Dato for udgivelse
04 Feb 2013 11:05
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
10 Oct 2012 08:47
SKM-nummer
SKM2013.84.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Københavns Byret, BS 41B-2599/2011
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Samlever, bevisbyrde
Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af udbytte fra sagsøgerens selskab til sagsøgeren. Skattemyndighederne havde begrundet den skønsmæssige ansættelse dels med henvisning til et lavt privatforbrug, dels med henvisning til manglende bevis for, at hævninger i selskabet udgjorde afdrag på et lån.

Sagsøgeren gjorde gældende, at der ved vurderingen af hans privatforbrug skulle tages højde for hans kærestes indkomst- og formueforhold. I den forbindelse fremlagde sagsøgeren kærestens årsopgørelse og en samlet privatforbrugsberegning for parret. Retten bemærkede, at sagsøgeren ikke havde fremlagt dokumentation for sin egen eller kærestens økonomi. Endvidere bemærkede retten, at selv hvis det blev lagt til grund, at kæresten betalte en del af sagsøgerens udgifter til daglige fornødenheder, var det efter størrelsen af de angivne beløb, sammenholdt med det anslåede privatforbrug, ikke påvist, at der var sådanne fejl i grundlaget for skønnet, eller at skønnet var så åbenbart urimeligt, at det kunne tilsidesættes.

Sagsøgeren fremlagde uddrag af selskabets bogføring, som viste en mellemregningskonto med en saldo i sagsøgerens favør. Saldoen på mellemregningskontoen oversteg de hævninger, som sagsøgeren efterfølgende foretog i selskabet. Sagsøgeren mente derfor, at hævningerne kunne ske skattefrit. Retten bemærkede, at sagsøgeren ikke havde fremlagt lånedokument eller anden dokumentation for, at hævningerne udgjorde afdrag på et lån ydet af sagsøgeren til selskabet.

Retten fandt det herefter ikke bevist, at det foretagne skøn hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimeligt.

Skatteministeriet fik herefter medhold i sin påstand.

Reference(r)

Ligningsloven § 16 A, stk. 1

Skattekontrolloven § 5, stk. 3

Skattekontrolloven § 6 B, stk. 3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 A.B.5.3.3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 C.B.3.5.1


Parter

A
(Advokat Claus Bach Christensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokatfuldmægtig Uffe Habekost Sørensen)

Afsagt af byretsdommer

Gitte Cordes

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2006 og drejer sig om, hvorvidt der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens indkomst med 50.000 kr.

Sagen er en prøvelse af Landsskatterettens kendelse af 10. februar 2011 for så vidt angår den del af afgørelsen, som vedrører en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgerens indkomst.

Sagsøgerens påstand er principalt, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A´s skatteansættelse for indkomståret 2006 nedsættes med kr. 50.000, og subsidiært, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A´s skatteansættelse for indkomståret 2006 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Sagsøgtes påstand er frifindelse, dog således at sagsøgte anerkender, at sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2006 skal nedsættes med 40.000 kr.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Landskatterettens kendelse af 10. februar 2011 indeholder blandt andet følgende:

"...

Landsskatterettens afgørelse

...

SKAT har skønsmæssigt ansat udlodning uden indeholdelse af udbytteskat fra klagerens tidligere selskab til 50.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Møde mv.

Sagen har været drøftet på et møde med klageren og dennes repræsentant.

Sagens generelle oplysninger

Klageren har været registreret som hovedanpartshaver i H1 ApS siden 2002. Der er ikke udarbejdet årsrapporter 2006 og 2007 eller indsendt skattemæssige årsregnskaber og selvangivelser for selskabet for 2006 og 2007. Der er kun indsendt diverse kontospecifikationer vedrørende selskabets drift til brug for SKATs forespørgsel om klagerens skat. Revisor har forklaret, at han ikke har revideret år 2006 og 2007.

Selskabet er gået konkurs med dekretdato den 12. november 2007.

Kurator har i cirkulæreskrivelse nr. 5 af 18. februar 2009 om selskabets virksomhed og årsagerne til konkursen oplyst, at:

Selskabets registrerede formål var drift af virksomhed med salg af hospitalsudstyr, samt international handel med agenturer samt aktiviteter i tilknytning hertil...

Selskabets drift i 2003, 2004 og 2005 var ifølge de aflagte årsrapporter salg af edb-ydelser og lignende. Ifølge bogføringen for 2005 havde driften for 2005 dog i det væsentlige omfattet salg af rengøringsservice. Driften i 2006 havde ifølge bogføringen også omfattet rengøringsservice. A oplyser, at selskabet på et tidspunkt drev hjemmeservicevirksomhed, men i øvrigt primært beskæftigede sig med salg af hospitalsudstyr og medicinsk udstyr samt edb ydelser.

Driften i 2003 var underskudsgivende, men SKAT ansatte i 2006 selskabets skattepligtige indkomst for 2003 til 250.000 kr., idet SKAT fandt, at selskabets regnskabsgrundlag var mangelfuldt.

Selskabet havde herefter ikke de fornødne midler til både at betale den opkrævede selskabsskat og omkostningerne ved udarbejdelse af årsrapporter for 2006 og undlod herefter at indgive årsrapport.

Herefter blev selskabet begæret tvangsopløst.

Kurator har endvidere oplyst, at SKAT i august 2008 nedsatte selskabets skattepligtige indkomst for 2003 til 0 kr.

Revisor har om selskabets adresse forklaret til SKAT, at selskabet fra 11. oktober 2005 var hjemmehørende på ...1, og klageren antages at have boet på samme adresse ligeledes fra 11. oktober 2005, selvom klageren officielt først flyttede adresse den 15. august 2006.

...

Ad udlodning uden indeholdelse af udbytteskat

Sagens oplysninger

Til brug for SKATs vurdering af klagerens indkomst- og formueforhold, samt privatforbruget for 2006, har repræsentanten indsendt en formue- og kapitalforklaring, udvisende et årligt privatforbrug på 10.676 kr., eller 890 kr. pr. måned. Klageren har anført i brev af 15. april 2010, at klagerens privatforbrug har været af begrænset omfang som følge af manglende indkomst og deraf tilskud/lån fra samboende.

Under sagens behandling ved Landsskatteretten har repræsentanten forklaret, at privatforbrugsopgørelsen ikke er helt korrekt. Repræsentanten har på baggrund af bogføringen konstateret, at klageren havde et tilgodehavende i selskabet primo 2006 på 72.489 kr. Af dette tilgodehavende har klageren hævet 48.340 kr. på konto 16010 og 20.227 kr. på konto 20900. Den samlede hævning udgør således 68.567 kr. i selskabet og beløbet er fragået klagerens lån til selskabet fra 2005.

Det samlede privatforbrug udgør efter repræsentantens beregninger herefter 10.676 kr. + 68.567 kr., i alt 79.253 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har skønsmæssigt ansat udlodning fra klagerens tidligere selskab i forbindelse med opretholdelse af privatforbrug, til 50.000 kr., jf. ligningslovens § 16A.

SKAT savner beviser for eller sandsynliggørelse af, at klagerens privatforbrug er opretholdt med yderligere tilskud/lån, udover de i kapitalforklaringen optagne udlæg fra CA på i alt 50.635 kr. Endvidere savner SKAT en opdeling af privatforbruget i hovedposter, samt aftaler om økonomiske forhold med klagerens tidligere selskab, H1 ApS. Efter SKATs opfattelse, skal de påståede lån/tilskud og faktiske privatforbrug kunne dokumenteres, eller som minimum sandsynliggøres. Der henvises til ligningsvejledningen afsnit E.B.1.4 om dokumentationskrav for forhold, der har betydning for privatforbrugsberegningen.

SKAT finder, at et privatforbrug på 10.676 kr., eller 890 kr. pr. måned, ikke kan anses for et retvisende privatforbrug, når der sammenlignes med oplysninger fra Danmarks Statistik, hvor husstandenes årlige forbrugsomkostninger i 2006-2008 for lavindkomstgrupper (under 150.000 kr. årligt), i gennemsnit lå på 136.498 kr. Dette forbrug dækker bl.a. omkostninger inkl. moms til fødevarer, beklædning, bolig, transport, fritid m.m.

SKAT mener, at der er grundlag for at ansætte klagerens indkomst skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 6 B, stk. 3, da klagerens indkomst- og formue ikke levner plads til et acceptabelt privatforbrug.

Ved skønnet har SKAT henset til, at indkomstkilden kunne være klagerens tidligere selskab, H1 ApS. Selskabet har ikke indsendt regnskab og selvangivelse for 2006, hvorfor SKAT ikke kan kontrollere selskabets regnskabsgrundlag, og om der reelt er udloddet, eller tilflydt klageren midler fra selskabet forud for selskabets konkurs, som er skattepligtige for klageren, efter ligningslovens § 16A, eller statsskattelovens § 4. SKAT kan alene med udgangspunkt i selskabets seneste årsrapport (2005), angivne momstal for 1. til 4. kvartal 2006, og modtagne bankoplysninger 2006, konstatere, at der har været overskudsgivende aktivitet i selskabet, samt hævet af selskabets likvide beholdning. Ved en indirekte likviditets analyse, har selskabet haft likviditetsoverskud på ca. 68.000 kr., som i et eller andet omfang, må anses for tilflydt klagerens privatøkonomi, til opretholdelse af et højere og, efter SKATs opfattelse, mere retvisende privatforbrug for 2006.

Analyse af selskabets likviditet:

   

Primo likviditetsbeholdning, jf. årsrapporten 2005

 

33.343 kr.

Indtjeningsbidrag, beregnet på grundlag af momstallene

   

Salgsmoms, omregnet til nettoomsætning

154.892 kr.

 

Købsmoms, omregnet til forbrugs- og eksterne omkostninger

-100.768 kr.

 

Beregnet indtjeningsbidrag

54.124 kr.

54.124 kr.

Forskydning i tilgodehavender og gæld

 

0 kr.

Anlægsinvesteringer

 

0 kr.

Beregnet resultat, udlodning

 

-68.207 kr.

Ultimo likviditetsbeholdning, F1-Bank

 

19.260 kr.

Efter et forsigtigt skøn over privatforbruget, har SKAT ansat klagerens øvrige indkomst skønsmæssigt til 50.000 kr. Beløbet anses for en udlodning fra selskabet, jf. ovenstående analyse, i form af aktieindkomst, der er skattepligtig efter ligningslovens § 16 A.

Privatforbrug efter skøn og fri bil:

 

Opgjort af klagerens revisor

10.676 kr.

Indkomst ved beskatning af fri bil

40.000 kr.

Heraf privat andel - fri bil

-40.000 kr.

Udlodning ansat skønsmæssigt

50.000 kr.

Beregnet privatforbrug

60.676 kr.

Det beregnede privatforbrug skal dække udgifter til fødevarer, beklædning, fritidsudgifter, andre varer og ydelser, og eksklusiv bilomkostninger og boligudgifter, som ifølge klagerens oplysninger er udlagt af klagerens tidligere ægtefælle. Såfremt klageren reelt har haft omkostninger til den nye bopæl, ...1, skal det beregnede privatforbrug også dække denne omkostning.

SKAT har bemærket, at klagerens revisor tillægger mellemregningskontoen betydning til trods for, at denne ikke fremgår af den tidligere indsendte kapitalforklaring. SKAT har i brev af 2. juni 2010 spurgt ind til posteringerne på mellemregningskontoen, herunder indskud af bil til 181.250 kr., samt kommentarer og dokumentation for den tilhørende finansiering gennem G1 ApS, der ifølge kurator tillige er overtaget af selskabet med 139.000 kr.

På baggrund af kurators oplysninger og revisors modsigende indsigelse, mener SKAT, at mellemregningskontoen primo 2006 ikke kan anses for retvisende for klagerens påståede tilgodehavende hos selskabet på 72.488 kr. Ifølge SKAT begrundes dette med, at:

mellemregningskontoen også skal påvirkes af den gæld klageren har indskudt i selskabet i 2005, her 139.000 kr., hvorefter mellemregningen primo 2006 reelt er negativ med 66.512 kr. SKAT har henset til kurators redegørelse af 18. februar 2009, hvori det anføres, at bilen oprindeligt er købt af klageren, og både bilen og gælden er indskudt i selskabet.

Da mellemregningskontoen ikke indgår i konkursregnskabet, kan den negative mellemregningskonto heller ikke godkendes som et lån fra selskabet.

Selskabet har imidlertid heller ikke optaget gælden til G1 ApS i årsrapporten 2005, eller de indsendte kontospecifikationer for 2006, til trods for, at der eksisterer et reelt gældsforhold. SKAT mener ikke, at det er korrekt når revisor anfører, at gælden ikke er godkendt af kurator. Det følger af kurators udlodningsliste over simple krav, at G1 ApS er kreditor.

SKAT anser det ikke for bevist, at klagerens privatforbrug er dækket gennem et reelt tilgodehavende hos selskabet, som er hævet, eller et lån fra selskabet. Derimod finder SKAT, at klageren har bekræftet, at klageren faktisk har hævet 48.341 kr. fra konto 16010, og 20.227 kr. fra konto 20900, eller i alt 68.568 kr. til dækning af klagerens private udgifter, herunder betaling af personlig skat m.m..

SKAT mener derfor, at der er grundlag for at ansætte klagerens indkomst skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 6B, stk. 3, da klagerens indkomst- og formue ikke levner plads til et acceptabelt privatforbrug.

Ved skønnet tillægges klagerens faktiske hævninger betydning, da disse har opretholdt klagerens privatforbrug, og ikke modsvares af et reelt tilgodehavende hos selskabet, eller lån fra selskabet. Når der i øvrigt henses til klagerens økonomiske situation, sammenholdt med, at klageren havde dominerede indflydelse på selskabets økonomi i 2006, finder SKAT, at klagerens hævninger reelt er udlodninger, der er skattepligtige efter ligningslovens § 16A, som aktieindkomst. Efter omstændighederne skønnes udlodningen til 50.000 kr.

Privatforbruget er fastsat til 60.676 kr., efter denne ansættelse.

Ved afgørelsen har SKAT henvist til SKM2007.796.ØLR, vedrørende beskatning efter ligningslovens § 16A af hævninger i selskabet, regnskabstilsidesættelse, privatforbrug hos hovedanpartshaver og direktør. Der er endvidere henvist til SKM2008.14.ØLR vedrørende bl.a. kontante hævninger på mellemregningskontoen, for hvilke det ikke var godtgjort, at de vedrørte selskabets drift, men blev anset for maskeret udlodning.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at den skattepligtige indkomst nedsættes med 50.000 kr.

Som følge af et meget lavt privatforbrug i år 2006 har SKAT antaget at klageren har udtaget 50.000 kr. til privatforbrug, der skal beskattes som aktieindkomst.

Ved mail af 15.april 2010 til SKAT er privatforbruget for 2006 opgjort til 10.676 kr.

Dette har repræsentanten dog senere konstateret ikke at være korrekt opgjort, da bogføringen for selskabet, hvor klageren var hovedanpartshaver, efterfølgende er fremlagt. Repræsentanten har herefter konstateret, at klageren havde et tilgodehavende i selskabet primo 2006 på 72.489 kr. Af dette tilgodehavende har klageren hævet 48.340 kr. på konto 16010 og 20.227 kr. på konto 20900.

Den samlede hævning udgør således 68.567 kr. (48.340+20.227) i selskabet og er fragået klagerens udlån til selskabet der stammer fra år 2005.

Det samlede privatforbrug udgør herefter 79.253 kr. (10.676+68.567) i år 2006.

Om købet af bilen har klageren overfor Landsskatteretten forklaret, at der ikke var midler i selskabet til at købe bilen. Klageren foretog en omprioritering af lånene i huset for at finansiere købet af bilen. Klageren har fremlagt kopi af kontoudtog til klageren selv fra F2-Bank af 15. februar 2005. Heraf fremgår, at der en 26. januar 2005 er indbetalt 233.607 kr. med check og at der den 3. februar er hævet 181.250.000 kr. til IO. Ligeledes fremlagde klageren kontoudtog fra F1-Kreditforening af 21. februar 2005. Heraf fremgår, at der den 17. januar 2005 er udbetalt en check på 233.000 kr.

Klageren købte, i henhold til fremlagt købsaftale, bilen den 3. februar for 145.000 kr. + moms, i alt 181.250 kr. Bilen blev registreret direkte i selskabets navn.

Repræsentanten har overfor Landsskatteretten anført, at hævningerne i selskabet er en nedskrivning på selskabets lån hos klageren i forbindelse med købet af bilen i februar 2005. Repræsentanten har fremlagt udskrift af mellemregningskontoen fra 2005 og 2006. Heraf fremgår, at klageren havde et tilgodehavende i selskabet på 72.489 kr. primo 2006 og at der i årets løb er hævet 48.341 kr. og 20.228 kr., i alt 68.567 kr.

At mellemregningskontoen ikke var godkendt som et krav i boet er i henhold til repræsentanten en fejl fra kurators side, ligesom det må være en fejl, at kurator har godkendt G1 ApS som simpel kreditor.

I forbindelse med lånet fra G1 har repræsentanten overfor Landsskatteretten forklaret, at selskabet og klageren anvendte beløbet på 139.000 kr. til en garanti overfor en samarbejdspartner i forbindelse med opstart af EDB programudvikling til ... . Den indgåede aftale mellem klageren og G1 er formuleret som et lån som dog ikke har fungeret som et sådant, men mere som et bevis på at klageren kunne fremskaffe beløbet, hvis samarbejdspartneren fandt det nødvendigt.

Inden selskabets konkurs blev bilen sat hos G1 dels på grund af, at parterne mente, at G1 havde pant i bilen og dels som følge af opgivelse fra klagerens side nu når alt på det tidspunkt så lidt sort ud og bilen var defekt og ikke køreklar.

Repræsentanten mener derfor ikke, at der er belæg for en forhøjelse af aktieindkomst med 50.000 kr.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1, § 6 og § 6 B. Klageren har ikke pligt til at føre regnskab.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i domme af 21. juni 1967 (UfR1967.635) og 5. februar 2002 (SKM2002.70.HR). Skattemyndighederne kan efter et skøn fastsætte indkomsten, så den giver mulighed for et rimeligt forbrug. Indkomsten kan også forhøjes, hvis der påvises en yderligere indtægtskilde.

Repræsentanten har forklaret, at den fremsendte privatforbrugsopgørelse ikke er korrekt, idet klagerens tilgodehavende i selskabet primo 2006 var 72.489 kr., mens tilgodehavendet ultimo 2006 var nedbragt med samlede hævninger på 68.567 kr. Det samlede privatforbrug for 2006 udgjorde herefter 79.253 kr. Årsagen til klagerens tilgodehavende hos selskabet er et lån, som klageren ydede selskabet i forbindelse med købet af bilen Toyota.

SKAT har ikke anset det for bevist, at klagerens privatforbrug er dækket gennem et reelt tilgodehavende i selskabet. SKAT er enig med klageren i, at der er hævet i alt 68.567 kr. i selskabet. SKAT har på den baggrund forhøjet klagerens indkomst skønsmæssigt med 50.000 kr.

Det fremlagte materiale, herunder de fremlagte kontoudtog, låneaftale/veksel, samt købsaftale for bilen, kan ikke anses for tilstrækkelig dokumentation for, at de foretagne hævninger i 2006 på i alt 68.567 kr. udgør en nedskrivning på et lån, som klageren har ydet selskabet i 2005.

Idet Landsskatteretten kan tiltræde SKATs skønsmæssige ansættelse af klagerens privatforbrug stadfæstes SKATs afgørelse

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøger og BA. Sagsøger har blandt andet forklaret, at han købte et selskab, fordi han havde øjnet en chance for at gøre forretninger med blandt andet salg af medicinsk udstyr og udvikling af programmer til ... . Det var svært at komme ind på markedet for medicinsk udstyr, så det blev mere til udvikling og salg af programmel til ... . Han købte en Toyota for at kunne transportere to store servere. Han finansierede købet gennem en omprioritering af sit private hus. Selskabet havde ingen midler. G1 stolede på ham og ville låne selskabet penge, hvis han selv kautionerede. SKAT forhøjede - helt uberettiget - selskabets kapital med 300.000 kr. Hans revisor rådede ham til at lukke selskabet. Han har siden 2000 følt sig forfulgt af SKAT. Han ved ikke, hvor langt hans revisor gik med en klage over den uberettigede forhøjelse. Han har altid lyttet til sin revisor og fulgt hans råd. Selskabets gæld til ham stammer fra hans køb af bilen, som indgik i selskabet. Han havde ca. 72.000 kr. til gode. I 2006 hævede han ca. 68.000 kr. Han hænger stadig på sin kautionsforpligtelse over for G1. Han anmeldte ikke kravet i konkursboet. Han overlod det hele til sin revisor. Det har han altid gjort. Han har aldrig interesseret sig for regnskaber. Han lagde omkring 180.000 kr. i selskabet og fik noget tilbage, når selskabet havde penge.

Han har kendt BA, siden de var børn. De blev kærester i sommeren 2004. De sov sammen på ...1 fra begyndelsen. Han flyttede ikke folkeregisteradresse med det samme. Det var af hensyn til BA´s datter, som var følelsesmæssigt påvirket af forældrenes skilsmisse. Han betalte ikke noget for at bo hos BA. Han reparerede huset. Hun købte det meste ind. De førte ikke regnskab. Han og konen havde allerede i 2000 skrevet under på papirerne om separation og skilsmisse, men på grund af forskellige forhold blev de først skilt i 2008. Hans kone ville overtage det tidligere fælles hus, men kreditforeningen ville ikke godkende hende, så nu ejer han huset. I 2006 betalte hun udgifterne på huset.

BA har blandt andet forklaret, at hun blev kæreste med sagsøger i 2004. De talte ikke om at flytte sammen. Det kom af sig selv. Først var der en tandbørste, så en kuffert. Sagsøger havde en opsparing fra sine år som pilot og et hus i ...2. Han betalte ikke for at bo hos hende. Hun arbejdede i medicinalindustrien og tjente i 2006 omkring 569.000 kr. De levede sammen som et ægtepar og delte de daglige udgifter til mad. De faste udgifter betalte hun. Det blev hun ved med også efter, at sagsøger havde flyttet sin folkeregisteradresse. Hun havde fået den opfattelse, at sagsøger og hans kone var ved at blive skilt.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i sit påstandsdokument gjort gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje A´s skatteansættelse med skønsmæssig udlodning fra H1 ApS.

Det er sagsøgtes opfattelse, at der er grundlag for at ansætte sagsøgers indkomst skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 6 B, stk. 3, da sagsøgers indkomst- og formueforhold efter sagsøgtes opfattelse ikke levner plads til et acceptabelt privatforbrug. Grundlaget for at foretage forhøjelsen er således udelukkende størrelsen på sagsøgers privatforbrug.

Det lægges til grund som ubestridt, at sagsøger i indkomståret 2006 hævede i alt kr. 68.567 i H1 ApS.

Sagsøgte har anført, at sagsøger ikke havde et krav mod konkursboet. Det gøres i forlængelse heraf gældende, at det faktum, at sagsøger ikke har gjort et krav gældende overfor konkursboet, ikke er ensbetydende med, at han ikke havde et krav.

Det gøres gældende, at hævningerne på i alt kr. 68.567 vedrører H1 ApS´ gæld til sagsøger. Det fremgår således af balancen for H1 ApS pr. 31. december 2005, at selskabet havde "Anden gæld" på kr. 85.014, jf. bilag 2, hvoraf kr. 72.488 var gæld til sagsøger, jf. bilag 3.

Det gøres således gældende, at det af sagsøgte udøvede skøn er foretaget på et klart fejlagtigt og ufuldstændigt grundlag, idet sagsøgte ikke har taget højde for sagsøgers samlevers indkomst- og formueforhold, ligesom sagsøgte ikke til sammenligning har beregnet privatforbruget for tidligere indkomstår.

Sagsøgte har lagt til grund, at sagsøgeren har haft yderligere indkomst til dækning af sit privatforbrug. Da sagsøgte imidlertid ikke har taget højde for sagsøgers samlevers indkomst- og formueforhold, har sagsøgtes skøn medført et åbenbart urimeligt resultat.

Sagsøgte har beregnet sagsøgers privatforbrug til kr. 10.676. Det bemærkes, at det af sagsøgte beregnede privatforbrug efter forhøjelsen på kr. 50.000 udgør kr. 60.676.

Det bestrides, at betingelserne for skønsmæssig ansættelse er opfyldt. Som grundlag for at forhøje sagsøgers skatteansættelse har sagsøgte alene henvist til størrelsen af sagsøgers privatforbrug.

Sagsøgers revisor har beregnet sagsøgers privatforbrug til kr. 79.443, jf. bilag 5. Det af sagsøgers revisor beregnede privatforbrug overstiger således klart det af SKAT beregnede.

Sagsøgte har desuden ikke taget højde for sagsøgers samlevers formue- og indkomstforhold. Sagsøgers revisor har beregnet samleverens privatforbrug til kr. 164.722 svarende til kr. 13.727 pr. måned, jf. bilag 5.

Sagsøgers revisor har således beregnet det samlede privatforbrug for sagsøger og hans samlever til kr. 244.165.

Sagsøgte har i sin afgørelse henvist til oplysninger fra Danmarks Statistik, hvoraf det fremgår, at husstandenes årlige forbrugsomkostninger i 2006-2008 for lavindkomstgrupper i gennemsnit lå på kr. 136.498.

Selv hvis hævningen i H1 ApS på kr. 68.567 ikke medregnes i privatforbrugsberegningen, kan privatforbruget for sagsøger og hans samlever beregnes til kr. 175.598 svarende til kr. 14.633 pr. måned for to personer, hvilket må anses for et acceptabelt privatforbrug, hvorfor der under alle omstændigheder ikke er grundlag for at forhøje sagsøgers skatteansættelse med en skønsmæssig udlodning fra H1 ApS på kr. 50.000.

Det bemærkes i øvrigt, at SKAT og Landsskatteretten kun har forhøjet sagsøgers skatteansættelse med kr. 50.000, mens udbetalingen fra H1 ApS udgør kr. 68.567. Hverken SKAT eller Landsskatteretten har således forhøjet sagsøgers indkomst med det beløb, der ubestridt er hævet af sagsøger i H1 ApS. Det må derfor lægges til grund, at såvel SKAT som Landsskatteretten herved har anerkendt, at der foreligger et gældsforhold mellem sagsøger og H1 ApS. Hvis ikke dette var tilfældet, havde SKAT eller Landsskatteretten forhøjet sagsøgers indkomst med det faktisk hævede beløb på kr. 68.567.

Sagsøgte har anført, at sagsøger og BA først fik samme folkeregisteradresse den 15. august 2006. Hertil bemærkes det, at det må anses for helt normalt, at kærestepar ikke bliver samlevende fra det øjeblik, de møder hinanden, og at de under alle omstændigheder ikke flytter adresse som den første handling. Hertil kommer, at sagsøger og BA havde behov for at se hinanden an, efter at de ikke havde haft kontakt i en årrække. Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at der ikke på et tidligere tidspunkt er sket en sammensmeltning af økonomien.

Herudover bemærkes det, at sagsøger var sammen med sin ekskone i mere end 30 år og derudover havde to børn med hende. Det forekommer derfor indlysende, at sagsøger ikke flyttede sammen med BA fra første dag, de havde mødt hinanden.

I nærværende sag flyttede sagsøger sin folkeregisteradresse pr. den 15. august 2006. Det gøres dog gældende, at sagsøger og BA på et tidligere tidspunkt de facto havde fælles økonomi i en sådan udstrækning, at der skal tages højde for BA´s indkomst- og formueforhold ved opgørelsen af sagsøgers privatforbrug. Dette har sagsøgte på intet tidspunkt gjort. At der skal tages højde for BA´s privatforbrug ved sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2006, understøttes desuden af, at sagsøger flyttede sin folkeregisteradresse, da der var gået 7½ måned af indkomståret 2006. Det forekommer nærmest utænkeligt, at der ikke på et tidligere tidspunkt skulle være sket en sammensmeltning af sagsøgers og BA´s økonomi. Under alle omstændigheder må der som minimum tages højde for BA´s indkomst- og formueforhold i perioden fra 15. august 2006 - 31. december 2006, hvor sagsøger og BA var samlevende, hvilket sagsøgte heller ikke har gjort.

Når der henses til, at SKAT har forhøjet sagsøgers indkomst som følge af, at sagsøgers formue- og indkomstforhold efter SKATs opfattelse ikke levner plads til et acceptabelt privatforbrug, og dette er tilbagevist ved de fremlagte privatforbrugsberegninger, må den skønsmæssige forhøjelse på kr. 50.000 bortfalde.

Når der ydermere henses til, at SKAT ikke til sammenligning har beregnet sagsøgers privatforbrug for tidligere eller senere indkomstår, må der næres betænkelighed ved at opretholde den foretagne skønsmæssige forhøjelse.

Sagsøgers revisor har til sammenligning beregnet sagsøgers og hans samlevers privatforbrug for indkomståret 2007 til kr. 252.033 og for indkomståret 2008 til kr. 331.318, jf. bilag 5.

Det må derfor anses for betænkeligt at fastholde den foretagne skønsmæssige forhøjelse af sagsøgers indkomst, dette særligt når SKAT ikke har beregnet privatforbrug for tidligere år og derfor ikke har et sammenligningsgrundlag.

Sammenfattende gøres det således gældende, at sagsøgers indkomst- og formueforhold har gjort det muligt for sagsøger at opretholde et acceptabelt privatforbrug, særligt når der henses til hans samlevers formue- og indkomstforhold. Der er derfor ikke grundlag for at forhøje sagsøgers skatteansættelse med en skønsmæssig udlodning fra H1 ApS i medfør af skattekontrolloven §§ 1, 6 og 6 B, hvorfor forhøjelsen på kr. 50.000 skal bortfalde.

Sagsøgte har i sit påstandsdokument til støtte for frifindelsespåstanden overordnet gjort gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens aktieindkomst.

Betingelserne for at foretage en skønsmæssig ansættelse var opfyldt, jf. afsnit 1 nedenfor, og der er ikke grundlag for at tilsidesætte det udøvede skøn, jf. afsnit 2 nedenfor.

1. Betingelserne for skønsmæssig ansættelse opfyldt

Sagsøgerens selvangivelse for indkomståret 2006 udgjorde ikke et fyldestgørende og troværdigt grundlag for indkomstansættelsen, og en skønsmæssig ansættelse var derfor nødvendig.

Det følger af skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 6 B, stk. 3, at en skatteyders indkomst kan ansættes skønsmæssigt, hvis skatteyderen ikke rettidigt indsender de oplysninger, som er anført i skattekontrollovens § 6 B, stk. 1 og 2, herunder oplysninger om hovedposter i årets privatforbrug og om økonomiske aftaler mellem skatteyderen og et behersket selskab.

Sagsøgeren har ikke indsendt de oplysninger, som er anført i skattekontrollovens § 6 B, stk. 1 og 2, selvom SKAT anmodede ham om det i brev af 24. marts 2010 (bilag G). Sagsøgeren har således ikke indsendt oplysninger om hovedposter i sit privatforbrug eller oplysninger om økonomiske aftaler mellem ham selv og H1 ApS, jf. bilag 4, side 4.

Den skattepligtige indkomst kan desuden ansættes skønsmæssigt, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt, jf. UfR1967.635 H og SKM2002.70.HR.

Alle indtægter er som udgangspunkt skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4. Indkomsten kan således også forhøjes, hvis den skattepligtige erkender at have modtaget et beløb og ikke godtgør, at beløbet kan modtages skattefrit.

2. Den skønsmæssige forhøjelse

Skattemyndighederne har skønnet, at sagsøgeren har modtaget 50.000 kr. som udlodning fra H1 ApS, jf. ligningslovens § 16 A.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at skattemyndighedernes skøn hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt.

Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens indkomst, jf. SKM2009.37.HR, SKM2007.96.HR og. SKM2011.209.HR

2.1 Sagsøgeren har erkendt at have hævet midler i selskabet

Det er under nærværende retssag ubestridt, at sagsøgeren i indkomståret 2006 hævede i alt 68.567 kr. i H1 ApS, jf. stævningen, side 15, næstnederste afsnit.

Det bekræftes af selskabets af bogføringsmateriale, at sagsøgeren hævede i alt 68.567 kr., idet sagsøgeren på konto 16010 og på konto 20900 hævede henholdsvis 48.340 kr. og 20.227 kr., jf. bilag H, side 4-6.

På baggrund af de oplysninger, som forelå på daværende tidspunkt, foretog SKAT i sin afgørelse af 6. juli 2010 et forsigtigt skøn, hvorefter der var tale om hævninger på i alt 50.000 kr.

2.2 Hævningerne var ikke afdrag på et lån

Sagsøgeren påstår, at hævningerne af i alt 68.567 kr. i selskabet var afdrag på en lån, som sagsøgeren havde ydet selskabet.

Dette bestrides som udokumenteret.

Sagsøgeren har bevisbyrden for, at han havde ydet selskabet et lån. Bevisbyrden er skærpet, fordi sagsøgeren og selskabet var interesseforbundne parter, jf. SKM2009.487.HR og SKM2011.208.HR. Som nævnt var sagsøgeren eneanpartshaver og direktør i selskabet fra 2002 og frem til selskabets konkurs i 2007, jf. bilag A og stævningen, side 2, næstnederste afsnit.

Sagsøgeren har således en skærpet bevisbyrde for, at selskabet var retligt forpligtet til tilbagebetale et nærmere bestemt beløb til sagsøgeren, jf. SKM2009.487.HR.

Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde.

2.2.1 Sagsøgeren anmeldte ikke noget krav selskabets konkursbo

Sagsøgeren påstår, at det hævede beløb (68.567 kr.) var afbetaling på et lån, idet selskabet angiveligt skyldte sagsøgeren 72.488 kr. primo 2006.

Ifølge sagsøgerens forklaring havde han således efter hævning af de 68.567 kr. et resttilgodehavende hos selskabet på 3.921 kr., hvilket også er angivet i beregningerne i bilag 5 (3.922 kr. på grund af anderledes afrunding). Det fremgår imidlertid af kurators redegørelse, at sagsøgerens ikke anmeldte noget krav i selskabets konkursbo, jf. bilag F, side 14.

Allerede på den baggrund bestrides det, at sagsøgeren havde et tilgodehavende i selskabet.

2.2.2 Selskabet lånte ikke penge af sagsøgeren ved købet af Toyotaen

Sagsøgeren påstår, at han ydede selskabet et lån i forbindelse med selskabets køb af Toyotaen i februar 2005, jf. bilag 1, side 12, nederste afsnit.

Dette bestrides.

Det fremgår af kurators redegørelse, at selskabet ved overdragelsen af bilen overtog sagsøgerens gæld til G1 ApS, jf. bilag F, side 5. Det fremgår ligeledes, at G1 ApS havde et krav mod boet på 153.888,43 kr., jf. bilag F, side 14.

Den 1. februar 2005 indgik sagsøgeren en låneaftale (bilag B) med G1. Det fremgår af låneaftalen, at sagsøgeren blev ydet et lån på 139.000 kr. til køb af en bil ("Toyota reg.nr. ..."). Desuden fremgår det af låneaftalen, at bilen skulle indregistreres i H1 ApS, og at bilen ikke måtte belånes/pantsættes yderligere. Endelig fremgår af aftalen, at sagsøgeren personligt skulle kautionere for lånebeløbet. En sådan kaution har alene realitet, hvis debitor er en fra kautionisten forskellig person. Det er altså forudsat, at selskabet skal være debitor i henhold til låneaftalen.

Hertil kommer, at sagsøgeren ikke havde noget krav mod selskabets konkursbo, jf. bilag F, side 14.

2.2.3 Den skærpede bevisbyrde er ikke løftet

På baggrund af ovenstående kan sagsøgeren ikke alene ved at kreditere et beløb på mellemregningskontoen løfte den skærpede bevisbyrde for, at selskabet var retligt forpligtet til at tilbagebetale dette beløb til sagsøgeren.

Sagsøgeren kan heller ikke løfte den skærpede bevisbyrde ved at hævde, at posten "anden gæld" i selskabets årsrapport for år 2005 (bilag 2, side 10) bl.a. omfatter gæld til sagsøgeren. Det fremgår ingen steder i årsrapporten, at der i posten "anden gæld" indgår gæld til sagsøgeren.

Sagsøgte opfordrede i svarskriftet sagsøgeren til at oplyse og dokumentere, hvordan selskabets påståede gæld til ham skulle være opstået (opfordring 5). Sagsøgeren har ikke besvaret denne opfordring. Sagsøgte gør gældende, at dette skal tillægges processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, således at det lægges til grund, at selskabet ikke havde nogen gæld til sagsøgeren.

Hvis sagsøgeren under hovedforhandlingen giver en forklaring på gældens opståen, vil dette ikke være nok til at løfte den skærpede bevisbyrde for låneforhold mellem interesseforbundne parter. Parts- og vidneforklaringer skal ifølge retspraksis være tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger, for at den skærpede bevisbyrde kan anses for at være løftet, jf. SKM2011.208.HR.

Selv hvis retten mod forventning skulle anse det for bevist, at der på et tidspunkt er sket en nettooverførsel af penge fra sagsøgeren til selskabet, ville dette ikke være nok til at løfte sagsøgerens bevisbyrde. En overførsel af penge fra ejeren af et selskab til selskabet er på ingen måde ensbetydende med, at der med skatteretlig virkning opstår et låneforhold. Tværtimod er der en formodning for, at pengene udgør et indskud, som selskabet ikke er retligt forpligtet til at tilbagebetale. Trods opfordring hertil har sagsøgeren ikke fremlagt dokumentation for det påståede låneforhold - f.eks. i form af en skriftlig låneaftale, der dokumenterer en retlig forpligtelse til tilbagebetaling, jf. SKM2009.487.HR.

Det er påfaldende, at sagsøgerens påståede tilgodehavende i selskabet ikke fremgik af hans første kapitalforklaring (bilag H, side 2), men var medtaget i hans efterfølgende kapitalforklaring (bilag 5).

2.2.4 Lempeligt skøn

Det forhold, at SKAT alene har forhøjet sagsøgerens indkomst med 50.000 kr., er ikke udtryk for, at SKAT har anerkendt, at der skulle eksistere et låneforhold mellem sagsøgeren og selskabet. Der er derimod alene tale om, at SKAT ud fra de oplysninger, som forelå på daværende tidspunkt, har foretaget et særdeles lempeligt skøn ved opgørelsen af den udlodning, som sagsøgeren har modtaget fra selskabet, jf. bilag 4, side 6, øverste afsnit. Også af den årsag er der ikke grundlag for at tilsidesætte det udøvede skøn.

2.3 Privatforbrug

Sagsøgerens anbringender vedrørende privatforbrug giver ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse.

Sagsøgeren har erkendt at have modtaget et større beløb (68.567 kr.) end det skønsmæssigt ansatte beløb (50.000 kr.). Sagens egentlige stridspunkt er derfor, om sagsøgeren har løftet den skærpede bevisbyrde for, at de 68.567 kr. var afdrag på et lån, som han havde ydet selskabet.

I den forbindelse bemærkes det, at både SKAT og Landsskatteretten i deres begrundelser henviser til, at det ikke kan anses for bevist, at sagsøgerens hævninger fra selskabet udgjorde afdrag på et lån, jf. bilag 4, side 5, 7. og 9. afsnit, samt bilag 1, side 14, 4. afsnit.

Sagsøgerens privatforbrug i indkomståret 2006 kan efter skattemyndighedernes forhøjelse alene opgøres til 60.676 kr. Et privatforbrug i denne størrelsesorden er fortsat et meget lavt privatforbrug, og også af den grund er der tale om, at skattemyndighederne har foretaget et særdeles lempeligt skøn ved forhøjelsen af sagsøgerens indkomst.

Under alle omstændigheder bestrides det som udokumenteret, at BA skulle have forsørget sagsøgeren i indkomståret 2006.

Det forhold, at BA havde indtægter af en bestemt størrelse i 2006, er ikke bevis for, at hun afholdt udgifter for sagsøgeren.

Sagsøgeren og CA blev gift den 27. november 1982, separeret den 27. marts 2007 og skilt den 28. januar 2008, jf. bilag J og K. Sagsøgeren og CA havde fælleseje.

Det forhold, at sagsøgeren og CA i indkomståret 2006 endnu ikke var hverken skilt eller separeret, skærper sagsøgerens bevisbyrde for, at BA forsørgede ham i dette indkomstår.

Det bemærkes, at sagsøgeren først pr. 15. august 2006 fik samme folkeregisteradresse som BA (...1), jf. bilag L. Indtil da havde han samme folkeregisteradresse som CA (...3), jf. bilag M.

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter.

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten lægger til grund, at sagsøger ikke rettidigt indsendte de oplysninger, som er nævnt i skattekontrollovens § 6B, stk. 1 og 2, og som SKAT anmodede om ved brev af 24. marts 2010. SKAT var herefter i medfør af skattekontrollovens § 6B, stk. 3, jf. § 5, stk. 3, og da sagsøgers privatforbrug var usandsynlig lavt, berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse.

Det er ubestridt, at sagsøger i 2006 har hævet i alt 68.568 kr. fra H1 ApS, i hvilket selskab han var hovedanpartshaver.

Sagsøger har ikke fremlagt lånedokument eller anden dokumentation for, at han har ydet selskabet H1 ApS lån, eller at de 68.568 kr. udgør afdrag på et lån, ydet af sagsøger til selskabet. Sagsøger har heller ikke fremlagt dokumentation for sin egen eller sin samlevers økonomi.

Retten finder det herefter ikke bevist, at det af SKAT foretagne skøn hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt.

Retten har herved tillige henset til, at selv hvis det lægges til grund, at BA i indkomståret 2006 betalte en del af sagsøgers udgifter til daglige fornødenheder, er det efter størrelsen af de angivne beløb, sammenholdt med det anslåede privatforbrug, ikke påvist, at der er sådanne fejl i grundlaget for skønnet, eller at skønnet er så åbenbart urimeligt, at det kan tilsidesættes.

Som følge af det anførte frifindes Skatteministeriet.

Henset til at Skatteministeriet under sagen har taget bekræftende til genmæle vedrørende den del af sagen, som omhandler beskatning af værdi af fri bil, og at hver af parterne som følge heraf for en del vinder og for en del taber sagen, ophæves sagens omkostninger, således at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.

T h i   k e n d e s  f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes, dog således at sagsøgte skal anerkende, at sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2006 skal nedsættes med 40.000 kr.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til modparten.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter