)      Det udenlandske kreditorselskab må ikke have fradragsret for tabet på fordringen.

Skatteministeriet skal bemærke til betingelse 1, at det er oplyst, at kreditorselskabet ejer 100 % direkte debitorselskabet, og dette medfører, at koncerndefinitionen er opfyldt i KGL § 4, hvilket bevirker, at betingelse 1 skal vurderes i sagen.

Det er oplyst om gælden, at der er tale om et lån (hvilket fremgår af lånedokumenterne - forelægges ikke for Skatterådet) og at lånet i årsrapporten for 2010 er anført som et langfristet lån til en tilknyttet virksomhed. På baggrund af disse oplysninger vil der ikke være fradragsret for et dansk koncernforbundet kreditorselskab efter KGL § 4.

I forhold til betingelse 2 er det oplyst, at for det Luxembourgske moderselskab vil være fradragsret for en gældskonvertering til overkurs og at der vil ske en genbeskatning, såfremt aktierne i datterselskabet senere måtte blive realiseret.

Det fremgår af KGL § 8 og praksis gengivet i Den juridiske vejledning 2012-2 C.B.1.3.4.3, at hvis en gældskonvertering skal være omfattet af skattefriheden i KGL § 8, så må det udenlandske selskab ikke have fradrag for et tab ved gældskonverteringen.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at gældskonverteringen ikke opfylder betingelsen, da det Luxembourgske moderselskab har fradragsret for et tab ved gældskonverteringen. Der er tale om en betinget genbeskatning, idet en genbeskatning beror på en realisation af aktierne - en realisation som måske aldrig indtræder.

Skatteministeriet finder, at gældskonverteringen i sagen ikke er omfattet af KGL § 8.

Gældseftergivelse - KGL § 24

Det fremgår af KGL § 24, at en gældskonvertering til aktier sidestilles med en gældsnedsættelse og derfor kan være omfattet af KGL § 24, hvis der er tale om en samlet ordning. En gevinst på gæld ved en gældseftergivelse (konvertering til aktier) er skattefri for debitor, når visse betingelser er opfyldte i KGL § 24.

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning 2012-2 C.B.1.5 om gældseftergivelser omfattet af KGL § 24, at en ordning skal omfatte mere end 50 % af den usikrede gæld og den resterende usikrede gæld, der ikke indgår i en ordning, må kun udgøres af småkrav.

I SKM2007.677.SR fandt Skatterådet, at i den situation, hvor debitors næststørste og tredjestørste kreditor udgjorde 28,8 % af den usikrede gæld og ikke deltog i ordningen, så var der ikke tale om en samlet ordning, da de to kreditorers krav ikke kunne betragtes som småkrav.

I SKM2010.95.SR fandt Skatterådet, at 4 kreditorers gæld på hh. 3,47 %, 7,17 %, 6,36 % og 0,92 % af den usikrede gæld, der ikke deltog i en gældskonvertering var småkrav og gældskonverteringen var derfor en samlet ordning omfattet af KGL § 24.

Det er oplyst, at gældskonverteringen til aktier omfatter over 90 % af selskabets usikrede gæld.

Vedr. den del af gælden i selskabet, hvor kreditorerne umiddelbart er sikret deres tilgodehavender og derfor ikke indgår i vurderingen af den usikrede gæld, så forudsætter Skatteministeriet, at der er dækning for deres tilgodehavender i det gælden er sikret i.

Skatteministeriet finder på baggrund af dette, at gældskonverteringen til aktier er en samlet ordning omfattet af KGL § 24.

Det fremgår af KGL § 24, at den skattefri gevinst, der er omfattet af KGL § 24, opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen og fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.

Efter praksis vedr. gældseftergivelser/konvertering for selskaber, så omfatter skattefriheden i KGL § 24 kun den del af en ordning, der sker til og med et selskabs egenkapital bliver positiv, jf. SKM2002.188.LR.

Den del af gælden, som er nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, er skattepligtig. Denne del vedrører området mellem fordringens kursværdi og nul kr. Reglen har dog ingen selvstændig betydning i forhold til gældskonverteringer, idet debitorselskabet betaler et vederlag svarende til fordringens kursværdi, jf. at kreditorselskabets anskaffelsessum for aktierne udgør et beløb svarende til fordringens kursværdi. Eventuelt kan det også indgå som en skattefri overskurs efter SEL § 13, stk. 1, nr. 1.

Underskudsbegrænsning - LL § 15, stk. 2 mv.

LL § 15 er ophævet ved lov nr. 591 af 18. juni 2012 og erstattet af SEL §§ 12 m.fl. Det fremgår af overgangsreglen i lovens § 11, stk. 2, at paragrafferne i SEL har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2012 eller senere.

I den konkrete sag er det oplyst, at datterselskabets har regnskabsår 1. januar - 31. december. I SKATs systemer følger selskabets indkomstår kalenderåret.

På baggrund af det oplyste vil en gældskonvertering, der sker, før kalenderåret 2012 udløber, skulle behandles efter LL § 15. Skatteministeriet forudsætter i det følgende, at gældskonverteringen sker før udløbet af 2012 kalenderåret.

Det fremgik ved vurderingen af KGL § 24, at der var tale om en "samlet ordning". Dette bevirker, at gældskonverteringen er omfattet af LL § 15, stk. 3, der henviser til LL § 15, stk. 2. Dette får den virkning, at der som udgangspunkt sker underskudsbegrænsning efter LL § 15, stk. 2.

Det fremgår af LL § 15, stk. 2, at udgangspunktet er, at der sker en begrænsning i fremførsel af uudnyttede underskud med det beløb gælden er nedsat. Der opgøres et "nedsættelsesbeløb", der opgøres som det fulde beløb, der eftergives.

Skatteministeriet skal fremhæve, at der er forskel på om en gældseftergivelse omfattes af KGL § 8 eller alene KGL § 24, når det skal vurderes, om der skal ske en underskudsbegrænsning efter LL § 15, stk. 2, og en eventuel reduktion af underskudsbegrænsningen.

Hvis en gældseftergivelse/konvertering er omfattet af KGL § 8 vil der ske reducering af underskudsbegrænsningen i LL § 15, stk. 2. Det skal dog fremhæves, at der er forskel på, om der er tale om en gældseftergivelse eller en gældskonvertering omfattet af KGL § 8, når LL § 15, stk. 2 finder anvendelse.

Ved en gældseftergivelse vil den del af gælden, der ikke er skattefri efter KGL § 8 som udgangspunkt være skattepligtigt som et tilskud omfattet af SL § 4-6, medmindre tilskuddet er omfattet af SEL § 31 D. Et tilskud omfattet af SEL § 31 D vil i henhold til LL § 15, stk. 2, reducere underskudsbegrænsningen.

Når der er tale om en gældskonvertering vil der ske en betaling med aktier for konverteringen af gælden. Aktiernes anskaffelsessum vil svare til fordringens værdi for kreditor. Dette medfører, at der ikke bliver tale om et tilskud ved konverteringen. Det er hele det konverterede beløb, der er omfattet af KGL § 8.

Hvis en gældseftergivelse/konvertering kun omfattes af KGL § 24, vil der ikke ske formindskelse af "nedsættelsesbeløbet" med det beløb, der er skattefrit efter KGL § 24.

Det fremgår af LL § 15, stk. 2, at udgangspunktet er, at en gældseftergivelse reducerer fremførbare underskud mv. Der opgøres et "nedsættelsesbeløb", der opgøres som det fulde beløb, der eftergives.

Nedsættelsesbeløbet reduceres med beløb, hvor debitor er skattefri af gevinsten i henhold til KGL § 8. Når der er tale om et kreditorselskab, der ikke er skattepligtig til Danmark, skal det dokumenteres, at den udenlandske kreditor ikke har fradrag for gældseftergivelsen, jf. Den juridiske vejledning 2012-2 C.D.2.4.5.2.1.

I den konkrete sag er gældskonverteringen ikke omfattet af KGL § 8, da det udenlandske moderselskab har fradrag for tab på gælden. Gældskonverteringen er derimod omfattet af KGL § 24, da der er tale som en samlet ordning.

Dette medfører, at der ikke sker en reducering af nedsættelsesbeløbet. Dvs. der sker underskudsbegrænsning ved gældskonverteringen.

Skatteministeriet finder med de nævnte forbehold, at der skal svares "Ja, se svar" på spørgsmål 2, da gældseftergivelsen ved konverteringen til aktier ikke udløser beskatning (KGL § 24), men der sker en underskudsbegrænsning (LL § 15, stk. 2).

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 bevares med "Ja, se svar".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling og begrundelse.