Dato for udgivelse
17 Jan 2013 09:44
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
22 Nov 2012 10:33
SKM-nummer
SKM2013.52.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
1. afdeling, B-2806-11
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Afgift + Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Øl, vin, spiritus og mineralvand + Handel med udlandet og betalingspligtige personer
Emneord
Indførsel, øl, privat, brug, økonomisk, virksomhed, returpant
Resumé

Ankesagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt appellanten med rette var opkrævet ølafgift og erhvervelsesmoms i anledning af, at han i juli 2008 havde indført en palle øl til Danmark fra Tyskland.

Vestre Landsret gav Skatteministeriet medhold i, at appellanten med rette var opkrævet afgift i forhold til 745 liter af den indførte mængde øl. Samtidig gav landsretten imidlertid appellanten medhold i, at en del af de medbragte øl var til eget forbrug. Landsretten fastsatte skønsmæssigt denne mængde til 110 liter, som appellanten ikke var afgiftspligtig af.

Landsretten fastslog endvidere, at appellanten ikke drev selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, hvorfor appellanten ikke skulle betale erhvervelsesmoms i anledning af den indførte mængde øl.

SKAT havde foranlediget øl-partiet beslaglagt. Landsretten fandt, at SKAT ikke havde været berettiget til at foranledige de beslaglagte øl destrueret i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 111 a, stk. 4.

Reference(r)

Momsloven § 3, stk. 1
Momsloven § 11, stk. 1, nr. 1
Øl- og vinafgiftsloven § 11, stk. 3 (dagældende)
Cirkulationsdirektivet artikel 9, stk. 2, litra b

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-2 D.A.3.1.4.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-2 D.A.4.8.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-2 E.A.3.3.7


Parter

A
(Advokat Jens Røjmer Søndergaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Sune Riisgaard)

Afsagt af landsdommerne

Dorte Jensen, Kristian Petersen og Hans-Jørgen Nymark Beck

Sagens baggrund og parternes påstande

Byretten har den 1. juni 2011 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 7-369/2010).

Procesbevillingsnævnet har den 9. november 2011 meddelt tilladelse til anke.

Påstande

For landsretten har appellanten, A, nedlagt endelig påstand således:

at (1) Skatteministeriet skal anerkende, at A ikke er forpligtet til at betale punktafgift, subsidiært at han kun skal betale punktafgift af 248 liter øl, mere subsidiært af 745 liter øl,

at (2) Skatteministeriet skal anerkende, at A ikke er forpligtet til at betale moms, subsidiært at han kun skal betale moms af 248 liter øl, mere subsidiært af 745 liter øl,

-

at (3) Skatteministeriet skal tilbagebetale det depositum på 3.583 kr., som A har betalt, subsidiært et mindre beløb efter rettens skøn, med renter fra sagens anlæg til betaling sker

-

at (4) Skatteministeriet skal betale A 4.319,64 kr., subsidiært et mindre beløb efter rettens skøn, med renter fra sagens anlæg til betaling sker.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

SKAT rejste sagen efter en kontrol den 2. juli 2008 ved den dansk-tyske grænse. A var kørende i en personbil med trailer. A var i selskab med sin bror. I trailer og bagagerum fandtes 2.592 Slots Classic øl a 0,33 liter (i alt 855 liter). Han medbragte en bon for indkøbet, der var sket i en grænsehandelsbutik.

A betalte i forbindelse med kontrollen et depositum på 3.583 kr. svarende til den beregnede ølafgift og moms for at undgå beslaglæggelse efter toldloven, men varerne blev alligevel beslaglagt - efter miljøbeskyttelseslovens § 111a - da kravene vedrørende emballagerne om lovpligtig tilmelding til pantordning ikke var fulgt. Det fremgår af SKATs sagsfremstilling af 3. juli 2008, at A oplyste, at han bor i Grønland, at han var på ferie i 5 uger hos sin bror, at øllet skulle drikkes i ferien, og at de resterende øl skulle blive hos broderen, som frit kunne forbruge dem.

Efter den 30.oktober 2008 at have stillet A forslag til afkrævning af afgift, og efter at A havde haft lejlighed til at kommentere forslaget, traf SKAT den 26. januar 2009 endelig afgørelse om at afkræve A i alt 3.583 kr. i ølafgift og erhvervelsesmoms. Af den sagsfremstilling, som SKAT udarbejdede til brug for den endelige afgørelse, fremgår bl.a.:

"...

Det ved indførslen anvendte køretøj, en Peugeot og en trailer, kan i alt lastes med ca. 1.075 kg. Herfra skal trækkes vægten af føreren, passageren og brændstof i tanken. Henset på lasteevnen er det SKATs opfattelse, at A har fyldt bilen med punktafgiftspligtige varer, for at kunne medbringe varer, som ikke er til eget brug.

SKATs foreløbige afgørelse

...

Indførslen anses for at lejlighedsvis, idet A ikke er kendt af SKAT fra tidligere indførsler af punktafgiftspligtige varer. Derimod anses mængden for at være en så væsentlig overskridelse af den mængde, som kan anses for at være til eget brug, at SKAT formoder, at indførslen er foretaget af erhvervsmæssige årsager. På den baggrund finder SKAT, at der skal betales afgift af de indførte varer.

..."

Om de bemærkninger, som BA på vegne af A havde fremsat til SKATs forslag til opkrævning, og om SKATs vurdering heraf hedder det i sagsfremstillingen:

"...

BA har anført i bemærkningerne, at der afholdes 2 fester med omkring 65 gæster ved hver fest. Det er SKATs antagelse, at gæsterne består af både kvinder og mænd, og at gæsterne er i alle aldersklasser. Taget i betragtning, at de to fester holdes for at hilse på og tage afsked med familie, gode venner og bekendte, antages det videre, at gæsterne og værten ikke skal være sanseløst berusede. Det er derfor SKATs vurdering, at de 65 deltagere drikker 12 øl i gennemsnit til hver fest. Der forbruges således 1.560 øl til de to fester. Det skal hertil siges, at nogle deltagere måske foretrækker vin eller sodavand, henset på den forventede aldersfordeling og fordelingen mellem mænd og kvinder.

Baseret på ovenstående skøn vurderer SKAT, at de resterende omkring 1.000 øl skal forbruges over de 35 dage, som A er hjemme. Det giver i gennemsnit et forbrug pr. dag på ca. 30 øl. Uagtet, at A formentlig er en gæstfri vært, vurderer SKAT, at dette forbrug overstiger det mulige.

..."

BA klagede den 13. april 2009 på vegne af A over afgørelsen til Landsskatteretten. Klagen blev fastholdt, således som det fremgår af BA´s påtegning af den 18. oktober 2009.

I Landsskatterettens kendelse af 20. november 2009 hedder det bl.a.:

"...

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om de foretagne forhøjelser af afgifter og moms nedsættes til 0 kr. Varerne er således til privat forbrug.

Klageren er bosat på Grønland, og er kun hjemme i Danmark 5 uger om året. Når klageren er hjemme, holder han hjemkomstfest og afskedsfest for sine venner og bekendte. Til begge fester har der været 60 - 65 personer, hvoraf de fleste tager godt fra. Ligeledes kommer der mange mennesker på besøg i perioden for at hilse på, og her bliver der nydt en øl eller 3.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I henhold til øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 1, og § 3, stk. 1, skal der betales afgift af øl og vin her i landet efter de i loven nærmere opregnede satser.

Afgiftspligtens indtræden følger af lovens § 4, hvoraf bl.a. fremgår, at der skal betales afgift her i landet ved overgang til forbrug, det vil sige, når varerne forlader en ordning under suspension af afgiften, eller ved modtagelsen, når varer fra andre EU-lande erhverves af virksomheder og personer, der ikke er berettiget til at oplægge varerne uden afgiftsberigtigelse, jf. §§ 5 og 6.

Efter lovens § 11, stk. 3, ydes afgiftsfritagelse bl.a. af varer, som privatpersoner selv medfører til eget brug fra et andet EU-land, i hvilket de er erhvervet i beskattet stand.

Øl- og vinafgiftsloven gennemfører EU-Rådets direktiv nr. 92/12 af 25. februar 1992 (cirkulationsdirektivet) med senere ændringer. Loven skal således administreres i overensstemmelse med cirkulationsdirektivets bestemmelser.

Af cirkulationsdirektivets præambel fremgår, at punktafgiftspligtige varer, som privat personer anskaffer til eget brug, og som de selv transporterer, skal beskattes i den medlemsstat, hvor varerne er anskaffet, hvilket er nærmere fastslået i direktivets artikel 8. Det fremgår videre af præamblen, at for at kunne fastslå, at de punktafgiftspligtige varer ikke er beregnet til privat brug, men til erhvervsmæssige formål, skal medlemsstaterne tage hensyn til en række kriterier. Disse kriterier er nærmere opregnet i direktivets artikel 9, 2. pkt., hvoraf det bl.a. fremgår, at medlemsstaterne skal tage hensyn til den anvendte transportform. Det fremgår videre, at medlemsstaterne kan opstille vejledende mængder for indførslen af varer beregnet til erhvervsmæssige formål, der for så vidt angår øl ikke må være mindre end 110 liter.

Landsskatteretten lægger efter det oplyste til grund, at det omhandlede kvantum øl er indkøbt i et andet EU-land, Tyskland og herefter indført af klageren til Danmark.

Landsskatteretten finder, at de omhandlede mængder øl er afgiftspligtige efter øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 1, § 3, stk. 1, og § 4, samt efter emballageafgiftslovens § 7 a, stk. 1, idet indførslen af de i sagen omhandlede varer ikke kan anses for omfattet af afgiftsfritagelsesbestemmelsen i øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 3. Landsskatteretten har herved henset til, at klageren ikke på tilstrækkelig vis har dokumenteret, at de omhandlede øl skulle anvendes i forbindelse med private arrangementer mv. Samtidig kan det indførte kvantum øl af 855 liter ikke antages at være bestemt til privat brug, idet mængden ligger væsentligt over, hvad der med rimelighed kan forventes anvendt i en normal husholdning, jf. cirkulationsdirektivets artikel 9, 2. pkt., hvor den vejledende mængde for øl er sat til 110 liter.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor vedrørende punktet om ølafgift.

For så vidt angår spørgsmålet om der for de omhandlede øl tillige er indtrådt momspligt, finder Landsskatteretten, at under hensyn til mængden af de omhandlede varer, må der anses, at være tale om indførsel med henblik på levering mod vederlag, jf. momslovens § 4. Landsskatteretten finder således, at der tillige skal betales erhvervelsesmoms af de omhandlede varer, jf. momslovens § 11, stk. 1, nr. 1, idet klageren må anses som en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3. Den skyldige moms skal derfor opgøres efter momslovens § 31, hvorefter grundlaget er vederlaget for varerne med tillæg af de her omhandlede afgifter jf. momslovens § 27.

Der er ikke herved taget stilling til, i hvilket omfang klageren vil være berettiget til et fradrag for moms i henhold til momslovens § 37, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1.

Dette er tiltrådt af SKAT, Juridisk Center.

..."

Den gæsteliste, som er nævnt i byrettens dom, omfatter 71 fornavne, heraf 34 pigenavne. Det er oplyst, at 4 af personerne er under 15 år.

Forklaringer

BA har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Der er endvidere afgivet forklaring af LJ og JJ.

BA har supplerende forklaret, at A kom lidt senere til Danmark i 2012 end sædvanligt, men han har igen i år holdt fester og købt øl ind i Tyskland. Han køber en palle ad gangen. Sådan har han gjort hvert år, siden han rejste til Grønland, og således også i årene efter 2008. I 2008 havde A øl til festerne på trods af beslaglæggelsen. Vidnet mener at kunne huske, at A simpelthen hentede en palle øl mere efter beslaglæggelsen. Vidnet har enkelte gange deltaget i indkøbsturene. A opbevarer øllene i et udhus ved sommerhuset i ...1, i vidnets lager i ...2 og hos A´s søn, der også bor i ...2. Der har også stået øl på lageret i år, men de er nu flyttet til A´s søns garage. A har altid været livlig, og i de 5 uger om året, A plejer at være hjemme fra Grønland, bliver der drukket tæt. Festerne foregår i sommerhuset. Det er fast tradition, at der er fest, når A kommer hjem, og inden han rejser. Festerne er uformelle. Gæsterne har selv mad med. Det er det hyggelige samvær, det drejer sig om. Vennekredsen er stor og rækker langt tilbage i tiden, i hvert fald 25 år. Der deltager også kvinder. Han kan ikke svare på, hvor meget deltagerne drikker. Nogle af dem skal køre bagefter. Der er øl i rigelige mængder. Der er også sat vin frem og nogle sodavand. A rydder selv op bagefter, men vidnet hjalp til. Vidnet har i sin virksomhed anskaffet haveborde og -stole, som A nogle gange har lånt. Dem har vidnet så kørt hjem til sit lager bagefter. Der er en del biler, når festerne holdes. Når A kommer til aftensmad hos vidnet, drikker de en del. Det er A, der har øllene med. Når A rejser tilbage til Grønland, er der ofte nogle øl tilbage, som han forærer sin søn og vidnet. A ringer som regel hjem ved nytårstid, hvor vennekredsen er samlet her i landet. De skåler så med A og drikker af de øl, han har efterladt. A har vist været i Grønland i 12-13 år. A sælger ikke øl. Han køber heller ikke øl for andre. Han tjener godt i Grønland og har to udlejningsejendomme her i landet. Han er for tiden ved at købe et sommerhus mere. A bor som regel i sit sommerhus, når han er her, men enkelte gange bor han hos sin søn i ...2. Det sker, hvis sommerhuset er udlejet.

LJ har forklaret, at A er far til CA, der hører til i vidnets bekendtskabskreds. Han har kendt A i ca. 7 år. A var i Danmark i sommeren 2012, og han besøgte A flere gange i A´s sommerhus. A har også besøgt vidnet. Under besøgene hos A fik han og de øvrige besøgende som en selvfølge øl. Der blev drukket Slots øl. A holdt også fester. Dels da A ankom fra Grønland, og dels da han tog af sted igen. Han husker ikke datoerne, men det er fast rutine, at A holder de fester. Alle fra vennekredsen bliver inviteret. Han husker ikke, om han deltog i festerne i 2008, men det må han have gjort. Det er kutyme, at A og vennerne mødes, hygger sig og snakker. Øl er en selvfølge i den forbindelse. Der bliver drukket mange. Selv kan han godt drikke 12 - 20 øl til en fest hos A. De glider ned, uden at han tænker over det. Han deltager i de sammenkomster i vennekredsen ved nytårstid, som A sponserer med øl. De spiller kort, drikker sig fulde og holder fri dagen efter. Festerne i A´s sommerhus foregår ude eller inde alt efter vejret. A plejer at stille nogle pavilloner op. Han skaffer også borde og stole. Der er til festerne 20-30 gæster ad gangen eller måske lidt flere. I løbet af sådan en dag kommer og går gæsterne. A indkøber øl og sodavand i Tyskland. Han sørger også for vin. Det er et fast gøremål for A, hver gang han kommer hjem fra Grønland. Cider eller lignende har vidnet ikke bemærket. Gæsterne tager selv mad med. Vidnets kone og datter deltager også. Det er vidnets kone, der kører bilen. A sælger ikke øl. Der er øl tilbage efter festerne, men de bliver drukket løbende af A og vennerne, og resten drikker de af, når vidnet besøger CA. Det er typisk A selv eller BA, der inviterer til festerne. Der er vistnok 4-6 sovepladser i sommerhuset. A køber ikke derudover øl ind til vennekredsen. Der bliver i et vist omfang drukket vin til maden, men vennekredsen er ellers ikke vindrikkere. Han kan umiddelbart genkende flere af de navne, der står på gæstelisten. Men der er nogle til festerne, han ikke kender af navn.

BA har herefter supplerende forklaret om gæstelisten, at han kender næsten alle navnene på listen. Han har set dem alle til festerne, bortset fra LL og PP. LJ har ikke hørt til vennekredsen så længe, at han kan kende alle på listen. Vidnets oplevelse er, at der deltager flere end 20-30 ad gangen i festerne. Nogle af deltagerne kommer og går i dagens løb.

JJ har forklaret, at han gennem sine brødre er kommet med i den vennekreds, som A også tilhører. Der er i 31 år blevet holdt fester ved nytårstid i en klike på 8-10 personer, hvor der bliver drukket rigtig meget. A har de sidste 10-12 år, hvor han har været i Grønland, ikke kunnet deltage, men han ringer, og der skåles. Når A kommer fra Grønland om sommeren, "skylder" han en fest, fordi han ikke deltager ved nytårstid. A´s fester foregår i sommerhuset, men udendørs og eventuelt i telt. Deltagerne kommer selv med stole, og det er et sammenskudsgilde. Folk kommer og går. Der bliver drukket en forfærdelig masse bajere, som A køber i Tyskland. Vidnet kan selv godt drikke 10 - 15 øl, men han holder ikke tal på dem. Alle i vennekredsen køber øl ind i Tyskland. Han ved ikke, om der er øl tilbage, når A igen rejser til Grønland. Han ved ikke, om der bliver drukket nogle af A´s øl ved nytårsfesten. Nogle af deltagerne i A´s fester er vistnok - i hvert fald en gang - blevet kørt til og fra i bus. Vidnet bliver inviteret pr. e-mail, eller når A kommer forbi. Det er ikke alle deltagerne, der drikker øl. Nogle af damerne har en dum vane med at drikke Baileys, som de selv har med. Han bliver selv kørt til og fra af sine børn. Det er ikke A, der laver mad til deltagerne - det er nok snarere dem selv, der medbringer mad. Der kan godt have deltaget 60 i festerne i løbet af en dag. Til nytårsfesterne har deltagerne selv nogle øl med, og desuden giver værten øl.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

A har dog vedrørende det, der er anført til støtte for de subsidiære påstande under påstand (1) og (2) korrigeret sin beregning, således at de 752 dåser øl, som efter denne beregning ikke har været til privat brug, svarer til 248 liter øl.

Landsrettens begrundelse og resultat

Ølafgift

I henhold til § 1, stk. 1, i øl- og vinafgiftsloven betales der afgift af øl her i landet efter lovens regler. Når varer fra andre EU-lande erhverves af virksomheder og personer, der ikke efter loven er berettiget til at oplægge varerne uden afgiftsberigtigelse, betales afgiften ved modtagelsen, jf. § 4. Af § 11, stk. 3, om afgiftsfritagelse fremgår, at der dog ydes afgiftsfritagelse bl.a. for varer, som privat personer selv medfører til eget brug fra et andet EU-land, i hvilket de er erhvervet i beskattet stand.

Sagen handler om, hvorvidt A, da han fra Tyskland medførte 2.592 øl i 33 cl dåser, i alt 855 liter øl, som han havde købt med tysk afgift, medbragte varerne til eget brug.

Lovgivningen om øl- og vinafgift blev ved en lovændring i 1992 tilpasset bestemmelserne i det såkaldte cirkulationsdirektiv, Rådets direktiv af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed (92/12). Direktivet, der i juli 2008 fortsat var gældende, beskriver i præambelen bl.a., at punktafgiftspligtige varer, som privat personer anskaffer til eget brug, og som de selv transporterer, skal beskattes i den medlemsstat, hvor varerne er anskaffet, og at medlemsstaterne for at kunne fastslå, at de punktafgiftspligtige varer ikke er til privat brug, men til erhvervsmæssige formål, skal tage hensyn til en række kriterier. I direktivets artikel 9, stk. 2, er det nærmere beskrevet, at der bl.a. skal tages hensyn til

"...

-

den forretningsmæssige status hos den person, der er i besiddelse af varerne, og årsagerne til dette

-

stedet hvor varerne befinder sig, eller i givet fald den anvendte transportform

-

ethvert dokument vedrørende varerne

-

varernes art

-

varernes mængde

..."

Det hedder videre:

"...

Hvad angår anvendelsen af første afsnit, femte led [varernes mængde], kan medlemsstaterne, men kun for at bevise ovennævnte forhold, opstille vejledende mængder. Disse vejledende mængder må ikke være mindre end:

...

Øl ............................................................................................. 110 L

..."

Punktafgiftsvejledningen (dagældende punktafgiftsvejledning 2008-2 af 15. april 2008) indeholder en opregning af forhold, der skal indgå ved SKATs bedømmelse af, om punktafgiftspligtige varer er til eget brug, der i alt væsentligt svarer til direktivets. Det hedder videre:

"...

Varer, der medbringes for andre eller med henblik på videresalg e.l., anses for at have erhvervsmæssig karakter og bliver dermed afgiftspligtige. ...

Vejledende mængder for drikkevarer ...

Mængden af medbragte varer vil kunne have et sådant omfang, at det må anses for tvivlsomt, at varerne er til eget brug, fx hvor mængden ligger væsentlig over, hvad der med rimelighed kan bruges i en almindelig husholdning. I sådanne tilfælde må den rejsende kunne redegøre nærmere om formålet med varekøbet, ...

For alkoholholdige drikkevarer ... er der til brug for vurderingen af, om varerne er til eget brug eller af erhvervsmæssig karakter, fastsat nogle vejledende mængder, ...

De vejledende mængder er for

...

øl 110 liter dvs. 333 fl. a 33 cl

..."

Denne beskrivelse i vejledningen må anses for at være i overensstemmelse med bestemmelsen om afgiftsfritagelse i øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 3, således som denne bestemmelse må fortolkes i overensstemmelse med cirkulationsdirektivet. Vejledningen fastslår således i overensstemmelse med direktivet, at SKAT i henhold til vejledningen skal foretage en samlet vurdering af, om varerne er til eget brug, hvori de opregnede forhold skal indgå. Det er også i overensstemmelse med direktivet, at den vejledende mængde øl er fastsat til 110 liter. Det er endelig i overensstemmelse med direktivet, at mængden af medbragte varer kan have et sådant omfang, at den rejsende som grundlag for den samlede bedømmelse, som SKAT skal foretage, må redegøre nærmere om formålet med varekøbet.

I denne sag må det på den ene side lægges til grund, at A arbejder og bor i Grønland, og at han kun opholder sig her i landet i få uger hver sommer, og således også i 2008. Der er ingen oplysninger om, at han driver forretning. Han har oplyst - og han, hans bror og andre vidner har afgivet forklaring om - at han købte øl ind navnlig med henblik på at afholde to fester og i øvrigt til sit almindelige forbrug under ferien i 2008. Han anvendte ved transporten almindelig personbil med trailer og medbragte bon fra en grænsehandelsbutik.

På den anden side er øl en let omsættelig vare, som mange vil være interesserede i til en pris under markedsprisen her i landet, og den mængde øl, som A medbragte, i alt 855 liter, er helt usædvanlig stor. Den oversteg væsentligt, hvad der med rimelighed kan bruges i en almindelig husholdning. Man kan ved en samlet bedømmelse ikke se bort fra den mulighed, at et sådant indkøb f.eks. er sket for en kreds af personer. A er derfor blevet bedt om nærmere at redegøre navnlig for de fester, som han har oplyst om, og han har afgivet oplysninger og under retssagen forklaring om festerne, om antallet af deltagere og sammensætningen af deltagerkredsen, om forbruget af øl og om bl.a. deltagernes transport til og fra festerne, der foregik i hans sommerhus. Hans bror og nogle andre festdeltagere har også afgivet forklaring, og der foreligger en fortegnelse over deltagere.

Landsretten finder, at der ikke herved er fremkommet et overbevisende billede af, at A og hans gæster indtog en så betydelig mængde øl, at der er rimelig sammenhæng mellem dette og indkøbet. Der lægges herved vægt på forklaringerne om deltagerantallet og deltagersammensætningen, om deltagernes drikkevaner og om forløbet af festerne, herunder oplysningerne om, at deltagerne kom og gik.

Landsretten finder på den baggrund, at det er godtgjort, at A ikke medbragte den helt usædvanlig store mængde øl til eget brug. Det må imidlertid efter forklaringerne lægges til grund, at A har holdt fester i forbindelse med sin ferie her i landet, og at han og deltagerne har drukket en betydelig mængde øl. Det kan derfor lægges til grund, at en del af de medbragte øl var til privat brug. På baggrund af bevisførelsen fastsættes denne mængde skønsmæssigt til 110 liter.

Landsretten tager herefter på dette punkt A´s mere subsidiære påstand til følge.

Moms

I henhold til øl- og vinafgiftsloven anses afgiftspligtige varer, der ikke er beregnet til privat brug, som beregnet til erhvervsmæssige formål. Imidlertid er det afgørende for, om A er afgiftspligtig af sit indkøb efter momsloven, om han driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Ved afgørelsen heraf må der lægges vægt på en samlet bedømmelse af sagens oplysninger, herunder oplysningerne om, at A arbejder og bor på Grønland, og at han kun er her i landet i sin ferie. Der er ingen konkrete oplysninger om, at han driver selvstændig økonomisk virksomhed. Heroverfor er det ikke afgørende, at den mængde øl, han indførte, er helt usædvanlig stor i forhold til, hvad der med rimelighed kan bruges i en almindelig husholdning. Det er derfor ikke godtgjort, at han drev selvstændig økonomisk virksomhed.

Landsretten tager herefter på dette punkt A´s principale påstand til følge.

Tilbagebetaling af depositum

Efter det, der er anført vedrørende ølafgift, skal A af sit depositum have tilbagebetalt det, der svarer til ølafgift af 110 liter, 257,55 kr. Han skal desuden have tilbagebetalt den del af depositum, der angår moms, 1.580,50 kr. Hans påstand om tilbagebetaling tages således til følge med 1.838,05 kr. med tillæg af renter.

Erstatning

I henhold til § 10, stk. 1, i den dagældende bekendtgørelse nr. 113 af 1. februar 2007 skal importører af emballager til øl, som påtænkes markedsført i Danmark, tilmelde emballagetypen til Dansk Retursystem A/S.

Uanset om SKAT ud fra situationen ved beslaglæggelsen har været berettiget til at foretage beslaglæggelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 111 a, stk. 1, jf. retsplejelovens § 802, stk. 1, eller stk. 2, må der lægges vægt på, at det ikke er godtgjort, at A påtænkte at markedsføre de varer, der blev beslaglagt, og at emballagen derfor skulle tilmeldes returordningen. Det var herefter ikke berettiget at destruere de beslaglagte varer efter miljøbeskyttelseslovens § 111 a, stk. 4.

Landsretten tager herefter A´s påstand om en erstatning på 4.319,64 kr. med renter til følge.

Sagsomkostninger

A har under anken fået fri proces, også til sagens behandling for byretten.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal Skatteministeriet betale sagsomkostninger for begge retter. Der lægges herved vægt på, at A har måttet føre sagen for at opnå det resultat, at han ikke skal betale ølafgift af en del af den indførte mængde øl, og at han ikke skal betale moms, og for at få erstatning for de destruerede varer.

Sagen har en beskeden økonomisk værdi, og hovedforhandlingen såvel for byretten som for landsretten har ikke varet mere end en dag. Der må imidlertid ved omkostningsfastsættelsen også lægges vægt på, at sagen angår en kompliceret problemstilling og derfor har krævet særlig forberedelse.

Skatteministeriet skal herefter i sagsomkostninger for begge retter til statskassen betale i alt 76.933 kr. Beløbet omfatter 500 kr. til retsafgift for byretten, som A kan forlange tilbagebetalt, efter at han har fået fri proces, og 750 kr. svarende til det beløb, der skulle være betalt i retsafgift for landsretten, hvis han ikke havde fået fri proces. Beløbet omfatter endvidere 75.000 kr. til udgifter til advokatbistand inklusive moms. Beløbet omfatter endelig 683 kr. vedrørende vidnegodtgørelse.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet skal anerkende, at A kun skal betale punktafgift af 745 liter øl, og at han ikke skal betale moms af de 855 liter øl, han indførte den 2. juli 2008.

Skatteministeriet skal til A betale 6.157,69 kr. med procesrente fra den 17. februar 2010.

Skatteministeriet skal betale sagens omkostninger for begge retter til statskassen med 76.933 kr.

Det idømte skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter