Dato for udgivelse
20 Feb 2013 15:12
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
22 Oct 2012 14:28
SKM-nummer
SKM2013.138.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Københavns Byret, BS 39B-408/2011
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Motor - Registrerings- og vejbenyttelsesafgift
Emneord
Parallelimport, køretøj, forhandlervirksomhed, hæftelse, efteropkrævning
Resumé

Der var enighed om, at sagsøgeren som udgangspunkt hæftede for den ikke-betalte registreringsafgift af et parallelimporteret køretøj i medfør af den dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2.

Byretten fandt, at omstændighederne ved den virksomhed, der havde solgt bilen, og parternes aftaleindgåelse ikke kunne anses for sædvanlige for en forhandlervirksomhed, hvorfor sagsøgeren ikke kunne anses for at have været i god tro med hensyn til, at der var betalt fuld registreringsafgift. Sagsøgeren var derfor ikke omfattet af SKATs administrative praksis for ikke at efteropkræve manglende registreringsafgift.

Reference(r)

Registreringsafgiftsloven § 1
Registreringsafgiftsloven § 19, stk. 2 (dagældende)

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 E.A.8.1.10

Redaktionelle noter

Sagen er anket til Østre Landsret.


Parter

A
(Advokat Thomas Bøgelund Norvold)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Mads Pedersen)

Afsagt af byretsdommer

Rønning-Jølver

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 21. januar 2011, angår spørgsmålet, om sagsøger, A, ved købet af et parallelimporteret motorkøretøj var i god om, at der var betalt korrekt registreringsafgift.

Sagsøger har nedlagt endelig påstand om, at registreringskravet nedsættes til kr. 0.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagsøgte har nedlagt følgende påstande til selvstændig dom:

1. Sagsøger skal anerkende, at sagsøger hæfter for den ikke-betalte registreringsafgift af køretøjet BMW med stelnr. ... .

2. Fastsættelsen af den ikke afgiftspligtige værdi og beregningen af den heraf følgende opgørelse af den ikke-betalte registreringsafgift af køretøjet hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Sagsøger har påstået frifindelse over for sagsøgtes påstand 1.

Sagsøger har vedrørende sagsøgtes påstand 2 tilkendegivet, at sagsøger er enig i påstanden, såfremt retten måtte fastslå, at sagsøger ikke er omfattet af SKATs administrative praksis, hvorefter der ikke efteropkræves registreringsafgift hos en godtroende bilkøber, der har købt bilen hos en forhandler.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten traf den 22. december 2010 følgende afgørelse:

"...

Klagen vedrører hæftelse for registreringsafgift efter dagældende registreringsafgiftslovs 19, stk. 2, nu § 20, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har opkrævet yderligere 547.727 kr. Klageren har betalt 317.375 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Sagens oplysninger

Klageren er registeret som ejer af bilen af mærket BMW, registreringsnummer ..., og stelnummer ... den 14. maj 2007.

Køretøjet er parallelimporteret til Danmark og anmeldt til afgiftsberigtigelse den 14. maj 2007 af G1 ApS, CVR-nr. ... . Ved anmeldelsen er kilometerstanden oplyst til 1.500 km. Afgiften er beregnet på baggrund af en faktura med urigtigt indhold, som angiver indkøbsprisen til 20.100 Euro, svarende til 149.817 kr., hvorefter registreringsafgiften er beregnet til 317.375 kr.

Køretøjets faktiske pris fremgår af faktura af 10. maj 2007 fra G2 GmbH, som viser en indkøbspris på 48.500 Euro eksklusive moms, svarende til 361.500 kr. ved den i anmeldelsen anvendte kurs på 745. Afgiften beregnet på dette grundlag udgør 865.102 kr.

Klageren har til politiet forklaret, at han primo 2007 var interesseret i at købe en BMW, hvorfor han tog kontakt til BMW forhandler UV, hvor han fik at vide, at leveringstiden var på cirka halvandet år. Han fik samtidig oplyst, at listeprisen for bilen uden udstyr var på 831.700 kr.

Herefter tog han kontakt til en person ved navn ST efter anbefaling fra en kammerat, som tidligere havde købt en bil igennem ST. Klageren og ST aftalte at mødes på en cafe ved ...1 på ...2. Under mødet fortalte ST, at han havde et firma, som importerede biler fra blandt andet Tyskland, samt at han ville undersøge markedet for en BMW. ST oplyste endvidere, at han skulle have betalingen i to rater. Den 1. rate skulle betales i Tyskland og den 2. rate ved betalingen af registreringsafgiften.

Klageren tog kontakt til sin kammerat og drøftede situationen omkring betalingen af de to rater, idet han var usikker ved at betale beløbet uden at have nogen sikkerhed for dette. Kammeraten fik ham overbevist om, at der ikke var grund til bekymring.

Efterfølgende kontaktede ST klageren telefonisk et par gange, hvor bilkøbet og prisen blev drøftet. Den 24. april 2007 mødtes de på en cafe i ...3, hvor klageren betalte 1. rate til ST, som fik 510.000 kr. i kontanter, samt 2.000 Euro. Klageren havde udfærdiget en kvittering hjemmefra for betaling af beløbet, hvoraf fremgår, at betalingen er sket til ST med angivelse af hans CPR-nr. samt privat adresse, samt at betalingen er delvis betaling for en BMW som købes i Tyskland til klageren. ST har underskrevet kvitteringen. Der er fremlagt bankkontoudskrift, som viser, at der den 24. april 2007 er udbetalt 525.000 kr. fra klagerens konto.

ST kontaktede klageren primo maj 2007 og fortalte, at bilen nu var fragtet til Danmark, og han bad i den forbindelse klageren om at få fremsendt et kørekort eller pas til brug for indregistreringen af bilen. Klageren sendte en kopi heraf på fax. Samtidig bad ST om betaling af 2. rate. Klageren overførte ifølge adviseringsbilag den 10. maj 2007 525.000 kr. via netbank til et kontonummer oplyst af ST.

SKAT har oplyst, at kontonummeret ikke tilhører eller har tilhørt en dansk virksomhed.

Klageren har inden betalingen anmodet ST om en faktura på købet af bilen.

Den 14. maj 2007 har ST leveret bilen udenfor G3 v/ ...4,...5. Samtidig modtog klageren en faktura på købet af bilen. Af faktura af 14. maj 2007 fremgår, at sælger er G4 ApS, VAT no. ... , ...6, ...7. Bilens pris er angivet til 1.050.000 kr. Moms og betalingsbetingelser fremgår ikke af fakturaen.

Bilen fremstod ifølge klageren som fabriksny ved leveringen med en kilometerstand på mellem 1.000 og 2.000 km.

Den vejledende udsalgspris for køretøjet er ifølge G5 A/S på 1.158.206 kr. Klageren har således opnået en besparelse på 9 %.

Klageren videresolgte bilen den 20. november 2008 til G6 i ...8 for 600.000 kr. På daværende tidspunkt havde bilen kørt cirka 22.000 km.

Klageren er advokat, men har deponeret sin bestalling i 1997.

G4 ApS er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister på adressen ...9, ...7, under detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser og har siden den 1. juli 2005 drevet virksomhed med udlejning af køretøjer under valutaordningen. Selskabet er erklæret konkurs den 16. november 2007.

1. forslag til afgørelse er sendt den 16. november 2007, mens 2. forslag til afgørelse med en udvidet begrundelse er sendt den 1. september 2009.

SKATs afgørelse

Der er opkrævet yderligere 547.727 kr.

På baggrund af de atypiske forhold omkring klagerens anskaffelse af et køretøj til mere end 1 mio. kr. anses klageren ikke at være omfattet af den administrative praksis, hvorefter der ikke opkræves registreringsafgift hos en bilkøber, som i god tro har købt en bil hos en forhandler, og hvor det siden viser sig, at der ikke er afregnet korrekt registreringsafgift.

Der er henvist den dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2, nu § 20, stk. 1.

Klagerens påstand og argumenter

Der er ikke grundlag for at opkræve yderligere registreringsafgift.

Klageren har været i god tro ved handlen, hvorfor han ikke, ifølge administrativ praksis, hæfter for den manglende registreringsafgift.

Den pris, som klageren har betalt, kan ikke i sig selv begrunde ond tro, idet klageren alene har opnået en besparelse på 9 % i forhold til den vejledende udsalgspris. Bilen var endvidere en tidligere udstillingsmodel, hvorfor den var lettere slidt, ligesom den havde ekstraudstyr, som en køber aldrig vil betale fuld pris for.

Det bemærkes i den forbindelse, at SKAT, som antages at have et vist kendskab til biler, ved indregistreringen har godkendt en faktura på 20.100 Euro, som ligger 58 % under køretøjet faktiske købspris.

Vedrørende betalingen kan det lægges til grund, at klageren den 30. april 2007 betalte 525.000 kr. kontant til ST med henblik på, at G4 ApS erhvervede køretøjet i Tyskland, og at restbeløbet på 525.000 kr. er betalt den 10. maj 2007 ved bankoverførsel.

Baggrunden for, at det er ST, som er anført som modtager af den 1. rate, er at ST, som udgav sig for at være direktør i selskabet, ikke kunne huske selskabets CVR-nr. på mødet, hvorfor klageren insisterede på at få en kvittering fra ST personligt, således at han havde dokumentation for betalingen. Der er således ikke tale om at betalingen sker til ST personligt, men blot at ST personligt har kvitteret for beløbets modtagelse.

Repræsentanten er enig i, at G4 ApS, som forhandler af biler, har overtrådt hvidvasklovens § 2, ved modtagelse af 525.000 kr. i kontanter. Dette forhold kan imidlertid ikke lægges klageren til last, idet reglerne ikke kriminaliserer betaleren. Det forekommer ikke sagligt, når SKAT i den forbindelse tillægger det vægt, at klageren er advokat, idet klageren deponerede sin bestalling for over 10 år siden.

Klageren har intet kendskab til G1 ApS eller G7 AB. Klageren har handlet med G4 ApS, som er registeret under detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser.

SKAT har tillagt det vægt, at handlen ikke er foregået på, hvad der må betegnes som et sædvanligt forretningssted. Det bemærkes i den forbindelse, at der er tale om en bestillingsvare, der først efter bestillingen skal købes i Tyskland. På tidspunktet for handlen var der derfor ingen bil at besigtige, hvorfor fremgangsmåden for klageren ikke fremstod som usædvanlig. Køretøjet kunne bestilles på baggrund af et katalog, hvor model, årgang, specifikationer mv. blot skulle oplyses.

Det er ikke anderledes end at bestille en vare over internettet, hvor man ser et billede og får oplyst model m.m. Det bemærkes i den forbindelse, at BMW har en meget udførlig hjemmeside, hvor man kan besigtige alle modeller, såvel indvendigt som udvendigt.

Der er ikke noget odiøst i det forhold, at momsen ikke fremgår af fakturaen fra G4 ApS, idet der i forbrugerforhold skal oplyses den samlede pris, jf. principperne i markedsføringslovens § 13, stk. 1.

Endelig bemærkes, at politiet har fravalgt at rejse sigtelse mod klageren om overtrædelse af registreringsafgiftsloven.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af den dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2, nu § 20, stk. 1 fremgår:

For betalingen af afgift hæfter ejeren eller den, i hvis navn bilen registreres.

Bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 19, stk. 2, er, efter sin ordlyd, en objektiv hæftelsesregel, som ikke er betinget af, at ejeren var i ond tro vedrørende den manglende afgiftsbetaling ved erhvervelsen af køretøjet.

Efter administrativ praksis opkræves der imidlertid ikke efterbetaling af afgift hos en køber, som i god tro har købt et køretøj, som ikke er korrekt afgiftsberigtiget, hos en forhandler. Praksis omfatter forhandlere, som ikke er registreret efter registreringsafgiftslovens § 14.

Klageren er kommet i kontakt med ST via en kammerat og har således ikke henvendt sig på et forretningssted eller kontaktet G4 ApS på baggrund af en annonce eller lignede i forbindelse med købet af bilen. Der er heller ikke forhold ved handlens gennemførsel, som har kunnet bibringe klageren den opfattelse, at han har handlet med forhandleren G4 ApS og ikke privatpersonen ST, idet både bestilling, udbetaling samt levering af bilen er henlagt til forskellige caféer i ...3.

Der er herved også henset til, at klageren udfærdigede en kvittering forud for mødet den 24. april 2007, hvori han angav privatpersonen ST som beløbsmodtager. Såfremt klageren var af den opfattelse, at sælger var G4 ApS kunne klageren have bedt ST om selskabets momsnummer forud for mødet.

Der er endelig henset til, at klageren først har modtaget faktura af 14. maj 2007, som angiver G4 ApS som sælger, efter at han den 10. maj 2007 har overført den sidste del af betalingen, og at betalingen i øvrigt ikke er overført til G4 ApS´ konto ifølge fakturaen.

Idet klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at han har købt bilen hos en forhandler, hæfter han, som ejer af bilen på tidspunktet for SKATs 1. varsel af 16. november 2007, på objektivt grundlag for den manglende registreringsafgift.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

..."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af sagsøger, der har forklaret, at han efter at have boet i Frankrig i en årrække vendte tilbage til Danmark i 2007 for at etablere sig erhvervsmæssigt. Mens han undersøgte, hvilken bil han kunne tænke sig at købe, leasede han en bil. Han så på internettet, at der i marts 2007 kom en ny BMW. Han tog ud til BMW-forhandler NJ, der oplyste, at firmaet ikke havde bilen hjemme. Han fik oplysninger om bilen og fik udleveret en brochure og en prisliste. NJ oplyste, at firmaet først kunne levere bilen i december 2008. Han gik derfor ind på portalen "Mobile.de", der er den største tyske base over biler. Den økonomiske krise havde ramt Tyskland, og det fremgik, at der ikke blev solgt ret mange eksemplarer af den pågældende BMW. Han tænkte på muligheden for at købe bilen i Tyskland, idet han tidligere havde købt bil der. Han havde dengang fundet ud af, at den tyske forhandler ønskede betalingen erlagt kontant eller ved bankoverførsel. Han så på nettet, at bilen blev averteret til salg til 50.000 euro. Han talte med sin gamle skolekammerat advokat PH, som han har tillid til. PH fortalte, at han havde købt en Range Rover af firmaet G4 ApS, der havde specialiseret sig i at parallelimportere luksusbiler fra blandt andet Tyskland, og at det var reelle personer, der stod bag firmaet. Han fik under samtalen det indtryk, at anpartsselskabet importerede en del biler. PH fortalte, at købesummen skulle betales over to gange, og at den første halvdel af købesummen skulle betales før levering af bilen. Han fik telefonnummeret på ST og ringede til ham. ST lød fornuftig, og de aftalte at mødes. Det var sagsøgers forslag, at de mødtes på G3, der ligger tæt på et sted, hvor han plejer at spise, og hvor han kender indehaveren. Han var klar over, at G4 ApS holdt til på ...10, og havde han ikke mødtes med ST på cafeen, skulle han være kørt tværs gennem ...3 i myldretiden for at mødes med ST på firmaets adresse. På mødet optrådte ST meget professionelt og virkede troværdig. Han fortalte om sine ønsker til bilen. Den skulle være blå, have automatgear og læderindtræk. Automatgearet og læderindtrækket var ekstraudstyr. ST oplyste, at han ville undersøge, om bilen kunne skaffes, og de udvekslede telefonnumre.

En til to uger efter mødet ringede ST og fortalte, at han havde fundet den bil, som sagsøger ønskede. Den skulle koste 1.050.000 kr., og købesummen skulle erlægges over to gange som oplyst af PH. I forhold til bilens listepris, som han kendte fra besøget hos NJ, var prisen noget højere end han havde regnet med, men prisen omfattede avance og ekstraudstyr i form af automatgear og læderindtræk. Han var også meget opsat på at få bilen, og han accepterede prisen. Den var heller ikke til forhandling. ST oplyste ikke, hvorledes prisen var sammensat. Han bestilte 510.000 kr. i kontanter i sin bank samt yderligere 2.000 euro. Inden deres næste møde foretog han undersøgelser vedrørende G4 ApS. Han konstaterede, at selskabet var registreret i CVR-registret, og - hvad der var meget vigtigt for ham - at ST var registreret som tegningsberettiget. Han udfærdigede den fremlagte kvittering, og da de mødtes igen på cafeen, fik ST første rate af købesummen og underskrev samtidig kvitteringen. Han mener, at han bad ST om at vise legitimation, og at han fik forevist et pas. I sit arbejde som advokat har han været vant til at have større kontantbeløb på sig, og han var ikke bekymret for at have det omhandlede beløb med i kontanter. Den utryghed eller bekymring, som han gav udtryk for under afhøringen hos politiet, gik på, om ST ville stikke af med pengene. Han havde ingen ide om, at G4 ApS ikke havde betalt den fulde registreringsafgift.

En til to uger efter det andet møde ringede ST og fortalte, at bilen nu var kommet til Danmark. ST fik oplyst hans cpr.nr. til brug ved indregistreringen, og ST sendte en e-mail med oplysning om det kontonummer, som restkøbesummen skulle overføres til. Efter at ST havde oplyst, at bilen var klar til indregistrering, overførte han via netbank den resterende del af købesummen.

Et par dage efter det tredje møde mødtes de igen på cafeen. ST medbragte bilen. ST's bror var med og kørte i en meget smart Mercedes. Han fik instruktionsbogen til BMW´en, og ST viste ham forskellige ting ved bilen. ST oplyste, at garantien også var gældende i Danmark. Han fik udleveret fakturaen af 14. maj 2007. Han bemærkede ikke, at IBAN nummeret var et andet end det kontonummer, som han havde overført restkøbesummen til. Nogle dage senere modtog han registreringsattesten.

Han kendte ikke den pris, der blev betalt for bilen i Tyskland. Bilen havde en del ekstraudstyr, herunder en unødvendig og uhensigtsmæssig placeret dåse/flaskekøler i midterkonsollen. Han var ikke klar over prisen på ekstraudstyret. Bilen indeholdt ikke en fartpilot og heller ikke et navigationssystem. Han har aldrig købt en fabriksny bil før, og den manglende specifikation i fakturaen af de forskellige beløb undrede ham derfor ikke. Det han lagde mærke til, var beløbet på bundlinjen.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i påstandsdokument af 14. september 2012 anført følgende:

"...

Anbringender:

Det gøres gældende, at A, er omfattet af SKATs administrative praksis hvorefter der ikke opkræves manglende registreringsafgift hos en godtroende køber, hvorfor afgiftskravet skal nedsættes til kr. 0.

Det gøres hertil gældende,

at

hovedbetingelsen for om SKATs administrative praksis finder anvendelse, er om A var i god tro ved erhvervelsen af den i sagen omhandlede BMW, og videre

 

at

det som A skal være i god tro om er, hvorvidt der er betalt fuld registreringsafgift.

Der henvises i det hele til Østre Landsrets domme af 11. september 2012 (12.afd. nr. B-3632-10 og 12.afd. nr. B-3631-10)

Det gøres i forlængelse heraf gældende,

at

A var bekendt med BMW modellens listepris i Danmark på tidspunktet for bilens erhvervelse, jf. bilag 11 (nyt bilag), samt bilag G, side 2, og videre at denne listepris uden ekstra udstyr var kr. 831.700 inklusiv moms og afgift,

 

at

den konkrete bils listepris inklusivt ekstraudstyr, moms og afgift var kr. 1.158.205,74, jf. bilag H, idet A dog ikke på købstidspunktet var bekendt med den præcise pris på det medfølgende ekstraudstyr,

 

at

den konkrete bil blev købt for kr. 1.050.000 inklusiv moms og afgift, jf. bilag 2,

 

at

A, ved erhvervelsen af den konkrete bil fra G4 ApS, herefter opnåede en rabat på 9,3 % i forhold til listeprisen, jf. bilag H,

 

at

en sådan rabat på 9,3 % er inden for det sædvanlige eller at A berettiget måtte gå ud fra, at en sådan rabat lå indenfor det sædvanlige, jf. hertil bl.a. artikel af 15. april 2007, jf. bilag 5, om rabat ved parallel import,

 

at

A ikke havde noget kendskab til den angiveligt falske faktura, fremlagt som bilag C, eller i øvrigt kendskab til den faktiske købspris i Tyskland, jf. hertil bilag G, side 5 nederst og side 6 øverst,

 

at

A ikke have kendskab til den antagelige afgiftsvig, der fandt sted i forbindelse med indregistreringen af bilen.

For så vidt angår forhandlerforholdet, gøres det, henset til landsrettens præmisser i ovennævnte domme, gældende, at spørgsmålet om forhandler vs. ikke-forhandler i relation til anvendelsen af administrativ praksis ikke er en bærende præmis, men alene et bi-element i god tros vurderingen, hvorfor forhandlerforholdet ikke er afgørende for anvendelsen af den administrative praksis.

Det bestrides ex tuto, at forholdende omkring handlen var af en sådan karakter, at G4 ApS ikke var at betragte som forhandler, med den retsfølge at administrativ praksis ikke finder anvendelse.

Det gøres i den forbindelse gældende, at forhandlerbegrebet, efter SKATs opfattelse af retsforholdets karakter, skal betragtes bredt, jf. brev af 4. juli 2008, jf. bilag 7, og videre at A under alle omstændigheder gik ud fra G4 ApS var forhandler (god tro), jf. CVR. registrering bilag 3, hvoraf fremgår, at sælger er registreret indenfor Branche: "Detailhandel med personbiler", jf. videre bilag G, side 5. Ligesom G4 ApS var kendt for sin aktivitet med, køb, salg og udlejning af luksusbiler, der henvises i det hele til sagsfremstillingen i Landskatterettens kendelse af 16. april 2010, jf. bilag 4, særligt side 2 og 3.

Det gøres videre gældende, at de to sager der var forelagt for Landsretten, havde det gennemgående træk, at bilerne blev købt med store rabatter i sag 12. afd. nr. B-3632-10 med 47,73 % i forhold til listepris, jf. dommens side 27 og i sag 12. afd. nr. B-3631-10 med 22 % i forhold til listeprisen, jf. dommes side 17. Videre havde sagerne det gennemgående træk, at køberne i sagerne var bekendt med købsprisen i Tyskland før moms, hvorfor det helt åbenbart måtte have stået køberne klart, at bilerne tillagt moms og 180 procent afgift - aldrig kunne sælges til den pris kunderne betalte, uden at SKAT var blevet unddraget registreringsafgift. Ingen af disse væsentlige forhold gør sig gældende i nærværende sag.

..."

Sagsøgte har i et påstandsdokument af 14. september 2012 anført følgende:

"...

Indledningsvis bemærkes, at Landsskatteretten den 16. december 2010 traf afgørelse i en sag om værdiansættelsen af et andet køretøj i et lignende sagskompleks vedrørende biler importeret af G1 ApS, hvorefter afgiftsberigtigelsen af et køretøj skal ske på baggrund af den anmeldte standardpris, hvor en sådan findes, og hvis en standardpris ikke findes, skal værdiansættelsen af køretøjet ske skønsmæssigt, og ikke med udgangspunkt i importørens indkøbspris, jf. registreringsafgiftslovens § 9, stk. 4. Kendelsen er ikke indbragt for domstolene. Værdiansættelsen skal derfor hjemvises til SKAT til fornyet behandling, jf. Skatteministeriets nye påstand 2, da der ikke findes en anmeldt standardpris for det i sagen omhandlede køretøj, hvorfor den afgiftspligtige værdi skal fastsættes skønsmæssigt.

Faktiske omstændigheder

Sagen vedrører prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 22. december 2010 (bilag 1), hvorefter sagsøgeren hæfter for efterbetaling af registreringsafgift, jf. dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2, i forbindelse med sagsøgerens køb af en BMW med reg.nr. ... og stelnr. ... .

Sagen er en del af et større sagskompleks, hvor en række personer og selskaber har købt luksusbiler betydeligt billigere end den danske markedspris. Sælgeren af bilerne har som hovedregel været G1 ApS, der nu er under konkurs. Det er et generelt kendetegn for sagerne, at der i forbindelse med afgiftsberigtigelsen blev fremvist falske fakturaer, hvilket medførte, at SKAT i første omgang opgjorde og opkrævede en for lav registreringsafgift for de importerede biler. Den i sagen omhandlede bil blev solgt af ST gennem G4 ApS efter samme fremgangsmåde, som G1 ApS anvendte.

Østre Landsret har ved to domme af 11. september 2012 (sag nr. B-3631-10 og B-3632-10) fastslået, at to købere af biler fra selskabet G1 ApS hæftede for efterbetalingen af registreringsafgift.

I nærværende sag fremsendte G4 ApS den 14. maj 2007 en faktura til sagsøgeren vedrørende køb af den pågældende bil (bilag A). Den 20. marts 2007 anmeldte G1 ApS ved ST bilen til dansk afgiftsberigtigelse (bilag B), idet bilen tillige blev registreret i sagsøgerens navn (bilag F). Selskabet fremlagde i den forbindelse en falsk faktura (bilag C), hvoraf det fremgik, at købsprisen alene udgjorde 20.100 Euro.

Registreringsafgiften blev på baggrund af den falske faktura beregnet til at udgøre kr. 317.375. Det fremgår af den originale faktura (bilag D), som er dateret den 10. maj 2007, at bilen reelt kostede 48.500 Euro, svarende til ca. kr. 363.750.

Sagsøgerens købspris var kr. 1.050.000 (bilag A). ST bekræftede den 30. april 2007 personligt at have modtaget kr. 525.000 som delvis betaling for den i sagen omhandlede bil (bilag E).

I forbindelse med en kontrolaktion blev SKAT bekendt med den originale faktura og den originale anskaffelsessum.

Retsgrundlag

Sagen vedrører spørgsmålet om hæftelse for registreringsafgift af køretøjer, som er anmeldt til afgiftsberigtigelse af en ikke-registreret forhandler eller anden sælger, når det efter afgiftsberigtigelsen viser sig, at der er sket en unddragelse af afgift.

Når en bil afgiftsberigtiges af en ikke-registreret forhandler eller anden sælger skal afgiften være betalt, før køretøjet anmeldes til registrering i Køretøjsregisteret (daværende CRM), jf. registreringsafgiftslovens § 19, stk. 1 (dagældende).

Den dagældende registreringsafgiftslovs § 19 havde følgende ordlyd:

"...

§ 19. I tilfælde, hvor det ikke efter § 15 påhviler en registreret virksomhed at svare afgift af et køretøj, skal afgiften være betalt til told- og skatteforvaltningen, forinden køretøjet anmeldes til registrering eller anmeldelse af ejerskifte for køretøjet finder sted, jf. dog § 3 a, § 3 b, stk. 3, og § 3 c, eller inden køretøjet tages i brug efter reparation eller ombygning.

Stk. 2. For betaling af afgift hæfter ejeren eller den, i hvis navn køretøjet registreres, jf. dog § 3 a, stk. 4.

Stk. 3. Såfremt et køretøj i strid med færdselslovens bestemmelser ikke er registreret, påhviler afgiften den, der er pligtig at lade det registrere.

..."

Efter bestemmelsens ordlyd er hæftelsen for ejeren eller den, i hvis navn køretøjet er registeret, således alene betinget af, at der ikke er en registreret virksomhed, der hæfter for afgiften. I nærværende sag var der ingen registreret virksomhed, der hæftede for afgiften.

Systemet i registreringsafgiftsloven har vedvarende været således, at det var en forudsætning for indregistreringen, at afgiften var betalt. Der er således en snæver sammenhæng mellem bilens afgiftsberigtigelse og indregistrering.

Af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, fremgår:

"...

Der svares afgift til statskassen af motorkøretøjer, som skal registreres i Centralregisteret for Motorkøretøjer efter færdselsloven, og af påhængs- og sættervogne til sådanne motorkøretøjer. Der svares dog ikke afgift af køretøjer, der registreres på grænsenummerplader. Afgiften svares i forbindelse med et køretøjs første registrering, medmindre andet følger af bestemmelserne i denne lov.

..."

Af bestemmelsens ordlyd fremgår således, at afgiften - hvormed menes den korrekt beregnede afgift efter de almindelige regler i lovens § 4 - skal betales i forbindelse med førstegangsregistreringen af et køretøj, der indføres her til landet og som er registreringspligtigt efter færdselsloven. Lovens system er således, at afgiftspligten indtræder på tidspunktet for et køretøjs første indregistrering her i landet.

Hæftelsesbestemmelsen i lovens § 19, stk. 2, skal læses i sammenhæng med lovens § 1 og selve systemet i registreringsafgiftsloven. Lovens system er som nævnt, at afgiftspligten indtræder på tidspunktet for et køretøjs første registrering her i landet. Afgiftspligten påhviler dermed på dette tidspunkt den ejer af det indførte køretøj, i hvis interesse førstegangsregistreringen skete. Dette støttes også af andet led i § 19, stk. 2, hvorefter hæftelsen påhviler "den, i hvis navn køretøjet registreres" (jf. nutidsformen i ordet "registreres"), jf. herved også TfS1995, 862 Ø og Østre Landsrets domme af 11. september 2012 der fastslog, at hæftelsen for afgiften påhviler den, der er ejer af køretøjet, når det bliver indregistreret her i landet.

...

Hæftelsesbestemmelsen blev ved lov nr. 265 af 23. april 2008 flyttet fra § 19, stk. 2, til § 20, stk. 1. Af de særlige bemærkninger til bestemmelsen fremgår alene, at bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 19, stk. 2.

Ved lov nr. 481 af 30. maj 2012 blev hæftelsesbestemmelsen ændret. Følgende fremgår af de almindelige bemærkninger under gældende ret vedrørende hæftelse (lovforslag nr. L 122 af 28. marts 2012, pkt. 3.6.1):

"...

Efter registreringsafgiftsloven skal der betales registreringsafgift af motorkøretøjer, der skal registreres i Køretøjsregisteret, og af påhængs- og sættevogne til sådanne motorkøretøjer. Registreringsafgiften af et køretøj skal som udgangspunkt være betalt, før køretøjet kan registreres i Køretøjsregisteret.

Ejeren eller den, i hvis navn køretøjet er registreret, hæfter på objektivt grundlag for betaling af registreringsafgiften af køretøjet. Hæftelsen omfatter således såvel den civilretlige ejer af køretøjet som den registrerede ejer. Hæftelsen omfatter efter retspraksis også en registreret bruger af køretøjet.

Den pågældende skal være ejer eller bruger af køretøjet på det tidspunkt, hvor kravet om betaling af registreringsafgift kunne gøres gældende. Er der flere sådanne ejere eller brugere, hæfter de solidarisk for afgiftens betaling.

..."

Den objektive hæftelse efter loven for ejeren eller den, i hvis navn køretøjet registreres, er til gunst for borgerne fraveget ved en af SKAT fulgt administrativ praksis, hvorefter hæftelsen ikke gøres gældende mod en køber, der i god tro om afgiftens betaling har købt en bil hos en forhandler.

Praksis er beskrevet således i forarbejderne til lov nr. 481 af 30. maj 2012 (L 122/2012, pkt. 3.6.1):

"...

Bestemmelsen administreres således, at denne objektive hæftelse kun gøres gældende i forbindelse med handler mellem private. Der opkræves således ikke registreringsafgift hos en godtroende omsætningserhverver, som hos en forhandler har købt et køretøj, der viser sig ikke at være korrekt afgiftsberigtiget. Er eksempelvis et køretøj købt fra en forhandler, gøres hæftelsen som udgangspunkt ikke gældende over for køber ud fra den betragtning, at køberen normalt må kunne forvente af en forhandler, at denne har betalt den afgift af køretøjer, der kræves efter registreringsafgiftsloven. Er derimod eksempelvis et køretøj handlet mellem private, må køber sikre sig, at der er betalt den krævede registreringsafgift af køretøjet.

..."

Den administrative praksis er endvidere kommet til udtryk blandt andet i Landsskatterettens kendelse refereret i SKM2009.464.LSR. Praksis er ikke som sådan offentliggjort, men er blandt andet meddelt til FDM, og praksis følges, uanset om køretøjet er erhvervet hos en forhandler, der er registreret efter registreringsafgiftsloven, jf. §§ 14 og 15 (hvor der ikke er hjemmel til at efteropkræve afgift hos køberen), eller en ikke-registreret forhandler. SKATs administrative praksis har den baggrund, at det forekommer urimeligt at lade en almindelig bilkøber hæfte på objektivt grundlag for en manglende betaling af registreringsafgift, som skyldes en forhandler, hvis forbrugeren har været i god tro om registreringsafgiftens betaling. Praksis bygger således på et normaltilfælde, hvor en forbruger indfinder sig på en forhandlers faste forretningssted for at se og eventuelt prøvekøre en eller flere af de biler, forhandleren udstiller, og herefter indgår en aftale med forhandleren om køb af en bil. Den forbruger, som er i god tro, skal af omsætningshensyn med andre ord kunne regne med ikke at hæfte for en manglende betaling af registreringsafgift, når forbrugeren køber en bil af en forhandler.

Anbringender

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at sagsøgeren hæfter på objektivt grundlag for den for lidt betalte registreringsafgift i medfør af den dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2.

Herunder gøres det gældende, at sagsøgeren, der har bevisbyrden, ikke har godtgjort, at han er omfattet af SKATs administrative praksis, hvorefter der ikke efteropkræves registreringsafgift hos en godtroende bilkøber, der har købt bilen hos en forhandler.

Derudover gøres det gældende, at SKAT ikke har udvist retsfortabende passivitet.

...

Det bestrides, at SKATs tilbagekaldelse af 1. varsel (bilag 6) skulle medføre, at SKAT først kan anses for at have gjort kravet gældende ved SKATs 2. varsel den 1. september 2009 (bilag 9).

Dertil kommer, at det i øvrigt er uden betydning, om sagsøgeren var ejer på tidspunktet for SKATs varsler. Det følger således af dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2, sammenholdt med lovens § 1, at afgiften ved den første registrering af et motorkøretøj i Danmark påhviler den, i hvis navn køretøjet indregistreres, uanset denne person efterfølgende har videresolgt køretøjet, inden afgiftskravet bliver rejst af myndighederne, jf. Østre Landsrets domme af 11. september 2012.

Bilen blev i nærværende tilfælde indregistreret i Danmark i sagsøgerens navn, jf. registreringsattesten (bilag F).

Sagsøgeren hæfter således på objektivt grundlag efter registreringsafgiftslovens § 19, stk. 2, for den manglende betaling af registreringsafgift, medmindre sagsøgeren i god tro købte bilen hos en forhandler.

...

Sagsøgeren har ikke været i god tro om, at der er betalt korrekt registreringsafgift, allerede fordi han ikke købte bilen af en forhandler. G4 ApS har ikke haft nogen biler på lager, havde intet udstillingssted eller nogen markedsføring, herunder eksempelvis ved annoncering via hjemmeside, blade, aviser, telefonbøger eller lignende. G4 ApS´ hele virksomhed var, at ST efter bestilling tog til Tyskland og hentede biler, hvorefter der blev forevist forfalskede fakturaer til brug for afgiftsberigtigelsen. Bilerne blev heller ikke udleveret på en fast adresse, men som i tilfældet med sagsøgeren f.eks. udenfor en restaurant på ...2 i ...3. G4 ApS har således ingen af de karakteristika, som bilforhandlere normalt har - og som må kræves for, at sagsøgeren kan anses for at være i god tro. Sagsøgeren har i den forbindelse gjort gældende, at køretøjer kunne bestilles på baggrund af et katalog. Sagsøgeren har dog ikke fremlagt noget katalog. Omstændighederne ved virksomheden G4 ApS og kontakten mellem parterne foregik på en lukket og usædvanlig måde.

Det er derudover uden betydning, at G4 ApS var momsregistreret og registreret med en branchekode i CVR-registret for detailhandel med personbiler, da denne form for registrering ikke medfører, at G4 ApS har fremstået som forhandler overfor køberne. Det afgørende er, om sælgeren generelt har fremstået som forhandler af biler, og det har G4 ApS ikke. Dette understreges i øvrigt også af, at G4 ApS ikke har opkrævet moms ved salget, og dermed klart tilkendegivet, at G4 ApS ikke anså sig selv for at drive selvstændig økonomisk virksomhed med salg af biler, jf. momslovens § 3, stk. 1. Den manglende opkrævning af moms understreger, at sagsøgeren ikke kan have været i god tro om, at der var betalt korrekt registreringsafgift.

Derudover kommer, at sagsøgeren hørte om G4 ApS gennem en bekendt, jf. afhøringsrapport af 2. februar 2009 (bilag G), side 2, og betalingen for bilen skete tilsyneladende ikke til G4 ApS, men derimod til ST personligt (bilag E). Den første del af betalingen, som udgjorde 525.000 kr., betalte sagsøgeren desuden kontant til ST på en cafe i ...3, hvilket må anses for yderst usædvanligt - og i øvrigt i strid med lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme - når man handler med biler.

Samlet set er det derfor udelukket at betragte G4 ApS som forhandler af biler i relation til SKATs administrative praksis, hvorfor sagsøgeren allerede derfor ikke kan have været i god tro om, at der var betalt korrekt registreringsafgift.

...

Selv hvis retten måtte finde, at G4 ApS må anses for forhandler af biler, har sagsøgeren ikke i øvrigt godtgjort, at han var i god tro om den manglende afgiftsberigtigelse.

Sagsøgeren købte bilen for kr. 1.050.000, mens bilens vejledende udsalgspris var kr. 1.158.206 (bilag H). Det svarer til, at sagsøgeren har fået en "rabat" på 9 pct. Desuden er moms og leveringsomkostninger angivet til kr. 0, jf. bilag A. Det bemærkes, at bilen er solgt som ny, jf. bilag A, hvilket sagsøgeren også oplyste til politiet, at bilen fremstod som, jf. bilag F, side 4.

Det fremgår, som nævnt ovenfor (bilag E), at ST bekræftede at have modtaget kr. 525.000 som delvis betaling. Det fremgik også (bilag F), at første rate skulle betales inden bilen blev afhentet i Tyskland og anden rate ved betaling af registreringsafgiften. Eftersom det er almindelig kendt, at de danske bilafgifter komparativt set er høje og tilsvarende er almindelig kendt, at registreringsafgiften udgør lidt under 180 pct. af (hovedparten af) bilens pris, må disse oplysninger tillige have givet sagsøgeren anledning til at undersøge forholdene nærmere. Det er således indlysende, at hvis bilens købspris i Tyskland var omkring kr. 525.000, måtte registreringsafgiften i Danmark være i nærheden af 1 mio. kr.

Sagsøgeren havde på baggrund heraf intet grundlag for at tro, at det var muligt at afholde dansk registreringsafgift og moms inden for anden rate af betalingen på 525.000 kr., ligesom der heller ikke var plads til en eventuel avance til G4 ApS eller ST.

Det forhold at sagsøgeren ikke undersøgte omstændighederne omkring bilkøbet nærmere taler også for, at sagsøgeren - i det mindste - har haft en fornemmelse af, at det ikke ville være hensigtsmæssigt at spørge nærmere ind til disse omstændigheder, herunder den (for køber) usædvanligt gode pris. Sagsøgeren kan ikke påberåbe sig god tro, når sagsøgeren har undladt at foretage nærmere undersøgelser af forholdene, selvom der var anledning hertil. Sagsøgeren har således ikke været i god tro for så vidt angår den ukorrekte afgiftsberigtigelse.

Vedrørende sagsøgerens ex tuto-betragtninger om SKATs administrative praksis og anvendelsen heraf på ikke-forhandleres salg af biler bemærkes, at det følger af lighedsgrundsætningen, at borgere og virksomheder som udgangspunkt kan støtte ret på gældende administrativ praksis, medmindre praksis er direkte ulovlig, jf. Den Juridiske Vejledning, 2011-1, punkt. A.A.7.1.3.

Sagsøgeren hæfter således på objektivt grundlag for den manglende betaling af registreringsafgift.

...

At SKAT som en følge af besvigelsen i første omgang traf en urigtig afgørelse om bilens værdi baseret på den fremlagte falske faktura er ikke udtryk for, at SKAT på nogen måde skulle være afskåret fra at gøre det fulde krav på registreringsafgift gældende over for sagsøgeren, jf. Østre Landsrets domme af 11. september 2012.

Den omstændighed, at SKAT ikke blev opmærksom på den svigagtige adfærd i forbindelse med afgiftsberigtigelsen, kan således ikke medføre, at sagsøgte - i strid med loven - undgår at hæfte for betaling af registreringsafgiften.

Sagsøgeren har på intet tidspunkt kunnet - eller haft anledning til at tro at han kunne - indrette sig på, at kravet ikke ville blive gjort gældende mod ham. Det fremgår klart og utvetydigt af SKATs skrivelser til sagsøgeren (bilag 6, 7 og 9), at SKAT påtænker at kræve registreringsafgiften betalt af sagsøgeren. Af skrivelsen af 4. juli 2008 (bilag 7) fremgår netop, at SKAT vil gennemgå sagen "med en konkret vurdering i forhold til god tro". At sagsøgeren selv skulle have vurderet, at han var i god tro, kan naturligvis ikke give ham en anledning til at indrette sig på, at registreringsafgiften ikke skulle betales.

I den forbindelse bestrides det som udokumenteret, at SKAT skulle have meddelt sagsøgeren telefonisk, at der ikke var noget til hinder for, at sagsøgeren solgte bilen.

Afgiftsberigtigelse og indregistrering er desuden tilrettelagt som to forskellige transaktioner, således at der først sker afgiftsberigtigelse og derefter indregistrering i ejerens navn. Konkret har G1 ApS ved ST som anmelder foretaget afgiftsberigtigelsen og derefter indregistreret bilen i sagsøgerens navn. G1 ApS ved ST har således ikke i forbindelse med afgiftsberigtigelsen oplyst, at bilen skulle videresælges, men har efterfølgende registreret bilen i sagsøgerens navn.

SKAT har oplyst, at der hvert år foretages afgiftsberigtigelse af 200.000 biler, og at der af ressourcemæssige årsager ikke foretages en intensiv prøvelse af de oplysninger, som angives i forbindelse med anmeldelsen. Systemet fungerer ved, at der træffes en afgørelse på grundlag af de foreliggende oplysninger, hvorefter SKAT kan foretage stikprøvekontrol eller foretage en nærmere kontrol, hvis forholdene i øvrigt giver anledning hertil. Det sidstnævnte var i øvrigt netop, hvad der skete vedrørende G1 ApS.

SKAT kan herefter med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, inden for en nærmere fastsat tidsfrist foretage en ændring af afgiftstilsvaret, og i medfør af § 19, stk. 2, i registreringsafgiftsloven rette kravet mod ejeren eller den, i hvis navn køretøjet registreres. Østre Landsret har da også fundet, at der ikke er noget ansvarspådragende eller retsfortabende ved denne ordning, jf. således Østre Landsrets domme af 11. september 2012.

Det gøres endelig gældende, at sagsøgeren må være nærmest til at bære risikoen for, at hans medkontrahent foreviser en falsk faktura i forbindelse med afgiftsberigtigelsen, særligt når sagsøgeren, jf. ovenfor, ikke kan have været i god tro om afgiftens betaling.

Det af sagsøgeren anførte vedrørende den nugældende skatteforvaltningslovs fristbestemmelser kan ikke føre til et andet resultat, idet det i øvrigt bemærkes, at det følger af § 32 a, stk. 1, nr. 2, at afgørelsen kan ændres udover 6 måneder, hvis den, der har anmodet om registrering, eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgørelsen er truffet på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, hvilket jo netop er tilfældet her.

..."

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det er ubestridt, at sagsøger som følge af registreringslovens § 19, stk. 2, (nu § 20), jf. § 1, hæfter for, at der er betalt korrekt registreringsafgift ved registreringen af køretøjet.

Denne lovmæssige ordning er til gunst for borgerne fraveget ved SKATs praksis, hvorefter SKAT i de tilfælde, hvor et motorkøretøj er erhvervet hos en bilforhandler af en køber, der er i god tro med hensyn til, at der er betalt korrekt registreringsafgift, ikke stiller krav om efterbetaling hos køberen.

Som anført i Østre Landsrets domme af 11. september 2012 (12. afd. nr. B3632-10 og 12. afd. nr. B-3631-10) (SKM2012.656.ØLR og SKM2012.655.ØLR) er hovedbetingelsen for, om sagsøger er omfattet af denne praksis, om sagsøger var i god tro ved erhvervelsen af den pågældende bil.

Det fremgår af den fremlagte faktura, at G4 ApS drev virksomhed fra adressen ...6, ...7, og det lægges efter bevisførelsen til grund, at anpartsselskabet ikke foretog markedsføring, ikke havde biler på lager og ikke havde et udstillingslokale. Det lægges efter sagsøgers forklaring til grund, at sagsøger hørte om anpartsselskabet gennem en bekendt, at sagsøgers møder med direktør ST alle fandt sted på en cafe i ...3, at sagsøger betalte første rate af købesummen på 510.000 kr. samt 2.000 euro kontant til ST under et af møderne, og at bilen blev leveret til sagsøger ved et sådant møde. Det er ubestridt, at der ikke blev opkrævet moms ved salget af bilen til sagsøger. Disse omstændigheder ved virksomheden og parternes aftaleindgåelse kan ikke anses for sædvanlige for en forhandlervirksomhed, og retten finder, at sagsøger under disse forhold ikke kan anses for at have været i god tro med hensyn til, at der var betalt fuld registreringsafgift. Sagsøger findes herefter ikke omfattet af SKATs administrative praksis for ikke at efteropkræve manglende registreringsafgift.

Skatteministeriets frifindelsespåstand og Skatteministeriets selvstændigt nedlagte påstande tages derfor til følge.

Som følge af sagens udfald skal sagsøger betale sagsomkostninger til sagsøgte, der fastsættes til 48.125 kr. til dækning af udgiften til advokat, 4.000 kr. til dækning af udgiften til retsafgift og 1.015 kr. til dækning af udgiften til materialesamling. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgiften til advokat er der taget udgangspunkt i sagens værdi, idet der tillige er lagt vægt på, at hovedforhandlingen var af kortere varighed.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes for den af sagsøger, A, nedlagte påstand.

Sagsøger skal anerkende, at sagsøger hæfter for den ikke-betalte registreringsafgift af køretøjet BMW med stelnr. ... .

Fastsættelsen af den ikke afgiftspligtige værdi og beregningen af den heraf følgende opgørelse af den ikke-betalte registreringsafgift af køretøjet hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

I sagsomkostninger skal sagsøger inden 14 dage til sagsøgte betale 53.140 kr.

Sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter