Dato for udgivelse
19 Feb 2013 15:02
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
29 Oct 2012 10:26
SKM-nummer
SKM2013.137.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Svendborg Byret, BS R5-1388/2011
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst + Virksomheder + Når man ønsker en sag genoptaget
Emneord
Faktisk, retlig, kørselsregnskab, kilometerantal, rengøring
Resumé

Sagen vedrørte dels, hvorvidt betingelserne for ordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, af sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2005 var opfyldt og dels, hvorvidt sagsøgeren var skattepligtig af den fra H1 ApS modtagne kørselsgodtgørelse på kr. 140.512,- i indkomståret 2007.

Indkomståret 2005

Skattemyndighederne havde ændret skatteyderens skatteansættelse for indkomståret 2005, hvorved en udbetalt kørselsgodtgørelse på kr. 84.328,- blev anset for skattepligtig, ligesom skattemyndighederne anså skatteyderen for skattepligtig af en difference med kr. 101.118,- på dennes mellemregningskonto med selskabet H1 ApS. Skatteyderen påklagede ikke denne afgørelse rettidigt.

I forbindelse med genoptagelsesbegæringen havde skatteyderen alene fremlagt et nyt bilag, et brev fra en revisor af 30. maj 2008. I samme forbindelse gjorde skatteyderen gældende, at skattemyndighederne havde foretaget en dobbeltbeskatning af den udbetalte kørselsgodtgørelse, som tillige var blevet tillagt mellemregningskontoen, og hvor skattemyndighederne efterfølgende havde beskattet skatteyderen af differencen.

Det fremgik af sagen og de fremlagte køresedler for perioden, at disse ikke opfyldte betingelserne i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, idet de ikke indeholdt kørslens formål og mål. Under hensyn hertil, til den konstaterede uoverensstemmelse mellem den beregnede kørsel og kørselsregnskabet, og til at skatteyderen ikke nærmere havde dokumenteret de påståede privat betalte benzinregninger, fandt retten ikke, at H1 ApS havde kunnet føre tilstrækkelig kontrol med skatteyderens kørselsregnskab, som selskabet skulle i henhold til den nævnte bekendtgørelses § 2, stk. 1 og som fastslået i Højesterets dom af 21. marts 2007 (SKM2007.247.HR). Skatteyderen havde derfor ikke godtgjort, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse i medfør af ligningslovens § 9 B var opfyldt.

Retten fandt endvidere ikke, at skatteyderen ved sin forklaring og ved fremlæggelsen af den af ham udarbejdede opgørelse af hans og hans kones indkomst m.v. for året 2005 og de fremlagte lønsedler havde godtgjort, at SKAT ved sin ansættelse havde foretaget dobbeltbeskatning af hans befordringsgodtgørelse. Retten lagde herved vægt på, at de fremlagte lønsedler ikke forelå på tidspunktet for SKATs kontrolbesøg hos H1 ApS og at det på de fremlagte lønsedler fremgik, at hans nettoløn var overført til hans private konto, hvilket blevet støttet af de fremlagte bankkontoudtog, på trods af skatteyderens påstand om det modsatte, jf. genoptagelsesanmodningen af 9. marts 2008.

Retten fandt herefter, at skatteyderen ikke havde godtgjort eller sandsynliggjort, at han var fremkommet med sådanne nye oplysninger, der kunne begrunde en ændring af hans skatteansættelse og dermed genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Indkomståret 2007

For så vidt angår den fra H1 ApS modtagne kørselsgodtgørelse på kr. 140.512,- i indkomståret 2007 bemærkede retten indledningsvis, at det var skatteyderen, som havde bevisbyrden for, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse i medfør af ligningslovens § 9 B er opfyldt.

Dernæst fandt retten, at det forhold, at skatteyderen var direktør og hovedanpartshaver i det selskab, der havde udbetalt befordringsgodtgørelsen skærpede kravet til skatteyderens bevisbyrde.

Henset til, at de under sagen fremlagte køresedler ikke indeholdt navn eller adresse på de kunder, som var besøgt i forbindelse med kørslerne, at det efter det af skattemyndighederne anførte, måtte lægges til grund, at køresedler ikke befandt sig på H1 ApS virksomhedsadresse under SKATs kontrolbesøg men først efterfølgende blev fremsendt til SKAT og at SKAT havde konstateret uoverensstemmelser mellem antallet af kørte kilometer i den pågældende periode i henhold til køresedlerne og det antal kørte kilometer der fremgik af de værkstedsfakturaer SKAT havde indhentet, fandt retten ikke, at H1 ApS havde ført eller havde kunnet føre tilstrækkelig kontrol med skatteyderens kørsel. Skatteyderen havde derfor ikke godtgjort, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse var opfyldt.

Fremlæggelsen af 6 kundelabels og skatteyderens forklaring om, at han ud fra oplysningerne i køresedlerne kunne redegøre for, hvilke kunder han havde besøgt samt hans uunderbyggede forklaring i retten om, at han havde haft rådighed over bilen fra 1. februar 2007 kunne ikke tillægges bevismæssig betydning.

Skatteministeriet blev herefter i det hele frifundet.

Reference(r)

Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2
Ligningsloven § 9, stk. 5 (dagældende)

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 A.A.8.2.1.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 C.A.4.3.3.3.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 C.A.7.2.8


Parter

A
(Advokat Claus Bach Christensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Camilla Kirk)

Afsagt af byretsdommer

Kim Ottesen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen der er hovedforhandlet sammen med rettens sag BS R5-1387/2011, BA mod Skatteministeriet, vedrører to spørgsmål:

1)

Spørgsmålet om hvorvidt sagsøgeren, A´s, skatteansættelse for indkomståret 2005 skal genoptages i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, idet skatteansættelsen ikke blev påklaget rettidigt.

   

2)

Spørgsmålet om hvorvidt sagsøgeren er skattepligtig af modtaget kørselsgodtgørelse for indkomståret 2007.

Sagsøgerens påstand er

Principalt:

1.

at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2005 skal genoptages, samt at sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2005 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

  

2.

at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagsøger ikke er skattepligtig af den fra G1 ApS modtagne kørselsgodtgørelse på kr. 140.512 i indkomståret 2007.

Subsidiært, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2007 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Sagsøgte, Skatteministeriets, påstand er

Frifindelse.

Sagen er anlagt den 7. december 2011.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Sagsøgeren var i de omhandlede perioder direktør for og hovedanpartshaver i selskabet H1 ApS.

SKAT gennemførte i 2006 en kontrol hos H1 ApS. Kontrollen blev indledt med et uanmeldt besøg den 13. september 2006 på selskabets adresse. Da selskabets edb-system var blevet stjålet blev der aftalt et nyt eftersyn til den 7. november 2006 og det blev aftalt, at selskabet skulle indsende regnskab og bogføringsmateriale forud for besøget. Da selskabet ikke havde tid til kontrol på selskabets adresse den 7. november 2006 valgte SKAT at medtage selskabets regnskabsmateriale. SKATs besøg blev fulgt op af yderligere besøg hos selskabet. I forbindelse med kontrolbesøgene var det ikke muligt for SKAT at få udleveret lønsedler for sagsøgerens og dennes ægtefælle. Lønsedlerne blev først udleveret efterfølgende. H1 ApS foretog den 10. november 2006 lønoplysning vedrørende A. Rettidig lønoplysning skulle være foretaget senest den 15. februar 2006.

Indkomståret 2005

Den 20. september 2007 gennemførte SKAT en ændring af sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2005, hvorved blandt andet en udbetalt kørselsgodtgørelse på 84.328 kr. blev anset for skattepligtig. Endvidere anså SKAT sagsøgeren for skattepligtig af en difference med 101.118 kr. på dennes mellemregningskonto med selskabet H1 ApS for skattepligtig. Sagsøgeren påklagede ikke afgørelsen rettidigt. I afgørelsen hedder det blandt andet:

"...

Vedrørende skattefri kørselsgodtgørelse

H1 ApS har udbetalt 84.328 kr. som skattefri kørselsgodtgørelse til dig for erhvervsmæssig kørsel i din bil for selskabet.

Ved gennemgang af forholdene hos H1 ApS har det ikke kunne dokumenteres, at selskabet har ført kontrol med de udbetalte godtgørelser, jf. bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000. Det udbetalte beløb er derfor anset for yderligere løn for dig i henhold til statsskatteloven § 4.

Der er ved gennemgang af selskabets regnskabsmateriale, herunder lønsedler, kørselsregnskab og benzin-/dieseludgifter konstateret følgende forhold:

-

De fremlagte kørselsregnskaber anses ikke for at overholde kravene hertil, idet kørslens formål rute, mål og eventuelle delmål ikke fremgår.

 

-

Ved stikprøver af tanket benzin og diesel for maj og september måneder 2005, stemmer den beregnede kørsel og den i kørselsregnskabet angivne kørsel ikke overens.

SKAT finder derfor ikke der fra selskabets side er ført kontrol med udbetalingen af skattefri kørselsgodtgørelse, hvorfor reglerne ikke anses for overholdt, jf. bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000. de udbetalte beløb anses derfor for skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4.

..."

Videre hedder det blandt andet:

"...

Din indsigelse

I dit brev af 18. juli 2007 oplyser du, at du har brugt din private bil til erhvervsmæssig kørsel. Du påpeger, at da der ofte er tale om en del besøg til forskellige kunder er det kun destinationsbyen, der er sat på kørersedlerne. Desuden har du påpeget, at på lønsedlerne er der trukket for 30.061,28 kr. brændstof, hvilket svarer til et forbrug på ca. 47.000 km. Der er udbetalt skattefri kilometergodtgørelse for i alt 33.291 km. Rest er privat kørsel. I brev af 29. august oplyser du endvidere, at du har været nødt til at tanke på andre tankstationer end der er firmakort til. Endvidere gør du opmærksom på, at der er en sammentællingsfejl i maj måned og medsender yderligere brændstofbilag.

SKATs begrundelse for fastholdelse af ændring

Du har ikke indsendt dokumentation for privat betalte tankninger. De yderligere indsendte regninger for brændstof købt i firmaet er indarbejdet og sammentællingen er vedlagt i kopi.

Ud fra forbruget af diesel er den maksimale kørsel beregnet og det fremgår, at kørselsregnskabet stadig ikke kan anses for fyldestgørende.

Vedrørende ompostering på mellemregningen.

På konto 7020, mellemregningskontoanpartshaver, er der den 30. juni 2006 omposteret 599.407,80 kr. Du har forklaret, at der er tale om ompostering af nettobeløbet af lønninger, A-skat, AM bidrag og ATP for indkomståret 2005. SKAT har foretaget en afstemning mellem oplysninger på dine oplysningssedler og omposteringen, og der er en difference på 101.118 kr. Disse anser SKAT for løn til dig, som er skattepligtige i henhold til statsskatteloven § 4 samt personskattelovens § 3, stk. 1.

...

Idet du har oplyst, at der er tale om en ompostering af nettobeløbet vedrørende lønningerne for indkomståret 2005, anser SKAT differencen for yderligere løn til dig.

Din indsigelse

I brev af 18. juli 2007 og 29. august 2007 oplyser du, at den nettoløn, der bliver flyttet til din hustrus og din mellemregningskonto den 30.06.2006 vedrører nettoindtjeningen for perioden 01.07.2005-30.06.2006 og altså ikke indkomståret 2005.

SKATs begrundelse for fastholdelse af ændringen

Da det udbetalte nettobeløb for perioden 01.01.2006-30.06.2006 væsentlig overstiger differencen på mellemkontoen, anses det ikke for sandsynligt at nettolønnen er kørt ind over mellemregningskontoen for denne periode. Desuden står der på lønsedlerne for 2005, at den udbetalte løn er overført til A og BA´s private bankkonto.

..."

Ved brev af 9. marts 2008 ansøgte sagsøgeren om genoptagelse. I ansøgningen hedder det blandt andet:

"...

1.

0 - stilling af skat og am bidrag. Vi har modtaget lønsedler hvor A-skat og am. bidrag er fratrukket, derfor er vores nettoudbetalinger fratrukket disse beløb og det er derfor ikke rimeligt at vi skal betale skat 2 gange, som vi kommer til med Jeres ændring.

2.

Vi kan ikke godkende at vores erhvervsmæssige kørsel underkendes som privat befordring, vi medsender udførlig køreseddel for maj og september 05. Endvidere fremføres det, at BA´s Renault kun skulle køre 22,21 km/l. Vi har derefter erfaret, at BA´s bil ifølge registreringsattesten kører 23,8 km/l, hvilket jo gør en forskel. Vi medsender kopi af registreringsattest. Vi har i perioden endvidere ikke kun tanket via firmabenzinkort men også påfyldt brændstof via kontanter og dankort. Endvidere henvises til tidligere korrespondance.

3.

Vi har aldrig udtalt os om, at den postering der dateres d. 30/6-06 skulle være vores nettoløn for indkomståret 2005. Vi med sender total oversigt over nettoløn 2005 og nettoløn for perioden 1/7-05-30/6-05, hvilket tydeligt påviser at det er forkert. Endvidere er der også posteret flytning af nettoløn 30/6-05 med kr. 382.687,95. Argumentet om, at vi ifølge lønsedler skulle have fået vores nettoløn på vores private konto er endvidere ikke rigtig, vi med sender kopi af kontoudtog for en periode på vores private konto, hvor det fremgår, at det ikke forholder sig sådan.

..."

Ansøgningen blev fulgt op af sagsøgerens brev af 1. juni 2008 vedlagt brev af 30. maj 2008 fra statsautoriseret revisor IC til A. I revisorens brev hedder det blandt andet:

"...

På given foranledning skal jeg bekræfte, at SKAT i deres ændring af din indkomst for 2005 foretager beskatning af skattefri kørselsgodtgørelse 2 gange.

De tillægger beløbet direkte og ved, at de tillægger differencen i din mellemregningskonto.

På mellemregningskontoen er der nemlig posteret ovenstående kørselsgodtgørelse.

..."

Ved afgørelse af 16. september 2008 traf SKAT afgørelse om ikke at genoptage ansættelsen af A for indkomståret 2005 med den begrundelse, at han ikke var fremkommet med nye oplysninger af faktuel eller retlig karakter, der kunne begrunde en anmodning om ordinær genoptagelse.

SKATs afgørelse blev påklaget til Skatteankenævn, der ved kendelse af 26. juni 2009 stadfæstede SKATs afgørelse.

I Skatteankenævnets afgørelse hedder det blandt andet:

"...

3. SKATs begrundelse

SKAT giver i kendelse af 16. september 2008 afslag på at genoptage skatteansættelsen, idet SKAT er af den opfattelse, at der ikke er fremkommet nye eller yderligere oplysninger, som giver anledning til en genoptagelse.

Med hensyn til det ene, nye bilag, der er fremkommet i sagen gennemgår SKAT nogle forhold, der efter SKATs opfattelse viser, at der ikke er sammenhæng mellem på den ene side de løbende bevægelser på mellemregningskontoen og nettoafregningen den 30. juni 2006 og på den anden side de afleverede lønsedler indeholdende klagers nettoløn samt kørselsgodtgørelse.

SKAT har i forbindelse med sagsbehandlingen konstateret følgende forhold:

-

I forbindelse med kontrolbesøg på selskabets adresse har det ikke været muligt at få udleveret lønsedler for klager og ægtefællen

 

-

Lønsedlerne er først efterfølgende modtaget

 

-

Der er sket lønoplysning af klagers løn for 2005 den 10. november 2006. Rettidig lønoplysning skulle være sket senest den 15. februar 2005

 

-

I forbindelse med kontrolbesøget i selskabet oplyste klager, at hævningen den 30. juni 2006 på 599.407,80 kr. var en flytning af begge ægtefællers nettoløn

 

-

Der kan ikke foretages en afstemning mellem bevægelserne på mellemregningskontoen og nettolønnen og kørselsgodtgørelsen på de efterfølgende afleverede lønsedler, hvorfor differencen er beskattet hos klageren som yderligere løn.

I forbindelse med, at advokaten på klagers vegne har fremsat indsigelser, er sagen sendt til fornyet udtalelse hos SKAT, der bl.a. udtaler følgende:

-

SKAT har konstateret, at nettolønnen ikke ifølge mellemregningskontoen bliver overført månedligt på mellemregningskontoen.

  

-

Det er endvidere SKATs opfattelse, at lønsedlerne først er lavet til brug for sagen. Det samme gør sig gældende for dokumentationen for udbetalt kørselsgodtgørelse, da heller ikke disse bilag var tilstede på selskabets adresse ifm. gennemgang af selskabets regnskaber.

 

-

SKAT skriver ligeledes, at ifølge mellemregningskontoen hæver begge ægtefæller løbende fra mellemregningskontoen og ved slutningen af regnskabsåret overføres et beløb benævnt "løn A og BA" til mellemregningskontoen. - Heroverfor står revisors oplysning om, at kørselsgodtgørelsen løbende opgøres og køres via Dataløn og tillægges mellemregningskontoen.

 

-

Videre har SKAT konstateret, af lønsedlerne, at lønnen inkl. kørselsgodtgørelse er overført til klagers private bankkonto, og ikke til mellemregningskontoen.

 

-

Endelig benytter klager sig slet ikke af Dataløn, men kører sit eget system - hvorfor det er direkte forkert, når klager eller revisor hævder, at det køres over Dataløn.

...

6. Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet beslutter, at den påklagede afgørelse stadfæstes, idet Ankenævnet ikke finder, der er fremlagt nye oplysninger af hverken faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde, at skatteansættelsen for indkomståret 2005 bør genoptages. Nævnet kan således tilslutte sig SKATs vurdering af at der ikke findes at være udsigt til, at en genoptagelse vil resultere i en ændret skatteansættelse.

...

Det er nævnets opfattelse, at der hos SKAT er foretaget en grundig sagsbehandling, hvorved der allerede er taget højde for den situation, revisor med det fremsendte bilag beskriver. SKAT har således kun beskattet differencen efter fradrag af løn, kørselsgodtgørelser m.v. på mellemregningskontoen som yderligere løn, hvorved nævnet ikke finder, det nye bilag kan begrunde genoptagelse af sagen. Det anses således ikke for sandsynliggjort, at der skulle være sket en dobbeltbeskatning af den udbetalte kørselsgodtgørelse. Endelig lægger nævnet vægt på det faktum, at klager har ændret forklaring flere gange undervejs, med hensyn til hvori differencen på 101.118 kr. i forbindelse med omposteringen på mellemregningskontoen består. I breve af 18. juli 2007 og 29. august 2007 oplyser klager således, at omposteringen vedrørte indtjeningen for perioden 1. juli 2005 - 30. juni 2006, hvilket tilbagevises af SKAT, blandt andet med henvisning til, at det beløbsmæssigt ikke hang sammen. I forbindelse med klage til Skatteankenævnet har advokaten på klageres vegne fremsat den påstand, at der er tale om de skattefri kørselsgodtgørelser på i alt 163.000 kr., der forklarer differencen på 101.118 kr. Nævnet tilbageviser således denne påstand, idet beløbene ikke hænger sammen.

De fremlagte bemærkninger i brev af 31. marts 2009 ses ikke at kunne begrunde en ændret afgørelse, hvorfor afslaget på anmodningen om genoptagelse stadfæstes.

..."

Ved kendelse af 18. november 2011 stadfæstede Landsskatteretten Skatteankenævnets afgørelse. I Landsskatterettens afgørelse hedder det blandt andet:

"...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

...

Landsskatteretten er enig med skattankenævnet i, at klageren ikke har sandsynliggjort, at SKAT har foretaget en dobbeltbeskatning af den udbetalte befordringsgodtgørelse, og da sagens omstændigheder i øvrigt, herunder at klageren flere gange har ændret forklaring med hensyn til differencen på 101.118 kr., ej heller kan begrunde, at sagen genoptages, stadfæstes skatteankenævnets afgørelse af de af skatteankenævnet anførte grunde.

..."

Af sagsfremstillingen i Landsskatterettens afgørelse fremgår det, at der under sagens behandling har været fremlagt redegørelse af 23. marts 2009 fra revisor IC og opgørelse udarbejdet af A over lønnen for ham og BA for indkomståret 2005 og regnskabsåret juli 2005 til juni 2006. I revisorens redegørelse hedder det blandt andet:

"...

Der er her tale om en "dobbeltbeskatning" af kørepengene, der netop også tillægges mellemregningskontoen. Dette fremgår af den vedlagte redegørelse, hvoraf fremgår at kørepengene indgår i nettolønnen. Det er nettolønnen og kørepengene som SKAT tillægger A´s indkomst, hvilket er dobbelt.

I vedlagte opgørelse fremgår det, at A hver måned opgør sin kørselsgodtgørelse, kører denne via Dataløn, og udbetaler nettobeløbet på den måde, at dette tillægges mellemregningskontoen.

SKAT beskatter herefter både kørselsgodtgørelsen og posteringerne på mellemregningskontoen, hvilket gør, at kørselsgodtgørelsen (og for så vidt også lønnen) beskattes 2 gange.

..."

Af nogle fremlagte lønsedler vedrørende A f.eks lønseddel af 1. april 2005 fremgår det, at nettolønnen er overført til dennes private konto med kontonummer ... .

Indkomståret 2007

Den 13. januar 2009 traf SKAT afgørelse, blandt andet om, at sagsøgeren var skattepligtig af udbetalt kørselsgodtgørelse udbetalt i indkomståret 2007 med 140.512 kr. I SKATs afgørelse hedder det under "2. Skattefri kørselsgodtgørelse" blandt andet:

"...

2.1 Sagens faktiske forhold

A har i 2007 fået udbetalt 140.512 kr. i skattefri godtgørelse. SKAT har fået indsendt kørebog for 2007. Kørebogen opfylder ikke de krav der stilles til at få udbetalt skattefri kørebog [skattefri kørselsgodtgørelse].

I kørebogen er anført følgende:

Dato og formål, fra, til, distance samt km godtgørelse samt samlet beløb f. eks.:

02.01.2007 kundebesøg fra ...1 til ...2 kørt 412 km sats 3,30 i alt godtgørelse 1.359,60 kr.

For at SKAT skal godkende beløbet som skattefri kørselsgodtgørelse skal følgende krav være opfyldt.

A.

kilometertællerens udvisende henholdsvis ved den daglige kørsels begyndelse og ved dens afslutning,

    

B.

datoen for kørslen, og

    

C.

den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel, idet der med hensyn til den erhvervsmæssige kørsel må være angivet bestemmelsessteder og lign. notater, der kan sandsynliggøre og eventuelt dokumentere regnskabets rigtighed.

Kilometertællerens udvisende ved den daglige kørsel begyndelse og ved dens afslutning er ikke skrevet i bogen, ligesom destinationsstederne kun er skrevet med bynavnet og ikke kundens navn eller adresse. Det er ikke muligt ud fra kørebogen, at konstatere/sandsynliggøre regnskabets rigtighed.

...

Ifølge faktura er bilen Volvo købt 24. maj 2007 med en kørt kilometer på 4.000. Den 11.06.2007 er bilen på værksted her har bilen kørt 10.670 km. Den 30. august 2007 har bilen kørt 19.545 km. Ifølge kørebogen har bilen på købstidspunktet kørt til 30. august 2007 kørt

Maj måned fra den 25. maj 2007

2.251 km

Juni måned

5.665 km

Juli måned

4.311 km

August måned indtil 30.08.2007

3.583 km

I alt

15.810 km

Sammenholdt med de 4000 km kørt ved købstidspunktet er der i alt kørt 19.810 km uden privatkørsel. Ifølge værkstedsfaktura den 30.08.2007 har bilen kørt 19.545 km.

Hvis man sammenholder med værkstedsfaktura fra købstidspunktet til den første værkstedsregning den 11. juni 2007 har bilen kørt 6.670 km. Ifølge kørebogen har han kørt fra den 25. maj 2007 til 10. juni 2007 i alt 3873 km en forskel til privatkørsel på 2.797 km. Dvs. at de kørte km ifølge kørebogen fra 24. maj til 30. august 2008 skal der tillægges 2.797 km til de kørte km ifølge kørebogen. så burde bilen have kørt 18.607 km i stedet for 15.545 km.

Ifølge kørebogen har bilen fra købstidspunktet til udgangen af nov. md. 2007 (den sidste måned, hvor SKAT er i besiddelse af kørebog) kørt i alt 31.559 km. Da bilen ved købstidspunktet havde kørt 4000 km har den i alt den 30.11.2007, hvis man tager efter kørebogen, kørt 35.559 km. To måneder senere den 4. februar 2008 har bilen kørt 32.702 km ifølge værkstedsfaktura.

..."

Ved afgørelse af 7. september 2009 stadfæstede Skatteankenævnet SKATs afgørelse.

I sagsfremstillingen i skatteankenævnets afgørelse hedder det vedrørende kørselsgodtgørelsen blandt andet:

"...

A ejede i perioden 2. maj 2005 - 20. marts 2007 en Volvo. Bilen havde reg.nr. .. ....1. Denne bil havde pr. 26. marts 2007 kørt 78.000 km, jf., salgsopstillingen fra G2.

Fra 22. maj 2007 til 2. juli 2008 ejede A ligeledes en Volvo. Denne Volvo havde reg.nr. .. ....8, og blev afhændet til G2 i juni 2008. Bilen havde ifølge udstedt kreditnota fra G2 kørt 54.000 km på salgstidspunktet. På købstidspunktet havde den ifølge faktura kørt 4.000 km.

...

Klager har på SKATs opfordring indsendt kørselsregnskab, udarbejdet på computer. Kørselsregnskabet dækker perioden december 2006 - november 2007.

...

Øverst på hver side i kørselsregnskabet fremgår, hvilken bil der er kørt i. Som bilag 3 til nævnet er vedlagt kørselsregnskab for januar måned 2007.

I december 2006 til januar 2007 er kørslen foretaget i bilen med reg.nr. .. ....1, mens kørslen for resten af året er foretaget i bilen med reg.nr. .. ....8.

..."

I en note til sagsfremstillingen fremgår det, at det af diverse bilag fremgår, at sagsøgeren reelt havde bilen med reg.nr. .. ....8 til rådighed fra den 19. april 2007.

I skatteankenævnets begrundelse hedder det blandt andet:

"...

Efter en konkret gennemgang af sagens fakta er det nævnets vurdering, at A´s arbejdsgiver H1 ApS ikke har ført den fornødne kontrol med udbetalingerne af kørselsgodtgørelsen, da kørebogen var behæftet med usikkerhed. Betingelserne for at modtage kørselsgodtgørelsen skattefrit har således ikke været opfyldte.

Ved denne vurdering er især henset til de unøjagtigheder, mangler og ukorrektheder, der foreligger mellem kørebogen og de faktiske tal på km. tælleren, jf. nedenfor. Derudover er kilometertællerens udvisende ved den daglige kørsels begyndelse og afslutning ikke skrevet i kørebogen, ligesom destinationsstederne kun er skrevet med bynavn, og ikke anført med kundens navn og adresse.

Der kan ganske vist ikke som betingelse for godkendelse af skattefri kørselsgodtgørelse kræves et egentlig kørselsregnskab, men der kan stilles krav om, at udbetalingerne og dermed de kørte erhvervsmæssige kilometer kan kontrolleres.

...

Blandt andet bemærker nævnet følgende forhold der ikke stemmer:

Ifølge kørebogen skulle bilen pr. 30. november 2007 have kørt i alt 35.559 km, inkl. de 4.000, den havde kørt ved købet. En værkstedsfaktura af 4. februar 2008 viser imidlertid, at bilen kun har kørt 32.702 km. Der er således uoverensstemmelse mellem den indsendte kørebog og de faktiske forhold, idet der så slet ikke skulle være kørt i bilen fra ultimo november til primo februar. Endelig har der ikke været plads til privat kørsel overhovedet i bilen.

Allerede på grundlag heraf finder nævnet at det førte kørselsregnskab ikke kan danne grundlag for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse, idet det på baggrund af de forskellige uoverensstemmelser i forhold til de faktiske forhold ikke kan udelukkes, at kørselsregnskabet er udarbejdet efterfølgende. De kørte erhvervsmæssige kilometer har således ikke kunnet kontrolleres.

..."

Ved kendelse af 18. november 2011 stadfæstede Landsskatteretten skatteankenævnets afgørelse.

I Landsskatterettens begrundelse hedder det blandt andet:

"...

Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer. Det fremgår af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000. Bekendtgørelsen har virkning fra 1. juli 2000.

Bilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde navn og CPR-nummer, kørslens erhvervsmæssige formål, dato for kørslen, kørslens mål, angivelse af de kørte kilometer, de anvendte satser samt beregningen af befordringsgodtgørelsen. Det fremgår af § 2, stk. 2 i bekendtgørelse af 13. marts 2000.

Der kan således ikke som betingelse for godkendelse af skattefri befordringsgodtgørelse kræves et egentligt kørselsregnskab, men der kan stilles krav om, at udbetalingerne og dermed de kørte erhvervsmæssige kilometer kontrolleres.

Da bilagene vedrørende den erhvervsmæssige kørsel ikke opfylder betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse efter bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, og det i øvrigt må lægges til grund, at SKAT grundigt har undersøgt om betingelserne for skattefrihed er opfyldt, stadfæstes de påklagede ansættelser af de af skatteankenævnet angivne grunde.

..."

Forklaringer

A har forklaret, at han startede selskabet H1 ApS i 2002 eller 2003. Det blev dog først et anpartsselskab i 2004 eller 2005. Virksomheden beskæftigede sig med rengøring en bred vifte af steder. Kunderne var placeret over hele landet, da selskabet gerne ville være landsdækkende. Han var administrerende direktør og forestod i den forbindelse kundebesøg, inspektion og salg. Han havde den direkte kundekontakt, men instruerede også og gjorde rent. Selskabet havde 35-40 kunder og ca. 100 ansatte, primært deltidsansatte. Han besøgte kunderne efter behov, f.eks. hvis der var problemer med personale. Så kunne han være der en gang om måneden. Han påklagede ikke SKATs afgørelse af 20. september 2007, fordi de var en lille virksomhed, der var inde i en voldsom vækst. Han havde derfor travlt og var ikke opmærksom på fejlen. Han blev først opmærksom på fejlen i forbindelse med, at de modtog opkrævninger. Han skrev herefter til SKAT. Han tog kontakt til revisoren, fordi SKAT oplyste at der ikke var tale om nye oplysninger i hans henvendelse. Han mener, at der er tale om klar dobbeltbeskatning. Der er f.eks. på lønsedlen fra den 1. januar 2005 vedrørende ham medtaget godtgørelse for kørsel i lønnen og fratrukket brændstof og pension, hvilket SKAT ikke tager højde for i ansættelsen. I de 596.000 kr., som er overført, er der medtaget kørsel, som dermed er beskattet. SKAT har ved ansættelsen tager udgangspunkt i de 30.000 kr. som udgør selve lønnen og tager derfor ikke højde for brændstof og pension og derved fremkommer beløbet 101.000 kr. Deri er derfor beskatning af kørselsgodtgørelsen. Han har ikke som anført af Skatteministeriet ændret forklaring undervejs. I kontoudskriften af 12. maj 2005, udskrift nr. 201 er anført to beløb på hhv. 22.716,59 og 27.218,88 kr. Disse beløb fremgår også af de fremlagte lønsedler. Det er korrekt, at der har været måneder, hvor de har fået deres nettoløn sat over på deres konti. Det er korrekt at der i kontoudskriften af 30. juni 2005, uskrift nr. 202 er overført 38.000 kr. der ikke fremgår af en lønseddel. Der har været udarbejdet en lønseddel hver måned og nettobeløbet er sat på mellemregningskontoen fratrukket brændstof mv. De hævede ikke deres løn måned for måned, fordi selskabet havde brug for likviditeten. De hævede kun løn, når de havde brug for det. Dette fremgår f.eks. kontoudskriften af 11. august 2005, udskrift nr. 203, hvor der er hævet 50.000 kr. Der er derfor ikke overført løn til deres private konti løbende. Det er ikke korrekt, som anført i SKATs afgørelse af 20. september 2007, at han skulle have forklaret, at der med omposteringen på 599.407,80 kr. var tale om ompostering af nettobeløbet af lønninger, A-skat, AM-bidrag og ATP bidrag for indkomståret 2005. Han forklarede, at beløbet var summen af deres nettoløn med fradrag af A-skat, AM-bidrag og ATP bidrag samt brændstof og pension i regnskabsåret. Når SKAT når frem til at han har fået udbetalt 101.118,80 kr. for meget er der ikke taget højde for at kørslen ved denne opgørelse er medtaget uden at der er taget højde for udgifterne til brændstof og pension.

I 2007 havde han samme arbejdsområder som i 2005. Der blev udarbejdet køresedler på månedlig basis. De havde en kolonnebog som der blev noteret i. For at gøre det overskueligt er oplysningerne efterfølgende et par måneder efter løbende indtastet i et regneark af ham. Han kan ud for oplysningerne redegøre for hvilke kunder han har besøgt. I den fremlagte køreseddel for perioden 1. januar 2007 til 31. januar 2007, kan han f.eks. se at han den 2. januar 2007 har han været ved Ferie-hotel i ...2. Der er tale om hotel og ferielejligheder. I 2007 kørte han i sin egn private Volvo. Han havde to forskellige VOLVO´er. I de fremlagte køresedler vedrørende perioden 1. februar 2007 til 30. april 2007 er anført den bil med reg.nr. .. ....8, som han fik 1. februar 2007. Han fik den da den havde kørt 123 km. Slutsedlen blev udarbejdet 22. maj 2007. Han kørte dog i bilen også forud for denne dato. Han kan ikke huske om køresedlerne var på adressen, da SKAT var på uanmeldt besøg. Hvis de ikke var, lå de hos deres revisor. I 2005 brugte de et program C5 med et lønmodul, som de anvendte. De brugte ikke Dataløn. Der blev månedligt udarbejdet lønsedler til de ansatte, herunder til ham og BA. Der blev udført kontrol med udbetalingerne. Der skulle afleveres kørselssedler, som blev kontrolleret af bogholderen i selskabet. Revisoren foretog også løbende kontrol. Registreringen foregik således, at der lå en håndskreven kørebog i bilen, hvorfra oplysningerne efterfølgende blev indtastet i computeren. Kørselsregnskabet for 2007 blev ændret i forhold til 2005 på baggrund af møder med revisoren. I dag ville de nok have specificeret det mere ud. Baggrunden for at der ikke er anført adresser er, at han havde fået at vide at det ikke var nødvendigt, når man havde få og konstante kunder. I 2007 havde de ca. 50 kunder. Han ved ikke, hvorfor der kun er fremlagt adresser for 5 kunder fra denne periode. Det eneste han kan huske omkring forskellen i kilometerstanden på hans biler er, at han kan have brugt en lånebil, mens hans egen var på værksted. Især den sidste bil han havde, var meget på værksted. Reg.nr. .. ....8 havde han rådighed over 1. februar 2007. Han aftalte med sælgeren at han først overtog den i maj fordi den skulle køre som en "demobil" i et vist stykke tid. Der var tale om en mundtlig aftale. Han ved ikke, om der var udarbejdet en lejekontrakt.

BA har forklaret, at hun er uddannet laborant. Hun blev ansat i H1 ApS i starten af 2001. Hendes opgaver var at køre rundt som inspektør på de steder, de havde kunder. Hun havde egne kunder på ...3 samt i ...4 og ...5 men kørte også overordnet på deres G3 kunder i Jylland og på Sjælland. Hun kørte meget tit, blandt andet fordi hun selv måtte ud at gøre rent, hvis der var sygdom. En typisk arbejdsdag var meget varieret. Køresedlerne blev ført i hånden og efterfølgende på computer. Dette skete ikke måned for måned. Hun kan ud fra destinationerne se, hvilke kunder hun har besøgt. Hun kan f.eks. af køresedlen for perioden fra 1. januar 2007 til 31. januar 2007 se, at hun den 5. januar 2007 besøgte G3, og at hun den 10. januar 2007 var på G4 og hos G3. I 2007 kørte hun i en Renault. Hun har i et vist omfang haft rengøringsartikler med rundt.

Hun ved ikke om hun er blevet beskattet af differencen på mellemregningskontoen. Hun fik sin løn udbetalt via mellemregningskontoen. Hun fik ikke løn hver måned, men der blev hævet efter behov. Kørselsgodtgørelsen blev udbetalt via bogholderen. Hun skrev ikke hvilke virksomheder hun besøgte. De havde dog bortset fra ...5 kun en kunde i hver by, så det var ikke nødvendigt. Uoverensstemmelsen i opgørelsen af det kørte antal kilometer kan hun ikke forklare, andet end, at det må være en tastefejl. I 2005 og 2006 kørte hun også i sin mands bil, eks. når hun skulle have varer med. Hun kan ikke forklare, hvorfor det ikke i de fremlagte køresedler for perioden december 2005 til maj 2006 er anført hvilken bil hun har kørt i.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i sit påstandsdokument gjort følgende gældende:

"...

Nærmere om genoptagelse (indkomståret 2005)

Til støtte for den nedlagte påstand om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2005 gøres gældende, at betingelserne for hel eller delvis genoptagelse af A´s skatteansættelse for indkomståret 2005 er opfyldt i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, idet A i forbindelse med genoptagelsessagen har fremlagt nye oplysninger af faktuel og retlig karakter, der kan begrunde en tilladelse til ordinær genoptagelse. Det gøres i tilknytning hertil gældende, at A i genoptagelsessagen har dokumenteret, at der ikke er grundlag for at anse den fra H1 ApS udbetalte skattefri kørselsgodtgørelse for værende skattepligtig for A med kr. 84.328 i indkomståret 2005. Det gøres således gældende, at betingelserne for at anse den udbetalte kørselsgodtgørelse for værende skattefri er opfyldt i henhold til bestemmelserne i ligningslovens § 9 B sammenholdt med ligningslovens § 9, stk. 5.

Det gøres videre gældende, at der ikke er grundlag for at anse differencen ved omposteringer på mellemregningen med selskabet for skattepligtig løn for A med kr. 101.118 i indkomståret 2005. Som anført ovenfor har SKAT reelt beskattet henholdsvis BA og A af samme beløb af to omgange.

Nærmere om befordringsgodtgørelse (indkomståret 2007).

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af den udbetalte kørselsgodtgørelse på kr. 140.512 i indkomståret 2007, idet betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse i ligningslovens § 9, stk. 5, jf. § 9 B, stk. 4, er opfyldt. A har fremsendt kørebog til SKAT for perioden december 2006 og til november 2007, jf. bilag 11, hvoraf fremgår, at han i samme periode har foretaget erhvervsmæssig kørsel, hvilket blev tilsvaret af udbetalt godtgørelse. Denne godtgørelse skal ikke medregnes i A´s indkomstgodtgørelse, jf. ligningslovens § 9, stk. 5, jf. § 9 B, stk. 4. SKAT gør gældende, at de ikke kan godkende beløbene som skattefri kørselsgodtgørelse, da der ikke af den af A fremsendte kørebog fremgår følgende oplysninger:

1.

Kilometertællerens udvisende henholdsvis ved den daglige kørsels begyndelse og ved dens afslutning, samt

 

2.

Den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel.

Dette er ikke berettiget. Ifølge BKG 2000-03-13 nr. 173 Rejse- og befordringsgodtgørelsesbekendtgørelse § 2, stk. 2 fremgår det, at bogføringsbilag, dvs. kørebogen, skal indeholde følgende oplysninger:

1.

Modtagerens navn, adresse og CPR-nummer

2.

Kørslens erhvervsmæssige formål

3.

Dato for kørslen

4.

Kørslens mål med eventuelle delmål

5.

Angivelse af antal kørte kilometer

6.

De anvendte satser

7.

Beregning af befordringsgodtgørelsen.

Som det ses i de til SKAT fremsendte bogføringsbilag, fremgår alle disse oplysninger af kørebogen. Kørebogen må derfor siges at være i overensstemmelse med de lovgivningsmæssige krav, og SKAT kan derfor ikke kræve, at yderligere oplysninger skal fremlægges, før de kan godkende et kørselsregnskab.

Som bilag 12 er fremlagt et print af udvalgte kundelabels. Af dette print fremgår adresser på udvalgte kunder, som efterfølgende kan sammenholdes med kørebogen. Heraf ses overensstemmelser mellem kundernes adresse, og de destinationssteder, som A har anført i kørebogen. Det kan således fastslås, at A de facto har besøgt kunder i de angivne byer og dermed har været berettiget til at modtage kørselsgodtgørelse.

Skatteankenævnet henviser til, at arbejdsgiver - dvs. H1 ApS - skal føre kontrol med den erhvervsmæssige kørsel, for at denne kan godtgøres skattefrit. Det fastholdes, at denne kontrol er ført. Da kørebogen er helt i overensstemmelse med, hvad der kræves, kan yderligere kontrol ikke pålægges en arbejdsgiver, og H1 ApS har fuldt overblik over de kørte erhvervsmæssige kilometer og ligeledes over udbetalingerne. Godtgørelsen er hermed omfattet af ligningslovens § 9 B og dermed skattefri. Sammenfattende gøres det gældende, at A ikke er skattepligtig af den fra H1 ApS modtagne kørselsgodtgørelse på kr. 140.512 i indkomståret 2007.

..."

Sagsøgte har i sit påstandsdokument gjort følgende gældende:

1. Ad genoptagelse af skatteansættelsen for 2005

Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det overordnet gældende, at sagsøgeren ikke i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, har fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, som kan begrunde en ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2005, og at der følgelig ikke er grundlag for at genoptage skatteansættelsen.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at den skattepligtige, der ønsker at få ændret sin skatteansættelse, senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er en videreførelse af den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, jf. Folketingstidende 2004/2005, Tillæg A, 2. Samling, sp. 4277. Af bemærkningerne til skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, fremgår, at det i relation til spørgsmålet om genoptagelse er afgørende, at de fremlagte oplysninger ikke har dannet grundlag for den afgørelse, der ønskes genoptaget, og at der på baggrund af de fremlagte oplysninger er anledning til at ændre skatteansættelsen eller revurdere den, jf. Folketingstidende 2002/2003, Tillæg A, sp. 4606.

Sagsøgeren har bevisbyrden for, at betingelserne for ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er opfyldt, og denne bevisbyrde er ikke løftet.

Til støtte for påstanden har sagsøgeren - som det eneste nye bilag i sagen - fremlagt et brev fra revisor IC af 30. maj 2008, jf. bilag 6, hvori revisoren erklærer, at der er sket en dobbeltbeskatning af den skattefri befordringsgodtgørelse. Den dobbelte beskatning skulle bestå i, at SKAT først har beskattet godtgørelsen direkte og dernæst i, at SKAT har beskattet sagsøgeren af differencen på mellemregningskontoen med selskabet H1 ApS, hvori befordringsgodtgørelsen påstås indeholdt.

Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke er fremkommet med nye oplysninger i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2´s forstand, og at skatteansættelsen for indkomståret 2005 i øvrigt er materielt korrekt.

Uddybende gøres det gældende, at befordringsgodtgørelsen på kr. 84.328 for indkomståret 2005 er skattepligtig for sagsøgeren, idet SKAT ved sin kontrol blandt andet kunne konstatere, at den beregnede kørsel og den i kørselsregnskabet angivne kørsel ikke stemte overens, ligesom de fremlagte kørselsregnskaber ikke overholdt kravene i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, idet kørslens formål, rute, mål og eventuelle delmål ikke fremgik af køresedlerne, jf. bilag C. Endvidere havde sagsøgeren ikke indsendt dokumentation for privat betalte benzinregninger, jf. bilag A, side 5, 4 afsnit, bilag B og bilag 3, side 3.

Det af sagsøgeren indsendte kørselsregnskab har på den baggrund ikke kunnet danne grundlag for H1 ApS´ effektive kontrol med antallet af kørte km. Betingelserne for at udbetale skattefri befordringsgodtgørelse i henhold til reglerne i ligningslovens § 9 B, stk. 4, er derfor ikke opfyldt, og skatteansættelsen for 2005 er også af den grund materielt korrekt, jf. i øvrigt samme problemstilling vedrørende indkomståret 2007 behandlet nedenfor.

For så vidt angår sagsøgerens anbringende om dobbeltbeskatning af befordringsgodtgørelsen bestrides det som udokumenteret, at befordringsgodtgørelsen er indeholdt i den beskattede difference på mellemregningskontoen på kr. 101.118,-.

Sagsøgerens eneste "dokumentation" herfor er den som bilag 8 fremlagte opgørelse over udbetalingerne til sagsøgeren og sagsøgerens ægtefælle, sammenholdt med de som bilag 10 og 11 fremlagte lønsedler.

Lønsedlerne var ikke udstedt på kontroltidspunktet, og fremtræder i det hele som udarbejdet af hensyn til skattesagen. På lønsedlerne, jf. bilag 10 og 11, er det anført, at nettoløn overføres til konto nr. ..., som er sagsøgerens private konto.

Sagsøgeren har overfor SKAT oplyst, at nettolønnen ikke blev overført til sagsøgerens private konto, jf. bilag 4.

Som bilag D er fremlagt kontoudskrifter fra F1-Bank 2005 vedrørende konto nr. ... . Af bilag D, side 2 - udskrift nr. 200 fremgår, at der den 11. januar 2005 indbetales henholdsvis kr. 26.591,66 og kr. 26.010,28 med teksten "overførsel BA". Beløbene svarer til den af sagsøgeren og sagsøgerens ægtefælle udbetalte løn for januar måned 2005 i henhold til bilag 9, side 1 og 13. Ligeledes fremgår det af bilag D, side 4 - udskrift 200, at der den 16. februar 2005 indbetales henholdsvis kr. 23.183,37 og kr. 24.770,47 med teksten "overførsel BA". Beløbene svarer præcist til den af sagsøgeren og sagsøgerens ægtefælle udbetalte løn for februar måned 2005, jf. bilag 9, side 2 og 14. Tilsvarende gælder for marts og april måned, jf. bilag D, side 6 og 9 sammenholdt med bilag 9, side 3, 4, 15 og 16.

Den 20. maj 2005 er der, jf. bilag D, side 12 - kontoudskrift 202 indsat henholdsvis kr. 2.000,- og kr. 38.000,-, med teksten "overførsel BA". Endvidere er der den 16. juni 2005 indsat kr. 50.000,-, den 28. juni kr. 7.500,-, den 22. august kr. 20.000,-, den 18. november kr. 35.000,- og den 30. november kr. 25.000,-, alle med teksten "overførsel BA", jf. bilag D.

Herudover går teksten igen ved indbetalingen den 6. januar 2005 på kr. 1.784,-, ved indbetalingen den 21. januar 2005 på kr. 1.457,94, ved indbetalingen den 31. januar 2005 på kr. 1.480,-, ved indbetalingen den 22. februar 2005 på kr. 493,- og ved indbetalingen den 18. april 2005 på kr. 9.836,12, jf. bilag D.

Trods opfordret (1) hertil har sagsøgeren ikke kunne oplyse og dokumentere, hvad indbetalingerne med teksten "overførsel BA" vedrører, og hvem der reelt er afsenderen af beløbene.

Det fremgår endvidere, at der fra konto nr. ... den 18. juli 2005, den 2. september 2005 og den 19. oktober 2005 er overført henholdsvis kr. 50.000,-, kr. 60.000,- og kr. 70.000,- til sagsøgerens private bankkonto, jf. bilag D, side 16, 20 og 23.

Trods opfordret (2) hertil har sagsøgeren ikke kunne oplyse og dokumentere, hvem der ejer konto nr. ... samt hvad beløbene vedrører.

Endvidere er sagsøgeren blevet opfordret (3) til at fremlægge kontoudskrifter vedrørende kontoen med nr. ... for perioden 1. januar 2006 til 1. juli 2006. Sagsøgeren har heller ikke besvaret denne opfordring.

Det bemærkes, at SKAT ikke har kunnet afstemme bevægelserne på mellemregningskontoen, nettolønnen og kørselsgodtgørelsen på de efterfølgende afleverede lønsedler.

Endvidere har sagsøgeren flere gange på væsentlige punkter skiftet forklaring om, hvordan differencen på kr. 101.118,80 fremkommer.

Først har sagsøgeren oplyst til SKAT, at der er tale om en ompostering af nettobeløbet af lønninger, A-skat, AM-bidrag, samt ATP for indkomståret 2005, jf. bilag 3, side 3

Efterfølgende ændrede sagsøgeren denne forklaring, idet han i breve af 18. juli 2007 og 29. august 2007, jf. Landsskatterettens kendelse af 18. november 2011 (bilag 1, side 5) oplyste, at den nettoløn, der blev flyttet til mellemregningskontoen vedrørte nettoindtjeningen for perioden 1. juli 2005 - 30. juni 2006 og altså ikke indkomståret 2005.

Senere blev påstanden ændret til, at det var den skattefrie befordringsgodtgørelse på i alt kr. 163.000,-, der forklarede differencen på kr. 101.118,-, jf. Landsskatterettens afgørelse af 18. november 2011 (bilag 1, side 5).

Samlet set har sagsøgeren således ikke godtgjort, at befordringsgodtgørelsen ikke er skattepligtig og/eller at der er sket en dobbeltbeskatning heraf.

Det gøres herefter gældende, at betingelserne for genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, ikke er opfyldt.

2. Ad befordringsgodtgørelse på kr. 140.512,- vedrørende indkomståret 2007

Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det gældende, at sagsøgeren er skattepligtig af den i indkomståret 2007 udbetalte befordringsgodtgørelse på i alt kr. 140.512,-.

Befordringsgodtgørelse omfattet af ligningslovens § 9 B, der udbetales af arbejdsgiveren, skal ikke medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst, såfremt godtgørelsen ikke overstiger de af Ligningsrådet fastsatte satser, jf. den dagældende ligningslovs § 9, stk. 5, 2. pkt.

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse § 2, stk. 1, 1. pkt., og af cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven, pkt. 17.3.3., at det er en betingelse for skattefrihed, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer, og at den udbetalte godtgørelse skal indtægtsføres hos arbejdstageren som personlig indkomst, såfremt godtgørelsen udbetales skattefrit, uden at betingelserne for skattefrihed er opfyldt.

Endvidere følger det af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse-og befordringsgodtgørelse § 2, stk. 2, at bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde 1) modtagerens navn, adresse og CPR-nummer, 2) kørslens erhvervsmæssige formål, 3) dato for kørslen, 4) kørslens mål med eventuelle delmål, 5) angivelse af antal kørte kilometer, 6) de anvendte satser og 7) beregning af befordringsgodtgørelsen.

Bevisbyrden for, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse i henhold til ligningslovens § 9 B er opfyldt, påhviler sagsøgeren. Det forhold, at sagsøgeren er hovedanpartshaver i H1 ApS, skærper sagsøgerens bevisbyrde, idet sagsøgeren har sammenfaldende interesser med virksomheden, jf. SKM2005.225.ØLR og SKM2010.778.VLR. Det bestrides, at sagsøgeren har løftet denne bevisbyrde.

Sagsøgeren har således bl.a. ikke godtgjort, at der er ført den fornødne kontrol med antallet af kørte kilometer, herunder at de af sagsøgeren udarbejdede køresedler, (bilag 11) er egnet til at danne grundlag for udøvelse af effektiv kontrol med antallet af kørte kilometer.

Herved må for det første henses til, at køresedlerne først efterfølgende er fremsendt til SKAT, idet disse ikke fandtes på virksomhedens adresse under kontrolbesøget, jf. sagsfremstillingen i Landsskatterettens kendelse af 18. november 2011 (bilag 1, side 19).

På det fremsendte kørselsregnskab, jf. bilag 11 er der anført dato for og formålet med kørslen, destination angivet ved by, afstand samt godtgørelse henholdsvis pr. kørt km og i alt for den kørte tur. Formålet med kørslen er i de fleste tilfælde angivet som "kundebesøg" eller "rengøring". Hver side indeholder en måneds kørsel med angivelse af hvilken bil, der har været kørt i. I december 2006 og januar 2007 er kørslen foretaget i bilen med reg.nr. .. ....1, medens kørslen for hele resten af året angives at være foretaget i bilen med reg.nr. .. ....8.

Bilen med reg.nr. .. ....8 ejede sagsøgeren i perioden 22. maj 2007 til 2. juli 2008. Sagsøgeren havde dog reelt bilen til rådighed allerede den 19. april 2007, jf. sagsfremstillingen i skatteankenævnets afgørelse (bilag F, side 4).

Det bemærkes herefter, at sagsøgeren ifølge køresedlerne skulle have kørt i bilen med reg.nr. ... ...8 i februar, marts og det meste af april uagtet det forhold, at sagsøgeren på dette tidspunkt slet ikke havde købt bilen. Trods opfordret (4) hertil, har sagsøgeren ikke redegjort for, hvordan han i perioden den 1. februar 2007 til 18. april 2007, har kunnet køre i bilen med reg.nr. .. ....8, som han på dette tidspunkt ikke havde rådighed over, jf. bilag F, side 4 og bilag G.

Når dette sammenholdes med, at sagsøgeren ifølge det oplyste, har solgt bilen med reg.nr. .. ....1 den 20. marts 2007, jf. Landsskatterettens sagsfremstilling (bilag 2, side 18) kan det endvidere konstateres, at der har været en periode, hvor sagsøgeren slet ikke har været i besiddelse af en bil, men alligevel har fået udbetalt befordringsgodtgørelse.

Dernæst må særligt henses til, at bilen med reg.nr. .. ....8 fra købstidspunktet (april-maj 2007) til udgangen af november 2007 har kørt i alt 31.559 km, jf. skatteankenævnets afgørelse (bilag F, side 7). Da bilen på købstidspunktet ifølge faktura (bilag G) havde kørt 4.000 km, har den i alt kørt 35.559 km pr. 30. november 2007, hvis kørebogens udvisende lægges til grund, jf. Landsskatterettens sagsfremstilling (bilag 2, side 21). To måneder senere, den 4. februar 2008, har bilen ifølge værkstedsfaktura blot kørt 32.702 km, jf. bilag M. Bilen har altså kørt mere ifølge det af sagsøgeren fremlagt bilag 11 end km-tælleren viser.

Sagsøgerens oplysninger i køresedlerne (bilag 11) passer således ikke med de faktiske forhold.

Endeligt må der tages hensyn til, at køresedlerne, hverken indeholder navn eller adresseoplysninger på de kunder, som sagsøgeren angiveligt skulle have besøgt. Sagsøgeren har kun i begrænset omfang oplyst navn og adresse på sine kunder, jf. bilag 12.

Det gøres herefter gældende, at kørselsregnskabet ikke har kunnet danne grundlag for arbejdsgiverens (H1 ApS) effektive kontrol med antallet af kørte km, og betingelserne for at udbetale skattefri kørselsgodtgørelse i henhold til reglerne i ligningslovens § 9 B, stk. 4 er derfor ikke opfyldt.

Rettens begrundelse og afgørelse

Genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2005

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig der ønsker at få ændret sin skatteansættelse inden for en fastsat frist skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Det fremgår af sagen, at sagsøgeren i forbindelse med sin genoptagelsesbegæring alene er fremkommet med et nyt bilag, brevet fra revisor IC af 30. maj 2008. Det fremgår videre af sagen og de fremlagte køresedler for perioden, at disse ikke opfylder betingelserne i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, idet de ikke indeholder kørslens formål og mål. Under hensyn hertil, til den konstaterede uoverensstemmelse mellem den beregnede kørsel og kørselsregnskabet og til at sagsøgeren ikke nærmere har dokumenteret de påståede privat betalte benzinregninger, finder retten ikke, at H1 ApS har kunnet føre tilstrækkelig kontrol med sagsøgerens kørselsregnskab, som selskabet skal i henhold til den nævnte bekendtgørelses § 2, stk. 1 og som fastslået i Højesterets dom af 21. marts 2007 (SKM2007.247.HR). Sagsøgeren her derfor ikke godtgjort, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse i medfør af ligningslovens 9 B.

Retten finder ikke, at sagsøgeren ved sin forklaring og ved fremlæggelsen af den af ham udarbejdede opgørelse af hans og hans kones indkomst mv. for året 2005 og de fremlagte lønsedler har godtgjort, at SKAT ved sin ansættelse har foretaget dobbeltbeskatning af hans befordringsgodtgørelse. Retten har herved lagt vægt på, at de fremlagte lønsedler ikke forelå på tidspunktet for SKATs kontrolbesøg hos H1 ApS og at det på de fremlagte lønsedler fremgår, at hans nettoløn er overført til sagsøgerens private konto, hvilket støttes af de fremlagte kontoudtog fra F1-Bank på trods af sagsøgerens påstand om det modsatte, jf. genoptagelsesanmodningen af 9. marts 2008.

Sagsøgeren findes på denne baggrund ikke at have godtgjort eller sandsynliggjort, at han er fremkommet med sådanne nye oplysninger der kan begrunde en ændring i hans skatteansættelse og dermed genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Som følge heraf tages sagsøgtes påstand om frifindelse til følge.

Befordringsgodtgørelse for indkomståret 2007

Sagsøgeren har bevisbyrden for, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse i medfør af ligningslovens § 9 B er opfyldt.

Det forhold, at sagsøgeren var direktør og hovedanpartshaver i det selskab der har udbetalt befordringsgodtgørelsen finder retten skærper kravet til sagsøgerens bevis.

Som ovenfor anført er skattefrihed efter ligningslovens § 9 B er betinget af, at det selskab, der udbetaler befordringsgodtgørelsen fører kontrol med grundlaget for udbetalingen er til stede.

De under sagen fremlagte køresedler indeholder ikke navn eller adresse på de kunder der er besøgt i forbindelse med kørslerne og det må efter det af skattemyndighederne anførte lægges til grund, at køresedlerne ikke befandt sig på H1 ApS virksomhedsadresse under SKATs kontrolbesøg men først efterfølgende blev fremsendt til SKAT. Retten finder ikke herover for, at fremlæggelsen af de 6 kundelabels og sagsøgerens forklaring i retten om, at han ud fra oplysningerne i køresedlerne kan redegøre for, hvilke kunder han har besøgt kan tillægges bevismæssig betydning. I de fremlagte køresedler for perioden er det anvendte køretøj angivet til at være reg.nr. .. ....1 for januar og februar måned mens det for resten af året 2007 er angivet til at være reg.nr. .. ....8. Det fremgår imidlertid af faktura af 21. maj 2007, at overtagelsesdatoen for reg.nr. .. ....8 var samme dag som fakturadatoen, selv hvis det som anført af skatteankenævnet lægges til grund at sagsøgeren reelt havde den pågældende bil til rådighed fra 19. april 2007 er der uoverensstemmelse mellem tidspunktet for fra, hvornår sagsøgeren har haft rådighed over bilen og angivelserne i køresedlerne. Retten finder ikke at sagsøgerens uunderbyggede forklaring i retten om, at han havde rådighed over bilen fra 1. februar 2007 kan tillægges bevismæssig betydning.

Under hensyn hertil samt til de af SKAT konstaterede uoverensstemmelser mellem antallet af kørte kilometer i den pågældende periode i henhold til køresedlerne og det antal kørte kilometer der fremgår af de værkstedsfakturaer SKAT har indhentet, finder retten ikke, at H1 ApS har ført eller har kunnet føre tilstrækkelig kontrol med sagsøgerens kørsel. Sagsøgeren har derfor ikke godtgjort at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse er opfyldt.

Som følge heraf tages sagsøgtes påstand om frifindelse til følge.

Sagens omkostninger

Sagsøgeren skal betales sagens omkostninger til sagsøgte med 36.000 kr. Beløbet der er inklusive moms dækker sagsøgtes omkostninger til advokatbistand og halvdelen af omkostningerne til udarbejdelse af materialesamling.

Retten har herved lagt vægt på, sagens udfald og værdi samt at sagen har været hovedforhandlet sammen med rettens sag BS R5-1387/2011, BA mod Skatteministeriet.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til sagsøgte med 36.000 kr.