Dato for udgivelse
05 Mar 2013 13:25
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
17 Dec 2012 14:28
SKM-nummer
SKM2013.168.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Glostrup, BS 10F-1658/2011
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Akkordordninger + Eftergivelse og gældssanering
Emneord
Akkord, momsgæld, modregninger
Resumé

Sagen vedrørte, hvorvidt SKAT med rette havde modregnet kr. 8.325,- af sagsøgerens overskydende skat i 2009 i et bødekrav udmålt i 2002 på oprindeligt kr. 100.000. Det var ubestridt, at modregningen var foretaget med rette, medmindre sagsøgeren fik medhold i, at bødekravet var omfattet af SKATs eftergivelsesafgørelse af 19. juni 2003, eller var bortfaldet som følge af SKATs retsfortabende passivitet.

Retten i Glostrup frifandt ministeriet og lagde ved vurderingen afgørende vægt på eftergivelsesafgørelsens ordlyd, og at der ikke var noget grundlag for at antage, at SKAT skulle have givet sagsøgeren det indtryk, at bødekravet var opgivet.

Reference(r)

Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige § 13

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 G.A.3.1.6.2.3


Parter

A
(Advokat Poul Bostrup)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Samina Lanewala)

Afsagt af byretsdommer

Henrik Johnsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen drejer sig om, hvorvidt et bødekrav var omfattet af en akkordaftale fra 2003 mellem A og SKAT. Hvis kravet ikke er omfattet, skal der endvidere tages stilling til, om SKAT ved passivitet har mistet retten til at gøre kravet gældende.

As påstand er, at SKAT skal anerkende, at en af SKAT foretaget modregning i As overskydende skat for 2009 med 8.325 kr. til delvis dækning af bødekrav er sket med urette.

Skatteministeriets påstand er frifindelse.

Sagen er anlagt den 2. maj 2011.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

A har drevet momspligtig virksomhed. Ved bødeforlæg af 20. juni 2002 vedrørende overtrædelse af momsloven opgjorde SKAT momstilsvaret for perioden 1. januar 1997 til 31. december 1999 til yderligere 273.276 kr. Da A ved grov uagtsomhed havde afgivet urigtige eller vejledende oplysninger, fastsatte SKAT endvidere en bøde til 100.000 kr. A vedtog bøden.

A forhandlede en akkordordning med SKAT.

I brev af 26. marts 2003 fra A til SKAT fremgår:

"...

Hermed fremsendes iflg. aftale med Fr. KN ansøgning om accord på gæld pålydende kr. 273.276,00.

Vi henvendte os til jer d. 19.03.03 med henblik om et tilbud vedr. betaling. Vor bank har meddelt os, at de er villige og ønsker at være os behjælpelige, men kan kun gøre det, hvis nævnte udlæg bliver slettet.

Vi kan tilbyde at betale kr. 175.000,00 til fuld indfrielse af udlægget i vort sommerhus. Det vil så give os mulighed indenfor en kortere periode, at kunne betale den eksisterende bøde på kr. 100.000,00.

..."

Det fremgår af SKATs afgørelse af 19. juni 2003:

"...

Delvis eftergivelse - moms

Regionen skal herved bekræfte sit forhåndstilsagn af 9. april 2003, hvorefter De blev meddelt delvis eftergivelse af Deres momsrestance, som pr. 28. marts 2003 blev opgjort til kr. 457.586,00, hvoraf kr. 367.832,00 var rentebærende mod betaling af et engangsbeløb på kr. 273.000,00 til fuld og endelig afgørelse.

Beløbet på kr. 273.000,00 er indbetalt til regionen og det foretagne udlæg i Deres faste ejendom, [adresse], er ligeledes fremsendt til aflysning af tingbogen.

..."

Det har ikke for parterne været muligt at fremskaffe forhåndstilsagnet af 9. april 2003.

SKAT har for indkomstårene 2006-2010 modregnet i As overskydende skat. Beløbene er afskrevet på gælden vedrørende bøden på 100.000 kr. For 2009 fremgik det af SKATs underretning, at modregningen vedrørte "bøder/konfika". For de øvrige år fremgik, at der var sket modregning for "statskrav".

Ved afgørelse af 3. februar 2011 stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse om, at SKAT med rette havde modregnet overskydende skat med 8.325 kr. til delvis dækning af bødekravet. Det fremgår af afgørelsen blandt andet:

"...

Bødekravet er alene bortfaldet, såfremt det kan lægges til grund, at bødekravet var omfattet af akkordaftalen mellem SKAT og klageren, som denne fremgår af SKATs brev af 19. juni 2003.

Efter ordlyden af brevet af 19. juni 2003 og SKATs udtalelse af 15. november 2010 er der ikke grundlag for at antage, at bødekravet er bortfaldet ved klagerens indbetaling af 273.000 kr., der må antages alene at have omfattet klagerens momsgæld.

..."

Forklaringer

KN og OP var de to medarbejdere, der hos SKAT var involveret i indgåelsen af akkordaftalen. De har på skriftligt grundlag oplyst, at de ikke husker sagen nærmere.

A har forklaret, at han drev virksomhed med alarm, vagt og rengøring. Han ophørte i 2001 med at drive momspligtig virksomhed, og han har ikke senere drevet virksomhed. Han havde momsgæld til det offentlige på 276.276 kr. Han havde ikke anden gæld. Han accepterede bødeforlægget på 100.000 kr. Der blev foretaget udlæg i hans sommerhus. Han ved ikke, hvornår udlægget blev foretaget.

Han deltog i en del møder med KN. De drøftede, om han skulle hjemtage lån i sit sommerhus. Provenuet skulle anvendes til at betale en del af gælden. Det var ikke muligt at optage yderligere lån. De talte herefter om salg af sommerhuset. Selve bøden på 100.000 kr. blev drøftet, da OP kom ind over sagen. OP gav udtryk for, at de 100.000 kr. skulle være en del af den samlede løsning. Banken var indstillet på at låne ham 175.000 kr., der skulle dække momsbeløbet. Herudover betalte han bøden på 100.000 kr. Han har aldrig set et forhåndstilsagn. Han mener, at der var tale om et mundtligt tilsagn. OP sagde god for, at beløbet på 175.000 kr. skulle dække momsgælden, og at han herudover skulle betale bøden. Han ved ikke, hvordan beløbet i akkordbrevet på 457.586 kr. fremkommer. Han kontaktede telefonisk OP herom, men han kunne ikke redegøre nærmere herfor. OP gav udtryk for, at han blot skulle være tilfreds med, at sagen nu var ude af verden. Han opfattede aftalen på den måde, at aftalen også omfattede bøden. Det var det, som OP gav udtryk for. Udlægget i sommerhuset blev aflyst, efter SKAT modtog akkordbeløbet på 273.000 kr.

Han blev først i 2009 bekendt med, at SKAT var af den opfattelse, at han stadig skyldte bødekravet. Han blev ikke løbende orienteret om, hvad SKAT modregnede til dækning af.

SKAT har ikke senere foretaget udlæg, sendt ham i retten, indeholdt i hans løn eller på anden måde reageret i relation til bødekravet. Han har heller ikke fået noget konfiskeret.

Han kan ikke huske, hvorfor han har skrevet, at bøden var betalt den 9. maj 2003. Han indbetalte dog beløbet til SKAT, før han modtog afgørelsen om akkord.

Han henvendte sig i april 2009 til SKAT, da hans overskydende skat var tilbageholdt. Han rettede hver gang henvendelse til SKAT vedrørende de foretagne modregninger. Han fik ikke oplyst, hvad modregningen dækkede over. Han blev bedt om at være tålmodig. Han har ikke klaget over afgørelserne om modregning, heller ikke modregningen for 2010.

Han ved ikke hvilke krav, der dannede grundlag for udlægget i sommerhuset.

Parternes synspunkter

A har gjort gældende, at skattemedarbejderen, OP, stillede krav om, at bøden skulle indgå som del af en samlet løsning med SKAT. Det var baggrunden for, at han foreslog at betale 175.000 kr. til dækning af momsrestancen og 100.000 kr. til dækning af bøden, ialt 275.000 kr. til fuld og endelig afgørelse. Dette forslag tiltrådte SKAT ved afgørelsen af 19. juni 2003. A havde ingen anden gæld til det offentlige på tidspunktet for akkordaftalens indgåelse. Det fremgår af bødeforlægget af 20. juni 2002, at momstilsvaret udgjorde 273.276 kr. Det har således formodningen for sig, at det af SKAT omtalte beløb på 457.586 kr. omfatter bødekravet. SKAT har ikke dokumenteret, hvordan beløbet ellers skulle blive så højt. Når momstilsvaret var 273.276 kr., savner det mening at tale om en akkord, hvor der de facto er betalt 273.000 kr. Efter As forklaring kan det også lægges til grund, at han med SKAT aftalte, at betalingen var til fuld og endelig afgørelse af momstilsvaret, der også omfattede den bøde på 100.000 kr., der var foranlediget af overtrædelsen af momslovgivningen. Det må komme SKAT til skade, hvis akkordaftalen giver anledning til fortolkningstvivl. SKAT burde således have præciseret, hvis bødekravet ikke var omfattet af aftalen. As ansøgning omhandler bødekravet, og det er denne ansøgning, som SKAT imødekommer.

Hvis retten måtte finde, at akkordaftalen ikke omfattede bødekravet, har A gjort gældende, at SKAT har udvist retsfortabende passivitet. A gik med føje ud fra, at bøden var bortfaldet. Det understøttes af, at SKAT i perioden 2003-2012 ikke har foretaget retlige skridt i sagen. Det kan ikke af de løbende modregningserklæringer ses, at SKAT har afskrevet beløbene på bødekravet. Først i 2009 blev A bekendt med, at SKAT var af den opfattelse, at bødekravet ikke var omfattet af akkordordningen.

Skatteministeriet har gjort gældende, at afgørelsen af 19. juni 2003 alene omhandler eftergivelse af en del af momsrestancen., og at afgørelsen ikke omhandler bødekravet. Det følger af afgørelsens ordlyd, at eftergivelsen vedrører momsrestance til fuld og endelig afgørelse. Såfremt eftergivelsen tillige skulle omfatte bødekravet, skulle det have været anført udtrykkeligt i afgørelsen. Grundlaget for, hvad der er eftergivet, må findes i afgørelsen og ikke i As ansøgning om gældseftergivelse. Det fremgår imidlertid heller ikke af ansøgningen, at den omfatter bødekravet. Skatteministeriet har endvidere gjort gældende, at det ikke er normal praksis at eftergive bøder så kort tid efter, bøden er udmålt, jf. den dagældende inddrivelsesvejledning 2003, pkt. E.7.1. As betaling i forbindelse med gældseftergivelsen skete til øremærkede beløb, hvorfor det er i overensstemmelse med de almindelige formueretlige grundsætninger, at det øremærkede beløb er anvendt til nedbringelse af den bestemte restance. Det er ikke godtgjort, at indbetalingen på 273.000 kr. er sket under forudsætning af, at beløbet også dækkede bødekravet. A har endvidere afgivet skiftende forklaringer under sagens forløb.

Skatteministeriet har yderligere gjort gældende, at kravet ikke er bortfaldet ved passivitet. Det må kræve helt ekstraordinære tilfælde, hvis et bødekrav skal fortabes ved passivitet. SKAT har ikke udvist passivitet. SKAT har således løbende modregnet i As overskydende skat for perioden 2003-2010. SKAT var ikke bekendt med, at A tilsyneladende var af den opfattelse, at bødekravet var eftergivet, førend han i 2009 rettede henvendelse herom til SKAT. I øvrigt må As subjektive forhold være irrelevante.

Rettens begrundelse og afgørelse

SKAT opgjorde i bødeforlæg af 20. juni 2002 As momsgæld for perioden 1. januar 1997 til 31. december 1999 til 273.276 kr. Bøden, som A har vedtaget, udgjorde 100.000 kr.

Spørgsmålet er, om den akkordordning, som A indgik med SKAT, alene omfattede momsgælden, eller om aftalen tillige omfattede bødekravet.

Akkordaftalen blev indgået ca. et år efter udstedelsen af bødeforlægget. Det følger af punkt E.7.2.2.5 i den dagældende inddrivelsesvejledning om eftergivelse og henstand for fysiske personer, at gældens alder er et moment, der kan indgå i vurderingen af, om eftergivelse skal bevilges. Det fremgår endvidere, at det taler imod eftergivelse, hvis gælden eller størstedelen heraf er pådraget ved et konstateret strafbart forhold. Kun hvor gælden for størstedelens vedkommende vedrører strafbare forhold af ældre dato, eller hvor kun en lille del af nettogælden stammer fra et strafbart forhold, kan eftergivelse komme på tale.

Bøden er fastsat på baggrund af SKATs vurdering af, at A ved grov uagtsomhed havde afgivet urigtige eller vildledende oplysninger over for SKAT.

As ansøgning af 26. marts 2003 om akkord nævner i såvel overskrift som 1. afsnit momsgælden på 273.276 kr. Der tilbydes en betaling på 175.000 kr. til fuld indfrielse af udlægget i As sommerhus. Herefter fremgår det, at "Det vil så give os mulighed for indenfor en kortere periode, at kunne betale den eksisterende bøde på kr. 100.000,00."

SKATs afgørelse af 19. juni 2003 bærer overskriften "Delvis eftergivelse-moms". Bøden på 100.000 kr. nævnes ikke direkte i afgørelsen. Det fremgår, at momsrestancen pr. 28. marts 2003 er opgjort til 457.586 kr. Der betales et engangsbeløb på 273.000 kr. til fuld og endelig afgørelse. Det er ikke under sagen nærmere belyst, hvordan beløbet på 457.586 kr. fremkommer. A har imidlertid forklaret, at han først i 2001 ophørte med at drive momspligtig virksomhed. Det er således muligt, at det øgede momstilsvar vedrører perioden 1. januar 2000 til datoen for ophøret af den momspligtige virksomhed. Der henvises i afgørelsen til forhåndstilsagn af 9. april 2003, hvilket tilsagn ikke har været fremlagt.

Efter en samlet vurdering af disse oplysninger, hvor der lægges afgørende vægt på ordlyden af SKATs afgørelse af 19. juni 2003, har A ikke bevist, at akkordaftalen også omfattede bødekravet på 100.000 kr.

Spørgsmålet er herefter, om bødekravet er bortfaldet ved retsfortabende passivitet.

Der er intet grundlag for at antage, at SKAT skulle have givet A det indtryk, at man havde opgivet bødekravet. SKAT har løbende i årene 2006-2010 modregnet i As overskydende skat og afskrevet de modregnede beløb i bødekravet. Det bemærkes, at A har forklaret, at han ikke havde anden offentlig gæld. Det kan ikke føre til et andet resultat, at det ikke klart af modregningsmeddelelserne fremgår, at modregningen vedrørte bødekravet.

Derfor frifindes Skatteministeriet.

Sagen, der ikke er behandlet efter småsagsreglerne, har en værdi på 8.325 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret. Herefter og henset til sagens udfald og omfang, herunder at hovedforhandlingen blev gennemført på små to timer, skal A til dækning af udgift til advokat betale 15.000 kr. til Skatteministeriet.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale 15.000 kr. i sagsomkostninger. Omkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.