Dato for udgivelse
15 Jan 2013 08:49
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
18 Dec 2012 13:12
SKM-nummer
SKM2013.40.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
11-209186
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Når man er part i en sag
Emneord
Skat, formalitet
Resumé

Skatterådet afviser, at besvare spørgsmålene, da Spørger har indbragt grundlaget for domstolene. Vestre Landsret har truffet afgørelse om, at Spørgers kunstneriske virksomhed er hobbyvirksomhed. Denne afgørelse er anket til Højesteret, og det må derfor lægges til grund, at Spørger ikke er enig i afgørelsen. En besvarelse af de stillede spørgsmål må derfor anses for at være af teoretisk karakter, da grundlaget, at spørgers virksomhed er hobbyvirksomhed, er det spørgsmål, der skal afgøres af højesteret.

Hjemmel

Skatteforvaltningsloven § 21, stk. 1 og
Skatteforvaltningsloven § 24

Reference(r)

Skatteforvaltningsloven § 21, stk. 1 og
Skatteforvaltningsloven § 24

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-2, afsnit A.A.3.9.


Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers salg af X-samling skattemæssigt er at betragte som salg af private aktiver, således at vederlaget er indkomstopgørelsen uvedkommende, jf. statsskatteloven § 5?
  2. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers salg af egne frembragte værker er at betragte som salg af private aktiver, således at vederlaget er indkomstopgørelsen uvedkommende, jf. statsskatteloven § 5.
  3. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers salg af bogen "xx", hvortil Kunstrådet har ydet tilskud, skattemæssigt er at betragte som salg af private aktiver, således at indtægter fra bogsalg er indkomstopgørelsen uvedkommende, jf. statsskatteloven § 5?
  4. Kan Skatterådet bekræfte, at projektstøtte fra Kunstrådet, som Spørger modtager til fremtidige kunstprojekter, anses for endeligt retserhvervet i det indkomstår, hvor Kunststyrelsen i henhold til de generelle retningslinjer for støtte godkender projektregnskabet, og støttemodtagers tilbagebetalingspligt dermed ophører, således at beløbet medregnes ved indkomstopgørelsen (hobbyindkomst) i dette år?
  5. Hvis spørgsmål 4 besvares bekræftende. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger i så fald aktivere sine udgifter til projektet, således at disse modregnes i projektstøtten i det indkomstår, hvor denne retserhverves, som led i opgørelsen af et skattemæssigt nettoresultat af projektet (hobbyindkomst)?
  6. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger kan aktivere/passivere projektudgifter/ projektstøtte og først medregne et eventuelt nettoresultat ved indkomstopgørelsen (hobbyindkomst) i det indkomstår, hvor projektet er afsluttet, og projektregnskab dermed kan udarbejdes, selvom tilskudsgiver (virksomheder, fonde, legater mv.) ikke har betinget projektstøtte af, at Spørger indsender projektregnskab for godkendelse?
  7. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers indtægter
    a. ved foredragsvirksomhed
    b. i form af udstillingshonorar,
    c. kunstlegater
    skattemæssigt være at betragte som hobbyindkomst?

Svar

  1. Afvises
  2. Afvises
  3. Afvises
  4. Afvises
  5. Afvises
  6. Afvises
  7. Afvises

Spørger

Spørger har siden 19xx'erne drevet virksomhed som kunstner. Spørger debuterede som 23-årig, er medlem af Billedkunstnernes Forbund og har siden sin debut arbejdet intensivt med den kunstneriske udtryksform.

Spørger er tillige medlem af Akademi for de Skønne Kunster, Akademiraadet.

Statens Kunstfond har tildelt spørger en livsvarig ydelse, hvilket skete med henvisning til Spørgers talent og kvaliteten af Spørgers kunstneriske produktion. Ydelsen er forbeholdt en eksklusiv gruppe skabende kunstnere.

Spørger har udover den livsvarige ydelse modtaget talrige legater og støtte som anerkendelse af sin kunst.

Kunstsamling

X er en global kunstform af demokratisk tilsnit, hvor alle kunstnere kan deltage. Beskrivelse udeladt.

Spørgers kunstsamling vedr. X er kunst- og kulturhistorisk unik. (Fond) har bevilget en million kroner i støtte til en ph.d forskerstilling, således at samlingen kan blive registreret og systematiseret. Udover (fond)s støtte, giver et museum og et universitet også støtte.

Når dette forskningsprojekt er gennemført, er det planen, at samlingen skal erhverves af Museet. Museet har tilkendegivet sin interesse i at erhverve X- samlingen, men der er ikke forhandlet pris.

Spørgers deltagelse i X som kunstform har resulteret i, at Spørger er del af et meget stort netværk af kunstnere. Samarbejdet i dette netværk har tillige resulteret i, at Spørger har afholdt udstillinger sammen med andre kunstnere, lige som et kunstprojekterne er udløbere heraf.

Spørgers egne værker

Spørgers værker har mange former. Det kan være installationer fx installationer i det offentlige rum, isskulpturer, foto og performances, men kan også være mere traditionel billedkunst.

Bogprojekt

Spørger har modtaget støtte fra Statens Kunstråd til et bogprojekt. I henhold til betingelserne for sådan projektstøtte er der tilbagebetalingspligt, hvis projektet ikke færdiggøres inden den fastsatte frist, lige som der er tilbagebetalingspligt, hvis der fremkommer et overskud inden for de første 4 måneder efter projektets afslutning.

Projektet har udmøntet sig i udgivelsen af en bog. Bogen blev udgivet inden for den fastsatte frist, og der har ikke været overskud ved salg, der har udløst tilbagebetalingspligt. Bogen har også givet salgsindtægter i indeværende år, og flere eksemplarer vil formentlig blive solgt i årene fremover.

Projektstøtte

Spørger har modtaget støtte til en række forskellige projekter, og Spørger forventer at fortsætte sine kunstneriske aktiviteter, som Spørger vil søge støtte til hos Kunstrådet eller andre fonde mv.

Projektstøtte ydes efter ansøgning til et nærmere defineret projekt. Ansøgningen vil indeholde en beskrivelse af dette samt en tidsramme og et budget med angivelse af forventede udgifter til materialer, underleverandører (håndværkere, grafik, tryk, transport, rejse m.m.).

Projektstøtte kan, således som det gælder for støtte over et vist minimumsbeløb fra Kunstrådet, være betinget af, at der indsendes projektregnskab for godkendelse. Det vil sige, at kunstneren har pligt til at tilbagebetale beløbet, indtil der foreligger en godkendelse af, at projektet er forløbet som beskrevet i projektansøgningen, og kunstneren erhverver dermed først endelig ret til beløbet på dette tidspunkt. Kunststyrelsen har telefonisk oplyst, at det forekommer, at der sker tilbagebetaling af projektstøtte fra Kunstrådet.

Tilbagebetaling af projektstøtte kan skyldes, at det viser sig, at projektet ikke kan gennemføres enten af praktiske årsager, eller fordi det nødvendige økonomiske grundlag ikke har kunnet tilvejebringes. For at kunne realisere større projekter er det normalt at søge støtte fra forskellige almennyttige fonde mv., der har som formål at yde støtte til kunst.

Spørgers indtægter

Spørger indtægter i virksomheden kan overordnet rubriceres således:

  • kunstlegater, der ikke er relateret til enkelte værker eller projekter
  • legater eller projektstøtte som medgår til at dække udgifter til at frem-bringe et bestemt værk,
  • vederlag for salg af kunstværker og bøger
  • projektstøtte til et nærmere defineret projekt, som ikke resulterer i en udstilling, performance o. lign.
  • vederlag for tjenesteydelser, fx honorarer for et foredrag, eller for at sætte en udstilling op. Vederlaget aftales med og modtages fra en forening, et udstillingssted mv.

Verserende retssag om spørgers skatteforhold

Vestre Landsret har i dom af 18. maj 2011 (offentliggjort i SKM2011.364.VLR) taget stilling til den skattemæssige behandling af Spørgers virksomhed som kunstner. Sagen drejer sig om,

  • hvorvidt Spørgers virksomhed som selvstændig kunstner har erhvervsmæssig karakter i skattemæssig henseende, således at Spørger er berettiget til at foretage fradrag for underskud for indkomstårene 2005 og 2006.
  • hvorvidt den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond, som Spørger modtager, skal betragtes som en indtægt i virksomheden og dermed skal medregnes ved opgørelsen af resultatet af Spørgers virksomhed.

Landsretten fandt, at spørgers selvstændige virksomhed ikke levede op til de sædvanlige kriterier for erhvervsmæssig virksomhed (at virksomheden dels må have et vist omfang, dels må være etableret med udsigt til at opnå en fortjeneste, der står i et rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats). Spørgers kunstneriske virksomhed havde i perioden 1976-2004 givet underskud, og Spørger havde kun haft meget beskedne indtægter i stort set alle årene. Det samme gør sig gældende for 2005 og 2006, når der bortses fra den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond. Der havde således heller ikke i 2005 og 2006 været overskud i virksomheden til aflønning af spørger, der ifølge det oplyste har lagt sin fulde arbejdskraft i virksomheden siden 1990, herunder også i 2005 og 2006.

Landsretten fandt på denne baggrund, at virksomheden ikke kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste. Derfor var der ikke fradragsret for virksomhedens underskud, selv om der var tale om en fagligt kompetent, dygtig og anerkendt kunstner med de fornødne faglige kvalifikationer til at drive kunstnervirksomhed.

Landsretten fandt endvidere, at den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond ikke kunne medregnes som indtægt i virksomheden. Ydelsen tildeles kunstnere, der har en sådan kunstnerisk produktion bag sig, at vedkommende har placeret sig afgørende som kunstner, og tildelingen sker alene på grundlag af en vurdering af kvaliteten i den kunstneriske produktion, jf. bekendtgørelse om Statens Kunst-fond m.v. § 11, stk. 1. Når ydelsen er tildelt, fordrer den således ingen modydelse fra kunstnerens side, og ydelsen udgør ikke noget honorar for konkrete arbejder eller produkter, udført eller fremstillet af ham i virksomheden, herunder i årene 2005 og 2006. På denne baggrund kan ydelsen ikke anses for en indkomst, som spørger har erhvervet som led i udøvelsen af erhvervsmæssig virksomhed. Den skal derfor ikke medregnes som en indtægt i opgørelsen af resultatet af As virksomhed som selvstændig kunstner.

Virksomheden gav således i 2005 og 2006 underskud, som ikke er fradragsberettiget.

Spørger har med økonomisk støtte fra Billedkunstnernes forbund (BKF) anket landsrettens dom til Højesteret, da spørger fastholder, at Spørger er erhvervsdrivende kunstner, og at den livsvarige ydelse er virksomhedsindkomst.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Anmodningen om bindende svar er udløst af, at Vestre Landsret i dom af 18. maj 2011 har fundet, at Spørger er hobbykunstner.

Mange kunstnere vil i perioder af deres karriere opleve, at deres kunstnervirksomhed resulterer i underskud, hvilket kan medføre, at virksomheden ikke anerkendes som erhvervsmæssig, uanset at den pågældende kunstner faglig set er professionel.

Risikoen for, at en kunstner anses for at drive hobbyvirksomhed er efter landsretsdommen øget, da praksis nu forekommer mere restriktiv end den administrative praksis, der hidtil har været refereret i Ligningsvejledningen. Det er denne mere restriktive praksis, som nu er genstand for anke til Højesteret baseret på de konkrete forhold for spørger.

Den foreliggende anmodning om bindende svar vedrører ikke spørgsmål, der indgår i den verserende ankesag for Højesteret. Uanset det konkrete udfald af anken til Højesteret har landsretsdommen sat fokus på nogle væsentlige spørgsmål af generel karakter for kunstnere, der modtager offentlig kunststøtte eller legater fra almennyttige fonde m.v., der yder støtte til kunstnere og dermed til produktion af ny kunst.

Det skyldes, at hobbykunstnere kun i meget begrænset omfang vil få fradrag for udgifter til at fremstille kunstværker, mens legater, projektstøtte mv. bliver beskattet, medmindre det anerkendes, at indtægter og udgifter kan periodiseres, således som der redegøres for i kommentarerne til spørgsmål 4 til 6 i anmodningerne.

Er der tale om en hobbyvirksomhed, har adgang til periodisering af indtægter og udgifter afgørende betydning for, om kunstneren får fradrag for sine udgifter og dermed for, om projektet kan gennemføres. Kan udgifterne ikke fradrages, vil det tillige være i strid med forudsætningerne for ikke mindst den offentlige kunststøtte fra Statens Kunstfond mv., når de tildelte støttemidler går til at betale kunstnerens indkomstskat frem for til at finansiere kunstprojektet. Dette vil bevirke, at projektet ikke kan gennemføres og dermed også føre til, at kunstneren må tilbagebetale den modtagne støtte. Besvarelsen er spørgsmål 4 til 6 vedrørende anerkendelse af periodisering af indtægter og udgifter frem til færdiggørelse af projektet har dermed afgørende betydning for den danske kunststøtteordning og dermed for produktion af dansk kunst af høj kvalitet, som denne støtte er etableret for at fremme.

Af disse grunde anmoder Spørger om, at Skatterådet i forbindelse med besvarelse af de stillede spørgsmål lægger til grund, at spørgers kunstnervirksomhed skattemæssigt anses som hobby, jf. Vestre Landsrets dom af 18. maj 2011, offentliggjort SKM 2011, 364 VLD.

Regler og praksis om hobbyvirksomhed

Resultat af hobbyvirksomhed beskattes i henhold til statsskatteloven § 4, mens fortjeneste ved salg af aktiver alene beskattes, hvis der foreligger næring eller spekulation.

Ligningsvejledningen pkt. E.A.1.2.1 anfører praksis for opgørelse af skattemæssigt resultat af hobbyvirksomhed. Om salg af aktiver er dette beskrevet i Lig-ningsvejledningen, pkt. E.A.1.3.1. Der henvises i ligningsvejledningen bl.a. til TfS 1987.161 ØLD, der fandt, at salg af forskellige aktiver udgjorde salg af privat indbo og dermed var skattefrit. Der forelå ikke erhvervsmæssig virksomhed.

Der kan ligeledes henvises til SKATs styresignal SKM 2011.282, der anfører, at salg af væddeløbsheste fra hobbyvirksomhed anses for salg af private indbogen-stande, som er skattefrie, jf. SL § 5.

Om varelager og kunstnere henvises til Ligningsvejledningen E.B.2.6.1.

Praksis om periodisering er beskrevet i Ligningsvejledningen pkt. E.A.3. SL § § 4 og 6 indeholder ikke en entydig angivelse af, hvilke principper, der er afgørende for, i hvilket af flere mulige indkomstår en indtægt eller en udgift skal påvirke indkomstopgørelsen, og der kan således ikke af bestemmelserne udledes et entydigt krav om anvendelse af et bestemt periodiseringsprincip.

Kommentarer til spørgsmål 1- kunstsamlingen

Den anførte forudsætning om, at spørger er hobbykunstner indebærer, at spørgers salg af kunstsamling har karakter af salg af privat indbo, således at salgsprovenu er den skattepligtige indkomst uvedkommende, jf. statsskatteloven § 5. Der foreligger hverken salg som led i næring eller spekulation.

Samlingen kan ikke have karakter af varelager, da forekomsten af et varelager forudsætter, at der foreligger en erhvervsmæssig virksomhed, jf. ligningsvejled-ningen pkt. E.A.1.3.1 og E.B.2.6.1. samt SKATs styresignal SKM 2011.282.

Samlingen er endvidere opbygget af materiale, som spørger har modtaget og indsamlet over en længere årrække som deltager i X netværket af kunstnere verden over.

På denne baggrund er der hverken grundlag for at beskatte fortjeneste ved salg af samlingen som næring eller spekulation. Det gælder, uanset om X-samlingen måtte have en betydelig værdi, som bl.a. må tilskrives dens kulturhistoriske egenart.

Spørgsmålet må derfor besvares med et ja.

Kommentarer til spørgsmål 2 - salg af kunstværker

Det til spørgsmål 1 anførte gælder tilsvarende for spørgers salg af kunst, som Spørger selv har skabt.

Værkerne er frembragt ved anvendelse af materialer mv., Spørger har indkøbt for private midler, og udgiften har ikke kunnet fradrages. Eventuelt er materialer mv. helt eller delvis indkøbt for projektstøtte modtaget fra Statens Kunstråd, fra private fonde eller ved anvendelse af kunstlegater, dvs. for midler, som spørger er blevet beskattet af i henhold til skattelovgivningens generelle regler, jf. tillige kommentarerne nedenfor til spørgsmål 4-6 om periodisering.

Når spørger fremover sælger sine kunstværker, er der ikke tale om salg af om-sætningsaktiver. Værkerne indgår ikke i et varelager. De er derfor private indbo-genstande, hvorfor vederlaget ikke er skattepligtigt, jf. ligningsvejledningen pkt. E.A.1.3.1 og E.B.2.6.1.

Der henvises i denne forbindelse tillige til SKATs styresignal vedrørende virksomhed med væddeløbsheste, SKM 2011.282. Det anføres her, at avance ved salg af en hest kun er skattepligtig, hvis hesten inden salget har indgået i en erhvervsmæssig virksomhed, eller hvis hesten er købt med henblik på videresalg med fortjeneste. Det følger heraf, at hvis væddeløbshesten er solgt fra en ikke-erhvervsmæssig (hobby) væddeløbsstald, og afholdte udgifter til foder, træning mv. dermed ikke har kunnet fradrages som driftsomkostninger, men er anset for private udgifter, kan væddeløbshesten sælges skattefrit. Det er tilfældet, uanset om hesten i kraft af den træning, der er bekostet på den, er blevet så god, at den har kunnet løbe præmier ind, og dermed repræsenterer en betydelig værdi.

Spørgsmål 2 må derfor besvares med ja

Kommentar til spørgsmål 3 - salg af bøger

Bogen sælges fortsat, således at der fremkommer salgsindtægter i 2011 og eventuelt også i senere indkomstår.

Da bøgerne ikke indgår i et varelager, jf. kommentarerne til spørgsmål 1 og 2, er der tale om salg af private indbogenstande, således at eventuel fortjeneste alene kan beskattes, hvis der foreligger spekulation. Da dette ikke er tilfældet, foreligger skattefrit salg af private indbogenstande, jf. statsskatteloven § 5.

Spørgsmål 3 må derfor besvares med ja.

Kommentar til spørgsmål 4-6 - periodisering af projektstøtte og udgifter

Spørger ønsker med spørgsmålene at få fastlagt principperne for opgørelse af det skattepligtige resultat både på indkomstsiden og på udgiftssiden. Det er væsentligt at få afklaret, om udgifter til enkeltprojekter kan opgøres som del af et samlet nettoresultat, der indtægtsføres i det indkomstår, hvor projektet afsluttes, eller om udgifterne kun kan fradrages i projektstøtten, hvis de afholdes i det indkomstår, hvor Spørger erhverver endelig ret til projektstøtten.

Efter normal praksis vil projektstøtte i lighed med anden form for indtægt skulle indtægtsføres på retserhvervelsestidspunktet, hvilket her må være det tidspunkt, hvor regnskab godkendes, jf. Ligningsvejledningen pkt. E.A.3.1.1. Dette kan støttes på foreliggende praksis ved gensidigt bebyrdende aftaler, hvor retten til vederlag først er endelig retserhvervet på det tidspunkt, hvor modydelsen er erlagt. Støtten har karakter af en forudbetaling, et a conto-beløb, men modtager har ikke erhvervet endelig ret til beløbet. Projektstøtte fra Statens Kunstråd eller andre former for betinget projektstøtte må i det hele sidestilles med vederlag for en modydelse, idet støtten netop er betinget af, at projektet gennemføres svarende til projektbeskrivelsen i ansøgningen. Hertil kommer, at støtten udtrykkeligt er gjort betinget af, at projektet gennemføres som oprindeligt fastlagt i ansøgningen.

Er der, som beskrevet i spørgsmål 6, tale om støtte til projekter, hvor giver, fx en privat stiftelse eller fond, ikke har knyttet betingelser til sit tilskud, vil beløbet efter normal praksis skulle indtægtsføres på retserhvervelsestidspunktet. Det vil sige i det indkomstår, hvor spørger modtager tilsagn om støtte til et projekt. Det anerkendes imidlertid i praksis, at der, uanset den generelle bestemmelse om indkomstbeskatning i statsskatteloven § 4, er mulighed for at foretage en periodisering, der indebærer udskudt beskatning af en indtægt. Det er tilfældet i henhold til praksis for opgørelse af igangværende arbejder, jf. Lig-ningsvejledningen pkt. E.B.2.6.2.1. Efter denne praksis kan indtægter og udgifter opgøres som et samlet nettoresultat med beskatning ved afslutning af arbejdet. Et acontohonorar skal efter denne praksis ikke beskattes på det tidspunkt, hvor det modtages, men kan aktiveres, så beskatning af beløbet først sker som led i opgørelse og beskatning af nettoresultat af det afsluttede projekt. Det må tillige antages, at når støtte søges til et nærmere beskrevet kunstprojekt, så har støttegiver haft som forudsætning, at tilskuddet går til formålet, uanset dette ikke måtte være udtrykkelig angivet i tilsagnet.

Denne periodiseringspraksis er ganske vist udviklet, så den gælder som princip for indkomstopgørelsen for erhvervsdrivende, men uanset dette hviler den på samme beskatningsprincipper, statsskatteloven § 4, som gælder for hobbykunstnere. Der er dermed intet til hinder for, at denne praksis også finder anvendelse ved indkomstopgørelsen for disse, således som det fremgår af ligningsvejledningen pkt. E.A.3.

I denne forbindelse bemærkes, at formålet med periodisering netop er at hindre merbeskatning, fordi indtægter og udgifter falder i forskellige indkomstår. Periodisering skal således bidrage til, at beskatning af indtægter og fradrag for de tilsvarende udgifter i videst muligt omfang finder sted inden for samme periode, således som det anføres i TSS cirkulære 1995-20 om advokater, revisorer og udøvere af liberale erhverv, der er refereret Ligningsvejledningen pkt. E.B.2.6.2.2.

Der er samme og endog mere tungtvejende hensyn, der taler for at anerkende periodisering for hobbybeskattede kunstnere. Hvis periodisering ikke anerkendes, vil spørger skulle afholde udgifter til sine kunstprojekter af beskattede private midler. Dette harmonerer ikke med, at offentligt støttede projekter udarbejdes med henblik på, at værket stilles til rådighed for publikum i det offentlige rum og dermed kommer en bred kreds af personer til gode ved udstillinger, performances, som udsmykning m.m.

Ifølge praksis for fradrag for udgifter til hobbyvirksomhed, kan udgifterne normalt kun fradrages i hobbyindkomst inden for samme indkomstår. Modtages projektstøtte i et indkomstår, mens udgifterne afholdes i det følgende indkomstår, vil formålet med fx at give offentlig støtte til et kunstprojekt delvis fortabes, idet projektstøtte gives under forudsætning af, at det anvendes til formålet. Beskattes modtager af projektstøtten uden at få fradrag for udgifterne hertil, er dette i sig selv til hinder for, at en betydelig del af den modtagne støtte kan anvendes til formålet.

Den samme ubalance opstår, hvis udgiften afholdes i indkomstår forud for tildeling af støtte til et kunstprojekt. Det kan fx forekomme, hvis formel stillingtagen til en ansøgning trækker ud, men ikke desto mindre kan forventes imødekommet, således at projektet igangsættes. Det kan også skyldes, at et projekt sættes i gang, men viser sig at blive dyrere end først antaget og planlagt, således at der søges ekstra støtte til at gennemføre projektet.

Ifølge praksis for erhvervsdrivende kan der ske aktivering af udgifter, der medgår til at opbygge et varelager, jf. Ligningsvejledningen pkt. E.B.2.6.1. Det er således valgfrit om den erhvervsdrivende, herunder erhvervsdrivende kunstnere, vil anvende et kasseprincip og fradrage udgifter løbende, eller om udgifterne aktiveres. Tilsvarende kan der i henhold til praksis for opgørelse af igangværende arbejder ske periodisering af indtægter og udgifter, jf. Ligningsvejledningen pkt. E.B.2.6.2.1.

Den praksis, der er udviklet om aktivering af udgifter, vil være velbegrundet i relation til mange kunstprojekter, da der normalt er tale om betydelige beløb både i udgifter og modtagen støtte. Det er sædvanligt, at spørger må ansætte med-hjælpere på et projekt, enten på grund af deres håndværksmæssige kunnen, eller fordi projektet kræver praktisk bistand med transport af materialer, bearbejdning, kørsel mv. Hertil kommer, at udgifter kan vedrøre andre kunstnere, der deltager i projektet, fx til dækning af rejseudgifter, eller fordi de udfører en del af projektet. Projektstøtte udbetales imidlertid til den kunstner, der har stået for ansøgningen. Dette betyder, at når spørger modtager projektstøtte, er Spørger skattepligtig af beløbet, mens de udgifter, Spørger afholder til projektet, skal afholdes af ham privat, dvs. betales af midler efter skat, hvis der af praktiske årsager ikke er mulighed for at placere modtagelse af projektstøtte og udgifter inden for samme indkomstår.

Ifølge praksis for beskatning af hobbyvirksomhed kan et underskud i et indkomstår ikke fremføres til modregning i senere års positive indkomst ved hobby-virksomhed. Der ses imidlertid ikke i praksis at være taget stilling til, om de almindelige periodiseringsprincipper, der gælder for erhvervsdrivende, kan anvendes. Som anført er de generelle beskatningsregler ikke til hinder herfor. Det er tillige velbegrundet for at sikre, at indkomst i form af projekttilskud og dertil knyttede udgifter henføres til samme indkomstperiode og dermed, at fx de offentlige kunststøttemidler anvendes til formålet.

På denne baggrund kan spørgsmål 4, 5 og 6 besvares med ja.

Kommentar til spørgsmål 7 - foreligger der hobbyindkomst

De indtægter, som spørger modtager som vederlag for at holde foredrag, vil være vederlag for en ydelse. Der er hermed tale om en indtægt i modsætning til fortjeneste ved salg af et aktiv eller formuegode.

Tilsvarende er tilfældet, hvis spørger modtager et konsulenthonorar fra et udstillingssted, hvor Spørger sætter en udstilling op. Vederlaget aftales med en konkret aftalepart, fx et udstillingssted eller en forening. Der er under alle omstændigheder tale om honorarer for en ydelse, der relaterer sig til spørger som kunstner. Foredragsemnerne vil være den kunst, som spørger beskæftiger sig med professionelt, ligesom udstillingshonorarer udbetales som vederlag for at få stillet spørgers kunstneriske ekspertise til rådighed.

Sådanne indtægter er skattepligtig indkomst, jf. statsskatteloven § 4. Indtægten beskattes ved retserhvervelse, og da der er tale om indtægter, Spørger erhverver som kunstner, er indtægterne hobbyindkomst. Udgifter, som spørger afholder i sin kunstneriske virksomhed i samme indkomstår, kan fradrages i denne indkomst efter praksis for hobbyvirksomhed.

Modtager spørger legater, præmiering eller andet i kraft af, at Spørger er kunstner, må disse legater mv. udgøre indkomst ved kunstnerisk virksomhed. Der er tale om kunstlegater, som spørger modtager i kraft af, at Spørger er kunstner, det vil sige generelt til fortsættelse af det kunstneriske arbejde, eller som en anerkendelse, præmiering.

Det er i denne forbindelse ikke afgørende, at der ikke er tale om et vederlag, idet legater i form af projektstøtte anerkendes at være hobbyindkomst, jf. Østre Landsrets dom SKM 2011.450.ØLD.

Endvidere er det muligt, at spørger vil modtage legater, eventuelt efter ansøgning. Hvis legatet tildeles uden at vedrøre et konkret projekt er det ikke omfattet af spørgsmål 4-6. Den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond indgår i anken til Højesteret og er derfor ikke omfattet af spørgsmål 7 om beskatning af kunst-legater.

Spørgsmål 7 kan derfor besvares med ja.

Spørgers høringssvar

Indstillingen lægger op til, at besvarelse af de stillede spørgsmål afvises, jf. skatteforvaltningslovens § 24 stk. 2.

Som begrundelse anføres, at en række hensyn taler afgørende imod en besvarelse, fordi Spørger har anket Vestre Landsrets dom af 18. maj 2011 til Højesteret.

Retssagen drejer sig imidlertid alene om, hvorvidt Spørgers kunstneriske virksomhed er erhvervsmæssig samt, om den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond er indtægt ved kunstnerisk virksomhed, uanset om denne er erhvervsmæssig eller skattemæssigt betragtes som hobby. Ingen af disse spørgsmål indgår i anmodningen om bindende svar.

Uanset den indgivne anke har Spørgeren væsentlig interesse i at få et svar på de stillede spørgsmål under den angivne forudsætning om, at Spørger ikke er selvstændig erhvervsdrivende. Denne interesse skyldes, at Spørger i den mellemliggende periode skal selvangive i overensstemmelse med Vestre Landsrets dom, der netop fastslog, at Spørger ikke er erhvervsdrivende. Det er derfor væsentligt at få afklaret, hvorledes Spørger skal selvangive indtægter, herunder salgsprovenu ved salg af formuegoder i den mellemliggende periode, indtil Højesterets dom foreligger. Der er fastsat hovedforhandling i sagen i marts 2013. Skulle Højesteret give Spørgermedhold i sin påstand, vil dette være en ændring i grundlaget for indkomstopgørelsen, således at skatteforvaltningen kan genoptage og ændre skatteansættelsen i henhold til skatteforvaltningsloven §§ 26-27.

Herudover har Spørgeren væsentlig interesse i at få fastslået, om salg af formuegoder er skattefri, jf. statsskatteloven § 5. Svaret på dette spørgsmål kan have betydning for Spørgers økonomiske interesse i at fortsætte den verserende retssag. Bl.a. forventer Spørger et ganske betydeligt salgsprovenu for kunstsamlingen, jf. spørgsmål 1.

Det er således ikke korrekt, når Skatteministeriet anfører, at de stillede spørgsmål må anses for at være af teoretisk karakter for Spørger.

Herudover har besvarelse af spørgsmålene som også oplyst i anmodningen betydelig interesse for kunstnere mere generelt og for den offentlige danske kunststøtteordning gennem Statens Kunstfond, da mange kunstneres virksomhed skattemæssigt betragtes som hobby.

Spørger er derfor uenig med Skatteministeriet, når man anfører, at det savner indhold at afgive et bindende svar i den foreliggende situation. Det forekommer i øvrigt uproblematisk for Skatteministeriet at tage stilling til de stillede spørgsmål, da disse i vidt omfang vedrører indkomstopgørelsen i ikke-erhvervsmæssig virksomhed (hobby), hvor SKAT jævnligt tager stilling tilsvarende spørgsmål. Imidlertid er praksis på området ikke klar, og kunstnerne oplever følgelig en forskelsbehandling. Dette fremgår tillige af Skatteretsrådets redegørelse, Februar 2001, s. 171 ff. om indkomstopgørelsen i ikke-erhvervsmæssig virksomhed. På dette tidspunkt foreslog Skatteretsrådet at løse disse uafklarede spørgsmål ved lovgivning. Da den foreslåede lovgivning ikke er gennemført, må en afklaring ske gennem praksis, hvilket gør en besvarelse påkrævet.

De stillede spørgsmål bør i øvrigt besvares i overensstemmelse med det i anmodningen anførte, jf. de anførte begrundelser. Der henvises desuden til de supplerende kommentarer i den samtidigt behandlede anmodning om bindende svar for en anden kunstner.  

Til de af Skatteministeriet anførte betragtninger om, at spørgsmål 4-6 er af teoretisk karakter og ikke vedrører en konkret situation bemærkes, at spørgsmålene ikke er teoretiske, men drejer sig om beløb, som Spørger har fået bevilget i støtte og også fremover kan forvente i støtte til projekter. Der henvises til de generelle vilkår for tildeling af offentlig kunststøtte fra Statens Kunstfond henholdsvis Kunstrådet, jf. afsnittet Projektstøtte i anmodningen om bindende svar samt det oplyste om støtte til bogprojekt.

Endelig bemærkes, at det forhold, at besvarelse af spørgsmålene har betydning generelt for kunstnere og den offentlige danske kunststøtteordning, ikke betyder, at spørgsmålene kun har teoretisk betydning, Tværtimod har besvarelsen konkret betydning for såvel Spørger som de mange andre kunstnere, som skatteforvaltningen betragter som hobbykunstnere. Spørger og BKF er derfor uforstående overfor en afvisning, når formålet med den ønskede besvarelse er få afklaret principperne for indkomstopgørelse såvel for Spørger som for en lang række andre kunstnere.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1-3

Det ønskes bekræftet, at salg af kunstværker er salg af privat indbo, når spørgers virksomhed er vurderet som hobby.

Spørgsmål 4-6

Det ønskes bekræftet, at legater til kunstprojekter først medregnes i det indkomstår, hvor der er erhvervet endelig ret, og at udgifter kan aktievers, således at det nettoindkomsten i projekterne der beskattes, når spørgers virksomhed er vurderet som hobby.

Spørgsmål 7

Det ønskes bekræftet, at indtægter ved foredrag, legater mv. indgår i hobbyvirksomheden.

Lovgrundlag

Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1:

Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Skatteforvaltningslovens § 24

En anmodning om et bindende svar skal være skriftlig og indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren. Skønner told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke inden for en rimelig frist, kan spørgsmålet afvises eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet kan i øvrigt i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 eller 2 kan ikke påklages administrativt.

Forarbejder

Det fremgår af bemærkningerne til skatteforvaltningslovens § 21, jf. LFF 2005-02-24 nr. 110, at bindende svar kun gives om de skattemæssige virkninger. Der gives således kun bindende svar om forhold, hvor der kan eller skal træffes en forvaltningsafgørelse, og afgørelsen skal vedrøre spørgsmål om beskatning. Der gives ikke bindende svar om faktisk forvaltningsvirksomhed eller om eksempelvis kontrol, straf, gebyrer og forrentning. Bindende svar gives kun om de skattemæssige virkninger af en disposition. Det vil sige handlinger, der har en skattemæssig konsekvens, hvad enten den fører til skattepligt eller til skattefritagelse.

Det fremgår af bemærkningerne til skatteforvaltningslovens § 24, stk.2, jf. LFF 2005-02-24 nr. 110, at told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, i særlige tilfælde kan afvise at give et bindende svar.

Ved administrationen af reglerne om bindende svar må det indgå, at der er spørgsmål, der ikke egner sig for den forenklede og borgerstyrede sagsbehandling, der ligger i ordningen med bindende svar. Det vil derfor ske, at en anmodning om bindende svar må afvises med henvisning til, at det pågældende spørgsmål har en sådan karakter, at det enten ikke kan besvares med den hast, som spørgeren ønsker, eller at det ikke kan besvares løsrevet fra andre skattemæssige forhold vedrørende den pågældende. Et bindende svar binder jo skattemyndighederne i op til 5 år.

Afvisning kan også komme på tale, eksempelvis hvis der pågår en kontrol eller revision af en skattepligtig, der omfatter den eller de dispositioner, der er stillet spørgsmål om. Der kan også være tale om, at anmodningen om et bindende svar har en sådan karakter, at told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, finder, at der bør foretages kontrol i virksomheden af dispositionen, f.eks. fordi virksomheden aldrig har været registreret i forhold til aktiviteten.

Afvisningsmuligheden er i øvrigt tænkt anvendt på spørgsmålet om en påtænkt disposition, hvis spørgsmålet er af mere teoretisk karakter.

Praksis

SKM2010.103.LSR

De spørgsmål selskabet har stillet Skatterådet ses hverken at vedrøre en konkret skatteyder, som selskabet repræsenterer, eller selskabet selv. Spørgsmålene omfattes dermed ikke af skatteforvaltningslovens § 21, og Skatterådets svar udgør derfor ikke et bindende svar i henhold til denne bestemmelse, men må anses for en vejledende udtalelse. Sådanne udtalelser kan ikke påklages til Landsskatteretten efter skatteforvaltningslovens § 40, hvorfor retten ikke har kompetence til at behandle klagen. Klagen afvises derfor.

SKM2011.641.LSR

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder at det stillede spørgsmål er af en sådan karakter, at en besvarelse heraf ikke vil indebære en skattemæssig stillingtagen til en konkret påtænkt disposition. Spørgsmålet er tværtimod formuleret på en sådan måde, at det alene kan besvares med en egentlig teoretisk redegørelse af responsumlignende karakter jf. bl.a. formuleringen "efter hvilke principper", ligesom beskrivelsen af dispositionen hverken er præcis eller fyldestgørende. Der er således alene fastsat et omtrentligt tidspunkt for dispositionen, og der er for Skatterådet ikke fremlagt kontraktsudkast e.l. Disse retsmedlemmer finder, at Skatterådet burde have afvist at besvare det stillede spørgsmål, og stemmer for, at den påklagede afgørelse ændres således, at spørgsmål 4 ikke realitetsbehandles.

Begrundelse

Det er Skatteministeriets opfattelse, at den foreliggende anmodning om bindende svar skal afvises i sin helhed, da en række hensyn taler afgørende imod en besvarelse af de stillede spørgsmål, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.

Det er i nærværende sag oplyst, at Vestre Landsret ved dom af 18. maj 2011 (SKM2011.364.VLR) har fundet, at Spørgers

  • virksomhed ikke levede op til de sædvanlige kriterier for erhvervsmæssig virksomhed. Der er derfor ikke fradragsret for virksomhedens underskud, selv om der var tale om en fagligt kompetent, dygtig og anerkendt kunstner med de fornødne faglige kvalifikationer til at drive kunstnervirksom-hed.
  • livsvarig ydelse fra Statens Kunstfond ikke fordrer modydelse og udgør ikke honorar for arbejde eller produkter i kunstnervirksomheden. Derfor kan ydelsen heller ikke medregnes som indtægt i virksomheden. Af den grund kan der heller ikke foretages fradrag for de udgifter i kunstnervirksomheden, som ellers ville kunne rummes i indtægten i form af den livsvarige ydelse.

Landsrettens dom er anket til Højesteret af Spørger, da Spørger fastholder, at Spørger er erhvervsdrivende kunstner, og at den livsvarige ydelse er virksomhedsindkomst.

Spørger har anmodet om, at det i forbindelse med besvarelse af de stillede spørgsmål lægges til grund, at spørgers kunstnervirksomhed skattemæssigt anses som hobby, jf. Vestre Landsrets dom af 18. maj 2011, offentliggjort i SKM2011.364.VLD.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at det i den foreliggende situation savner indhold, at afgive et bindende svar, hvor det lægge til grund, at spørgers kunstnervirksomhed skattemæssigt skal anses som hobby. Spørger har jo ved sin anke af landsrettens dom til Højesteret tilkendegivet at Spørger ikke er enig i landsrettens dom. Spørger mener derimod, at Spørgers kunstnervirksomhed skattemæssigt skal betragtes som erhvervsmæssig.

Hertil kommer, at Skatteministeriet finder det betænkeligt, at indlægge en forudsætning i det bindende svar, der ikke vedrører de faktiske forhold, men derimod den skatteretlige vurdering af spørgers virksomhed, navnlig i den situation hvor dette spørgsmål er under behandling ved domstolene.

Endelig er det Skatteministeriets opfattelse, at spørgers ønske om at det i forbindelse med det bindende svar lægges til grund, at Spørgers kunstnervirksomhed skattemæssigt skal anses som hobby gør at de stillede spørgsmål må anses for at være af teoretisk karakter, samt at spørgsmålene ikke er stillet med henblik på at øge forudsigeligheden for spørger, men derimod for at få sat fokus på det som spørger betegner som "nogle væsentlige spørgsmål af generel karakter for kunstnere, der modtager offentlig kunststøtte eller legater fra almennyttige fonde m.v., der yder støtte til kunstnere og dermed til produktion af ny kunst."

Skatteministeriet skal endvidere særligt for så vidt angår spørgsmål 4 - 6, bemærke, at der her er tale om spørgsmål af mere teoretisk karakter.

For det første finder Skatteministeriet, at spørgsmål 4 - 6 har sådan karakter, at en besvarelse ikke vil indebære en skattemæssig stillingtagen til en konkret påtænkt disposition. Spørgsmålene og spørgers begrundelse for spørgsmålene er tværtimod formuleret på en sådan måde, at de alene kan besvares med en egentlig teoretisk redegørelse af responsumlignende karakter.

Spørger har således under "Baggrund for spørgsmål 4 - 6 - periodisering af projektstøtte og udgifter" anført, at Spørger med spørgsmålene ønsker at få fastlagt principperne for opgørelse af det skattepligtige resultat både på indkomstsiden og på udgiftssiden. Spørger har endvidere ikke beskrevet dispositionerne så præcist eller så fyldestgørende, eller angivet, heller ikke omtrentlig, hvilke indkomstår der er tale om.

For det andet skal Skatteministeriet henlede opmærksomheden på, at spørger selv anfører, at navnlig besvarelsen af disse spørgsmål vedrørende anerkendelse af periodisering af indtægter og udgifter frem til færdiggørelse af projektet har afgørende betydning for den danske kunststøtteordning og dermed for produktion af dansk kunst af høj kvalitet, som denne støtte er etableret for at fremme. Det fremgår således at denne bemærkning, at der spørges til principperne for periodiseringen for en ukendt kreds af kunstnere, mere end til spørgers konkrete dispositioner.

Under henvisning til, at det af bemærkningerne til lovforslag nr. L 110 til skatte-forvaltningsloven som fremsat den 24. februar 2005 fremgår angående § 24, stk. 2 bl.a., at "afvisningsmuligheden er i øvrigt tænkt anvendt på spørgsmålet om en påtænkt disposition, hvis spørgsmålet er af mere teoretisk karakter" finder Skatteministeriet at der kan ske afvisning af alle spørgsmålene i anmodningen om bindende svar.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 - 7 besvares med "afvises".

Spørgers bemærkninger har ikke givet anledning til en ændret indstilling.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter