Dato for udgivelse
22 Feb 2013 10:55
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
10 Dec 2012 08:04
SKM-nummer
SKM2013.148.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Byretten i Kolding, BS 17-77/2012
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Udlån, dokumentation
Resumé

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens personlige indkomst for indkomståret 2007 med kr. 1.500.000,-. Skattemyndighederne havde begrundet den skønsmæssige ansættelse med henvisning til sagsøgerens negative privatforbrug.

Sagsøgeren gjorde gældende, at der ved vurderingen af hendes privatforbrug skulle tages højde for et lån på kr. 1.500.000,-. Ifølge sagsøgeren bestod lånet på kr. 1.500.000 af to uafhængige lån. Dels havde hun lånt 180.000 EURO af ægtefællen, som havde lånt beløbet af en kollega i ..., G1 v/SS. Dette beløb havde sagsøgeren lånt til H1 ApS som igen havde lånt det til H2 GmbH til betaling af sociale bidrag i Tyskland. Dels havde sagsøgeren lånt 20.000 EURO fra en bankkonto i Tyskland.

Retten bemærkede, at sagsøgeren under sagens behandling for Skatteankenævnet og Landsskatteretten havde anført forskelligt om lånebeløbets størrelse, således at det lånte beløb oprindeligt var angivet til 227.000 EURO, efterfølgende 180.000 EURO og nu under retssagen til 180.000 EURO og 20.000 EURO.

Endvidere fandt retten, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at hun havde optaget et lån på kr. 1.500.000.

Allerede af denne grund fandt retten det herefter ikke bevist, at det foretagne skøn hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimeligt.

Skatteministeriet fik herefter medhold i sin påstand.

Reference(r)

Skattekontrolloven § 5, stk. 3
Skattekontrolloven § 3, stk. 4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 A.B.5.3.3


Parter

A
(Advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Ann-Cathrine Pedersen)

Afsagt af byretsdommer

Ole Petersen

Sagens baggrund og parternes påstande

Kort sagsfremstilling

SKAT traf den 16. december 2009 afgørelse om ændring af sagsøgerens skat for 2007, bl.a. således at hendes personlige indkomst ud fra en negativ privatforbrugsopgørelse skønsmæssigt blev forhøjet med 2.500.000 kr.

Afgørelsen blev i det hele påklaget til Skatteankenævnet, der den 6. januar 2011 traf afgørelse i sagen, herunder således at SKATs skønsmæssige forhøjelse af indkomsten med 2.500.000 kr. grundet negativt forbrug blev stadfæstet.

Skatteankenævnets afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten der den 19. december 2011 afsagde kendelse i sagen. For så vidt angår den del af klagen, der vedrørte forhøjelsen af den personlige indkomst med 2.500.000 kr. foretog Landsskatteretten en nedsættelse med 1.000.000 kr. til 1.500.000 kr.

Retssagen vedrører således, om der skal ske en yderligere nedsættelse med 1.500.000 kr.

Tvistepunktet er, om sagsøgeren har haft et lån på dette beløb, der kan bringes i fradrag ved opgørelsen af den personlige indkomst.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaringer i form af vidneforklaringer fra BA, JN og NP.

BA har forklaret, at han er sagsøgerens ægtefælle. Han er uddannet speditør. H1 ApS blev etableret i 2004 eller 2005. Det tyske selskab, H2 GmbH, blev etableret i 2006 eller 2007. Formålet med H1 ApS var, at det var finansieringsselskab for et i forvejen eksisterende dansk selskab, H3 ApS, som var driftsselskab. Det var sagsøgeren, der stod som ejer af de tre selskaber. Hun var eneejer. Hun var ikke involveret i driften af selskaberne. Det havde hun ikke nogen forudsætninger for. Det var vidnet, der stod for driften. For så vidt angår det tyske selskab, var de tyske regler således, at selskabet skulle betale til tyske sygekasser med en procentdel af de ansattes løn. Det var ansatte chauffører. Omkostningerne til sygekasserne var imidlertid højere end forventet, og H2 GmbH oparbejdede en gæld, svarende til ca. 1,7 millioner kroner i den anledning. Samtidig havde H2 GmbH et stort momstilgodehavende samt andre udestående fordringer, som ikke umiddelbart var kommet hjem. H2 GmbH havde ikke nogen kassekredit. Der blev rettet forespørgsel til selskabets tyske bank om at ville hjælpe med gælden, men det ville de ikke. Hvis ikke det skyldige beløb til sygekasserne blev betalt, ville de tyske myndigheder lukke selskabet og gøre ledelsen ansvarlig. H2 GmbH havde en stor interesse i at få det skyldige beløb betalt, således at selskabet kunne fortsætte for at få sit momstilgodehavende og de øvrige udestående fordringer hjem, idet det herefter ville balancere. H2 GmbH var herefter ude efter en midlertidig belåning. De kunne ikke få lån i en bank. Herefter talte vidnet med henholdsvis sin revisor og sin advokat, advokat IO, om problematikken. Advokat IO havde tidligere, via sit selskab, G2 ApS, været behjælpelig med lån. Advokat IO meddelte imidlertid, at han ikke ville kunne udlåne så stort et beløb, som der var brug for. Senere samme dag, eller den efterfølgende dag, meddelte han imidlertid, at han havde en bekendt, som måske kunne hjælpe. Advokat IO henviste til G3 ved/JK. Vidnet kendte godt JK. Det var fra tidligere bilkøb. De sås ikke privat.

Foreholdt årsrapporten for 2007 for H1 ApS under Kortfristet gæld, posten "G3 80.000" (ekstraktens side 57) oplyste vidnet, at selskabet tidligere havde lånt et beløb af G3. Der havde været tale om, at JKs søn, JN, eventuelt skulle være medindehaver af selskabet, men det blev dog ikke til noget. Selskabet manglede nogle penge, og fik herefter et lån af G3.

Som følge af advokat IOs oplysning om, at G3 ved JK eventuelt kunne hjælpe, kontaktede vidnet JK for et møde. Vidnet kom herefter ud til G3. Han mener, at han kom ved middagstid. JK henviste til sin søn, JN, der var til stede i firmaet. Vidnet talte herefter med JN inde på dennes kontor. JN tog en pose frem inde fra kontoret og vendte den på hovedet. Der var 180.000 euro i kontanter i posen. Vidnet vidste ikke, hvor JN havde pengene fra. JN sagde, at der ikke var nogen problemer i det. Pengene skulle betales tilbage, når det tyske selskab fik moms og udestående fordringer hjem. De har nok talt om en tidshorisont på 6 - 12 måneder. Der blev ikke aftalt nærmere om nogen afdragshorisont. Der blev ikke aftalt renter. Der skulle nok betales 200.000 - 400.000 kr. oveni lånebeløbet. Der blev ikke lavet papirer på lånet.

Foreholdt lånebekræftelsesdokumentet, jævnfør ekstraktens side 43, oplyste vidnet, at det er et dokument, som er lavet efterfølgende. Det var i forbindelse med sagen. Vidnet kan ikke præcisere nærmere, hvornår det er lavet. Det blev lavet for at skaffe dokumentation til brug for sagen. Vidnet prøvede oprindeligt at holde JN anonym.

Da vidnet havde fået de 180.000 EURO, kørte han straks af sted direkte til ... i Tyskland, til deres tyske advokat, advokatfirmaet R1. Vidnet anmeldte ikke beløbet til SKAT ved grænsen. Det var ikke noget, som han havde skænket en tanke. Han var ikke klar over, at han evt. skulle gøre det. Da vidnet kom ned til advokatkontoret, talte han med advokat KS. Vidnet viste ham pengene. Advokaten sagde, at han ikke have set så mange penge før. Advokaten ville ikke have så mange penge liggende på kontoret. De gik herefter med det samme i banken, og pengene blev indsat på advokatfirmaets klientkonto i F1-bank, hvorefter advokaten fik en kvittering for indsættelsen.

Foreholdt denne, jævnfør ekstraktens side 84, omkring datoen den 26. juni 2007 sammenholdt den oplyste dato i dokumentet, jf. ekstraktens side 43, 27. juni 2007, oplyste vidnet, at det godt kan være, at det rette ligt var den 26. juni 2007, at han fik udbetalt de 180.000 EURO og kørte til Tyskland med dem.

Efter at det tyske advokatfirma havde fået pengene, foranledigede det herefter pengene betalt til de tyske sygekasser. Herudover var der 20.000 - 30.000 EURO fra en bankkonto. Det var enten fra en konto tilhørende H1 ApS eller sagsøgerens konto. Vidnet har ikke været i stand til at skaffe dokumentation herfor. H1 ApS er gået konkurs.

Det nævnte beløb på 20.000 - 30.000 EURO fra banken blev betalt enten direkte til en bank eller til sygekasserne. Der er ikke sket nogen tilbagebetaling af dette beløb. Endvidere er lånebeløbet på de 180.000 EURO heller ikke endnu betalt tilbage.

Det er korrekt, at der fra sagsøgerens side blev udstedt fakturaer til H1 ApS på betaling af de skyldige beløb i Tyskland, på i alt 1,7 millioner kroner. Baggrunden herfor var, at bogholderen ville have papirer på pengene, og der skete så den fejl, at der blev udstedt fakturaer på beløbene i stedet for lånedokumenter, hvilket havde været det korrekte. Pengene kom ind over H1 ApS. H1 ApS havde et tilgodehavende hos H2 GmbH, så det var mest naturligt, at det gik denne vej. Lånerækken var således, at det var vidnet, der lånte beløbet på de 180.000 EURO af G1. Vidnet videreudlånte pengene til sagsøgeren, som videreudlånte dem til H1 ApS, som igen videreudlånte dem til H2 GmbH, hvorefter der skete betaling. Der foreligger ikke nogen låneaftaler i nogen af låneforholdene.

Foreholdt posten "Mellemregning anpartshaver 1.269.063", jævnfør førnævnte regnskab for H1 ApS, oplyste vidnet, at der er tale om en mellemregning med sagsøgeren. Der er tale om de 180.000 EURO, som selskabet har lånt af sagsøgeren.

Foreholdt telefaxbrevet af 12. juli 2010 fra den tyske advokat (ekstraktens side 80 - 82) sammenholdt med kontoudtoget, jævnfør bilag D (ekstraktens side 89) oplyste vidnet, at beløbet på 27.536 EURO til Finanzamt ... modsvarer beløbet på 206.520 kr., jævnfør faktura nr. 117 Finanzamt.

Foreholdt sit telefaxbrev af 9. juni 2008 til den tyske advokat (bilag H og J, ekstraktens side 87 - 88) oplyste vidnet, at han ikke ved, hvorfor han har formuleret sig således. Det var nok fordi, at han havde lovet långiver af de 180.000 EURO anonymitet. Långiver ville ikke have frem, at han også fungerede som pengeudlåner. Det er korrekt, at sagsøgeren har lånt henholdsvis 550.000 kr. og 840.000 kr. af G2 ApS.

Foreholdt gældsbrevet af 31. august 2007 (bilag 10, ekstraktens side 44 - 45) oplyste vidnet, at det pågældende lån blev ydet i forbindelse med, at vidnet og sagsøgeren privat købte et andet hus i .... De kunne ikke sælge det gamle hus, og havde brug for et kontantbeløb til brug for køb af det nye hus. Det var til udbetalingen.

Foreholdt gældsbrevet af 4. juni 2007 (bilag 9, ekstraktens side 41 - 42) oplyste vidnet, at dette lån blev ydet i forbindelse med nogle forretningsmæssige problemer i H1 ApS. Noget af beløbet blev måske også brugt privat.

Foreholdt beløbet på 950.000 kr., jævnfør kontoudtoget for H1 ApS af 19. august 2008 (bilag M, ekstraktens side 99) oplyste vidnet, at det pågældende beløb stammer fra et lån fra G2 ApS til finansiering af en bil. H1 ApS lånte beløbet direkte hos G2 ApS.

H1 ApS havde en konto i et pengeinstitut i Tykland i EURO og havde konti i Danske Bank i Danmark henholdsvis i danske kroner og EURO.

JN har forklaret, at han er bilforhandler, hvilket han har været siden 1995. Vidnet kan bekræfte, at BA fik nogle penge fra vidnet. Vidnets far, JK, havde fået en henvendelse fra advokat IO, der havde ringet og spurgt, om de var interesseret i at yde et lån til BA. Det var 180.000 EURO, der skulle lånes, og beløbet skulle betales således, at der skulle afdrages med 90.000 EURO pr. 1. august 2007 og de resterende 90.000 EURO pr. 1. oktober 2007, hvortil kom, at der ved hvert afdrag skulle erlægges 100.000 kr. i rente, i alt 200.000 kr. De var ikke interesseret i, at yde lånet, men de havde en samarbejdspartner, G1 ved SS, som måske ville være interesseret. De formidlede kontakten til SS. Det fik de ikke noget for. SS ville godt yde lånet. Han havde beløbet på 180.000 EURO i kontanter. Han kom med pengene, og vidnet havde dem herefter, da BA kom og fik pengene. De lå i en plasticpose. Vidnet og BA talte dem inde på kontoret. Vidnet forstod, at BA skulle bruge pengene i forbindelse med et selskab, der havde gæld i Tyskland. Lånet blev ydet i slutningen af juni 2007. Lånet blev ikke tilbagebetalt, og så vidt vidnet ved, er det fortsat ikke sket.

Foreholdt lånebekræftelsesdokumentet (bilag 2, ekstraktens side 43) oplyste vidnet, at det er en bekræftelse på, at BA har modtaget pengene, og at de er afleveret af SS. Vidnet kan ikke huske, hvornår dokumentet er udarbejdet, men det var kort tid efter, at det blev konstateret, at lånebetingelserne vedrørende tilbagebetalingen ikke blev overholdt. Der var så i hvert fald dokumentation for, at lånet var blevet ydet. Det var vidnet der skrev under på vegne af G1. G1 var en tidligere samarbejdspartner, og vidnet syntes ikke, at han kunne være andet bekendt, idet det jo var ham, der havde formidlet kontakten mellem BA og SS.

Det var ikke usædvanligt, at SS havde mange penge liggende i kontanter. Han købte biler i Danmark til fuld pris. Han solgte dem herefter ud af Danmark og fik afgift retur. Det fik han i EURO, så det er ikke mærkværdigt, at han lå inde med store beløb. Han handlede omkring 3.000 biler om året, og solgte dem alle til eksport. Ud af de 3.000 biler, købte han nok ca. 1.200 biler hos vidnets firma. Han betalte ofte med store kontantbeløb. Det var vidnets viden om, at SS ofte lå inde med store kontantbeløb, der gjorde, at han tænkte, at han kunne være en lånemulighed for BA.

NP har forklaret, at han er tysk advokat og praktiserer i ... i advokatfirmaet R1. Vidnets firma har haft diverse opgaver for H2 GmbH, fortrinsvis inkassosager. Firmaet blev ligeledes involveret som følge af, at H2 GmbH havde gæld til sygekasser i Tyskland. H2 GmbH og H1 ApS havde bankkonti i Tyskland, der som følge heraf, var blevet beslaglagt af de tyske myndigheder. Advokatfirmaet drøftede problematikken med BA, og BA sagde, at han ville forsøge at skaffe penge. Gælden var ca. 180.000 euro. BA betalte herefter dette beløb til advokatkontoret, og vidnet sørgede for at fordele pengene til de enkelte kreditorer. Vidnet var ikke til stede, da BA kom med pengene, men vidnets kollega, advokat KS, der tog imod pengene har oplyst, at BA kom med de 180.000 euro i en plasticpose, hvorefter de gik i banken og fik indsat pengene på konto.

Foreholdt kontoudtoget, jævnfør ekstraktens side 84, oplyste vidnet, at det fremgår heraf, at beløbet blev indbetalt den 26. juni 2007 og bogført dagen efter, den 27. juni 2007.

Foreholdt BAs telefaxbrev af 9. juni 2008 (bilag H og J, ekstraktens side 87 - 88) oplyste vidnet, at han ikke kan huske nærmere om de pågældende bilag. Vidnet ved ikke, hvor de 180.000 euro nærmere kom fra. Baggrunden for det pågældende brev var, at H2 GmbH efterfølgende var gået konkurs. Konkursforvalteren krævede herefter tilbagebetaling fra sygekasserne. Vidnet bad som følge heraf BA om nærmere at redegøre for, hvorfra de 180.000 euro kom fra. Hvis det kom andetsteds fra end H2 GmbH, kunne der formentlig ikke kræves tilbagebetaling. Hvis pengene kom fra H2 GmbH, kunne beløbet derimod kræves tilbagebetalt.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at den af SKAT foretagne private forbrugsopgørelse for sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2007, hviler på et klart fejlagtigt grundlag og fører til et åbenbart urimeligt resultat, idet der ikke er taget højde for et privat lån på 1,5 millioner kroner, bestående af henholdsvis et lån på 180.000 euro samt træk på en tysk kassekredit på 20.000 euro.

Sagsøgerens ægtefælle, BA, lånte beløbet på 180.000 euro, som han havde lånt fra G1, videre til sagsøgeren, der efterfølgende lånte beløbet til H1 ApS, som igen lånte pengene videre til H2 GmbH. Det samlede lån på 200.000 euro, svarende til 1,5 millioner kroner, blev efterfølgende benyttet til at betale de sociale bidrag til de tyske sygekasser.

Den omstændighed at sagsøgeren har videreudlånt pengene er ligegyldig. Hun skylder pengene.

Sagsøgte har, til støtte for sin påstand overordnet gjort gældende, at Skattemyndighederne har været berettiget til at forhøje sagsøgerens indkomst skønsmæssigt med 1,5 millioner kroner i indkomståret 2007. Det er sagsøgeren, der har bevisbyrden for, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, og denne bevisbyrde er ikke løftet.

Den skattepligtige indkomst kan forhøjes skønsmæssigt, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt. Efter at der er blevet taget højde for lån til G2 ApS på i alt 1.079.394 kr. havde sagsøgeren og denne ægtefælle fortsat et negativt privatforbrug på godt 1 million kroner.

Det bestrides, at der er optaget et lån på 1,5 millioner kroner, idet der ikke er fremlagt tilstrækkeligt objektive beviser for dette.

Sagsøgeren har afgivet flere modstridende forklaringer om optagelsen af de private lån på 1,5 millioner kroner. Endvidere har sagsøgeren ikke fremlagt dokumentation for betalingsstrømmene, ligesom sagsøgerne hverken har dokumenteret at der have betalt renter og/eller afdrag på lånet, som fortsat ikke er tilbagebetalt. Vidneforklaringer er ikke i en sag som den foreliggende tilstrækkeligt til at kunne løfte den bevisbyrde, som påhviler sagsøgeren.

Under alle omstændigheder har et eventuelt lån på 1,5 millioner kroner ikke været til rådighed for sagsøgeren, idet hun har anført, at beløbet er videreudlånt til H1 ApS. Lånets samlede nettopåvirkning i privatforbrugsopgørelsen udgør således 0 kr. Der vil således fortsat være et negativt privatforbrug på godt 1 million kroner, og den skattemæssige forhøjelse af sagsøgerens indkomst for 2007 med 1,5 millioner kroner er derfor under alle omstændighed foretaget med rette.

Rettens begrundelse og afgørelse

Skattemyndighederne kan skønsmæssigt forhøje en skattemæssig indkomst, hvis privatforbruget er negativt, og efter Landsskatterettens kendelse af 19. december 2011 - der ændrede Skatteankenævnets afgørelse til fordel for sagsøgeren - er hendes indkomst for 2007 skønsmæssigt blevet forhøjet med nu 1,5 millioner kroner.

Det følger af praksis, at skattemyndighedernes skøn kun kan tilsidesættes, såfremt skatteyderen kan godtgøre, at skønnet er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Omkring lån følger det ligeledes af praksis, at bevis for ydelse af et sådant, normalt ikke vil kunne løftes alene ved forklaringer og erklæringer om lånet, idet det må bestyrkes ved tilstrækkelige objektive kendsgerninger.

Retten finder, at det efter bevisførelsen kan lægges til grund, at det tyske selskab, H2 GmbH, der var ejet af sagsøgeren, i 2007 skyldte de tyske myndigheder et meget betragteligt beløb som følge af manglende indbetaling af sociale bidrag for ansatte chauffører til tyske sygekasser.

Selskabets tyske advokatfirma, advokatfirmaet R1, sørgede for betaling af gælden efter at BA, formentligt den 26. juni 2007, til advokatkontoret havde afleveret 180.000 euro i kontanter til indsættelse på klientkonto hos advokatfirmaet.

Sagsøgeren har anført, at beløbet på 1,5 millioner kroner, vedrører to af hinanden uafhængige lån, henholdsvis de 180.000 euro, som BA lånte af G1, hvilket beløb herefter blev videreudlånt til sagsøgeren, der videreudlånte beløbet til H1 ApS, som igen lånte pengene til H2 GmbH, og et beløb på 20.000 euro, der blev trukket fra en bankkonto.

Der er ikke for nogle af lånene udarbejdet lånedokumenter, bortset fra erklæringen, jævnfør sagens bilag 2, der er udarbejdet efterfølgende, og som alene angiver, at BA har modtaget 180.000 euro.

Det foreligger oplyst, at H2 GmbH efterfølgende gik konkurs, og efter vidnet, advokat NPs forklaring kan det lægges til grund, at konkursforvalteren i konkursboet herefter søgte at få de pågældende penge, som var betalt til sygekasserne, retur.

Advokaten anmodede herefter BA om at redegøre for, hvorfra beløbet stammede.

Det fremgår af BAs telefaxbrev af 9. juni 2008 til advokaten, at BA herefter henviste til 2 lån ydet af G2 ApS.

I årsrapporten for 2007 for H1 ApS, er der angivet en mellemregning med anpartshaveren (sagsøgeren) i dennes favør på alene 1.269.063 kr. hvilket beløb modsvarer beløbet for mellemregning med H1 ApS i statusopgørelsen for 2007 for sagsøgeren og dennes ægtefælle, BA.

Omkring BAs tilbagebetaling af de 180.000 euro, har BA og JN afgivet væsentligt forskellige forklaringer, idet BA har forklaret, at der ikke blev aftalt nærmere omkring tilbagebetalingen af lånet, der blev ydet ved JN, udover at tilbagebetaling skulle finde sted, når H2 GmbH fik moms og udestående fordringer hjem, og at de nok har talt om en tidshorisont på 6 - 12 måneder, mens det fremgår af JNs forklaring, at lånet, der blev ydet af G1 ved SS, således at vidnet alene fungerede som mellemmand, skulle tilbagebetales allerede med betaling af 2 x 90.000 euro henholdsvis den 1. august og 1. oktober 2007, hvortil kom et rentebeløb på 2 x 100.000 kr.

Endvidere har BA forklaret, at lånebekræftelsesdokumentet, jævnfør bilag 2, først er udarbejdet i forbindelse med sagen til brug for fremskaffelse af dokumentation, mens JN har forklaret, at dokumentet blev udarbejdet kort efter, at det var blevet konstateret, at der ikke var sket tilbagebetaling i henhold til tilbagebetalingsaftalen.

Det forekommer under alle omstændigheder mærkværdigt, at der ved ydelse af et så stort et lån, ikke er blevet udarbejdet et skriftligt lånedokument med angivelse af rente, afdragsbetingelser og forfaldstidspunkt, ligesom det må anses for ganske udsædvanligt, at et så stort lån er ydet uden nogen form for sikkerhed.

Ydermere har sagsøgeren anført forskelligt om lånebeløbet.

Det må, jævnfør Skatteankenævnets sagsfremstilling, lægges til grund, at sagsøgeren oprindeligt har anført, at BA lånte et beløb på 227.000 euro, hvilket beløb også fremgår af sagsøgerens supplerende indlæg til Landsskatteretten, jævnfør hendes advokats brev af 8. juni 2011 til Landsskatteretten.

I kontormødet den 9. juni 2011 hos Landsskatteretten forklarede BA, at han lånte 180.000 euro i kontanter, men at det var af autoforhandler JN.

Endvidere er det først ved sagsøgerens processkrift I - afgivet så sent som den 25. oktober 2012 - at der er givet en forklaring på de sidste 20.000 euro, svarende til 150.000 kr., hvorved lånebeløbet på 1,5 millioner kroner ved en sammenlægning af de 180.000 euro med de 20.000 euro fremkommer. Det er således først i forbindelse med det nævnte processkrift, at sagsøgeren anfører, at de 20.000 euro er trukket på en kassekredit i en bank.

Efter sagens omstændigheder finder retten ikke, at sagsøgeren - med det strenge dokumentationskrav, der i en sag som den foreliggende - har godtgjort, at hun har optaget lån på 1,5 millioner kroner.

Retten finder allerede herefter ikke grundlag for, at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, der skønsmæssigt forhøjer sagsøgerens personlige indkomst for 2007 med 1,5 millioner kroner, jævnfør nærmere Landsskatterettens kendelse, og sagsøgte frifindes således.

Med hensyn til sagens omkostninger, skal sagsøgeren efter sagens resultat, betale sagsomkostninger til sagsøgte. Beløbet, der udgør et advokatudgiftsbeløb, er inkl. moms, ansættes til 100.000 kr. Der er taget udgangspunkt i sagens værdi og omfang. Sagsøgtes udgift til materialesamling er inkluderet i sagsomkostningsbeløbet.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal i sagsomkostninger til sagsøgte, inden 14 dage betale 100.000 kr.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter