Dato for udgivelse
04 Feb 2013 10:51
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
06 Nov 2012 10:55
SKM-nummer
SKM2013.82.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Københavns Byret, BS 46D-2028/2011
Dokument type
Dom
Emneord
Fordring, prisfastsættelse, armslængde
Resumé

Et moderselskab havde overtaget eventualfordringerne i henhold til nogle verserende retssager fra sit datterselskab, men det var ikke sket på "armlængdevilkår", jf. ligningslovens § 2. Moderselskabets efterfølgende tab på eventualfordringerne (da man tabte retssagerne) var derfor ikke fradragsberettiget i medfør af kursgevinstlovens § 3.

Reference(r)

Kursgevinstloven § 1
Kursgevinstloven § 3
Ligningsloven § 2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 C.B.1.2.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 C.B.1.3.3.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 C.D.11.1.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 C.D.11.1.3


Parter

A/S H1 Holding
(advokat Lars N. Vistesen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokat v/advokat Lars Apostoli)

Afsagt af byretsdommer

Knud Erik Schmidt

Sagens baggrund og parternes påstande.

Denne sag, der er anlagt den 8. april 2011, vedrører spørgsmål om, hvorvidt der kan gives fradrag for tab på retssager, som er overtaget fra et datterselskab forud for, at datterselskabet blev solgt.

H1 Holding A/S har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2008 skal nedsættes med 3.632.251 kr.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af direktør A, advokat NT, advokat IA og tidligere stats. aut. revisor KB.

Direktør A har forklaret, at han i 1964 rettede henvendelse til en jernstøberikoncern i Norge, som han kendte fra tidligere. Han foreslog, at de skulle etablere sig i Danmark, hvilket de var interesserede i. Der blev oprettet et salgskontor. I 1967 blev der opnået kontakt til et andet firma i Larvik, som senere stod for ... - koblingerne. Der blev også i 1964 indledt et samarbejde med G1 AS. På det tidspunkt stod G1 AS ikke for ... - koblingerne, men derimod et firma i Larvik, som de i 1967 havde fået kontakt til og som salgskontoret også betjente. I 1981 blev firmaet i Larvik solgt til G1 AS. På det tidspunkt lykkedes det at få en eneforhandlingsaftale med G1 AS.

G2.1 A/S blev etableret i 1981, og H1 Holding A/S blev etableret et år senere. De forskellige leverandører blev inviteret til at tegne B - kapital i holdingselskabet. G1 AS tegnede en kapital på 100.000 kr. Dette var samtidigt tænkt som en inspiration for de andre leverandører til også at tegne B - kapital i holdingselskabet. Der var et fremragende samarbejde med G1 AS, herunder med G2.1 A/S - afdelinger i Sverige og Storbritannien. Afdelingen i Sverige var købt i 1987 af G1 AS. Afdelingen i Storbritannien var købt i 1988 fra  G3 A/S. Også i Storbritannien fik de en eneforhandlingsaftale. Samarbejdet ophørte dog efter den 28. november 1996 kl. 15, hvor G3 A/S meddelte, at de ikke længere ville købe via G2.1 A/S - afdelinger, men direkte fra producenten. G1 AS accepterede som den eneste leverandør dette, men dog alene uden for Danmark.

G1 AS ønskede ikke at opsige eneforhandlingsaftalen med G2.1 A/S, idet G2.1 A/S stod ret godt i Danmark. Det var dette forløb, som gav anledning til voldgiftssagen i Norge og de senere retssager i Danmark, herunder da de måtte konstatere, at G1 AS havde leveret direkte til G3 A/S i Danmark. De troede først, at de ville vinde voldgiftssagen i Norge, og i den anledning blev der ført forligsforhandlinger. Da forlig ikke kunne opnås, blev der indgået en termineringsaftale med G1 AS.

Da G1 AS opsagde eneforhandlingsaftalen i Sverige, indledte G2.1 A/S et samarbejde med G4 i Italien. Dette samarbejde blev indledt inden termineringsaftalen udløb ved udgangen af 2001. Der blev sammen med G4 indgået en eneforhandlingsaftale i Sverige, men ikke i Danmark, idet der stadig var en gældende eneforhandlingsaftale i Danmark med G1 AS.

Resultatet af Sø - og Handelsrettens dom den 29. april 2005 var meget uventet, herunder da G1 AS´s advokat havde forsøgt at forlige sagen, hvor G2.1 A/S´s krav ville være blevet imødekommet på alle punkter. De kunne imidlertid ikke blive enige om ... - numrene. Det var væsentligt for G2.1 A/S, at de kunne bevare ... - numrene, idet det var disse numre, som aftagerne normalt refererede til.

Omkring 1996/1997 var der kontakt med G2 BA, hvor G2 AB var interesserede i at overtage G2.1 A/S. På det tidspunkt var han dog ikke indstillet på at sælge G2.1 A/S. I oktober 2006 blev forhandlingerne genoptaget, idet han på det tidspunkt ønskede at sælge. Det var ikke vanskelige forhandlinger. G2 AB havde et stort ønske om at overtage G2.1 A/S. De på det tidspunkt to verserende retssager blev ikke drøftet med G2 AB. Der blev endvidere ikke af G2 AB stillet krav vedrørende disse. Da det primært var ham selv, der var omdrejningspunktet i at forsvare synspunkterne i retssagerne, og således havde forudsætningerne for dette, var det naturligt, at retssagerne ikke skulle indgå. Han var på det tidspunkt også direktør i H1 Holding A/S, og efter overdragelsen af G2.1A/S fortsatte han et stykke tid i bestyrelsen for dette selskab. Efter overdragelsen i februar 2007 var der ingen forhandlinger mellem G2 AB og H1 Holding A/S vedrørende retssagerne. G2 AB kendte til retssagerne, men havde ingen interesse i disse. Der var slet ingen samtaler eller diskussioner om disse retssager. Han kunne ikke nærmere svare på, hvorfor der så i kontrakten er indføjet vilkår om, at G2 AB ikke skulle overtage retssager. Han samarbejdede med sin gode bekendte LF og advokat NT i forbindelse med salg af G2.1 A/S, og derudover var advokat IA også involveret.

Han var ikke selv involveret i fastsættelsen af vederlaget for de to retssager. Det var advokat IA og primært tidligere stats. aut. revisor KB, der stod for dette. Advokat IA var på det tidspunkt bestyrelsesmedlem i H1 Holding A/S. Overdragelsesaftalen, således som denne fremgår af sagens bilag 3, er udarbejdet af advokat IA, for så vist angår side 1 og 2, mens det er tidligere stats. aut. revisor KB, der har udarbejdet side 3. Han fulgte, hvad rådgiverne anbefalede, idet han havde tillid til disse. Der var ikke fastsat noget princip om, at der skulle betales bedst muligt fratrukket 10 %. Værdien blev fastsat efter, hvad de forventede at få ud af retssagerne. Han huskede ikke, hvorfor der blev betalt 1.716 kr. mere end opgjort. Han var ligeledes ikke klar over, hvorfor der blev betalt mere end de 80.000 kr. i sagsomkostninger, som G1 AS fik tilkendt ved Højesteretsdommen.

Han var meget uforstående overfor Højesterets præmisser i dommen fra den 14. maj 2008 om, at der havde været tale om illoyalitet. Det var ikke hans opfattelse, men begge parter var naturligvis begyndt at tilrettelægge deres markedsføring med henblik på, hvad der skulle ske efter samarbejdets ophør. G1 AS eksisterer ikke længere. Selskabet er til dels videresolgt, og resten af selskabet er senere gået konkurs omkring 2005.

Retssagen vedrørende G5 A/S opstod, idet dette selskab også udviklede ...ventiler. Selskabet gik i gang med at sælge disse inden, at der var opnået VA - godkendelse. G2.1 A/S tabte sagen ved Sø - og Handelsrettens dom den 9. november 2007. Efter hans opfattelse havde den administrerende direktør NS svaret forkert på nogle spørgsmål vedrørende administrationen af VA - godkendelser, hvorefter det kom til at se ud som om, at G2.1 A/S også havde påbegyndt salg af ...ventiler, inden VA - godkendelsen forelå. Det var på den baggrund, at han besluttede, at dommen skulle ankes, herunder for at bakke deres italienske samarbejdspartner op. Heller ikke denne sag blev drøftet i forbindelse med overdragelsen af G2.1 A/S.

Retssagen blev endvidere ikke drøftet på et senere tidspunkt.

Det er korrekt, at der oprindeligt blev drøftet en pris på 15 millioner kr., men at overdragelsessummen endte med 17 millioner kr. Det var naturligt at lade G2.1 A/S - afdelingen i Sverige indgå, men den konkrete pris på denne afdeling blev ikke drøftet. Forhøjelsen på de 2 millioner kr. vedrører således ikke G2.1 A/S - afdelingen i Sverige. Forhøjelsen beroede på en positiv forhandling med G2 AB, men dog uden at han nærmere specifikt kunne huske, hvorfor overdragelsessummen blev forhøjet.

Advokat NT har forklaret, at han var bestyrelsesformand i H1 Holding A/S og G2.1 A/S. I forbindelse med, at G2.1 A/S blev solgt, udtrådte han, således at han nu kun er bestyrelsesformand i H1 Holding A/S. Der blev holdt minimum 4 årlige bestyrelsesmøder i koncernen, men nogle år flere.

Termineringsaftalen med G1 AS blev indgået i 2001, efter at voldgiftssagen i Norge var afsluttet. Før udløbet af termineringsaftalen opstod der tvist mellem parterne, idet G2.1 A/S var begyndt at markedsføre koblinger fra et andet firma under anvendelse af de samme VA - numre, som hidtil var brugt. G2.1 A/S havde på det tidspunkt ikke betalt for leverancer fra G1 AS, idet G1 AS var begyndt at tilbageholde leverancer, hvilket gav problemer for G2.1 A/S. Fogedforbudssagen blev påbegyndt ved retten i ... i 2002. For Højesteret var sagen begrænset til termineringsaftalen. Præmisserne i Sø - og Handelsrettens dom bygger på bristede forudsætninger, men det var hans og de andre advokaters vurdering, at de havde en god sag for Højesteret. Han var meget overrasket over Højesteretsdommens præmisser, idet der ikke var optrådt illoyalt.

G5 A/S kom på markedet med et konkurrerende produkt, som var uden VA - godkendelse og ... - nummer. Det var baggrunden for sagen mod dette selskab. Han troede, at de havde en god sag, og det gjorde advokaterne også. Selve sagen blev afgjort kort tid efter, at aktierne i G2.1 A/S og den svenske afdeling var blevet solgt.

Det var første gang på tale at sælge aktierne i 1996, men der blev det ikke til noget. Der blev talt om det igen i 2006 i forbindelse med, at der skulle være et generationsskifte. G2 AB blev bragt i forslag. Der var først antaget en professionel virksomhedsmægler, men der kunne ikke opnås enighed om værdien, hvorfor dette blev opgivet. Det var derefter LF og ham, der stod for de videre forhandlinger. G2 AB var repræsenteret ved en koncernjurist, en direktør samt en tredje person. Der var tre personer i alt, men han huskede ikke navnene præcist. Der var oprindeligt blevet budt 15 millioner kroner. Købesummen blev fastsat til 17 millioner kr., efter at der var ført forhandlinger om denne, herunder om ejendommen og goodwillen. Det kan godt passe, at prisen blev forøget fra 15 millioner kr. til 17 millioner kr. i forbindelse med, at G2.1 A/S - afdelingen i Sverige senere blev omfattet af overdragelsen. Det var meget vanskelige forhandlinger, men LF var god til at forhandle med svenskerne. LF blev efter overdragelsen valgt som bestyrelsesmedlem i G2.1 A/S. Han var selv med til at koncipere noget af det, som blev den endelige aftale, men det var primært LF, der stod for forhandlingerne.

Der blev handlet ud fra status og goodwill. Han ønskede ikke, at retssagerne skulle indgå i overdragelsen, idet de ville besværliggøre forhandlingerne, hvis man skulle forklare om indholdet af disse. Det var ham, der foreslog, at retssagerne ikke skulle indgå, idet de ville komplicere forhandlingerne. Han huskede ikke, om det var et vilkår fra G2 AB´s side, at retssagerne ikke indgik. Han var ikke involveret i værdifastsættelsen af retssagerne, men overlod det til tidligere stats. aut. revisor KB samt til advokat IA, der var den advokat, der kørte sagerne. Det var vigtigt at få nogle uvildige til at fastlægge værdien, idet der var tale om overdragelse mellem nærtstående Han mente ikke, at overdragelsen beroede på skattemæssige overvejelser.

Advokat IA har forklaret, at han var advokat for A og de tilknyttede selskaber fra 2000 og frem til og lidt efter, at salget af aktierne i G2.1 A/S skete. Han sad i bestyrelsen for G2.1 A/S. Det var advokat NT, der havde påbegyndt forhandlingerne vedrørende salg af aktierne, men senere overtog han for at gøre arbejdet færdigt. Han var ikke involveret i selve forhandlingerne. Det var vanskelige forhandlinger med stor uenighed.

Overdragelsesaftalen, således som denne fremgår af sagens bilag 3, er udarbejdet af ham. Han har ført begge retssager, men dog ikke i Højesteret, da han ikke havde nogen møderet.

Der var af G1 AS i 2002 startet fogedforbudssag mod G2.1 A/S. Forløbet af denne sag var som beskrevet i sagens bilag 5. G2.1 A/S havde opgjort et indtægtstab og krav på kompensation på samlet 14.964.000 kr., men der blev ikke taget stilling til kravet i forbindelse med fogedforbudssagen. Det skete først i forbindelse med justifikationssagen. Termineringsaftalen var indgået forud for retssagen, men efter voldgiftssagen. Der var løbende forligsforhandlinger primært fra nordmændenes side, men A ønskede ikke forlig, selvom han anbefalede ham dette. For A var det "alt eller intet".

Det beløb, som er omtalt i mail af 21. august 2008 fra hans advokatfuldmægtig KP på 731.749 norske kr., jf. bilag 1, nederst side 4, var det beløb, som skulle tilbagebetales vedrørende termineringsaftalen, og som G2.1 A/S tidligere havde fået udbetalt i henhold til termineringsaftalen, før sagen blev afsluttet. Han havde ikke nærmere kendskab til opfyldelse af en voldgiftssag i Norge.

Han førte sagen mod G5 A/S i Sø - og Handelsretten og tabte denne. Det havde stor betydning for behandlingen i Sø - og Handelsretten, at G5 A/S i processkriftet den 8. juni 2006 oplyste, at de havde fået opnået VA - godkendelse af ...ventilerne. Sagen havde dog fortsat økonomisk værdi for G2.1 A/S, idet der var blevet solgt uden godkendelse i den forudgående periode. Dommen blev anket, idet der ikke var modtaget kompensation for den periode, hvor G5 A/S havde markedsført ...ventiler uden tilladelse. Anken blev efterfølgende hævet ud fra procesøkonomiske overvejelser.

Han erindrede ikke, at G2 AB havde rettet forespørgsel til ham vedrørende retssagerne. Da han blev bedt om at udarbejde overdragelsesaftalen, var det resultatet af, at der havde været nogle drøftelser, og at H1 Holding A/S var nærmest til at bære risikoen ved retssagerne. Det var helt naturligt for ham, at retssagerne ikke skulle indgå i handelen, idet det var svært at forklare, hvad de vedrørte. Dertil kom, at G2 AB ikke ønskede at betale det for retssagerne, som H1 Holding A/S forlangte, jf. bilag 3, side 1, og derfor skulle de beholdes.

Det er korrekt, at han i en mail af 1. februar 2007, jf. sagens bilag 4, har fastsat et beløb, som kunne modtages ud fra de nedlagte påstande på ca. 2.075.000 kr. inkl. renter. Han huskede ikke, om dette beløb var med eller uden sagsomkostninger, herunder afholdte eller tilkendte. Han gik ud fra, at der i det regneark, som der henvises til i bilag 4, er specificeret i detaljer, hvad der har været afholdt af omkostninger. Han har intet anført i bilag 3 om overdragelsesprisen, idet der var tale om et hektisk forløb. Han var ikke involveret i selve prisfastsættelsen. Dette skulle ske internt i koncernen. Han har ikke fået side 3 til bilag 3 til godkendelse eller været involveret i, at der blev fastsat en overdragelsessum svarende til 90 %.

Han huskede ikke, om han var blevet spurgt om, hvad der ville have været "worst case", men det var han formentlig ikke, idet han så ville have svaret på dette. Han havde ikke selv nogen præcis mening om, hvorvidt der ved værdifastsættelsen både skulle tages hensyn til "best case" og "worst case". Det var forudsat, at der ville være nogle omkostninger forbundet med den fortsatte førelse af retssagerne, herunder salær til egen advokat. Han var ikke klar over, hvorfor der i bilag 3, side 3, er nævnt et beløb på 250.000 kr. vedrørende sagsomkostninger. Han ville normalt selv tage udgangspunkt i de vejledende takster. Han var ligeledes ikke klar over, hvorfor kravet vedrørende G5 A/S - sagen var opgjort til 575.000 kr., når påstanden var på 518.000 kr. Han erindrede ikke, at han skulle være blevet spurgt om vinderchancer, og i givet fald ville han ikke have sat procenter på eller udtalt, at "der var tale om en sikker sag".

Tidligere stat. aut. revisor KB har forklaret, at han har været revisor for H1 Holding A/S og G2.1 A/S i 15 - 20 år. Han er ikke længere partner i revisionsfirmaet og har deponeret sin beskikkelse.

Årsrapport 2006 for G2.1 A/S, jf. sagens bilag 6, forelå allerede i februar 2007, idet man ønskede arbejdet gjort færdigt. Der er i årsrapporten medregnet en fortjeneste på salg af fordringer til H1 Holding A/S på i alt 500.000 kr. G2 AB ønskede at købe aktierne i G2.1 A/S, og det var mest praktisk, at H1 Holding A/S købte fordringerne, idet det ville være svært for svenskerne at videreføre retssagerne. Retssagerne havde en værdi på 2.088.000 kr., men var alene bogført til en værdi af 1.588.000 kr., hvorfor fortjenesten blev registreret på 500.000 kr. og beskatt

Han var ikke involveret i udformningen af sagens bilag 3, side 1 og 2, men det er ham, der havde lavet side 3 i dette bilag. Som grundlag for hans beregninger anvendte han dels reglerne i årsregnskabsloven om, at handel mellem nærtstående selskaber skal ske på markedsvilkår, dels "armslængdeprincippet" i ligningslovens § 2, hvorefter overdragelse skal ske til en værdi, som en uvildig tredjemand ville betale. Tallene blev taget ud fra, hvad der i bedste fald ville være resultatet, hvilket fremgik af advokat IAs mail, jf. bilag 4. Det værste ville være, hvis man tabte sagerne, og så skulle der måske betales sagsomkostninger. Ved fastsættelsen lagde han vægt på, hvor lang tid der ville gå, før retssagerne var afsluttet, hvilket blev vurderet til ca. 1 års tid. Det var baggrunden for, at kursen blev fastsat ca. til 90. Kursfastsættelsen skete endvidere ud fra sandsynligheden for at vinde sagerne. Han kendte substansen i sagerne fra bestyrelsesmøderne. Der blev afholdt møder, hvor der var forhandlinger om, hvordan det gik i sagerne. Han var ikke involveret i forhandlingerne med G2 AB, men var bekendt med udviklingen, idet han blev præsenteret for flere udkast.

De tal, som fremgår af bilag 3, side 3, er alle tal, som han har modtaget fra advokat IA. Det er muligt, at IA ikke har nævnt et beløb på 250.000 kr. i omkostninger i mail af 1. februar 2007, jf. sagens bilag 4, men det var advokat IA, der oplyste dette beløb. Tallene er de endelige tal, også selvom der i forbindelse med efterposteringerne er efterposteret 1.716 kr. yderligere. I opgørelsen i bilag 3 blev brugt runde tusindtal. De tal, som var de endelig tal, kunne han stå inde for som en rimelig pris for retssagerne ud fra en vurdering af vinderchancerne.

Der havde været andre tal på bordet, som han ikke kunne acceptere, fordi de var for høje. Der havde også været tale om lavere tal. Han huskede ikke, hvem der drøftede de højere tal eller de højere kurser, men der var forhandlinger mellem A, advokat IA og ham om, hvad kursen skulle være. Der var i hvert fald blevet foreslået en højere kurs, som han ikke ville godkende. Advokat IA blev spurgt til vinderchancerne, men han ønskede ikke at sætte procenter på, selvom han blev bedt om dette. Advokat IA gav dog udtryk for, at vinderchancerne var væsentlig større end tabsrisikoen. Han er sikker på og fastholder, at det af advokat IA blev udtalt, at der var tale om en "sikker sag", således som han har gengivet dette i forbindelse med forhandlingerne den 20. oktober 2009 med SKAT, jf. bilag 2. Der var også blevet overvejet "worst case" situationen, og det ville konkret være, at der ikke ville blive udbetalt nogen penge, og at der ville skulle udbetales omkostninger. Som følge af Højesteretssagen skulle der betales 80.000 kr. i sagsomkostninger. Det var den eneste konsekvens. Det andet beløb på 731.749 norske kroner var i relation til voldgiftssagen og havde ikke noget med Højesteretssagen at gøre. Det beløb indgik derfor ikke i værdifastsættelsen. Overdragelsen blev foretaget og reguleret via regnskabet for 2006.

I forbindelse med udarbejdelse af bilag 3, side 3, blev der løbende sendt information herom til advokat IA. Han fik oplyst tallet på 932.000 kr., og var ikke bekendt med, at det ikke stemte med påstanden. En tredjemand ville være ligeglad med, hvem der hidtil havde betalt omkostninger til advokat. Det er korrekt, at der ikke var afsat omkostninger til advokat til den videre førelse af retssagerne, men disse skulle blandt andet dækkes via kursgevinsten, idet der alene blev betalt kurs 90 for retssagerne, som vurderedes snart at være færdige. Det var advokat IA, der havde anslået renten til 568.000 kr. G5 A/S - sagen var en mindre sag, hvorfor der ikke var en nærmere specifikation vedrørende denne, herunder af renter og omkostninger. Forskellen mellem 575.000 kr. og den nedlagte påstand på 518.000 kr. kan være renter.

Det er ham, der har udarbejdet opgørelsen, således som det fremgår af sagens bilag 14. Det første alternativ er beregnet ud fra, hvad der rent faktisk skete, mens alternativ 2 er beregnet ud fra, hvis retssagerne ikke blev overdraget. Der er tale om et normalt handelsvilkår, at der skal ske regulering, således som det fremgår af punkt 7i i bilag 7. Det ville således ikke have nogen effekt at ændre prisen, idet provenuet ville blive det samme.

Parternes synspunkter

H1 Holding A/S har i påstandsdokument af 21. september 2012 anført følgende:

"...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at sagsøgeren ved overdragelsesaftale af 6. februar 2007 med virkning fra 1. januar 2007 (bilag 3) har overtaget og betalt for 2 fordringer tilhørende datterselskabet G2.1 A/S samt efterfølgende i indkomståret 2008 lidt et fradragsberettiget tab på 3.632.251 kr., der er omfattet af kursgevinstlovens § 3 som tab på fordringer.

Fordringerne udsprang af 2 verserende retssager mellem datterselskabet og henholdsvis det norske selskab G1 AS og G5 A/S.

Sagerne var startet henholdsvis den 8. februar 2002 og 16. januar 2006 og drejede sig om erstatningskrav, der udsprang af datterselskabets virksomhed. Der var derfor fradrag for datterselskabet for et eventuelt tab inklusive procesrenter og sagsomkostninger og omvendt skattepligt for en eventuel gevinst inklusive procesrenter og forskellen mellem egne og tilkendte sagsomkostninger.

I G1 AS  - sagen, der på tidspunktet for overtagelsen verserede for Højesteret, lød datterselskabets påstand på betaling principalt af 1.182.189 kr. subsidiært 922.975 kr. med tillæg af renter, jf. bilag 5 side 4. I G5 A/S - sagen, der på det nævnte tidspunkt verserede for Sø - og Handelsretten, var nedlagt påstand om betaling af 518.512 kr. med tillæg af procesrenter fra sagens anlæg, jf. bilag 5 side 5.

Det fremgår af overdragelsesaftalen, at sagsøgeren overtog samtlige rettigheder og pligter, der direkte fulgte af sagernes udfald i form af domme eller retsforlig. Det gøres med henvisning hertil gældende, at der utvivlsomt er tale om fordringer stiftet henholdsvis i 2002 og 2006 i forbindelse med sagernes opstart i datterselskabet. Idet overdragelsesaftalen indebar at sagsøgeren indtrådte i datterselskabets rettigheder og pligter ifølge de 2 verserende retssager, gøres det gældende, at heraf følger, at sagsøgeren afledte sin retsstilling af datterselskabets, jf. herved gældsbrevslovens § 27. Det bestrides derfor, at der er hjemmel til at omkvalificere denne civilretligt gyldige aftale til andet end en overdragelse af fordringer, hvilket gælder, uanset aftalen refererer til en indgået aftale mellem sagsøgeren og det svenske selskab G2 AB om sidstnævntes køb af datterselskabets aktier.

De 2 fordringer er opstået længe før forhandlingerne om denne overdragelse og havde i øvrigt ingen sammenhæng hermed eller indgik i de aftalte vilkår for aktiehandlen. Der henvises herved til, at disse blev formaliseret ved aktieoverdragelsesaftale af 16. februar 2007 (bilag 7), hvoraf under punkt 6.9.1. blandt andet fremgår, at selskabet ikke var involveret i retssager, hvilket sagsøger naturligvis ikke kunne have skrevet under på, såfremt omhandlede 2 sager ikke forinden var udgået af datterselskabet.

Det bemærkes herved tillige, at aktieoverdragelsesaftalen tog udgangspunkt i datterselskabets egenkapital pr. 31. december 2006 opgjort til 8.200.000 kr., jf. punkt 3.2, hvorved tillige var taget hensyn til, at datterselskabet var kompenseret for den skønnede værdi af de 2 fordringer i henhold til de verserende retssager. Af den til bilag 3 vedhæftede opgørelse udarbejdet af datterselskabets statsautoriserede revisor KB på baggrund af oplysninger fra advokat IA, som førte de 2 sager på datterselskabets vegne, jf. bilag 4, fremgår, at man på daværende tidspunkt skønnede værdien af de 2 retssager til henholdsvis 1.622.000 kr. og 465.000 kr. inklusive afholdte sagsomkostninger og anslåede renter svarende til i alt 2.087.000 kr. eller ca. kurs 90 i forhold til den samlede opgjorte værdi 2.325.000 kr.

Beløbet 2.087.000 kr. kom til at udgøre endeligt 2.088.716 kr., der blev betalt via sagsøgerens udlæg 683.793 kr. i G1 AS  - sagen og resten 1.404.923 kr. via modregning i tilgodehavende ifølge mellemregning, jf. datterselskabets årsrapport 2006 (bilag 6 side 11) og revisors efterposteringer vedrørende sagsøgerens årsregnskab 2006 (bilag 15, 16, 16/1 og 16/2).

Det gøres gældende, at sagsøgeren i samarbejde med datterselskabets advokat og revisor hermed har udøvet et forsigtigt skøn, der til fulde er i overensstemmelse med armslængdeprincippet i ligningslovens § 2.

Det bemærkes herved tillige, at det ved opgørelsen af selskabets egenkapital 8.200.000 kr. der som nævnt var grundlag for aktieoverdragelsesaftalen, var foretaget en seriøs og forretningsmæssig værdiansættelse af det aktiv, som de 2 retssager repræsenterede for datterselskabet og den selv samme værdiansættelse skulle have været foretaget, såfremt retssagerne havde medfulgt ved overdragelsen og dermed skulle have været medtaget som aktiv ved opgørelsen af datterselskabets egenkapital ultimo 2006. Det er også derfor, at sagsøgerens revisor for Landsskatteretten påberåbte sig, at det for sagsøgeren var ligegyldigt hvilke af de 2 alternativer overdragelse af datterselskabsaktierne med eller uden retssagerne, man valgte. I begge tilfælde skulle udfaldet af retssagerne have været værdiansat i overensstemmelse med prisreguleringsklausulen i aktieoverdragelsesaftalens punkt 7 efter skat, hvilket ville have medført nøjagtigt samme samlede nettogevinst for sagsøgeren henholdsvis med eller uden overdragelse af retssagerne. Revisors synspunkt er illustreret henholdsvis ved opgørelsen i Landskatterettens kendelse bilag 1 side 4 respektive bilag 14 fremlagt under nærværende sag.

Det gøres gældende, at sagsøgte ikke trods opfordring hertil, jf. replikken side 2 gentaget i processkrift 1 side 1, har anfægtet ovenstående. Det gøres gældende, at dette bør indgå ved rettens bevisbedømmelse, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, og medføre den deri angivne skadevirkning.

Det gøres gældende, at der med rette i datterselskabets årsrapport for 2006 er registreret en skattepligtig avance på 500.000 kr., opgjort på grundlag af på den ene side afholdte sagsomkostninger 2005 og yderligere sagsomkostninger 2006 i de 2 retssager og på den anden side det af datterselskabet modtagne vederlag opgjort endeligt til 2.088.716 kr., jf. den af revisionen bekræftede specifikation af 12. august 2011 (bilag 17). Det bemærkes, at i tiltro til at de 2 retssager ville give gevinst, måtte vederlaget også levne en gevinst til datterselskabet, som havde gennemført sagerne før overdragelsen.

Det bestrides, at avancen skulle have været henført til 2007, idet fortjenesten regnskabsmæssigt hører hjemme i 2006 som en hændelse efter statusdagen, der skal indgå i årsregnskabet sammenholdt med, at det af datterselskabet modtagne vederlag endvidere skulle indgå i den med den svenske køber forudsatte egenkapital ultimo 2006 på 8.200.000 kr.

Det gøres endvidere gældende, at selvom der på overdragelsestidspunktet vedrørende de 2 fordringer var tale om erstatningskrav og dermed eventualkrav, må det anses for utvivlsomt, at kursgevinstloven også omfatter sådanne krav, jf. lovens § 1, hvorefter alle pengefordringer er omfattet. Det bemærkes herved, at allerede fordi begge fordringer var indbragt for domstolene forelå der tilstrækkelig sikkerhed for eksistensen af de retsforhold, hvoraf fordringerne udsprang, hvorfor der ej heller som følge heraf er grundlag for i skattemæssig henseende at kvalificere kravene som andet end fordringer. Kursgevinstloven omfatter utvivlsomt også krav, der bestrides, som f.eks. erstatningskrav i og uden for kontrakt, der gøres gældende for domstolene. Det bemærkes herved, at såfremt sagerne var blevet vundet, ville en gevinst opgjort på baggrund af lovens § 26 være skattepligtig som kursgevinst.

Henset hertil må det ligeledes anses for utvivlsomt, at såfremt sagsøgeren havde undladt at behandle en eventuel gevinst som skattepligtig kursgevinst, men i stedet som yderligere vederlag for aktierne og dermed skattefrit, ville dette være blevet betragtet som en vilkårlig overførsel af skattepligtig indkomst nemlig fra skattepligtig kursgevinst på fordringer til skattefri aktieavance alene baseret på interessefællesskabet mellem moder og datterselskabet og dermed i strid med ligningslovens § 2.

Det gøres gældende, at sagen har væsentlige lighedspunkter med den af Vestre Landsret afsagte dom TfS1999.630.

Det bemærkes herved tillige, at afgrænsningen eller kvalifikationen af fordringer i særlig grad blev aktualiseret af de før lov nr. 525 af 12. juni 2009 indførte regler om selskabers kursgevinst på koncerninterne fordringer erhvervet i forbindelse med overtagelse af underskudsselskaber. Som retstilstanden var tidligere, blev afkast af sådanne fordringer erhvervet til underkurs beskattet som maskeret udbytte og ikke som kursgevinst, hvilket medførte, at selskaber ikke kunne beskattes på grund af reglen i selskabsskattelovens § 13 om skattefrihed af udloddet datterselskabsudbytte, medens omvendt personer under de samme omstændigheder blev beskattet ud fra synspunktet maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A. Da denne retstilstand fandtes mindre hensigtsmæssig, blev lovgivningen ændret, således at afdrag på sådanne koncerninterne fordringer fra og med den 22. april 2009 beskattes som afkast af fordringer efter kursgevinstloven. Hermed er det ikke længere muligt for moderselskaber at trække afdrag ud skattefrit på sådanne fordringer i medfør af selskabsskattelovens § 13.

Der er således lang og fast praksis for at behandle fordringer, der overdrages i forbindelse med aktiehandel separat og uafhængigt af selve aktieoverdragelsen og de hermed forbundne handelsomkostninger., jf. TfS1993.544 LSR, TfS1997.289 Ø, TfS1987.858 V og TfS1999.346 H.

Udover at det bestrides, at der som hævdet af sagsøgte foreligger et forsøg på forklædning af en reel reduktion af en skattefri aktiegevinst til et fradragsberettiget kurstab på fordring, gøres det tillige gældende, at det savner hjemmel at anse omhandlede tab som vedrørende aktiesalget.

Det bestrides i øvrigt, at der i de stedfundne forhandlinger med den svenske køber er grundlag for en antagelse om, at det for aktieoverdragelsen var en forudsætning, at retssagerne blev handlet ud af datterselskabet. Spørgsmålet herom var ikke genstand for forhandling og derfor ej heller noget krav fra købers side, jf. bilag 12 og 13.

Endelig bestrides det, at tabet ikke er godtgjort eller korrekt opgjort som henført til indkomståret 2008. Tabet fremkommer således:

Sagsøger købt 2 fordringer af datterselskabet pr. 1. januar 2007

2.088.716 kr.

 

(Købet er indgået i årsregnskabet for 2006 og betaling sket

 

ved udlæg 683.793 kr. og ved modregning i tilgodehavende

 

med 1.404.923 kr.)

 
     

Afholdt advokatomkostninger i 2007, jf. replikken side 4 ad.

 

opfordring (4) og bilag 18, 19 og 20 (92.000 kr.+150.168 kr.)

 242.168 kr.

 

Afholdt advokatomkostninger i 2008, jf. replikken side 4 og 5 ad

 

opfordring (4) og bilag 21, 22 og 23 (386.018 kr. + 148.310 kr.)

 534.328 kr.

 

Betalt modparten sagsomkostninger 80.000 kr., jf. bilag 21

80.000 kr.

 

Betalt modparten 2008 vedr. G1 AS  - sagen NKR. 731.749,

 

jf. bilag 21

687.039 kr.

 

Konstateret tab i alt

3.632.251 kr.

Afslutningsvis bemærkes, at sagsøger anser samtlige de af sagsøgte fremsatte provokationer for fyldestgørende opfyldt.

..."

H1 Holding A/S har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Vedrørende sagens omkostninger er det gjort gældende, at der skal betales 625 kr. til materialesamling og 240 kr. i vidnegodtgørelse.

Skatteministeriet har i påstandsdokument af 24. september 2012 anført følgende:

"...

Til støtte for påstanden gøres det gældende, at betingelserne for at kunne bedømme de af sagsøger afholdte udgifter vedr. datterselskabets retssager mod henholdsvis G1 AS, Norge og G5 A/S som fradragsberettiget tab på fordringer i henhold til kursgevinstlovens § 3, ikke er opfyldt.

Sagsøgeren har overtaget datterselskabets retssager - og de med disse retssager forbundne omkostninger og risici - som led i overdragelsen af datterselskabet til det svenske selskab G2 AB. Det var et vilkår for den svenske køber, der ikke ønskede at overtage den økonomiske byrde, som retssagerne indebar, jf. punkt 6.9 i parternes "Aktieöverlåtelsesavtal" (bilag 7). Landsskatteretten har derfor med rette bedømt de med overtagelsen af retssagerne forbundne udgifter som en regulering af overdragelsessummen for aktierne. Det var således en del af prisen for G2 AB køb af aktierne, at sagsøgeren (som sælger af aktierne) overtog retssagerne og de hermed forbundne økonomiske udgifter.

Sagsøgerens udgifter på retssagerne er ret beset blot udtryk for, at sagsøgerens salgspris ved salget af aktierne i datterselskabet til det svenske G2 AB er blevet mindre. Sagsøgerens skattefri gevinst ved salget af disse aktier må således anses for reduceret med et beløb, svarende til sagsøgerens udgifter på retssagerne. At reduktionen af sagsøgerens pris ved salget af aktierne - og dermed reduktionen af den skattefri gevinst - er maskeret som kurstab på en fordring, kan ikke føre til en anden bedømmelse. Det er således den realøkonomiske kendsgerning - og ikke den formelle maske - der er afgørende for den skatteretlige bedømmelse, jf. herved f.eks. UfR1999.1012 1-1, hvor en udbetaling blev bedømt som (skattepligtigt) udbytte, selv om det i formen fremtrådte som en (skattefri) kursgevinst på en fordring, jf. også UfR2000.757 H.

Aftalen mellem sagsøgeren og datterselskabet om sagsøgerens overtagelse af de rettigheder og pligter, der fulgte af retssagerne mod henholdsvis G1 AS og G5 A/S, er ikke indgået på "arms længde vilkår," jf. ligningslovens § 2. Det forekommer således åbenbart, at det ikke ville have været muligt for datterselskabet at overdrage/(slippe af med) retssagerne på de vilkår, der fremgår af den som bilag 3 fremlagte aftale, hvis overdragelsen var sket til en uafhængig part. Det er alene et udslag af interessefællesskabet mellem sagsøgeren og sagsøgerens datterselskab, at sagsøgeren har overtaget byrden - og tilmed har betalt over 2 mio. kr. for det. Derfor er de udgifter, som har været forbundet med sagsøgerens overtagelse af retssagerne, også et udslag af interessefællesskabet. Når tabet, der i formen fremtræder som kurstab på en fordring, beror på overdragelsesvilkår, som afviger fra det, der ville have været aftalt mellem uafhængige parter, følger det også direkte af ligningslovens § 2, at fradragsret for kurstabet er udelukket. Ingen uafhængig part ville have været villig til at betale ca. 2 mio. kr. for disse retssager, hvis værdi i realiteten var negativ på overdragelsestidspunktet.

Sagsøgerens interesse i at overtage de med retssagerne forbundne byrder og risici - (og tilmed betale for det) - har som nævnt direkte sammenhæng med overdragelsen af datterselskabet til G2 AB. For det første var det jo et vilkår for G2 AB´s køb, at datterselskabet - (på de i øvrigt aftalte vilkår) - at datterselskabet var renset for retssager, jf. aftalens punkt 6.9. For det andet var aftalen mellem sagsøgeren og G2 AB konciperet på en sådan måde, at sagsøgerens overbetaling for retssagerne kom tilbage til sagsøgeren igen i form af en højere salgspris for datterselskabet. Det følger af reguleringsmekanismen i henhold til aktieoverdragelsesaftalens punkt 3, særligt punkt 3.4 (bilag 7).

Hertil kommer, at sagsøgeren kunne opnå en særlig skattefordel ved den valgte fremgangsmåde, hvis skattemyndighederne havde godkendt selskabets forudsætning om fradragsret for kurstab på eventualfordringen i medfør af kursgevinstlovens § 3: Når udgiften til merbetaling for eventualfordringen modsvares af en tilsvarende højere salgspris for aktierne, bliver nettoeffekten af merbetalingen jo som udgangspunkt 0. Men nettoeffekten er dog ikke 0, når det forudsættes, at merbetalingen indebærer et tilsvarende større fradragsberettiget kurstab på eventualfordringen, og at kompensationen - (i form af højere salgspris for aktierne) - indebærer en tilsvarende større skattefri gevinst på aktierne. Der bliver således tale om en slags "pengemaskine". Sagsøgeren får sin betaling tilbage igen, men fidusen er, at betalingen er fradragsberettiget, og tilbagebetalingen er skattefri. Det er jo da smart at betale for meget, når man får pengene tilbagebetalt (i en anden form) - i hvert fald når beløbet, der betales for meget, er fradragsberettiget, og tilbagebetalingen er skattefri.

Sagsøgeren opnår således ikke alene den fordel, at en ikke fradragsberettiget reduktion af prisen (og dermed den skattefri gevinst) for aktierne i datterselskabet konverteres til et fradragsberettiget kurstab på en pengefordring, hvis selskabets påstand tages til følge. Sagsøgeren opnår yderligere, at enhver vilkårlig overbetaling for eventualfordringen til datterselskabet - i kraft af prisreguleringsklausulen i henhold til kontraktens punkt 3 - returneres til sagsøgeren i form af yderligere betaling for aktierne fra G2 AB, og dermed som yderligere skattefri gevinst på aktierne.

Hvis aftalen om overtagelse af retssagerne - og de med retssagerne forbundne rettigheder og pligter - var blevet indgået mellem uafhængige parter, ville vilkårene, herunder prisvilkårene, fremgå klart af aftalen, således at der ikke efterfølgende kunne opstå tvivl herom. Det er derfor også et udslag af parternes interessefællesskab, at der ikke foreligger nogen klar aftale mellem parterne, og at der er usikkerhed om såvel grundlaget for de af sagsøgeren foretagne betalinger som de betalinger, der rent faktisk har fundet sted. Dette understøtter yderligere sagsøgtes indsigelse om, at aftalen om sagsøgers overtagelse af retssagerne fra sit datterselskab ikke er indgået på "arms længde vilkår," jf. ligningslovens § 2.

Usikkerheden om aftalegrundlaget og de faktiske betalinger betyder også, at parterne er uenige om den beløbsmæssige opgørelse af de udgifter, der er afholdt af sagsøgeren som følge af overtagelsen af retssagerne.

Uanset de beløbsmæssige uoverensstemmelser er det dog klart, at sagsøgeren har overtaget retssagerne og de med disse forbundne økonomiske udgifter på vilkår, som beror på interessefællesskabet. De af sagsøgeren oplyste principper for værdiansættelsen af retssagerne - (med de hertil hørende rettigheder og pligter) - er i åbenbar modstrid med det, som ville have været aftalt mellem uafhængige parter. Ved værdiansættelsen er der således alene taget hensyn til den mulige gevinst, hvis retssagerne vindes - og ikke til den mulige udgift, hvis retssagerne tabes.

Særligt under hensyn til, at der allerede på overdragelsestidspunktet var tale om retssager, som havde udviklet sig højst uheldigt for datterselskabet, er det åbenbart, at en værdiansættelse uden hensyn til udgiften, hvis sagerne tabes, ikke kan være rigtig. På overdragelsestidspunktet var den ene af sagerne (sagen mod G1 AS ) således allerede tabt i første instans - og det med præmisser, som ikke kunne begrunde positive forventninger til udfaldet af en ankesag. Sø - og Handelsretten havde således afsagt dom i G1 AS - sagen allerede den 29. april 2005, og for sagsøgerens datterselskab var resultatet et totalt nederlag. Dommen blev stadfæstet af Højesteret den ... 2008, og som det fremgår af dommen, var der tale om usædvanligt klare præmisser, idet Højesteret bl.a. bemærkede, at sagsøgerens datterselskab havde "handlet groft illoyalt " Den anden sag (sagen mod G5 A/S) var endnu ikke tabt på overdragelsestidspunktet, men den havde dog allerede inden dette tidspunkt taget en for datterselskabet uheldig vending, eftersom det i juni 2006 var kommet frem, at G5 A/S havde opnået såkaldt "VA - godkendelse" af deres ... . Dermed kollapsede i realiteten grundlaget for søgsmålet, sådan som det også fremgår af præmisserne til Sø - og Handelsrettens dom af 9. november 2007 (bilag A). Begge sager var således halvvejs tabt på overdragelsestidspunktet - og alligevel er der ikke foretaget nogen analyse af de økonomiske konsekvenser, hvis slutresultatet måtte blive et nederlag, i forbindelse med værdiansættelsen af retssagerne. Det er kun den mulige gevinst ved et gunstigt udfald af begge sager, der er taget i betragtning ved værdiansættelsen.

Det må lægges til grund, at retssagerne ikke repræsenterede et aktiv af økonomisk værdi på overdragelsestidspunktet, men derimod et passiv - en økonomisk belastning af ukendt størrelse. Derfor er det også forfejlet, når sagsøgeren fremstiller forholdet, som om retssagerne på dette tidspunkt var en fordring af en eller anden ukendt positiv værdi. De økonomiske forpligtelser, der var forbundet med retssagerne, var i hvert fald på dette tidspunkt væsentligt større end værdien af eventualfordringerne, der ligeledes var forbundet med retssagerne. Nettoværdien af retssagerne må således antages at have været negativ på overdragelsestidspunktet. Realiteten er derfor, at datterselskabet ved den som bilag 3 fremlagte overdragelsesaftale med sagsøgeren fik af løftet en latent gældsbyrde - og dermed opnåede en fordel, som ifølge sagsøgerens egen opgørelse endte med at blive på det beløb, der fremgår af påstanden i nærværende sag - altså mere end 3,6 mio. kr. (en købesum for retssagerne på ca. 2,1 mio. kr. + yderligere tab på ca.1½ mio. kr.).

Hvis sagsøger havde haft et ønske om at undgå risiko for at blive mødt med en indsigelse om, at aftalen med datterselskabet om overdragelse af retssagerne ikke var indgået på vilkår, som uafhængige parter ville have anvendt, jf. ligningslovens § 2, kunne man have anmodet om bindende svar i henhold til reglerne i skatteforvaltningslovens kap. 8. Sagsøgeren har imidlertid fravalgt denne mulighed og har dermed også udsat sig for den kritik af overdragelsesvilkårene, som er blevet aktuel i den foreliggende sag, hvor sagsøgeren i øvrigt heller ikke gennem syn og skøn eller på anden måde har forsøgt at forbedre sin bevismæssige position. I hvert fald under de foreliggende omstændigheder kommer usikkerhed om svar på de spørgsmål, som er stillet til FSR - Danske Revisorer (bilag G), ikke sagsøgte til skade.

Ex tuto gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har ført tilstrækkeligt bevis for rigtigheden af den beløbsmæssige opgørelse af tabet, idet der ikke er fremlagt et fyldestgørende bevis for, at sagsøgeren har betalt i alt 3.632.251 kr. Yderligere gøres det gældende, at 2008 ikke er rette indkomstår - i hvert fald ikke for hele tabet.

Afslutningsvis finder jeg anledning til en bemærkning om, at sagsøgeren har fremført en række indsigelser, som er uholdbare:

1.

Det er uholdbart, når sagsøgeren anser Landsskatterettens kendelse (bilag 1) for at være i modstrid med TfS1999,630 V. I denne sag havde en hovedaktionær i forbindelse med likvidationen af et selskab overtaget selskabets landsskatteretssag - gratis. Hovedaktionæren havde herefter vundet skattesagen, og den deraf følgende gevinst - (forskellen mellem udbyttet af sagen og 0) - blev bedømt som en (skattefri) kursgevinst for hovedaktionæren. Landsrettens flertal lagde til grund, at evt. udlodningsbeskatning af hovedaktionæren af den økonomiske fordel skulle være sket i det indkomstår, hvor den vederlagsfri udlodning af eventualfordringen havde fundet sted - ikke i det år, hvor han vandt landsskatteretssagen. Situationen er således den modsatte i nærværende sag, hvor sagsøgeren ikke har betalt for lidt, men for meget ved overtagelsen af datterselskabets retssag, og hvor sagen ikke repræsenterer et aktiv af økonomisk værdi, men derimod et passiv/en økonomisk byrde.

2.

Sagsøgerens indsigelse om skattemæssig neutralitet ved den valgte fremgangsmåde er forkert. Sagsøgers synspunkt bygger vist nok på en betragtning om, at det skattemæssigt er uden betydning, om datterselskabet beholder retssagerne og selv fradrager det hermed forbundne tab, eller om tabet overføres til sagsøgeren. Synspunktet om skattemæssig balance eller neutralitet er imidlertid uholdbart af flere grunde: For datterselskabet udgør tabet på retssagerne ganske vist et fradragsberettiget driftstab i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eftersom retssagerne vedrører datterselskabets erhvervsvirksomhed. Men denne fradragsret kan ikke overføres til moderselskabet, idet den ikke følger med, når moderselskabet overtager retssagerne. Det hænger sammen med, at retssagerne netop vedrører datterselskabets - og ikke moderselskabets - erhvervsvirksomhed. Derfor vil der ikke være tale om et fradragsberettiget driftstab i moderselskabet efter reglen i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, efter moderselskabets overtagelse af retssagerne. Og kursgevinstlovens § 3 giver heller ikke hjemmel til fradrag for tab, som moderselskabet har påført sig selv ved at overtage retssagerne - og de hermed forbundne udgifter/tab - på vilkår, som afviger fra dem, som uafhængige parter ville have aftalt, jf. ligningslovens § 2. Hertil kommer, at sagsøgeren ikke alene har påført sig det tab, der er forbundet med gennemførelsen af retssagerne (erstatning og sagsomkostninger m.m.), men et yderligere tab som følge af overpris til datterselskabet ved overtagelsen - en overpris, som så er blevet tilbagebetalt af G2 AB i form af yderligere (skattefrit) vederlag for aktierne i datterselskabet. Bilag 14 har karakter af et støttebilag til sagsøgers procedure, og dets rigtighed bestrides af de her anførte grunde. Hertil kommer den skavank, at der ikke er tale om de rigtige tal.

3.

Sagsøgeren ses ikke at have fremlagt en fyldestgørende og forståelig dokumentation for, at man har foretaget faktisk betaling af det beløb, der påstås fradrag for. De fremlagte forsøg på dokumentation synes i øvrigt at være udtryk for, at betalingen ikke er i overensstemmelse med den som bilag 3 fremlagte aftale. En forklaring på denne uoverensstemmelse - og dermed mangel på respekt for aftalens vilkår - har sagsøgeren ikke været i stand til at give.

4.

Sagsøgeren har om værdiansættelsen af retssagerne oplyst, at man har taget udgangspunkt i det beløb, som man ville opnå, hvis man fik medhold i sine principale påstande - og herefter foretaget "et risikofradrag på 10 % " (jf. replikken s. 2). Der er imidlertid ikke ført bevis for, at dette stemmer med den som bilag 3 fremlagte aftale. Hertil kommer, at der ved opgørelsen af den mulige gevinst synes at være medregnet tilkendte sagsomkostninger - uden hensyn til, at tilkendte sagsomkostninger vel skal bruges til betaling af egen advokat. Sagsøgeren har ikke været i stand til at redegøre for uoverensstemmelserne. Sagsøgers vurdering af det bedst mulige økonomiske resultat m.v. bestrides derfor også som udokumenteret.

..."

Skatteministeriet har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed og har derudover anført, at allerede fordi, at der reelt slet ikke var tale om overdragelse af fordringer, men om afløftning af gæld, skal der ske frifindelse.

Vedrørende sagens omkostninger er det gjort gældende, at der skal betales 1.091,25 kr. til materialesamling.

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten finder efter bevisførelsen, at der på tidspunktet for overdragelse af retssagerne var en forventning om, at G2.1 A/S i et eller andet omfang havde et krav mod modparterne i retssagerne, hvorfor der var tale om overdragelse af fordringer.

Retten finder særligt efter advokat IAs forklaring sammenholdt med indholdet af overdragelsesaftalen mellem  G2.1 A/S og H1 Holding A/S vedrørende retssagerne, at det må lægges til grund, at G2 AB ikke ønskede at overtage retssagerne, eller i hvert fald ikke til den pris, som der blev forlangt for disse.

Retten finder, at det videre må lægges til grund, at der ved fastsættelsen af værdien af retssagerne blev taget udgangspunkt i det bedst mulige resultat, og at der ikke blev foretaget en uvildig vurdering af retssagerne. Ved en uvildig vurdering ville der tillige være lagt vægt på udsigten til medhold i retssagerne, hvor særligt sagen mod G1 AS var tabt i Sø - og Handelsretten, ligesom der ville være blevet lavet en specificeret og dokumenterbar beregning af værdien. På den baggrund finder retten, at der ikke skete overholdelse af ligningslovens § 2.

Når dette sammenholdes med, at G2 AB´s pris for aktierne i G2.1 A/S blev fastsat ud fra blandt andet egenkapitalen i G2.1 A/S, finder retten, at H1 Holding A/S alene gav så høj en pris for retssagerne med henblik på at få forøget prisen for aktierne i datterselskabet.

På den baggrund finder retten, at H1 Holding A/S ikke har ret til i medfør af kursgevinstlovens § 3 at få fradragsret for det tab, som der har været på retssagerne, hvorfor Skatteministeriet frifindes.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at beløbet udgør passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand. Retten har ved fastsættelsen taget hensyn til sagens værdi, forløb og udfald samt til, at hovedforhandlingen varede 1½ dag. Det er oplyst, at Skatteministeriet ikke er momsregistreret, hvorfor beløbet er incl. moms. Efter de vejledende takster omfatter proceduresalæret normalt også fremstilling af materialesamling.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

H1 Holding A/S skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 93.750 kr.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter